Betænkning afgivet af Social-,
Indenrigs- og Børneudvalget den 24. maj 2018
1. Ændringsforslag
Økonomi- og indenrigsministeren har
stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. april
2018 og var til 1. behandling den 20. april 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
økonomi- og indenrigsministeren sendte den 16. januar 2018
dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 128. Den 11.
april 2018 sendte økonomi- og indenrigsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis,
Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres, Alternativets og
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler:
Med lovforslaget får de eksisterende
frikommunenetværk frihed til at lave yderligere
forsøg, der kan tilvejebringe ny viden og praktiske
erfaringer, som kan bane vejen for bedre og mindre bureaukratiske
opgaveløsninger med fokus på borgerne.
S, DF, V, LA, RV, ALT og KF lægger
fortsat vægt på, at frikommunenetværkene i den
konkrete forsøgsvirksomhed har fokus på den enkelte
borger, og at forsøgene gennemføres med respekt for
borgernes retssikkerhed. Partierne lægger i denne
sammenhæng vægt på, at borgernes klagemuligheder
ikke forringes som følge af frikommuneforsøg.
Det understreges, at anvendelse af
velfærdsteknologiske hjælpemidler efter §§ 14
b-f ikke må begrundes i økonomiske hensyn, men alene
må ske, når den påtænkte løsning
samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til
at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens
værdighed og selvbestemmelse og behovet for at drage omsorg
for borgeren. Velfærdsteknologiske hjælpemidler
må aldrig erstatte personlig omsorg.
Respekt for borgernes privatliv er et
særdeles vigtigt hensyn, og partierne lægger
således vægt på, at det for forsøg med
situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning efter §§ 14 c og e og
forsøg med søvnforbedrende teknologier efter §
14 f, hvor der kan anvendes videobaseret kigind, er en
forudsætning, at borgeren ikke modsætter sig, at
borgerens nærmeste pårørende, eventuelle
værge eller forældremyndighedsindehaveren giver
samtykke, og at forsøg først kan
iværksættes efter uddybet ansøgning til
børne- og socialministeren.
Samtidig fremhæves, at
håndteringen af eventuelle data indsamlet i forbindelse med
anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler skal
ske i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser, herunder
at kun relevante personer får adgang til de anvendte
systemer.
Partierne lægger videre vægt
på, at det er en forudsætning for forsøg efter
§ 14 d med anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer i
borgeres private hjem, at pårørendes og eventuelle
værgers bemærkninger til de påtænkte
foranstaltninger foreligger. En yderligere sikring af
retssikkerheden sker med et ændringsforslag til § 14 d,
hvormed det ekspliciteres, at pårørende og eventuelle
værger skal orienteres i forbindelse med forsøg.
Partierne understreger ligeledes, at
forsøg efter §§ 14 d og e ikke må få
den konsekvens, at frikommunerne ikke overholder deres pligt til at
tilbyde borgerne passende boliger i tide. Partierne er tilfredse
med, at dette forhold vil indgå i den eksterne evaluering af
forsøget, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd (VIVE) foretager.
Det er endvidere et vigtigt hensyn, at
forsøg efter §§ 9 d og 29 c om mere fleksibilitet
i afholdelsen af samtaler med integrationsborgere og borgere
visiteret til fleksjob ikke stiller borgerne ringere, herunder ikke
ændrer på borgernes rettigheder og frikommunernes
forpligtelser, men giver øget fleksibilitet i forhold til
løbende opfølgning og dokumentationskrav i
beskæftigelsesindsatsen.
Endelig lægger partierne vægt
på, at forsøg efter § 27 l ikke må
føre til, at midlerne fra klippekortsordningen anvendes til
aktiviteter uden for puljens formål. Det vil sige, at
midlerne skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den
eksisterende plejeindsats.
På denne baggrund finder S, DF, V,
LA, RV, ALT og KF, at der med lovforslaget bliver skabt mulighed
for forsøgsvirksomhed i frikommunerne inden for rammer, hvor
borgernes retssikkerhed ikke bliver anfægtet.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget mener, at det principielt er en god
idé at give kommunerne mulighed for at lave forsøg.
