Fremsat den 4. oktober 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø
(Ændring af reglerne om
arbejdsmiljøcertifikat m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 65 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »dokumentere et godt arbejdsmiljø«
til: »opfylde følgende krav:«
2. I
§ 65 b, stk. 1, ophæves
2. pkt.
3. I
§ 65 b indsættes efter stk.
2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ud over de krav, der er anført i stk. 1 og 2, kan der
stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal oplyse
inspektions- eller certificeringsorganet om anmeldepligtige
arbejdsulykker og om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden
har kendskab til, samt om forebyggelse heraf.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
4. I
§ 65 b, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«.
5. I
§ 65 b, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
6. § 65
d affattes således:
Ȥ 65 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om
inspektion og certificering i forbindelse med udstedelse af et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler om krav til akkrediterings-, inspektions-
og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til
inspektions- og certificeringsorganernes inspektion, audit og
kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse
af virksomheder med certifikat.«
7. I
§ 72 a, stk. 2, ændres
»der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø« til:
»der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat«.
8. I
§ 72 a indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven
gennemfører undersøgelsesbesøg på
virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
jf. stk. 2. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om, hvilke virksomheder der skal have
undersøgelsesbesøg, hvornår
undersøgelsesbesøg skal gennemføres,
varigheden af den periode, som Arbejdstilsynet gennemfører
undersøgelsesbesøg i, indholdet af
undersøgelsesbesøget m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet som led i
undersøgelsesbesøg på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene
træffer afgørelser om forhold, der straks skal
imødegås for at afværge en overhængende,
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed, jf. § 77, stk. 2, eller forhold, der skal bringes i
orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77,
stk. 1.«
9. I
§ 78 a, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.:
»I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at
offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder med
et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ophøre helt
eller i en nærmere angiven periode.«
10. I
§ 81 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2,
samt Arbejdstilsynets beslutning om advisering af
certifice?ringsorganet efter regler udstedt i medfør af
§ 72 a, stk. 4, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.«
11. I
§ 84, 2. pkt., ændres
»ham« til: »arbejdsgiveren«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. § 1, nr.
3-6, finder ikke anvendelse på anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater, der er udstedt før lovens
ikrafttræden. For sådanne certifikater finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af arbejdsmiljølovens § 65 b, stk. 3 og
4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af arbejdsmiljølovens
§ 65 b, stk. 4 og 5.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Den politiske aftale om "En styrket
arbejdsmiljøcertificering"
1.2. Ordningen med
arbejdsmiljøcertifikater
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Indsamling af viden om
certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes
arbejdsmiljø
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Styrkelse af certificeringsorganernes kontrol
med arbejdsmiljøet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3. Øgede krav til inspektions- og
certificeringsorganerne
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4. Oplysninger til inspektions- og
certificeringsorganerne om anmeldepligtige arbejdsulykker og
anmeldte erhvervssygdomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag går ud på at skabe mulighed
for,
- at der kan indsamles viden om certificeringsorganernes tilsyn
med virksomhedernes arbejdsmiljø på virksomheder med
et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
- at der kan stilles krav om, at certificeringsorganerne skal
styrke kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
- at der kan stilles øgede krav til inspektions- og
certificer?in?gsorganerne i forhold til psykisk arbejdsmiljø
gennem etablering af en særlig uddannelse, og
- at der kan stilles krav om, at virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat skal oplyse inspektions- og
certificeringsorganerne om anmeldepligtige arbejdsulykker og kendte
anmeldte erhvervssygdomme.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren
får bemyndigelse til at udstede regler om
ovenstående.
1.1. Den
politiske aftale om "En styrket
arbejdsmiljøcertificering"
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 18. november
2016 mellem den tidligere regering (Venstre), Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre
om "En styrket arbejdsmiljøcertificering", som
forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven.
Aftalens formål er at styrke ordningen for opnåelse
af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og en kronesmiley for
dermed at skabe større sikkerhed for, at der er styr
på arbejdsmiljøet på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Regeringen og aftaleparterne er enige om, at et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat er et godt instrument for
virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Der er også
enighed om, at det er centralt at sikre en høj kvalitet i
ordningen med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
frita?ges for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, som er
tilsyn, der målrettes mod virksomheder, der vurderes at have
størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat får desuden en
kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det afspejler en
grundlæggende tillid til, at virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat har styr på deres
arbejdsmiljøarbejde.
Imidlertid er der en række forhold, som tilsammen har vist
et behov for at styrke kvaliteten af ordningen med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Det drejer sig om konkrete sager med
mange erhvervssygdomme på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, og en undersøgelse som har
vist, at der er vanskeligheder med at håndtere problemer med
det psykiske arbejdsmiljø i forhold til
arbejdsmiljøcertifikatordningen. Hertil kommer en
afdækning, der viste, at der er rum for forbedring af
kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomheder med
certifikat, samt en analyse, der ikke har kunnet påvise, at
arbejdsmiljøet på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat er bedre end på virksomheder,
der ikke har certifikat.
Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om at
iværksætte otte initiativer, der skal styrke
arbejdsmiljøcertifikatordningen og dermed også
ordningen med kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Fire af disse initiativer forudsætter ændring af
arbejdsmiljøloven.
Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som kan
gennemføres administrativt inden for rammerne af den
gældende arbejdsmiljølov. Det gælder fx
initiativet om fokus på psykisk arbejdsmiljø i den
anerkendte certifikatordning og initiativet om, at Arbejdstilsynet
skal behandle virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat som alle andre virksomheder, bortset
fra at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
er fritaget for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn og får
en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
1.2. Ordningen med
arbejdsmiljøcertifikater
Virksomheder i Danmark har mulighed for at opnå et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er en formel
dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af
systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljøarbejde.
Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil vælge at
få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen kan et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat opnås ved, at en virksomhed
opfylder kravene i lovens kapitel 11 a om anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat samt kravene i en af de 3
bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven.
Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober
2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem
DS/OHSAS 18001 m.v. Den indebærer, at virksomheden skal
opfylde kravene i den internationale
arbejdsmiljøledelsesstandard OHSAS 18001 (internationalt
arbejdsmiljøcertifikat) og stiller derudover nationale krav
om, at virksomheden skal inddrage de ansatte i
arbejdsmiljøpolitikken, vurderingen af arbejdsmiljøet
og udarbejdelsen af handlingsplaner samt krav om at virksomheden
ikke må have væsentlige arbejdsmiljøproblemer,
der vil kunne medføre et påbud efter
arbejdsmiljølovgivningen.
Det drejer sig videre om bekendtgørelse nr. 1193 af 9.
oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem certificering af virksomheders
arbejdsmiljøledelsessystem, som beskriver kravene til det
arbejdsmiljøledelsessystem, som virksomheden skal udforme og
vedligeholde og derudover stiller krav om, at virksomheden arbejder
med sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked.
Endelig drejer det sig om bekendtgørelse nr. 1194 af 9.
oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes
kontrol af virksomhederne. Bekendtgørelsen beskriver de krav
til virksomhedens arbejdsmiljø, som skal være opfyldt
på det tidspunkt, hvor inspektionen gennemføres.
Derudover stilles der krav om, at virksomheden har arbejdet med
sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked.
Det er akkrediterede inspektionsorganer og akkrediterede
certificeringsorganer, der udsteder et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat efter henholdsvis inspektion af
virksomhedens arbejdsmiljø eller certificering af
virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er
fritaget for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn og har ret til
at få offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Indsamling af viden om certificeringsorganernes
tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø
2.1.1. Gældende ret
Virksomheder med ansatte, der er omfattet af
arbejdsmiljøloven, har mulighed for at få et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, jf. arbejdsmiljølovens §
65 a.
Virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, fritages for Arbejdstilsynets
risikobaserede tilsyn, jf. arbejdsmiljølovens § 72 a,
stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan
dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for risikobaseret
tilsyn.
Arbejdstilsynet kan føre andre former for tilsyn på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fx i
forbindelse med alvorlige ulykker eller klager over
arbejdsmiljøet, samt hvis Arbejdstilsynet, fx på
særlige byggepladsaktioner, støder på
certificerede virksomheder, som groft overtræder
arbejdsmiljøloven. I disse situationer er der en anledning
for Arbejdstilsynet til at komme på tilsynsbesøg.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan dække enten
den samlede virksomhed (den juridiske enhed med alle
tilhørende produktionsenheder) eller en eller flere
produktionsenheder, jf. arbejdsmiljølovens § 65 a.
Når der i dette lovforslag skrives virksomhed, menes den
enkelte produktionsenhed.
Efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, kan
Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der
strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i
medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene
bringes i orden straks eller inden for en frist. Efter § 77,
stk. 2, kan Arbejdstilsynet endvidere, når det skønnes
nødvendigt for at afværge en overhængende,
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed, påbyde, at faren straks imødegås.
Når Arbejdstilsynet er på tilsyn på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fx i
forbindelse med alvorlige ulykker eller klager over
arbejdsmiljøet, og i den forbindelse konstaterer en eller
flere overtrædelser af arbejdsmiljøloven, kan
Arbejdstilsynet træffe samme typer af afgørelser som
på andre virksomheder.
Arbejdstilsynets smiley-ordning indebærer, at den enkelte
virksomheds arbejdsmiljø offentliggøres på
Arbejdstilsynets hjemmeside og illustreres via tildeling af
én af fire forskellige smiley'er under forudsætning
af, at betingelserne herfor er til stede.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har
ret til at få tildelt og offentliggjort en kronesmiley
på Arbejdstilsynets hjemmeside. Dette sker med hjemmel i
arbejdsmiljølovens § 78 a, som er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om
offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø
mv.
Såfremt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
fratages, suspenderes eller bortfalder, bliver virksomheden
omfattet af det risikobaserede tilsyn på lige fod med andre
virksomheder og mister sin kronesmiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside. Det er certificeringsorganet, der skal give
Arbejdstilsynet besked om ændringer i certifikatet.
En kronesmiley tildeles igen, når det akkrediterede
certificeringsorgan har givet Arbejdstilsynet oplysning om, at de
forhold, der lå til grund for fratagelse, suspension eller
bortfald af virksomhedens certifikat, ikke længere
udgør en afvigelse i forhold til virksomhedens
arbejdsmiljøledelsessystem, og problemet dermed er
løst. Samtidig fritages virksomheden igen for det
risikobaserede tilsyn.
En virksomhed med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
mister endvidere sin kronesmiley, hvis Arbejdstilsynet - som led i
et tilsynsbesøg - konstaterer overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, som medfører gul eller
rød smiley. Gul smiley tildeles, når Arbejdstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøg på en virksomhed har
truffet afgørelse om overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen, bortset fra forbud eller
rådgivningspåbud, som medfører, at der tildeles
rød smiley. Gul og rød smiley tildeles altid for en
periode på minimum 6 måneder.
En kronesmiley tildeles igen, når Arbejdstilsynet har
fået en tilbagemelding fra virksomheden om, at de
påbudte forhold, der har medført gul eller rød
smiley, er efterkommet.
Offentliggørelse af smiley, herunder kronesmiley,
udgør ikke en selvstændig afgørelse, men
illustrerer ved hjælp af et symbol virksomhedens
arbejdsmiljø. Da offentliggørelsen ikke udgør
en selvstændig afgørelse, kan der ikke klages over
tildelingen af smiley til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Offentliggørelse af den negative gule eller røde
smiley sker først, når fristen for at klage over de
afgørelser, der ligger til grund for den røde og gule
smiley, er udløbet. Klages der over de afgørelser,
der ligger til grund for den røde eller den gule smiley,
bliver disse smiley'er ikke vist. Det gælder dog ikke for
forbud og strakspåbud, der ikke har opsættende virkning
uanset klage. Her sker offentliggørelsen straks.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Omkring 3000 virksomheder (produktionsenheder) med ansatte er i
dag dækket af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Arbejdstilsynet kommer i dag kun på tilsyn på disse
virksomheder, når der er en særlig anledning, fx i
forbindelse med alvorlige ulykker, ophobning af erhvervssygdomme
eller klager over arbejdsmiljøet, der indikerer at
virksomheder med certifikat groft overtræder
arbejdsmiljøloven. Det indebærer, at Arbejdstilsynet i
dag ikke har tilstrækkelig systematisk viden om
arbejdsmiljøet på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. En analyse fra Arbejdstilsynet om
forekomsten af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har
ikke bekræftet, at arbejdsmiljøet på disse
virksomheder er bedre end på andre virksomheder.
Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om, at
Arbejdstilsynet i en treårig periode skal afdække
arbejdsmiljøet på 500 af de i alt 3.000 virksomheder
med ansatte, der er dækket af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Afdækningen
gennemføres, når virksomhederne har fået eller
har generhvervet et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Formålet med afdækningen er at undersøge, om der
er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der ville have
udløst et påbud fra Arbejdstilsynet.
Det foreslås, at afdækningen gennemføres via
såkaldte undersøgelsesbesøg, og at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om disse besøg, herunder indholdet af
dem.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes bl.a. anvendt til at
fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet på
undersøgelsesbesøgene skal have fokus på det
materielle arbejdsmiljø og ikke på virksomhedens
egenindsats, idet denne forudsættes af være i orden i
og med, at virksomheden har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Med det materielle
arbejdsmiljø menes det fysiske og det psykiske
arbejdsmiljø, fx ulykkesrisici, kemiske og biologiske
belastninger, ergonomiske belastninger, støj, vibrationer,
indeklimabelastninger og psykiske belastninger.
Såfremt Arbejdstilsynet på et
undersøgelsesbesøg konstaterer, at der er
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på
virksomheden, vil Arbejdstilsynet ikke afgive påbud - bortset
fra forbud eller strakspåbud ved alvorlig fare - men vil i
stedet advisere certificeringsorganet om, at Arbejdstilsynet
på et undersøgelsesbesøg har konstateret et
eller flere væsentlige arbejdsmiljøproblemer.
Samtidig med adviseringen af certificeringsorganet om, at
Arbejdstilsynet på undersøgelsesbesøget har
konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer på
virksomheden, vil virksomhedens kronesmiley ophøre med at
blive vist på Arbejdstilsynets hjemmeside, da den ikke
længere er et retvisende udtryk for virksomhedens
arbejdsmiljø. Kronesmiley'en vil ikke, som ved
tilsynsbesøg og afgørelse i forbindelse med fx en
ulykkesundersøgelse eller en klage, blive erstattet af en
gul eller rød smiley, men vil alene ophøre med at
blive vist. Når certificeringsorganet har meddelt
Arbejdstilsynet, at det eller de væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet konstaterede
på undersøgelsesbesøget - og
efterfølgende adviserede certificeringsorganet om - er
løst, vil virksomhedens arbejdsmiljø igen blive vist
på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en kronesmiley.
Der er derfor behov for at skabe hjemmel til, at Arbejdstilsynet
kan komme på besøg på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat uden, at der er en
særlig anledning hertil i form af fx alvorlige ulykker eller
klager over arbejdsmiljøet.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som
led i tilsynsvirksomheden gennemfører
undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes i første omgang
anvendt til - i overensstemmelse med den politiske aftale om en
styrket arbejdsmiljøcertificering - at give Arbejdstilsynet
mulighed for at besøge 500 virksomheder med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat i en treårig periode, med
henblik på at indsamle viden om certificeringsorganernes
tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø.
