Fremsat den 21. marts 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Forslag

til

Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)

§ 1

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Målgruppe og optagelse«

2. I § 2, stk. 1, ændres »18 år« til: »25 år«.

3. § 2, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Personer under 25 år kan efter undervisningspligtens ophør modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 4, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

4) Personen tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt fag med undtagelse af fag nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau, og den faglige opkvalificering er af mindre tidsmæssigt omfang end hf-enkeltfagene.

5) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte fag.

6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.«

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Kursister omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4, kan højst følge undervisningen i ét fag hvert halvår.«

5. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 6. marts 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til: »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

2. I § 20, stk. 4, nr. 1, ændres »erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser« til: »erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse«.

3. I § 26 b indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. Data på individniveau omfattet af stk. 1 er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører.

Stk. 3. En arbejdsgiver kan ikke forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau efter stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke berettiget til at gøre en arbejdsgiver bekendt med data omfattet af stk. 3, inden der træffes afgørelse. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af data omfattet af stk. 3, og uanset om disse data er til ugunst for arbejdsgiveren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Stk. 5. Indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag begrænses i det omfang, hvori data er undtaget fra partsaktindsigt, jf. stk. 3.«

§ 3

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Udbyderen af arbejdsmarkedsuddannelser samarbejder med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.«

2. Efter § 33 indsættes i kapitel 9:

»§ 33 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 4

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves og i stedet indsættes:

»3) lov om kommunal indsats for unge under 25 år i forhold til deltagelse i afsøgningsforløb,

4) lov om forberedende grunduddannelse,«

Nr. 4 bliver herefter til nr. 5.

2. § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.

3. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »(avu-loven),« til: »(avu-loven) eller«.

4. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »voksne eller« til: »voksne.«

5. § 2, stk. 1, nr. 8, ophæves.

6. I § 3, stk. 3, ændres »produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,« til: »afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, eller i uddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 4,«.

7. § 13, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 5

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 449 af 10. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, nr. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

3) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC-bestyrelsesforeningen.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

2. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 8:

»8) 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.«

3. I bilag 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Universitetsloven.«

Nr. 1-25 bliver herefter nr. 2-26.

4. Bilag 1, nr. 13-15, der bliver nr. 14-16, affattes således:

»14) Lov om forberedende grunduddannelse.«

15) Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

16) Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§ 6

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

2. I § 12, stk. 2, indsættes efter »(avu-loven)«: »eller ved en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse«, og »den almene forberedelseseksamen« ændres til: »eksamenen«.

3. I § 59, stk. 1, ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

4. I § 74, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4-8«.

5. I § 74 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. En ansøger, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014-15, og som søger optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse til skoleåret 2019-20, anses for at opfylde forudsætningen i § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. led, hvis ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

§ 7

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 10, 1. og 2. pkt., ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

2. I § 23 a, stk. 3, nr. 1, udgår », lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«

3. I § 23 a, stk. 3, nr. 1 og 2, udgår »en folkehøjskole eller«.

4. I § 41, stk. 1, 2. pkt., udgår »erhvervsgrunduddannelse,« og »og kombineret ungdomsuddannelse«.

§ 8

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 24. marts 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 706 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« og »Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til: »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

3. I § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, indsættes begge steder efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.«

4. I § 5, stk. 4, nr. 1, ændres »1. del,« til: »1. del eller«.

5. § 5, stk. 4, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

6. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

7. Overskriften til kapitel 7 c affattes således:

»Kapitel 7 c

Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (FGU-baseret erhvervsuddannelse)«

8. I § 66 p, stk. 1, 1. pkt., ændres »produktionsskole« til: »en institution for forberedende grunduddannelse«.

9. I § 66 p, stk. 2, § 66 q, stk. 1, § 66 r, stk. 2, og § 66 s, stk. 1, 1. pkt., ændres »produktionsskole« til: »institution for forberedende grunduddannelse«.

10. I § 66 q, stk. 1, ændres »produktionsskoleforløb« til: »produktionsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse,«.

11. I § 66 q, stk. 2, ændres »produktionsskolen« til: »en institution for forberedende grunduddannelse«.

12. I § 66 s, stk. 2, ændres »produktionsskole« til: »en institution for forberedende grunduddannelse«.

§ 9

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., § 9, stk. 3 og § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,«, og i § 7, stk. 2, § 12, stk. 4, § 19 d, stk. 8, og § 33, stk. 4, 1. pkt., og stk. 7, ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

2. I § 7 a, stk. 1, § 7 a, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 9, stk. 4, 2. pkt., § 13 b, stk. 4, 1. pkt., § 19 c, stk. 4 og 6, § 19 d, stk. 6, og § 19 j, stk. 3, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

3. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og § 19 e, stk. 2, 3. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »Den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,«.

4. I § 7 a, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

5. § 57 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 10

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »18 år« til: »25 år«.

2. § 2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning, jf. dog stk. 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for forberedende voksenundervisning.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for forberedende voksenundervisning.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge forberedende voksenundervisning.

5) Personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for forberedende voksenundervisning.

6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.«

3. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. Alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, har adgang til sådan undervisning.

Stk. 2. Personer under 25 år, som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, kan efter undervisningspligtens ophør modtage ordblindeundervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for ordblindeundervisning for voksne.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for ordblindeundervisning for voksne.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge ordblindeundervisning for voksne.

5) Personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for ordblindeundervisning for voksne.

6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.«

4. § 7, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

§ 11

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 5, 2. pkt., ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§ 12

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af 23. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 65 af 30. januar 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private institutioner for gymnasial uddannelse « til: »samt institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

§ 13

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt« til: »samt institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om«.

2. § 33 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 33 a, stk. 3, som bliver stk. 2, udgår »og 2«.

4. I § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »private gymnasieskoler og private hf-kurser« til: »private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

§ 14

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 2, ændres »kompetencemål og færdigheds- og vidensmål« til: »kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter«.

2. I § 7, stk. 5, ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§ 15

I lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 3. februar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, ændres »kompetencemål og færdigheds- og vidensmål« til: »kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter«.

2. I § 7, stk. 3, ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§ 16

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, ændres » statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v.« til: »samt institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse«.

2. Efter § 2 a indsættes:

»§  2 b. Institutionen kan samarbejde med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.«

3. I § 14 a ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 17

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 3:

»§ 12 b. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om institutionernes økonomiske dispositioner, som foretages indtil den 1. august 2019.«

§ 18

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 3 b ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 19

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, udgår »efter indstilling, jf. stk. 2 og 3,«.

2. § 3, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den unge og forældrene afgørelse efter stk. 1, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.

Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter stk. 1 om, at den unge optages på uddannelsen, udarbejder kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

3. I § 3 a, 1. pkt., § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3, ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«, og i § 4, stk. 4, ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »Kommunalbestyrelsen«.

4. § 4, stk. 3, udgår », som godkendes af kommunalbestyrelsen«.

5. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

6. I § 5, stk. 2, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-5«.

7. § 5, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

8. I § 5, stk. 4, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-3«.

9. I § 5, stk. 5, ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2 og 3«.

10. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »efter samråd med den unge og forældrene«.

11. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

12. I § 8, stk. 4, udgår »efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning«.

§ 20

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 3 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 a, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

2. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »opgjorte indkomster«: », jf. dog stk. 4«.

3. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Børns indkomster indgår ikke i den samlede husstandsindkomst, der opgøres efter stk. 1, og børns formuer indgår ikke i opgørelsen af formuetillægget, jf. § 8 a.«

4. § 8, stk. 7, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, anses ansøgeren og dennes børn for at være en husstand i beregningen af boligstøtten. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved beregningen af boligstøtten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.«

5. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »husstandsmedlemmers formuer«: », jf. dog § 8, stk. 4«.

6. I § 8 a, stk. 2, ændres »efter § 72, stk. 1, nr. 2« til: »efter § 72, stk. 1, nr. 1«.

7. I § 10, stk. 2, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 3« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 2«.

8. I § 10, stk. 3, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 4« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 3«.

9. I § 10, stk. 4, 4. pkt., ændres »efter § 72, stk. 1, nr. 5« til: »efter § 72, stk. 1, nr. 4«.

10. I § 10, stk. 5, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 6" til: "jf. § 72, stk. 1, nr. 5«.

11. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 7" til: "jf. § 72, stk. 1, nr. 6«.

12. I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 8« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 7«.

13. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: », jf. § 72, stk. 1, nr. 8«, og », jf. § 72, stk. 1, nr. 10« ændres til: », jf. § 72, stk. 1, nr. 9«.

14. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 11« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 10«.

15. I § 21, stk. 2, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 12« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 11«.

16. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

17. I § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 14« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 13«.

18. I § 22, stk. 2, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 15« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 14«.

19. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 16« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

20. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., § 24 d, stk. 2, 4. pkt., § 24 e, stk. 3, 4. pkt., og § 24 i, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7« til: »ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7«.

21. I § 24 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 17« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 16«.

22. I § 24 e, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 18« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 17«.

23. I § 33, stk. 1, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 19« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 18«.

24. I § 34, stk. 1, ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 20« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 19«.

25. I § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »jf., § 72, stk. 1, nr. 21« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 20,«.

26. § 72, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-21 bliver herefter nr. 1-20.

27. I § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1-12 og 16-20« til: »stk. 1, nr. 1-11 og 15-19«.

28. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1-9 og 13-20« til: »stk. 1, nr. 1-8 og 12-19«.

29. I § 72, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 1, nr. 21« til: »stk. 1, nr. 20«.

30. I § 72, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1, 2, 7-15, 17 og 21« til: »stk. 1, nr. 1, 6-14, 16 og 20«.

31. I § 72, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 16, og 18-20« til: »stk. 1, nr. 15 og 17-19«.

32. I § 72, stk. 3, 3. pkt., ændres »stk. 1, nr. 3-6« til: »stk. 1, nr. 2-5«.

33. I § 84, 2. pkt., ændres »efter § 72, stk. 1, nr. 11« til: »efter § 72, stk. 1, nr. 10«.

§ 21

I lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september 2008, som ændret ved § 10 i lov nr. 595 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres: »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« til: »lov om forberedende grunduddannelse«.

§ 22

I lov om folkehøjskoler, jf. lov nr. 1605 af 26. december 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december 2014 og § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 4, og § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« til: »lov om forberedende grunduddannelse«.

§ 23

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse 854 af 11. juli 2011, som senest ændret ved § 33 i lov nr. 1532 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.«: »eller lov om institutioner for forberedende grunduddannelse«.

§ 24

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 27. februar 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, ændres », erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til: »samt institutioner omfattet af lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

§ 25

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, ændres »professionshøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v.« til: »institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For højskolens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 25 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 26

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, ændres », institutioner for erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskoler, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og for almen voksenuddannelse m.v.« til: »samt institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For Erhvervsakademiets aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 27 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 27

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 16, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for skoleydelse, der udbetales i henhold til § 47 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.«

§ 28

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 11, ændres »og uddannelser omfattet af lov om produktionsskoler« til: », uddannelser omfattet af lov om forberedende grunduddannelse og afsøgningsforløb omfattet af lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 29

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3. Lovens § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, § 16, §§ 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-28 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 4. Lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser ophæves dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 5. Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, ophæves den 1. august 2019, jf. dog stk. 16.

Stk. 6. Lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, ophæves den 1. august 2019. Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse sker sidste gang til påbegyndelse i januar 2019.

Stk. 7. Lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. august 2019.

Stk. 8. Elever, som før den 1. august 2019 er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved institutioner, som efter § 59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, er berettigede til at gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvarende værksted, som er godkendt hertil.

Stk. 9. Elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, eller uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 10. Elever omfattet af 1. pkt. afslutter uddannelsen eller aktiviteten på institutioner for forberedende grunduddannelse såfremt og i det omfang, uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, som helt eller delvist overdrages eller sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. § 2, stk. 9, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, finder ikke anvendelse for uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, der er omfattet af stk. 9. For sådan uddannelse eller aktivitet gælder, at uddannelsen eller aktiviteten skal gennemføres i egnede lokaler med faciliteter, udstyr m.v. i en forsvarlig standard, jf. § 20, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Stk. 11. Elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, eller en uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, bevarer retten til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017.

Stk. 12. Lovens § 1 finder ikke anvendelse for kursister, som er indskrevet på et bestemt niveau af et eller flere fag efter avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, med henblik på kursusstart før den 1. august 2019. For disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse. Kursister omfattet af 1. pkt. afslutter det eller de pågældende fag ved den institution, hvor kursisterne er optaget. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 13. Lovens § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse i relation til elever i erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016. I relation til disse elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 14. Lovens § 10 finder ikke anvendelse for kursister, som er optaget på et bestemt trin af forberedende voksenundervisning eller et forløb af ordblindeundervisning for voksne efter lov om forberedende voksenuddannelse og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, med henblik på kursus- eller forløbsstart før den 1. august 2019. For disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse. Kursister omfattet af 1. pkt. afslutter trinnet eller forløbet ved den institution, hvor eleverne er optaget. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 15. Elever og kursister omfattet af stk. 9, 12 og 14 har fra og med den 1. januar 2019 ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. 1. pkt. finder anvendelse, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen.

Stk. 16. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, forbliver i kraft. § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse for klager, der indgives den 1. august 2019 eller senere, over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bonus, herunder bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling.

Stk. 17. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, eller i medfør af de love, der nævnes i stk. 5-7, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 18. Regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 7.

Stk. 19. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 20. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som affattet ved denne lovs § 19, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvensændringer

2.2. Justering af målgruppen for avu, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Videreførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på institutioner for forberedende grunduddannelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Befordringsrabat til elever i forberedende grunduddannelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Justering af rådsstrukturen på Undervisningsministeriets område

2.5.1. Udvidelse af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2. Rådet for Børns Læring

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Indkomst fra børn under 18 år skal ikke indgå som grundlag for boligstøtte

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Klageafskæring i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Administrative fællesskaber

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Afskæring af retten til at blive bekendt med visse uddannelsesoplysninger m.v.

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Med lovforslaget foreslås ændringer i lovgivningen inden for ressortområderne for hhv. Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Skatteministeriet. Ændringerne indebærer en udmøntning af dele af Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Lovforslaget omfatter konsekvensændringer som følge af de samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse (L 199), forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (L 200) og forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) (L 201).

Det foreslås i den forbindelse at ophæve lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse og lov om produktionsskoler.

På baggrund af anbefaling fra Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse om en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet foreslås det at nedlægge Rådet for Ungdomsuddannelser. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser foreslås derfor ophævet.

Endelig foreslås det, at indkomst fra børn under 18 år ikke skal indgå i grundlaget for beregning af boligstøtte, og at deres formue ikke indgår i formuetillægget. Dette skal understøtte, at alle unge og deres familier oplever en økonomisk fordel ved, at den unge sideløbende med sin skole eller som en del af sin uddannelse styrker sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

1.2. Baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (aftalepartierne) indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job ønsker aftalepartierne, at der etableres en nyt, samlet forberedende uddannelsestilbud til primært personer under 25 år, som har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uddannelsestilbuddet ønskes benævnt forberedende grunduddannelse (FGU).

De samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, hvor lovgivning vurderes at være nødvendig for at etablere den nye forberedende grunduddannelse.

Aftalepartierne er enige om, at en række af de eksisterende forberedende tilbud og uddannelser omlægges og erstattes med forberedende grunduddannelse. Det drejer sig om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, som efter den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job skal integreres i den nye uddannelse. Derudover drejer det sig om almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som ligeledes ønskes integreret i den nye uddannelse for de deltagere, som er i målgruppen for den nye uddannelse.

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt med et dataetisk perspektiv i relation til omfanget af de informationer, der indhentes og følger de eleverne.

Nærværende lovforslag indeholder konsekvensændringer som følge af den foreslåede omlægning af rækken af eksisterende forberedende tilbud og uddannelser. Endvidere indeholder lovforslaget i overensstemmelse med aftalen en afskaffelse af boligstøttelovens regler om indregning af hjemmeboende børn under 18 års indkomst i husstandens indkomst.

For en nærmere beskrivelse af baggrunden for og indholdet af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job og dens målsætninger henvises i øvrigt til selve aftalen, ekspertgruppens anbefalinger samt de ovennævnte samtidigt fremsatte lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvensændringer

Lovforslaget indeholder konsekvensændringer af Undervisningsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Kulturministeriets og Skatteministeriets lovgivning, som følger af de samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). Det drejer sig om ændringer af forskellige betegnelser og om den foreslåede ændrede titel på lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

I forlængelse af ovenstående foreslås det med nærværende lovforslag at ophæve lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser. Lovforslaget omfatter samtidig konsekvensændringer som følge af disse ophævelser.

Hertil kommer konsekvensændringer som følge af identificerede glemte konsekvensændringer fra tidligere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, § 2, nr. 2, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1 og 3, § 7, nr. 1, 2 og 4, § 8, nr. 2, 5 og 6, § 9, nr. 1-4, § 10, nr. 4, § 11, § 13, nr. 4, §§ 14 og 15, § 16, nr. 3, §§ 18 og 19, § 20, nr. 1, og §§ 21 og 22, §§ 27 og 28 og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af målgruppen for avu, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til loven. Det følger videre af lovens § 2, stk. 2, at unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan modtage undervisning i henhold til loven, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 2, stk. 3.

Det følger af § 12, stk. 1, at institutionen for at fastholde kursister i uddannelse skal yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistanden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er bestemt i § 12, stk. 2 og 3, at institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

Med hjemmel i avu-lovens § 2, stk. 3, § 11, § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, § 14, stk. 3, § 15, § 19 og § 24, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 487 af 16. maj 2017 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), hvori undervisningsministeren bl.a. har fastsat regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fagenes mål, indhold og uddannelsestid på forskellige niveauer samt om, på hvilket niveau et fag afsluttes med prøve.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, at alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning. Af lovens § 2, stk. 2, følger, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af aldersbetingelsen i stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af § 12 i bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, hvoraf bl.a. fremgår, at alderskravet på 18 er fraveget for unge, der i kombination med forberedende voksenundervisning (FVU) enten følger uddannelse under lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller under lov om kombineret ungdomsuddannelse, der er i et ansættelsesforhold og følger virksomhedsrettet FVU-undervisning eller unge, der følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Det følger af lovens § 2 a, at alle med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget, som har forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, efter undervisningspligtens ophør har adgang til sådan undervisning, jf. § 4 a, stk. 4. Af denne bestemmelse følger, at undervisningsministeren fastsætter regler om ordblindeundervisningen, herunder om adgangen til denne, om undervisningens tilrettelæggelse, mål og indhold, samt om uddannelses- og erhvervsvejledningen. Med hjemmel heri er der udstedt bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016 om ordblindeundervisning for voksne.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen, at målgruppen for forberedende grunduddannelse ikke omfatter unge på 25 år og derover samt unge under 25 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, eller er i minimum halvtidsbeskæftigelse. Unge på 25 år og derover samt unge under 25 år i beskæftigelse vil fortsat kunne benytte sig af de nuværende muligheder for faglig opkvalificering i voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU).

Aftalepartierne er enige om, at unge under 25 år, der ikke er i målgruppen for forberedende grunduddannelse, fortsat vil skulle have ret til ordblindeundervisning for voksne (OBU) og forberedende voksenundervisning (FVU) efter gældende bestemmelser. Unge under 25 år, der ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en forberedende grunduddannelse, men som er ordblinde eller er i målgruppen for forberedende voksenundervisning (FVU), vil fortsat skulle have mulighed for at få disse undervisningstilbud i regi af voksenuddannelsescentre (VUC) og andre udbydere.

Aftalepartierne er enige om, at unge under 25 år fortsat vil skulle kunne tage både hf-enkeltfag, OBU, FVU-fag og avu-fag på VUC samt FVU og OBU hos VUC's driftsoverenskomstparter under følgende omstændigheder:

1. Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse (min. 18 timer/ugen).

2. Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag.

3. Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

4. Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages ét fag på avu-niveau hvert halvår.

5. Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

Det foreslås på denne baggrund, at hovedmålgruppen for avu-loven ændres fra at omfatte personer, der er fyldt 18 år til at omfatte personer, der er fyldt 25 år. Samtidig foreslås, at personer under 25 år efter undervisningspligtens ophør vil kunne modtage undervisning i henhold til avu-loven, såfremt 1) personen selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen, 2) personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering, 3) personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag, 4) personen tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt fag med undtagelse af fag nævnt i avu-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau, og den faglige opkvalificering er af mindre tidsmæssigt omfang end hf-enkeltfagene, 5) personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte fag eller 6) personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. For så vidt angår det foreslåede nr. 2 bemærkes, at dette afviger i ordlyden fra aftaleteksten, som angiver, at personen har behov for supplerende fag. Den foreslåede ordlyd har baggrund i, at der efter den gældende § 2, stk. 3, i avu-loven i forbindelse med optagelse ikke sker en behovsvurdering, men alene en konkret vurdering af personens forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

Det foreslås i den forbindelse, at avu-loven ikke vil finde anvendelse for personer, der deltager i de afsøgningsforløb, der er foreslået i forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til den foreslåede lov om forberedende grunduddannelse. Det bemærkes, at aftalens punkt om en betingelse, hvorefter den unge hovedsageligt læser hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau, alene er relevant i forhold til avu.

Det foreslås på samme baggrund, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ændres, således at hovedmålgruppen for disse tilbud omfatter personer, der er fyldt 25 år. Samtidig foreslås, at personer under 25 år, som har forudsætningerne for at følge undervisningen med udbytte, vil have adgang til forberedende voksenundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, såfremt 1) personen selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen, 2) personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for forberedende voksenundervisning, 3) personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for forberedende voksenundervisning, 4) personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven, og ønsker at følge forberedende voksenundervisning, 5) personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for forberedende voksenundervisning, eller 6) personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Det foreslås videre, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ændres, således at alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, vil have adgang til sådan undervisning i henhold til loven. Samtidig foreslås, at personer under 25 år, som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, efter undervisningspligtens ophør vil kunne modtage ordblindeundervisning i henhold til loven, såfremt 1) personen selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen, 2) personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for ordblindeundervisning for voksne, 3) personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for ordblindeundervisning for voksne, 4) personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge ordblindeundervisning for voksne, 5) personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for ordblindeundervisning for voksne, eller 6) personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Det foreslås i den forbindelse, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke vil finde anvendelse for personer, der deltager i de afsøgningsforløb, der er foreslået i forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til den foreslåede lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-4, og § 10, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Videreførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på institutioner for forberedende grunduddannelse

2.3.1. Gældende ret

Reguleringen af såkaldt produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse findes i kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser (§§ 66 p-66 t).

Det fremgår af lovens § 66 p, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, og som helt eller delvis gennemføres på en produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan kun tilrettelægges for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, og ikke for de rent skolebaserede erhvervsuddannelser. Både skoleundervisningen og praktikuddannelsen gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole, der i givet fald skal godkendes som praktiksted, jf. § 46. Praktikuddannelse kan tillige finde sted i praktikvirksomheder med uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3, eller i en virksomhed efter aftale med produktionsskolen (virksomhedsforlagt undervisning). Ved virksomhedsforlagt undervisning gennemfører en virksomhed i en periode praktikuddannelse på skolens vegne og ansvar; eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion. Virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor produktionsskolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. lovens § 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom, jf. § 66 p, stk. 2.

Efter aftale indgået mellem en produktionsskole og en skole eller institution, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, kan skoleundervisningen helt eller delvist udlægges til produktionsskolen. Dette skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, jf. lovens § 13, stk. 2. Samarbejdsaftalen mellem erhvervsskolen og produktionsskolen skal blandt andet fastlægge, hvilken betaling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbindelse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse.

