Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 22. maj 2018

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslag nr. L 199, 24 ændringsforslag til lovforslag nr. L 200, 2 ændringsforslag til lovforslag nr. L 201 og 11 ændringsforslag til lovforslag nr. L 202.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1. behandling den 17. april 2018. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.

Høring

Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 1. februar 2018 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del - bilag 62. Den 21. marts 2018 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

KKR Syddanmark,

Landsforeningen Talentspejderne,

Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard og BASE 4000, Roskilde Produktionsskole,

Produktionsskoleforeningen,

Produktionsskolen AFUK, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen KUBA, Produktionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen Fabrikken,

Randers produktionshøjskole og Silkeborg produktionshøjskole og

Uddannelsesforbundet.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

BASE 4000, Roskilde Produktionsskole,

Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard,

Randers produktionshøjskole og

Silkeborg produktionshøjskole.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Ekspertmøde

Udvalget afholdt den 10. april 2018 et lukket ekspertmøde om fgu-lovgivningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at alle unge har et potentiale og noget at bidrage med. Derfor ønsker Socialdemokratiet et uddannelsessystem, hvor færre bliver tabt og ingen er opgivet på forhånd. Rigtig mange unge klarer sig heldigvis godt, men der findes stadig en alt for stor gruppe, der af den ene eller anden grund falder igennem vores system. Det kan både skyldes faglige, sociale og personlige udfordringer og er ofte en kombination af flere årsager. Derfor støtter S de fremsatte lovforslag, der har til formål at give denne gruppe unge et bedre og mere sammenhængende tilbud.

S finder det helt afgørende, at den forberedende grunduddannelse bliver hovedvejen for langt de fleste unge i målgruppen - både for de unge uden job og for dem i beskæftigelse. Derfor glæder S sig over, at unge under 25 år fremover skal opsøges af kommunen og skal have tilbudt en uddannelsesplan.

De gode erfaringer og traditioner, der findes på de eksisterende forberedende tilbud, danner grundlaget for etableringen af den forberedende grunduddannelse. S er glade for, at det nu bliver muligt at kombinere produktionsskolernes praktiske værkstedsbaserede pædagogik med muligheden for at færdiggøre 9. og 10. klasse. I stedet for at de unge som i dag skal vælge f.eks. enten produktionsskole eller VUC, får de nu muligheden for at gøre begge dele samtidig.

Geografisk nærhed og uddannelse af høj kvalitet har været afgørende for S. Derfor er vi tilfredse med, at der lægges op til oprettelse af skoler i hele landet. Samtidig har det været afgørende for partiet, at denne gruppe af unge ikke bliver underprioriteret eller glemt i de kommunale budgetter, samtidig med at det lokale ansvar naturligvis er afgørende. På den baggrund mener S, at der er fundet en fornuftig balance mellem på den ene side kommunernes ret til at visitere de unge i retning af disse skoler kombineret med en betydelig kommunal medfinansiering og på den anden side skolernes forankring i staten.

Alternativets medlemmer af udvalget ønsker, at alle unge får et liv, som de selv er herre over, et liv med mening, med uddannelse og job og et liv, hvor det er muligt indgå i positive sociale fællesskaber på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Den forberedende grunduddannelse er et ambitiøst bud på, hvordan vi kan hjælpe de unge, der af den ene eller anden grund ikke er kommet videre - ikke mindst ved at hjælpe dem til at kunne indgå i meningsfulde sociale fællesskaber. Det giver selvværd, og det er der brug for på den lange bane.

I den forbindelse ønsker ALT at understrege en problemstilling, som ALT er bekymrede for, og som ALT derfor ønsker at holde særlig øje med, nemlig at man som fgu-elev mister retten til at blive optaget på grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne og skal gå direkte ind på grundforløbets anden del. Det kan være et problem for nogle elever, fordi de netop er kendetegnet ved at have brug for tid og for den uddannelsesafklaring, som grundforløbets første del kan bidrage med. Det er desuden ofte unge, der har brug for at komme godt i gang med at indgå i fællesskaber med de andre elever på erhvervsskolerne med det samme.

ALT har desuden haft fokus på den geografiske nærhed. Længere transportafstand til ungdomsuddannelser kan betyde, at færre unge får en uddannelse. Det gælder især unge fra mindre ressourcestærke hjem, som er mere følsomme over for afstanden. Derfor er ALT tilfredse med, at der lægges op til, at skoler placeres i hele landet.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om forberedende grunduddannelse

Til § 4

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 3 ændres »Det samme gælder« til: »Stk. 2 gælder tilsvarende«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 8

2) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

[Præcisering af forberedende grunduddannelses varighed]

Til § 9

3) I stk. 3 ændres »niveauerne inden for den normerede varighed efter § 8, stk. 2« til: »undervisningen inden for den uddannelsestid, der følger af § 8«.

[Konsekvensændring]

Til § 22

4) I stk. 1 udgår »samlet«.

[Sproglig præcisering]

Til § 24

5) I stk. 4 ændres »som allerede er påbegyndt« til: »hvor undervisningen allerede er påbegyndt«.

[Sproglig præcisering]

Til § 25

6) I stk. 1 udgår »i og tilrettelæggelsen«.

[Sproglig præcisering]

Til § 35

7) I stk. 2 ændres »af elevens« til: »deres«.

[Sproglig præcisering]

8) I stk. 3 ændres »evalueringssamtaler« til: »evaluerings- og vejledningssamtaler«.

[Præcisering af institutionens ansvar for vejledning af elever]

Til § 40

9) I stk. 1, 1. pkt., ændres »eleven ikke overholder reglerne« til: »reglerne ikke overholdes«.

[Sproglig præcisering]

Til § 46

10) I stk. 1 ændres »stk. 2« til: »stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 48

11) I stk. 3 ændres »i henhold til loven« til: »i henhold til denne lov«, »uddannelser i« udgår, »samt klage over« ændres til: »og afgørelser vedrørende«, og »Klage kan dog« ændres til: »Afgørelser kan dog«.

[Sproglige præciseringer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk præcisering, som sprogligt tydeliggør sammenhængen mellem bestemmelsens stk. 2 og 3. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 2

Efter det fremsatte lovforslags § 8, stk. 2, har forløb på basisniveau og de enkelte undervisningsniveauer hver en varighed på op til 20 uger.

Det foreslås, at stk. 2 udgår.

De nævnte forløb af 20 ugers varighed har udspring i den modulopbygning, som Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse foreslog i sine anbefalinger fra februar 2017.

I den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job blev den foreslåede modulopbygning ændret til »undervisningsniveauer« for at sikre større fleksibilitet i forløbene, dog uden at den nævnte henvisning til de 20 ugers varighed samtidig udgik.

Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det er den enkelte elevs uddannelsesplan og forløbsplan, som definerer progressionsmål og forløbslængde for eleven og ikke foruddefinerede moduler.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at bemærkningerne til denne del af det fremsatte lovforslags § 8 herefter ikke længere er relevante, dvs. bemærkningerne om, at forberedende grunduddannelses samlede varighed på op til to år vil sige 80 uger, og at basis- og undervisningsniveauer hver har en varighed på op til 20 uger.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 4

Der er tale om en sproglig præcisering, hvor et ord udgår for at undgå en pleonasme. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 5

Der er tale om en sproglig præcisering, som er udtryk for forbedret grammatik. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 6

Der er tale om en sproglig præcisering, hvor et overflødigt og grammatisk fejlagtigt sætningsled udgår. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 7

Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved forskellig bøjningsform for samme ord undgås. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 8

Der fremgår af det fremsatte lovforslags § 35, stk. 3, at institutionen skal afholde månedlige evalueringssamtaler med eleven.

Med sigte på at tydeliggøre institutionens ansvar for at yde vejledning som en del af opfølgningen på elevens forløbsplan forslås det at ændre stk. 3, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at der er tale om månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven.

Det bemærkes hertil, at vejledningsopgaven på forberedende grunduddannelse er bred og bl.a. kan bestå i faglig vejledning, opfølgning på progression og forløbsplan, livsvejledning og uddannelsesvejledning. Opgaven kan varetages af mange forskellige faggrupper.

Til nr. 9

Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved forskellig bøjningsform for samme ord undgås. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk ændring, hvorved der indsættes en manglende henvisning til regler fastsat efter bestemmelsens stk. 3, som på samme måde som allerede nævnte stk. 2 og § 47 udgør en mulig undtagelse til hovedreglen i bestemmelsens stk. 1 om, at undervisningen er vederlagsfri. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 11

Der er tale om sproglige præciseringer, som i alle tilfælde er udtryk for bedre grammatik. Forslagene indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 2 ændres i den indledende tekst »endvidere« til: »ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 1, foretage sig følgende:«.

[Lovteknisk præcisering]

2) I stk. 2, nr. 4, ændres »omfattet af loven« til: »omfattet af denne lov«.

[Lovteknisk præcisering]

3) I stk. 4 ændres »produktion« til: »producerede varer«.

[Sproglig præcisering]

Til § 3

4) I stk. 1 ændres »omfattet af loven« til: »omfattet af denne lov«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 4

5) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Institutionen skal overalt på institutionen udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer.«

[Præcisering af kravet om, at alle undervisningselementer skal udbydes på alle institutionens lokaliteter]

Til § 11

6) I stk. 2 ændres »medlemmer med stemmeret« til: »stemmeberettigede medlemmer i ulige antal«.

[Præcisering af institutionsbestyrelsens sammensætning]

Til § 12

7) I stk. 2, nr. 1, ændres »i institutionens dækningsområde« til: »(et eller flere medlemmer)«.

[Sproglig præcisering og tilpasning til aftale om bedre veje til uddannelse og job]

Til § 17

8) I 2. pkt. indsættes efter »2. pkt.« : », og § 9, stk. 3.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 31

9) I 1. pkt. ændres »sin« til: »deres«.

[Sproglig præcisering]

10) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Med henblik på at understøtte en regions vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værkstedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet, ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.«

[Anvendelse af regionernes udviklingsmidler]

Til § 36

11) I stk. 2 ændres »om tilskud til« til: »om«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 42

12) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke følgende elever:

1) Elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

2) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

3) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov om forberedende grunduddannelse.«

[Sproglig præcisering]

Til § 51

13) I stk. 3 ændres »indgåelse af« til: »et pålæg om at udarbejde«.

[Sproglig præcisering]

Til § 53

14) I stk. 2 ændres »forskellige« til: »fælles«.

[Sproglig præcisering]

Til § 58

15) I stk. 1 ændres »1. marts 2019, jf. dog stk. 2« til: »1. juli 2018«, og stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

[Ændret ikrafttræden]

Til § 59

16) I stk. 3 ændres »Produktionsskoler og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.« til: »Eksisterende institutioner m.v.«, og som 2. pkt. indsættes:

»Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner.«

[Overdragelse af aktiver, passiver m.v. til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse]

17) I stk. 4 ændres »omfattet af« til: »oprettet efter«.

[Sproglig præcisering]

18) I stk. 6, 2. pkt., ændres »af sammenlægnings- og overdragelsesplanen« til: »af institutionens sammenlægnings- og overdragelsesplan«.

[Sproglig præcisering]

Til § 60

19) Overskriften før paragraffen affattes således:

[Konsekvensændring]

20) Paragraffen affattes således:

»§ 60. For hver institution oprettet efter § 59, stk. 1, nedsættes efter de regler herom, som undervisningsministeren fastsætter i den midlertidige vedtægt, jf. stk. 2, med virkning fra den 1. september 2018 eller snarest derefter en bestyrelse ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som følger af § 11, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 2-4. Medarbejderrepræsentanter efter § 12, stk. 3, udpeges i forening af de relevante faglige organisationer i dækningsområdet. Udpegning sker blandt alle ansatte på produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen efter § 59. Disse medarbejderrepræsentanters funktion ophører, når medarbejderne på de nye institutioner har udpeget repræsentanter efter § 12, stk. 3. Elevtilforordnede efter § 12, stk. 4, udpeges, når alle deltagere og elever ved produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen efter § 59, er kendt for en given institution.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter for hver institution en midlertidig vedtægt, som gælder, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i overensstemmelse med § 2, stk. 5. I perioden, indtil institutionens leder er ansat og tiltrådt, jf. § 18, varetager bestyrelsens formand funktionen som institutionens leder.

Stk. 3. Den første bestyrelse iværksætter og gennemfører ud over de opgaver, der i øvrigt påhviler bestyrelsen efter denne lov, de forberedelser, der er nødvendige, for at institutionen kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller snarest derefter.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den første bestyrelses nedsættelse og virksomhed og om kompetenceforholdet mellem bestyrelser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre m.fl.«

[Institutionernes første bestyrelser]

Til § 61

21) I stk. 1 ændres »produktionsskoler og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som efter § 59 sammenlægges med eller overdrager aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser knyttet til« til: »eksisterende institutioner m.v., som har«, og som 2. pkt. indsættes:

»Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner og det berørte personales faglige organisationer.«

[Overdragelse af ansatte til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse]

Til § 62

22) I stk. 2 ændres »institutionens sammenlægning« til: »overgang«.

[Sproglig præcisering]

23) I stk. 3 udgår »sådanne«.

[Sproglig præcisering]

24) I stk. 4 ændres »klage over retlige« til: »retlige«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk præcisering, som sprogligt klargør sammenhængen mellem bestemmelsens stk. 1 og 2. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk præcisering. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Der er tale om en sproglig præcisering. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 4

Der er tale om en lovteknisk præcisering. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 5

Efter det fremsatte lovforslags § 4, stk. 2, 1. pkt., skal institutionen på alle tilhørende skoler udbyde alle tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer på forberedende grunduddannelse. Som bestemmelsen er formuleret i det fremsatte lovforslag, kan den give anledning til en vis tvivl om, hvorvidt institutionen kan undlade at udbyde den nævnte undervisning på den lokalitet, hvor ledelse og administration geografisk er placeret. Dette har ikke været hensigten. Ændringsforslaget tydeliggør på den baggrund og i overensstemmelse med den politiske aftale, at institutionen har pligt til at udbyde alle dele af uddannelsen overalt på institutionen, dvs. på alle institutionens geografiske lokaliteter, herunder der, hvor ledelse og administration geografisk er placeret. Ændringsforslaget berører ikke muligheden for i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, at fravige denne hovedregel, jf. herved det fremsatte lovforslags § 4, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Det fremgår af de specielle bemærkninger til det fremsatte lovforslags § 11 - og udtrykkeligt af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job - at institutionens bestyrelse skal have et ulige antal medlemmer med stemmeret.

Det foreslås på denne baggrund at præcisere lovforslagets § 11, stk. 2, med sigte på at betingelsen om et ulige antal medlemmer af bestyrelsen kommer til udtryk direkte i lovbestemmelsen.

Til nr. 7

Der er tale om dels en sproglig præcisering, dels en tilpasning til den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Den sproglige præcisering består i at undgå, at »i institutionens dækningsområde« kommer til at fremgå både i den indledende tekst i § 12, stk. 2, og i § 12, stk. 2, nr. 1. Denne del af forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Derudover foreslås en tilpasning med udspring i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Det fremgår af den politiske aftale og af bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 12, at hver kommune i institutionens dækningsområde udpeger et eller flere medlemmer med stemmeret til institutionernes bestyrelser.

For at undgå tvivl findes det hensigtsmæssigt, at kommunernes mulighed for at udpege flere medlemmer med stemmeret til bestyrelsen kommer til at fremgå udtrykkeligt af lovbestemmelsen.

Det følger heraf, at kommunerne i et dækningsområde tilsammen kan være i flertal i institutionsbestyrelsen.

