Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. marts
2018 og var til 1. behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Lovforslaget har efter fremsættelsen
været sendt i høring, og de modtagne
høringssvar og et notat herom er omdelt som bilag.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9
spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Alternativets medlemmer af udvalget stemmer
hverken for eller imod lovforslaget. For Alternativet er det
afgørende, at unge mennesker fra hele verden fortsat har
mulighed for at komme til Danmark med det formål at
lære en ny kultur og et nyt sprog at kende gennem kulturel
udveksling med en værtsfamilie. Samtidig anerkender
Alternativet også, at den gældende au pair-ordning
på flere områder er problematisk og er konstrueret
på en måde, der giver anledning til misbrug. Efter
Alternativets opfattelse er det helt afgørende, at en
ordning som au pair-ordningen er til for de mennesker, der kommer
hertil som au pairer, og beskytter deres rettigheder, hvilket den
gældende ordning ikke er eller gør
tilstrækkeligt i dag. Alternativet er helt på linje med
de anbefalinger til en forbedring af ordningen, som bl.a. Caritas
Danmark og FOA foreslår i høringssvarene (jf. bilag
2). Derfor kan Alternativet hverken stemme for eller imod
forslaget.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille
Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA)
Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas
Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Stine Brix
(EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
215
|
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar, fra SIRI |
2 | Høringssvar - samling af modtagne
høringssvar |
3 | Høringsnotat |
4 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
5 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende L 215
|
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ministeren kan bekræfte
eller afvise Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjenestes
udtalelser om, at ni ud af ti au pairer arbejder sort, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm., om det efter ministeriets opfattelse
er muligt at begrænse muligheden for at blive au pair-person
i de lande, der har undertegnet den internationale aftale, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm., om det er ministerens opfattelse, at
Europarådets overenskomst om au pair-ansættelser
forpligter landene til at have en au pair-ordning, eller om aftalen
sætter rammer for, hvordan au pair-ordningen skal fungere,
hvis landene ønsker en sådan, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvad ministeren vil gøre i
forhold til de mange au pair-personer, der bliver illegalt i
Danmark, når deres aftale udløber, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm., om ministeren vil se på, om man
kan sikre fuld brugerbetaling for au pair-ordningen, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om udgiften for de offentlige
myndigheder i Danmark ved at bibeholde au pair-ordningen, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om, hvad udgiften vil være, hvis
man vælger at lave en sundhedsforsikring for au pair-personer
under deres ophold, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm., om ministeren er villig til at se
på forbedringer af ordningen, eksempelvis fuld
brugerbetaling, til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm., om ministeren i lighed med tidligere
udviklingsminister Søren Pind mener, at au pair-ordningen er
»en af verdens bedste former for u-landshjælp«,
til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |