Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. maj 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
tv-overvågning og lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger
(Videreførelse af regler om
behandling af personoplysninger i forbindelse med
tv-overvågning, mulighed for deling mellem erhvervsdrivende
af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede
gerningspersoner m.v.)
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr.
422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014 og
§ 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3 b. Bestemmelserne i
artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelseslovens § 22
gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af
§§ 3 og 3 a.«
2.
Efter § 4 b indsættes:
Ȥ 4 c. Billed- og
lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med
tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
må kun videregives, hvis
1) den
registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
2)
videregivelsen følger af lov eller
3)
videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende
øjemed.
Stk. 2. Bortset
fra stk. 1 må en erhvervsdrivende videregive billed- og
lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med
tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre
erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed,
hvis
1) optagelserne
viser personer, som formodes at have begået eller
forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbr?ydelser
el.lign. af ikke bagatelagtig karakter mod den
erhvervsdrivende,
2) den eller de
formodede gerningspersoner senest samme dag er anmeldt til politiet
af den erhvervsdrivende for at have begået den
pågældende forbrydelse,
3) der er
konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede
gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet som
nævnt i nr. 1 mod den kreds af erhvervsdrivende, som
optagelserne videregives til, og
4)
videregivelsen sker i et lukket system inden for den
erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation,
erhvervssammenslutning el.lign., hvor vurderingen af, om
optagelserne kan videregives i systemet, foretages af en eller
flere kvalificerede fagpersoner, og hvor det sikres, at
optagelserne kun kan tilgås af et begrænset antal
autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den
systemansvarlige.
Stk. 3. Forinden
iværksættelse af videregivelse til andre
erhvervsdrivende i et system som nævnt i stk. 2, nr. 4, skal
den systemansvarlige indhente tilladelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 4.
Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage
efter at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt
i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til den
dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af
oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk.
2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret tvist,
skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk.
4, underrette den, som tvisten vedrører, og på
anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den
pågældende.
§ 4 d. En kommune må kun
behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i
forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a,
hvis
1) den
registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen
eller
2) behandlingen
sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som
færdes i det tv-overvågede område.
Stk. 2.
Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de
tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1.
Stk. 3.
Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage
efter at optagelserne er foretaget.
§ 4 e. Datatilsynet
fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger
omfattet af §§ 4 c og 4 d.«
3. I
§ 5 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder den, der i forbindelse med en behandling, som
udføres for private, overtræder § 4 c.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov nr. 410 af 27. april 2017 om
retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger foretages følgende ændring:
1. I
§ 51 indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Vedkommende minister kan i særlige
tilfælde fastsætte nærmere regler for
behandlinger af perso?no?plysninger omfattet af loven, som
foretages for politiet, anklagemyndigheden, herunder den
militære anklagemyndighed, kriminalforsorgen og Den
Uafhængige Politiklagemyndighed.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 3
Loven træder i kraft den 25. maj 2018.
§ 4
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne, men lovens § 2
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes behandling af oplysninger med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 2. Loven
gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.