Det følger ligeledes modsætningsvis, at de øvrige udpegningsberettigede efter § 12, stk. 2 og 3, samlet udpeger 4 medlemmer med stemmeret. Det omfatter 2 repræsentanter for arbejdsmarkedets organisationer (1 repræsentant for hver), 1 repræsentant for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelse og 1 repræsentant for institutionens medarbejdere.

Det vil grundlæggende være op til bestyrelsen selv at fastlægge sammensætningen af bestyrelsen ud fra de lokale forhold, herunder den konkrete udmøntning af kommunernes mulighed for at udpege flere medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsens sammensætning skal dog altid opfylde minimumsgrænsen på 7 medlemmer og maksimumsgrænserne på 11 eller i særlige tilfælde 15 medlemmer og skal derudover altid være i overensstemmelse med betingelsen om et ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret, jf. herved lovforslagets § 11, stk. 2 og 3.

For fuldstændighedens skyld bemærkes hertil, at der i visse tilfælde med sikkerhed vil være behov for, at kommuner udpeger flere end ´et bestyrelsesmedlem.

I dækningsområder med kun ´en kommune må kommunen nødvendigvis udpege 2 ekstra repræsentanter for at sikre, at bestyrelsens sammensætning opfylder minimumsgrænsen på syv bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.

I dækningsområder med to kommuner må kommunerne (formentlig i forening, men det vil være op til dem selv at afgøre) nødvendigvis udpege 1 ekstra repræsentant for at sikre, at bestyrelsens sammensætning opfylder minimumgrænsen på 7 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.

I dækningsområder med fire eller seks kommuner må kommunerne (formentlig i forening, men det vil også i dette tilfælde være op til dem selv at afgøre) nødvendigvis udpege 1 ekstra medlem for at sikre, at bestyrelsens sammensætning opfylder kravet om et ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.

Til nr. 8

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af en manglende henvisning i det fremsatte lovforslag til en relevant bestemmelse. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 9

Der er tale om dels en sproglig præcisering af en fejlagtig henvisning til et grundled i ental. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 10

Med det foreslåede etableres mulighed for, at regionsrå?dene kan anvende udviklingsmidler i relation til institutioner for forberedende grunduddannelse.

De eksisterende bestemmelser om anvendelse af regionernes udviklingsmidler findes i § 10, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i § 34 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Efter disse bestemmelser kan et regionsråd efter ansøgning fra en godkendt institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi. Dette omfatter tilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til en række ungdomsuddannelser, til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. Det fremgår endvidere af de nævnte bestemmelser, at regionsrådets opgave på Bornholm varetages af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 31 indsættes et stk. 2, hvorefter regionsrådet efter ansøgning fra en institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen og med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værksteds- og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet og ekskursioner og sundheds- og ernæringstiltag samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at regionsrådets opgave på Bornholm dog varetages af kommunalbestyrelsen.

Regionernes udviklingsmidler hidrører fra de midler, der blev overført fra de forhenværende amter til regionerne som led i kommunalreformen, jf. lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC).

Efter gældende ret er en række af de uddannelsestilbud, som med lovforslaget vil komme til at gælde for målgruppen for forberedende grunduddannelser, og som i dag foregår på andre institutionstyper, omfattet af regionsrådenes mulighed for at yde udviklingstilskud. På produktionsskoleområdet findes dog ikke en sådan mulighed.

Baggrunden for ændringsforslaget om at etablere et tilsvarende hjemmelsgrundlag i regi af forberedende grunduddannelse er, at det altovervejende vil indebære en indskrænkning, hvis regionsrådene ikke gives mulighed for at anvende udviklingsmidler i relation til de uddannelsesaktiviteter, som overføres til forberedende grunduddannelse.

Uden det stillede ændringsforslag vil regionsrådene således fortsat have mulighed for at anvende udviklingsmidler til uddannelsesaktiviteter for personer, som er fyldt 25 år - f.eks elever, som fremover modtager VUC-tilbud - mens regionsrådene ikke ville have mulighed for at anvende udviklingsmidler til tilsvarende uddannelsesaktiviteter for personer under 25 år på forberedende grunduddannelse. Det vurderes, at dette i givet fald ville kunne skabe en uhensigtsmæssig ubalance.

Det foreslåede vil på den anførte baggrund indebære, at regionsrådene får mulighed for at prioritere regionernes udviklingsmidler i forhold til alle institutionstyper på Undervisningsministeriets område inden for den eksisterende ramme, der er afsat med regionernes økonomiaftale. Det er med det foreslåede en forudsætning, at tilskud i alle henseender ydes med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi.

Det foreslåede vil indebære, at det vil være regionsrådene, som træffer beslutning om tildeling af udviklingsmidler, dog således at det særligt for Borholm vil være kommunalbestyrelsen, som har beslutningskompetencen. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for andre institutionstyper på Undervisningsministeriets område.

Det foreslåede indebærer på samme måde som efter de eksisterende bestemmelser om anvendelse af regionernes udviklingsmidler et ansøgningskrav. Det foreslåede forudsætter således en aktiv handling fra en institution, som ønsker at modtage et regionstilskud. Det foreslåede indebærer derudover, at regionsrådene alene vil kunne yde tilskud til institutioner, som er beliggende i den pågældende region.

Det bemærkes afslutningsvis, at den foreslåede bestemmelses angivelse af eksempler på, hvad regionsrådene kan yde tilskud til, ikke tilsigter at være en udtømmende opregning, idet den grundlæggende forudsætning om, at tilskud skal understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi, dog som nævnt altid skal være tilgodeset.

Til nr. 11

Der er tale om en lovteknisk ændring baseret på, at det sætningsled, som foreslås udtaget, allerede er omfattet af bestemmelsens stk. 1. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 12

Der er tale om en sproglig præcisering, som tager sigte på at undgå, at opregningen (bestemmelsens nr. 1-3) er udformet som en sætningskæde. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 13 og 14

Der er tale om sproglige præciseringer, som i begge tilfælde klargør sammenhængen med bestemmelsernes stk. 1. Forslagene indebærer ikke nogen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Det foreslås at ændre § 58, således at loven træder i kraft den 1. juli 2018 i stedet for den 1. marts 2019. Der vurderes dermed ikke længere at være behov for den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse i det fremsatte lovforslags § 58, stk. 2, som derfor foreslås at udgå.

Der er tale om en teknisk justering af lovforslagets § 58.

Det foreslåede vil indebære, at hele loven sættes i kraft fra den 1. juli 2018. Det foreslåede er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og tager sigte på at sikre, at de nye institutioners første bestyrelser ud over opstartsopgaverne knyttet til de nye institutioner også vil kunne gå i gang med de ordinære bestyrelsesopgaver, som følger af lovforslaget.

Det eksisterende § 58, stk. 3, som med ændringsforslaget bliver stk. 2, bibeholdes. Det følger således fortsat, at de nye institutioner først påbegynder udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller snarest derefter. Ændringsforslaget ændrer således ikke på, at den egentlige undervisning tidligst indledes på dette tidspunkt med den konsekvens, at f.eks institutionernes tilskud, elevernes skoleydelse og andre ydelser først vil have virkning (dvs. vil blive beregnet til udbetaling) fra dette tidspunkt.

Til nr. 16 og 21

Efter lovforslaget er overdragelsen af aktiver, passiver m.v. henholdsvis det relevante ansatte personale fra eksisterende institutioner til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse afgrænset til specifikt at omfatte produkti?onsskoler og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås at ændre lovforslagets § 59, stk. 3, om overdragelse af aktiver, passiver m.v. og § 61, stk. 1, om overdragelse af ansatte til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse med sigte på at give bestemmelsen et bredere anvendelsesområde. Det foreslås endvidere med bestemmelsens 2. pkt., at undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner og - for så vidt angår overdragelse af ansatte til de nye institutioner - det berørte personales faglige organisationer.

De foreslåede ændringsforslag vil forudsætte, at der er tale om aktiver, passiver m.v. henholdsvis uddannelse eller aktivitet, som forberedende grunduddannelse skal træde i stedet for, for at der vil kunne ske overdragelse fra en eksisterende institution.

De retningslinjer og den proces for den praktiske fremgangsmåde, som undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at fastlægge, for, hvornår overdragelse skal ske, vil blive fastlagt i overensstemmelse med lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. I praksis indebærer det, at overdragelsesbeslutninger vil blive truffet ud fra konkrete, individuelle vurderinger af forholdene på de afgivende institutioner m.v. Som anført i det fremsatte lovforslag vil en tommelfingerregel i denne henseende kunne være, at den individuelle vurdering sker ud fra en grænse på rundt regnet 50 pct., det vil sige, hvis 50 pct. af en medarbejders opgaver overgår til forberedende grunduddannelse, overføres den pågældende med opgaverne til forberedende grunduddannelse.

Baggrunden for de foreslåede bredere anvendelsesområder er, at den eksakte kreds af eksisterende institutioner m.v., som potentielt vil skulle afgive aktiver, passiver m.v. og/eller overdrage personale til de nye institutioner, vil afhænge af de konkrete overvejelser, som vil indgå i forberedelserne til oprettelsen af de nye institutioner for forberedende grunduddannelse. Den nærmere proces og retningsliner herfor forventes fastlagt i sommeren 2018.

Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at den institutionsafgrænsning, som § 59, stk. 3, henholdsvis § 61, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er udtryk for, i praksis kan vise sig at være for snæver. Der kan f.eks ikke fuldstændig udelukkes, at der kan være aktiver, passiver, uddannelsesaktivitet og/eller personale knyttet til f.eks kombineret ungdomsuddannelse (kuu) eller til den eksisterende erhvervsgrunduddannelse (egu) på andre eksisterende institutioner end produktionsskoler eller institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som i mindre omfang vil skulle overdrages til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse. Tilsvarende kan potentielt gøre sig gældende med hensyn til den eksisterende erhvervsgrunduddannelse (egu) i forhold til kommuner.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4, som giver de nye institutioner for forberedende grunduddannelse mulighed for at varetage undervisning for andre institutioner med henblik på at sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område. Denne bestemmelse forventes og forudsættes efter omstændighederne at blive anvendt i et aktivt samspil mellem de afgivende eksisterende institutioner og de modtagende nye institutioner med henblik på at sikre den for elever og personale mest hensigtsmæssige, skånsomme og smidige tilrettelæggelse i overgangsfasen, hvor der navnlig vil være betydelige hensyn at tage i forhold til at sikre tilstrækkelige lærerkræfter og andre praktiske ressourcer til de elever, som skal færdiggøre deres uddannelsesforløb ved de eksisterende institutioner.

Til nr. 17

Der er tale om en sproglig præcisering, som samordner sprogbrugen med bestemmelsens stk. 2 og 3. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at de eksempler på særlige forhold, som findes i det fremsatte lovforslags bemærkninger til bestemmelsen, ikke udgør en udtømmende opregning, men eksempelvis også kan omfatte tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt at sikre, at grænsedragningen af de nye institutioners dækningsområder i forhold til placeringen af de nuværende produktionsskoler, ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser for aktivfordelingen på de nye institutioner for forberedende grunduddannelse.

Til nr. 18

Der er tale om en sproglig præcisering, som klargør, at det efter bestemmelsen er institutionens sammenlægnings-og overdragelsesplan, som skal indsendes. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 19

Det foreslås at ændre overskriften til § 60. Der er tale om en teknisk korrektion, som i det hele er en konsekvens af ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 20

Det foreslås at nyaffatte § 60.

Ændringsforslaget vil indebære, at de i det fremsatte lovforslag foreslåede midlertidige bestyrelser erstattes af en bestemmelse om udpegelse af de nye institutioners første bestyrelser og disses opgaver og funktioner.

Det foreslås i ændringsforslagets stk. 1, at der for hver ny institution med virkning fra den 1. september 2018 eller snarest derefter, dvs. sammenfaldende med selve oprettelsen af de nye institutioner efter lovforslagets § 59, nedsættes en første bestyrelse ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som følger af lovforslagets § 11, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 2-4, dvs. en bestyrelse, som har de ordinære bestyrelsers sammensætning, jf. dog nedenfor om medarbejder- og elevrepræsentation.

Det foreslåede indebærer således, at institutionernes førs?te bestyrelser vil blive sammensat af medlemmer, som i institutionens dækningsområde udpeges af kommunalbestyrelserne, arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation og bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser. Endvidere skal der til den første bestyrelse udpeges medlemmer, som repræsenterer institutionens ansatte, ligesom eleverne skal kunne udpege en tilforordnet.

Da de nye institutioners ansatte og elever ikke vil være kendt på det foreslåede tidspunkt for oprettelse af institutionen og nedsættelse af den første bestyrelse, foreslås som udfyldningsregler, at medarbejderrepræsentanter og elevtilforordnede, jf. lovforslagets § 12, stk. 3 og 4, udpeges på anden vis til de første bestyrelser.

Det foreslås, at medarbejderrepræsentanter udpeges i forening af de relevante faglige organisationer i institutionens dækningsområde, som organiserer lærere og det øvrige personale ved produktionsskoler og VUC. Dette sikrer, at medarbejderrepræsentanter kan indgå i de nye institutioners bestyrelser fra første færd. Der lægges samtidig op til, at disse medarbejderrepræsentanters funktion ophører, når medarbejderne på de nye institutioner har udpeget repræsentanter efter § 12, stk. 3.

Den konkrete afgrænsning af de relevante faglige organisationer beror på de lokale forhold i de enkelte institutioners dækningsområde. Den nærmere afklaring heraf vil ske som led i den lokalt forankrede proces, som allerede er indledt i relation til oprettelsen af de nye institutioner, herunder disses dækningsområder, placering m.v. Det foreslåede indebærer i øvrigt, at de relevante faglige organisationer vil kunne delegere beslutningen om udpegning af medarbejderrepræsentanter til deres tillidsrepræsentanter på de berørte eksisterende institutioner, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Udpegning af elevtilforordnede vil først kunne ske, når identiteten af alle de elever, der skal overføres til en given institution, er kendt. Det foreslås således, at elevtilforordnede først udpeges, når det er afklaret, hvilke deltagere og elever ved de produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og (primært) de voksenuddannelsescentre, der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen, der skal overføres til en given institution. Det forudsættes med det foreslåede, at institutionerne selvstændigt tager hånd om processen med at få udpeget elevtilforordnede, umiddelbart efter at det ligger klart, hvilke personer institutionen skal modtage fra eksisterede institutioner.

Det foreslås i ændringsforslaget, at undervisningsministeren for hver institution fastsætter en midlertidig vedtægt, som skal gælde, indtil der er fastsat og godkendt en (ordinær) vedtægt i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser herom. Den midlertidige vedtægt vil indeholde bestemmelser, som er fornødne for at sikre, at institutionen kan blive funktionsdygtig fra den 1. september 2018 eller snarest herefter. Den midlertidige vedtægt vil således indeholde bestemmelser om nedsættelse af institutionens første bestyrelse, herunder stillingtagen til spørgsmål om bestyrelsens beslutningsdygtighed, uanset at medarbejder- og elevrepræsentanter endnu ikke er udpeget.

Da der ikke på det foreslåede tidspunkt for oprettelse af institutionen og nedsættelse af den første bestyrelse vil være en ansat leder på institutionen, foreslås det endvidere i stk. 2, at bestyrelsens formand fortsat skal varetage funktionen som institutionens leder i perioden, indtil den egentlige institutionsleder er ansat og tiltrådt.

Det foreslåede stk. 2 indebærer forudsætningsvis, at den første bestyrelses funktionsperiode ophører, når der er fastsat og godkendt en ordinær vedtægt for institutionen i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser herom. Derefter afløses den første bestyrelse af en ny bestyrelse med den sammensætning, der følger af denne ordinære vedtægt.