Undersøgelsesbesøgene på de 500 virksomheder
vil blive gennemført i perioden juli 2018 til juli 2021 og
vil så vidt muligt blive gennemført i umiddelbar
forlængelse af tildelingen af certifikat eller gentildeling
af certifikat.
Udvælgelsen af virksomheder vil så vidt muligt ske
med henblik på at vælge et repræsentativt udsnit
af brancher, virksomhedsstørrelser og certificeringsorganer,
der har udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikatet.
Såfremt det efterfølgende viser sig, at der er
behov for yderligere undersøgelsesbesøg på
virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, vil
bemyndigelsesbestemmelsen også kunne anvendes til dette
formål, herunder i forhold til udtagelse af virksomheder,
indhold af undersøgelsesbesøg, varighed af
afdækningsperiode m.v.
Der er endvidere behov for at skabe hjemmel til, at
Arbejdstilsynet kan undlade at træffe afgørelse ved
væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, med mindre der er
tale om arbejdsmiljøproblemer, der giver anledning til
forbud eller strakspåbud om betydelig fare.
Det foreslås derfor at indføre hjemmel til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
Arbejdstilsynet, som led i undersøgelsesbesøg
på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
alene skal kunne træffe afgørelse om forhold, der skal
imødegås straks for at afværge en
overhængende betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed (forbud), eller forhold, som skal bringes i
orden straks på grund af en betydelig fare for konkret
skadespotentiale i en konkret arbejdssituation (strakspåbud).
Dette skyldes, at Arbejdstilsynet i stedet vil skulle advisere
certificeringsorganerne, hvis der er væsentlige problemer,
der ville have givet Arbejdstilsynet anledning til at afgive andre
former for reaktioner (påbud). Hjemlen foreslås
indført som en bemyndigelsesbestemmelse, som i første
omgang tænkes udnyttet i forbindelse med afdækningen af
arbejdsmiljøet på 500 virksomheder med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
Endelig er der behov for at skabe hjemmel til, at
Arbejdstilsynet kan ophøre med at vise virksomhedens
kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis
Arbejdstilsynet på undersøgelsesbesøg
konstaterer, at der er væsentlige
arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Det forslås derfor at indføre hjemmel til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
Arbejdstilsynet skal ophøre med at vise
arbejdsmiljøet på virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, på Arbejdstilsynets hjemmeside
i en nærmere angiven periode. Der er behov for hjemmel hertil
for at sikre, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljø, der
offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside, er
retvisende.
Hjemlen foreslås indført som en
bemyndigelsesbestemmelse, som i første omgang tænkes
anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan
ophøre med at vise arbejdsmiljøet på de 500
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som
indgår i afdækningen af arbejdsmiljøet, hvis
Arbejdstilsynet konstaterer, at der er væsentlige
arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Arbejdstilsynet vil advisere det certificeringsorgan, der har
udstedt certifikatet til virksomheden, om de væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet konstaterer på
undersøgelsesbesøget. Som forudsat i den politiske
aftale udgør adviseringen ikke en afgørelse, da den
ikke indebærer en retlig forpligtelse for hverken
certificeringsorganet eller virksomheden til at udbedre de
påpegede arbejdsmiljøproblemer. Da der ikke er tale om
en afgørelse, kan hverken certificer?in?gsorganet eller
virksomheden klage til Arbejdsmiljøklagen??ævnet over
adviseringen. Arbejdsmiljøklagenævnet kan alene
behandle klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet
efter arbejdsmiljølovgivningen.
Da adviseringen af certificeringsorganet netop ikke er en
afgørelse, foreslås det, at klageadgang til anden
administrativ myndighed afskæres. Det vil sige, at hverken
certificer?in?gsorganet eller virksomheden kan klage til anden
administrativ myndighed over adviseringen af certificeringsorganet,
herunder heller ikke til Beskæftigelsesministeriet.
Når Arbejdstilsynet har adviseret certificeringsorganet
om, at der på undersøgelsesbesøget er
konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer på
virksomheden, så ophører visningen af virksomhedens
arbejdsmiljø med en kronesmiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside samtidig. Formålet hermed er at sikre, at der
gives et retvisende billede af virksomhedens arbejdsmiljø
til offentligheden. I overensstemmelse med Arbejdstilsynets praksis
udgør den ændrede visning på Arbejdstilsynets
hjemmeside af virksomhedens arbejdsmiljø ikke en
afgørelse, da smileyordningen alene afspejler
arbejdsmiljøet på virksomheden. Når
certificeringsorganet har meddelt Arbejdstilsynet, at de
arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet konstaterede
på undersøgelsesbesøget på virksomheden,
er løst, vil virksomhedens arbejdsmiljø igen blive
vist på Arbejdstilsynets hjemmeside med en kronesmiley.
2.2. Styrkelse af certificeringsorganernes kontrol med
arbejdsmiljøet
2.2.1. Gældende ret
Virksomheder, der opnår et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat gennem bekendtgørelse nr. 1191
af 9. oktober 2013, har samtidig et internationalt anerkendt
arbejdsmiljøledelsessystem-certifikat, et OHSAS 18001
certifikat. Vilkår og krav til internationalt anerkendte
certifikater tilstræbes ens i alle lande, og certifikaterne
er vigtige for virksomhedernes internationale anerkendelse og
konkurrenceevne.
Den tid, som akkrediterede certificeringsorganer til
certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer efter OHSAS
18001 skal anvende på kontrol af virksomhedernes
arbejdsmiljøledelsessystem (audittiden), er fastsat i
internationale standarder med tilhørende retningslinjer.
Audittiden afhænger af virksomhedens størrelse og dens
kompleksitet, herunder arbejdsmiljøkompleksiteten.
Den audittid, certificeringsorganerne skal anvende ved kontrol
af virksomhedernes arbejdsmiljøledelsessystem, består
dels af gennemgang af procedurer dels af besøg på den
enkelte virksomhed.
Certificeringsorganerne skal i dag anvende mindst 80 pct. af den
samlede audittid på selve virksomhedens lokaliteter.
Certificeringsorganet skal i den forbindelse bedømme
ledelsessystemet, herunder sikre, at virksomheden har styr på
arbejdsmiljøet. Certificeringsorganernes kontrol af
arbejdsmiljøet baserer sig på stikprøver, hvis
formål er at kontrollere, om
arbejdsmiljøledelses-systemet virker.
På grund af krav om overholdelse af internationale
standarder og retningslinjer er det ikke muligt for
certificerin?gsorganerne at anvende mindre tid på
bedømmelse af ledelsessystemet og inden for den samme ramme
at anvende mere tid på kontrol af arbejdsmiljøet
på virksomhederne i form af mere inspektion af det materielle
arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse nr. 1191 og
nr. 1193 af 9. oktober 2013, der udmønter lovens regler om
opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem
certificering, indeholder ikke i dag bestemmelser om, hvor meget
audittid certificeringsorganerne skal anvende ved kontrol af
virksomhedernes arbejdsmiljøledelsessystem. I praksis
anvendes reglerne for audittid ved OHSAS 18001 certifikater
også ved anerkendte arbejdsmiljøcertifikater efter
bekendtgørelse nr. 1191 og nr. 1193 af 9. oktober 2013.
Hvis certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet
på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat ønskes styrket, skal dette ske
ved at fastsætte nationale regler herom.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En afdækning af kvaliteten af
arbejdsmiljøcertifikatordningen har peget på, at
certificeringsorganernes kontrol med virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat kunne styrkes, hvis der var mere tid
til rådighed på virksomhederne.
Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om, at
certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal
styrkes ved at fastsætte yderligere krav til kontrol af det
materielle arbejdsmiljø, der ligger ud over de
internationalt fastsatte krav til audit.
Der er behov for at skabe hjemmel til, at der kan
fastsættes nationale krav om øget tidsforbrug til
kontrol af det materielle arbejdsmiljø i virksomheder, der
ønsker at opnå et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat via certificering af deres
arbejdsmiljøledelsessystem.
Det foreslås derfor, at den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse udvides, således at der skabes
hjemmel til, at beskæftigelsesministeren som noget nyt kan
fastsætte regler om inspektions- og certificeringsorganernes
kontrol og audit. Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen
tænkes i første omgang anvendt til at stille krav om,
at certificer?in?gsorganerne skal forøge den tid, de bruger
på virksomhe?derne i forbindelse med kontrol af
arbejdsmiljøet. Tiden skal forøges i forhold til de
internationalt fastsatte krav i standarder m.v. om audittid
afhængig af virksomhedens størrelse, kompleksitet og
arbejdsmiljøkompleksitet.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler
om, at certificeringsorganerne skal forøge tiden med 5 pct.
på de typer af audits, som certificeringsorganerne
gennemfører i den 3-årige periode, hvor certifikatet
gælder. Det betyder, at der vil blive fastsat regler om, at
den indledende certificer?in?gsaudit, den årlige
overvågningsaudit og re-certificer?in?gsauditten hver
især skal forøges med 5 pct. i forhold til de
internationalt fastlagte krav.
Det forventes samtidig, at der som led i udnyttelsen af
bemyndigelsesbestemmelsen vil blive fastsat præciserende krav
om, at den øgede audittid skal anvendes af
certificer?in?gsorganerne til at se på det materielle
arbejdsmiljø for at kontrollere, om
arbejdsmiljøledelsessystemet virker.
Det vil fortsat være DANAK og lignende
akkrediteringsinstitutioner, der skal sikre, at
certificeringsorganerne lever op til kravene.
Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt med en
yderligere forøgelse af audittiden i forhold til de
internationale fastlagte krav, vil bemyndigelsesbestemmelsen
også kunne anvendes til administrativt at fastsætte
krav herom.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også senere - hvis der
skulle vise sig behov herfor - kunne anvendes til administrativt at
fastsætte krav til inspektionsorganernes inspektion.
2.3. Øgede krav til inspektions- og
certificeringsorganerne
2.3.1. Gældende ret
Virksomheder, der opnår et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat gennem bekendtgørelse nr. 1191
af 9. oktober 2013, har samtidigt et internationalt anerkendt
arbejdsmiljøledelsessystem-certifikat, et OHSAS 18001
certifikat. Krav til kompetencer ved internationalt anerkendte
certifikater tilstræbes ens i alle lande, og certifikaterne
er vigtige for virksomhedernes internationale anerkendelse og
konkurrenceevne.
De kompetencer, som akkrediterede certificeringsorganer til
certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer efter OHSAS
18001 skal råde over, er fastlagt i internationale
standarder. Heraf fremgår bl.a., at certificeringsorganerne
skal gennemføre en proces, hvor de fastsætter
kriterier for kompetencekrav til auditorer og auditteams. Denne
fastsættelse af kriterier for kompetencekrav indgår i
vurderingen af, om certificeringsorganet kan blive akkreditteret
til at udstede arbejdsmiljøcertifikater.
Med hjemmel i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 913
af 25. september 2009 om akkreditering er der udarbejdet nationale
bestemmelser og retningslinjer, der bl.a. fortolker og udfylder
kravene i de internationale standarder. Disse bestemmelser og
retningslinjer indeholder krav til inspektions- og
certificeringsorganers viden og kompetencer inden for
arbejdsmiljø, herunder krav om kendskab til
arbejdsmiljølovgivning, kompetencer til identifikation af de
væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger,
løbende opdatering og uddannelse samt kendskab til den eller
de brancher, som inspektions - eller certificeringsorganet
ønsker at udstede certifikater indenfor.
Det følger af retningslinjerne, at kravene til
arbejdsmiljøinspektører og til sammensætningen
af audithold samt krav til den arbejdsmiljøfaglige viden
afhænger af den enkelte virksomheds aktiviteter og
arbejdsmiljøkompleksiteten i den pågældende
branche.
Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse nr. 1191, nr.
1193 og nr. 1194 af 9. oktober 2013, der udmønter lovens
regler om opnåelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, indeholder ikke idag bestemmelser
om, hvilke kompetencer inspektions- og certificeringsorganerne skal
råde over for at kunne udstede et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. I praksis anvendes reglerne for
udstedelse af OHSAS 18001 certifikater også ved udstedelse af
anerkendte arbejdsmiljøcertifikater efter
bekendtgørelse nr. 1191 og nr. 1193 af 9. oktober 2013.
Hvis inspektions- og certificeringsorganernes kompetencer ved
kontrol med arbejdsmiljøet på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ønskes styrket, skal
dette ske ved at fastsætte nationale regler herom.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En opsamling på eksisterende evalueringer af
certifikatordningen har vist, at ordningen med
arbejdsmiljøcertifikat har vanskeligt ved at integrere og
håndtere mere komplicerede arbejdsmiljøproblemer som
fx problemer i det psykiske arbejdsmiljø. En af
forklaringerne kan tænkes at være man?glende
kompetencer hos certificeringsorganerne.
Regeringen og aftaleparterne finder derfor, at der er behov for
at styrke kvaliteten af audit med det psykiske arbejdsmiljø
på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat ved, at der udvikles og etableres en
uddannelse, som er målrettet certificeringsorganernes audit
af det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne.
Arbejdsmiljørådets
Arbejdsmiljøcertificeringsudvalg har fået til opgave
at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på at
beskrive, hvordan en uddannelse inden for psykisk
arbejdsmiljø kan tilrettelægges, således at
certificeringsorganerne fremover kommer til at råde over
kompetencer, der kan identificere risikofaktorer og positive
faktorer samt gennemføre risikovurdering i relation til det
psykiske arbejdsmiljø på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
For at sikre, at medarbejdere hos inspektions- og
certificer?ingsorganerne gennemgår en uddannelse inden for
psykisk arbejdsmiljø, når en sådan uddannelse er
blevet udviklet og etableret, er der behov for at skabe hjemmel til
at stille nati?onale krav om, at inspektions- og
certificeringsorganerne skal råde over og anvende kompetencer
inden for psykisk arbejdsmiljø ved at medarbejdere skal have
gennemgået en uddannelse inden for psykisk
arbejdsmiljø, hvis inspektions- og certificeringsorganerne
skal kunne udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås derfor, at den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse udvides, således at der skabes
hjemmel til, at beskæftigelsesministeren som noget nyt kan
fastsætte regler om inspektions- og certificeringsorganernes
kompetencer. Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes i
første omgang anvendt til at stille krav om, at inspektions-
og certificeringsorganerne skal råde over de
nødvendige kompetencer i forhold til det psykiske
arbejdsmiljø ved at medarbejdere har gennemført en
uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø, hvis inspektions-
og certificeringsorganerne skal kunne udstede et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
Det vil fortsat være DANAK og lignende
akkrediteringsinstitutioner, der skal sikre, at inspektions- og
certificerin?gsorganerne lever op til kravene.
Det forventes desuden, at der i forbindelse med udnyttelsen af
bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes en
undtagelsesbestemmelse, hvorefter inspektions- og
certificeringsorganer, der allerede råder over de
nødvendige kompetencer inden for psykisk
arbejdsmiljø, kan blive undtaget fra kravet om
uddannelse.