Undervisningsministeren har i medfør af § 66 p, stk. 3, fastsat nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 893 af 8. juli 2010 om skolesamarbejde i forbindelse med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er ifølge § 66 q, stk. 1, betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er således betinget af, at eleven har deltaget i et forudgående produktionsskoleforløb. Hvis produktionsskolen på trods af elevens ønske ikke indstiller eleven til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, kan eleven ikke blive optaget. Eleven kan indbringe spørgsmålet om produktionsskolens indstilling for produktionsskolens bestyrelse. Produktionsskolens indstilling kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eleven kan søge optagelse til en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

Efter § 66 q, stk. 2, træffes afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

Ikke alle erhvervsskoler udbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men kun skoler, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, og som samarbejder med en produktionsskole, jf. § 66 p, stk. 2. Visitationen af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse skal foregå i et tæt samarbejde mellem produktionsskolen og den relevante erhvervsskole for at sikre, at den unge tilhører målgruppen. Når produktionsskolen afgiver indstilling om optagelse, jf. stk. 1, har erhvervsskolen som udgangspunkt ikke anledning til at foretage en selvstændig vurdering af, om eleven kan gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og på den baggrund vil skolen optage eleven. Hvis en erhvervsskole i modsætning til produktionsskolen er af den opfattelse, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, skal skolen optage eleven på almindelige vilkår, jf. kapitel 2. Ansøgere, der efter erhvervsskolens vurdering ikke vil kunne gennemføre en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, selv med alle støtteforanstaltninger, skal af skolen vejledes til at påbegynde en anden uddannelse, f.eks. erhvervsgrunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Klager over afgørelser om optagelse, der ikke imødekommer ansøgeren, behandles efter de almindelige klageregler fastsat i medfør af § 69.

Undervisningsministeren kan i medfør af § 66 q, stk. 3, fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Hjemlen er ikke benyttet. Formålet med bemyndigelsen er at give mulighed for et administrativt indgreb, såfremt aktiviteten får et uhensigtsmæssigt omfang.

Det følger af § 66 r, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med de samme prøver og beviser.

De almindelige regler om uddannelserne og de særlige regler om de enkelte uddannelsers mål og indhold m.v. gælder for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse med de ændringer, som de særlige bestemmelser om denne tilrettelæggelsesform kræver.

Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole, jf. § 66 r, stk. 2. Grundforløbet i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, jf. lovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

Det er fastlagt i § 66 r, stk. 3, at eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Eleven får i så fald løn i stedet for skoleydelse, jf. § 66 t. »Produktion m.v.« omfatter f.eks. også salg af varer og tjenesteydelser. Hvis eleven modtager praktikuddannelse i en virksomhed som virksomhedsforlagt undervisning og derfor ikke indgår i virksomhedens produktion, oprettes ingen uddannelsesaftale, og eleven modtager fortsat skoleydelse, ligesom produktionsskolen har ansvaret for elevens undervisning m.v. Hvis eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige regler om elevers retsstilling, jf. lovens §§ 55 og 56, hvilket eleven ikke er, når denne er i virksomhedsforlagt undervisning uden uddannelsesaftale. I sidstnævnte tilfælde har eleven ikke lønmodtagerstatus, men samme retsstilling som elever i skolepraktik.

Det følger af § 66 s, stk. 1, at når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. Lovens § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole, jf. § 66 s, stk. 2. Dvs. at de faglige udvalg fører tilsyn med praktikuddannelse, der gennemføres på en produktionsskole, på samme måde som de faglige udvalg fører tilsyn med skolepraktik og praktikuddannelse.

Af § 66 t, stk. 1, følger, at skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Skoleydelsen svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet, jf. § 66 t, stk. 2 og § 13, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Undervisningsministeren har med hjemmel i § 66 t, stk. 3, fastsat nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1677 af 22. december 2010 om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1372 af 21. december 2012.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at muligheden for at tilrettelægge erhvervsuddannelse efter modellen for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) videreføres i forberedende grunduddannelse.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse vurderes at flugte godt med det generelle sigte med forberedende grunduddannelse. Fælles for disse forløb er, at de tager udgangspunkt i praksis, og at de henvender sig til en gruppe af elever, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår. Begge forløb er således rettet mod netop de elever, der ikke har profiteret af den traditionelle skole, og derfor har behov for en anden og mere praktisk anlagt vej til uddannelse eller beskæftigelse.

Det foreslås, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse videreføres under navnet FGU-baseret erhvervsuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1 og 7-12 og bemærkningerne hertil.

2.4. Befordringsrabat til elever i forberedende grunduddannelse

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, at administrationen af befordringsrabat efter loven varetages af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan bemyndige en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. De befordringsansvarlige, uddannelsesstederne og kommunalbestyrelserne bistår ministeriet eller den myndighed, der efter 2. pkt. er bemyndiget dertil, med administrationen, jf. kapitel 5. Efter § 1, stk. 2, er undervisningsministeren bemyndiget til at kunne fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed er bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Bemyndigelsen i stk. 1 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2017 om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Efter bekendtgørelsens § 1, skt. 1, er beføjelser, herunder til udstedelse af administrative retsforskrifter, der er tillagt undervisningsministeren efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., delegeret til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, medmindre andet er fastsat i stk. 2. I § 1, stk. 2, er det fastsat, at følgende beføjelser udøves af undervisningsministeren: 1) Beføjelsen i lovens § 1, stk. 1, til at bemyndige en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt undervisningsministeren. 2) Beføjelsen i lovens § 1, stk. 2, til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed er bemyndiget til at udøve efter lovens § 1, stk. 1.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (befordringsrabatloven), at der gives rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Rabatten gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 21,33 kr. (2018-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt, jf. befordringsrabatlovens § 7. Et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Det følger imidlertid af § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelses om ungdomskort, at egenbetalingen som ved køb af ungdomskort for uddannelsesøgende, der er omfattet af kapitel 2 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., er 12,25 (2018-niveau). Med Ungdomskortet får de persongrupper, der er omfattet af ordningen - udover fri rejse mellem bolig og uddannelsessted - fri rejse i det takstområde, hvor de pågældende har bopæl. Derudover giver Ungdomskort rabat på rejser i andre takstområder end der, hvor den pågældende har bopæl, samt rejser, som foregår på tværs af takstområder.

Rabatten gives efter befordringsrabatloven (og efter bekendtgørelse om ungdomskort) til uddannelsessøgende og deltagere, der gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af

1) lov om de gymnasiale uddannelser,

2) lov om erhvervsuddannelser,

3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,

4) lov om fodterapeuter,

5) lov om produktionsskoler,

6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven),

7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller

8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeren (Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte efter bemyndigelse) kan fastsætte regler om, at andre end de uddannelsessøgende og deltagere har ret til rabat, og at anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.

Det er en betingelse for at få rabat, at de omfattede uddannelser og undervisningsforløb er tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1. Retten til rabat gælder kun for måneder, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes undervisning eller eksamen, jf. § 3, stk. 2. Der gives efter befordringsrabatlovens § 3, stk. 3, ikke rabat til deltagere i produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der i stedet giver mulighed for befordringsgodtgørelse.

For så vidt angår deltagere i enkeltfagsundervisning, almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse gælder, at disse har ret til rabat, hvis undervisningen samlet er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 23 timer ugentligt over en sammenhængende periode af mindst 3 måneders varighed, eller hvis uddannelsen er berettigende til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte og de i medfør heraf udstedte regler.

Endelig er det en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren

1) ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution,

2) ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler,

3) ikke modtager løn fra praktikvirksomheden i skoleperioden,

4) ikke er i lønnet praktik og

5) er studieaktiv.

Befordringsrabatloven indeholder i § 9 en ordning, hvorefter uddannelsessøgende, der har ret til befordringsrabat efter loven i stedet kan få godtgørelse efter en kilometersats, hvis en række betingelser er opfyldt. Kilometersatsen er 18,77 kr. pr. km (2018-niveau) pr. påbegyndt km pr. måned og gives til den del af den daglige befordring, der overstiger 24 kilometer.

Godtgørelsen efter en kilometersats kan gives til deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.

Endvidere kan den uddannelsessøgendes uddannelsessted i ganske særlige tilfælde godkende, at uddannelsessøgende og deltagere, der er omfattet af lovens befordringsrabatordning, helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler, jf. § 9, stk. 3.

Det følger af § 13 i bekendtgørelse nr. 1632 af 14. december 2015 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, at der kan gives befordringsgodtgørelse, hvis

- der ikke er mulighed for offentlig befordring på en del af eller hele rejsestrækningen mellem den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl og uddannelsesstedet,

- offentlig befordring medfører en samlet ventetid på 2 timer eller mere pr. undervisningsdag,

- den faktiske køretid med offentlig befordring er mere end 2 timer længere pr. undervisningsdag end køretiden med andre befordringsmidler eller

- den uddannelsessøgende eller deltageren har fået støtte til køb af bil efter § 114 i lov om social service

Befordringsrabatloven indeholder også i § 9 a en ordning, hvorefter uddannelsesinstitutionen sørger for befordringen mellem bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende eller deltagere, der er omfattet af befordringsrabatordningen og deltager i korte eller vekslende forløb. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise den uddannelsessøgende til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil med fradrag af egenbetalingen, jf. befordringsrabatlovens § 7.

Der er ikke i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. fastsat regler om befordringsrabat til elever, der deltager i afsøgningsforløb efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), hvor lovens titel foreslås ændret til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, eller forberedende grunduddannelse efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at eleverne i forberedende grunduddannelse vil skulle kunne få befordringsrabat efter tilsvarende regler, som gælder for elever i de forberedende uddannelser i dag, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det foreslås derfor at § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ændres, således at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning vil have ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår, uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse eller deltager i de afsøgningsforløb, der er foreslået i forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). Samtidig foreslås det, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om produktionsskoler og lov om kombineret ungdomsuddannelse ikke længere vil skulle være omfattet af loven, dog således at elever, som har påbegyndt en uddannelse efter en af disse love før den 1. august 2019, vil bevare retten til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 29, stk. 11.

Med den foreslåede ændring vil elever, der deltager i de afsøgningsforløb, der er foreslået i forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og elever optaget på forberedende grunduddannelse efter den foreslåede lov om forberedende grunduddannelse være omfattet af lov om lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det foreslås videre, at § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ændres, således at deltagere i de nævnte afsøgningsforløb eller uddannelse efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse ikke skal have ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er i forhold til den eksisterende regel om deltagere i produktionsskoleforløb en udvidelse, idet forberedende grunduddannelse efter det foreslåede vil komme til at bestå af tre uddannelsesspor, hvoraf produktionsgrunduddannelse vil være det ene. De to andre uddannelsesspor vil efter det foreslåede være almen grunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. Den foreslåede ændring af befordringsrabatloven har baggrund i aftalens præmis om at sikre så ubureaukratiske løsninger som muligt. Således vil det efter det foreslåede i relation til retten til befordringsrabat efter det ene eller det andet regelsæt være afgørende for en elev optaget på afsøgningsforløb eller forberedende grunduddannelse, hvorvidt vedkommende er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke hvilket uddannelsesspor, den pågældende i overensstemmelse med uddannelsesplanen aktuelt befinder sig på.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.5. Justering af rådsstrukturen på Undervisningsministeriets område

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har anbefalet, at der skal ske en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet. Den forenklede rådsstruktur skal medvirke til entydig og sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder og sikre politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud.

Aftalepartierne er enige om, at Rådet for Ungdomsuddannelser og Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning nedlægges. Aftalepartierne er endvidere enige om, at der nedsættes en reformfølgegruppe, som skal følge implementeringen af initiativerne i aftalen samt varetage den løbende tværgående monitorering af det forberedende område. Aftalepartierne er også enige om at udvide REU's rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ud over erhvervsuddannelserne til at omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område.

Med den forenklede rådsstruktur og med nedsættelse af en særskilt følgegruppe med repræsentation af fx arbejdsmarkedets parter, KL, erhvervsskoler FGU-institutioner samt elev- og lærerorganisationer for det forberedende område skabes der grundlag for en entydig og sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder, ligesom der sikres politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud og på implementeringen af initiativerne i den politiske aftale.

Den aftalte udvidelse af REU's rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ud over erhvervsuddannelserne til at omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område, indgår i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse. Den aftalte nedlæggelse af Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning indgår i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

2.5.1. Udvidelse af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

2.5.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at instituttet af egen drift gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven. For private institutioner gælder dette dog kun, i det omfang de modtager offentlige tilskud.

I bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut er optaget de love, som er omfattet af instituttets ordinære virke. Det drejer sig om en lang række uddannelseslove på tværs af ministerområder.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er bl.a. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser samt lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser omfattet af instituttets ordinære virke. På Undervisningsministeriets område fx lov om de gymnasiale uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om erhvervsuddannelser. Endelig er også diverse love på Kulturministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriet omfattet af lovens bilag 1.

Det fremgår af lovens § 3, at evalueringsinstituttet endvidere kan gennemføre evalueringer efter anmodning. Evalueringer kan rekvireres af Undervisningsministeriet, andre ministerier, overordnede uddannelsesråd, regionsråd, kommunalbestyrelser, offentlige uddannelsesinstitutioner, godkendte eller tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der udbyder private uddannelser. Disse evalueringer gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.

Danmarks Evalueringsinstitut har siden 2013 gennemført tværgående evalueringer på universitetsområdet på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det fremgår af bemærkningerne til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 137 som fremsat, side 8, at de tværgående evalueringer, som EVA udfører, fortsættes og udvides til også at omfatte universitetsområdet.

Af finanslov fremgår, at Uddannelses- og Forskningsministeriet yder tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut til afholdelse af udgifter i forbindelse med evaluering af de videregående uddannelser, herunder efter- og videreuddannelser. Bevillingen anvendes bl.a. til evalueringer, der omfatter universiteterne.

Af den gældende § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår, at instituttets bestyrelse består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.

3) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

4) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

6) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra velfærdsministeren.

Det følger således af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at undervisningsministeren beskikker et medlem til bestyrelsen med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.

De videregående uddannelser eller universitetsuddannelserne er ikke repræsenteret i instituttets bestyrelse.

2.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut ændres, så lov om universiteter (universitetsloven) udtrykkeligt bliver optaget i opregningen i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstituts over instituttets ordinære virke, og dermed omfattes af lovens § 2. Med forslaget præciseres retstilstanden i overensstemmelse med forarbejderne til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Som en konsekvens af dette forslag forslås det, at bestyrelses sammensætning ændres, således 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne beskikkes efter indstilling af ministeren for uddannelse og forskning.

Herved kan dette medlem bidrage til instituttets legitimitet i forbindelse med evalueringer af disse institutioner.

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har anbefalet, at der skal ske en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, og aftalepartierne er enige om, at Rådet for Ungdomsuddannelser nedlægges, og at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers rådgivning udvides, jf. afsnit 2.5 ovenfor. Gymnasierne bliver herefter ikke specifikt dækket af et råd.

Rådet for Ungdomsuddannelser blev indført ved lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser, hvorved § 5, stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fik sin nuværende ordlyd. Samtidig blev Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedlagt. Før indførelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser fulgte det af § 5, stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at 2 medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne blev beskikket efter indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med 1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags § 29, hvorefter Rådets for Ungdomsuddannelser nedlægges, foreslås det derfor, at ungdomsuddannelserne fremover repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med to bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at 1 medlem beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, og at 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC-bestyrelsesforeningen. Herved sikres der en fortsat repræsentation i bestyrelsen inden for såvel erhvervsuddannelserne som det gymnasiale som område.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Rådet for Børns Læring

2.5.2.1. Gældende ret

Det følger af § 57, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13, nr. 2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, at Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og børne- og socialministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det følger af § 57, stk. 2, at undervisningsministeren og børne- og socialministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Rådet for Børns Læring nedsættes af undervisningsministeren, folkeskolelovens jf. § 57 a, stk. 1. Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud, og formandsskabet og rådets formand udpeges af undervisningsministeren, jf. § 57 a, stk. 2. Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, at rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra hver af nærmere angivne organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem.

Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, at formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.

Folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, blev indsat som ny bestemmelse ved § 11, nr. 1 i lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser.

2.5.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har som nævnt anbefalet, at der skal ske en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, og aftalepartierne er enige om, at Rådet for Ungdomsuddannelser nedlægges, jf. afsnit 2.5 ovenfor.

Det foreslås på denne baggrund, at folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.6. Indkomst fra børn under 18 år skal ikke indgå som grundlag for boligstøtte

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn under 18 år og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.

Husstandsindkomsten pr. måned opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Der sker fradrag i husstandsindkomsten for hvert barns indkomst på 20.200 kr. for boligsikring og 22.600 kr. for boligydelse. De oplyste satser er for 2018.

Til den indkomst, der er opgjort, lægges et formuetillæg. Formuetillægget opgøres som en andel af støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at boligstøttelovens regler om indregning af hjemmeboende børn under 18 års indkomst i hustandens indkomst afskaffes. Det skal understøtte, at alle unge og deres familier oplever en økonomisk fordel ved, at den unge sideløbende med sin skole eller som en del af sin uddannelse styrker sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås derfor, at børns indkomst udgår af beregningen i boligstøtten. Det foreslås samtidig, at børns formue udgår af det formuetillæg, der lægges til hustandsindkomsten ved beregningen af boligstøtten. Herudover medfører forslaget en række konsekvensrettelser i boligstøtteloven.

Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 2-33, og bemærkningerne hertil.

2.7. Klageafskæring i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

2.7.1. Gældende ret

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er der ikke generelle bestemmelser om klageafskæring, hvor undervisningsministeren har delegeret sine kompetencer til en styrelse under Undervisningsministeriet.

Efter § 33 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan undervisningsministeren fastsatte nærmere regler, hvorefter klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af klage kan indbringes for undervisningsministeren bortset fra klager over afgørelser om befordringstilskud, tilskud til kost og logi samt om tilbagebetaling, jf. lovens § 31, stk. 1, hvorefter sådanne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Ifølge § 33 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan klage over en afgørelse truffet efter loven eller bekendtgørelsen for så vidt angår retlige mangler indbringes for undervisningsministeren.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at afskære muligheden for klageadgang i tilfælde, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til en styrelse under Undervisningsministeriet, medmindre der i loven er etableret en klageadgang til andre end ministeren, eller fastsat regler om fremgangsmåden ved klagen.

Forslaget vil sikre, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for Undervisningsministeriets ressort.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens afgørelser, hvis den nye lovhjemmel benyttes, være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det. Ordningen svarer til den, som indgår i de samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse og forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Lignende bestemmelser er indarbejdet i øvrige love på Undervisningsministeriets område.

Det foreslåede følger ikke af Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.8. Administrative fællesskaber

2.8.1. Gældende ret

Uddannelsesinstitutionerne kan varetage opgaver for hinanden i form af administrative fællesskaber efter bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016 om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner. De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt fællesskab er administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager den eller de pågældende opgaver for sig selv. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.

Det beror på reglerne i de enkelte institutionslove, hvorvidt en uddannelsesinstitution kan varetage opgaver efter reglerne om administrative fællesskaber, herunder for hvilke uddannelsesinstitutioner der kan varetages opgaver.

Efter de gældende bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan institutioner omfattet af loven varetage opgaver for andre institutioner omfattet af lovens § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private institutioner for gymnasial uddannelse. Andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser er professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen.

Efter de gældende bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan institutioner omfattet af loven varetage opgaver for andre institutioner omfattet af loven og for en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private institutioner for gymnasiale uddannelser. Statslige selvejende uddannelsesinstitutioner er professionshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan endvidere varetage opgaver for en eller flere produktionsskoler.

Efter de gældende bestemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan institutioner omfattet af loven varetage opgaver for andre institutioner omfattet af loven og for statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. Statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse er professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen. Den gældende bestemmelse betyder, at private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke kan varetage opgaver for erhvervsakademier.

Efter de gældende bestemmelser i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser kan professionshøjskoler varetage opgaver for andre professionshøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. samt private institutioner for gymnasiale uddannelser (benævnes i gældende lov private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen).

Efter de gældende bestemmelser i lov om medie- og journalisthøjskolen kan medie- og journalisthøjskolen varetage opgaver for professionshøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. Den gældende bestemmelse betyder, at medie- og journalisthøjskolen ikke kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Efter de gældende bestemmelser i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser kan erhvervsakademier varetager opgaver for andre erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskoler, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og for almen voksenuddannelse m.v. Den gældende bestemmelse betyder, at et erhvervsakademi ikke kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser eller medie- og journalisthøjskolen.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De nye institutioner for forberedende grunduddannelse etableres bl.a. ved at de overtage aktiviteterne fra voksenuddannelsescentrene, der er institutioner for almen voksenuddannelse og som sådan kan indgå i administrative fællesskaber med andre institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, private institutioner for gymnasiale uddannelser, professionshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og erhvervsakademier.

Undervisningsministeriet finder derfor, at de nye institutioner for forberedende grunduddannelse i lighed med voksenuddannelsescentrene skal kunne indgå i administrative fællesskaber. Det foreslås derfor, at de gældende bestemmelser om administrative fællesskaber ændres med henblik på, at de nye institutioner kan indgå i administrative fællesskaber. Forslaget indebærer endvidere, at forskelligheder i adgangen til at varetage opgaver som led i administrative fællesskaber fjernes med henblik på, at alle institutioner, der kan indgå i administrative fælleskaber også kan varetage opgaver for alle institutioner. Det vil således ikke længere være visse institutioner, der ikke kan varetage opgaver som led i et administrativ fællesskaber for alle de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab. Det skal sikre, at institutionerne ved tilrettelæggelse af administrative fællesskaber alene skal tage hensyn til, hvordan fællesskabet kan indrettes mest effektivt og ikke skal overveje, hvorvidt en placering på en institution kan indebære begrænsninger i forhold til hvilke institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 1, § 13, nr. 1-3, § 16, nr. 1, §§ 24-26 og bemærkningerne hertil.

2.9. Afskæring af retten til at blive bekendt med visse uddannelsesoplysninger m.v.

2.9.1. Gældende ret

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det følger af § 26 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Efter lovens § 26 a, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Det følger af § 26 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af loven kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015. Den nævnte terminaladgang omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed, jf. lovens § 26 a, stk. 4.

Af § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. lovens § 26. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, efter §§ 21 a om arbejdsgiveres merbidrag, 21 c om tilskud til arbejdsgivere og 21 e om underskudsdeling blandt arbejdsgiverne i ordningen kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. § 26 b blev indført ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

§§ 21 a, 21 c og 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører alene opkrævninger hos eller udbetalinger til arbejdsgiverne i ordningen.

Opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk indgår først og fremmest i beregningen af virksomhedens måluddannelsesratio og uddannelsesratio, som er komponenter i beregningen af merbidraget efter lovens § 21 a.

Efter § 21 a, stk. 1, betaler alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om årligt tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Arbejdsgiverne har under visse betingelser mulighed for at søge om fritagelse efter lovens § 21 b.

Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019, og det er alene arbejdsgivere, der kan pålægges at betale merbidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen.

Det følger af § 21 a, stk. 4, at en arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

Måluddannelsesratioen beregnes efter § 21 a, stk. 5. Måluddannelsesratioen består af en vægtet ratio bestående af summen af en brancheratio, der vægter 25 pct. og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked, som vægter 75 pct., jf. stk. 5, nr. 1. Både erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever indgår heri. Denne vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c. De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger efter 2. pkt. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Det følger af § 21 a, stk. 6, 1. pkt., at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever, der anvendes til beregningen af merbidraget, vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Det følger videre af § 21 a, stk. 6, 3 og 4. pkt., at foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Det følger af § 21 a, stk. 7, at såfremt en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Efter § 21 a, stk. 8, sker der ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Det nævnte dataregister vedrørende uddannelsesoplysninger i § 26 b er etableret i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er alene dette registers grunddata vedrørende uddannelsesoplysninger, som leveres fra Danmarks Statistik.

Det er Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD), som anvendes som datagrundlag i forbindelse med administration af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

HFUDD består af flere typer datakilder. Hovedparten af data består af oplysninger, som oprindeligt er indsamlet med administrative formål fra en række institutions-, uddannelses- og autorisationsregistre samt oplysninger indsamlet til både administrative og statistiske formål i forbindelse med folke- og boligtællingen i 1970. For så vidt angår de oplysninger i HFUDD, som er indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser, bemærkes, at Danmarks Statistik i forbindelse med indsamlingen har oplyst de registrerede personer om, at oplysningerne udelukkende anvendes til statistiske formål. Til denne kategori hører endelig oplysninger, som Danmarks Statistik har dannet ("imputeret") ud fra oplysninger, som er indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser.

Det anslås, at der er tale om omtrent 114.000 personer opført i HFUDD med et uddannelsesniveau, som ikke stammer fra system-til-system indberetninger, dvs. uddannelsesoplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputation. Af denne population anslås under 40.000 personer at have en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Disse personers uddannelsesniveau vil ikke være angivet som "uoplyst" i HFUDD, men derimod være angivet helt ned på uddannelsesniveau, fx "tømrer. " Der er vurderingen, at der ikke er tilfælde i databasen, hvor disse personers uddannelsesniveau alene er angivet med et overemne, f.eks. "erhvervsuddannet".

Oplysningerne om disse personers uddannelsesniveau vil kunne være fejlbehæftede, da oplysningerne som nævnt f.eks. er imputerede af Danmarks Statistik. Berigtigelse af fejlagtige oplysninger i AUB's uddannelsesregister efter lovens § 26 b vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Officialmaksimen tilsiger, at såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får mistanke om fejlbehæftede oplysninger (eller i forbindelse med en klage fra en arbejdsgiver), retter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag således henvendelse til den registrerede med henblik på en berigtigelse af oplysningen. På baggrund af det oplyste træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse om den enkeltes uddannelsesbaggrund til brug for beregningen af arbejdsgiverens merbidrag. Hvis det i forbindelse med denne procedure viser sig, at det ikke kan lade sig gøre at berigtige en fejlagtig oplysning som andet end "uoplyst", vil § 21 a, stk. 7 og 8, finde anvendelse, dvs. modelparameteren fastlægges herefter. I modsat fald finder § 21 a, stk. 6, anvendelse og dermed modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvendelse.

For det tilfælde at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen fra HFUDD til grund i sin videre sagsbehandling, dvs. disse oplysninger ændres ikke til "uoplyst".

Oplysningerne fra HFUDD bruges af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag alene til administration af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Oplysningerne bruges ikke til at træffe foranstaltninger i forhold til de registrerede personer, dvs. de personer, som er ansat i virksomheder omfattet af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Det følger af § 27, stk. 2, at klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det er i relation til lovens §§ 21 a, 21 c og 21 e arbejdsgiveren som part, der kan indgive en klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den registrerede medarbejder kan ikke anses for at have en væsentlig, individuel og retlig interesse i klagesagen og dens udfald, idet denne ikke berører medarbejderen.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed i almindelighed skal indeholde en begrundelse, herunder bl.a. om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. I henseende til begrundelser for beregning af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil dette således efter omstændigheder kunne indebære, at arbejdsgivere får indsigt i oplysninger om medarbejdernes konkrete uddannelsesniveau, sådan som de er videregivet fra Danmarks Statistik, eftersom arbejdsgiveren er part i sagen.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ikke særskilte bestemmelser, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan undlade at gøre arbejdsgivere bekendt med de data på individniveau om uddannelsesniveau, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler fra Danmarks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, og som vedrører arbejdsgiverens medarbejdere.

Om ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 21 a- 21 f, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 57 ff. Der er endvidere redegjort herfor i høringsnotatet til brug for Folketingets behandling af det nævnte lovforslag.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En del personer er som nævnt registreret i HFUDD med såkaldt 'imputerede' oplysninger, dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplysninger har beregnet de mest sandsynlige oplysninger om den højest fuldførte uddannelse. Imputeringen er hovedsageligt baseret på oplysninger, som er indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser, hvor Danmarks Statistik eksplicit har oplyst de registrerede personer om, at oplysningerne udelukkende anvendes til statistiske formål.

De almindelige forvaltningsretlige regler vil i henseende til begrundelse for beregning af det foreslåede praktikpladsafhængige AUB-bidrag efter omstændigheder kunne indebære, at arbejdsgivere får indsigt i oplysninger om medarbejdernes konkrete uddannelsesniveau, sådan som de er videregivet fra Danmarks Statistik, dvs. også oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser, som er besvaret under løfte om, at oplysningerne udelukkende anvendes til statistiske formål, eller imputerede oplysninger baseret herpå, som ikke er verificeret af den registrerede. Endvidere vil forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt kunne indebære, at arbejdsgiveren og andre vil kunne få indsigt i disse oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er den registrerede selv, der har indsigtsret efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen), og at fx en arbejdsgiver således ikke vil kunne anvende reglerne i databeskyttelsesforordningen til at få indsigt i de nævnte uddannelsesoplysninger.

De almindelige forvaltningsretlige regler giver den enkelte arbejdsgiver en grundlæggende retssikkerhed i forbindelse med sagsbehandling hos offentlige myndigheder, herunder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgiveren kan på baggrund af disse regler blive bekendt med alle de relevante oplysninger, som indgår i behandlingen af de sager, som arbejdsgiveren er part i, fx beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Reglerne om partshøring indebærer en kvalificering af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags forestående afgørelse, herunder om der er grundlag for at træffe en afgørelse. Med reglerne om begrundelse og partsaktindsigt får arbejdsgiveren det fornødne grundlag til at kunne kontrollere de opkrævninger og udbetalinger, arbejdsgiveren modtager fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Reglerne sætter endvidere arbejdsgiveren i stand til at kunne vurdere, hvorvidt der er grundlag for arbejdsgiveren til at klage over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og giver arbejdsgiveren mulighed for at forberede en evt. klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på et fuldt oplyst grundlag.

Undervisningsministeriet finder, at en fravigelse af disse regler kræver tungtvejende modstående hensyn. Dette hensyn er hensynet til tilliden til Danmarks Statistik som vigtig samfundsmæssig institution.

Det følger af § 1 i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 med senere ændringer, at Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger vedrørende samfundsforhold, eventuelt i samarbejde med kommunale og andre statistiske organer, og at Danmarks Statistik kan påtage sig indsamling, bearbejdelse og offentliggørelse af statistiske oplysninger for kommuner, organisationer og private virksomheder mv. Danmarks Statistik forestår eller medvirker endvidere ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale registre, der tjener til varetagelse af administrative opgaver for det offentlige og erhvervslivet, og som kan anvendes til statistiske formål. Danmarks Statistik kan ligeledes bistå udvalg og kommissioner i statistiske spørgsmål og kan udarbejde statistiske analyser og prognoser. Endelig varetager Danmarks Statistik opgaver vedrørende internationalt statistisk samarbejde.

Danmarks Statistik er således en vigtig offentlig institution, hvis statistik ligger til grund for mange (herunder politiske) beslutninger af samfundsmæssig karakter. Det er således af afgørende betydning, at der også fremadrettet er tillid til Danmarks Statistik. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil kunne påvirke Danmarks Statistiks fremadrettede dataindsamling negativt, såfremt tilliden til institutionen svækkes.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at data på individniveau i registret efter lovens § 26 b er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Det foreslås, at denne fortrolighed ikke skal gælde over for den, hvem data vedrører.

Det foreslås videre, at en arbejdsgiver ikke skal kunne forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

Det foreslås samtidig, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afskæres fra at gøre en arbejdsgiver bekendt med de omhandlede uddannelsesoplysninger, inden Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer afgørelse på baggrund heraf, selvom oplysningerne måtte være til ugunst for den pågældende arbejdsgiver og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og selvom arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af disse oplysninger. Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er afskåret fra at vise arbejdsgiveren de omhandlede uddannelsesoplysninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og i forbindelse med en evt. klagesag.

Endelig foreslås det, at indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle begrænses i det omfang, hvori data efter det foreslåede er undtaget fra partsaktindsigt.

Det foreslåede indebærer en fravigelse af forvaltningslovens regler om partshøring, partsaktindsigt og begrundelse samt offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det foreslåede indebærer ikke en fravigelse af den registreredes ret til egenacces efter offentlighedsloven eller indsigtsret efter databeskyttelsesforordningen.

Det foreslåede vil indebære, at en arbejdsgiver med en eller flere medarbejdere, hvis uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, ikke vil kunne se, hvorledes Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udregnet arbejdsgiverens samlede antal erhvervsuddannede årsværk til brug for beregningen af arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Arbejdsgiveren vil med det foreslåede således være afskåret fra at gøre sig bekendt med alle de relevante oplysninger, som indgår i beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, hvilket indebærer, at arbejdsgiverens grundlag til at kunne kontrollere de opkrævninger og udbetalinger, arbejdsgiveren modtager fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, svækkes. Arbejdsgiveren vil heller ikke kunne vurdere, hvorvidt der er grundlag for arbejdsgiveren til at klage over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser om merbidrag, tilskud og opkrævning af underskud i ordningen. Endelig vil arbejdsgiveren være afskåret fra at forberede en evt. klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på et fuldt oplyst grundlag, hvilket potentielt kan skade arbejdsgiveren. Det gælder dog fortsat, at uddannelsesoplysninger for langt de fleste medarbejdere vil være fuldt tilgængelige for arbejdsgiverne.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer alene vil vedrøre imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger skal fortsat behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som ikke må fremgå af selvbetjeningsløsningen, en evt. klage- eller aktindsigtssag m.v. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil arbejdsgiveren således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes videre, at de foreslåede ændringer af § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil være til hinder for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag retter henvendelse til den registrerede med henblik på en særskilt ajourføring af de registrerede uddannelsesoplysninger om den pågældende, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får mistanke om fejlbehæftede oplysninger. Under alle omstændigheder vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle foretage en sådan særskilt ajourføring i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er afskåret fra at blive gjort bekendt med selvrapporterede eller imputerede uddannelsesoplysninger i det nævnte register hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med en anmodning fra en arbejdsgiver herom og i forbindelse med en evt. klagesag til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller til ATP's ankenævn. Tilsvarende vil glæde i forbindelse med en arbejdsgivers evt. sagsanlæg. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler være forpligtet til at vise arbejdsgiveren de omhandlede uddannelsesoplysninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og i forbindelse med en evt. klagesag. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde af, at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen til grund i sin videre sagsbehandling, jf. også ovenfor. Konsekvensen heraf er således, at uddannelsesoplysningen efter et forsøg på ajourføring vil kunne fremvises for arbejdsgiveren, senest i forbindelse med behandlingen af en evt. klagesag eller et evt. sagsanlæg.

Endelig bemærkes, at forslaget ikke begrænser arbejdsgiverens mulighed for at få ændret uddannelsesoplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med en specifik fuldmagt fra medarbejderen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslagets § 2, nr. 3, indebærer ikke merudgifter for det offentlige, da der ikke sker ændring af de uddannelsesbidrag, hvormed det praktikpladsafhængige AUB-bidrag finansieres. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle foretage en særskilt ajourføring i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er afskåret fra at blive gjort bekendt med selvrapporterede eller imputerede uddannelsesoplysninger i det nævnte register hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med en anmodning fra en arbejdsgiver herom og i forbindelse med en evt. klagesag til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller til ATP's ankenævn.

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget skønnes at være ca. 10 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Udgifterne vedrører en lempelse af boligstøtteloven, så der ved opgørelse af en husstands indkomst ses bort fra indkomster og formuer hos personer, der ikke er fyldt 18 år. Det skønnes, at der i husstande, hvor der udbetales boligstøtte, er omkring 5.000 - 6.000 unge med personlige indkomster, som overstiger boligstøttelovens bundfradrag i børns indkomst på 20.200 kr. (boligsikring)/22.600 kr. (boligydelse) i 2018.

Merudgifter vil blive finansieret inden for den samlede reformøkonomi. Der henvises i øvrigt til økonomibemærkningerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor der er redegjort nærmere for den samlede FGU-reformøkonomi. Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af reformen på kommunalt niveau skal drøftes med KL.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagets § 2, nr. 3, indebærer ikke merudgifter for erhvervslivet, da der ikke sker ændring af de uddannelsesbidrag, hvormed det praktikpladsafhængige AUB-bidrag finansieres. Den foreslåede ændring af boligstøtteloven har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagets § 2, nr. 3, vil indebære, at flere borgere vil blive kontaktet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på verificering af uddannelsesoplysninger.

For så vidt angår forslagets § 3, nr. 2, bemærkes, at i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt en opgave til en styrelse under ministerens instruktion, etableres der hjemmel til at afskære klageadgang fra styrelsen. Bestemmelsen foreslås indsat af formelle grunde og vedrører alene den interne organisering og fordeling af opgaver på Undervisningsministeriets område, hvor behandling af omhandlede klagesager er henlagt til en styrelse under Undervisningsministeriet med henblik på effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til at afskære en klageadgang til centralt hold, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Den foreslåede ændring af boligstøtteloven har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den 1. februar 2018 til den 21. februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arriva, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Trafikselskab, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V., Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, DSB Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DUKH, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Stat, HK/Kommunal, Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF, LOS, Lærernes Centralorganisation, Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab - NT, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, SFR Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældreboligrådet og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

[Avu-loven]

Til nr. 1 [Overskrift til lovens kapitel 2]

Overskriften til avu-lovens kapitel 2 er »Optagelse«.

Det foreslås, at overskriften til avu-lovens kapitel 2 affattes »Målgruppe og optagelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 2 [§ 2, stk. 1]

Det følger af § 2, stk. 1, i avu-loven, at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov. Det følger videre af lovens § 2, stk. 2, at unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan modtage undervisning i henhold til denne lov, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Bemyndigelsen i § 2, stk. 2, er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 487 af 16. maj 2017 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen).

Efter stk. 3 er det uddannelsesinstitutionen, der ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger afgør, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Det følger af § 12, stk. 1, at institutionen for at fastholde kursister i uddannelse skal yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistanden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er bestemt i stk. 2 og 3, at institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, og at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

Med hjemmel i avu-lovens § 2, stk. 3, § 11, § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, § 14, stk. 3, § 15, § 19 og § 24, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 487 af 16. maj 2017 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), hvori undervisningsministeren bl.a. har fastsat regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fagenes mål, indhold og uddannelsestid på forskellige niveauer samt om, på hvilket niveau et fag afsluttes med prøve.

Af bekendtgørelsens § 27, stk. 2, følger, at institutionen, før der træffes afgørelse om optagelse af en ansøger, der har afsluttet undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år ved uddannelsens start, skal sikre, at der foreligger en uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. reglerne herom.

Det foreslås, at aldersgrænsen på 18 år for adgangen til almen voksenuddannelse i § 2, stk. 1, i avu-loven ændres til 25 år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4, samt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 2, stk. 2 og 3]

Det følger af § 2, stk. 1, i avu-loven, at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov. Det følger videre af lovens § 2, stk. 2, at unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan modtage undervisning i henhold til denne lov, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Efter stk. 3 er det uddannelsesinstitutionen, der ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger afgør, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Det følger af § 12, stk. 1, at institutionen for at fastholde kursister i uddannelse skal yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistanden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er bestemt i stk. 2 og 3, at institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, og at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

Med hjemmel i avu-lovens § 2, stk. 3, § 11, § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, § 14, stk. 3, § 15, § 19 og § 24, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 487 af 16. maj 2017 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), hvori undervisningsministeren bl.a. har fastsat regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fagenes mål, indhold og uddannelsestid på forskellige niveauer samt om, på hvilket niveau et fag afsluttes med prøve.

Af bekendtgørelsens § 27, stk. 2, følger, at institutionen, før der træffes afgørelse om optagelse af en ansøger, der har afsluttet undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år ved uddannelsens start, skal sikre, at der foreligger en uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. reglerne herom.

Det foreslås, at avu-lovens § 2, stk. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes nye stk. 2-4.

Efter det foreslåede § 2, stk. 2, vil personer under 25 år efter undervisningspligtens ophør kunne modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog det foreslåede stk. 3, hvis en af betingelserne i de foreslåede nr. 1-5 er opfyldt.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 1, er betingelsen, at personen selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

Med selvforsørgende menes personer, der ikke modtager offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Med er og vedbliver at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen menes, at ansættelsen skal være tidsubegrænset.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, er betingelsen, at personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering. Det kan fx være personer, der har ønsker at afslutte fag på et højere niveau, end de allerede har opnået, med henblik på at kunne opfylde adgangskravene for at blive optaget på anden uddannelse. Den faglige opkvalificering vil efter det foreslåede omfatte fag inden for fagrækken nævnt i avu-lovens §§ 5-7.

Den foreslåede ordlyd har baggrund i, at der efter den gældende § 2, stk. 3, i avu-loven i forbindelse med optagelse ikke sker en behovsvurdering, men alene en konkret vurdering af personens forudsætninger for at kunne følge undervisningen. Dette vil også være tilfældet efter det foreslåede § 2, stk. 3. Efter det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, er det således tilstrækkeligt, at den pågældende har gennemført en ungdomsuddannelse, at pågældende efter en konkret vurdering af den pågældendes forudsætninger vil kunne følge undervisningen, og at pågældende ønsker faglig opkvalificering.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 3, er betingelsen, at personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag. Det kan fx være elever under erhvervsuddannelse, som har behov for at afslutte fag for at opfylde betingelserne for at blive optaget til skoleundervisningen i en erhvervsuddannelses hovedforløb. De supplerende fag vil efter det foreslåede omfatte fag inden for fagrækken nævnt i avu-lovens §§ 5-7.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 4, er betingelsen, at personen tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt fag med undtagelse af fag nævnt i avu-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau, og den faglige opkvalificering er af mindre tidsmæssigt omfang end hf-enkeltfagene.

En person, der generelt vurderes at have forudsætninger for at uddanne sig på gymnasialt niveau her repræsenteret ved hf-enkeltfag, skal have mulighed for at læse et enkelt avu-fag sideløbende med hf-fagene, hvis dette er nødvendigt for, at personen på et senere tidspunkt kan følge det pågældende fag på hf-niveau. Det er en betingelse, at timetallet for aktiviteten på hf-niveau er større end omfanget af aktiviteten på avu-niveau. Dette skal sikre, at personen generelt set er parat til et gymnasialt niveau, og dermed ikke tilhører målgruppen for den forberedende grunduddannelse.

Henvisningen til avu-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, indebærer, at det eller de enkelte fag, der er behov for at tage på avu-niveau, ikke kan omfatte fagene dansk og dansk som andetsprog. Dette er begrundet i, at de danskfaglige og dansksproglige kompetencer på grundlæggende niveau forudsættes at være helt nødvendige for at kunne følge undervisningen på gymnasialt niveau i et hvilket som helst andet fag.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 5, er betingelsen, at personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte fag. Kapitel 4 i barselsloven indeholder bestemmelser om ret til fravær for moderen, faderen og evt. medmoderen. Retten til fravær omfatter ret til graviditetsorlov i 4 uger før forventet fødsel, ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen, hvoraf de 2 første uger er en pligtorlov, ret til 2 ugers fædreorlov/medmødre-orlov efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen samt ret til 32 ugers forældreorlov for hver forælder, jf. barselslovens §§ 6-9. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har begge forældre desuden ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1. Tilsvarende har begge adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 13, stk. 2. Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær, hvis indlæggelsen finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 14.

I den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 6, er betingelsen, at personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. Bestemmelsen foreslås med henblik på at sikre, at denne persongruppe fortsat sikres adgang til almen voksenuddannelse.

Efter det foreslåede § 2, stk. 3, er det uddannelsesinstitutionen, der ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, vil skulle vurdere, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau. Dette svarer til den nuværende retstilstand.

Ved ansøgerens forudsætninger forstås, at ansøgeren ud fra institutionens vurdering fagligt og personligt er i stand til at gennemføre forløbet på det ønskede niveau. Hvis institutionen er i tvivl om, hvorvidt en kursist kan få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen på et bestemt niveau, bør det overvejes i stedet at optage kursisten på et lavere henholdsvis højere niveau om muligt. Hvis en ansøger vurderes at være på et lavere eller højere fagligt niveau end det avu-fagrækkens niveauer repræsenteres, skal vedkommende henvises til et andet uddannelsestilbud.

Efter det foreslåede § 2, stk. 4, vil loven ikke finde anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Ved afsøgningsforløb forstås det forløb, som er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), hvorefter der som supplement til kommunalbestyrelsens målgruppevurdering kan etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede har baggrund i aftalens præmis om, at almen voksenuddannelse ønskes integreret i den nye forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, for så vidt angår de deltagere, som er i målgruppen for den nye uddannelse. Hvis en person under 25 år deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, vil personen ikke kunne modtage undervisning i henhold til avu-loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 7 a]

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger på, hvor mange fag kursister omfattet af avu-loven kan tage.

Det foreslås, at der efter avu-lovens § 7 indsættes en ny § 7 a, hvorefter kursister omfattet af det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 4, højst kan følge undervisningen i ét fag hvert halvår.

Det foreslåede har baggrund i, at det følger af aftalen, at der højest skal kunne tages ét fag på avu-niveau hvert halvår. Det vil dermed være muligt for personer, der er optaget på hf-enkeltfag, men som har behov for også at følge et enkelt avu-fag, at modtage både hf og avu undervisning på samme institution.

Bestemmelsen udelukker ikke, at et fag kan tages på flere niveauer inden for samme halvår. Det vil sige, at en hf-enkeltfagskursist, der har behov for at styrke sine faglige kompetencer inden for faget matematik, før kursisten kan tage det på hf-niveau, eksempelvis vil kunne tage avu-matematik på både F- og E-niveau, sideløbende med at kursisten eksempelvis læser dansk og engelsk som hf-enkeltfag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 [§12, stk. 1, 2. pkt.]

Det følger af avu-lovens § 12, stk. 1, at for at fastholde kursister i uddannelse skal institutionen yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistand efter 1. pkt. i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det foreslås at ændre avu-lovens § 12, stk. 1, 2. pkt., således, at henvisningen til »Ungdommens Uddannelsesvejledning« bliver til »kommunalbestyrelsen«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

[Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag]

Til nr. 1 [§ 13, stk. 1, og § 22, stk. 3, 2. pkt.]

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever i skolepraktik og elever optaget til erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter lovens § 8, stk. 2, om mobilitetsfremmende ydelser til elever i skolepraktik samt skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Lovens § 22, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Efter disse bestemmelser indsender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et budget til Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.

Det følger af § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres betegnelsen »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til: »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 8, nr. 1, hvor det foreslås at ændre betegnelsen produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse til betegnelsen FGU-baseret erhvervsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 20, stk. 4, nr. 1]

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidrag som arbejdsgivere skal betale efter lovens § 18, beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det følger af § 20, stk. 4, at der ikke betales bidrag for nærmere bestemte uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold.

Det drejer sig om 1) Elever i erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser, 2) Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, 3) Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller b) er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse og 4) Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse, jf. § 20, stk. 5.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at ordene »erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser« i § 20, stk. 4, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse«.