Det er med ændringsforslagets stk. 3 hensigten, at de opgaver, som var tiltænkt de i det fremsatte lovforslag foreslåede midlertidige bestyrelser (dvs. udarbejdelse af sammenlægningsredegørelse, åbningsbalance m.v.) i stedet varetages af de første bestyrelser. Dette vil ske i overensstemmelse med bemærkningerne herom i det fremsatte lovforslag samt eventuelt regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i nærværende ændringsforslags stk. 4, jf. nedenfor.

Det foreslåede indebærer i øvrigt samlet set, at de første bestyrelser straks påbegynder de bestyrelsesopgaver, som følger af lovforslagets bestemmelser om bestyrelsens ansvar og opgaver. Det omfatter således navnlig fastsættelse af institutionens (ordinære) vedtægt, ansættelse af institutionens leder, fastlæggelse af faglige temaer, antagelse af revisor m.v.

Det foreslås endelig med ændringsforslagets stk. 4, at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om de første bestyrelsers nedsættelse og virksomhed og om kompetenceforholdet mellem disse bestyrelser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre m.fl., herunder eventuelt om inddragelse af disse i opstarten. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastlægge en nærmere afgrænsning og tilrettelæggelse af, hvordan medarbejder- og elevrepræsentanter i de første bestyrelser findes. En tilsvarende bestemmelse findes i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 22

Der er tale om en sproglig præcisering, som samordner sprogbrugen med bestemmelsens stk. 1. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 23

Der er tale om en sproglig præcisering, som indebærer, at et overflødigt ord udgår af bestemmelsen. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 24

Der er tale om en sproglig præcisering, som indebærer, at dobbeltanvendelse af ordet klager undgås. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Ændringsforslag

til

III. Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (kommunal indsats for unge under 25 år)

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 22 affattes således:

»22. § 12 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen for repræsentanter for alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse og udbydere af undervisning i 10. klasse i kommunen.««

[Lovteknisk korrektion]

2) I § 2, stk. 5, ændres »25. maj 2018« til: »15. juni 2018«.

[Ændret ikrafttrædelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets nr. 20, hvorefter § 9, stk. 1 og 2, ophæves. I lovens § 12 d, stk. 1, 2. pkt., er der en henvisning til § 9, stk. 1. Som følge af forslagets nr. 20 ændres samtidig § 12 d, stk. 1, 2. pkt., sådan at lovforslaget ikke indeholder denne henvisning.

Endvidere bringes bestemmelsen i lovforslaget til § 12 d, stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse med forslagene til § 12 d, stk. 1, 1. pkt., og § 12 d, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 21 og 23. I ændringsforslaget fastsættes det således, at underretning skal ske på møder, hvor der tillige er repræsentanter for institutioner for forberedende grunduddannelse. Endvidere fastsættes det, at møderne arrangeres af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 2

Ikrafttrædelsen af bestemmelserne nævnt i lovforslagets § 2, stk. 5, udskydes fra den 25. maj 2018 til den 15. juni 2018 for at sikre, at loven er stadfæstet og kundgjort inden ikrafttrædelsen.

Ændringsforslag

til

IV. Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)

Til § 6

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 5 foreslåede § 74, stk. 6, udgår »1. led,«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 8

2) I nr. 3 udgår i den indledende tekst »og § 5 a, stk. 2,« og »begge steder«.

[Lovteknisk korrektion]

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5 a, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.««

[Lovteknisk korrektion]

Til § 17

4) Nr. 1 affattes således:

»1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 3:

»§ 12 b. Produktionsskolen kan alene foretage økonomiske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som institutionen skal varetage, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter økonomiske dispositioner på 50.000 kr. og derover.

Stk. 2. Produktionsskolen kan alene foretage økonomiske dispositioner, der er nødvendige, jf. stk. 1, og som overstiger 500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.

Stk. 3. Produktionsskolen kan foretage økonomiske dispositioner, som ikke er omfattet af stk. 1, men som overstiger 1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsens afgørelser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for undervisningsministeren.««

[Etablering af værnsregler]

Til § 19

5) Nr. 9 affattes således:

»9. § 5, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet.««

[Lovteknisk korrektion]

6) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 5 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]

7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]

8) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1 og 4« til: »§ 3, stk. 1 og 2«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]

Ny paragraf

9) Efter § 28 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret ved § 29 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 41, stk. 2, indsættes efter »varighed«: »eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse«.

2. I § 54, stk. 1, indsættes efter »en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«: », en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse«.«

[Ret for visse personer til optagelse som medlem af en a-kasse og dimittendrettigheder ved gennemførelse af erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse]

Til § 29

10) I stk. 3 ændres »§§ 21-28« til: »§§ 21-28 og 01«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag 9]

11) I stk. 14, 3. pkt., ændres »eleverne« til: »kursisterne«.

[Sproglig korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås af lovtekniske hensyn, at henvisningen i det foreslåede § 74, stk. 6, i lov om de gymnasiale uddannelser til lovens § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. led, udgår, således at der alene henvises til lovens § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til det fremsatte lovforslags § 6, nr. 5.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3 opdeles i to ændringsnumre, jf. ændringsforslag nr. 3. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til den foreslåede affattelse af § 5, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser i det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 8. Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum.

Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3, opdeles i to ændringsnumre, jf. ændringsforslag nr. 2. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser i det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3.

Til nr. 4

Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 17, nr. 1, nyaffattes.

Det foreslås, at der efter § 12 a i lov om produktionsskoler i kapitel 3 indsættes en ny § 12 b.

Efter det foreslåede § 12 b, stk. 1, kan produktionsskolen alene foretage økonomiske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som institutionen skal varetage, jf. dog det foreslåede stk. 3. 1. pkt. omfatter økonomiske dispositioner på 50.000 kr. og derover.

Efter det foreslåede § 12 b, stk. 2, kan produktionsskolen alene foretage økonomiske dispositioner, der er nødvendige, jf. det foreslåede stk. 1, og som overstiger 500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.

Efter det foreslåede § 12 b, stk. 3, kan produktionsskolen foretage økonomiske dispositioner, som ikke er omfattet af det foreslåede stk. 1, men som overstiger 1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsens afgørelser efter det foreslåede 1. pkt. kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

Ændringsforslaget har ligesom det fremsatte lovforslags § 17, nr. 1, baggrund i, at der som led i lukningen af produktionsskolerne og overdragelsen af aktiviteter til institutioner for forberedende grunduddannelse er behov for at kunne etableres værnsregler, der skal bidrage til, at der ikke bliver truffet uhensigtsmæssige beslutninger med store økonomiske konsekvenser. Ændringsforslaget indebærer, at disse regler fastsættes ved lov og ikke ved bekendtgørelse som foreslået i det fremsatte lovforslag. Det bemærkes, at der allerede er udstedt lignende regler for så vidt angår institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse (bekendtgørelse nr. 101 af 9. februar 2018 om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende institutioner, som er udstedt efter forhandling med finansministeren og med hjemmel i § 39 og § 57 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og § 25, stk. 2, og § 38 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse).

Det følger af det fremsatte lovforslags § 29, stk. 1, at lovforslagets § 17, nr. 1, vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Der ændres ikke på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt med nærværende ændringsforslag. Eftersom det fremsatte lovforslags § 29, stk. 7, efter det foreslåede indebærer, at lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. august 2019, vil nærværende ændringsforslag finde anvendelse for dispositioner foretaget indtil dette tidspunkt.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det fremsatte lovforslags § 19, nr. 9, nyaffattes. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til den foreslåede ændring af § 5, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i det fremsatte lovforslags § 19, nr. 9.

Til nr. 6

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 19. Det foreslås, at henvisning til stk. 1-4 i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til stk. 1 og 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreslås ophævet, og hvorved der i stedet foreslås indsat nye stk. 2 og 3.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 19. Det foreslås, at henvisning til stk. 1-4 i § 8, stk. 2, 3. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til stk. 1 og 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreslås ophævet, og hvorved der i stedet foreslås indsat nye stk. 2 og 3.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 19. Det foreslås, at henvisning til § 3, stk. 1 og 4, i § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til § 3, stk. 1 og 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreslås ophævet, og hvorved der i stedet foreslås indsat nye stk. 2 og 3.

Til nr. 9

Efter gældende regler i § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal man som hovedregel være mindst 18 år for at kunne blive optaget som medlem af en arbejdsløshedskasse.

Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan dog optages som medlem af en arbejdsløshedskasse, selv om de ikke er fyldt 18 år, jf. bestemmelsens stk. 2.

Med § 10, stk. 1, i forslag til lov om forberedende grunduddannelse, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 199 som fremsat, side 2, foreslås det, at der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grunduddannelse, 2) Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervsgrunduddannelse. Med lovforslagets § 10, stk. 3, foreslås det, at bl.a. erhvervsgrunduddannelsen indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Det foreslås med det foreslåede § 41, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, som har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse, også skal have mulighed for at blive optaget som medlem af en arbejdsløshedskasse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse vil som nævnt svare til niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Derved sidestilles personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse, både i relation til, hvornår de kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse, og til opnåelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge som dimittend, jf. nedenfor.

Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der etableres en ny forberedende grunduddannelse, der bl.a. skal afløse erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., og at gældende regler for dimittendrettigheder for den eksisterende erhvervsgrunduddannelse (egu) skal videreføres for tredje niveau på erhvervsgrunduddannelsen i den nye forberedende grunduddannelse, dvs. det uddannelsesspor i den forberedende grunduddannelse, som benævnes erhvervsgrunduddannelse, jf. nedenfor.

Som følge af den foreslåede etablering af forberedende grunduddannelse er lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. foreslået ophævet ved nærværende lovforslags § 29, jf. forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 202 som fremsat, side 8. Der foreslås med samme bestemmelse etableret en overgangsordning for elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt f.eks. en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., således at sådanne elever kan afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Med § 10, stk. 1, i forslag til lov om forberedende grunduddannelse foreslås det, at der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grunduddannelse, 2) Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervsgrunduddannelse. Med lovforslagets § 10, stk. 3, foreslås det bl.a., at erhvervsgrunduddannelsen indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Det foreslås derfor, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder). Højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse vil som nævnt svare til niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Med forslaget berøres ikke de gældende dimittendrettigheder efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., idet der fortsat vil være en sådan eksisterende persongruppe, som vil skulle bevare disse rettigheder.

Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter.

Til nr. 10

Det foreslås, at den foreslåede ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. ændringsforslag nr. 9, træder i kraft den 1. august 2019.

Til nr. 11

Det foreslås, at i det fremsatte lovforslags § 29, stk. 14, 3. pkt., ændres ordet eleverne til »kursisterne«. Der er alene tale om en sproglig korrektion.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.