Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 3. maj 2018
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. april
2018 og var til 1. behandling den 17. april 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
skatteministeren sendte den 21. februar 2018 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 131. Den 11. april 2018 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 11, stk. 3, 7.
pkt., ændres »ifølge § 6, stk. 2, 1.
pkt.« til: »ifølge § 6, stk. 2.«
[Lovteknisk ændring]
2)
Efter nr. 11 indsættes som nye numre:
»01. To steder i § 11, stk. 18, 6. pkt., der bliver 5.
pkt., ændres »5. pkt.« til: »4.
pkt.«
02. I
§ 11 e, stk. 3, ændres
»12. pkt.« til: »10. pkt.««
[Konsekvensændringer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i lovforslagets §
1, nr. 3, at § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves. Der skal
derfor ikke henvises til § 6, stk. 2, 1. pkt., da bestemmelsen
fremadrettet kun vil indeholde ét punktum.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer
som følge af de i lovforslagets § 1, nr. 5 og 11,
foreslåede ophævelser af § 11, stk. 3, 10. og 11.
pkt., samt § 11, stk. 18, 4. pkt.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads
Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders
Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen
(S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard
Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd.
Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René
Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob
Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 217
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsskema og
høringsnotat, fra skatteministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | 2. udkast til betænkning |
|