Det er vigtigt for EL og SF, at forsøgene har som
udgangspunkt - og den klare hensigt - at løse opgaverne
bedre for borgerne. EL og SF kan støtte forsøgene
på beskæftigelsesområdet og på
boligområdet. EL og SF kan også støtte
forsøget vedrørende mere sammenhængende
forløb i psykiatrien. Men forsøgene, der
vedrører magtanvendelse og videoovervågning af
borgere, kan partierne ikke støtte. Disse forsøg
bør efter EL's og SF's opfattelse afvente de aktuelle
politiske forhandlinger om magtanvendelse, som i øjeblikket
finder sted i Folketinget. EL og SF er desuden skeptiske over for
forsøget om automatiske dørlåsere, ikke mindst
set i lyset af at det er knyttet til netværket
vedrørende bedre styring af udgifterne på det
specialiserede socialområde. Det er efter EL's og SF's
opfattelse en stærkt bekymrende udvikling, hvis begrundelsen
for magtanvendelse, som aflåsning af døre og
»særlige døråbnere« er udtryk for,
forskydes i retning af økonomiske overvejelser og
rationaliseringer.
Generelt er det EL's og SF's opfattelse, at
udvidelse af adgangen til denne type magtanvendelse vil reducere
personalets og ledelsens tilskyndelse til at finde
pædagogiske løsninger på de udfordringer eller
den adfærd, som eventuelt giver anledning til risiko for
personskade. Danske Handicaporganisationer skriver i sit
høringssvar, at der er en nærliggende risiko for mere
rutinemæssig anvendelse af denne type indgreb, hvilket er
uhensigtsmæssigt. EL og SF har den samme bekymring i forhold
til de forskellige forslag om videoovervågning af
sårbare borgere. Bekymringen går bl.a. ud på, at
videoovervågning af sårbare borgere kan komme til at
træde i stedet for den pædagogiske og
omsorgsmæssige indsats. Det er ikke tilstrækkeligt, at
videoovervågning vil være tilladt, hvis borgeren ikke
modsætter sig det. Mange af de svage borgere vil enten ikke
vide eller ikke forstå, at de bliver videoovervåget, og
de har derfor ikke en reel mulighed for at modsætte sig.
På den baggrund kan EL og SF ikke støtte det samlede
lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomi- og
indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 4 foreslåede § 14 d indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
De nærmeste pårørende til en borger, der bliver
omfattet af en afgørelse efter stk. 1, skal orienteres af
kommunalbestyrelsen om afgørelsen.«
[Orientering af nærmeste
pårørende om anvendelse af personlige alarm- eller
pejlesystemer]
2) I
den under nr. 8 foreslåede § 26 f ændres i stk. 3 »§§ 107 og 110«
til: »§§ 107 eller 110«.
[Ensretning af lovhenvisninger i
bestemmelsen]
3) I
den under nr. 8 foreslåede § 26 f affattes stk. 4 således:
»Stk. 4.
Ved udlejning af udslusningsboliger efter stk. 1 og 2 kan
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at § 26, stk.
2, § 62 a, kapitel XII og §§ 82-84 og 86 i lov om
leje kan fraviges. Ved udlejning af udslusningsboliger efter stk. 1
og 2 skal det fremgå af lejeaftalen, hvor længe de
aftalte fravigelser er gældende inden for en periode af 2
år med mulighed for i særlige tilfælde at
forlænge lejeperioden til højst 5 år.«
[Korrektion af lovhenvisning]
4) I
den under nr. 8 foreslåede § 26 g udgår i stk. 5 »til unge«.
[Korrektion af lovhenvisning]
5) I
den under nr. 8 foreslåede § 26 k ændres i stk. 1 »hvorefter« til:
»således at«.
[Præcisering af beslutning om
forlænget anvisningsperiode]
6) I
den under nr. 8 foreslåede § 26 k ændres i stk. 3, 1. pkt., »efter stk. 1«
til: »som følge af en beslutning efter stk.
1«.
[Præcisering af henvisning
til en beslutning om forlænget anvisningsperiode]
7) I
nr. 11 affattes den indledende tekst
således: »I kapitel 8
indsættes før § 30:«.
[Præcisering af bestemmelsens
placering i loven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af den foreslåede
§ 14 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde kan træffe
afgørelse om i en afgrænset periode at anvende
personlige alarm- eller pejlesystemer for en person med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne under en række
fastsatte betingelser.
Med den foreslåede tilføjelse
bliver det nu pålagt kommunalbestyrelsen at orientere de
nærmeste pårørende til borgeren, der omfattes af
en sådan afgørelse om anvendelse af personlige alarm-
eller pejlesystemer.