Det foreslåede skal ses på baggrund af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvorefter alene elever optaget på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse foreslås at kunne indgå en praktikaftale med en arbejdsgiver, som tilfældet er for elever under erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det bemærkes, at elever på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse fortsat vil være omfattet af det eksisterende udtryk i § 20, stk. 4, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag "elever i erhvervsuddannelser". Lovforslagets § 8, nr. 1, og 7-12, ændrer ikke herpå.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 26 b, stk. 2-5]

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten gælder også i forhold til oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af.

Det foreslås, at der i § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et stk. 2, 1. pkt., at data på individniveau omfattet af stk. 1 er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

At oplysningerne i medfør af bestemmelsen er fortrolige indebærer, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne oplysninger. Endvidere vil de nævnte oplysninger (data på individniveau omfattet af stk. 1, som er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser) som følge af, at de er fortrolige, ikke være omfattet af adgangen til at få aktindsigt i disse, jf. offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger (give aktindsigt) er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Det foreslåede § 26 b, stk. 2, 1. pkt., indebærer en fravigelse af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt, jf. dog umiddelbart nedenfor om det foreslåede 2. pkt. Personer, hvis aktindsigtsanmodning vil skulle behandles efter offentlighedslovens regler, vil herefter være afskåret fra at få aktindsigt i de omhandlede uddannelsesoplysninger.

Det bemærkes, at en arbejdsgivers evt. anmodning om aktindsigt i forbindelse med en sag om AUB-opkrævning hos arbejdsgiveren vil skulle behandles efter reglerne om partsaktindsigt i forvaltningsloven. Det foreslåede har således til formål at sikre, at arbejdsgiveren ikke kan anmode om aktindsigt i de nævnte uddannelsesoplysninger efter offentlighedslovens regler i stedet. Også andre end arbejdsgiveren vil være afskåret fra aktindsigt i de nævnte oplysninger (med undtagelse af den registrerede, jf. nedenfor).

Det bemærkes, at den foreslåede ændring alene vil vedrøre imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger skal fortsat behandles efter offentlighedslovens regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som ikke må fremgå af sager, dokumenter eller oplysninger, der udleveres i forbindelse med en aktindsigt behandlet efter offentlighedsloven. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil den, der beder om aktindsigt, således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes videre, at det foreslåede stk. 2 ikke vil være til hinder for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag retter henvendelse til den registrerede med henblik på en særskilt ajourføring af de registrerede uddannelsesoplysninger om den pågældende, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får mistanke om fejlbehæftede oplysninger. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter være forpligtet til at udlevere de omhandlede uddannelsesoplysninger i det omfang, det følger af offentlighedsloven.

Efter det foreslåede § 26 b, stk. 2, 2. pkt., gælder 1. pkt. dog ikke for den, hvem data vedrører. Hermed menes, at data på individniveau omfattet af stk. 1, ikke vil være fortrolige i forhold til den registrerede, heller ikke i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

Med det foreslåede § 26 b, stk. 2, 2. pkt., sikres det, at det foreslåede hverken berører den registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og lovforslag nr. L 68 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, som justitsministeren har fremsat den 25. oktober 2017, den registreredes ret til partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 9 eller den registreredes ret til egenacces efter offentlighedslovens § 8.

Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter (partsaktindsigt).

Det foreslås, at der i § 26 b lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et stk. 3, hvorefter en arbejdsgiver ikke kan forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau efter stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

Det foreslåede indebærer en fravigelse af forvaltningslovens § 9, stk. 1. Arbejdsgiveren vil med det foreslåede være afskåret fra partsaktindsigt efter forvaltningsloven, dvs. arbejdsgiveren kan hverken før eller efter en evt. afgørelse gennem partsaktindsigt gøre sig bekendt med de omhandlede uddannelsesoplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte være i besiddelse af om arbejdsgiverens medarbejdere, og som danner grundlaget for beregning af merbidraget. Formålet med partsaktindsigt (foruden partshøring) er at give en part mulighed for at kontrollere myndighedens oplysninger, forinden afgørelse træffes, med henblik på, at parten kan gøre myndigheden bekendt med evt. indvendinger, herunder berigtigelse af ukorrekte oplysninger, samt efter at afgørelse måtte være truffet med henblik på, at parten kan træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt parten ønsker at klage over myndighedens afgørelse.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 3 alene vil vedrøre imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger skal fortsat behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som ikke må fremgå af sager, dokumenter eller oplysninger, der udleveres i forbindelse med en aktindsigt behandlet efter forvaltningsloven. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil arbejdsgiveren således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes videre, at det foreslåede stk. 3 ikke vil være til hinder for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag retter henvendelse til den registrerede med henblik på en særskilt ajourføring af de registrerede uddannelsesoplysninger om den pågældende, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får mistanke om fejlbehæftede oplysninger. Under alle omstændigheder vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle foretage en sådan særskilt ajourføring i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er afskåret fra at blive gjort bekendt med selvrapporterede eller imputerede uddannelsesoplysninger i det nævnte register hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med en anmodning fra en arbejdsgiver herom og i forbindelse med en evt. klagesag til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller til ATP's ankenævn. Tilsvarende vil glæde i forbindelse med en arbejdsgivers evt. sagsanlæg. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler være forpligtet til at udlevere de omhandlede uddannelsesoplysninger i det omfang, det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde af, at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen til grund i sin videre sagsbehandling, jf. også ovenfor. Konsekvensen heraf er således, at uddannelsesoplysningen efter et forsøg på ajourføring vil kunne fremvises for arbejdsgiveren, senest i forbindelse med behandlingen af en evt. klagesag eller et evt. sagsanlæg.

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Det foreslås, at der i § 26 b lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et stk. 4, 1. pkt., hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke er berettiget til at gøre en arbejdsgiver bekendt med data omfattet af det foreslåede stk. 3, inden der træffes afgørelse.

Efter det foreslåede § 26 b, stk. 4, 2. pkt., gælder dette, uanset om arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af data omfattet af det foreslåede stk. 3, og uanset om disse data er til ugunst for arbejdsgiveren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det foreslåede indebærer en fravigelse af forvaltningslovens § 19, stk. 1. Arbejdsgiveren vil med det foreslåede være afskåret fra partshøring efter forvaltningsloven, dvs. arbejdsgiveren kan ikke herigennem gøre sig bekendt med de omhandlede uddannelsesoplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte være i besiddelse af om arbejdsgiverens medarbejdere, inden der træffes afgørelse i sagen. Begrænsningen vil også gælde i forbindelse med en evt. klagesag. Formålet med partshøring er at give en part mulighed for at kontrollere myndighedens oplysninger, forinden afgørelse træffes, med henblik på, at parten kan gøre myndigheden bekendt med evt. indvendinger, herunder berigtigelse af ukorrekte oplysninger. Formålet med partshøring er således både en kvalificering og legitimering af de afgørelser, som offentlige myndigheder måtte træffe.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 4 alene vil vedrøre imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger skal fortsat behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som arbejdsgiveren ikke må gøres bekendt med i forbindelse med en evt. partshøring. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil arbejdsgiveren således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes videre, at det foreslåede stk. 4 ikke vil være til hinder for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag retter henvendelse til den registrerede med henblik på en særskilt ajourføring af de registrerede uddannelsesoplysninger om den pågældende, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får mistanke om fejlbehæftede oplysninger. Under alle omstændigheder vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle foretage en sådan særskilt ajourføring i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er afskåret fra at blive gjort bekendt med selvrapporterede eller imputerede uddannelsesoplysninger i det nævnte register hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med en anmodning fra en arbejdsgiver herom og i forbindelse med en evt. klagesag til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller til ATP's ankenævn. Tilsvarende vil glæde i forbindelse med en arbejdsgivers evt. sagsanlæg. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter være forpligtet til at vise arbejdsgiveren de omhandlede uddannelsesoplysninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags i forbindelse med en evt. partshøring i det omfang, det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde af, at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen til grund i sin videre sagsbehandling, jf. også ovenfor. Konsekvensen heraf er således, at uddannelsesoplysningen efter et forsøg på ajourføring vil kunne fremvises for arbejdsgiveren, senest i forbindelse med behandlingen af en evt. klagesag eller et evt. sagsanlæg.

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, skal en begrundelse om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det foreslås, at der i § 26 b lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et stk. 5, hvorefter indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag begrænses i det omfang, hvori data er undtaget fra partsaktindsigt, jf. det foreslåede stk. 3.

Det foreslåede indebærer, at en arbejdsgiver i forbindelse med en afgørelse om beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil modtage en begrundelse, der ikke indeholder en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, såfremt der er tale om data på individniveau, der er omfattet af stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

Det foreslåede indebærer en fravigelse af forvaltningslovens § 24, stk. 2. Arbejdsgiveren vil med det foreslåede være afskåret fra at modtage en begrundelse indeholdende alle de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Formålet med det forvaltningsretlige begrundelseskrav er at give en part mulighed for at forstå og kontrollere myndighedens afgørelse med henblik på, at parten kan træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt parten ønsker at klage over myndighedens afgørelse.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 5 alene vil vedrøre imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger skal fortsat behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som arbejdsgiveren ikke må gøres bekendt med i begrundelsen. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil arbejdsgiveren således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes videre, at det foreslåede stk. 5 ikke vil være til hinder for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag retter henvendelse til den registrerede med henblik på en særskilt ajourføring af de registrerede uddannelsesoplysninger om den pågældende, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får mistanke om fejlbehæftede oplysninger. Under alle omstændigheder vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle foretage en sådan særskilt ajourføring i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er afskåret fra at blive gjort bekendt med selvrapporterede eller imputerede uddannelsesoplysninger i det nævnte register hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med en anmodning fra en arbejdsgiver herom og i forbindelse med en evt. klagesag til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller til ATP's ankenævn. Tilsvarende vil glæde i forbindelse med en arbejdsgivers evt. sagsanlæg. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter være forpligtet til at medtage de omhandlede uddannelsesoplysninger i begrundelsen til arbejdsgiveren i det omfang, det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde af, at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen til grund i sin videre sagsbehandling, jf. også ovenfor. Konsekvensen heraf er således, at uddannelsesoplysningen efter et forsøg på ajourføring vil kunne fremvises for arbejdsgiveren, senest i forbindelse med behandlingen af en evt. klagesag eller et evt. sagsanlæg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

[Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.]

Til nr. 1 [§ 16]

Bestemmelsen er ny.

Aftaleparterne er enige om, at der skal fastsættes regler, som forpligter både institutioner for forberedende grunduddannelse og fx institutioner for erhvervsrettet uddannelse til at samarbejde om FGU-elevernes kombinationsforløb. Kombinationsforløb vil være undervisningsforløb, der indeholder elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne og AMU. Aftalepartierne er enige om, at kombinationsforløb skal kunne indgå fleksibelt.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at der i § 16 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsættes et stk. 7, hvorefter udbyderen af arbejdsmarkedsuddannelser samarbejder med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.

Bestemmelsen skal sikre, at udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samarbejder med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.

Det bemærkes, at der findes en lignende bestemmelse i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvorefter institutionen for forberedende grunduddannelse samarbejder med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb. I samme lovforslag bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb. Det fremgår heraf, at der i denne henseende forventes at være tale om regler om bl.a. om formål, forberedelse af eleven, indholdet i undervisningen samt organisering og pædagogisk tilrettelæggelse ud fra forskellige elevtypers karakteristika, forudsætninger og udfordringer. Hertil kan evt. komme regler om holdstruktur, antal deltagere pr. hold og antal hold i løbet at et år, gennemførelsesplan samt samarbejdsstruktur og form i forbindelse med tilrettelæggelse af indhold og gennemførelse.

Kombinationsforløb vil være undervisningsforløb, der indeholder elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser. Ophold på folkehøjskoler, som ikke er en kompetencegivende ungdomsuddannelse, vil tillige kunne indgå som et element i kombinationsforløb for så vidt angår elever på erhvervsgrunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises til § 23, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvoraf det fremgår, at institutionen for forberedende grunduddannelse vil skulle samarbejde med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.

Til nr. 2 [§ 33 a]

Det foreslås, at der i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsættes en ny § 33 a, hvoraf det fremgår, at hvis undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Den foreslåede bestemmelse i § 33 a er ny i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og indebærer, at klageforholdene kan reguleres i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen. Forslaget sikrer således, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets ressort.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

[Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.]

Til nr. 1 [§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4]

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af de love, der er nævnt i nr. 1-8. I § 2, stk. 1, nr. 3 nævnes lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves og i stedet indsættes to nye numre.

Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, henviser til lov om kommunal indsats for unge under 25 år i forhold til deltagelse i afsøgningsforløb. Det foreslåede indebærer, at uddannelsessøgende og deltagere i afsøgningsforløb i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år i forhold til deltagelse i afsøgningsforløb efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.

Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, henviser til lov om forberedende grunduddannelse. Det foreslåede indebærer, at uddannelsessøgende og deltagere i undervisningsforløb i medfør af lov om forberedende grunduddannelse efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.

Den foreslåede ophævelse af den gældende bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 5, hvorved lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. foreslås ophævet.

De foreslåede nye numre er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse og det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I forslag til lov om forberedende grunduddannelse foreslås en ny forberedende grunduddannelse indført. I det sidstnævnte lovforslag foreslås det, at titlen på lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ændres til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og samtidig foreslås det, at der indføres afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 29, stk. 11, samt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 2, stk. 1, nr. 5]

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af lov om produktionsskoler.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorved lov om produktionsskoler foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 29, stk. 11, samt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 2, stk. 1, nr. 6]

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven).

Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »(avu-loven),« til: »(avu-loven) eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 5, hvorved § 2, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 2, stk. 1, nr. 7]

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »voksne eller« til: »voksne.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 5, hvorved § 2, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 [§ 2, stk. 1, nr. 8]

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 6, hvorved lov om kombineret ungdomsuddannelse foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 29, stk. 11, samt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 [§ 3, stk. 3]

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at deltagere i produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, ikke har ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at i § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v. ændres »produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,« til »afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, eller i uddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at deltagere i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller uddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse ikke vil have ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er i forhold til den eksisterende regel om deltagere i produktionsskoleforløb en udvidelse, idet forberedende grunduddannelse vil komme til at bestå af tre uddannelsesspor, hvoraf produktionsgrunduddannelse vil være det ene. De to andre uddannelsesspor vil være almen grunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. Således vil det efter det foreslåede i relation til retten til befordringsrabat efter det ene eller det andet regelsæt være afgørende for en elev optaget på afsøgningsforløb eller forberedende grunduddannelse, hvorvidt vedkommende er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke hvilket uddannelsesspor, den pågældende aktuelt befinder sig på. Hvis eleven ikke er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil der efter forslaget være mulighed for befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 29, stk. 11, samt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 [§ 13, stk. 3]

Det følger af § 13, stk. 3, i lov om i lov om befordringsrabat til uddannelsesøgende i ungdomsuddannelser m.v., at det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse, der tilrettelægger uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at meddele Undervisningsministeriet eller anden statslig myndighed, hvem der på vegne af uddannelsesstederne bistår ved afgørelse om tildeling af rabat m.v. og træffer afgørelse efter lovens § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4. Den tilrettelæggende kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse kan selv varetage opgaven eller træffe aftale med ét bestemt uddannelsessted om at varetage opgaven.

Det foreslås, at § 13, stk. 3, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. foreslås ophævet i § 29, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

[Lov om Danmarks Evalueringsinstitut]

Til nr. 1 [§ 5, stk. 2, nr. 2 og 3]

Af den gældende § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår, at instituttets bestyrelse består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.

3) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

4) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

6) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra velfærdsministeren (i dag børne- og socialministeren).

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 2, ophæves og at der i stedet indsættes nr. 2 og 3.

Efter det foreslåede § 5, stk. 2, nr. 2, beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Efter det foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3, beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC-bestyrelsesforeningen.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags § 29, stk. 4, hvorefter Rådets for Ungdomsuddannelser nedlægges, foreslås det derfor, at ungdomsuddannelserne fremover repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med to bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at 1 medlem beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, og at 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC-bestyrelsesforeningen. Herved sikres der en fortsat repræsentation i bestyrelsen inden for såvel erhvervsuddannelserne som det gymnasiale område.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 5, stk. 2, nr. 8]

Af den gældende § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår, at instituttets bestyrelse består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.

3) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

4) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

6) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra velfærdsministeren (i dag børne- og socialministeren).

Det foreslås, at der indsættes et § 5, stk. 2, nr. 8, så bestyrelses sammensætning ændres, således 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at universitetsuddannelserne med dette lovforslags § 5, nr. 3, foreslås optaget i opregningen i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut over instituttets ordinære virke.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 3, samt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [Bilag 1, nr. 1]

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at instituttet af egen drift gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven. For private institutioner gælder dette dog kun, i det omfang de modtager offentlige tilskud.

I bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut er optaget de love, som er omfattet af instituttets ordinære virke. Det drejer sig om en lang række uddannelseslove på tværs af ministerområder.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er bl.a. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser samt lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser omfattet af instituttets ordinære virke. På Undervisningsministeriets område fx lov om de gymnasiale uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om erhvervsuddannelser. Endelig er også diverse love på Kulturministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriet omfattet af lovens bilag 1.

Det fremgår af lovens § 3, at evalueringsinstituttet endvidere kan gennemføre evalueringer efter anmodning. Evalueringer kan rekvireres af Undervisningsministeriet, andre ministerier, overordnede uddannelsesråd, regionsråd, kommunalbestyrelser, offentlige uddannelsesinstitutioner, godkendte eller tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der udbyder private uddannelser. Disse evalueringer gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.

Danmarks Evalueringsinstitut har siden 2013 gennemført tværgående evalueringer på universitetsområdet på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det fremgår af bemærkningerne til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 137 som fremsat, side 8, at de tværgående evalueringer, som EVA udfører, fortsættes og udvides til også at omfatte universitetsområdet.

Af finanslov fremgår, at Uddannelses- og Forskningsministeriet yder tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut til afholdelse af udgifter i forbindelse med evaluering af de videregående uddannelser, herunder efter- og videreuddannelser. Bevillingen anvendes bl.a. til evalueringer, der omfatter universiteterne.

Det foreslås, at bilag 1 ændres, så lov om universiteter (universitetsloven) udtrykkeligt bliver optaget i opregningen i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstituts over instituttets ordinære virke, og dermed omfattes af lovens § 2. Med forslaget præciseres retstilstanden i overensstemmelse med forarbejderne til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 5, nr. 2.

Til nr. 4 [Bilag 1, nr. 13-15]

Af det gældende bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår de love, som er omfattet af instituttets ordinære virker. I bilag 1, nr. 13-15 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår henholdsvis lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om produktionsskoler og lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at bilag 1, nr. 13-15, ændres, så lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om produktionsskoler og lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. udgår af bilaget og erstattes af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institution for forberedende grunduddannelse og lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Ved aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job blev aftalepartierne enige om en ny forberedende grunduddannelse, som vil skulle reguleres i en ny lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

De foreslåede ændringer af det gældende bilag 1, nr. 13 og 14, er konsekvensændringer, som følge af, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler foreslås ophævet, jf. nærværende lovforslags § 29, stk. 5 og 7, og at der er fremsat forslag til lov om forberedende grunduddannelse og forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Den foreslåede ændring af bilag 1, nr. 15, er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Med den foreslåede ændring vil de samtidigt foreslåede lov om forberedende grunduddannelse og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse blive omfattet af Danmarks Evalueringsinstituts virke.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

[Lov om de gymnasiale uddannelser]

Til nr. 1 [Overalt i loven]

Det foreslås overalt i loven at ændre henvisningen til »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at denne lovs titel ændres til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 12, stk. 2]

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har erhvervet en almen forberedelseseksamen i henhold til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), har retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i den førstkommende optagelsestermin, efter at den sidste af de prøver, der indgår i den almene forberedelseseksamen for den pågældende, er bestået.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser efter »(avu-loven)« indsættes ordene »eller ved en hertil tilsvarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse«, og at ordene »den almene forberedelseseksamen« ændres til »eksamenen«.

Det foreslåede indebærer, at en ansøger, der har erhvervet en eksamen efter § 13, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag lov om forberedende grunduddannelse, som svarer til en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven, vil få retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i den førstkommende optagelsestermin, efter at den sidste af de prøver, der indgår i eksamenen for den pågældende, er bestået.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 3, og den deri indeholdte tilsvarende justering af lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 3 [§ 59, stk. 1]

Det følger af 59, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at for at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø skal institutionen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og eventuelt Studievalg yde bistand til de elever, der har behov herfor.

Det foreslås at ændre § 59, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser således, at henvisningen til »Ungdommens Uddannelsesvejledning« bliver til »kommunalbestyrelsen«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 74, stk. 3]

Det fremgår af § 74, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at loven ikke finder anvendelse for undervisning af elever og kursister, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering før den 1. august 2017, eller for undervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før 1. august 2018. For disse elever og kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4-7 og § 75.

Som en konsekvens af, at der med dette lovforslags § 6, nr. 5, foreslås indsat et nyt stykke 5, foreslås henvisningen i § 74, stk. 3, ændret fra stk. 4-7 til stk. 4-8.

Til nr. 5 [§ 74, stk. 6]

Efter folkeskolelovens § 5, stk. 1, litra e, skal elever i folkeskolen modtage undervisning i tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, medmindre skolens leder fritager eleverne herfor, jf. bestemmelsens stk. 3. Bestemmelsen om, at eleverne skal modtage undervisning i tysk eller fransk fra 5. klassetrin, trådte i kraft den 1. august 2014, dog med en overgangsordning for de elever, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014/15. Efter de hidtil gældende regler i folkeskoleloven var tysk eller fransk (2. fremmedsprog) et tilbudsfag fra 7. klassetrin.

De gældende regler om optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse findes i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Det er en forudsætning for at have retskrav på optagelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser, at ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, jf. § 5, stk. 2, nr.. 3. Samme forudsætning gælder for at have retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse, jf. § 8, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., 1. led. Det fremgår af bekendtgørelsens § 39, stk. 4, at for elever, der i skoleåret 2014-15 gik i 6. klasse, anses kravet til modtagelse af prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk i § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8, stk. 2, nr. 5, for opfyldt, hvis eleverne har modtaget sådan undervisning fra 6. til mindst 9. klasse.

Reglerne om retskrav på optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen med henblik på påbegyndelse af undervisning fra og med skoleåret 2019/20 er reguleret i §§ 7-10 i lov om de gymnasiale uddannelser og ikrafttræden heraf i lovens § 74, stk. 4. Optagelse til skoleårene 2017-18 og 2018-19 sker efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelserne om modtagelse af undervisning i 2. fremmedsprog eller undervisning, der står mål hermed, i lovens § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, som forudsætning for at have retskrav på optagelse, er en videreførelse af reglerne i optagelsesbekendtgørelsen, jf. ovenfor. Dog var det ikke før optagelse til skoleåret 2017-18 muligt at have retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse.

Reglerne om retskrav på optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse til skoleårene 2017-18 og 2018-19 fremgår af lovens § 74, stk. 5. Det fremgår af bestemmelsens nr. 4, at det er en forudsætning for at have retskrav, at ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i a) 7.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2017-18, eller b) 6. -9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse er med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2018-19.

Der er således i bestemmelsen taget højde for, at ansøgere, som søger optagelse til skoleårene 2017-18 og 2018-19, ikke har modtaget undervisning i 2. fremmedsprog allerede fra 5. klassetrin, og at disse ansøgere også skal kunne have retskrav på optagelse, hvis de har modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i folkeskolen i det omfang, dette har været obligatorisk undervisning for dem.

Ansøgere, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014/15, og som søger om optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse eller på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse til skoleåret 2019/20, vil heller ikke have modtaget undervisning i 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin, men fra 6. klassetrin. Det fremgår ikke udtrykkeligt af loven, at disse ansøgere, kan opnå retskrav på optagelse, hvis de har modtaget undervisning i 2. fremmedsprog fra 6. klasse. Det har imidlertid ikke været hensigten, at denne gruppe af ansøgere ikke skulle kunne opnå retskrav på optagelse på de pågældende uddannelser til skoleåret 2019-20, hvis de har fulgt den obligatoriske undervisning i 2. fremmedsprog fra 6. klassetrin. Formuleringen af bestemmelsens stk. 5, nr. 4, om retskrav på optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 9. klasse til skoleårene 2017-18 og 2018-19 kan ikke føre til et andet resultat.

For at undgå tvivl foreslås det på den baggrund, at det skal fremgå udtrykkeligt af § 74, stk. 6, at elever, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014-15, og som søger optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse til skoleåret 2019-20, anses for at opfylde forudsætningen i § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. led, hvis ansøgerne har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.

Til § 7

[Lov om efterskoler og frie fagskoler]

Til nr. 1 [§ 2, stk. 10, 1. og 2. pkt.]

Det følger af § 2, stk. 10, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. For elever i 10. klasse gælder dog § 2, stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« i § 2, stk. 10, 1. og 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 23 a, stk. 3, nr. 1]

Det følger af § 23 a, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til frie fagskoler yder et særligt tilskud (tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter lovens § 22, stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, som er uden kompetencegivende uddannelse, indgår i opgørelsen.

Det følger videre af § 23 a, stk. 3, nr. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at tillægstakst efter stk. 2 ydes for elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

Det fremgår af forarbejderne til § 23 a, stk. 2-4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at taksten ikke udløses for elever på frie kostskoler, der går i 10. klasse, elever under erhvervsgrunduddannelse eller elever under uddannelse for unge med særlige behov, da disse elever allerede er i gang med en ungdomsuddannelse, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 79 som fremsat, side 4.

Kombineret ungdomsuddannelse er tilføjet i § 23 a, stk. 3, ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love (Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.).

Det foreslås, at henvisningen i § 23 a, stk. 3, nr. 1, til lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. udgår af bestemmelsen, da disse love ophæves i forbindelse med indførelse af den nye forberedende grunduddannelse. Det foreslåede er en konsekvens af de foreslåede § 29, stk. 5 og 6. Kombinationsforløb på forberedende grunduddannelse omfatter ikke kurser på en fri fagskole, jf. § 23, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvorefter alle uddannelsesspor i en forberedende grunduddannelse (dvs. almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse) kan tilrettelægges med kombinationsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [23 a, stk. 3, nr. 1 og 2]

Det følger af § 23 a, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til frie fagskoler yder et særligt tilskud (tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter lovens § 22, stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, som er uden kompetencegivende uddannelse, indgår i opgørelsen.

Det følger videre af § 23 a, stk. 3, nr. 1 og 2, at tillægstakst efter stk. 2 ydes for 1) elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning, og det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år, samt for 2) elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole, og det er en betingelse, at eleven er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

Det foreslås, at ophold på en folkehøjskole som en del af en elevs uddannelsesplan som betingelse for tillægstakst efter § 23 a, stk. 2, til en fri fagskole udgår af bestemmelsen i § 23 a, stk. 3, nr. 1 og 2. Med forslaget tydeliggøres, at tilskudsbetingelserne for tillægstaksten efter § 23 a, stk. 2, angår elever med eller uden et ophold på en fri fagskole indskrevet i deres uddannelsesplan. Der er tale om en konsekvensmæssig ændring som følge af, at der med § 25 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 er lovgrundlag for elever med eller uden et ophold på en folkehøjskole indskrevet i deres uddannelsesplan og udløsning af tillægstakst til folkehøjskolen.

Til nr. 4 [§ 41, stk. 1, 2. pkt.]

Det følger af § 41, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. lovens § 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. lovens § 30, stk. 1, og som elev på en fri fagskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse efter lovens § 1, stk. 3, 4. pkt., eller for elever under erhvervsgrunduddannelse, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og kombineret ungdomsuddannelse. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

Kombineret ungdomsuddannelse er indføjet i denne bestemmelse ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love (Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.). Baggrunden for at indføje kombineret ungdomsuddannelse i bestemmelsen var, at frie fagskoler helt eller delvist kan udbyde kombineret ungdomsuddannelse, der ligesom erhvervsgrunduddannelse og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke skal udløse det kommunale bidrag efter lovens § 41.

Det foreslås, at henvisningen i § 41, stk. 1, 2. pkt., til erhvervsgrunduddannelse og kombineret ungdomsuddannelse udgår af bestemmelsen. Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede § 29, stk. 5 og 6. Kombinationsforløb på forberedende grunduddannelse omfatter ikke kurser på en fri fagskole, jf. § 23, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvorefter alle uddannelsesspor i en forberedende grunduddannelse (dvs. almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse) kan tilrettelægges med kombinationsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

[Lov om erhvervsuddannelser]

Til nr. 1 [Overalt i loven]

Efter § 66 p, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, og som helt eller delvis gennemføres på produktionsskole.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som tilsvarende "almindelige" erhvervsuddannelser, hvor praktikuddannelsen finder sted i en virksomhed, og skal afsluttes med samme prøver og beviser som tilsvarende erhvervsuddannelser.

Det foreslås overalt i loven at ændre terminologien »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« samt »Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor det foreslås uændret at videreføre muligheden for at tage en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men i stedet under betegnelsen »erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse« eller i almindelighed »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 7, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 5, stk. 1, nr. 2]

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 2, ændres således, at henvisningen til »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« bliver til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at denne lovs titel ændres til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2]

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, dog har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre erhvervsuddannelsen.

Det følger videre af § 5 a, stk. 2, at en ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, dog har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre erhvervsuddannelsen, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Det foreslås, at ændre § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser således at der begge steder efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum med følgende ordlyd; »Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.«

Det foreslåede ændrer således adgangsforudsætningerne til erhvervsuddannelserne som følge af den foreslåede indførelse af forberedende grunduddannelse.

Baggrunden for det foreslåede er ikke specifikt den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og beskæftigelse, da det foreslåede ikke er omtalt heri. Det findes imidlertid at være en naturlig konsekvens af oprettelsen af forberedende grunduddannelse, at personer, der dygtiggør sig via netop dette nye forberedende tilbud, ikke efterfølgende skal mødes af en barriere i form af, at de (fortsat) ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen og derfor alligevel skal til en optagelsesprøve og en samtale som en forudsætning for den optagelse på erhvervsuddannelse, som er hele formålet med deres forløb på forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede indebærer, at en elev, som gennemfører forberedende grunduddannelse og består den i § 13, stk. 2, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, eksamen med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik på niveau svarende 9. eller 10. klasseprøverne, vil have retskrav på direkte optagelse på en erhvervsuddannelse uanset, at den pågældende eventuelt ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, dvs. at de supplerende krav om en helhedsvurdering baseret på en samtale og eventuelt en samtale på erhvervsskolen finder anvendelse.

Det foreslåede indebærer endvidere, at en tilsvarende direkte adgang vil gælde for elever, der har bestået en prøve en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik.

For ikke at stille voksenuddannelsescentre og andre udbydere ringere end de nye institutioner for forberedende grunduddannelse vil det foreslåede samtidig indebære at også en almen forberedelseseksamen vil udløse et tilsvarende retskrav.

Det bemærkes, at der med det foreslåede i øvrigt vil være overensstemmelse i forhold til de retsregler, der gælder i forhold til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Der henvises i denne henseende i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2, og den deri indeholdte tilsvarende justering af lov om de gymnasiale uddannelser.

Til nr. 4 [§ 5, stk. 4, nr. 1]

Det følger af § 5, stk. 4, at en ansøger ikke kan optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har 1) været optaget på grundforløbets 1. del, 2) modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse eller 3) gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.

Det foreslås, at i § 5, stk. 4, nr. 1, ændres »1. del,« til: »1. del eller«.

Det foreslåede er en konsekvens af § 8, nr. 5.

Til nr. 5 [§ 5, stk. 4, nr. 2]

Det følger af § 5, stk. 4, nr. 2, at i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger ikke kan optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at elever, som på anden måde har tilegnet sig de kompetencer, som er målet med undervisningen i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, ikke får mulighed for at gentage denne undervisning. Bestemmelsen medvirker desuden til at undgå, at elever cirkulerer mellem forskellige ungdomsuddannelser uden at komme nærmere et egentligt uddannelsesvalg.

Det foreslås, at § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves.

Der henvises i øvrigt til § 29, stk. 9, samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 [§ 30, stk. 2, 1. pkt.]

Det følger af § 30, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at skolen skal samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om at fastholde eleverne i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Det foreslås, at ændre § 30, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser således, at henvisningen til »Ungdommens Uddannelsesvejledning« bliver til »kommunalbestyrelsen«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 [Overskriften til kapitel 7 c]

Overskriften til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser har ordlyden »Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse«.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse vurderes at flugte godt med det generelle sigte med forberedende grunduddannelse. Fælles for disse forløb er, at de tager udgangspunkt i praksis, og at de henvender sig til en gruppe af elever, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår. Begge forløb er således rettet mod netop de elever, der ikke har profiteret af den traditionelle skole, og derfor har behov for en anden og mere praktisk anlagt vej til uddannelse eller beskæftigelse.

Det foreslås at ændre ordlyden af overskriften til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser til »Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (FGU-baseret erhvervsuddannelse)«. Det foreslås således, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse videreføres under navnet FGU-baseret erhvervsuddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor det foreslås uændret at videreføre muligheden for at tage en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men i stedet under betegnelsen »erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse« eller i almindelighed »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 [§ 66 p, stk. 1, 1. pkt.]

Efter § 66 p, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på produktionsskole.

Det foreslås at ændre § 66 p, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser således, at henvisningen til »produktionsskole« bliver til »institutioner for forberedende grunduddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor det foreslås uændret at videreføre muligheden for at tage en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men i stedet på de nye institutioner for forberedende grunduddannelse og under betegnelsen »erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse« eller i almindelighed »FGU-baseret erhvervsuddannelse«, jf. herved lovforslagets § 8, nr. 1 og 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 [§ 66 p, stk. 2, § 66 q, stk. 1, § 66 r, stk. 2, § 66 s, stk. 1, 1. pkt.]

Efter § 66 p, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom.

Efter § 66 q, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Efter § 66 r, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole.

Det følger af § 66 s, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed.

Det foreslås at ændre § 66 p, stk. 2, § 66 q, stk. 1, § 66 r, stk. 2, og § 66 s, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser således, at henvisningerne til »produktionsskole« bliver til »institution for forberedende grunduddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor det foreslås uændret at videreføre muligheden for at tage en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men i stedet på de nye institutioner for forberedende grunduddannelse og under betegnelsen »erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse« eller i almindelighed »FGU-baseret erhvervsuddannelse«, jf. herved lovforslagets § 8, nr. 1 og 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 [§ 66 q, stk. 2]

Det følger af § 66 q, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Det foreslås at ændre § 66 q, stk. 1, således, at henvisningen til »produktionsskoleforløb« bliver til »produktionsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse,«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, som etablerer et nyt forberedende undervisningstilbud, der bl.a. erstatter produktionsskoletilbud. I den foreslåede forberedende grunduddannelse etableres et nyt uddannelsesspor benævnt »produktionsgrunduddannelse«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 [§ 66 s, stk. 2]

Efter § 66 q, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser træffes afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 66 q, stk. 2, således, at henvisningen til »produktionsskolen« bliver til »en institution for forberedende grunduddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor det foreslås uændret at videreføre muligheden for at tage en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men i stedet på de nye institutioner for forberedende grunduddannelse og under betegnelsen »erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse« eller i almindelighed »FGU-baseret erhvervsuddannelse«, jf. herved lovforslagets § 8, nr. 1 og 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 [§ 66 s, stk. 2]

Efter § 66 s, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser finder bestemmelserne i lovens § 42 tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole.

Det foreslås at ændre § 66 s, stk. 2, således, at henvisningen til »produktionsskole« bliver til »en institution for forberedende grunduddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor det foreslås uændret at videreføre muligheden for at tage en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men i stedet på de nye institutioner for forberedende grunduddannelse og under betegnelsen »erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse« eller i almindelighed »FGU-baseret erhvervsuddannelse«, jf. herved lovforslagets § 8, nr. 1 og 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 9

[Lov om folkeskolen]

Til nr.1 [§ 5, stk. 3, § 7, stk. 2, § 9, stk. 3 og 4, § 12, stk. 4, § 19 d, stk. 8, og § 33, stk. 4 og 7]

Det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« i folkeskolelovens § 5, stk. 3, 1. pkt., § 9, stk. 3 og § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres til »den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,«, og i § 7, stk. 2, § 12, stk. 4, § 19 d, stk. 8, og § 33, stk. 4, 1. pkt., og stk. 7, ændres til »den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 7 a, stk. 1, § 7 a, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 9, stk. 4, 2. pkt., § 13 b, stk. 4, 1. pkt., § 19 c, stk. 4 og 6, § 19 d, stk. 6, og § 19 j, stk. 3]

Det foreslås, at folkeskolelovens § 7 a, stk. 1, § 7 a, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 9, stk. 4, 2. pkt., § 13 b, stk. 4, 1. pkt., § 19 c, stk. 4 og 6, § 19 d, stk. 6, og § 19 j, stk. 3, ændres således, at henvisningen »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« bliver til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at denne lovs titel ændres til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 7 a, stk. 2, 1. pkt., og § 19 e, stk. 2, 3. pkt.]

Det foreslås, at folkeskolelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., og § 19 e, stk. 2, 3. pkt., ændres således, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »Den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 7 a, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1]

Det foreslås, at folkeskolelovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1, ændres således, at henvisningen »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« bliver til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at denne lovs titel ændres til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 [§ 57 a, stk. 4]

Det følger af § 57, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13, nr. 2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, at Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og børne- og socialministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det følger af § 57, stk. 2, at undervisningsministeren og børne- og socialministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Rådet for Børns Læring nedsættes af undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 a, stk. 1. Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud, og formandsskabet og rådets formand udpeges af undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 a, stk. 2. Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, at rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra hver af nærmere angivne organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem.

Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, at formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring. Tilsvarende er Rådet for Børns Læring efter gældende ret repræsenteret i Rådet for Ungdomsuddannelser med en repræsentant fra formandskabet for Rådet for Børns Læring - ligeledes uden stemmeret, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, i lov om Rådet for Ungdomsuddannelser.

Folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, blev indsat som ny bestemmelse ved § 11, nr. 1, i lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser, hvorved Rådet for Ungdomsuddannelser blev oprettet.

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har anbefalet, at der skal ske en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, og aftalepartierne er enige om, at Rådet for Ungdomsuddannelser skal nedlægges, jf. afsnit 2.6 ovenfor.

Som en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af Rådet for Ungdomsuddannelser, jf. lovforslagets § 29, foreslås det, at folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, ophæves. Det bemærkes, at den lov, hvorved bestemmelsen blev indført, samtidig vil blive ophævet med lovforslagets § 29, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 29, stk. 4, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 10

[Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne]

Til nr. 1 [§ 2, stk. 1]

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning. Af lovens § 2, stk. 2, følger, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af aldersbetingelsen i stk. 1. Med hjemmel heri er der udstedt bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, som i § 12 fraviger alderskravet på 18 for fire grupper unge under 18 år, der følger andre uddannelser (arbejdsmarkedsuddannelser eller kombineret ungdomsuddannelse), er i ansættelsesforhold eller følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 6, at lederen træffer alle afgørelser om den enkelte kursist, herunder om placering på trin og hold, og har det pædagogiske ansvar for undervisningen.

Det følger desuden af bekendtgørelsens § 12, stk. 7, at det ved optagelse til FVU-start indledningsvist vurderes, om FVU skønnes at være det rette tilbud. Ved optagelsen anlægges en helhedsvurdering med udgangspunkt i det i fagbilaget for FVU-start beskrevne adgangsniveau. En kursist kan optages, når det på baggrund af helhedsvurderingen skønnes, at kursisten efter et gennemført FVU-start forløb vil være i stand til at profitere af et FVU tilbud eller et tilbud om arbejdsmarkedsuddannelse.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 8, vurderes det indledningsvist ved optagelsen til FVU-læsning og/eller FVU-matematik, om FVU skønnes at være det rette tilbud. Vurderes FVU at være det rette tilbud, skal kursisten for at blive optaget på FVU-læsning og/eller FVU-matematik gennemføre en obligatorisk test. På baggrund af testresultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om optagelse til FVU-læsning og/eller FVU-matematik og trinindplacering.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der udarbejder den nævnte test, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 9.

Det foreslås, at aldersgrænsen på 18 år for adgangen til forberedende voksenundervisning i § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ændres til 25 år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 2, samt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 2, stk. 2-3]

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning. Af lovens § 2, stk. 2, følger, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af aldersbetingelsen i stk. 1. Med hjemmel heri er der udstedt bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, som i § 12 fraviger alderskravet på 18 for fire grupper unge under 18 år, der følger anden uddannelse, er i ansættelsesforhold eller følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ophæves, og at der i stedet indsættes to nye stykker.

Efter det foreslåede § 2, stk. 2, vil personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, have adgang til forberedende voksenundervisning, jf. dog det foreslåede stk. 3, hvis en af betingelserne i de foreslåede nr. 1-6 er opfyldt.

At have forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte er den generelle betingelse for optagelse til forberedende voksenundervisning. Ved optagelse til FVU-start anlægges en helhedsvurdering med udgangspunkt i det beskrevne adgangsniveau, som fremgår af fagbilaget. En kursist kan optages, når det på baggrund af helhedsvurderingen skønnes, at kursisten efter et gennemført FVU-start forløb vil være i stand til at profitere af et FVU tilbud eller et tilbud om arbejdsmarkedsuddannelse. Ved optagelsen til FVU-læsning og/eller FVU-matematik vurderes det indledningsvis, om FVU skønnes at være det rette tilbud, og er det tilfældet gennemføre en obligatorisk test udarbejdet af Undervisningsministeriet. Testresultatet kan falde i tre kategorier: 1)ansøgeren har ikke forudsætninger for at få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, 2) ansøgeren har forudsætninger for at få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen eller 3) ansøgerens forudsætninger indikerer, at vedkommende skal henvises til et undervisningstilbud på et højere niveau.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 1, er betingelsen, at personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

Med selvforsørgende menes personer, der ikke modtager offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Med er og vedbliver at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen menes, at ansættelsen skal være tidsubegrænset.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, er betingelsen, at personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for forberedende voksenundervisning.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 3, er betingelsen, at personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for forberedende voksenundervisning.

Med behov forstås, at personen selv oplever et behov for at forbedre og supplere sine grundlæggende færdigheder, samt at dette underbygges ved de optagelsesprocedurer, der findes i relation til de forskellige FVU-fag, jf. ovenfor til det foreslåede stk. 2, 1. led. For alle deltagere gælder det deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. For tosprogede gælder det derudover deres grundlæggende færdigheder i mundtlig fremstilling og formidling. Det bemærkes, at deltagelse i FVU ikke har noget stort omfang blandt personer, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, men det forekommer.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 4, er betingelsen, at personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge forberedende voksenundervisning. Kapitel 4 i barselsloven indeholder bestemmelser om ret til fravær for moderen, faderen og evt. medmoderen. Retten til fravær omfatter ret til graviditetsorlov i 4 uger før forventet fødsel, ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen, hvoraf de 2 første uger er en pligtorlov, ret til 2 ugers fædreorlov/medmødre-orlov efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen samt ret til 32 ugers forældreorlov for hver forælder, jf. barselslovens §§ 6-9. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har begge forældre desuden ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1. Tilsvarende har begge adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 13, stk. 2. Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær, hvis indlæggelsen finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 14.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 5, er betingelsen, at personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for forberedende voksenundervisning

Med betingelsen at personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse menes, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at den pågældendes langsigtede interesser varetages bedst ved et andet tilbud fx et skoleophold på en fri fagskole, højskole, daghøjskole m.v. Det bemærkes, at bestemmelsens ordlyd ikke er til hinder for, at en person på fx dagpenge kan være omfattet heraf. Kommunalbestyrelsens vurdering vil skulle foretages efter de foreslåede bestemmelser herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Med betingelsen at personen har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, menes at den pågældende ikke har flere muligheder inden for den forberedende grunduddannelse, og fortsat har behov for at få styrket sine funktionelle færdigheder inden for læsning eller matematik eller for at få udviklet sine mundtlige kommunikative færdigheder.

I det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 6, er betingelsen, at personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. Bestemmelsen foreslås med henblik på at sikre, at denne persongruppe fortsat sikres adgang til forberedende voksenundervisning.

Det er en forudsætning efter de foreslåede § 2, stk. 2, nr. 1-6, at det ved optagelse til FVU-start indledningsvist vurderes, at forberedende voksenundervisning skønnes at være det rette tilbud, og ved optagelsen til FVU-læsning og/eller FVU-matematik, at forberedende voksenundervisning skønnes at være det rette tilbud, herunder ved gennemførelse af den obligatoriske test.

Efter det foreslåede § 2, stk. 3, vil loven ikke finde anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Ved afsøgningsforløb forstås det forløb, som er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), hvorefter der som supplement til kommunalbestyrelsens målgruppevurdering kan etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede har baggrund i aftalens præmis om, at forberedende voksenundervisning ønskes integreret i den nye forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, for så vidt angår de deltagere, som er i målgruppen for den nye uddannelse. Hvis en person under 25 år deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, vil personen ikke have adgang til forberedende voksenundervisning efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 1, samt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 2 a]

Det følger af § 2 a i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at alle med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget, som har forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, efter undervisningspligtens ophør har adgang til sådan undervisning, jf. § 4 a, stk. 4. Af denne bestemmelse følger, at undervisningsministeren fastsætter regler om ordblindeundervisningen, herunder om adgangen til denne, om undervisningens tilrettelæggelse, mål og indhold, samt om uddannelses- og erhvervsvejledningen. Med hjemmel heri er der udstedt bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016 om ordblindeundervisning for voksne.

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 4, at uddannelsesinstitutionen tilbyder kursisten en indledende samtale og vurderer, om ordblindeundervisning for voksne kan være et relevant tilbud. Afviste kursister vejledes om relevante undervisningstilbud, der kan tilgodese kursistens undervisningsbehov.

Det følger desuden af bekendtgørelsens § 10, stk. 5, at såfremt uddannelsesinstitutionen vurderer, at ordblindeundervisning for voksne kan være det rette tilbud, foretages en afdækning af kursistens skriftsproglige færdigheder. Ved afdækningen skal anvendes testmateriale, som stilles til rådighed af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Afdækningen foretages af en person med forudsætninger herfor.

Viser testen, at kursisten opfylder betingelserne for at modtage ordblindeundervisning for voksne, indstilles det til lederen af voksenuddannelsescenteret, at kursisten tilbydes undervisning, og der afgives forslag til undervisningens mål, omfang og tilrettelæggelse. Driftsoverenskomstparter afgiver indstilling herom til lederen af det voksenuddannelsescenter, som de har indgået driftsoverenskomst med, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 7, træffer lederen af voksenuddannelsescenteret afgørelser om den enkelte kursist, herunder alle afgørelser om ordblindeundervisning er et relevant tilbud for kursisten, om iværksættelse af undervisningen og om tilbuddets omfang.

Det foreslås på denne baggrund, at § 2 a i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne affattes således:

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, vil alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, have adgang til sådan undervisning.

Ved basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget forstås i denne sammenhæng markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. At personen har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte beror på uddannelsesinstitutionens professionelle vurdering heraf suppleret af en afdækning af personens skriftsproglige færdigheder. Denne foretages ved anvendelse af testmateriale (Ordblindetesten), som stilles til rådighed af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 2, vil personer under 25 år, som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, efter undervisningspligtens ophør kunne modtage ordblindeundervisning i henhold til loven, jf. dog det foreslåede stk. 3, hvis en af betingelserne i de foreslåede nr. 1-6 er opfyldt.

Ved basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget forstås i denne sammenhæng markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. At personen har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte beror på uddannelsesinstitutionens professionelle vurdering heraf suppleret af en afdækning af personens skriftsproglige færdigheder. Denne foretages ved anvendelse af testmateriale (Ordblindetesten), som stilles til rådighed af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I det foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 1, er betingelsen, at personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

Med selvforsørgende menes personer, der ikke modtager offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med er og vedbliver at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen menes, at ansættelsen skal være tidsubegrænset.

I det foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 2, er betingelsen, at personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for ordblindeundervisning for voksne.

I det foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 3, er betingelsen, at personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og har behov for ordblindeundervisning for voksne.

Blandt voksne med ordblindhed har nogle måske opgivet at læse og skrive mere end højst nødvendigt med ringe ordkendskab og ringe læseforståelse til følge, mens andre ved hjælp af stor arbejdsindsats og megen viljestyrke har udviklet kompenserende strategier, der har gjort dem i stand til at gennemgå et uddannelsesforløb. Disse voksne kan i en sen alder og under eller efter gennemført uddannelse fortsat have et behov for at tilegne sig læsefærdighed, så de i større udstrækning kan klare sig uden læse- og skriveteknologiske hjælpemidler. Dette kan ske gennem intensiv læseundervisning, der tilbydes som en del af ordblindeundervisningen for voksne.

I det foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 4, er betingelsen, at personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge ordblindeundervisning for voksne. Retten til fravær omfatter ret til graviditetsorlov i 4 uger før forventet fødsel, ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen, hvoraf de 2 første uger er en pligtorlov, ret til 2 ugers fædreorlov/medmødreorlov efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen samt ret til 32 ugers forældreorlov for hver forælder, jf. barselslovens §§ 6-9. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har begge forældre desuden ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1. Tilsvarende har begge adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 13, stk. 2. Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær, hvis indlæggelsen finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 14.

I det foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 5, er betingelsen, at personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, og er i målgruppen for ordblindeundervisning for voksne.

Med betingelsen at personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse menes, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at den pågældendes langsigtede interesser varetages bedst ved et andet tilbud fx et skoleophold på en fri fagskole, højskole, daghøjskole m.v. Det bemærkes, at bestemmelsens ordlyd ikke er til hinder for, at en person på fx dagpenge kan være omfattet heraf. Det bemærkes, at bestemmelsens ordlyd ikke er til hinder for, at en person på fx dagpenge kan være omfattet heraf. Kommunalbestyrelsens vurdering vil skulle foretages efter de foreslåede bestemmelser herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Med betingelsen at personen har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse menes, at den pågældende ikke har flere muligheder inden for den forberedende grunduddannelse og fortsat har behov for gennem ordblindeundervisning for voksne at få afhjulpet eller begrænset vanskelighederne med at tilegne sig skriftsproget.

I § 2 a, stk. 2, nr. 6, er betingelsen, at personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. Bestemmelsen foreslås med henblik på at sikre, at denne persongruppe fortsat sikres adgang til ordblindeundervisning for voksne.

Det er en forudsætning efter de foreslåede § 2 a, stk. 2, nr. 1-6, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at ordblindeundervisning for voksne kan være et relevant tilbud for kursisten, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 4, og at testen efter bekendtgørelsens § 10, stk. 5, viser, at kursisten opfylder betingelserne for at modtage ordblindeundervisning for voksne.

I det foreslåede § 2 a, stk. 3, foreslås det, at loven ikke vil finde anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Det foreslåede har baggrund i aftalens præmis om, at ordblindeundervisning for voksne ønskes integreret i den nye forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, for så vidt angår de deltagere, som er i målgruppen for den nye uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 7, stk. 1, nr. 3]

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at undervisning efter loven kan udbydes efter driftsoverenskomst med voksenuddannelsescenteret af 1) institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 2) daghøjskoler, 3) produktionsskoler, 4) sprogcentre, 5) frie fagskoler, 6) folkeoplysende foreninger og 7) regionale og kommunale institutioner med specialundervisning for voksne.

Det foreslås, at § 7, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorved lov om produktionsskoler forslås ophævet.

Det bemærkes, at den nye forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, vil inkludere undervisning svarende til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne for elever i målgruppen for forberedende grunduddannelse. De nye institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, vil således ikke udbyde forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter de gældende regler, men vil skulle dække de behov for undervisning i grundlæggende færdigheder og tilegnelse af skriftsproget, som unge under 25 år i dag får dækket efter de gældende regler om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 11

[Lov om friskoler og private grundskoler m.v.]

Til nr. 1 [§ 3, stk. 5, 2. pkt.]

Det følger af § 3, stk. 5, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledning af elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter § 4, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« i § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 12

[Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.]

Til nr. 1 [§ 2, stk. 1, 1. pkt.]

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. medfører, at en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af lovens § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private institutioner for gymnasial uddannelse kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser er professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres, så institutioner for forberedende grunduddannelse bliver blandt de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab, hvor en institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan varetage opgaver for andre uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 13

[Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse]

Til nr. 1 [§ 33 a, stk. 1, 1. pkt.]

Den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse medfører, at en institution for erhvervsrettet uddannelse efter aftale med en eller flere andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Statslige selvejende uddannelsesinstitutioner er professionshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

Det foreslås, at § 33 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, så institutioner for forberedende grunduddannelse bliver blandt de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab, hvor en institution omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan varetage opgaver for andre uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 33 a stk. 2]

Den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse medfører, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse efter aftale med en eller flere produktionsskoler kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver i overensstemmelse med § 33 a, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Som en konsekvens af nærværende lovforslags § 29, stk. 7, om ophævelse af lov om produktionsskoler foreslås det, at § 33 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ophæves. Produktionsskolernes opgaver overtages af de nye institutioner for forberedende grunduddannelse, der vil være blandt de institutioner, hvorfor en institution for erhvervsrettet uddannelse kan varetage opgaver, jf. det foreslåede i lovforslagets § 13, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 33 a, stk. 3]

Den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse medfører, at for institutionernes aktiviteter omfattet af stk. 1 og 2 finder momskompensationsordningen efter § 21 a tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen indebærer, at alle aktiviteter i forbindelse med et administrativt fællesskab på den institution for erhvervsrettet uddannelse, der varetager opgaverne, omfattes af momskompensationsordningen, der omfatter de statsfinansierede selvejende institutioner. Baggrunden for bestemmelsen er, at private institutioner for gymnasiale uddannelser og produktionsskoler ikke er omfattet af momskompensationsordningen.

Som en konsekvens af lovforslagets § 13, nr. 1, om at ophæve § 33 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foreslås det, at henvisningen i stk. 3 til stk. 2 udgår. Det vil herefter alene være private institutioner for gymnasiale uddannelser, der vil kunne indgå i et administrativt fællesskab og ikke er omfattet af momskompensationsordningen. De nye institutioner for forberedende grunduddannelser vil også blive omfattet af momskompensationsordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 34 a, stk. 1, 2. pkt.]

Det følger af § 34 a, stk. 1, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser.

Ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 blev betegnelsen for private gymnasieskoler og private hf-kurser ændret til »private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

Ved en forglemmelse blev § 34 a, stk. 1, 2, pkt. ikke konsekvensrettet.

Det foreslås på den baggrund, at betegnelsen »private gymnasieskoler og private hf-kurser« i § 34 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ændres til »private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 14

[Lov om kommunale internationale grundskoler]

Til nr. 1 [§ 6, stk. 2]

Ved lov nr. 1445 af 12. december 2017 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«) blev antallet af lovgivningsmæssigt bindende mål for undervisningen reduceret, således at de hidtidige bindende færdigheds- og vidensmål bliver vejledende.

Det foreslås på den baggrund, at det i § 6, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler, hvor der er henvist til folkeskolens regelsæt om Fælles Mål, at de hidtidige bindende færdigheds- og vidensmål ændres til de vejledende færdigheds- og vidensområder. Det foreslås desuden præciseret i lovteksten, at folkeskolens Fælles Mål også omfatter opmærksomhedspunkter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 7, stk. 5]

Det følger af § 7, stk. 5, i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« i § 7, stk. 5, i lov om kommunale internationale grundskoler ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 15

[Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge]

Til nr. 1 [§ 6, stk. 3]

Ved lov nr. 1445 af 12. december 2017 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«) blev antallet af lovgivningsmæssigt bindende mål for undervisningen reduceret, således at de hidtidige færdigheds- og vidensmål bliver vejledende.

Det foreslås på den baggrund, at det i § 6, stk. 3, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, hvor der er henvist til folkeskolens regelsæt om Fælles Mål, at de hidtidige bindende færdigheds- og vidensmål ændres til de vejledende færdigheds- og vidensområder. Det foreslås desuden præciseret i lovteksten, at folkeskolens Fælles Mål også omfatter opmærksomhedspunkter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 7, stk. 3]

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« i § 7, stk. 3, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 16

[Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser]

Til nr. 1 [§ 2 a, stk. 1]

Den gældende bestemmelse i § 2 a, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser medfører, at en privat institution for gymnasiale uddannelser efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af lovens § 1, stk. 1, og for statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse er professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen. Den gældende bestemmelse betyder, at private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke kan varetage opgaver for erhvervsakademier.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, ændres, så institutioner for forberedende grunduddannelse og erhvervsakademier bliver blandt de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab, hvor en institution omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage opgaver for andre uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 2 b]

Bestemmelsen er ny.

Aftaleparterne er enige om, at der skal fastsættes regler, som forpligter både FGU-institutioner og fx erhvervsskoler at samarbejde om FGU-elevernes kombinationsforløb. Kombinationsforløb vil være undervisningsforløb, der indeholder elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne og AMU. Aftalepartierne er enige om, at kombinationsforløb skal kunne indgå fleksibelt.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at der efter § 2 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes § 2 b, hvorefter institutionen kan samarbejde med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.

Bestemmelsen skal sikre, at institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser samarbejder med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.

Det bemærkes, at der findes en lignende bestemmelse i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvorefter institutionen for forberedende grunduddannelse samarbejder med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb. I samme lovforslag bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb. Det fremgår heraf, at der i denne henseende forventes at være tale om regler om bl.a. om formål, forberedelse af eleven, indholdet i undervisningen samt organisering og pædagogisk tilrettelæggelse ud fra forskellige elevtypers karakteristika, forudsætninger og udfordringer. Hertil kan evt. komme regler om holdstruktur, antal deltagere pr. hold og antal hold i løbet at et år, gennemførelsesplan samt samarbejdsstruktur og form i forbindelse med tilrettelæggelse af indhold og gennemførelse.

Kombinationsforløb vil være undervisningsforløb, der indeholder elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser. Ophold på folkehøjskoler, som ikke er en kompetencegivende ungdomsuddannelse, vil tillige kunne indgå som et element i kombinationsforløb for så vidt angår elever på erhvervsgrunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises til § 23, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvoraf det fremgår, at institutionen for forberedende grunduddannelse vil skulle samarbejde med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.

Til nr. 3 [§ 14 a]

Det foreslås, at § 14 a ændres, således at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« bliver til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at denne lovs titel ændres til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 17

[Lov om produktionsskoler]

Til nr. 1 [§ 12 b]

Det foreslås, at der efter § 12 a i lov om produktionsskoler i kapitel 3 indsættes et § 12 b, hvorefter undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren kan fastsætte regler om institutionernes økonomiske dispositioner, som foretages indtil den 1. august 2019.

Forslaget har baggrund i, at der som led i lukningen af produktionsskolerne og overdragelsen af aktiviteter til institutioner for forberedende grunduddannelse er behov for at kunne etableres værnsregler, der skal bidrage til, at der ikke bliver truffet uhensigtsmæssige beslutninger med store økonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at der allerede er udstedt lignende regler for så vidt angår institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse (bekendtgørelse nr. 101 af 9. februar 2018 om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende institutioner, som er udstedt efter forhandling med finansministeren og med hjemmel i § 39 og § 57 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og § 25, stk. 2, og § 38 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse).

Det vurderes således i forlængelse af forslaget mest hensigtsmæssigt, at de institutioner, der som led i den politiske aftale skal overgå helt eller delvis til institutioner for forberedende grunduddannelse, omfattes af ensartede regler for økonomiske dispositioner, som foretages indtil den 1. august 2019, med henblik på at beskytte aktiver og passiver m.v. Det er således med bestemmelsen hensigten at sikre et ensartet grundlag for, at institutionerne alene foretager økonomiske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af opgaver inden for dens formål i perioden frem mod 1. august 2019. Det er endvidere hensigten at sikre institutionernes bestyrelser øget opmærksomhed på dennes stillingtagen om nødvendigheden af økonomiske dispositioner af en vis størrelse.

Til § 18

[Lov om ungdomsskoler]

Til nr. 1 [§ 3 b]

Det følger af § 3 b i lov om ungdomsskoler, at ved brobygningsforløb m.v. efter kapitel 2 a i lov om vejledning af valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. gælder folkeskolens befordringsregler, jf. § 26 i lov om folkeskolen, tilsvarende for elever i heltidsundervisning på 8.-10. klassetrin.

Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

Det foreslås, at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« i § 3 b i lov om ungdomsskoler ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 19

[Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov]

Til 1 [§ 3, stk. 1]

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen efter indstilling, jf. stk. 2 og 3, træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1.

Efter § 2, stk. 1, har unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde sådanne unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at i § 3, stk. 1, udgår »efter indstilling, jf. stk. 2 og 3,«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2.

Til nr. 2 [§ 3, stk. 2-4]

Det følger af § 3, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den unge og forældrene indstiller til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget.

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at når kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 foreligger, indstiller Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsens godkendelse et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2.

Det følger videre af § 3, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen skal godkende den endelige individuelle uddannelsesplan, jf. § 4, stk. 2.

Det foreslås, at § 3, stk. 2-4, ophæves, og at der i stedet indsættes to nye stykker.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således, at kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene træffer afgørelse efter stk. 1, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Med det foreslåede udgår indstillingen af et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning af lovtekstens ordlyd. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen efter høring af den unge og den unges forældre træffer afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Den foreslåede ændring afskærer ikke kommunalbestyrelsen fra at delegere afgørelseskompetencen internt i kommunen.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at kommunalbestyrelsen i fornødent omfang inddrager udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner. Den foreslåede formulering er en konsekvens af det foreslåede § 3, stk. 2, 1. pkt. Det foreslåede indebærer tillige en sproglig opdatering af bestemmelsen.

Det foreslås, at i § 3, stk. 3, affattes således, at træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter stk. 1 om, at den unge optages på uddannelsen, udarbejder kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf. lovens § 4, stk. 2. Den foreslåede formulering er en konsekvens af det foreslåede § 3, stk. 2, 1. pkt. Det bemærkes, at de elementer, der kan indgå i den enkelte unges uddannelsesplan, som hovedregel er elementer, der findes i forvejen i kommunale og private undervisningsinstitutioner, værksteder, på sociale institutioner m.v. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse den unge og forældrene om mulighederne med udgangspunkt i den unges særlige forhold, herunder om eventuelle muligheder på tværs af kommunegrænser. Den unges uddannelsesforløb kan først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har udarbejdet en 3-årig uddannelsesplan.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«, idet det efter dette forslag fremover vil blive op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge en lokal enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det bemærkes, at efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. vil hovedformålet med uddannelsesplanen efter lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. være, at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk forløb, som forankrer den unge i uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsesplanen foreslås i dette lovforslag anvendt som fagligt værktøj til understøttelse af kommunalbestyrelsens arbejde med den unge. .

På baggrund af den foreslåede ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. vil de mere deltaljerede institutionsnære forhold i uddannelsesplanen efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blive beskrevet i en forløbsplan frem for at fremgå af den mere overordnede og langsigtede uddannelsesplan. I tilknytning til bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. den eksisterende hjemmel i § 4, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, vil der blive udarbejdet en beskrivelse af sammenhæng mellem uddannelsesplan og forløbsplan.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 3 a, 1. pkt., § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3]

Det følger af § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Af § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov følger, at i det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan, som godkendes af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at i § 3 a, 1. pkt., § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3, ændres betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til »kommunalbestyrelsen«, og at i § 4, stk. 4, ændres betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til »Kommunalbestyrelsen«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 4, stk. 3]

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at i det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan, som godkendes af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at i § 4, stk. 3, udgår ordene », som godkendes af kommunalbestyrelsen«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2.

Til nr. 5 [§ 5, stk. 1, nr. 3]

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at der i uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, 2) frie fagskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler, 3) produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre institutioner.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 29, stk. 7, hvorefter lov om produktionsskoler ophæves.

Til nr. 6 [§ 5, stk. 2]

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Det foreslås, at i § 5, stk. 2, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-5«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 19, nr. 5.

Til nr. 7 [§ 5, stk. 3, 2. pkt.]

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herunder kan kommunen for unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.

Det foreslås, at § 5, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 19, nr. 5.

Til nr. 8 [§ 5, stk. 4]

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at de i stk. 1, nr. 1-4 nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at i § 5, stk. 4, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-3«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 19, nr. 5.

Til nr. 9 [§ 5, stk. 5]

Det følger af § 5, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2-4 nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.

Det foreslås, at i § 5, stk. 5, ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 19, nr. 5.

Til nr. 10 [§ 7, stk. 2, 1. pkt.]

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime.

Efter § 7, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1 der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver sin indstilling efter samråd med den unge og forældrene.

Det foreslås, at i § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres ordene »efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »efter samråd med den unge og forældrene«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 19, nr. 11, hvorefter § 7, stk. 2, 2. pkt., foreslås ophævet. Det foreslåede er endvidere konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 [§ 7, stk. 2, 2. pkt.]

Efter § 7, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1 der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver sin indstilling efter samråd med den unge og forældrene.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 [§ 8, stk. 4]

Det følger af § 8, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kan afbryde den unges ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet.

Det foreslås, at i § 8, stk. 4, udgår »efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at betegnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 20

[Lov om individuel boligstøtte]

Til nr. 1 [§ 7 a, stk. 1, nr. 3]

Det følger af § 7 a, stk. 1, nr. 3, i lov om individuel boligstøtte, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke meregnes ved beregning af boligstøtte, hvis en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om, at ungeydelse, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at henvisningen til »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« i § 7 a, stk. 1, nr. 3, i lov om individuel boligstøtte ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Det foreslåede er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., hvor det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 8, stk. 1, nr. 1]

Efter gældende regler i § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte, opgøres husstandsindkomsten pr. måned, jf. § 8 b, som summen af ansøgerens og denne husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til stk. 4, hvor det med dette lovforslags § 20, nr. 3, i en nyaffattelse af § 8, stk. 4, foreslås, at børns indkomst og formue ikke skal indgå i beregningen af boligstøtte. Dette indebærer, at ikke alle husstandsmedlemmers indkomst indgår i husstandsindkomsten, da børns indkomst ikke indgår i beregningen.

Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 3.

Til nr. 3 [§ 8, stk. 4]

Efter gældende regler i § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte, opgøres husstandsindkomsten pr. måned, jf. § 8 b, som summen af ansøgerens og denne husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Beskæftigelsesministeren kan efter § 8, stk. 2, fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den aktuelle indkomst og dokumentation for indkomst.

Efter § 8 a, stk. 1, 1. pkt., opgøres formuetillægget efter § 8, stk. 6, som en andel af støttemodtagerens og denne husstandsmedlemmers formuer.

Efter § 8, stk. 4, nedsættes hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2, med 22.600 kr. for boligydelse og 20.200 kr. for boligsikring. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst. De oplyste satser er for 2018.

Det foreslås i en nyaffattelse af § 8, stk. 4, at børns indkomster ikke indgår i den samlede husstandsindkomst, der opgøres efter stk. 1, og børns formuer indgår ikke i opgørelsen af formuetillægget, jf. § 8 a. Dette indebærer, at husstandens indkomst opgøres helt uden børns indkomster. Der er som følge heraf ikke længere behov for bestemmelsen om fradrag for hvert barns indkomst. Forslaget indebærer samtidig, at børns formue ikke indgår i formuetillægget efter § 8 a. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 2 og 5.

Til nr. 4 [§ 8, stk. 7, 2. og 3. pkt.]

Efter gældende regler i § 8, stk. 7, forstås der ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en samlet husstandsindkomst efter stk. 1-6 for ansøgeren og dennes børn. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.

Hvis begge forældre bor i bofællesskabet, kan forældrene vælge, til hvilken af forældrenes indkomst et barn skal medregnes. Når det er besluttet, hos hvem af forældrene et barn medregnes med hensyn til husstandsindkomst, medregnes barnet hos den pågældende af forældrene i alle relationer, dvs. med hensyn til forøgelse af den maksimale boligudgift efter § 24 d eller § 24 i og af den maksimale boligstøtte efter § 24 e § 24 j.

Skulle forældrene have flere børn i bofællesskabet, kan de for hvert barn beslutte, hvem af forældrene barnet skal medregnes hos. Når det er besluttet, hos hvem af forældrene et barn medregnes med hensyn til husstandsindkomst, medregnes barnet hos den pågældende af forældrene. Ved et barn af en bofællesskabsdeltager forstås et barn efter § 7, stk. 2.

Efter § 7, stk. 2, er det en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, at barnet er under 18 år og bor i lejligheden.

Med forslaget i § 20, nr. 3, om at børns indkomst ikke indgår i husstandsindkomsten, er der behov for at fastsætte en ny måde at definere beregningen af boligstøtte i et kollektivt bofællesskab for personer med børn, der ikke er knyttet op på husstandsindkomst.

Det foreslås derfor i en nyaffattelse af § 8, stk. 7, 2. og 3. pkt., at bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, anses ansøgeren og dennes børn for at være en husstand ved beregningen af boligstøtten. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved beregningen af boligstøtten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.

Dette indebærer, at for personer, der bor i kollektive bofællesskaber med børn, sker beregningen af boligstøtte som hidtil, dog uden at børns indkomst indgår i beregningen af boligstøtten.

Til nr. 5 [§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.]

Efter gældende regler i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., opgøres formuetillægget efter § 8, stk. 6, som en andel af støttemodtagerens og denne husstandsmedlemmers formuer.

Det foreslås, at der i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til undtagelsen i stk. 4, hvor der med dette lovforslags § 20, nr. 3, i en nyaffattelse af § 8, stk. 4, foreslås, at børns indkomst og formue ikke indgår i beregningen af boligstøtte. Dette indebærer, at ikke alle husstandsmedlemmers formuer indgår i støttemodtagerens og denne husstandsmedlemmers formuer, da børns formuer fremover ikke skal indgå i beregningen.

Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 3.

Til nr. 6 [§ 8 a, stk. 2]

I den gældende boligstøttelov reguleres alle beløb nævnt i § 72, stk. 1, nr. 1-21, for beregning af boligydelse, boligsikring og beboerindskudslån en gang årligt.

Det foreslås som konsekvens af forslaget i § 20, nr. 26, om ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 1, om fradragsbeløbet i et barns indkomst, hvormed § 72, stk. 1, nr. 2-21, bliver til § 72, stk. 1, nr. 1-20, at henvisningerne til § 72, stk. 1, konsekvensrettes overalt i boligstøtteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 26.

Til nr. 7-19 [§ 10, stk. 2 og 3, § 10, stk. 4, 4. pkt., § 10, stk. 5, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 4, 1. pkt., § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 21, stk. 2, § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 2, og § 23, stk. 1, 1. pkt.]

I den gældende boligstøttelov reguleres alle beløb nævnt i § 72, stk. 1, nr. 1-21, for beregning af boligydelse, boligsikring og beboerindskudslån en gang årligt.

Det foreslås som konsekvens af forslaget i § 20, nr. 26, om ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 1, om fradragsbeløbet i et barns indkomst, hvormed § 72, stk. 1, nr. 2-21, bliver til § 72, stk. 1, nr. 1-20, at henvisningerne til § 72, stk. 1, konsekvensrettes overalt i boligstøtteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 26.

Til nr. 20 [§ 24, d, stk. 1, 4. pkt., § 24 d, stk. 2, 4. pkt., § 24 e, stk. 3, 4. pkt., og § 24 i, stk. 1, 4. pkt., og 2. stk., 2. pkt.]

Af gældende regler i § 24 d, stk. 1, 4. pkt., fremgår, at bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Det fremgår af § 24 d, stk. 2, 4. pkt., at bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Af § 24 e, stk. 3, 4. pkt., fremgår, at bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Det fremgår af § 24 i, stk. 1, 4. pkt., at bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Det fremgår af § 24 i, stk. 2, 2. pkt., at bor begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Det fremgår således af de nævnte bestemmelser, at hvis begge forældre bor i bofællesskabet medtages barnet hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Med forslaget i § 20, nr. 3, om at børns indkomst ikke indgår i husstandsindkomsten, er der i en nyaffattelse af § 8, stk. 7, i lovforslagets § 20, nr. 6, foreslået en ny måde at definere beregningen af boligstøtte i et kollektivt bofællesskab for personer med børn, der ikke er knyttet op på husstandsindkomst.

Som følge heraf foreslås det, at bestemmelserne, der henviser til § 8, stk. 7, konsekvensrettes, således at det fremgår, at bor begge forældre i bofællesskabet, medtages barnet hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7. Dette indebærer, at for personer, der bor i kollektive bofællesskaber med børn, sker beregningen af boligstøtte som hidtil, dog uden at børns indkomst indgår i beregningen af boligstøtten.

Til nr. 21-25 [§ 24 d, stk. 2, 1. pkt., § 24 e, stk. 3, 1. pkt., § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, og § 56, stk. 1, 2. pkt.]

I den gældende boligstøttelov reguleres alle beløb nævnt i § 72, stk. 1, nr. 1-21, for beregning af boligydelse, boligsikring og beboerindskudslån en gang årligt.

Det foreslås som konsekvens af forslaget i § 20, nr. 26, om ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 1, om fradragsbeløbet i et barns indkomst, hvormed § 72, stk. 1, nr. 2-21, bliver til § 72, stk. 1, nr. 1-20, at henvisningerne til § 72, stk. 1, konsekvensrettes overalt i boligstøtteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 26.

Til nr. 26 [§ 72, stk. 1, nr. 1]

Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 1, reguleres fradragsbeløbet i et barns indkomst på 15.700 kr., jf. § 8, stk. 4, en gang årligt efter stk. 2.

Med forslaget i § 20, nr. 3, om at børns indkomst ikke indgår i husstandsindkomsten, er der som følge heraf ikke længere behov for bestemmelsen om fradrag for hvert barns indkomst.

Det foreslås derfor, at § 72, stk. 1, nr. 1, om regulering af fradragsbeløbet i et barns indkomst ophæves. Det betyder samtidig, at alle numrene i § 72, stk. 1, rykkes.

Til nr. 27-33 [§ 72, stk. 2, 1.-3. pkt., § 72, stk. 3, 1.-3. pkt., og § 84, 2. pkt.]

I den gældende boligstøttelov reguleres alle beløb nævnt i § 72, stk. 1, nr. 1-21, for beregning af boligydelse, boligsikring og beboerindskudslån en gang årligt.

Det foreslås som konsekvens af forslaget i § 20, nr. 26, om ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 1, om fradragsbeløbet i et barns indkomst, hvormed § 72, stk. 1, nr. 2-21, bliver til § 72, stk. 1, nr. 1-20, at henvisningerne til § 72, stk. 1, konsekvensrettes overalt i boligstøtteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 26.

Til § 21

[Lov om tidsbegrænset ansættelse]

Til nr. 1 [§ 2, stk. 2, nr. 2]

Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse, at loven ikke gælder for elever omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Med lovforslaget foreslås lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophævet. Da lov om forberedende grunduddannelse erstatter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. foreslås, at § 2, stk. 2, nr. 2, ændres, så de elever, der er omfattet af lov om forberedende grunduddannelse, undtages fra lov om tidsbegrænset ansættelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 22

[Lov om folkehøjskoler]

Til nr. 1 [§ 8, stk. 4, og § 25, stk. 1, nr. 1]

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

Efter bestemmelsen i § 8, stk. 4, i lov om folkehøjskoler finder kravet om egenbetalingens omfang i lovens § 8, stk. 3, 2. pkt., ikke anvendelse for elever, der ved kursets begyndelse er 17 ½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden kompetencegivende uddannelse, har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.

I medfør af § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om folkehøjskoler modtager højskolerne tillægstakst for unge mellem 17 ½ og 25 år. Det er imidlertid en betingelse for at opnå tillægstaksten, at der er tale om unge, der ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.

Det foreslås at ændre henvisningen til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. i § 8, stk. 4, og § 25, stk. 1, nr. 1, til lov om forberedende grunduddannelse. Baggrunden for forslaget er, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. foreslås ophævet som konsekvens af forslag til lov om forberedende grunduddannelse. Den eksisterende erhvervsgrunduddannelse videreføres, som et spor under lov om forberedende grunduddannelse. Bestemmelserne i højskoleloven skal derfor fremadrettet indeholde en henvisning til lov om forberedende grunduddannelse. Der henvises i den forbindelse til § 29, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, hvor det følger af det foreslåede § 29, stk. 1, 1. pkt., at alle uddannelsesspor i en forberedende grunduddannelse (dvs. almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse) kan tilrettelægges med kombinationsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser, jf. dog det foreslåede § 23, stk. 1, 2. pkt. Af det foreslåede 2. pkt. fremgår, at kombinationsforløb i erhvervsgrunduddannelse tillige vil kunne indeholde ophold på folkehøjskoler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 23

[Folkeoplysningsloven]

Til nr. 1 [§ 21, stk. 1, nr. 2]

Det følger af folkeoplysningslovens § 21, stk. 1, at kommunalbestyrelsen anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne:

1) Kommunale lokaler mv.

2) Lokaler mv., der benyttes til udbud af uddannelser med godkendelse efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lokaler, der benyttes til udbud af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og radiograf, og af den pædagogiske grunduddannelse og lokaler, der benyttes til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler mv.

3) Regionale lokaler mv.

4) Statslige lokaler mv.

Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen anvise ledige offentlige lokaler til virksomhed, der opfylder lovens betingelser. Lokaler og udendørsanlæg skal kun anvises, når de er ledige, dvs. når ejeren af lokalerne ikke selv bruger dem eller har disponeret til anden side. Anvisning af ledige lokaler indebærer, at lokaleejeren ikke kan disponere i form af udlejning af lokaler og udendørsanlæg til virksomhed inden for lovens område. Den kommunale anvisning ophører derimod, når et lokale udlejes eller bortforpagtes, eller når den fulde brugsret overgår til anden side uden for folkeoplysningslovens område. Lokaler, der ikke er i drift, f.eks. en nedlagt skole, er ikke omfattet af anvisningsforpligtelsen. Ved anvisning af lokaler må der også tages hensyn til, om lokalerne er egnede, det vil f.eks. sige, om de ligger i rimelig nærhed i forhold til deltagerne, og om de er anvendelige i forhold til den aktivitet/undervisning, der skal finde sted. Anvisningen omfatter kun de lokaler og udendørsanlæg, som er nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1-4. De i § 21, stk. 1, nr. 2-4, nævnte lokaler skal være beliggende i kommunen. Anvisning omfatter kun eksisterende lokaler og udendørsanlæg. Kommunale lokaler og udendørsanlæg skal anvises før de øvrige nævnte lokaler.

Det følger videre af folkeoplysningslovens § 21, stk. 2, at den, der skal stille et af de i stk. 1, nr. 2, nævnte lokaler til rådighed, dog kan stille et andet tilsvarende egnet lokale til rådighed. Lokaler skal stilles vederlagsfrit til rådighed. Kommunalbestyrelsen afholder uddannelsesinstitutionens evt. udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af de i § 21, stk. 1, nr. 2-4, nævnte lokaler m.v., jf. folkeoplysningslovens § 22, stk. 2.

Det foreslås, at der i folkeoplysningslovens § 21, stk. 1, nr. 2, efter »lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.« indsættes »eller lov om institutioner for forberedende grunduddannelse«. Forslaget vil indebære, at den kommunale lokaleanvisning efter folkeoplysningslovens § 21 tillige vil omfatte lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelse med godkendelse efter lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Forslaget har baggrund i, at de gældende bestemmelser i folkeoplysningsloven i dag omfatter lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelser med godkendelse efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., samt lokaler, der benyttes til udbud af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og radiograf, og af den pædagogiske grunduddannelse og lokaler, der benyttes til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler m.v. (dvs. lokaler, som hidrører fra de gamle amter, som i forvejen var omfattet af den kommunale lokaleanvisning). Institutioner for forberedende grunduddannelse vil være omfattet af statslig selveje ligesom institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og vil derfor med forslaget tilsvarende være omfattet af den kommunale anvisning.

Til § 24

[Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser]

Til nr. 1 [§ 8, stk. 1]

Den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser medfører, at en professionshøjskole efter aftale med en eller flere professionshøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. samt private institutioner for gymnasiale uddannelser (benævnes i gældende lov private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen) kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at § 8, stk. 1, ændres, så institutioner for forberedende grunduddannelse bliver blandt de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab, hvor en professionshøjskole kan varetage opgaver for andre uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 25

[Lov om medie- og journalisthøjskolen]

Til nr. 1 [§ 8, stk. 1]

Den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen medfører, at medie- og journalisthøjskolen efter aftale professionshøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Den gældende bestemmelse betyder, at medie- og journalisthøjskolen ikke kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at § 8, stk. 1, ændres, så institutioner for forberedende grunduddannelse og private institutioner for gymnasiale uddannelser bliver blandt de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab, hvor medie- og journalisthøjskolen kan varetage opgaver for andre uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 8, stk. 2]

Den foreslåede § 8, stk. 2, indebærer, at alle aktiviteter i forbindelse med et administrativt fællesskab på medie- og journalisthøjskolen, der varetager opgaverne, omfattes af momskompensationsordningen, der omfatter de statsfinansierede selvejende institutioner.

Alle de institutioner, der kan indgå i administrative fællesskaber bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser er omfattet af momskompensationsordningen. For institutioner, der er omfattet af momskompensationsordningen, og som kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser, gælder, at også aktiviteterne i forhold til de private institutioner for gymnasiale uddannelser er omfattet af momskompensationsordningen. Der henvises til § 2, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 33 a, stk. 3 (som med nærværende lovforslags § 13, nr. 2, bliver § 33 a, stk. 2), i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 8, stk. 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Det foreslås, at medie- og journalisthøjskolen i forhold til momskompensation stilles tilsvarende de øvrige institutioner i forbindelse med, at højskolen, jf. lovforslagets § 25, nr. 1, også kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser, der ikke er omfattet af momskompensationsordningen. En lignende ordning foreslås med lovforslagets § 26, nr. 2, for erhvervsakademierne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 26

[Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser]

Til nr. 1 [§ 9, stk. 1]

Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser medfører, at et erhvervsakademi efter aftale et eller flere andre erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskoler, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og for almen voksenuddannelse m.v. kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Den gældende bestemmelse betyder, at et erhvervsakademi ikke kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser eller medie- og journalisthøjskolen.

Det foreslås, at § 9, stk. 1, ændres, så institutioner for forberedende grunduddannelse, medie- og journalisthøjskolen og private institutioner for gymnasiale uddannelser bliver blandt de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab, hvor et erhvervsakademi kan varetage opgaver for andre uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer endvidere, at betegnelser for de institutioner, der kan indgå i et administrativt fællesskab bliver ens på tværs af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 9, stk. 2]

Den foreslåede § 9, stk. 2, indebærer, at alle aktiviteter i forbindelse med et administrativt fællesskab på det erhvervsakademi, der varetager opgaverne, omfattes af momskompensationsordningen, der omfatter de statsfinansierede selvejende institutioner.

Alle de institutioner, der kan indgå i administrative fællesskaber bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser er omfattet af momskompensationsordningen. For institutioner, der er omfattet af momskompensationsordningen, og som kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser gælder, at også aktiviteterne i forhold til de private institutioner for gymnasiale uddannelser er omfattet af momskompensationsordningen. Der henvises til § 2, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 33 a, stk. 3 (som med nærværende lovforslags § 13, nr. 2, bliver § 33 a, stk. 2), i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 8, stk. 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Det foreslås, at § 9, stk. 2, ændres, så erhvervsakademierne i forhold til momskompensation stilles tilsvarende de øvrige institutioner i forbindelse med, at erhvervsakademierne, jf. lovforslagets § 26, nr. 1, også kan varetage opgaver for private institutioner for gymnasiale uddannelser, der ikke er omfattet af momskompensationsordningen. En lignende ordning foreslås med lovforslagets § 25, nr. 2, for medie- og journalisthøjskolen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 27

[Kildeskatteloven]

Til nr. 1 [§ 2, stk. 1, nr. 16]

Personer, der ikke kan anses for at være fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, skal svare indkomstskat til Danmark af indtægter, der har en kvalificeret tilknytning her til landet (begrænset skattepligt).

De indtægtskategorier, der er begrænset skattepligtige til Danmark for fysiske personer, er opregnet i kildeskattelovens § 2 og hovedsageligt kendetegnet ved, at de udbetales fra Danmark. Det betyder bl.a., at skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler eller i forbindelse med erhvervsgrunduddannelse m.v., er skattepligtig til Danmark, selv om modtageren ikke har bopæl eller længerevarende ophold i landet.

I forbindelse med omlægningen af en række forberedende tilbud og uddannelser oprettes en ny forberedende grunduddannelse, der på sigt skal erstatte en række af de nuværende forberedende tilbud og uddannelser.

Som følge af den foreslåede nye forberedende grunduddannelse foreslås lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler ophævet pr. 1. august 2019, jf. lovforslagets § 29, stk. 5 og 7. Elever, der før den 1. august 2019 er påbegyndt uddannelse efter de love, der ophæves, afslutter imidlertid de respektive uddannelser efter de hidtil gældende regler, jf. lovforslagets § 29, stk. 9. Det er derfor nødvendigt dels at beholde hjemmel til at beskatte skoleydelse, der udbetales til begrænset skattepligtige personer i henhold til lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i en overgangsperiode, dels at indføre en ny hjemmel til at beskatte skoleydelse, der vil blive udbetalt til begrænset skattepligtige personer efter forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fra den 1. august 2019.

Det foreslås at justere kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 16, så skoleydelse, der fra 1. august 2019 udbetales af institutioner for forberedende grunduddannelse, ligeledes er begrænset skattepligtig til Danmark. Skattepligten omfatter også ydelser, der udbetales som supplement til skoleydelsen i henhold til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, herunder forsørgertillæg.

Skoleydelsen, der udbetales af institutioner for forberedende grunduddannelse, finansieres af staten med tilskud fra kommunerne, og ydelsen har derfor en kvalificeret tilknytning til Danmark, som er fællesnævneren for de indtægtskategorier, der er begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 29, stk. 9, samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 28

[Lov om afgift af lønsum m.v.]

Til nr. 1 [§ 1, stk. 2]

I henhold til § 1, stk. 2, i lov om afgift af lønsum m.v. er der afgiftsfritagelse for en række uddannelsesydelser, hovedsagelig med henvisning til uddannelser omfattet af specifikke love.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse samles en række undervisningstilbud i lov om forberedende grunduddannelse. Samtidig foreslås lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse og lov om produktionsskoler ophævet, jf. nærværende lovforslag § 29, stk. 5-7.

Erhvervsgrunduddannelsen og kombineret ungdomsuddannelse har hidtil bestået af elementer fra uddannelser, som er omfattet af afgiftsfritagelse i § 1, stk. 2, i lov om afgift af lønsum m.v. Herudover er uddannelse efter lov om produktionsskoler lønsumsafgiftsfritaget efter gældende regler.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af uddannelseslovgivningen foreslås, at der i § 1, stk. 2. nr. 11, i lov om afgift af lønsum m.v., indsættes en afgiftsfritagelse for uddannelse omfattet af lov om forberedende grunduddannelse, og samtidig foreslås ophævelse af den konkrete henvisning til lov om produktionsskoler, idet loven ophæves.

Som det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job af 13. oktober 2017, er aftaleparterne enige om etablering af et kortvarende afsøgningsforløb, som kan danne grundlag for en beslutning om hvilket basisforløb, som grunduddannelsen skal påbegyndes på. Dette afsøgningsforløb foreslås indplaceret i den eksisterende lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Samtidig foreslås denne lovs titel ændret til "lov om kommunal indsats for unge under 25 år". Som konsekvens heraf foreslås der indsat en afgiftsfritagelse specifikt for afsøgningsforløb omfattet af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Der er alene tale om en teknisk ændring som følge af samlingen af lovgivningen vedrørende en række uddannelser i lov om forberedende grunduddannelse, herunder etablering af kortvarende afsøgningsforløb, og ændringen medfører derfor ikke, at uddannelser der efter gældende regler er omfattet af lønsumsafgiftspligt, fritages for denne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 29

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.

Med de særskilte ikrafttrædelsesdatoer, der foreslås i de følgende stk. 2 og 3, betyder det, at den tidlige ikrafttrædelse allerede dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende vil omfatte lovforslagets § 2, nr. 3, § 3, nr. 2, § 5, nr. 1-3, § 6, nr. 4 og 5, § 9, nr. 5, § 13, nr. 4, § 14, nr. 1, § 15, nr. 1, samt § 17.

Det foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da den foreslåede ændring er til brug for administrationen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som blev indført ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 på baggrund af trepartsaftalen fra 2016 med arbejdsmarkedets parter. Denne ordning trådte i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås videre, at lovforslagets § 3, nr. 2, om bemyndigelse til fastsættelse af regler om behandling af klager m.v. træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Samme ikrafttelsestidspunktet foreslås for så vidt angår lovforslagets § 5, nr. 1-3, om ændring af bestyrelsessammensætningen for Danmarks Evalueringsinstitut og lovforslagets § 9, nr. 5, om ophævelse af udpegningsretten for Rådet for Børns Læring, således at dette sker samtidig med nedlæggelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser, idet det følger af det foreslåede stk. 4, at lov om Rådet for Ungdomsuddannelser foreslås ophævet dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås også, at den foreslåede præcisering i lovforslagets § 6, nr. 4 og 5, af § 74 i lov om de gymnasiale uddannelser at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, idet præciseringen foreslås for at undgå tvivl om retstilstanden på området.

Det foreslås tillige, at lovforslagets § 13, nr. 4, § 14, nr. 1, og § 15, nr. 1, om ikke tidligere erkendte konsekvensrettelser træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Endelig foreslås lovforslagets § 17 om ændring af lov om produktionsskoler at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, eftersom den foreslåede hjemmel til undervisningsministeren for at få effekt skal kunne anvendes, før arbejdet med oprettelse af de nye institutioner for forberedende grunduddannelse påbegyndes.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019. Bestemmelserne vedrører den foreslåede ændring af boligstøtteloven, hvorefter indkomst fra børn under 18 år ikke skal indgå i grundlaget for beregning af boligstøtte, og hvorefter deres formue ikke skal indgå i formuetillægget.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, § 16, §§ 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-28 og det foreslåede stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.

Aftalepartierne er enige om, at undervisningen på forberedende grunduddannelse påbegyndes fra august 2019, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse, og at aktiviteten for målgruppen på de forberedende tilbud produktionsskoleforløb, almen voksenundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen ophører pr. 31. juli 2019 med undtagelse af en overgangsordning for påbegyndte forløb.

Det foreslåede § 29, stk. 3, vedrører de foreslåede ændringer af avu-loven, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., visse ændringer af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, visse ændringer af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om erhvervsuddannelser, visse ændringer af lov om folkeskolen, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., visse ændringer af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om ungdomsskoler, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, visse ændringer af.lov om individuel boligstøtte, lov om tidsbegrænset ansættelse, lov om folkehøjskoler, folkeoplysningsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, kildeskatteloven og lov om afgift af lønsum m.v.

Det foreslås i stk. 4, at lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser ophæves dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det bemærkes i den forbindelse, at de analyser, som Rådet for Ungdomsuddannelser har iværksat inden den foreslåede ophævelse af loven, vil blive offentliggjort og nyttiggjort i sektoren, når analyserne foreligger.

Det foreslås i stk. 5, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, ophæves den 1. august 2019, jf. dog det foreslåede stk. 16. Dette er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse. Det foreslåede indebærer, at der herefter ikke vil kunne optages elever på erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det foreslås i stk. 6, at lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, ophæves den 1. august 2019. Dette er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse. Det foreslås samtidig, at optagelse til kombineret ungdomsuddannelse sker sidste gang til påbegyndelse i januar 2019.

Det foreslås i stk. 7, lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. august 2019. Dette er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse. Det foreslåede indebærer, at der herefter ikke vil kunne optages elever på produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler.

Det foreslås i stk. 8, at elever, som før den 1. august 2019 er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved institutioner, som efter § 59 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, er berettigede til at gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvarende værksted, som er godkendt hertil.

Det fremgår af § 66 p, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, og som helt eller delvis gennemføres på en produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan kun tilrettelægges for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, og ikke for de rent skolebaserede erhvervsuddannelser. Både skoleundervisningen og praktikuddannelsen gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole, der i givet fald skal godkendes som praktiksted, jf. § 46. Praktikuddannelse kan tillige finde sted i praktikvirksomheder med uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3, eller i en virksomhed efter aftale med produktionsskolen (virksomhedsforlagt undervisning). Ved virksomhedsforlagt undervisning gennemfører en virksomhed i en periode praktikuddannelse på skolens vegne og ansvar; eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion. Virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor produktionsskolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. lovens § 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom, jf. § 66 p, stk. 2.

Det foreslåede § 29, stk. 8, vil sikre, at elever, der før den 1. august 2019 er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved institutioner, som efter § 59 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, vil kunne gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvarende værksted, som er godkendt hertil.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at elever, som er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse eller uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler før den 1. august 2019, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler, jf. dog det foreslåede stk. 10.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at elever omfattet af det foreslåede 1. pkt. afslutter uddannelsen eller aktiviteten på institutioner for forberedende grunduddannelse såfremt og i det omfang, uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, som helt eller delvist overdrages eller sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse. Med bestemmelsen sikres, at eleven følger med den institution, som leverer uddannelsen eller den/de relevante uddannelseselementer efter de nævnte love.

At eleven følger med den institution, der leverer uddannelsen eller den eller de relevante uddannelseselementer, betyder, at nogle elever ved overdragelse til en institution for forberedende grunduddannelse ikke vil kunne færdiggøre deres uddannelse ved netop den skole, de er startet på. Dette skyldes, at de nye institutioner for forberedende grunduddannelse kommer til at bestå af en eller flere skoler. En overført elev vil således kunne blive placeret ved en anden af institutionens skoler end den skole, eleven oprindeligt er kommet med, fx fordi eleven skal modtage undervisning på institutionens værksted, som ved institutionens oprettelse placeres på en anden skole end elevens oprindelige skole.