2.4. Oplysninger til inspektions- og
certificeringsorganerne om anmeldepligtige arbejdsulykker og
anmeldte erhvervssygdomme
2.4.1. Gældende ret
I forhold til anmeldepligtige arbejdsulykker fremgår det
af internationale standarder og administrativt fastsatte regler om
opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, at
virksomhederne enten skal fastlægge retningslinjer for og
undersøge arbejdsulykker og tilløb hertil (ved
inspektion), eller at virksomhederne skal udforme og vedligeholde
procedurer til at håndtere ulykker og hændelser, som
kunne resultere i ulykker og andre afvigelser, og sikre, at der
gennemføres korrigerende og forebyggende handlinger (ved
certificering).
Videre følger det af bekendtgørelse nr. 1194 af 9.
oktober 2013, at virksomhederne skal udarbejde en samlet
dokumentation (ved inspektion), og af bekendtgørelse nr.
1193 af 9. oktober 2013, at virksomhederne skal udforme og
vedligeholde procedurer for udarbejdelse og ajourføring af
en redegørelse for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde
(ved certificering). Dette krav følger ikke af
bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober 2013 (ved
certificering). Dokumentationen henholdsvis redegørelsen
skal bl.a. indeholde oplysning om antallet af anmeldepligtige
arbejdsulykker, typen af ulykker samt oplysning om virksomhedens
forebyggelse af arbejdsu?lykker, herunder foranstaltninger mod
gentagelse af ulykker.
Der er i dag ikke entydige krav i internationale standarder
eller administrativt fastsatte regler om, at virksomhederne af egen
drift skal oplyse inspektions- eller certificeringsorganerne om de
konkrete anmeldepligtige arbejdsulykker eller om typen og
forebyggelsen heraf, ligesom der heller ikke er entydige krav om,
at inspektions- eller certificeringsorganerne i forbindelse med
henholdsvis kontrol eller audit på virksomhederne skal
kontrollere og auditere på dette område.
I forhold til erhvervssygdomme følger det af
bekendtgørelse nr. 1478 af 2. december 2016 om lægers
og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til
Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at pligten til
at anmelde erhvervssygdomme påhviler læger og
tandlæger, når de konstaterer eller får mistanke
om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom.
I modsætning til de anmeldepligtige arbejdsulykker er det
således ikke virksomhederne, der har pligt til at anmelde
erhvervssygdomme, og virksomhederne har derfor ikke samme kendskab
til anmeldte erhvervssygdomme som til anmeldepligtige
arbejdsulykker. Virksomhederne får dog kendskab til nogle af
de anmeldte erhvervssygdommene i de situationer, hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender høringer til
arbejdsgiveren, hvilket sker, når det vurderes, at der kan
være grundlag for at anerkende en anmeldt erhvervssygdom.
Arbejdsgiveren får efterfølgende oplysninger fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvorvidt sagen er anerkendt
eller afvist.
Der er i dag ikke krav om, virksomheden af egen drift skal
oplyse inspektions- eller certificeringsorganet om konkrete
anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har fået kendskab
til, eller om typen og forebyggelsen heraf, ligesom der heller ikke
er krav om, at inspektions- eller certificeringsorganerne i
forbindelse med henholdsvis kontrol eller audit på
virksomhederne skal kontrollere og auditere på dette
område.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En række konkrete sager om mange erhvervssygdomme på
virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har vist,
at der er behov for mere opmærksomhed på
anmeldepligtige arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i
forbindelse med inspektion og certificering af virksomhederne.
Regeringen og aftaleparterne finder derfor, at det bør
fremgå tydeligt af reglerne om opnåelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, at virksomhederne skal oplyse
certificerin?gsorganerne om de anmeldte arbejdsulykker og om de
anmeldte erhvervssygdomme, som virksomhederne har fået
kendskab til gennem arbejdsgiverhøringer fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, således at oplysningerne
kan indgå i kontrol og auditeringen af virksomhederne.
Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse
om, at virksomhederne skal oplyse inspektions- og
certificerin?gsorganerne om anmeldepligtige arbejdsulykker og
anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, samt
om typen og forebyggelse heraf, således at oplysningerne kan
indgå i inspektions- og certificeringsorganernes kontrol og
audit af virksomhederne, hvis virksomhederne ønsker at
opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler herom.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter for det
offentlige og for erhvervslivet på tilsammen ca. 7,1 mio. kr.
over en 3-årig periode, svarende til ca. 2,4 mio kr. om
året. Herefter vurderes lovforslaget at medføre
merudgifter for det offentlige og erhvervslivet på tilsammen
ca. 2,3 mio kr. om året.
Det er ikke muligt at opdele merudgifterne på det
offentlige og erhvervslivet adskilt, da de anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater ikke er registreret efter, om de
dækker offentlige eller private virksomheder.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det
offentlige eller erhvervslivet.
Det bemærkes, at det er frivilligt for virksomhederne, om
de vil have et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Hertil
kommer, at erhvervsorganisationerne har været med til at pege
på de initiativer i den politiske aftale, som lovforslaget
skal skabe hjemmel til at implementere.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter for det
offentlige og for erhvervslivet på tilsammen ca. 7,1 mio. kr.
over en 3-årig periode, svarende til ca. 2,4 mio kr. om
året. Herefter vurderes lovforslaget at medføre
merudgifter for det offentlige og erhvervslivet på tilsammen
ca. 2,3 mio kr. om året.
Det er ikke muligt at opdele merudgifterne på det
offentlige og erhvervslivet adskilt, da de anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater ikke er registreret efter, om de
dækker offentlige eller private virksomheder.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det
offentlige eller erhvervslivet.
Det bemærkes, at det er frivilligt for virksomhederne, om
de vil have et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Hertil
kommer, at erhvervsorganisationerne har været med til at pege
på de initiativer i den politiske aftale, som lovforslaget
skal skabe hjemmel til at implementere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2017 til
den 14. august 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Rigsadvokaten, Advokatrådet,
Arbejdsmiljørådet,
Arbejdsmiljøklagenævnet, DANAK, SWEDAC, Bureau Veritas
Certifikation, DNV GL Business Assurance Danmark A/S, Intertek -
DIC A/S, LRQA Danmark, Force Certifikation A/S, A 3 Cert/Avancert,
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Landsorganisationen i
Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk
Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner,
Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation
i Danmark; Frie Funktionærer, kristelig Arbejdsgiverforening,
kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgiverforening, Det faglige Hus og Producentforeningen.
9. Sammenfattende skema | | | | Positive konsekvenser/mindre-udgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/mer-udgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 2,4 mio. kr. pr. år for stat,
kommuner, regioner og erhverslivet tilsammen i de første 3
år og derefter 2,3 mio kr. pr. år. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | 2,4 mio. kr. pr. år for stat,
kommuner, regioner og erhverslivet tilsammen i de første 3
år og derefter 2,3 mio kr. pr. år. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 65 b, stk.
1, at virksomheden, for at få et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, skal dokumentere et godt
arbejdsmiljø ved at opfylde en række krav.
Det foreslås, at § 65 b, stk. 1 ændres
således, at formuleringen om, at virksomheden skal
dokumentere et godt arbejdsmiljø, udgår. Herefter vil
det fremgå af bestemmelsen, at virksomheden kan få et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, når den lever op til
de fastsatte krav.
Formuleringen "dokumentere et godt arbejdsmiljø" har ikke
noget selvstændigt indhold, idet betingelserne for, at en
virksomhed kan opnå et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, er, at den opfylder de krav, der er
fastsat i loven og i medfør af loven.
Der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer i
forhold til de krav, som virksomheden skal opfylde for at kunne
få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ønsket om at
anvende enslydende og mere præcise betegnelser i loven for de
virksomheder, der opnår et arbejdsmiljøcertifikat.
Til nr. 2
Forslaget om ophævelse af § 65 b, stk. 1, 2. punktum
er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 65
b, stk. 1, 1. punktum.
Til nr. 3
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 65 b, at
der er en række nationale krav, som virksomheden skal
opfylde, hvis den ønsker at få udstedt et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
Det forslås, at der i § 65 b indsættes et nyt
stk. 3, hvorefter der som noget nyt kan
stilles krav om, at virksomheden af egen drift og i anonymiseret
form skal oplyse inspektions- og certificeringsorganet om
anmeldepligtige arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme, som
virksomheden har kendskab til, samt om forebyggelse heraf.
Det betyder, at virksomheden, når inspektionsorganet
gennemfører inspektion eller når certificeringsorganet
gennemfører audits, skal oplyse inspektions- eller
certificerin?gsorganet om de konkrete ulykker, der er sket på
virksomheden, og som virksomheden har pligt til at anmelde til
Arbejdstilsynet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 615 af
8. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til
Arbejdstilsynet.
Virksomhederne skal give oplysningerne på en sådan
måde, at der oplyses om typen af ulykker og forebyggelsen
heraf. Oplysningerne skal være anonymiserede, så
inspektions- eller certificeringsorganet ikke kan identificere den
eller de personer, der har været udsat for ulykken.
På samme måde skal virksomheden, i forbindelse med
inspektion eller audits, i anonymiseret form oplyse inspektions-
eller certificeringsorganet om de anmeldte erhvervssygdomme, som
virksomheden har fået kendskab til gennem
arbejdsgiverhøringer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
og hvordan disse forebygges.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler herom ved en udvidelse
af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, som bliver
stk. 4. Se hertil forslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Det følger af den eksisterende § 65 b, stk. 3, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om de krav, der er beskrevet i stk. 1 og 2. Ifølge
kravene må virksomhederne ikke have væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, de skal opfylde kravene til
egenindsatsen og de skal kunne dokumentere indsatsen og
resultaterne heraf, som betingelse for at kunne få udstedt et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen også
kommer til at gælde for kravet efter forslagets § 1, nr.
3 (§ 65 b, stk. 3), således at ministeren administrativt
kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt
til at oplyse om anmeldepligtige arbejdsulykker og anmeldte
erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, samt
forebyggelse heraf over for inspektions- og
certificeringsorganet.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes anvendt til administrativt
at fastsætte regler om, at virksomheden af egen drift og i
anonymiseret form skal oplyse inspektions- og certificeringsorganet
om arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden
har kendskab til, samt oplyse om typen og forebyggelsen af
ulykkerne og sygdommene. Oplysningerne vil skulle gives i
forbindelse med inspektion af arbejdsmiljøet eller i
forbindelse med audit af arbejdsmiljøledelsessystemet,
uanset hvilken form for audit der finder sted.
Da forslaget vedrører helbredsoplysninger, som er
følsomme personoplysninger, vil det i forbindelse med
udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen blive
præciseret, at virksomheden skal være opmærksom
på at overholde de persondataretlige regler, herunder at
oplysninger skal gives i en sådan form, at inspektions- og
certificeringsorganerne ikke kan identificere de
pågældende personer.
Da inspektions- og certificeringsorganet efter de gældende
regler skal kontrollere, at virksomheden lever op til kravene for
at få et anerkendt certifikat, vil inspektions- og
certificeringsorganet dermed få pligt til at inddrage de
modtagne oplysninger om anmeldepligtige arbejdsulykker og anmeldte
erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, i inspektionen
og auditeringen af virksomheden og dens opfyldelse af de fastsatte
krav.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 65 b, stk. 4, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
virksomhedernes dokumentation efter stk. 1-3 skal være
offentligt tilgængelig.
De administrativt fastsatte regler stiller i dag for visse typer
af anerkendte arbejdsmiljøcertifikater krav om, at
dokumentationen for virksomhedens indsats for at opfylde kravene i
certifikatreglerne og resultaterne af denne indsats skal være
offentligt tilgængelig i samlet form. At dokumentationen skal
være offentligt tilgængelig indebærer, at
virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen
frem, hvis udenforstående anmoder herom. Virksomheden kan dog
også selv vælge en mere offensiv linje og fx
offentliggøre dokumentation på virksomhedens
hjemmeside.
Det vil fremover være relevant at kunne stille krav om, at
virksomhedens dokumentation for at have oplyst inspekti?ons- eller
certificeringsorganet om anmeldepligtige arbejdsulykker og anmeldte
erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, samt
forebyggelse heraf skal være offentligt
tilgængelig.
Derfor forslås det, at dokumentationsbestemmelsen i §
65 b, stk. 4, som bliver stk. 5,
også kommer til at gælde for det nye krav om, at
virksomheden i anonymiseret form skal oplyse om anmeldte
arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har
kendskab til, samt forebyggelse heraf til inspektions- eller
certificeringsorganet.
I forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil
det blive præciseret, at virksomheden skal være
opmærksom på at overholde de persondataretlige regler,
og at oplysningerne ikke må være
personhenførbare.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 65 d, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med erhvervs- og
vækstministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte
nærmere regler om inspektion og certificering, herunder om
supplerende krav til akkrediterings-, certificerings- og
inspektionsorganer, og om udstedelse af anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse
af virksomheder med certifikat.
Bestemmelsen udgør en del af hjemmelsgrundlaget for
udstedelse af de bekendtgørelser, der udmønter
certifikatreglerne. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes i forbindelse
med opstilling af krav til inspektions- og certificeringsorganernes
kontrol af kravenes opfyldelse i de virksomheder, der søger
om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det gælder
både omfanget af kontrollen af arbejdsmiljøet,
herunder det materielle arbejdsmiljø, og omfanget af
kontrollen af virksomhedernes egenindsats, samt de øvrige
krav, der følger af bestemmelserne om, hvilke krav
virksomhederne skal opfylde for at kunne opnå et anerkendt
certifikat.
Bestemmelsen er i dag udnyttet til at stille krav til
certificerings- og inspektionsorganerne om, at de skal kontrollere
de krav, som virksomhederne skal opfylde ifølge de
administrativt fastsatte regler, for at kunne opnå et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. De krav, som
virksomhederne skal opfylde, og som certificerings- og
inspektionsorganerne skal kontrollere, for at der kan udstedes et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, følger af
henholdsvis Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1191 af 9.
oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v., bekendtgørelse nr.
1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem certificering af virksomheders
arbejdsmiljøledelsessystem og bekendtgørelse nr. 1194
af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes
kontrol af virksomhederne.
Bestemmelsen er endvidere udnyttet til at stille krav om, at
inspektions- og certificeringsorganerne skal kontrollere samtlige
produktionsenheder, der er omfattet af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, inden for 2 certifikatperioder (6
år). Videre er bestemmelsen i dag udnyttet til at stille krav
til indholdet af certifikatet, herunder at det skal angive samtlige
certificerede eller inspicerede produktionsenheder, samt krav om at
certificerings- og inspektionsorganerne skal orientere
Arbejdstilsynet ved udstedelse af et anerkendt certifikat og ved
ændringer i certifikatet.
Bestemmelsen er ikke udnyttet til at stille krav til selve
certificerings- eller inspektionsorganerne, herunder til deres
kompetencer eller uddannelse, idet dette i dag som udgangspunkt er
reguleret af internationale standarder med tilhørende
retningslinjer, som i praksis anvendes i vidt omfang i forhold til
de anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Bestemmelsen er
heller ikke udnyttet til at stille krav om, hvordan certificerings-
eller inspektionsorganerne skal gennemføre certificering
eller inspektion, herunder hvor meget tid de skal bruge på
opgaven, idet dette også i dag som udgangspunkt er reguleret
i internationale standarder med tilhørende retningslinjer,
som i praksis anvendes i vidt omfang i forhold til de anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater.