Baggrunden for forslaget er, at det hermed
sikres, at borgerens nærmeste pårørende bliver
informeret om afgørelsen.
Nærmeste pårørende skal
efter den foreslåede bestemmelse forstås i
overensstemmelse med forståelsen i sundhedslovens § 18
om patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret
samtykke. Ved nærmeste pårørende forstås
først og fremmest borgerens samlevende ægtefælle
eller samlever, slægtninge i lige linje og alt efter de
konkrete forhold søskende. Plejebørn vil
jævnligt også kunne betragtes som nærmeste
pårørende. Efter omstændighederne, navnlig hvor
der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn,
vil slægtninge, som borgeren er nært knyttet til eller
nært besvogret med, også kunne betragtes som
nærmeste pårørende. En partner i et registreret
parforhold falder også ind under begrebet. I øvrigt
bør »nærmeste pårørende«
afhængigt af den konkrete situation fortolkes udvidende.
Familiebåndet behøver således ikke altid at
være eneafgørende. En nær ven, en
patientrådgiver, en bistandsværge, en besøgsven
eller en anden omsorgsgiver, der er fortrolig med borgeren, og som
af borgeren opfattes som »den nærmeste«, falder
ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at
pågældende er den nærmeste.
Til nr. 2
I lovforslaget henviser det
foreslåede § 26 f, stk. 3, til både
»§§ 107 og 110« og til »§§
107 eller 110«. Med den foreslåede ændring
ensrettes henvisningen, så der nu står
»§§ 107 eller 110« begge steder i
bestemmelsen.
Til nr. 3
I lovforslaget er der i det
foreslåede § 26 f, stk. 4, fejlagtigt henvist til lov om
leje af almene boliger. Henvisningen foreslås ændret
til lov om leje. Endvidere foreslås 1. pkt. samt henvisningen
til reglerne i § 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger
ophævet, idet disse anses for at være
overflødige.
Til nr. 4
I lovforslaget henviser det
foreslåede § 26 g, stk. 5, til lov om almene boliger til
unge. Dette rettes nu til den korrekte titel lov om leje af almene
boliger.
Til nr. 5
I lovforslaget foreslås det i §
26 k, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i en kommune i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger kan træffe beslutning om at fravige
§ 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret,
hvorefter aftaler om anvisningsret kan indgås for en periode
på indtil 12 år. Med ændringen præciseres
det i lovteksten, at aftaler om anvisningsret på en periode
på indtil 12 år ikke følger af lov om kommunal
anvisningsret, men er en afvigelse herfra som følge af
kommunalbestyrelsens beslutning.
Til nr. 6
I lovforslaget henviser det
foreslåede § 26 k, stk. 3, 1. pkt., til aftaler om
anvisningsret, som er indgået efter stk. 1. Med
ændringen præciseres det, at bestemmelsen henviser til
en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen i
frikommunenetværket om at fravige perioden for anvisningsret
efter stk. 1.
Til nr. 7
I lovforslaget fremgår det, at den
foreslåede § 29 c indsættes efter § 29 b i
kapitel 8. Dette ændres nu til, at bestemmelsen
indsættes i kapitel 8 før § 30, da dette
præciserer bestemmelsens korrekte placering i loven.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina
Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen
(DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane
Heitmann (V) Hans Andersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anni
Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla
Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav
(S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Yildiz Akdogan
(S) Jette Gottlieb (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 220
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra økonomi- og indenrigsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag, fra økonomi-
og indenrigsministeren | 5 | Ændringsforslag, fra økonomi-
og indenrigsministeren | 6 | 1. udkast til betænkning | 7 | Betænkningsbidrag, fra
økonomi- og indenrigsministeren | 8 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 220
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om at redegøre for de konkrete
ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund
af FTF's høringssvar, jf. høringsnotatet side 5, til
økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om, i hvilken grad kommunerne bevarer
den samme juridiske forpligtelse i forhold til vurdering af borgere
på ledighedsydelse, til økonomi- og
indenrigsministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvilke konkrete forpligtelser
kommunerne har under det individuelle kontaktforløb, for
så vidt angår (re)vurdering af borgere på
ledighedsydelse, til økonomi- og indenrigsministeren, og
ministerens svar herpå |
|