Det foreslåede indebærer for elever, som er påbegyndt en erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. før den 1. august 2019, at disse elever afslutter deres forløb efter reglerne i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det anførte betyder, at der ikke ændres på erhvervsgrunduddannelsens opbygning, længde, krav eller indhold, og at eleverne bevarer rettigheder og pligter efter reglerne i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at praktikdelen enten foregår på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på værkstedsskole med skoleydelse. Det følger videre af lovens § 3, stk. 4, at skoleundervisningen kan foregå på institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

Alene de dele af elevernes uddannelse, der leveres af en institution, der følger med over i en institution for forberedende grunduddannelse, vil skulle leveres af eller afsluttes ved institutionen for forberedende grunduddannelse. De øvrige dele vil skulle leveres eller afsluttes som hidtil, fx hvor en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke overdrages helt eller delvist til en institution for forberedende grunduddannelse skal levere et uddannelseselement til en elev i erhvervsgrunduddannelse, fx skoleundervisning eller praktik på værkstedsskole.

Øvrige forpligtelser efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som påhviler en institution, der følger med over i en institution for forberedende grunduddannelse, vil herefter påhvile den modtagende institutionen for forberedende grunduddannelse, fx udstedelse af uddannelsesbeviser efter lovens § 4, stk. 1.

Det følger af § 1, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan overlade til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og produktionsskoler at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse eventuelt i samarbejde med andre institutioner og skoler. Kommunalbestyrelsen kan i så fald overlade til den tilrettelæggende institution eller skole at udøve de beføjelser og varetage de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved denne lov, dog bortset fra de beføjelser og funktioner, der er nævnt i § 13, stk. 1, 2 og 4 om finansiering.

Såfremt kommunalbestyrelsen har overladt tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelse til en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en produktionsskole, som helt eller delvist overdrages eller sammenlægges med en institution for forberedende grunduddannelse, kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbagekalde den foretagne delegation af beføjelser. Herefter varetager kommunalbestyrelsen selv opgaven med at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke tilbagekalder sin delegation, vil delegationen følge med den relevante institution eller institutionsdel i forbindelse med overdragelsen eller sammenlægningen med institutionen for forberedende grunduddannelse.

Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelser sammensætter kommunen ved aftale med en eller flere af de skoler, der er nævnt i lovens § 3, stk. 4, og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udformes som en aftale mellem kommunen og eleven om gennemførelse af et uddannelsesforløb. Aftalen kan i særlige tilfælde ændres efter aftale mellem parterne, jf. § 5, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

For ordens skyld bemærkes, at eleven som hidtil i skoleperioderne modtager skoleydelse, der udbetales af kommunen, jf. § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det foreslåede indebærer for elever, som er påbegyndt en kombineret ungdomsuddannelse efter lov om kombineret ungdomsuddannelse før den 1. august 2019, at disse elever afslutter deres forløb efter reglerne i lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Det anførte betyder, at der ikke ændres på den kombinerede ungdomsuddannelses opbygning, længde, krav eller indhold, og eleverne bevarer rettigheder og pligter efter reglerne i lov om kombineret ungdomsuddannelse og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om kombineret ungdomsuddannelse, at følgende skoler og institutioner kan indgå i et institutionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse: 1) Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, 2) institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen, 3) institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, 4) institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, 5) institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens grundmodul, 6) institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkursus, 7) produktionsskoler, 8) efterskoler, 9) frie fagskoler, 10) folkehøjskoler, 11) daghøjskoler og 12) kommunale ungdomsskoler.

Det følger af § 6, stk. 2, at et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen skal bestå af skoler og uddannelsesinstitutioner med udbud af uddannelse i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet, jf. dog stk. 3 og 4. Skoler og uddannelsesinstitutioner med døgnophold, herunder kost- og botilbud, kan indgå i institutionssamarbejdet, selv om de ikke har hjemsted i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet, jf. stk. 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner kan desuden indgå i et institutionssamarbejde, selv om de ikke har hjemsted i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet, hvis de har egnede undervisningslokaler inden for dækningsområdet, stk. 4. Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at bestemmelsen anvendes.

Det følger af § 7, stk. 1, at et institutionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse skal bygge på en skriftlig samarbejdsaftale mellem de deltagende institutioner. Samarbejdsaftalen skal angive, hvilken institution der søger godkendelse efter § 5, stk. 3, og indeholde bestemmelser om forretningsgange, økonomiske forhold, og hvorledes det sikres, at den enkelte elev har mulighed for at gennemføre uddannelsen. Institutionerne skal samarbejde om udbuddet med den eller de kommuner, der er beliggende i institutionssamarbejdets geografiske dækningsområde, jf. § 7, stk. 2.

Kombineret ungdomsuddannelse består som hidtil af fag, der er udviklet til uddannelsen, fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, som institutionssamarbejdets skoler og uddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde, og undervisning i form af erhvervstræning, jf. § 10, stk. 1.

Alene de dele af elevernes uddannelse, der leveres af en institution, der følger med over i en institution for forberedende grunduddannelse, vil skulle leveres af eller afsluttes ved institutionen for forberedende grunduddannelse. De øvrige dele vil skulle leveres eller afsluttes som hidtil, fx hvor en efterskole skal levere et uddannelseselement til en elev i kombineret ungdomsuddannelse.

Øvrige forpligtelser efter lov om kombineret ungdomsuddannelse, som påhviler en institution, der følger med over i en institution for forberedende grunduddannelse, vil herefter påhvile den modtagende institution for forberedende grunduddannelse, fx tovholderinstitutionens pligt til at udpege en kontaktperson efter § 8, stk. 1, til at udstede beviser og dokumentation til eleven efter § 14, stk. 1 og 2, jf. § 14, stk. 3, eller til at afholde udgifter til eventuel deltagerbetaling, elevbetaling el.lign., der følger af anden lovgivning, og som indgår i uddannelsen, jf. § 24, stk. 3.

Det følger af § 8 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, at kontaktpersonen ved begyndelsen af elevens uddannelsesforløb i samråd med eleven udarbejder en foreløbig forløbsplan for eleven. Den nærmere fastlæggelse af elevens forløbsplan skal ske i samarbejde mellem eleven, elevens kontaktperson og Ungdommens Uddannelsesvejledning på baggrund af en kompetencevurdering af eleven. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at elevens uddannelsesplan justeres i forbindelse hermed. Det bemærkes i denne forbindelse, at det følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at den opgaveportefølje, som Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget efter loven, fremover skal videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme. Kommunerne kan vælge at videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som i dag, men det skal være inden for rammerne af den samlede kommunale ungeindsats. Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center). Forpligtelsen efter § 8, stk. 1, i lov om kombineret ungdomsuddannelse vil på denne baggrund skulle varetages af kommunalbestyrelsen inden for rammerne af den samlede kommunale ungeindsats, som denne måtte blive tilrettelagt ud fra lokale hensyn og ønsker.

Det foreslåede indebærer for elever, som er påbegyndt et produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler før den 1. august 2019, at disse elever afslutter deres forløb efter reglerne i lov om produktionsskoler.

Det anførte betyder, at der ikke ændres på produktionsskoleforløbs opbygning, længde, krav eller indhold, og at eleverne bevarer rettigheder og pligter efter reglerne i lov om produktionsskoler og regler udstedt i medfør heraf.

Produktionsskoletilbud vil som hidtil være baseret på praktisk arbejde og produktion, jf. § 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil, jf. § 2, stk. 1 og 3.

For elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, skal der som hidtil i forløbet indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløbet skal vare mindst 2 uger og højst 5 uger, jf. § 2, stk. 4. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. I beregningen indgår kombinationsforløb efter stk. 4 ikke, jf. § 2, stk. 7.

Eleverne følger med deres respektive produktionsskoler over i de nye institutioner for forberedende grunduddannelse.

De forpligtelser efter lov om produktionsskoler, som påhviler en produktionsskole, der følger med over i en institution for forberedende grunduddannelse, vil herefter påhvile den modtagende institution for forberedende grunduddannelse, fx udstedelse af kompetencebevis efter lovens § 2, stk. 8, og udbetaling af skoleydelse efter lovens § 17, stk. 1.

Det følger videre af § 2, stk. 9, at produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan, jf. § 6, stk. 7. Om denne bestemmelse henvises der til det foreslåede stk. 10.

Produktionsskoler skal samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem produktionsskolen og den institution, som produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. Produktionsskoler kan gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale, jf. § 2 a, stk. 1. Undervisningsministeriet vurderer ikke, at der er behov for overgangsbestemmelser i relation til denne bestemmelse, da den ikke ses anvendt.

Det følger af § 2 b i lov om produktionsskoler, at en produktionsskole i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 62, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at elever, som er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved institutioner, som efter § 60 i forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, er berettigede til at gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvarende værksted, som er godkendt hertil.

Endelig bemærkes, at det foreslåede § 29, stk. 9, 1. og 2. pkt., også omfatter elever, som er påbegyndt en aktivitet efter lov om produktionsskoler før den 1. august 2019. Disse elever afslutter aktiviteten efter de hidtil gældende regler.

Det følger af § 5, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer, der leveres af bl.a. produktionsskoler. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med bl.a. produktionsskoler om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter lovens § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herunder kan kommunen for unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.

Det følger af § 5, stk. 4, at bl.a. produktionsskolernes udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af bl.a. produktionsskoler, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen, jf. § 5, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Den foreslåede § 29, stk. 9, 1. og 2. pkt., vil omfatte elever, som før den 1. august 2019 har påbegyndt på et ordinært eller særligt tilrettelagt forløb, som i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, leveres af en produktionsskole. Forløbet afsluttes på den institution for forberedende grunduddannelse, som den leverende produktionsskole er blevet sammenlagt med.

De forpligtelser, som påhviler en produktionsskole, der følger med over i en institution for forberedende grunduddannelse, vil herefter påhvile den modtagende institution for forberedende grunduddannelse.

Det bemærkes herudover, at en institution for forberedende grunduddannelse fra og med den 1. august 2019 vil være forpligtet til at levere de særlige forløb nævnt i § 5 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der leveres af den eller de produktionsskoler, som institutionen er sammenlagt med. Dette gælder uanset, at dette vil skulle ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at for beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse, dvs. §§ 12-13 a i lov om erhvervsgrunduddannelse, kapitel 5 i lov om kombineret ungdomsuddannelse og kapitel 3 og 4 i lov om produktionsskoler.

Det følger fx af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at skoleundervisningen, som fx kan foregå på et voksenuddannelsescenter, jf. lovens § 3, stk. 4, finansieres som fastsat i den for den pågældende uddannelse m.v. gældende lovgivning, og at kommunen kan yde supplerende tilskud. Af § 13, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. følger, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til de dele af skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3 og 4, der ikke er finansieret som nævnt i stk. 1. Når en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller en produktionsskole varetager opgaver i henhold til § 1, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen gøre ydelse af tilskud efter denne bestemmelse betinget af sin forudgående tilslutning til uddannelsesplanen, jf. § 5.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at kommunalbestyrelsen kan yde supplerende tilskud til en institution for forberedende grunduddannelse efter § 13, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. i det omfang institutionen har overtaget skoleundervisning fra en institution (her et voksenuddannelsescenter), som helt eller delvist overdrages eller sammenlægges med institutionen for forberedende grunduddannelse. Tilsvarende vil gælde i relation til tilskud efter § 13, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Såfremt der er udbetalt for meget eller for lidt statstilskud til et voksenuddannelsescenter for undervisning på almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne som led i skoleundervisning i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., og denne aktivitet overdrages til en institution for forberedende grunduddannelse, vil en evt. efterregulering finde sted over for institutionen for forberedende grunduddannelse efter bestemmelserne herom i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at § 2, stk. 9, i lov om produktionsskoler ikke finder anvendelse for uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, der er omfattet af det foreslåede stk. 9. Det følger af § 2, stk. 9, i lov om produktionsskoler, at produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan, jf. § 6, stk. 7, i lov om produktionsskoler. Det følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at produktionsskolerne sammenlægges med de nye institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås på den baggrund i § 10, 2. pkt., at for sådan uddannelse eller aktivitet gælder, at uddannelsen eller aktiviteten skal gennemføres i egnede lokaler med faciliteter, udstyr m.v. i en forsvarlig standard, jf. § 20, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i stk. 11, at elever, som har påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse eller en uddannelse eller aktivitet lov om produktionsskoler før den 1. august 2019, bevarer retten til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det foreslås i stk. 12, 1. pkt., at lovforslagets § 1 ikke finder anvendelse for kursister, som er indskrevet på et bestemt niveau af et eller flere fag efter avu-loven med henblik på kursusstart før den 1. august 2019.

Det foreslås i stk. 12, 2. pkt., at for disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Almen voksenuddannelse er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning, som udbydes på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D. Personer kan kun optages på ét niveau ad gangen. Et niveau vil typisk blive afsluttet inden sommerferien, men skulle det ikke være tilfældet, foreslås det derfor, at kursisten skal kunne færdiggøre forløbet på voksenuddannelsescentret.

Det foreslåede stk. 12 har baggrund i, at der med lovforslagets § 1 indføres en aldersgrænse over/under 25 år for adgangen til almen voksenuddannelse.

Det foreslås i stk. 12, 3. pkt., at kursister omfattet af det foreslåede 1. pkt. afslutter det eller de pågældende fag ved den institution, hvor kursisterne er optaget. Det foreslåede indebærer, at eleven bliver ved voksenuddannelsescentret, uanset om eleven er under eller over 25 år. Kursister, der er påbegyndt et fag på et givent niveau, men ikke har afsluttet det inden 1. august 2019, har således adgang til at færdiggøre det pågældende fag på det pågældende niveau på VUC.

Det foreslås endelig i stk. 12, 4. pkt., at for beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede 4. punktum indebærer, at den institution, på hvilken den enkelte kursist færdiggør det eller de fag på et givent niveau, jf. det foreslåede 3. pkt., vil modtage tilskud m.v. herfor efter de hidtil gældende regler.

Tilskud til institutionerne ydes med hjemmel i § 30 og § 30 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i stk. 13, at lovforslagets § 2, nr. 2, ikke finder anvendelse i relation til elever i erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016. I relation til disse elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lovforslagets § 2, nr. 2, vedrører en ændring af § 20, stk. 4, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen vedrører hvilke elever, arbejdsgivere omfattet af loven ikke betaler bidrag for efter lovens § 18.

Det foreslås i stk. 14, 1. pkt., at lovforslagets § 10 ikke finder anvendelse for kursister, som er optaget på et bestemt trin af forberedende voksenundervisning eller på et forløb af ordblindeundervisning for voksne efter lov om forberedende voksenuddannelse og ordblindeundervisning for voksne med henblik på kursus- eller forløbsstart før den 1. august 2019.

Det foreslås videre i stk. 14, 2. pkt., at for disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Inden for forberedende voksenundervisning udbydes FVU-start, FVU-læsning på fire trin og FVU-matematik på to trin. Ordblindeundervisning for voksne er individuelt tilrettelagte forløb af en varighed på op til 60 timer. Kursister optages på ét forløb eller trin ad gangen og skal efter det foreslåede have mulighed for at færdiggøre et forløb eller trin, der er påbegyndt med kursusstart inden 1. august 2019.

Det foreslåede har baggrund i, at der med lovforslagets § 10 indføres en aldersgrænse over/under 25 år for adgangen til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Kursister, der er påbegyndt et FVU-fag på et givent trin inden 1. august 2019, men ikke har afsluttet det inden 1. august 2019, har således adgang til at færdiggøre det pågældende fag på det pågældende trin på den uddannelsesinstitution, der har optaget dem.

Det foreslås i stk. 14, 3. pkt., at kursister omfattet af det foreslåede 1. pkt. afslutter uddannelsen eller undervisningen ved den institution, hvor kursisterne er optaget. Det foreslåede indebærer, at kursisten bliver ved voksenuddannelsescentret eller den institution, der efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, udbyder forløbet, uanset om eleven er under eller over 25 år.

Det foreslås i stk. 14, 4. pkt., at for beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede 4. punktum indebærer, at den institution, som den enkelte kursist færdiggør sit trin ved, jf. det foreslåede 3. pkt., vil modtage tilskud herfor efter de hidtil gældende regler.

Tilskud til institutionerne ydes med hjemmel i § 30 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i stk. 15, 1. pkt., at elever og kursister omfattet af de foreslåede stk. 9, 12 og 14 fra og med den 1. januar 2019 vil have ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det foreslåede indebærer, at elever og kursister, der efter de foreslåede stk. 8, 11 og 13 kan færdiggøre deres påbegyndte undervisning eller uddannelse efter de hidtil gældende regler, får ret til at blive målgruppevurderet til en forberedende grunduddannelse. Såfremt kommunen finder, at den pågældende er i målgruppen for en forberedende grunduddannelse, skal eleven eller kursisten have tilbud herom.

Det foreslås i stk. 15, 2. pkt., at det foreslåede 1. pkt. finder anvendelse, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen.

Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser forbliver i kraft.

Det følger af § 15 a, stk. 1, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Efter § 15 a, stk. 2 skal praktikaftaler påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.

Det følger af § 15 a, stk. 3, at ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Efter § 15 a, stk. 4, fastsætter undervisningsministeren regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september 2016 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse (egu-bonusordningen). Det følger af bekendtgørelsens § 7, at klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling, korrektion, bortfald eller tilbagesøgning af bonus kan inden fire uger efter meddelelse af afgørelsen indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 (ATP's ankenævn).

Det foreslåede stk. 16, 1. pkt., indebærer, at private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, fortsat vil kunne opnå bonus i henhold til § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser. Den nævnte bestemmelse forventes at have relevans til og med den 30. juni 2023. Der ændres ikke med det foreslåede på, hvem der kan opnå bonus, på hvilke betingelser eller hvornår.

Det foreslås i den forbindelse i stk. 16, 2. pkt., at § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse for klager, der indgives den 1. august 2019 eller senere, over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bonus, herunder bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling. Det følger af § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager i henhold til § 27, stk. 1 (klager over afgørelser truffet i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP's ankenævn).

Ordning med obligatorisk remonstration i § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev indført ved lov nr. 1669 af 26. december 2017, og ordningen omfatter størstedelen af de sager, der vedrører klager truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen omfatter ikke klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling, korrektion, bortfald eller tilbagesøgning af bonus efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Gældende ret indeholder ikke regler om obligatorisk remonstration, idet klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling, korrektion, bortfald eller tilbagesøgning af bonus inden fire uger efter meddelelse af afgørelsen kan indbringes for ATP's ankenævn, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september 2016 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse (egu-bonusordningen).

Lovforslagets § 29, stk. 16, 2. pkt., indebærer, at der indføres obligatorisk remonstration for klager over sådanne afgørelser, for så vidt angår klager, der indgives den 1. august 2019 eller senere.

Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effektivisere klageprocessen og undgå en ekstra sagsgang, i de tilfælde hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må bede ATP's ankenævn om at hjemvise klagen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. på grund af oplysninger, som klager indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke hidtil har været bekendt med.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af den gældende klagefrist på 4 uger. Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Den foreslåede obligatoriske remonstrationsordning vil ikke finde anvendelse på klager indgivet før den 1. august 2019 til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås i stk. 17, at regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i avu-loven eller i medfør af de i stk. 5-7 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

For så vidt angår regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i avu-loven vil det foreslåede indebære, at bekendtgørelse nr. 774 af 14. juni 2017 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og bekendtgørelse nr. 487 af 16. maj 2017 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) forbliver i kraft, indtil de ophæves.

For så vidt angår regler fastsat i medfør af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. vil det foreslåede indebære, at bekendtgørelse nr. 557 af 26. maj 2010 om indberetning og refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til egu-elever, bekendtgørelse 704 af 10. juni 2016 om erhvervsgrunduddannelse og nr. 1185 af 26. september 2016 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse (egu-bonusordningen), forbliver i kraft indtil de ophæves. Dog vil § 7 i bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september 2016 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse (egu-bonusordningen), ikke finde anvendelse for klager, der indgives den 1. august 2019 eller senere, jf. ovenfor det foreslåede stk. 16, 2. pkt., om indførelse af obligatoriske remonstration.

For så vidt angår regler fastsat i medfør af lov om kombineret ungdomsuddannelse, vil det foreslåede indebære, at bekendtgørelse nr. 793 af 23. juni 2015 om kombineret ungdomsuddannelse forbliver i kraft, indtil den ophæves.

For så vidt angår regler fastsat i medfør af lov om produktionsskoler vil det foreslåede indebære, at bekendtgørelse nr. 835 af 25. juni 2010 om statstilskud m.v. til produktionsskoler og bekendtgørelse nr. 1162 af 8. oktober 2015 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Det foreslås i stk. 18, at regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 7. Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1632 af 14. december 2015 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 7.

Det foreslås i stk. 19, at regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne forbliver i kraft, indtil de ophæves. Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning og bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016 om ordblindeundervisning for voksne forblive i kraft, indtil de ophæves.

Det foreslås i stk. 20, at regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som affattet ved lovforslagets § 19, nr. 2. Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 774 af 14. juni 2017 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og bekendtgørelse nr. 739 af 3. juni 2016 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov forblive i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som affattet ved lovforslagets § 19, nr. 2.

Det bemærkes, at de love på Undervisningsministeriets område, der foreslås ændret ved nærværende lovforslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det drejer sig om avu-loven, jf. dennes § 40, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. dennes § 42, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. dennes § 39, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. dennes § 20, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. dennes § 18, lov om de gymnasiale uddannelser, jf. dennes § 77, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, lov om erhvervsuddannelser, jf. dennes § 72, lov om folkeskolen, jf. dennes § 61, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. dennes § 29, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. dennes § 65, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. dennes § 41, lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes § 22, lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, jf. dennes § 23, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. dennes § 35, lov om ungdomsskoler, jf. dennes § 33, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. dennes § 18. Heller ikke lov om erhvervsgrunduddannelse mv., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser, som foreslås ophævet ved dette lovforslags § 29, gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 18 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., § 38 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 24 i lov om produktionsskoler og § 5 i lov om Rådet for Ungdomsuddannelser.

Heller ikke lovene under Beskæftigelsesministeriets ressort, som foreslås ændret ved dette lovforslag, dvs. lov om individuel boligstøtte og lov om tidsbegrænset ansættelse, gælder for Færøerne og Grønland i dag. Der fremgår således direkte af § 85 i lov om individuel boligstøtte, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det fremgår af § 10 i lov om tidsbegrænset ansættelse, der udgør en implementering af direktiv 1999/70EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansatte, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det samme gør sig gældende for lov om folkehøjskoler og folkeoplysningsloven, som hører under Kulturministeriet ressort. Lov om folkehøjskoler, der foreslås ændret ved dette lovforslags § 22, finder ikke anvendelse på Grønland og Færøerne, jf. lovens § 46. Lovændringen skal derfor heller ikke finde anvendelse på Færøerne og Grønland. Folkeoplysningsloven, der foreslås ændret ved dette lovforslags § 23, finder ikke anvendelse på Grønland og Færøerne, jf. lovens § 56. Lovændringen skal derfor heller ikke finde anvendelse på Færøerne og Grønland.

Tilsvarende gælder for lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort, jf. § 80 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og § 61 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Hverken lov om afgift af lønsum m.v. eller kildeskatteloven under Skatteministeriets ressort gælder i dag for Færøerne og Grønland, jf. § 22 i lov om afgift af lønsum m.v. og kildeskattelovens § 116. Lovforslagets §§ 27 og 28 vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, fordi hverken lov om afgift af lønsum m.v. eller kildeskatteloven, der ændres herved, gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov