Fremsat den 21. marts 2018 af undervisningsminsteren (Merete Riisager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

(Kommunal indsats for unge under 25 år)

§ 1

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, som ændret ved lov nr. 143 af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om kommunal indsats for unge under 25 år«

2. I § 1, stk. 1, ændres »lov skal« til: »lovs kapitel 1 og 2 skal«.

3. I § 2 a, stk. 4, § 3, stk. 3, 3. pkt., § 5, stk. 2, og § 10 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »Kommunalbestyrelsen«.

4. § 2 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal omfatte relevansen af den unges eventuelle påbegyndelse på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.«

5. I § 2 c, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »10. klasse,«: »forberedende grunduddannelse,«.

6. I § 2 c, stk. 1, nr. 3, ændres »Ungdommens Uddannelsesvejlednings« til: »Kommunalbestyrelsens«.

7. To steder i § 2 c, stk. 4, 1. pkt., og i 2. pkt., § 2 c, stk. 5, § 2 f, § 2 g, stk. 2, 5. pkt., § 2 g, stk. 3, 1. pkt., § 2 g, stk. 4, § 2 g, stk. 8, 1. og 2. pkt., § 2 h, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 2 h, stk. 3, § 6, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 1, 2. pkt., § 10 f, stk. 3, § 10 g, overskriften til kapitel 3 a, § 12 a og § 12 c, 1. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

8. § 2 c, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. I 10. klasse foretager kommunalbestyrelsen eller skolens leder, hvis kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, jf. stk. 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.«

9. § 2 c, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

10. I § 2 c, stk. 8, som bliver stk. 7, indsættes efter »nærmere regler om«: »proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse,«.

11. § 2 e affattes således:

»§ 2 e. Elever skal ved udgangen af 10. klasse have revideret deres uddannelsesplan, jf. § 2 c, stk. 6.

Stk. 2. For 15-17-årige, der ikke går i skole eller i en kompetencegivende uddannelse, og som ikke har en uddannelsesplan, udarbejder kommunalbestyrelsen en uddannelsesplan. § 2 c finder tilsvarende anvendelse.«

12. § 2 f affattes således:

»§ 2 f. Uddannelsesplanen skal for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, indeholde aftale om eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, samt om eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor i forberedende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet, uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson. Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling.

Stk. 2. For unge i forberedende grunduddannelse skal uddannelsesplanen justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis institutionen for forberedende grunduddannelse foreslår ændringer i den unges forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det aftalte uddannelsesmål. Indebærer ændringer i den unges forløbsplan ikke ændringer af uddannelsesmålet eller forlængelse af uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen alene orienteres om ændringen.

Stk. 3. Indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med den unge, og for unge, som er undergivet forældremyndighed, tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.«

13. I § 2 g, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:

»Ønsker eleven at gå på forberedende grunduddannelse, foretager kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering, jf. § 2 k.«

14. I § 2 g, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »om eleven er uddannelsesparat«: », jf. dog stk. 9«.

15. I § 2 g indsættes som stk. 9 og 10:

»Stk. 9. Muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. stk. 8, gælder ikke, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse.

Stk. 10. For en elev, som er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er vurderet ikkeuddannelsesparat, foretager kommunalbestyrelsen, hvis eleven ønsker at gå i forberedende grunduddannelse, en målgruppevurdering efter § 2 k.«

16. Efter kapitel 1 c indsættes:

»Kapitel 1 d

Den kommunale ungeindsats

§ 2 j. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning på arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter:

1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b.

2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger samt brobygning, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a.

3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.

4) Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb, hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.

5) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse.

6) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7.

7) Målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.

8) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forberedende grunduddannelse.

9) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

10) Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag, jf. kapitel 4 b.

11) Etablering af kontaktpersonordning til unge, som har behov herfor, jf. § 2 l.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter udover folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i kommunen.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 5 og 6, koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse, samt med jobcentrenes arbejde. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forberedende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalens indhold.

§ 2 k. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse og eventuelt til øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller er i minimum halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt. kan unge, som har gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2. Målgruppevurdering efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Stk. 3. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.

Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale eller personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har sociale eller personlige ressourcer og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:

1) Motivation for uddannelse og lyst til læring.

2) Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse.

3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger.

4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.

5) Samarbejdsevner.

6) Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.

Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4, kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen, træffes beslutning om hvilket af de tre uddannelsesspor i forberedende grunduddannelse, den unge skal begynde på.

Stk. 6. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering seks måneder efter, at vurderingen er foretaget.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.

§ 2 l. Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 3. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin.

Stk. 4. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.«

17. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller 10. klasse« til: », 10. klasse eller forberedende grunduddannelse.«

18. § 5, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, samt tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l.

Stk. 4. Vejledningen, herunder vejledning om forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. stk. 3 og § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.«

19. § 5, stk. 5, ophæves.

20. § 9, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

21. I § 12 d, stk. 1, 1.pkt., ændres »og Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: », institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen«.

22. I § 12 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen«.

23. I § 12 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »og Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: », institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen«.

24. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau undervisningsministeren om vejledning efter denne lovs § 5 for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Rådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om vejledning i forhold til forberedende grunduddannelse.«

25. § 15 affattes således:

»§ 15. Undervisningsministeriet foretager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med kapitel 4, jf. dog § 13, stk. 3. Ministeriet kan tillige varetage analyse- og prognosearbejde og iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.«

26. § 15 a ophæves.

27. Kapitel 4 a ophæves.

28. Kapitel 4 b affattes således:

»Kapitel 4 b

Et fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse

§ 15 c. Til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, samt en arbejdsmarkedsrettet indsats, skal kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Styrelsen for It og Læring.

Stk. 2. Styrelsen for It og Læring kan til brug for det fælles datagrundlag indhente oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om hvilke oplysninger myndighederne skal indberette.

§ 15 d. Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 25 år, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Oplysninger om den unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højst afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job kan dog indgå i det fælles datagrundlag for unge op til 30 år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats.

Stk. 2. Oplysninger kan kun videregives fra det fælles datagrundlag til:

1) Kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats.

2) Den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil. Oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter.

Stk. 3. Oplysninger fra det fælles datagrundlag videregives dog, jf. databeskyttelseslovens § 10, til Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag.

§ 15 e. Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler det fælles datagrundlag til rådighed for kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, samt arbejdsmarkedsrettet indsats. Kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i det fælles datagrundlag og kan i opgaveløsningen behandle elevers personnummer med henblik på en entydig identifikation.

Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra kommunerne. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Styrelsen skal herved også sikre, at it-løsningen for det fælles datagrundlag opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra kommunerne give tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 4. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 1, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.«

29. § 15 g, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt.«

30. I § 15 g, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Styrelsen for It og Læring skal herved også sikre, at it-løsningen for den digitale identifikationsløsning, jf. stk. 1, opfylder kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.«

31. § 15 g, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., give den dataansvarlige tilstrækkelige oplysninger til, at den pågældende kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.«

32. I § 15 g indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL og Danske Regioner nærmere regler om opgaver og ansvar for den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt. og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 2 g, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 14 og 15, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 26, træder i kraft den 2. august 2018.

Stk. 4. § 2 f, stk. 1-3, og § 2 k i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 12 og 16, træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 5. § 15 g, stk. 2, 1. og 3. pkt. og stk. 3 og 4, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29-32, træder i kraft den 25. maj 2018.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 2 c, stk. 8, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v, , jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2 c, stk. 7.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. En sammenhængende kommunal ungeindsats

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Uddannelsesplan

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Vejledning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2. . 4. Mentorordning og kontaktperson

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Datagrundlag

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Digital identifikationsløsning (UNI-login)

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1.1. Indledning

Lovforslaget er en udvidelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., idet forslaget indeholder et nyt afsnit om etablering af en sammenhængende kommunal indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år. Derudover indeholder forslaget ændringer til primært de dele af loven, som vedrører uddannelsesplanen for videre uddannelse og beskæftigelse efter grundskolen.

Kommunalbestyrelsen skal efter lovforslaget have ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til en ny forberedende grunduddannelse.

En lang række kommuner har allerede i dag erfaringer med at sammentænke ungeindsatser, fx med Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og jobcenterindsatserne. Med forslaget om en sammenhængende kommunal ungeindsats understøttes denne organisering. Det understreges samtidig med forslaget, at det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres.

Efter forslaget har alle unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, ret til at få en uddannelsesplan. Det vil være den enkelte unges uddannelsesplan, som er styrende for, hvordan ungeindsatsen skal gribes an i kommunen.

Med lovforslaget gives kommunerne således et entydigt ansvar for at få alle unge godt videre efter grundskolen.

Lovforslagets bestemmelser om en sammenhængende plan på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet er endvidere i tråd med, at regeringen som led i Sammenhængsreformen og det aftalte Moderniserings- og effektiviseringsprogram med KL (ØA18), vil søge Folketingets opbakning til at etablere hjemmelsgrundlaget for, at borgere med komplekse og sammensatte problemer får én samlet plan på tværs af kommunale forvaltninger. Formålet hermed er, at borgeren og familien oplever, at den offentlige sektor tilbyder en sammenhængende indsats. Der forventes at blive fremsat lovforslag herom foråret 2018.

1.2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" af 13. oktober 2017. Aftalen er indgået af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti) samt de øvrige af Folketingets partier, det vil sige Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten. Det er aftalepartiernes ønske, at 90 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Desuden er det en målsætning, at andelen af unge under 25 år, som ikke er i gang med en uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030. Det er ofte i overgangen mellem uddannelser, fx mellem grundskole og ungdomsuddannelse, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer bliver synlige. Aftalepartierne er enige om, at der skal være et klart myndighedsansvar over for de unge, så de ikke har forskellige uddannelsesplaner i hvert sit system. Skift og inaktive perioder har stor betydning for, om de unge kommer videre i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, og det er derfor vigtigt, at understøttelse af forskellige mål blandt instanserne ikke forårsager, at værdifuld viden i forhold til den unge tabes.

Som følge af "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" vil der samtidig med dette forslag blive fremsat forslag om en ny forberedende grunduddannelse, forslag til en ny lov om institutioner for forberedende grunduddannelse samt forslag til følgelov med konsekvensændringer i øvrige love.

2. Lovforslagets indhold

2.1. En sammenhængende kommunal ungeindsats

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende lovgivning er kommunen ikke pålagt en pligt til at foretage en samlet koordinering af forskellige indsatser for unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Det er kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen. Ansvaret for at gøre de unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse varetages af kommunerne i regi af folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentrene. Ansvaret er ikke entydigt forankret ét sted i kommunen, men afhænger bl.a. af den unges alder og beskæftigelsessituation. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal målgruppevurdere til nogle af de forberedende tilbud, og jobcentrene iværksætter andre tilbud efter Beskæftigelsesministeriets lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunerne skal efter forslaget have det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får herved ansvaret for alle unge under 25 år, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer, at kommunerne får ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Forslaget træder ikke i stedet for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden lovgivning. Kommunens vurdering af hvorvidt der er koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal derfor ske inden for rammerne af de relevante sektorlovgivninger. Det indebærer, at kommunens ansvar på uddannelsesområdet efter dette forslag kan ses i sammenhæng med andre områder og de herunder hørende sektorlove, som er relevante i relation til at give alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige tilbud.

Kommunalbestyrelsens ansvarsområder omfatter efter forslaget en række af de områder, som allerede i dag varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder funktioner og opgaver, der knytter sig til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse samt vejledning m.v. af de 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v.

Formålet med kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, sådan at unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af indsatsen iagttage, at det sker på en sådan måde, at den unge ikke klientgøres.

Der vil skulle være et tæt samspil mellem kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats og skolerne og institutionerne om den enkelte unge. Den lokale institution for forberedende grunduddannelse vil ofte have flere kommuner, som alle arbejder med kommunale ungeindsatser i sit dækningsområde. Derfor skal den enkelte kommune offentliggøre, hvordan den har organiseret arbejdet med ungeindsatsen, og hvordan vejledningsopgaverne skal varetages, herunder hvordan Ungdommens Uddannelsesvejlednings funktioner videreføres.

Forslaget indebærer, at den kommunale ungeindsats kommer til at omfatte koordinering af nye ansvarsområder og funktioner. Det foreslås, at kommunerne gennem opsøgende og opfølgende indsats skal tilbyde unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, vejledning om uddannelse og erhverv. Kommunen får dermed et særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Det foreslås, at indsatsen kan suppleres med afklaringsforløb i forhold til den unges videre muligheder for uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den kommunale ungeindsats følger den unge indtil den unge er fyldt 25 år, har gennemført en ungdomsuddannelse eller fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet har dog fortsat et selvstændigt behov for visse oplysninger indtil den unges fyldte 30. år til brug for den fortsatte uddannelsesrettede indsats for modtagere af uddannelseshjælp. Data om den unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højst afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job vil således fremgå af det fælles datagrundlag indtil den unges fyldte 30. år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats.

Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye forberedende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelser i regi af Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.

Målgruppevurderingen til forberedende grunduddannelse, som efter forslaget foretages af kommunen, er en helhedsvurdering, der foreslås baseret på et konkret skøn og som skal inddrage objektive forhold, såsom om den unge opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter, den unges karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse eller lignende.

Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, så der skabes størst mulig sikkerhed for, at den unge tager ejerskab til planen.

Formålet med målgruppevurderingen er at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fast tilknytning indebærer, at den unge er i beskæftigelse mindst 20 timer ugentligt. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at have et samlet kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så den unges langsigtede interesser varetages bedst muligt.

Som et supplement til målgruppevurderingen foreslås etableret afsøgningsforløb på op til 2 uger på forberedende grunduddannelse, som kan anvendes, når det er nødvendigt at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det er hensigten at følge kommunernes målgruppevurderingspraksis i følgeforskningen, herunder omfanget af unge, der i de enkelte kommuner dels bliver målgruppevurderet til uddannelsen, dels får afslag på ønsket om tilbud om forberedende grunduddannelse.

Der henvises til §§ 2 j, 2 k og 2 l, med tilhørende bemærkninger, jf. lovforslagets nr. 16.

2.2. Uddannelsesplan

2.2.1. Gældende ret

Der arbejdes med uddannelsesplaner mange steder i skole-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet, herunder ved tilmelding til ungdomsuddannelserne i forlængelse af 9. og 10. klasse, ved tilrettelæggelsen af undervisningen i 10. klasse, ved tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, i forbindelse med 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse samt i jobcentret, når den unge skal formulere mål for videre uddannelse eller beskæftigelse.

Uddannelsesplanerne er forskellige afhængig af den unge situation, fx om den unge går i skole, skal have hjælp til at komme videre, eller om den unge får et pålæg til at gå i gang med en uddannelse. Fælles for disse uddannelsesplaner er, at de har til formål at hjælpe den unge på vej til på sigt at blive forankret i uddannelse eller beskæftigelse.

Efter lovens § 2 c, stk. 1, skal alle elever ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for deres videre uddannelse. Planen anvendes til brug for ansøgning om en ungdomsuddannelse, tilmelding til 10. klasse eller planlægning af, hvordan eleven bliver uddannelsesparat eller i øvrigt overholder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan. For elever, der i 8. klasse eller senere vurderes ikkeuddannelsesparate, er det Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for uddannelsesplanen, og som forestår vejledningen, uanset om Ungdommens Uddannelsesvejledning i øvrigt forestår vejledningen på den skole, hvor eleven går.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, om de 15-17-årige følger deres uddannelsesplan. Hvis uddannelsesplanen efter grundskolen ikke overholdes, skal kommunen drøfte med den unge og forældrene, hvordan uddannelsesplanen kan justeres, så den unge kommer i gang med en aktivitet. Jobcentrene har endvidere mulighed for efter en konkret vurdering at give uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud.

Tilbuddene til unge, som er ikkeuddannelsesparate, og som ikke er optaget eller kan optages på den ønskede ungdomsuddannelse, omfatter de eksisterende gængse tilbud som fx produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser, ungdomsskoler og den kombinerede ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen er ikke efter gældende ret forpligtet til at give tilbud og særlige forløb. Jobcentrenes mulighed for efter konkret vurdering at give tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, kan dreje sig om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende lov er der intet til hinder for, at arbejdet med uddannelsesplanen ses i sammenhæng med andre indsatser i kommunen, hvis det skønnes nødvendigt.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med udarbejdelsen af uddannelsesplanen er at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk forløb, der forankrer den unge i uddannelse og beskæftigelse. Som led i arbejdet med en sammenhængende kommunal ungeindsats skal kommunerne have ansvaret for den unges uddannelsesplan. Kommunens arbejde med den unge skal understøttes af uddannelsesplanen, som anvendes som fagligt værktøj. Uddannelsesplanen foreslås således at være omdrejningspunktet for den unges forløb. Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på både kort og langt sigt på tværs af kommunale enheder, sådan at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal fortælles forfra i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger.

Alle unge, som har opfyldt undervisningspligten ved udgangen af 9. klasse, skal have en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen vil som hidtil være forskellig afhængig af den unges situation, fx om den unge går på en ungdomsuddannelse, skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller job eller om den unge får et pålæg til at gå i gang med en uddannelse. Oplysninger om særlige sociale indsatser, herunder støtte efter serviceloven, skal desuden fremgå af den unges uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen skal efter forslaget understøttes digitalt, jf. afsnit 2.5.2, så den giver et detaljeret overblik over den unges uddannelsesaktiviteter. Formålet er at hjælpe den unge til at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at have et samlet kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelses-, social- og uddannelsesområdet, så den unges langsigtede interesser varetages bedst muligt.

Det foreslås, at uddannelsesplanen fremover ikke skal anvendes som tilmelding til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne vil fortsat skulle modtage oplysninger om eleverne i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med optagelsen.

Forslaget om anvendelsen af uddannelsesplanen som et fagligt værktøj til understøttelse af en sammenhængende indsats over for den unge er på linje med det igangværende arbejde med en helhedsorienteret plan i regi af Sammenhængsreformen, som desuden indgår i regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram med KL. Hensigten med arbejdet med en helhedsorienteret plan er, at borgere med komplekse og sammensatte problemer kan have én samlet handlingsplan på tværs af kommunale forvaltninger, sådan at borgeren eller familien oplever, at den offentlige sektor udbyder en sammenhængende indsats. Kommunerne skal gives mulighed for at tilbyde borgere med komplekse og sammensatte problemer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som har til hensigt at skabe større gennemsigtighed og overskuelighed i målsætninger og indsatser, som iværksættes overfor den unge med henblik på at forankre den unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Uddannelsesplanen kan udgøre den helhedsorienterede plan for unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor såvel sociale indsatser på socialområdet og indsatser på beskæftigelsesområdet indgår.

Indsatser på socialområdet kan således indgå i uddannelsesplanen. Det skal bidrage til at give overblik, samordne samt prioritere hidtil adskilte kommunale indsatser, jf. lovforslag, som forventes fremsat i foråret 2018 af innovationsministeren om mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer. I det nævnte lovforslag gives der mulighed for, at indsatser på det sociale område kan indgå i en helhedsorienteret plan, herunder fx i uddannelsesplanen, for unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordineringsbehov forbundet hermed.

Uddannelsesplanen kan anvendes af såvel den unge som af fagpersoner som et fagligt værktøj, der koordinerer og sikrer overblik over indsatserne, og løbende kan suppleres og opdateres i takt med, at den unges behov eller ønsker ændrer sig, og der derfor formuleres nye mål eller eksisterende mål revideres. Planen tager afsæt i den unges situation og oplysningerne heri beskrives i et samarbejde mellem den unge og de relevante fagpersoner, fx en koordinerende sagsbehandler. Planen skal fungere som omdrejningspunkt for den unges forløb og kan revideres løbende i mødet med den unge. Kommunen har ansvar for, at planen lever op til de sektorspecifikke krav, som følger af forskellige lovgivninger, herunder kravene til uddannelsesplaner.

For uddannelsesplanens vedkommende skal kommunernes arbejde med at støtte den unge i at realisere denne være synliggjort, sådan at den unge oplever, at alle de relevante kommunale instanser arbejder frem mod at gøre den unge selvhjulpen. Kommunen skal derfor bruge uddannelsesplanerne som fagligt værktøj, som skal understøtte en tværgående og sammenhængende indsats med udgangspunkt i den unges behov. Arbejdet med den unges uddannelsesplan tilrettelægges, sådan at den unge i størst muligt omfang tager ejerskabet over egen uddannelsesplan.

Det bemærkes, at det kommende lovforslag om "Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer" forventes at træde i kraft den 1. juli 2018. Efter gældende lov er der intet til hinder for, at arbejdet med uddannelsesplanen ses i sammenhæng med andre indsatser i kommunen, hvis det skønnes nødvendigt og for, at arbejdet med uddannelsesplanen allerede fra den 1. juli 2018 vil kunne anvendes som en helhedsorienteret plan, hvis betingelserne herfor er opfyldte, og dette i øvrigt vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til den unges ressourcer og udfordringer.

2.3. Vejledning

2.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i lovens kapitel 1, kapitel 1 b og kapitel 2 sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Det er kommunalbestyrelsen, som fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter.

Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. Der skal endvidere gives vejledning til unge under 25 år med bopæl eller længerevarende ophold i kommunen, som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Vejledningen skal tilbydes gennem en opsøgende og opfølgende indsats i forhold til de unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan efter anmodning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vejledning tilrettelægges efter lovens § 5 som et sammenhængende forløb, som bl.a. sikrer, at den unge forberedes på valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge. Vejledningen omfatter gruppevejledning og individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse.

For unge, som er ikkeuddannelsesparate, skal folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet og differentieret indsats.

I bekendtgørelse nr. 774 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv af 2. oktober 2017 er der fastsat nærmere regler om målgrupper og om indholdet i vejledningen.

Det er i bekendtgørelsen bl.a. fastsat, at vejledningen skal tilbydes unge, der er i risiko for at afbryde et skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed.

For unge, som søger optagelse på en produktionsskole, skal vejledningen tillige omfatte en målgruppevurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis den unge anmoder om et uddannelsestilbud for unge med særlige behov, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning herom. Vejledningen skal tilbydes løbende, indtil den unge er fyldt 25 år eller er kommet i en ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse.

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at kravet om at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning fjernes. Det foreslås, at den opgaveportefølje, som Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fremover skal videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme, som bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere en samlet tværgående ungeindsats, hvor ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret. Kommunerne kan i øvrigt vælge at videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som i dag, men det skal være inden for rammerne af den samlede kommunale ungeindsats.

Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center).

2.4. Mentorordning og kontaktperson

2.4.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 5, stk. 3, sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse. Etablering af mentorordninger skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsindsatsen geografisk omfatter.

Mentorerne yder en personlig støtte, der kan tilbydes elever i 9. og 10. klasse, som skønnes at få vanskeligheder ved overgangen til en ungdomsuddannelse.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre former for støtte og indsatser, herunder mentorordninger, og kommunen skal blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven for den unge.

Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver give sit samtykke hertil.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunen skal efter forslaget sørge for, at der udpeges en gennemgående kontaktperson til unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser. Det er hensigten, at kontaktpersonordningen skal afløse de eksisterende mentorrelationer, som den unge i dag møder i den kommunale forvaltning samt i uddannelses- og vejledningssystemet. Tildeling af kontaktperson kan efter forslaget ske fra 8. klassetrin i grundskolen. Sigtet med kontaktpersonordningen er at give støtte til den unge i forhold til at realisere sin uddannelsesplan og dermed komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Det er efter forslaget op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen skal etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og opgaver. Det afgørende er, at den unge har én kontaktperson. Kontaktpersonens hovedopgave er at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan for dermed at komme godt videre uddannelses- eller jobmæssigt. Efter forslaget er det kommunen, der beslutter, hvilke unge der skal have tilknyttet en kontaktperson.

Den gennemgående kontaktperson forankres i kommunen, sådan at vedkommende kan trække på alle kommunens fagligheder i forhold til støtte. Det er målet, at den unge kun skal have én kontaktperson, som er den unges ansigt til kommunen. Forslaget om tildeling af kontaktperson erstatter ikke servicelovens bestemmelser, hvorefter særligt sårbare unge har krav på en kontaktperson. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter dette forslag og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner. Dette forslag træder ikke i stedet for bestemmelserne om kontaktperson til unge på det sociale område, men forslaget indgår som led i en bredere indsats over for de unge under 25 år, som har behov for en særlig indsats. Der er som nævnt endvidere ikke noget til hinder for, at det er den samme person, der er den unges kontaktperson.

Hvis den unge allerede har en velfungerende mentorrelation skal kommunen overveje, om denne mentor kan ansættes som kontaktperson. Kommunen beslutter, under hensyn til at forskellige unge kan have varierende behov for tilgængelighed, i hvilket omfang kontaktpersonen skal være tilgængelig, herunder om der er behov for tilgængelighed på skæve tidspunkter uden for skoletiden.

Kontaktpersonfunktionen ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men det foreslås, at den kan genetableres, hvis den unge alligevel falder fra eller bliver ledig inden det fyldte 25. år.

2.5. Datagrundlag

2.5.1. Gældende ret

Med afsæt i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.) er der i 2010 i Undervisningsministeriets regi blevet etableret et fælles datagrundlag (Ungedatabasen), der sammenholder personoplysninger om unge 15-29 åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus fra forskellige offentlige registre til brug for den kommunale vejledningsindsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentre over for de unge. Oplysningerne bruges også til kommunale og landsdækkende statistikker.

Det fælles datagrundlag baserer sig på indberetninger af data fra forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat, herunder jobcentres registre, Ungdommens Uddannelsesvejlednings registre og studieadministrative systemer. Herudover indlæses der oplysninger fra indkomstregisteret for at afgøre, om den unge er i beskæftigelse eller modtager sociale ydelser. Det fælles datagrundlags primære opgave er således at modtage indberetninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter, at gøre status og derpå videregive informationen til brug for den rette kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning og (via det Fælles Datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen) til jobcentre.

Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger, om oplysningernes videregivelse og om adgangen til udveksling af oplysninger mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre.

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i aftalen om bedre veje til uddannelse og job af 13. oktober 2017 aftalt at give kommunerne et entydigt ansvar for at få alle unge godt videre, og at den kommunale ungeindsats' arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt mulighederne for realisering. Arbejdet skal understøttes af én samlet kommunal uddannelsesplan for den enkelte unge som omdrejningspunkt for den unges forløb frem mod uddannelse og beskæftigelse på både kort og langt sigt og på tværs af kommunale enheder, så den unge ikke oplever at skulle gentage informationer, hvis den unge skifter mellem forskellige tilbud.

En udvidelse af omfanget af oplysninger i det fælles datagrundlag vil kunne forbedre mulighederne for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af én kommunal uddannelsesplan for den enkelte unge, da det fælles datagrundlag herefter vil give et mere detaljeret overblik over den unges uddannelsesaktiviteter, uddannelsesparathed og ønsker for fremtiden og et eventuelt uddannelsespålæg. Samtidig er det vigtigt med et dataetisk perspektiv på omfanget af oplysninger, der indhentes og følger den enkelte unge rundt i uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever at have en logbog, der reducerer deres frihed og muligheder for en frisk skolestart.

Det er kommunerne, der i henhold til databeskyttelseslovgivningen er dataansvarlige for de oplysninger om de unge, der indlæses i det fælles datagrundlag, da oplysningerne behandles til brug for den kommunale ungeindsats. Det betyder, at den behandling, som Styrelsen for It og Læring foretager af de unges personoplysninger i det fælles datagrundlag, sker som databehandler på vegne af den dataansvarlige kommune og under iagttagelse af de krav til behandling af personoplysninger, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.

De forslåede bestemmelser i §§ 15 c-15 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, om udvidelse af det fælles datagrundlag bygger på ovennævnte politiske aftale.

Det foreslås, at det fælles datagrundlag, der er etableret til sammenholdelse af oplysninger fra forskellige offentlige registre om de 15-29-åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus, udbygges, så den kommunale ungeindsats fremadrettet får adgang til flere oplysninger om den enkelte unge, herunder bl.a. i forhold til uddannelsesparathed, uddannelsespålæg og planer og mål for indsatser, uddannelse og job. Udvidelsen af omfanget af oplysninger i det fælles datagrundlag skal understøtte, at den kommunale ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen.

Det foreslås samtidig af dataetiske hensyn, at videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, begrænses til oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og en eventuel kontaktperson i regi af kommunen, medmindre den unge giver samtykke til kommunalbestyrelsen til anden videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag. Den unge får herved mulighed for en frisk skolestart på institutionen uden at opleve sig tynget af eventuelle tidligere udfordringer med skolevæsenet. Oplysninger i det fælles datagrundlag videregives også fortsat til brug for udarbejdelse af statistikker om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, ligesom oplysningerne vil kunne bruges til videnskabelige undersøgelser på området.

Den databehandling, som Styrelsen for It og Læring foretager på vegne af de enkelte kommuner i forhold til de indhentede personoplysninger om de unge, skal efter databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, være reguleret af en kontrakt eller et andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Det sker som udgangspunkt ved en databehandleraftale. Det forslås at indsætte databehandleraftalen direkte i loven suppleret med en bemyndigelse til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler. Bemyndigelsen forventes udmøntet til at fastsætte regler herom i en bekendtgørelse inden for rammerne af de krav til databehandleraftaler, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 28. Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om parternes relation, og at de 98 kommuner ikke hver især skal indgå en særskilt databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring. En regulering af databehandlerforholdet i lovgivningen er også etableret i § 15 g i vejledningsloven og § 8 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).

2.6. Digital identifikationsløsning (UNI-login)

2.6.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) blev der med vejledningslovens § 15 g indført en tværgående bestemmelse om behandling af elevernes persondata i den digitale identifikationsløsning (UNI-Login).

Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for It og Læring som databehandler kan stille en digital identifikationsløsning (UNI-Login) til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af brugere og medarbejderes adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester. Statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, er efter bestemmelsen dataansvarlige for behandlingen af de indlæste oplysninger.

Bestemmelsen indebærer samtidig, at databeskyttelseslovgivningens krav om en retlig regulering af databehandlerens behandling af personoplysninger er løftet direkte i loven. Formålet hermed er dels at sikre, at der ikke opstår tvivl om kravene til henholdsvis de dataansvarlige og databehandleren, dels at undgå den administrative belastning, at de berørte statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner hver især skal indgå en (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring.

2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med virkning fra 25. maj 2018 erstattes persondataloven af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Danmark er derfor forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 25. maj 2018.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, skal en databehandlers behandling af personoplysninger fortsat være reguleret af en kontrakt eller et andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. De hensyn, der i dag gælder i forhold til fastsættelse af bestemmelser om den dataansvarliges og databehandlerens opgaver og ansvar i et andet retligt dokument end en databehandleraftale, gælder også, når forordningen får virkning. Det foreslås derfor ikke ændret, at kravet til en retlig regulering af relationen mellem de dataansvarlige og Styrelsen for It og Læring som databehandler løftes direkte i vejledningsloven.

Databeskyttelsesforordningen indeholder imidlertid skærpede krav til form og indhold til det retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen mellem den dataansvarlige og databehandleren, ligesom forordningen stiller nye krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf. forordningens artikel 25 og artikel 28 og Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, side 410-423 og side 429-441.

Det foreslås derfor, at Styrelsen for It og Læring efter forhandling med KL og Danske Regioner bemyndiges til at fastsætte regler om opgaver og ansvar for de dataansvarlige, jf. den gældende lovs § 15 g stk. 1, 2. pkt., og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler. Bemyndigelsen forventes udmøntet, så der fastsættes nærmere regler herom i en bekendtgørelse inden for rammerne af de krav til databehandleraftaler, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Forslaget vil indebære den administrative lettelse, at kravet til en retlig regulering af databehandlerens behandling fortsat vil være løftet ved lovgivning, så de berørte statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner også fremadrettet undgår selv at skulle indgå individuelle (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring. En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse foreslås indført ved nærværende lovforslags § 1, nr. 28 (Ungedatabasen) samt på Beskæftigelsesministeriets område, jf. § 10 i Justitsministeriets forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.), som er fremsat den 25. oktober 2017.

Som noget nyt stiller databeskyttelsesforordningen krav om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf. forordningens artikel 25. Til imødekommelse af disse krav foreslås det bestemt, at Styrelsen for It og Læring skal sikre, at den digitale identifikationsløsning, jf. den gældendes lovs § 15 g, stk. 1, opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og standardindstillinger.

Herudover foreslås det i § 15 g, stk. 3, præciseret, at Styrelsen for It og Læring efter anmodning fra den konkret dataansvarlige skal give tilstrækkelige oplysninger til, at den dataansvarlige kan påse, at de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Dette fremgår allerede i dag af bestemmelsen for så vidt angår kommuner og selvejende institutioner. Ved en redaktionel fejl er spørgsmålet om statsinstitutionernes og regionernes forhold i dag uomtalt i lovens § 15 g, stk. 3, uanset statsinstitutioner og regioner efter den gældende lovs § 15 g, stk. 1, 2. pkt., er dataansvarlige for de personoplysninger, som de indlæser i den digitale identifikationsløsning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget skønnes at være ca. 70 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på ca. 50 mio. kr. årligt fuldt indfaset til initiativet om en fast kommunal kontaktperson for de unge i målgruppen, som har kontakt med flere kommunale instanser, og til kommunernes praktikpladsopsøgende arbejde. Lovforslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på ca. 20 mio. kr. årligt fuldt indfaset til etablering af et sammenhængende datagrundlag for den kommunale ungeindsat (ungedatabasen) og udgifter til understøttelse af implementeringen af den kommunale ungeindsats. Det bemærkes, at kommunerne i dag afholder udgifter til ungedatabasen, som fremadrettet vil indgå i den generelle finansiering af ungeindsatsen.

Merudgifter vil blive finansieret inden for den samlede reformøkonomi. Der henvises i øvrigt til økonomibemærkningerne i det samtidigt fremsatte lovforslag om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvor der er redegjort nærmere for den samlede reformøkonomi i forbindelse med forberedende grunduddannelse. Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af reformen på kommunalt niveau skal drøftes med KL.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervslivet vil opleve en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats fra kommunerne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den unge i målgruppen og den unges forældre vil møde kommunen som én samlet instans.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1.februar 2018 til den 21. februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arriva, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Trafikselskab, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, DSB Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DUKH, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Stat, HK/Kommunal, Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF, LOS, Lærernes Centralorganisation, Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab - NT, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, SFR Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældreboligrådet og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lov hedder lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at lovens titel ændres til "Lov om kommunal indsats for unge under 25 år". Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Med forslaget understreges det, at loven overvejende regulerer den kommunale indsats for unge under 25 år. Kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til unge under 25 år vil, med de forskellige forslag, der indgår i nærværende lovforslag, blive tydeliggjort. Den kommunale ungeindsats er således den samlende betegnelse for kommunens aktiviteter i forhold til unge under 25 år.

Forslaget ændrer ikke på, at de gældende bestemmelser om vejledning om uddannelse og erhverv fortsat vil indgå som et hovedelement i kommunalbestyrelsens indsats for unge under 25 år, ligesom pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fortsat vil være en væsentlig del af grundlaget for kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse også fremover.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, i den gældende lov, at vejledningen efter loven skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af § 1, stk. 1, at den vejledningsindsats, som loven indeholder de nærmere bestemmelser om, sker efter lovens bestemmelser i kapitel 1 og 2.

Forslaget har sammenhæng med, at loven med lovforslaget vil blive udvidet, sådan at de nærmere bestemmelser om den kommunale ungeindsats vil komme til at udgøre en væsentlig del af loven. Hvor lovens hovedsigte hidtil især har været at regulere den kommunale vejledning, herunder mål for vejledning, vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning, vil lovens genstandsfelt blive gjort bredere med kommunalbestyrelsens samlede indsats for unge under 25 år, herunder kontaktpersonordning. Hertil kommer, at loven allerede i dag udover de nærmere bestemmelser om vejledning indeholder bestemmelser om andre forhold, herunder pligt til uddannelse og beskæftigelse, uddannelsesplan, vurdering af uddannelsesparathed, introduktionskurser og brobygning mv.

Indsatsen i forhold til vejledning om valg af uddannelse og erhverv indgår fortsat i loven som en væsentlig opgave for kommunen, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter § 9, stk. 1, i den gældende lov skal kommunalbestyrelsens varetagelse af vejledning om ungdomsuddannelse og erhverv ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Det fremgår af lovens § 9, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Beføjelsen til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke overlades til en selvejende institution eller privat virksomhed.

Det foreslås, at overalt i loven, hvor der står »Ungdommens Uddannelsesvejledning«, ændres dette til »Kommunalbestyrelsen« eller »kommunalbestyrelsen«. Nærværende nr. 3 omfatter lovens § 2 a, stk. 4, § 3, stk. 3, 3. pkt., § 5, stk. 2, og § 10 e, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve lovens § 9, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvorved kravet om, at vejledningsindsatsen skal organiseres i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning, udgår. Efter forslaget vil det herefter blive op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge en lokal enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center), samt hvordan den kommunale ungeindsats skal benævnes. Der henvises til § 1, nr. 20, med tilhørende bemærkninger.

De opgaver, som Ungdommens Uddannelsesvejledning i dag varetager, vil fortsat skulle varetages af kommunalbestyrelsen, men med forslaget får kommunalbestyrelsen frihed til at tilrettelægge vejledningsindsatsen på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov i en anden organisatorisk ramme.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i forhold til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, jf. gældende lovs § 2, stk. 1, som ikke berøres af nærværende lovforslag. Tilsvarende vil uddannelses- og erhvervsvejledningen fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, jf. gældende lovs § 2, stk. 2. Uddannelseskravet gælder, uanset om det vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center samt uanset dettes benævnelse.

Endvidere henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 2 a, stk. 5, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat. I de nævnte tilbud kan indgå aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af den foreslåede affattelse af stk. 5, at kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal omfatte forberedende grunduddannelse, jf. den foreslåede § 2 k i lovforslagets § 1, nr. 16. Forslaget skal således ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

I forhold til den gældende bestemmelse vil forslaget indebære, at de 15-17-årige, som er omfattet af forslaget, fremover skal målgruppevurderes, og målgruppevurderingen vil skulle omfatte forberedende grunduddannelse. For de fleste vil den forberedende grunduddannelse være det mest hensigtsmæssige tilbud. Det vil dog fortsat være formålet, at den unges interesser og kompetencer skal afdækkes bredt med henblik på i samarbejde med den unge at nå frem til det uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige tilbud, som vurderes at være det mest relevante for den pågældende.

Ved målgruppevurderingen vil der skulle foretages en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på uddannelse og job. Målgruppevurderingen skal efter forslaget omfatte forberedende grunduddannelse i forhold til unge, som ikke længere er omfattet af undervisningspligt efter folkeskoleloven. Unge, som ikke har opfyldt undervisningspligten på det tidspunkt, hvor undervisningspligten efter folkeskoleloven under alle omstændigheder ophører (dvs. senest den 31. juli i det kalenderår, hvor den unge fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen) vil derfor også være omfattet af målgruppevurderingen.

Målgruppevurderingen vil kunne føre til, at den unge som hidtil får et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter. Endvidere kan målgruppevurderingen føre til tilbud om uddannelser i regi af Kulturministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet. I forhold til Undervisningsministeriets område vil der kunne indgå tilbud om andre uddannelser eller aktiviteter end forberedende grunduddannelse.

Endvidere henvises til bemærkningerne til § 2 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 5

Efter gældende lovs § 2 c, stk. 1, skal en elev ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse. Ifølge § 2 c, stk. 1, nr. 2, skal uddannelsesplanen indeholde elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.

Det følger af forslaget til ændring af nr. 2, at uddannelsesplanen også vil skulle omfatte elevens ønske om forberedende grunduddannelse. Der er tale om en ændring som følge af, at der etableres en ny forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom. Elevens uddannelsesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse vil således fremover udover at skulle omfatte elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat, tillige skulle omfatte eventuelt ønske om forberedende grunduddannelse.

Til nr. 6

Efter § 9, stk. 1, i den gældende lov skal kommunalbestyrelsens varetagelse af vejledning om ungdomsuddannelse og erhverv ske under benævnelse »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Det fremgår af lovens § 9, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Beføjelsen til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke overlades til en selvejende institution eller privat virksomhed.

Det foreslås, at der i § 2 c, stk. 1, nr. 3, foretages den ændring, at »Ungdommens Uddannelsesvejlednings« ændres til »Kommunalbestyrelsens«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve lovens § 9, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvorved kravet om, at vejledningsindsatsen skal organiseres i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning, udgår. Efter forslaget vil det herefter blive op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge en lokal enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center), samt hvordan den kommunale ungeindsats skal benævnes. Der henvises til § 1, nr. 20, med tilhørende bemærkninger.

De opgaver, som Ungdommens Uddannelsesvejledning i dag varetager, vil fortsat skulle varetages af kommunalbestyrelsen, men med forslaget får kommunalbestyrelsen frihed til at tilrettelægge vejledningsindsatsen på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov i en anden organisatorisk ramme.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i forhold til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, jf. gældende lovs § 2, stk. 1, som ikke berøres af nærværende lovforslag. Tilsvarende vil uddannelses- og erhvervsvejledningen fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, jf. gældende lovs § 2, stk. 2. Uddannelseskravet gælder, uanset om det vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center samt uanset dettes benævnelse.

Endvidere henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 7.

Til nr. 7

Efter § 9, stk. 1, i den gældende lov skal kommunalbestyrelsens varetagelse af vejledning om ungdomsuddannelse og erhverv ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Det fremgår af lovens § 9, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Beføjelsen til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke overlades til en selvejende institution eller privat virksomhed.

Det foreslås, at overalt i loven, hvor der står »Ungdommens Uddannelsesvejledning«, ændres dette til »Kommunalbestyrelsen« eller »kommunalbestyrelsen«. Nærværende nr. 7 omfatter lovens § 2 c, stk. 4 1. pkt. (to steder) og 2. pkt., § 2 c, stk. 5, § 2 f, § 2 g, stk. 2, 5. pkt., § 2 g, stk. 3, 1. pkt., § 2 g, stk. 4, § 2 g, stk. 8, 1. og 2. pkt., § 2 h, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 2 h, stk. 3, § 6, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 1, 2. pkt., § 10 f, stk. 3, § 10 g, overskriften til kapitel 3 a, § 12 a og § 12 c, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve lovens § 9, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvorved kravet om, at vejledningsindsatsen skal organiseres i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning, ophører. Efter forslaget vil det herefter blive op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge en lokal enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center), samt hvordan den kommunale ungeindsats skal benævnes. Der henvises til § 1, nr. 20, med tilhørende bemærkninger.

De opgaver, som Ungdommens Uddannelsesvejledning i dag varetager, vil fortsat skulle varetages af kommunalbestyrelsen, men med forslaget får kommunalbestyrelsen frihed til at tilrettelægge vejledningsindsatsen på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov i en anden organisatorisk ramme.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i forhold til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, jf. gældende lovs § 2, stk. 1, som ikke berøres af nærværende lovforslag. Tilsvarende vil uddannelses- og erhvervsvejledningen fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, jf. gældende lovs § 2, stk. 2. Uddannelseskravet gælder, uanset om det vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center samt uanset dettes benævnelse.

Endvidere henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 6.