Det foreslås, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse
udvides, således at beskæftigelsesministeren som noget
nyt bemyndiges til at fastsætte supplerende krav til
inspektions- og certificeringsorganernes kontrol, audit og
uddannelse.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet
til administrativt at fastsætte krav om, at
certificeringsorganerne skal forøge den tid, de bruger
på virksomhederne i forbindelse med kontrol af
arbejdsmiljøet.
Bemyndigelsen tænkes i første omgang anvendt til at
fastsætte regler om, certificeringsorganerne skal
forøge tiden med 5 pct. på de forskellige typer af
audits, som certificer?in?gsorganerne gennemfører i den
3-årige periode, hvor certifikatet gælder.
Det betyder, at der administrativt vil blive fastsat regler om,
at den indledende certificeringsaudit, den årlige
overvågningsaudit og re-certificeringsauditten hver
især skal forøges med 5 pct. i forhold til de
internationalt fastlagte krav.
Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet
til at fastsætte krav om, at den øgede audittid
på 5 pct. skal anvendes af certificeringsorganerne til at se
på det materielle arbejdsmiljø for at kontrollere, om
arbejdsmiljøledelsessystemet virker.
Det vil være DANAK eller et lignende akkrediteringsorgan,
som - i forbindelse med akkreditering af certificeringsorganerne -
skal sikre, at certificeringsorganerne øger audittiden
på virksomhederne og bruger den forøgede tid til at se
på det materielle arbejdsmiljø som betingelse for at
kunne udstede anerkendte arbejdsmiljøcertifikater.
Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt med en
yderligere forøgelse af audittiden i forhold til de
internationale fastlagte krav, vil bemyndigelsesbestemmelsen
også kunne anvendes til administrativt at fastsætte
krav herom, herunder krav om, hvad den øgede tid skal
anvendes til.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også senere - hvis der
skulle vise sig behov herfor - kunne anvendes til administrativt at
fastsætte krav til inspektionsorganernes kontrol.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes endvidere
udnyttet til administrativt at fastsætte krav om, at
certificerings- og inspektionsorganerne skal råde over de
nødvendige kompetencer i forhold til psykisk
arbejdsmiljø ved at have gennemført en uddannelse
indenfor psykisk arbejdsmiljø, hvis de skal kunne udstede et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Dette krav vil imidlertid først blive fastsat
administrativt, når der er udviklet og etableret en
uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø for
certificerings- og inspektionsorganerne.
Det vil være DANAK eller lignende akkrediteringsorganer,
der - som led i akkrediteringen af certificerings- og
inspektionsorganerne - skal sikre, at certificerings- og
inspektionsorganerne har gennemført uddannelsen inden for
psykisk arbejdsmiljø som betingelse for, at certificerings-
og inspektionsorganerne kan udstede anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater.
I forbindelse med udmøntningen af
bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive fastsat regler om, at
certificerings- eller inspektionsorganer, der allerede besidder de
nødvendige kompetencer i relation til det psykiske
arbejdsmiljø, kan undtages fra kravet om
gennemførelse af en uddannelse inden for psykisk
arbejdsmiljø. Det vil være DANAK eller lignende
akkrediteringsorganer, som - på baggrund af de administrativt
fastsatte regler herom - skal foretage denne vurdering.
Til nr. 7
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72 a, stk.
2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et
godt arbejdsmiljø, kan fritages for tilsyn efter stk. 1
(risikobaserede tilsyn).
Det foreslås, at § 72 a, stk. 2, ændres
således, at formuleringen om, at virksomhederne skal kunne
dokumentere et godt arbejdsmiljø, udgår, og erstattes
med formuleringen om, at virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, kan fritages for tilsyn efter stk. 1
(risikobaserede tilsyn) .
Der er ikke derved tilsigtet nogen ændring i forhold til
de virksomheder, der kan fritages for risikobaserede tilsyn.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ønsket om at
anvende enslydende og mere præcise betegnelser i loven for de
virksomheder, der opnår et arbejdsmiljøcertifikat.
Til nr. 8
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72 a, stk.
2, som er affattet ved lov nr.175 af 27. februar 2007 og lov nr.
597 af 14. juni 2011, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et
dokumenteret godt arbejdsmiljø kan fritages for
risikobaseret tilsyn. Det fremgår endvidere af
arbejdsmiljøloven § 72, stk. 1, nr. 7, som er affattet
ved lov nr. 681 af 23. december 1975, at Arbejdstilsynet har til
opgave at påse, at loven og de forskrifter, der gives med
hjemmel i loven, overholdes, og det fremgår af
arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan
træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven
eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven.
Det foreslås at indføre en ny
bemyndigelsesbestemmelse i § 72 a, stk.
3, hvorefter beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet som led i
tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg
på virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
Arbejdstilsynet kan få adgang til at komme på
tilsynsbesøg på virksomheder med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat i situationer, hvor der ikke er en
anledning hertil i form af fx alvorlig ulykke eller klager over
arbejdsmiljøet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at
ministeren kan fastsætte regler om indholdet af
undersøgelsesbesøget, herunder at der fx alene skal
fokuseres på særlige aspekter af arbejdsmiljøet,
eksempelvis det psykiske arbejdsmiljø, eller at
særlige elementer skal udelades, eksempelvis virksomhedens
egenindsats. Bestemmelsen indebærer endvidere, at ministeren
kan fastsætte regler om udtagelse af virksomheder med
certifikat til undersøgelsesbesøg, og i hvilken
periode Arbejdstilsynet skal gennemføre
undersøgelsesbesøg på virksomheder med
certifikat m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgang blive
anvendt til at skabe hjemmel til at gennemføre
undersøgelsesbesøg på 500 virksomheder med
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i perioden juli 2018 til
juli 2021, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Hvis afdækningen af arbejdsmiljøet på de 500
virksomheder viser, at der er særlige
arbejdsmiljøproblemer på virksomheder med certifikat,
vil bestemmelsen kunne bruges til at målrette
undersøgelsesbesøgene på disse
virksomheder.
Ved gennemførelse af undersøgelsesbesøgene
vil reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter blive iagttaget.
Det foreslås endvidere i § 72 a,
stk. 4, at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg
på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
alene træffer afgørelse om forhold, der straks skal
imødegås for at afværge en overhængende,
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed,
eller forhold, som skal bringes i orden straks på grund af
betydelig fare.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren
kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet alene skal
udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, men ikke
andre typer af afgørelser, når der gennemføres
undersøgelsesbesøg på virksomheder med
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført som
konsekvens af den politiske aftale om en styrket
arbejdsmiljøcertificering, og tænkes i første
omgang anvendt til at gøre det muligt for Arbejdstilsynet
alene at reagere med afgørelser i forhold til virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, når der er
tale om forhold, der straks skal imødegås for at
afværge en overhængende, betydelig fare eller forhold,
som skal bringes i orden straks på grund af betydelig
fare.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Arbejdstilsynet
i forbindelse med gennemførelse af de 500
undersøgelsesbesøg på virksomheder med
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil advisere
certificeringsorganet om de øvrige væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet konstaterer på
undersøgelsesbesøget.
Arbejdstilsynet vil således have behov for sådan en
mulighed som led i afdækningen af arbejdsmiljøet
på 500 virksomheder med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat i perioden 2018-2021.
Til nr. 9.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 78 a, stk.
2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken
form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal
gøres tilgængeligt for offentligheden. Bemyndigelsen
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december
2011 om offentliggørelse af virksomhedernes
arbejdsmiljø.
Det foreslås, at bemyndigelsen udvides med
tilføjelse af et nyt punktum til bestemmelsen, således
at beskæftigelsesministeren tillige kan fastsætte
regler om, at offentliggørelsen af arbejdsmiljøet i
virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
kan ophøre helt eller i en nærmere angiven
periode.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler
om, at Arbejdstilsynet - i forbindelse med et
undersøgelsesbesøg hos en virksomhed med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley - kan ophøre
med at vise kronesmiley'en på Arbejdstilsynets hjemmeside
helt eller i en periode. Dette er der behov for, hvis
Arbejdstilsynet på undersøgelsesbesøget
konstaterer, at der er væsentlige
arbejdsmiljøproblemer på virksomheden og adviserer
certificeringsorganet om dette.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at
fastsætte regler om, at når certificeringsorganet
meddeler Arbejdstilsynet, at det væsentlige
arbejdsmiljøproblem, der blev konstateret på
undersøgelsesbesøget, er løst, så vil
visningen af kronesmiley'en blive genoptaget på
Arbejdstilsynets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 2.1.2.
Til nr. 10
Den gældende § 81 indeholder regler om, hvornår
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan indbringes for
henholdsvis Arbejdsmiljøklagenævnet og
beskæftigelsesministeren.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at
Arbejdstilsynets beslutning om at advisere certificeringsorganet,
hvis der på undersøgelsesbesøget konstateres
væsentlige arbejdsmiljøproblemer på
virksomheden, ikke skal kunne påklages til anden
administrativ myndighed. Der er med adviseringen ikke tale om en
afgørelse, og der er derfor heller ikke en pligt for
certificeringsorganet eller virksomheden til at rette op på
forholdene. Der er derfor heller ikke behov for at kunne klage over
adviseringen.
Det foreslås desuden, at det tillige kommer til at
fremgå af bestemmelsen, at Arbejdstilsynets
offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder,
der har et arbejdsmiljøcertifikat, herunder ophør af
offentliggørelse, ikke skal kunne påklages til anden
administrativ myndighed. Smileyvisningen er en illustration af
arbejdsmiljøforholdene på virksomheden og visningen
skal give et retvisende billede af virksomhedens forhold.
Til nr. 11
Med lov nr. 1717 af 27. december 2016 er kønsspecifikke
betegnelser i arbejdsmiljøloven generelt blevet erstattet af
kønsneutrale betegnelser.
I lighed med de øvrige bestemmelser i
arbejdsmiljøloven bør § 84 også indeholde
kønsneutrale betegnelser.
Det fremgår af den gældende § 84, 2. pkt., at
det i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan
fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder
bestemmelser, påbud eller forbud, kan pålægges
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes
"ham" som forsætlig eller uagtsom.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet
arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgivere
pligter, uanset om de er kvinder eller mænd.
På den baggrund foreslås det, at ordet "ham"
erstattes med "arbejdsgiveren", så arbejdsmiljølovens
sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning. Der er tale
om en ændring af ordensmæssig karakter.
Til §
2
Til stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2018. Det betyder, at loven som udgangspunkt har virkning for alle
anerkendte arbejdsmiljøcertifikater pr. 1. januar 2018.
Til stk. 2.
Det foreslås at nr. 3-6 om øgede krav til
inspektions- og certificeringsorganerne samt virksomhederne
først skal gælde for certifikater, der udstedes efter
ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar 2018.
De øvrige numre i forslaget vil gælde for de
certifikater, der er udstedt pr. 1. januar 2018. Det betyder, at
lovforslagets bestemmelser om undersøgelsesbesøg samt
om afgørelser og offentliggørelse af
arbejdsmiljøet i forbindelse hermed, vil få virkning i
forhold til anerkendte arbejdsmiljøcertifikater, der er
udstedt før 1. januar 2018, således at alle
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil
kunne få undersøgelsesbesøg af
Arbejdstilsynet.
Til stk. 3.
Det foreslås, at de regler, der er udstedt i medfør
af § 65 b, stk. 3 og 4, fortsat skal være gældende
indtil de måtte blive ophævet eller ændret. Der
er tale om en ordensforskrift.
De foreslåede regler vil ikke gælde for
Færøerne og Grønland, jf.
arbejdsmiljølovens § 90.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, foretages
følgende ændringer: 1. I § 65 b, stk. 1,1. pkt., ændres
»dokumentere et godt arbejdsmiljø« til:
»opfylde følgende krav:« | § 65 b.
For at en virksomhed kan få udstedt et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, herunder for en tilhørende
produktionsenhed, skal virksomheden dokumentere et godt
arbejdmiljø. Følgende krav skal være
opfyldt: 1)- 3) --- | | 2. I § 65 b, stk. 1, ophæves 2. pkt. | § 65
b. | | 3. I § 65 b indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk.
3. Ud over de krav, der er anført i stk. 1 og 2, kan
der stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal
oplyse inspektions- og certificeringsorganet om anmeldepligtige
arbejdsulykker og om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden
har kendskab til, samt om forebyggelse heraf .« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5. | § 65 b, stk. 2
--- Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om kravene efter stk. 1 og 2. | | 4. I § 65 b, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«. | Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
virksomhedens dokumentation efter stk. 1-3 skal være
offentlig tilgængelig. | | 5. I § 65 b, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«. | § 65
d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervs-
og vækstministeren fastsætte nærmere regler om
inspektion og certificering, herunder supplerende krav til
akkrediterings-, certificerings- og inspektionsorganerne, og om
udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder
regler om offentliggørelse af virksomheder med
certifikat. | | 6. § 65 d affattes således: »§ 65
d. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om
inspektion og certificering i forbindelse med udstedelse af et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler om krav til akkrediterings-, inspektions-
og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til
inspektions- og certificeringsorganernes inspektion, audit og
kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse
af virksomheder med certifikat.«" | § 72
a. --- Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø,
fritages for tilsyn efter stk. 1. | | 7. I § 72 a, stk.
2, ændres »der kan dokumentere et godt
arbejdsmiljø« til: »der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat«. | | | 8. I § 72
a indsættes som stk. 3 og 4: »Stk.
3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i
tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg
på virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2. I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilke
virksomheder, der skal have undersøgelsesbesøg,
hvornår undersøgelsesbesøg skal
gennemføres, varigheden af den periode, som Arbejdstilsynet
gennemfører undersøgelsesbesøg i, indholdet af
undersøgelsesbesøget m.v. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet som led i
undersøgelsesbesøg på virksomheder der har et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene
træffer afgørelser om forhold, der straks skal
imødegås for at afværge en overhængende,
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed, jf. § 77, stk. 2 eller forhold, der skal bringes i
orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77,
stk. 1.« | § 78
a. --- Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med
hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal
gøres tilgængeligt for offentligheden. Stk 3
--- | | 9. I § 78
a, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.: »I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at
offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder med
et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kan ophøre helt
eller i en nærmere angiven periode.« | §
81. --- Stk.
1-6. --- | | 10. I § 81 indsættes som stk. 7: »Stk.
7. Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder
med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a,
stk. 2, samt Arbejdstilsynets beslutning om advisering af
certificer?ingsorganet efter regler udstedt i medfør af
§ 72 a, stk. 4, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.« | §
84. I forskrifter, der udstedes i henhold
til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller
fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold
til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en
arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller
forbud som anført, kan pålægges
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes
ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregne en eller
flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
sådan. For sådant bødeansvar fastsættes
ingen forvandlingsstraf. | | 11. I § 84, 2. pkt., ændres
»ham« til: »arbejdsgiveren«. | | | § 2 | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Stk. 2.
§ 1, nr. 3-6 finder ikke anvendelse på anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater, der er udstedt før lovens
ikrafttræden. For sådanne certifikater finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af arbejdsmiljølovens §
65 b, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.
september 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af
arbejdsmiljølovens § 65 b, stk. 4 og 5. |
|