Til nr. 8

Efter gældende lovs § 2 c, stk. 6, skal uddannelsesplanen, indtil eleven fylder 18 år, revideres, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at i 10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolen, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Det følger af den foreslåede affattelse af stk. 6, at det i 10. klasse er kommunalbestyrelsen eller skolens leder, hvis kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, der foretager den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Henvisningen til skolens leder refererer til de tilfælde, hvor eleven går på en fri skole (fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller folkehøjskole), jf. gældende lovs § 4, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis den anmodes derom af en fri skole, skal forestå vejledningsindsatsen af den fri skoles elever.

Det bemærkes, at det med forslaget alene er den gældende § 2 c, stk. 6, 3. pkt., der videreføres. Det indebærer, at den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 6, 1.-2. pkt., hvorefter uddannelsesplanen skal revideres, indtil eleven fylder 18 år, således vil blive ophævet, idet revision af uddannelsesplanen fremover foreslås at skulle ske, indtil eleven er fyldt 25 år eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet henholdsvis har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse efter § 2 f, stk. 3, jf. lovforslagets nr. 12.

Til nr. 9

Af den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 7, fremgår, at elevens uddannelsesplan anvendes som ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse eller til 10. klasse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter gældende § 2 c, stk. 3 og 4, har ansvaret for at udarbejde elevens uddannelsesplan, uddannelsesplanen til den først prioriterede uddannelsesinstitution, jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.

Det foreslås, at § 2 c, stk. 7, ophæves. Det indebærer, at elevens uddannelsesplan fremover ikke længere skal anvendes som ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.

Med den sammenhængende uddannelsesplan, som efter forslaget til § 2 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, efter omstændighederne vil skulle indeholde alle relevante og nødvendige oplysninger i forhold til den unges videre forløb, herunder oplysninger om fx hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering og misbrugsindsatser, vil der kunne indgå følsomme personoplysninger i uddannelsesplanen, som ikke vil være relevante for vurdering af, om eleven kan optages på uddannelse, og som derfor heller ikke bør tilgå den ansøgte uddannelsesinstitution i forbindelse med ansøgning om optagelse.

Oplysninger fra uddannelsesplanen skal dog tilgå den uddannelsesinstitution, som eleven går på, i det omfang oplysningerne er nødvendige og relevante for uddannelsesinstitutionen i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen for vedkommende elev. Videregivelse vil kunne være særlig relevant for så vidt angår unge, der falder fra en uddannelse og derefter søger om uddannelseshjælp, eller unge, der afslår uddannelseshjælp og det tilhørende tilbud. Det kan også være, at eleven tidligere er faldet fra en uddannelse, men derefter på ny er i gang med en uddannelse. De oplysninger, der kan være relevante, er alene oplysninger af betydning for organisering og tilrettelæggelse af samt i forbindelse med opfølgning på uddannelses-, social- eller beskæftigelsesindsatsen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der alene videregives nødvendige og relevante oplysninger til uddannelsesinstitutionen.

De nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse i 10. klasse, forberedende grunduddannelse eller ungdomsuddannelse vil blive fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af bemyndigelsen i lovens § 2 c, stk. 8 (der bliver stk. 7). Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 2 c, stk. 7, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.

Det følger af forslaget, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, så bemyndigelsen tillige omfatter fastsættelse af regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 2 c, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 11

Der er tale om en lovteknisk ændring. Den gældende lovs § 2 e og § 2 f er slået sammen til én paragraf. Lovens § 2 e bliver efter forslaget herefter § 2 e, stk. 1, og § 2 f bliver herefter § 2 e, stk. 2. Der er således ikke foreslået ændringer i de gældende bestemmelser i § 2 e og § 2 f.

Til nr. 12

Den foreslåede § 2 f er ny og indeholder forslag til regulering af, hvad uddannelsesplanen skal omfatte for elever, der søger om forberedende grunduddannelse. . Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag således ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Det foreslås i § 2 f, stk. 1, 1. pkt., at uddannelsesplanen for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, skal indeholde aftale om eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse samt eventuel efterfølgende påbegyndelse på et af de tre uddannelsesspor i forberedende grunduddannelse. Endvidere foreslås det, at uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om varighed af forløbet, uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.

Det er hensigten, at afsøgningsforløbet i overensstemmelse med »Aftale om bedre veje til uddannelse og job« skal kunne vare op til to uger, hvor den unge kan få erfaringer med forskellige fagområder og blive realkompetencevurderet. Afsøgningsforløbet skal kunne danne grundlag for den endelige vurdering af, hvorvidt den unge skal optages på forberedende grunduddannelse eller om det er andre uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige indsatser, der vil være det mest virksomme for den unge. Det er sigtet, at kommunen skal foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget skal uddannelsesplanen endvidere, hvis det er relevant, indeholde oplysninger om kendt behov for andre særlige indsatser. Det gælder fx specialpædagogisk bistand, samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, læsevejledning, turboforløb, hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering samt misbrugsindsats.

I § 2 f, stk. 1, 2. pkt. foreslås det, at uddannelsesplanen, hvor det er relevant, skal beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling. Angivelse af støttebehov i uddannelsesplanen foreslås af hensyn til muligheden for at planlægge og tilvejebringe rammer for tilbuddet inden elevens begyndelse på uddannelsen. Fastlæggelsen af det konkrete støttebehov sker i et samarbejde mellem kommunen og den pågældende uddannelsesinstitution.

I § 2 f, stk. 2, 1. pkt. foreslås det, at uddannelsesplanen for unge i forberedende grunduddannelse skal justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis institutionen for forberedende grunduddannelse foreslår ændringer i den unges forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det aftalte uddannelsesmål. Kommunen skal ligeledes orienteres, hvis skolen og eleven er blevet enige om, at der skal foretages ændringer, som vedrører den unges forløb i forberedende grunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Orienteringen skal gives for at kommunen kan have det overblik over den unges uddannelsessituation, som er nødvendigt for at kunne tilbyde den mest relevante indsats. Hvis skolen foretager ændringer i relation til den unges forløb i forberedende grunduddannelse, som har økonomiske konsekvenser, skal dette godkendes af kommunen. Det gælder fx ændringer i uddannelsesforløbets varighed.

Kommunen vil få et tilsynsansvar overfor de enkelte elever i forberedende grunduddannelse og skal løbende følge op på uddannelsesplanens gennemførelse for hver enkelt elev og på, at den unge fortsat via forberedende grunduddannelse er på vej mod uddannelse eller beskæftigelse.

I stk. 2, 2. pkt. foreslås det, at når det drejer sig om ændringer i den unges forløbsplan, som ikke indebærer ændringer af uddannelsesmålet eller forlængelse af uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen alene orienteres om.

Efter den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 6, skal uddannelsesplanen revideres indtil eleven fylder 18 år, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. I 10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolen, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

For at uddannelsesplanen skal kunne fungere som et brugbart værktøj, slås det med den foreslåede bestemmelse i udkastets § 2 f, stk. 3, 1. pkt., fast, at uddannelsesplanen skal revideres indtil den unge er fyldt 25 år, og indtil den unge har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der foreslås ikke fastsat bestemte tidspunkter for, hvornår revisionen skal foretages, idet revision efter bestemmelsen skal ske, når det er påkrævet i forhold til nye eller ændrede oplysninger. Fast tilknytning til arbejdsmarkedet indebærer, at den unge er i beskæftigelse i minimum 20 timer ugentligt. Hvor det i den gældende bestemmelse er fastsat, at uddannelsesplanen skal revideres indtil eleven fylder 18 år, er der således med lovforslaget tale om en udvidelse af bestemmelsen, idet pligten til at revidere uddannelsesplanen efter forslaget ikke længere ophører ved den unges fyldte 18. år. Udvidelsen er en følge af »Aftale om bedre veje til uddannelse og job«, hvorefter kommunen pålægges ansvaret for unge under 25 år i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Hvis den unge under 25 år ophører med sin uddannelse eller beskæftigelse, er det hensigten, at uddannelsesplanen på ny skal tages op og revideres.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med den unge, og for unge under 18 år tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

Som led i arbejdet med en sammenhængende kommunal ungeindsats skal kommunerne således efter forslaget have ansvaret for den unges uddannelsesplan. Kommunens arbejde med den unge skal understøttes af uddannelsesplanen, som anvendes som fagligt værktøj, hvor uddannelsesplanen foreslås at være omdrejningspunktet for den unges forløb. Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på både kort og langt sigt på tværs af kommunale enheder, sådan at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal fortælles forfra i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger.

Har den unge fået uddannelsespålæg efter bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtager sociale indsatser efter lov om social service, skal dette således fremgå af uddannelsesplanen.

Det bemærkes, at det kommende lovforslag om mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer forventes at træde i kraft den 1. juli 2018. Efter gældende lov er der intet til hinder for, at arbejdet med uddannelsesplanen ses i sammenhæng med andre indsatser i kommunen, hvis det skønnes nødvendigt og for, at arbejdet med uddannelsesplanen allerede fra den 1. juli 2018 vil kunne anvendes som en helhedsorienteret plan, hvis betingelserne herfor er opfyldte, og dette i øvrigt vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til den unges ressourcer og udfordringer.

Formålet med udarbejdelsen af uddannelsesplanen er efter lovforslaget i overensstemmelse med det hidtidige formål med anvendelse af uddannelsesplaner, nemlig at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk forløb, der forankrer den unge i uddannelse og beskæftigelse. Der arbejdes i dag med uddannelsesplaner mange steder i skole-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet, herunder for ikkeuddannelsesparate elever i 8. klasse, ved tilrettelæggelsen af undervisningen i 10. klasse, ved tilmelding til ungdomsuddannelserne i forlængelse af 9. og 10. klasse, ved tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, i forbindelse med 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse samt i jobcentret, når den unge skal formulere uddannelses- og jobmål.

Uddannelsesplanerne er forskellige afhængig af den unges situation, fx om den unge går i skole, skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller beskæftigelse, eller om den unge får et pålæg til at gå i gang med en uddannelse. Fælles for disse uddannelsesplaner er, at de har til formål at hjælpe den unge på vej til på sigt at blive forankret i uddannelse eller beskæftigelse.

Kommunernes arbejde med at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan skal med lovforslaget stå klart for den unge, således at den unge oplever, at alle de kommunale indsatser har til formål at gøre den unge selvhjulpen. Kommunerne skal således bruge uddannelsesplanerne som fagligt værktøj, der skal understøtte en tværgående og sammenhængende indsats, som tager udgangspunkt i den unges behov. Det er hensigten, at arbejdet med den unges uddannelsesplan tilrettelægges, således at den unge i størst muligt omfang tager ejerskabet over egen uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen skal efter forslaget understøttes digitalt via en udvidelse af det fælles datagrundlag, som vil give et overblik over den unges uddannelsesaktiviteter. Oplysninger om bl.a. uddannelsespålægget fra jobcentret og uddannelsesplanen samordnes, så det fremstår som én samlet kommunal plan for de unge. Det indebærer, at der skal være et sikkert dataetisk perspektiv på omfanget af informationer, der indhentes og følger de unge i det fælles datagrundlag. Behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning, herunder kravet om, at data skal være relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, der behandles og ikke opbevares længere end strengt nødvendigt. Der henvises til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 1, nr. 28, med tilhørende bemærkninger.

Formålet med den kommunale ungeindsats ophører senest, når den unge fylder 25 år, har gennemført en ungdomsuddannelse eller fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet har dog fortsat et selvstændigt behov for visse oplysninger indtil den unges fyldte 30. år til brug for den fortsatte uddannelsesrettede indsats for modtagere af uddannelseshjælp. Data om den unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højst afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job vil således fremgå af det fælles datagrundlag indtil den unges fyldte 30. år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats.

Uddannelsesplanen, herunder eventuelt uddannelsespålæg, kan efter forslaget udgøre den helhedssorienterede indsats for såvel den unge som de involverede myndigheder og øvrige aktører. Uddannelsesplanen skal således kunne koordinere de indsatser, som den unge måtte få på tværs af kommunale enheder, herunder knyttet til fx uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Relevante oplysninger fra uddannelsesplanen skal tilgå de uddannelsessteder, som den unge går på. De relevante oplysninger skal fremgå fra grundskolen til afslutning af en kompetencegivende uddannelse. Særligt for unge, der falder fra en uddannelse og derefter søger uddannelseshjælp eller unge, som er berettigede til uddannelseshjælp, men som af forskellige grunde ikke tager imod hjælpen og tilhørende tilbud, er det vigtigt, at oplysninger om den unges situation fremgår af planen.

Relevante oplysninger kan være fx behov for specialpædagogisk bistand, erfaringer fra samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), læsevejledning, turboforløb, hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering i kommunen, sociale indsatser, misbrugsindsats og kontaktpersoner.

Baggrundsoplysninger og historik om den unge skal derfor kunne fremfindes, hvorved den unge undgår at skulle oplyse om det samme i forskellige enheder i kommunen. Samtidig er det hensigten at bibringe kommunen et overblik over den unges samlede aktuelle situation og baggrund som grundlag for at kunne yde bedre hjælp og vejledning og foreslå den unge mere målrettede og relevante tilbud og aktiviteter.

Det er sigtet, at overvejelser om den unges boligsituation skal indgå i udarbejdelsen af den unges uddannelsesplan, herunder om den lokale infrastruktur understøtter en smidig transport til og fra uddannelsesinstitutionen eller beskæftigelsen for den unge. I denne sammenhæng kan det fx være relevant at undersøge, om kommunen råder over ungdomsboliger eller kollegieværelser, der er placeret, så de letter den unges skolevej.

Med hensyn til uddannelsesplanen for elever fra 9. klasse i grundskolen skal denne som hidtil være et værktøj til brug for elevens valg af uddannelse. Har eleven i 8. og 9. klasse brug for øvrige indsatser, som er relevante i forhold til videre uddannelse eller beskæftigelse, som fx sociale indsatser eller i forbindelse med samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi (SSP), er det hensigten, at dette tillige indgår i den plan, der skal udarbejdes for at eleven kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Disse indsatser beskrives i elevplanen i 8. klasse og i uddannelsesplanen i 9. klasse. De nævnte indsatser indgår ikke i tilmeldingen til ungdomsuddannelserne, men viderebringes på anden vis, hvis dette er nødvendigt og relevant for uddannelsesinstitutionens organisering og tilrettelæggelse af undervisningen.

For elever fra 8. klasse i folkeskolen drejer det sig som hidtil om, at det af elevplanen bl.a. skal fremgå, hvilke mål eleven har for uddannelse efter folkeskolen. Det er skolens leder, der som administrativ og pædagogisk leder er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen (og skolebestyrelsen), og som derfor skal sikre, at det fremgår af elevplanen, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse. Ligeledes skal skolelederen sikre, at oplysninger om standpunktskarakterer er afgivet i karakterdatabasen.

For 15-17-årige unge, som har opfyldt undervisningspligten, men som ikke følger deres uddannelsesplan ved efter grundskolen at være i uddannelse eller beskæftigelse, er det i dag Ungdommens Uddannelsesvejledning som sammen med den unge skal revidere planen. Efter lovforslaget vil det være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om disse opgaver, som Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fortsat skal varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning eller om funktionerne skal overgå til andre enheder i kommunen. For en ung på forberedende grunduddannelse, der sigter mod en erhvervsuddannelse, skal kommunen sikre, at der tilrettelægges et forløb, så også eventuelle overgangskrav til hovedforløbet kan honoreres, og at dette fremgår af uddannelsesplanen. Forløbet tilrettelægges, så den unge så vidt muligt kan påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter afslutningen af forberedende grunduddannelse.

Uddannelsesplanen udgør derudover grundlaget for tilrettelæggelsen af og opfølgning på indholdet i den unges forløb i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne uddannelsesplan, der i stor udstrækning anvendes af den skole eller institution, hvor den unge er indskrevet, indeholder en række oplysninger om, hvordan den konkrete undervisning skal tilrettelægges. Det er hensigten at ændre uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, sådan at der udarbejdes en plan dels for den unges mål m.v. med uddannelsen og dels en forløbsplan, som beskriver indholdet i den unges konkrete forløb på uddannelsen.

Til nr. 13

Det følger af gældende lovs § 2 g, stk. 5, at for elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder, eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse.

Det foreslås, at der i stk. 5 indsættes et nyt punktum, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis eleven ønsker at gå i forberedende grunduddannelse, vil skulle foretage en målgruppevurdering efter den foreslåede § 2 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Efter det forslag skal kommunalbestyrelsen foretage en målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse og eventuelt til øvrige tilbud af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i minimum halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslaget i § 2 g, stk. 5 skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag således ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Til nr. 14

Det fremgår af gældende lovs § 2 g, stk. 8, at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vurderingen af uddannelsesparathed i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.

Det følger af den i lovforslagets § 1, nr. 15, foreslåede indsættelse af et nyt stk. 9, at forældre og elever, som søger om optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, og som er vurderet ikkeuddannelsesparate i 9. klasse, ikke kan forlange, at den ønskede uddannelsesinstitution foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

Det foreslås, at der i stk. 8 indsættes en henvisning til det nye stk. 9, som med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås indsat i lovens § 2 g. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 2 g, stk. 8, at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vurderingen af uddannelsesparathed i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.

Muligheden for at forlange, at der foretages en ny vurdering af uddannelsesparatheden for elever, som bliver vurderet ikkeuddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning, blev indført ved § 2 g, stk. 4, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende A, L 194, som fremsat, side 23) til denne bestemmelse, at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse eller til en erhvervsuddannelse, har forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, mulighed for at få efterprøvet vurderingen af en institution, der udbyder uddannelsen. Hvis den unge vurderes uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, har den unge retskrav på optagelse i samme udstrækning, som hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning havde foretaget vurderingen. Lovændringen vedrørte ikke retskrav på optagelse på 2-årig hf efter 9. klasse, da retskrav på optagelse for denne elevgruppe først blev indført med § 74, stk. 5, i lov om de gymnasiale uddannelser, med virkning fra skoleåret 2017-18.

De gældende regler om optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse findes i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Det er bl.a. en forudsætning for at have retskrav på optagelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse, at eleven er vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser. Hvis eleven ikke opfylder betingelserne for at have retskrav på optagelse, f.eks. fordi eleven ikke er vurderet uddannelsesparat, kan eleven eventuelt optages efter en konkret vurdering efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 5.

Som led i implementering af aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 er reglerne om retskrav på optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse med henblik på påbegyndelse af undervisning fra skoleåret 2019/20 reguleret i §§ 7, 9 og 10 i lov om de gymnasiale uddannelser og ikrafttræden heraf i lovens § 74, stk. 4. Også efter disse regler er det en forudsætning for at have retskrav på optagelse, at eleven er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Ansøgere til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse efter §§ 7, 9 eller 10 i lov om de gymnasiale uddannelser, fx fordi de ikke er vurderet uddannelsesparate, og som fastholder sit ønske, vil få foretaget en konkret vurdering af den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, jf. § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgeren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse. Det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende A, L 58, som fremsat, side 66) til bestemmelsen, at institutionen til brug for vurderingen dels skal anvende en centralt stillet optagelsesprøve og dels gennemføre en samtale med ansøgeren. Den centralt stillede optagelsesprøve, som vil blive udviklet til formålet, vil have fokus på at afdække ansøgerens faglige niveau. Samtalen skal bl.a. være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det er således hensigten, at den konkrete vurdering efter § 11 i lov om de gymnasiale institutioner vil komme til at udgøre den fornyede vurdering af uddannelsesparathedsvurderingen, som fremgår af denne § 2 g, stk. 8, 1. pkt. i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der er ikke i lov om de gymnasiale uddannelser en tilsvarende bestemmelse om, at ansøgere til den 2-årige hf-eksamen efter 9. klasse, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse efter lovens § 9 (fra skoleåret 2019-20), jf. § 74, stk. 4 (for skoleårene 2017-18 og 2018-19), herunder fordi de er vurderet ikkeuddannelsesparate, skal have mulighed for at blive optaget efter en konkret vurdering. Dette er imidlertid ikke afspejlet udtrykkeligt i § 2 g, stk. 8, 1. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. eller i øvrigt i forarbejderne hertil.

Det følger af det foreslåede stk. 9, at muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat i henhold til stk. 8, ikke finder anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Herved ryddes den tvivl af vejen, der måtte have fulgt af, at det ikke er fremgået udtrykkeligt af bestemmelsen, at muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, ikke finder anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, men alene har kunnet udledes af lov om de gymnasiale uddannelser.

Gældende lovs § 2 g indeholder bestemmelserne om vurdering af uddannelsesparathed, herunder specifikke bestemmelser om ikkeuddannelsesparate elever, der ønsker at fortsætte i 10. klasse.

Det foreslåede stk. 10 indeholder forslag til en bestemmelse om ikkeuddannelsesparate elever, som ønsker optagelse i forberedende grunduddannelse. Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen for en elev, som er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er vurderet ikkeuddannelsesparat, hvis eleven ønsker at gå i forberedende grunduddannelse, efter den foreslåede § 2 k i lovforslagets § 1, nr. 16, foretage en målgruppevurdering. Der henvises til § 2 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger. Der henvises endvidere til § 1, nr. 12, med tilhørende bemærkninger. Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag således ses i sammenhæng med, at der i medfør af de samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlige forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Til nr. 16

Det foreslåede kapitel 1 d er nyt og indeholder forslag til regulering af kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse i forhold til den kommunale ungeindsats. Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at der i medfør af de samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. For de fleste unge under 25 år, som har brug for en forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, vil forberedende grunduddannelse være det mest hensigtsmæssige tilbud. Det vil dog fortsat være formålet, at den unges interesser og kompetencer skal afdækkes bredt med henblik på i samarbejde med den unge at nå frem til det uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige tilbud, som vurderes at være det mest relevante for den pågældende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås i § 2 j, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der sker koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. De indsatser, som kommunen iværksætter, skal således koordineres på tværs af kommunale enheder.

Dette skal bidrage til at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det følger af forslaget til § 2 j, stk. 2, at kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne har også hidtil haft mulighed for at etablere koordinerede indsatser på tværs af forskellige enheder, fx i form af styrkede netværk på tværs af forvaltningerne. .

I den forbindelse skal kommunerne tage stilling til, hvordan de på ungeindsatsområdet vil sikre ansvar for opfyldelse af og information om deres ligestillingsforpligtelse i medfør af ligestillingslovens § 4. I ligestillingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 om ligestilling af kvinder og mænd, er det således fastsat, at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Formålet med kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, sådan at unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere sin egen sag og indsats. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af indsatsen iagttage, at det sker på en sådan måde, at den unge ikke klientgøres.

Undervisningsministeriet vil tage initiativ til, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante ministerier og KL, som skal have fokus på implementering af den kommunale ungeindsats.

Det følger af forslagets § 2 j, stk. 3, at kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år skal varetages. Oplysninger herom skal efter forslaget tillige offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Det er hensigten, at arbejdet i den nævnte arbejdsgruppe skal danne grundlag for kommunernes organisering af ungeindsatsen.

Der vil skulle være et tæt samspil mellem kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats og skolerne og institutionerne om den enkelte unge. Den lokale institution vil ofte have flere kommuner, som alle arbejder med kommunale ungeindsatser i sit dækningsområde. Derfor skal den enkelte kommune offentliggøre, hvordan den har organiseret arbejdet med ungeindsatsen, og hvordan vejledningsopgaverne skal varetages, herunder hvordan Ungdommens Uddannelsesvejlednings funktioner videreføres. Kommunen skal endvidere meddele den lokale institution, hvem der er de relevante kontaktpersoner for institutionen. Det er hensigten, at oplysninger om organiseringen af ungeindsatserne i kommunerne indsamles i forlængelse af den lokale proces om institutionsdannelsen, og at oplysningerne anvendes til deling mellem kommunerne med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for en hensigtsmæssig organisering. Der skal sikres en erfaringsopsamling og vidensdeling mellem de forskellige kommuners indsatser overfor de unge. Det er endvidere hensigten, at oplysninger om organiseringen af ungeindsatsen i kommunerne skal anvendes i forbindelse med den følgeforskning, der foreslås iværksat i forlængelse af lovforslaget.

Lovforslaget indebærer, at kravet om at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes. Det foreslås således, at den opgaveportefølje, som Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fremover skal videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme, som bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere en samlet tværgående ungeindsats, hvor ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret. Kommunerne kan i øvrigt vælge at videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som i dag, men det skal være inden for rammerne af den samlede kommunale ungeindsats.

Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center).

Det foreslås i § 2 j, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker en kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, som indebærer, at kommunen skal tage kontakt til den unge flere gange årligt med tilbud on vejledning og hjælp til at komme i beskæftigelse. Fast tilknytning indebærer, at den unge er i beskæftigelse mindst 20 timer om ugen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

I lovforslagets § 2 j, stk. 5, er der oplistet en række af de funktioner og opgaver, som kommunalbestyrelsens arbejde med den kommunale ungeindsats foreslås at omfatte:

Efter nr. 1) foreslås det, at kommunalbestyrelsen som hidtil skal være forpligtet til at udarbejde uddannelsesplanen i samarbejde med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkredet. Denne opgave svarer til kommunalbestyrelsens hidtidige opgaver efter lovens kapitel 1 b. Hvor det i den gældende bestemmelses § 2 c, stk. 6, er fastsat, at uddannelsesplanen skal revideres indtil eleven fylder 18 år, er der imidlertid med lovforslaget tale om en udvidelse, idet pligten til at revidere uddannelsesplanen efter forslaget ikke længere ophører ved den unges fyldte 18. år. Da den kommunale ungeindsats efter forslaget er for unge under 25 år, vil uddannelsesplanen i overensstemmelse hermed skulle revideres ved behov indtil den unges fyldte 25. år. Der henvises til forslaget til § 2 f, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Efter nr. 2) skal kommunalbestyrelsen varetage opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning.

I nr. 3) foreslås det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal varetage vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v. Opgaverne efter nr. 2) og 3) svarer til de opgaver, som kommunalbestyrelsen allerede i dag er pålagt, hvor en række af opgaverne varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning på vegne af kommunalbestyrelsen.

Efter nr. 4) skal kommunalbestyrelsen beskrive kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder specialpædagogisk bistand på baggrund af hidtidigt skoleforløb, hidtidig pædagogisk vurdering samt socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan. Dette er nyt i forhold til den gældende lovgivning. Forslaget træder ikke i stedet for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden lovgivning. Kommunens vurdering af hvorvidt der er koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal derfor ske inden for rammerne af de relevante sektorlovgivninger. Det indebærer, at kommunens ansvar på uddannelsesområdet efter dette forslag kan ses i sammenhæng med andre områder og de herunder hørende sektorlove, som er relevante i relation til at give alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige tilbud.

Efter nr. 5) skal kommunalbestyrelsen sørge for tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen har allerede i dag forpligtelse til at tilvejebringe praktikpladser på erhvervsgrunduddannelsen.

Efter forslaget skal institutioner, som udbyder forberedende grunduddannelse, således spille en central rolle i forhold til den enkelte elevs praktikaftale, hvorved eleven kan være tryg ved, at der er voksne i det nære miljø, som er tæt på praktikstederne I det samtidigt fremsatte forslag om forberedende grunduddannelse foreslås der givet bemyndigelse til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik. Det fremgår endvidere af forslaget om forberedende grunduddannelse, at kommunerne har mulighed for at etablere virksomhedsmentorordninger.

I nr. 6) foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal koordinere opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik. Koordineringsforpligtelsen er ny i forhold til gældende lovgivning.

Ligeledes som nyt foreslås det i nr. 7), at kommunalbestyrelsen skal foretage målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse. Målgruppevurderingen foretages eventuelt til andre tilbud end forberedende grunduddannelse. Vurderingen skal efter forslaget foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på uddannelse og job. Der henvises til bemærkningerne til § 2 k nedenfor.

Det foreslås i nr. 8), at kommunalbestyrelsen skal foretage opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, som har afsluttet forberedende grunduddannelse. Forslaget er en udvidelse for så vidt angår kommunens forpligtelser for unge under 25 år, jf. forslagets § 2 j, stk. 2, og forslaget er tillige en følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse.

Efter forslaget i nr. 9), skal kommunalbestyrelsen varetage opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det er nyt, at disse opgaver skal koordineres af den kommunale ungeindsats indtil den unges fyldte 25. år. Kommunen får dermed et særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Det foreslås, at indsatsen kan suppleres med afklaringsforløb i forhold til den unges videre muligheder for uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye forberedende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelser i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

Det foreslås i nr. 10), at kommunalbestyrelsen skal vedligeholde og ajourføre det fælles datagrundlag, jf. forslaget til kapitel 4 b. Der henvises til forslagets § 1, nr. 28, samt bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås som nr. 11), at kommunalbestyrelsen etablerer en kontaktpersonordning til unge, som har behov herfor. Der henvises til forslaget til § 2 l, samt bemærkningerne hertil. Forslaget til § 2 j, stk. 5, nr. 1-11, indeholder således opgaver, som kommunalbestyrelsen hidtil har varetaget og tillige, som følge af forslaget om en kommunal indsats for unge under 25 år, koordinering mv. af nye ansvarsområder og funktioner.

Efter forslaget til § 2 j, stk. 6, skal kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. stk. 5, nr. 2, udover folkeskoler tillige omfatte de friskoler og private grundskoler, der ligger i kommunen, samt efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler.

Efter forslaget til § 2 j, stk. 7, skal kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v. koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse samt med jobcentrenes arbejde. Koordineringen skal understøtte, at virksomhederne har få og brede kontaktflader til kommunen. Tilrettelæggelsen af praktikforløbet skal ske i samarbejde med den forberedende grunduddannelses-institution, som skal sikre den faglige standard og fastsætte individuelle kompetencemål for forløbet.

Allerede i dag har kommunerne en række forskellige opgaver i forhold til praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser. Indsatserne afhænger af, om praktikken vedrører elever i grundskolen, forpligtelse til at fremskaffe praktikpladser til erhvervsgrunduddannelsen eller etablering af praktikmuligheder for ledige i beskæftigelsesindsatsen. Med forslaget er det hensigten at sikre, at kommunalbestyrelsen koordinerer og sammentænker de opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, og at virksomhederne derved oplever en mere koordineret indsats og en lettere indgang til kommunen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter § 2 k, stk. 1 foretager målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse og eventuelt til øvrige tilbud af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i minimum halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Det foreslås endvidere som en undtagelse, at unge, der har gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, gives adgang til forberedende grunduddannelse. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse alene skal gælde for unge, der har færdiggjort den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af, at der vil være unge, som efter at have gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er blevet modnet og har tilegnet sig færdigheder, der betyder, at de vil kunne gennemføre og drage nytte af forberedende grunduddannelse med henblik på at opnå adgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. De øvrige betingelser for at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse, som foreslås i § 2 k. stk. 1, 1. pkt., og som er nævnt ovenfor, gælder også for unge, som har gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det er hensigten, at personer, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, tillige af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor institutionen for forberedende grunduddannelse er beliggende, kan målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.

Målgruppevurdering bliver efter forslaget en ny opgave for kommunalbestyrelsen. Hvis målgruppevurderingen fører til, at den unge optages på forberedende grunduddannelse, skal det fremgå af den unges uddannelsesplan, hvilket spor den unge følger og varigheden af forløbet. Hvis tilbuddet skal afkortes eller forlænges, skal det ligeledes fremgå af den unges uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen vil således skulle godkende ændringen.

Det foreslås i § 2 k, stk. 2, at målgruppevurderingen skal foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Det forventes, at nogle unge vil blive vurderet til ikke umiddelbart at tilhøre målgruppen for forberedende grunduddannelse, fx fordi den unge har sociale eller personlige vanskeligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil få gavn af et mere specialiseret behandlingstilbud. Andre unge vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen, fordi de vurderes at tilhøre målgruppen for undomsuddannelse for unge med særlige behov. Der vil også være unge, hvis langsigtede interesser bedst varetages ved et skoleophold på de frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskole, efterskoler eller TAMU. Der kan endvidere være tale om forløb i regi af oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler m.v.

Det foreslås i § 2 k, stk. 3, at unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, efter anmodning kan målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.

Målgruppen omfatter ikke unge på 25 år og derover samt unge under 25 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job med et omfang af mere end halvtidsbeskæftigelse. Definitionen på halvtidsbeskæftigelse vil være mindst 20 ugentlige arbejdstimer. Dog skal unge under 25 år, der er i beskæftigelse eller på anden måde er selvforsørgende, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, have ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse, hvis de ønsker det. Det er dermed ikke en forudsætning, at den unge siger sit arbejde op for at kunne komme i betragtning.

Endvidere kan personer på 25 år og derover målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil være det mest virksomme tilbud til den unge.

Efter § 2 k, stk. 4, foretages målgruppevurderingen ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale eller personlige udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har sociale eller personlige udfordringer, som har indflydelse på den unges videre uddannelse tages udgangspunkt i 1) motivation for uddannelse og lyst til læring 2) generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse 3) selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger 4) mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær 5) samarbejdsevne og 6) respekt, herunder forståelse for andre mennesker.

Efter forslagets § 2 k, stk. 5, kan der som supplement til målgruppevurderingen etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Hvis afsøgningsforløbet viser, at den unge tilhører målgruppen, kan der træffes beslutning om, hvilken af de tre grunduddannelser i forberedende grunduddannelse, den unge skal begynde på. Afsøgningsforløbet tager sigte på at vurdere den unges praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurdering) i forhold til udbytte af at gennemføre forberedende grunduddannelse. De nærmere regler om proceduren og frister for målgruppevurderingen, herunder afsøgningsforløb, vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Det foreslås i § 2 k, stk. 6, at hvis målgruppevurderingen viser, at den unge ikke tilhører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering seks måneder efter, at vurderingen er foretaget.

Efter forslagets § 2 k, stk. 7, fastsætter Undervisningsministeriet nærmere regler om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen. De nærmere regler vil blandt andet skulle indeholde regler om, at personer over 25 år i særlige tilfælde kan målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse. Vurderingen af, om en ung er omfattet af målgruppen for forberedende grunduddannelse, vil under alle omstændigheder være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det indebærer bl.a., at vurderingen af, hvorvidt en ung tilhører målgruppen til forberedende grunduddannelse, skal begrundes.

Undervisningsministeriet har til hensigt at udarbejde bekendtgørelse om procedure og frister m.v. for målgruppevurderingen samt tillige at udarbejde en vejledning til brug for den kommunale ungeindsats' målgruppevurdering.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter § 2 l, stk. 1, har ansvaret for, at der udpeges en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge den unge og støtte den unge frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Der skal efter forslaget være tale om én gennemgående kontaktperson, sådan at den unge kan følges i overgangene mellem uddannelser eller mellem uddannelse og job og få støtte til fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og opgaver. Det afgørende vil være, at den unge har én kontaktperson. Kontaktpersonens hovedopgave er at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan for dermed at komme godt videre i livet.

For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale indsatser. Kontaktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have én kontakt til kommunen. For andre unge med et særligt behov for støtte til at få struktur på livet og mestre hverdagen, vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, herunder at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det er centralt, at kontaktpersonen er i stand til at være en autoritet, der kan sætte sig ind i den unges situation, og som hele tiden har øje for, at indsatsen skal bidrage til at gøre den unge selvhjulpen.

Forslaget om tildeling af kontaktperson erstatter ikke servicelovens bestemmelser, hvorefter særligt sårbare unge har krav på en kontaktperson. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter dette forslag og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner. Dette forslag træder ikke i stedet for bestemmelserne om kontaktperson til unge på det sociale område, men forslaget indgår som led i en bredere indsats over for de unge under 25 år, som har behov for en særlig indsats.

Det foreslås i § 2 l, stk. 2, at kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til fx forberedende grunduddannelse eller andre personer, som lever op til de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Hvis den unge allerede har en velfungerende mentorrelation skal kommunen overveje, om denne mentor kan ansættes som kontaktperson. Kommunen beslutter, under hensyn til at forskellige unge kan have varierende behov for tilgængelighed, i hvilket omfang kontaktpersonen skal være tilgængelig, herunder om der er behov for tilgængelighed på skæve tidspunkter uden for skoletiden.

Det foreslås i § 2 l, stk. 3, at en kontaktperson til unge kan tildeles unge fra grundskolens 8. klasse.

Efter forslagets stk. 4 ophører kontaktpersonordningen, når den unge er forankret i ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis den unge ikke fuldfører en uddannelse eller bliver ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.

Kontaktpersoner, som kommunen udpeger, skal være myndige og godkendt af kommunen, herunder med indhentning af straffeattest og børneattester. Kommunen har instruktionsbeføjelser over for kontaktpersonen, der handler på kommunens vegne i relationen til den unge. Dette gælder også, selvom kontaktpersonen er hentet i civilsamfundet. Det er hensigten, at kommunen nøje skal overveje og beslutte, hvem der skal være den unges kontaktperson, og der skal lægges vægt på, at der i videst muligt omfang er kontinuitet i kontaktpersonordningen. Kommunerne skal inddrage den unge i valg af kontaktperson og tilstræbe den unges accept af valg af kontaktperson.

Med henblik på at skabe ensartede vilkår på tværs af kommuner vil der blive udarbejdet en vejledning, hvori det tydeliggøres, hvilke kriterier kommunerne kan lade indgå i overvejelserne om valg af kontaktperson. I vejledningen er det hensigten, at det skal fremgå, at den gennemgående kontaktperson vil blive forankret i den eller de enheder i kommunen, som arbejder med ungeindsatser. Der kan være tale om en uddannelsesvejleder eller anden ressourceperson ansat i kommunen, der får opgaven som kontaktperson som særskilt ansvar over for kommunen og derved under instruktion fra kommunen. Det vil også, som nævnt, kunne være en person med tilknytning til forberedende grunduddannelse eller civilsamfundet. Det afgørende er, at vedkommende udfører opgaven for kommunen, og at det er en person, som den unge har tillid til. Kontaktpersonens støtte af den unge skal tage udgangspunkt i den unges konkrete sociale og personlige udfordringer, og skal bygge på en målrettet, koordineret og individuelt tilrettelagt socialfaglig indsats, som inkluderer sociale faktorer uden for skolen og som er funderet i et tværfagligt løft af den unge. Kontaktpersoner skal så vidt muligt være gennemgående, sådan at kontaktpersonen kan følge den unge gennem det samlede forløb og bistå den unge og eventuelt forældrene i forhold til den unges behov ved løbende kontakt med offentlige myndigheder og sagsbehandling. Det er sigtet, at der skal være formulerede kompetencekrav, men ikke uddannelseskrav til kontaktpersonen.

Kontaktpersonfunktionen ophører, når den unge er forankret i ungdomsuddannelse eller når den unge har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men den kan genetableres, hvis den unge alligevel falder fra eller bliver ledig inden det fyldte 25. år. For at den unge kan betragtes som værende forankret i en ungdomsuddannelse eller være fast tilknyttet arbejdsmarkedet, skal den unge ikke længere have brug for særlig støtte til fastholdelse i uddannelsen eller beskæftigelsen.

Til nr. 17

Efter gældende lovs § 3, stk. 3, 1. pkt., skal Ungdommens Uddannelsesvejledning endvidere vejlede unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse.

Det følger af forslaget til ændring af stk. 3, 1. pkt., at den omhandlede vejledning også vil skulle omfatte unge, der har forladt forberedende grunduddannelse. Der er tale om en ændring som følge af, at der etableres en ny forberedende grunduddannelse, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom.

Til nr. 18

Efter gældende lovs § 5, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.

Med forslaget til affattelse af stk. 3 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, samt tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l.

Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være krav om etablering af mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden overgangsindsats. Mentorordningerne mv. foreslås afløst af målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse samt en ny kontaktpersonordning.

Efter gældende lovs § 5, stk. 4, skal vejledningen, herunder etablering af mentorordninger som nævnt i stk. 3, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.

Det følger af den foreslåede affattelse af stk. 4, at vejledningen, herunder vejledning om forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. forslaget til stk. 3 og den i § 1, nr. 16, foreslåede § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.

Der henvises til den foreslåede § 2 k og § 2 l i lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger.

De foreslåede stk. 3 og 4, skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlige forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Til nr. 19

Den gældende bestemmelse i § 5, stk. 5, indeholder bemyndigelse til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mentorordninger og anden indsats som nævnt i stk. 2-4.

Det foreslås at ophæve stk. 5. Forslaget er en følge af forslaget om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning.

Der henvises til bemærkningerne til § 2 l, jf. lovforslagets nr. 16.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende lovs § 9, stk. 1, at varetagelsen af vejledningsopgaven skal ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter. Efter § 9, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

§ 9, stk. 1 og 2, foreslås ophævet. Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være krav til, hvordan vejledningsindsatsen nærmere skal organiseres i kommunen. Efter forslaget vil det herefter blive op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale ønsker, prioritering og behov at afgøre, hvorvidt uddannelses- og erhvervsvejledningen fortsat skal varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, eller om man i kommunen ønsker at nedlægge den lokale enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning, fordi det lokalt skønnes at kunne varetages mere hensigtsmæssigt af andre enheder inden for kommunen. Det vil også være op til lokal beslutning, hvordan den kommunale ungeindsats vil skulle benævnes.

De opgaver, som Ungdommens Uddannelsesvejledning i dag varetager, vil fortsat skulle varetages af kommunalbestyrelsen, men med forslaget får kommunalbestyrelsen frihed til at tilrettelægge vejledningsindsatsen på baggrund af lokale ønsker, prioritering og behov i en anden organisatorisk ramme.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i forhold til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, jf. gældende lovs § 2, stk. 1, som ikke berøres af nærværende lovforslag. Tilsvarende vil uddannelses- og erhvervsvejledningen fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, jf. gældende lovs § 2, stk. 2. Uddannelseskravet gælder, uanset om det vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center samt dettes benævnelse.

Endvidere henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, 6 og 7.

Til nr. 21

Efter den gældende lovs § 12 d, stk. 1, 1. pkt., skal uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, underrette grundskolerne, udbydere af 10.-klasses-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen.

Det foreslås, at institutioner for forberedende uddannelse tilføjes i opregningen af, til hvem ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal give underretning om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen.

Herved sikres det, at også institutioner for forberedende grunduddannelse får del i de erfaringer, som ungdomsuddannelsesinstitutionerne har gjort sig i forbindelse med deres undervisningsvirksomhed. Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag således ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Der henvises til § 1, nr. 22 og 23, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 22

Efter gældende lovs § 12 d, stk. 1, 2. pkt., skal den underretning, som uddannelsesinstitutionerne, der udbyder ungdomsuddannelser, efter § 12 d, stk. 1, 1. pkt. skal give grundskolerne, udbydere af 10.-klasses-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen, ske på møder arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Møderne er efter bestemmelsen for repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og udbydere af 10. klasses-undervisning og vil fortsat arrangeres af kommunerne.

Herved sikres det, at også institutioner for forberedende grunduddannelse får del i de erfaringer, som ungdomsuddannelsesinstitutionerne har gjort sig i forbindelse med deres undervisningsvirksomhed. Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag således ses i sammenhæng med, at der i medfør af de samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Der henvises til § 1, nr. 21 og 23, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 23

Efter gældende lovs § 12 d, stk. 1, skal uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, underrette grundskolerne, udbydere af 10.-klasses-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det fremgår af lovens § 12 d, stk. 2, at de møder, der er nævnt i stk. 1, skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10.-klasses-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.

Det foreslås, at institutioner for forberedende uddannelse tilføjes i opregningen af, hvem der deltager i de møder, som er nævnt i stk. 1. Herved sikres det, at også institutioner for forberedende grunduddannelse får del i de erfaringer, som ungdomsuddannelsesinstitutionerne har gjort sig i forbindelse med deres undervisningsvirksomhed. Forslaget skal ligesom flere af de øvrige forslag i nærværende lovforslag således ses i sammenhæng med, at der i medfør af de samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Der henvises til § 1, nr. 21 og 22, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 24

Efter lovens § 15 a sørger undervisningsministeren gennem et nationalt dialogforum for, at relevante myndigheder, organisationer, foreninger m.v. kan fremsætte og drøfte synspunkter og vurderinger om alle forhold, der har betydning for uddannelses- og erhvervsvejledning.

Med forslaget om en ny affattelse af § 15 a vil det nationale dialogforum blive nedlagt.

Det følger endvidere af den foreslåede affattelse, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver undervisningsministeren om vejledning efter denne lovs § 5 for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Rådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om vejledning i forhold til forberedende grunduddannelse.

Af aftalen om bedre veje til uddannelse og job fremgår, at rådsstrukturen skal forenkles med henblik på etablering af en entydig og sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder og sikring af politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud, herunder at rådgivning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser udover de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver efter erhvervsuddannelseslovens § 35 om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, herunder den kombinerede ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse og produktionsskoletilbud. Rådets medlemmer er udpeget efter indstilling primært fra arbejdsmarkedets parter med henblik på også at kunne varetage organisationernes interesser.

Forslaget om at rådet fremover skal varetage vejledningsområdet sigter derfor på de uddannelsesområder, som rådet rådgiver om, og som er afspejlet i rådets sammensætning. Det betyder, at rådgivningen på vejledningsområdet efter lovforslaget vil skulle gives i forhold til erhvervsuddannelserne og forberedende grunduddannelse. Rådgivningen på vejledningsområdet vil efter forslaget skulle gives på et overordnet niveau. I relation til det forberedende område foreslås det, at rådet afgiver indstilling til ministeren i forhold til vejledningsområdet. Der sigtes her til den særlig målrettede vejledningsindsats, som skal tilrettelægges for de unge, som er i målgruppen til forberedende grunduddannelse.

Til nr. 25

Ifølge lovens § 15 varetager Undervisningsministeriet som Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning en række landsdækkende funktioner i forhold til bl.a. videns- og erfaringsopsamling, virtuel vejledning og koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelse, analyse- og prognosearbejde mv. Opgavevaretagelsen er sket i samarbejde med kommunerne.

Det følger af den foreslåede affattelse af § 15, at undervisningsministeriet fremover vil skulle foretage landsdækkende videns- og erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med lovens kapitel 4. Ministeriet kan tillige varetage analyse- og prognosearbejde og kan iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder. Opgavevaretagelsen vil forsat ske i samarbejde med kommunerne.

Forslaget indebærer, at bestemmelserne om et Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning ophæves. Forslaget vil ikke indebære ændringer af indholdsmæssig betydning. Benævnelsen Landscenter har ikke i praksis været anvendt, idet opgaverne er blevet varetaget af regi af Undervisningsministeriet og i samarbejde med kommunerne.

Til nr. 26

Det foreslås, at § 15 a ophæves, hvorved det nationale dialogcenter bliver nedlagt.

Af "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" fremgår, at rådsstrukturen skal forenkles med henblik på etablering af en entydig og sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder og sikring af politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud, herunder at rådgivning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser udover de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område.

Forslaget om at rådet fremover skal varetage vejledningsområdet sigter derfor på de uddannelsesområder, som rådet rådgiver om, og som er afspejlet i rådets sammensætning. Det betyder, at rådgivningen på vejledningsområdet efter lovforslaget vil skulle gives i forhold til erhvervsuddannelserne og forberedende grunduddannelse. Rådgivningen på vejledningsområdet vil efter forslaget skulle gives på et overordnet niveau. I relation til det forberedende område foreslås det, at rådet afgiver indstilling til ministeren i forhold til vejledningsområdet. Der sigtes her til den særlig målrettede vejledningsindsats, som skal tilrettelægges for de unge, som er i målgruppen til forberedende grunduddannelse.

Der henvises til § 1, nr. 24, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 27

Efter lovens § 15 b kan undervisningsministeren tillade, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning fraviger bestemmelserne i lovens §§ 2, 5 og 6, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, som led i forsøgs- og udviklingsarbejde.

Det foreslås, at muligheden for at fravige de nævnte bestemmelser i loven ophæves. Det vurderes, at der ikke er behov for at kunne fravige specifikke bestemmelser i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejde. Der vil dog fortsat være mulighed for, jf. forslaget til § 1, nr. 25, at Undervisningsministeriet kan iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

Til nr. 28

Det foreslås, at kapitel 4 b nyaffattes og de foreslåede bestemmelser om et fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (det fælles datagrundlag) vil således erstatte bestemmelserne i det gældende kapitel 4 b om indberetning og videregivelse af oplysninger.

Med de foreslåede bestemmelser vil reguleringen af funktioner og opgavevaretagelse i forhold til det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse blive målrettet i forhold til den kommunale ungeindsats, herunder uddannelsesplan, jf. nærmere nærværende lovforslag, samt en arbejdsmarkedsrettet indsats. Forslaget skal ligesom flere af de øvrige tiltag i nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at der i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse vil blive etableret en ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Herudover foreslås en opdatering af bestemmelserne i et dataetisk perspektiv.

Det foreslås således, at titlen på kapitel 4 b ændres, så det fremstår tydeligere, at kapitlet omhandler det fælles datagrundlag om unges uddannelsesforhold og beskæftigelsesmæssige status.

Efter gældende lovs § 15 c, stk. 1, skal uddannelsesinstitutioner, kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i regi af Undervisningsministeriet. Indberetning sker til brug for forvaltningen af den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning, herunder ved udarbejdelse af statistik.

Det fremgår af det foreslåede § 15 c, stk. 1, at uddannelsesinstitutioner, kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, samt en arbejdsmarkedsrettet indsats, elektronisk skal indberette oplysninger på individniveau om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Styrelsen for It og Læring.

Med forslaget til stk. 1 tydeliggøres, at det fælles datagrundlag, der oprindeligt er etableret i Undervisningsministeriets regi i 2010 over de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status, vil udgøre grundlaget for den nye kommunale ungeindsats, herunder i forhold til opgaven med udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, samt en arbejdsmarkedsrettet indsats. Formålet med datagrundlaget er således at give kommunerne det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen, kontaktperson m.v. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger.

Bestemmelsens stk. 1 udgør en uændret videreførelse af gældende ret for så vidt angår afgrænsningen af de myndigheder, der skal foretage en elektronisk indberetning af oplysninger til det fælles datagrundlag. Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, der skal foretage indberetning af oplysninger til det fælles datagrundlag.

Der vil tilsvarende overordnet set blive tale om en videreførelse af afgrænsningen af de hovedkategorier af oplysninger, som myndighederne skal indberette til det fælles datagrundlag. Indberetningspligten angår således også fremadrettet oplysninger på individniveau om de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status. Forslaget indebærer imidlertid en udvidelse af omfanget af oplysninger, der anses omfattet af de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status. Det sker for at understøtte, at den kommunale ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen.

Det fælles datagrundlag vil således fremadrettet tillige komme til at omfatte oplysninger om de uddannelsesaktiviteter, som den enkelte unge deltager i eller har deltaget i, f.eks. grundskole, 10. klasse, efterskole, højskole eller den ny forberedende grunduddannelse, jf. herom det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse. Efter nærmere aftale kan også indgå oplysninger om politiets og forsvarets uddannelser. Herudover vil indgå oplysninger om omfanget af en eventuel beskæftigelse. Den nærmere afgrænsning af nøjagtig, hvilke oplysninger der vil skulle indberettes til det fælles datagrundlag vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3.

Følgende oplysninger forventes at ville skulle indberettes eller indhentes til det fælles datagrundlag og herved indgå i det fælles datagrundlag til brug for den fælles kommunale ungeindsats:

Unge mellem 15-24 år: Oplysninger om den unges navn, bopæl og CPR-nr., uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsespålæg, uddannelsesstatus (inklusiv optagelse, afbrud og gennemførelse samt eventuelle ikke-beståede optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser), højst afsluttede uddannelse, risiko for frafald eller afbrud, en eventuel udpeget kontaktperson for den unge i regi af den kommunale ungeindsats og den unges ønsker til uddannelse og job. Hertil kommer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger i henhold lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (inklusiv oplysninger om optagelse, afbrud og gennemførelse), status på den unges beskæftigelse (deltidsbeskæftigelse, heltidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgrad) og status på den unges offentlige forsørgelse.

For unge mellem 25-29 årige: Oplysninger om den unges navn, bopæl og CPR-nr. samt uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, den unges højst afsluttede uddannelse, samt den unges ønsker og mål for uddannelse og job, jf. nærmere herom under bemærkningerne til den foreslåede § 15 d nedenfor.

Efter gældende lovs § 15 c, stk. 2, kan Undervisningsministeriet indhente oplysninger om beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Organisatorisk set er det Styrelsen for It og Læring, der i regi af Undervisningsministeriet stiller det fælles datagrundlag til rådighed for kommunerne. Det følger derfor af den foreslåede § 15 c, stk. 2, at Styrelsen for It og Læring til brug for det fælles datagrundlag kan indhente oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Forslaget indebærer herudover alene en lovteknisk justering i forhold til gældende ret. Der foreslås således en uændret videreførelse af adgangen til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret om de unges CPR-nr., løn og andet vederlag samt løn- og ansættelsesperiode til brug for det fælles datagrundlag med det formål at give kommunerne mulighed for at vurdere, om den unge opfylder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller skal tilbydes vejledning.

Efter den gældende lovs § 15 c, stk. 3, kan Undervisningsministeriet indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse. Denne bestemmelse foreslås ikke videreført, da adgangen til at indhente oplysninger ikke er anvendt i praksis.

Efter den gældende lovs § 15 e, 1. og 2. pkt., kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger, ligesom ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der er omfattet af lovens kapitel 4 b.

Det følger af den foreslåede § 15 c, stk. 3, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om hvilke oplysninger myndighederne skal indberette hertil. Forslaget indebærer en videreførelse af den gældende bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler, om hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om hvilke præcise oplysninger myndighederne skal indberette hertil.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet med det formål at sikre en større gennemsigtighed omkring det fælles datagrundlag, så det står klart for de enkelte myndigheder, herunder kommuner og uddannelsesinstitutioner, i hvilket omfang og hvornår de har en indberetningspligt i forhold til oplysninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status, og hvilke nøjagtige data myndighederne skal indberette til brug for datagrundlaget, herunder til sikring af en ensartethed i detaljeringsgraden i forhold til de data, der er omfattet af indberetningspligten. Der henvises til beskrivelsen af oplysningstyper foran.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende lovs § 15 d, stk. 1, må det fælles datagrundlag kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 30 år af betydning for tilrettelæggelse af og opfølgning på indsatsen efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning over for de unge.

Det følger af den foreslåede § 15 d, stk. 1, at det fælles datagrundlag kun må omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 25 år, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Oplysninger om den unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højst afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job kan dog indgå i det fælles datagrundlag for unge op til 30 år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats. Det fælles datagrundlag vil således skulle indeholde de oplysninger om de unges uddannelsesforhold og beskæftigelsesmæssige status, som myndighederne skal indberette eller indhente i overensstemmelse med forslaget til § 15 c.

Med forslaget til stk. 1, foretages en afgrænsning af de unge, som det fælles datagrundlag vil skulle indeholde oplysninger om. Det fælles datagrundlag vil således indeholde oplysninger om principielt set alle unge fra 15 år, hvor grundskolen vurderer de unges uddannelsesparathed for at sikre, at ikkeuddannelsesparate elever støttes med en målrettet skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse, jf. gældende lovs § 2 g, stk. 3, og folkeskolelovens § 7 a, stk. 2.

Den øvre grænse foreslås for enkelte data at skulle være op til det fyldte 30. år og for alle øvrige data alene op til det fyldte 25. år. Dette skyldes, at den kommunale ungeindsats ophører, når den unge fylder 25 år. Der må derfor som udgangspunkt kun foretages registreringer i det fælles datagrundlag for unge op til det fyldte 25. år, og registreringen i det fælles datagrundlag skal afsluttes inden den fyldte 25. år, hvis den unge inden det fyldte 25. år har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en videregående uddannelse. For unge mellem 25-29 år vil det fælles datagrundlag dog registrere oplysninger om de unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højst afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job. Oplysningerne vil imidlertid alene fremgå af datagrundlaget, hvis den unge ikke forinden har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en videregående uddannelse.

It-løsningen for det fælles datagrundlag vil blive indrettet, så der i relation til unge mellem 25-29 år ikke er teknisk adgang til de oplysninger, der i øvrigt måtte være registreret i det fælles datagrundlag forinden, det vil sige fra det 15. år og indtil det fyldte 25. år. Adgangen til oplysninger om de unge mellem 25-29 år vil således være begrænset til oplysninger om de unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højst afsluttede uddannelse og ønsker og mål for indsatser, uddannelse og job.

Efter gældende lovs § 15 d, stk. 2, anvendes oplysningerne i det fælles datagrundlag til udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsesplanen, jf. lovens kapitel 1 b, herunder til kontrol af, om den unge overholder pligten efter lovens § 2 a, stk. 1, indsatsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lovens § 3, stk. 3, og til beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der foreslås med § 15 d, stk. 2, en klar afgrænsning af adgangen til at behandle oplysninger fra det fælles datagrundlag.

Af forslaget til stk. 2, nr. 1, følger, at oplysningerne kun kan videregives fra det fælles datagrundlag til brug for kommunerne ved den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og opfølgning på den unges uddannelsesplan, kontrol af om den unge overholde pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod gennemførelse af en uddannelse, jf. gældende lovs § 2 a, stk.1. Det følger endvidere af stk. 2, nr. 1, at oplysningerne kan videregives fra det fælles datagrundlag til brug for kommunernes arbejdsmarkedsrettet indsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunerne kan således tillige få oplysningerne til brug for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats. Det foreslåede stk. 2, nr. 1, viderefører herved den gældende § 15 d, stk. 2.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, foreslås det ved § 15 d, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at det kun må finde sted, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil til kommunalbestyrelsen. Det er nyt i forhold til gældende ret, at dette reguleres udtrykkeligt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det fælles datagrundlag fremadrettet vil omfatte flere oplysninger end i dag, jf. også bemærkningerne til § 15 c. Udvidelsen af datagrundlaget sker med det formål at understøtte, at den kommunale ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Dataetiske hensyn taler for, at de enkelte uddannelsesinstitutioner ikke skal have samme vide adgang til oplysninger om den enkelte unge som kommunerne. Det er således vigtigt med et dataetisk perspektiv på omfanget af oplysninger, der indhentes og følger den enkelte unge rundt i uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever at have en logbog, der reducerer deres frihed og muligheder for en frisk skolestart. Et eventuelt samtykke til videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag skal meddeles i overensstemmelse med kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 7, herunder så den unge til enhver tid har ret til at trække et meddelt samtykke tilbage og sådan, at det er lige så let at trække samtykket tilbage som at give det.

Efter forslaget til § 15 d, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., følger, at oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats dog kan videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Dette skyldes, at netop disse oplysninger er afgørende for, at institutionen kan målrette tilrettelæggelse af undervisningen af unge, der har uddannelsespålæg eller er frafaldstruede, og have en særlig opmærksomhed på at fastholde de unge i uddannelse.

Forslaget til § 15 d, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., betyder, at oplysning om, i hvilket omfang den unge efter endt forløb på forberedende grunduddannelse er gået videre i kompetencegivende uddannelse eller beskæftigelse, ligeledes kan videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter. Der henvises til § 26, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende uddannelse.

Det fremgår af gældende lovs § 15 d, stk. 3, at oplysningerne i det fælles datagrundlag anvendes til udarbejdelse af aktuelle landsdækkende og kommunalt fordelte statistikker.

Med forslaget til § 15 d, stk. 3, foreslås, at oplysninger i det fælles datagrundlag videregives til Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, jf. tillige databeskyttelseslovens § 10. En behandling af oplysninger i statistisk øjemed vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med de generelle regler for udarbejdelse af statistik. Der vil således også fremadrettet kunne udarbejdes aktuel statistik om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold. Herudover foreslås en præcisering af, at oplysningerne også kan anvendes til brug for videnskabelige undersøgelser.

Bemyndigelsen i den gældende lovs § 15 e, 2. pkt., omfatter bl.a. fastsættelse af nærmere regler om videregivelse af oplysninger.

Det foreslås med § 15 d, stk. 4, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag. Der er tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag. Bemyndigelsen vil blive udmøntet med det formål at sikre en større gennemsigtighed omkring det fælles datagrundlag, herunder om den nærmere fremgangsmåde i forhold til videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag og til sikring af en ensartet formidling af data.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 15 e er ny.

Efter artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers behandling af personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter genstanden for og varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysninger og kategorierne af de registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder. For nærmere herom henvises til Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, side 429-441. Den databehandling, som Styrelsen for It og Læring foretager på vegne af de enkelte kommuner i forhold til de indhentede personoplysninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus, kræver derfor som udgangspunkt en databehandleraftale.

Det forslås med § 15 e, at kravet om et retligt bindende dokument om relationen mellem kommunerne som dataansvarlige og Styrelsen for It og Læring som databehandler løftes i loven, så der skabes tydelighed om databehandlerrelationen. Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om parternes roller som henholdsvis dataansvarlig og databehandler i forhold til behandlingen af de unges personoplysninger, ligesom de 98 kommuner vil undgå den administrative belastning, at de hver især skal indgå en særskilt (enslydende) databehandleraftaler med Styrelsen for It og Læring.

Det fremgår derfor af stk. 1, at Styrelsen for It og Læring som databehandler vil skulle stille det fælles datagrundlag til rådighed til brug for kommunernes opgave med tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats, herunder kommunens udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, samt arbejdsmarkedsrettet indsats. Kommunerne er således dataansvarlige for behandlingen af personoplysningerne i det fælles datagrundlag, idet oplysningerne indlæses til brug for kommunernes formål med tilrettelæggelse og opfølgning på den kommunale ungeindsats og beskæftigelsesindsats. Kommunerne skal herved sikre, at behandlingen af oplysningerne om de unge sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder også i forhold til korrekt håndtering af de registrerede rettigheder.

Det fastslås med stk. 2, at Styrelsen for It og Læring i opgaveløsningen alene vil kunne handle efter dokumenteret instruks fra kommunerne. Oplysningerne i det fælles datagrundlag anvendes således til kommunens formål i forhold til den kommunale ungeindsats samt en arbejdsmarkedsrettet indsats, mens styrelsens opgave alene er at behandle (opbevare) oplysningerne i det fælles datagrundlag, så kommunerne herfra kan trække de fornødne oplysninger til brug for indsatsen. Styrelsen skal i den sammenhæng træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i det fælles datagrundlag hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Styrelsen skal i den forbindelse også sikre, at it-løsningen for det fælles datagrundlag indrettes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav til databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Systemet vil blive tilrettet, så det teknisk (med filtre) sikres, at de relevante aktører kun har teknisk adgang til de data, der er nødvendige for behandlingen af deres respektive målgruppe, og så en videreformidling af oplysninger via systemet alene kan ske i det beskrevne omfang og på det anførte grundlag, herunder i forhold til de situationer der kræver et samtykke fra den unge.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Styrelsen for It og Læring som databehandler efter anmodning fra kommunerne vil skulle give tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan kontrollere, at de ved stk. 2 foreslåede tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er iværksat korrekt.

Som anført stiller databeskyttelsesforordningen artikel 28, stk. 3, krav om, at en databehandlers behandling af personoplysninger skal være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Det foreslås derfor med stk. 4, at Styrelsen for It og Læring bemyndiges til efter forhandling med KL at fastsætte nærmere regler om kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige efter stk. 1, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet til at fastsætte nærmere regler, der - i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3 - regulerer kommunernes og styrelsens opgaver og ansvar som henholdsvis dataansvarlige og databehandler, så de 98 kommuner ikke alle vil skulle indgå individuelle enslydende databehandleraftaler med Styrelsen for It og Læring. Den foreslåede bestemmelse og den udstedte bekendtgørelse vil herved udgøre det af databeskyttelsesforordningen krævede retlige dokument, som regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger. Udmøntningen vil således ske i overensstemmelse med de konkrete krav, som følger af databeskyttelsesforordningen. At reguleringen sker i bekendtgørelsesform giver bl.a. mulighed for at ajourføre det retlige dokument i tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, uden dette medføre et krav om nye databehandleraftaler for alle 98 kommuner.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29, 30, 31 og 32

Efter artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers behandling af personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter genstanden for og varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysninger og kategorierne af de registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder. Den databehandling, som Styrelsen for It og Læring foretager på vegne af de enkelte statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner i forhold til de indlæste personoplysninger i den digitale identifikationsløsning (UNI-Login) kræver derfor som udgangspunkt en databehandleraftale.

Ved den gældende vejledningslovs § 15 g er kravet om et retligt bindende dokument om relationen mellem de enkelte dataansvarlige, dvs. statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, og Styrelsen for It og Læring som databehandler mødt direkte i loven, så der er skabt tydelighed om databehandlerrelationen. Dette sikrer, at der ikke opstår tvivl om parternes roller som henholdsvis dataansvarlig og databehandler i forhold til behandlingen af de indlæste personoplysninger i den digitale identifikationsløsning (UNI-Login), ligesom de enkelte statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner undgår den administrative belastning, at de hver især skal indgå en særskilt (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring. Lovforslaget ændrer ikke på, at den retlige regulering af relationen mellem de dataansvarlige og Styrelsen for It og Læring som databehandler sker ved lovgivning.

Med databeskyttelsesforordningen indføres imidlertid skærpede krav til form og indhold til det retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen mellem den dataansvarlige og databehandleren, ligesom forordningen stiller nye krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 25 og 28 og Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, side 410-423 og side 429-441.

Efter den gældende lovs § 15 g, stk. 2, 1. pkt., handler Styrelsen for It og Læring efter instruks fra kommunerne eller de selvejende institutioner.

Det foreslås i § 15 g, stk. 2, 1. pkt., præciseret, at Styrelsen for It og Læring alene handler efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, dvs. fra den statsinstitution, kommune, region eller selvejende institution, som har indlæst de pågældende personoplysninger i den digitale identifikationsløsning. Den foreslåede præcisering indebærer således, at det fastslås, at instruksen til den dataansvarlige skal være dokumenteret i overensstemmelse med kravet herom i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a. Den foreslåede præcisering indebærer endvidere, at det fastslås, at Styrelsen for It og Læring handler efter instruks fra de dataansvarlige, som er anført i den gældende lovs § 15 g, stk. 1, 2. pkt. Dette fremgår allerede af den gældende lovs § 15 g, stk. 2, 1. pkt. for så vidt angår kommuner og selvejende institutioner. Ved en redaktionel fejl er spørgsmålet om statsinstitutionernes og regionernes forhold imidlertid uomtalt i denne sammenhæng, uanset statsinstitutioner og regioner efter den gældendes lovs § 15 g, stk. 1, 2. pkt., er dataansvarlige for de personoplysninger, som de indlæser i den digitale identifikationsløsning.

Som ovenfor anført er der med databeskyttelsesforordningen indført nye krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25.

Det foreslås derfor i § 15 g, stk. 2, 3. pkt., bestemt, at Styrelsen for It og Læring skal sikre, at it-løsningen for den digitale identifikationsløsning opfylder de nye krav i databeskyttelsesforordningens artikel 25 til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

Efter den gældende lovs § 15 g, stk. 3, skal Styrelsen for It og Læring efter anmodning fra kommunerne eller de selvejende institutioner give kommunerne og de selvejende institutioner tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne og de selvejende institutioner kan påse, at de påkrævede tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

Det foreslås, at § 15 g, stk. 3, ændres, så det præciseres, at adgangen til at rejse en anmodning om oplysninger vedrørende de af databehandleren trufne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger tilkommer alle de dataansvarlige, der er anført i den gældende lovs § 15 g, stk. 1, 2. pkt., dvs. ikke kun kommuner og selvejende institutioner, men også statsinstitutioner og regioner. Det er en redaktionel fejl, at spørgsmålet om statsinstitutionernes og regionernes forhold er uomtalt i den gældende lovs § 15, stk. 3, da statsinstitutioner og regioner efter bestemmelsens stk. 1 er dataansvarlige for de oplysninger, som de indlæser i den digitale identifikationsløsning.

Som ovenfor anført er der med databeskyttelsesforordningen indført nye skærpede krav til form og indhold af det retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen mellem den dataansvarlige og databehandleren, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28. Der foreslås derfor som § 15 g, stk. 4, indført en bemyndigelse til, at Styrelsen for It og Læring efter forhandling med KL og Danske Regioner fastsætter nærmere regler om opgaver og ansvar for den dataansvarlige (dvs. for de enkelte statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner) og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

Bemyndigelsen forventes udmøntet, så der efter forhandling med KL og Danske Regioner fastsættes regler herom i en bekendtgørelse inden for rammerne af de krav til databehandleraftaler, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 28. Den foreslåede ordning vil herved kunne videreføre den administrative lettelse, at databeskyttelseslovgivningens krav til en retlig regulering af databehandlerens behandling fortsat vil være løftet ved lovgivning, så de berørte statsinstitutioner, regioner, kommuner og selvejende institutioner også fremadrettet undgår selv at skulle indgå individuelle (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring som databehandler. At reguleringen sker i bekendtgørelsesform, giver bl.a. mulighed for at ajourføre den retlige regulering af parternes relation i tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, uden at dette medfører et krav om nye databehandleraftaler for alle 98 kommuner. En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse foreslås indført i nærværende lovforslags § 1, nr. 28 (Ungedatabasen), samt på Beskæftigelsesministeriets område, jf. § 10 i Justitsministeriets forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.), som er fremsat den 25. oktober 2017.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2019, jf. dog de foreslåede stk. 2-4. Forslaget om ikrafttræden den 1. august 2019 skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse, hvis ikrafttrædelsesbestemmelser tilsvarende er udformet med henblik på, at undervisningen på forberedende grunduddannelse påbegyndes fra august 2019.

Det følger af stk. 2, at de foreslåede ændringer af § 2 g, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, vil skulle træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Herved ryddes den tvivl af vejen, der måtte have fulgt af, at det ikke er fremgået udtrykkeligt af bestemmelsen, at muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, ikke finder anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, men alene har kunnet udledes af lov om de gymnasiale uddannelser. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14 og 15.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede § 15 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter det nationale dialogforum nedlægges, træder i kraft den 2. august 2018. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt tager højde for det fremsatte lovforslag om Studievalg Danmark, hvorefter ændring af § 15 a, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. træder i kraft den 1. august 2018. Samtidig indebærer det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, at nedlæggelse af nationalt dialogforum sker i samme år som ophævelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser, idet det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisnig for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) foreslås, at ophævelse af Rådet for Ungdomsuddannelser sker dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede §§ 2 f, stk. 1-3, og 2 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 16, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019. Det betyder, at den kommunale indsats for så vidt angår unge med behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse fra den 1. januar 2019 skal omfatte uddannelsesplan og målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse, sådan at eleverne i givet fald kan påbegynde den ny forberedende uddannelse fra den 1. august 2019. Herved sikres det, at der inden uddannelsens etablering og undervisningens begyndelse bliver taget stilling til de forhold, uddannelsesplanen skal omfatte, samt at der kan ske en målgruppevurdering af eleverne med henblik på optagelse på forberedende grunduddannelse.

I stk. 5 foreslås det, at de foreslåede ændringer til vejledningslovens § 15 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-32, træder i kraft den 25. maj 2018. Den foreslåede ikrafttrædelsesdato tager herved højde for, at ændringerne bl.a. skal ses i sammenhæng med de nye regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), der får virkning i Danmark fra 25. maj 2018.

Endelig foreslås det i stk. 6, at regler fastsat i medfør af vejledningslovens § 2 c, stk. 8, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør at § 2 c, stk. 7. Dette forslag er en konsekvens af, at § 2 c, stk. 7, foreslås ophævet, hvorved § 2 c, stk. 8, som indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, herefter bliver stk. 7. Efter lovens § 2 c, stk. 8, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.

Det bemærkes, at lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 17. Loven kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kgl. Anordning. De ændringer, som foreslås med dette lovforslag, vil derfor heller ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. Anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov