Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 12. december 2017
Forslag
til
Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven
og lov om kontinentalsoklen1)
(Sikkerhedszoner, nye anlægstyper og
præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet)
§ 1
I offshoresikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, som ændret
ved § 40 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, indsættes efter
»sundhedsmæssige risici«: »eller risici for
større miljøhændelser«.
2. § 3,
stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1)
Anlæg: En fast eller mobil indretning, som bruges til
offshore olie- og gasaktiviteter, herunder
indkvarteringsfaciliteter på tilknyttede fartøjer, som
den ansatte efter omstændighederne har adgang til i
forbindelse med arbejdet på den faste eller mobile
indretning, eller en kombination af sådanne indretninger, som
permanent er indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller
andre strukturer. Fartøjer anses ikke for anlæg
bortset fra boreskibe, flydende produktions-, lager- og
afskibningsenheder og fartøjer, hvorfra der udføres
offshore olie- og gasaktiviteter, der indebærer risici for
større ulykker, og hvor offshore olie- og gasaktiviteterne
udføres uden tilknytning til et anlæg.«
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 2, ændres
»henholdsvis operatørens og ejerens« til:
»operatørens eller ejerens«.
4. § 3,
stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5)
Efterforskning: Boring af brønde i et prospekt og alle
tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der er
nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter, frem
til permanent lukning af sådanne brønde.«
5. § 3,
stk. 1, nr. 16, affattes således:
»16)
Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i forbindelse
med efterforskning, produktion og rørbunden transport af
olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg
offshore og anlæg på land eller mellem flere
anlæg offshore, herunder design, planlægning, bygning,
installation offshore, drift, ændringer og demontering af
anlæg, tilsluttet infrastruktur og
rørledninger.«
6. I
§ 3, stk. 1, nr. 25, ændres
»Anlægsdele, udstyr eller komponenter« til:
»Elementer«.
7. § 3,
stk. 1, nr. 26, affattes således:
»26)
Sikkerhedszone: Et område inden for en afstand af 500 m fra
enhver del af et anlæg eller fra enhver del af et
anlægs tilsluttede infrastruktur. Dette gælder dog ikke
tilsluttet infrastruktur omfattet af nr. 29, litra b og
c.«
8. § 3,
stk. 1, nr. 29, affattes således:
»29)
Tilsluttet infrastruktur:
a) Inden for et
anlægs sikkerhedszone eller inden for en nærliggende
zone på længere afstand fra anlægget enhver
brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og
anordninger tilsluttet anlægget.
b) Inden for et
anlægs sikkerhedszone ethvert apparatur eller enhver
anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i
anlægget.
c) Inden for et
anlægs sikkerhedszone ethvert tilsluttet
rørledningssystem.
d) Inden for et
anlægs sikkerhedszone eller inden for en nærliggende
zone på længere afstand fra anlægget enhver anden
tilsluttet konstruktion, der anvendes til lagring og lastning af
olie og gas produceret af et produktionsanlæg, og som er
permanent knyttet til et sådant anlæg.«
9. § 3,
stk. 3, ophæves.
10. I
§ 5, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 8,
stk. 5, § 9, 2. pkt., § 10, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 2, § 12, stk.
1, 1. pkt., § 19 a, stk. 3, § 23, stk. 7, 1. pkt., §
34, stk. 3, § 35, § 36, § 51, stk. 3, § 53,
§ 54, stk. 2, 2. pkt., § 56 og § 70, stk. 2, indsættes efter
»sundhedsmæssige risici«: »og risici for
større miljøhændelser«.
11. I
§ 5, stk. 2, ændres
»de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser«
til: »de forpligtelser«, og efter »denne«
indsættes: »i overensstemmelse med denne lov og regler
udstedt i medfør af loven«.
12. I
§ 5, stk. 3, ændres
»offshoreanlæg« til:
»anlæg«.
13. I
§ 7, 1. pkt., indsættes
efter »sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning«:
»og af betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser«.
14. I
§ 9, 1. pkt., indsættes
efter »sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning«:
»og af betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser«, og i 2.
pkt. ændres »overensstemmelse med krav fastsat i
lovgivningen« til: »overensstemmelse med denne lov og
regler udstedt i medfør af loven«.
15. I
§ 11, stk. 1, ændres
»overensstemmelse med gældende lovgivning« til:
»overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i
medfør af loven«.
16. I
§ 12, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici« til: »risiciene«.
17. I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici«: »og risici for
større miljøhændelser«, og
»reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici«
ændres til: »reducere risiciene«.
18. I
§ 14, stk. 1, ændres
»arbejdsudstyr« til: »udstyr«.
19. I
§ 16 ændres
»vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold« til: »for at nedbringe sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser«.
20. I
§ 18, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »forhold« til: »risici og risici for
større miljøhændelser«.
21. I
§ 18, stk. 6, ændres
»sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt« til: »således, at de sikkerheds- og
sundmæssige risici og risici for større
miljøhændelser nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt,«.
22.
Overskriften til kapitel 3 affattes
således:
»Kapitel 3
Styring af
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser«.
23. I
kapitel 3 indsættes før
overskriften før § 19:
»Sikkerhedszoner
§ 18 a. Anlæg og
tilsluttet infrastruktur, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
29, litra a og d, er omgivet af en sikkerhedszone.
Stk. 2.
Fartøjer, fangstredskaber el.lign. må ikke bringes ind
i eller befinde sig i sikkerhedszonen efter stk. 1. Ansvaret for
overholdelsen af denne bestemmelse påhviler den, der
navigerer fartøjet. Endvidere skal skibsføreren, hvis
denne ikke selv navigerer fartøjet, fartøjets reder
og den, som forestår fartøjets sikkerhedsledelse, hvis
dette er en anden end rederen, sikre, at bestemmelsen kan
overholdes.
Stk. 3. Stk. 2
gælder dog ikke for et fartøj, der sejler ind i eller
opholder sig i sikkerhedszonen
1) i forbindelse
med nedlægning, inspektion, test, reparation,
vedligeholdelse, ændring, fornyelse eller fjernelse af et
undersøisk kabel eller en undersøisk
rørledning i eller nær sikkerhedszonen,
2) for at levere
tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til
eller fra anlægget,
3) for at
inspicere anlægget eller tilsluttet infrastruktur i den
pågældende sikkerhedszone i henhold til
tilsynsmyndighedens tilladelse,
4) i forbindelse
med redning af eller forsøg på at redde liv eller
ejendom,
5) på
grund af uvejr,
6) fordi det er
i havsnød, eller
7) hvis
anlæggets operatør, anlæggets ejer eller
tilsynsmyndigheden har givet sit samtykke.«
24.
Overskriften før § 19 affattes således:
»Ledelsessystem«.
25. I
§ 19, stk. 1, ændres
»sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser« til: »styring af
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser«.
26. I
§ 19 a, stk. 1, ændres
»sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser« til: »styring af
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser«, og efter »i
forbindelse med« indsættes: »offshore«.
27. I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »anlæg, tilsluttet infrastruktur«
til: »anlæg med eventuel tilsluttet
infrastruktur«.
28. I
§ 23, stk. 1, nr. 4, og § 32 c, stk. 3, ændres
»heraf« til: »af loven«.
29. I
§ 23, stk. 1, nr. 6, ændres
»§ 45 b, stk. 2« til: »§ 45
a«.
30. I
§ 23, stk. 4, udgår
»af et ikkeproduktionsanlæg«.
31. I
§ 23, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »anlæg, tilsluttet infrastruktur«
til: »anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur, jf.
stk. 1,«.
32. § 23,
stk. 9, affattes således:
»Stk. 9.
Operatøren og ejeren skal gennemføre de
foranstaltninger til reduktion af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.«
33. I
§ 27, stk. 3, ændres
»projekteringsfasen, således« til:
»henholdsvis designfasen og på et tilstrækkeligt
tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan for flytningen
til,«.
34. I
§ 27, stk. 4, ændres
»om eventuelle ændringer i designet som følge af
tilsynsmyndighedens bemærkninger efter stk. 3« til:
»om væsentlige ændringer af henholdsvis designet
og den foreslåede tidsplan for flytningen, der får
betydning for designanmeldelsen eller flytningsanmeldelsen efter
stk. 1 og 2«.
35. I
§ 28 a, stk. 2, ændres
»bemærkninger,« til: »bemærkninger
og«, og », jf. § 45, og en analyse af
beredskabseffektiviteten ved olieudslip« til: »efter
§ 45 som følge af særlige forhold ved
brønden eller placeringen af denne«.
36. I
§ 29, stk. 1, indsættes
efter »anlæg,«: »tilsluttet
infrastruktur,«.
37. I
§ 29 a, stk. 2, ændres
»Henholdsvis operatøren og ejeren« til:
»De operatører og ejere«.
38. I
§ 29 a, stk. 3, ændres
»Henholdsvis operatøren og ejeren« til:
»Operatørerne og ejerne efter stk. 2«.
39. §
30 affattes således:
Ȥ 30. Inden en flytning
af et anlæg fra en position til en anden påbegyndes,
skal anlæggets henholdsvis operatør og ejer skriftligt
underrette tilsynsmyndigheden om den nye position, medmindre der i
den forbindelse skal indsendes en flytningsanmeldelse efter §
27, stk. 2, eller indhentes en tilladelse efter §§ 28
eller 29.«
40. I
§ 31, 1. pkt., indsættes
efter »anlæg«: »med eventuel tilsluttet
infrastruktur«.
41. I
§ 32, stk. 3, ændres
»§ 65, stk. 2« til: »§ 65, stk.
3«.
42. § 32
a affattes således:
Ȥ 32 a.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
miljø- og fødevareministeren fastsætte
nærmere regler
1) om, i hvilke
tilfælde der skal indsendes en anmeldelse efter § 27,
stk. 1, nr. 2, og søges om godkendelse efter § 28 a,
tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31 og
forhåndstilsagn efter § 32, og i hvilke tilfælde
der skal ske underretning efter §§ 28 b og 30,
2) om indhold af
anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om
godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28,
29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32 og
underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og
30,
3) om frister
for indsendelse af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2,
ansøgning om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter
§§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter §
32, underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og
30 og frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter
§ 27, stk. 3 og 4, og
4) om indhold af
rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller for
fremsendelse af rapporterne til tilsynsmyndigheden.«
43. I
§ 32 c indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. I
tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, en tilladelse
eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er givet
til en operatør, skal rettighedshaveren træffe
tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser fortsat er nedbragt
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det samme
gælder for en operatør i tilfælde af
tilbagekaldelse af en godkendelse, en tilladelse eller et
forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er givet til en
ejer, der fungerer som operatørens entreprenør.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, der er nævnt i stk.
5.«
44. I
overskriften til kapitel 4 ændres
»Konstruktion« til: »Design,
konstruktion«.
45. §
33 affattes således:
Ȥ 33. I forbindelse med
etablering af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur
eller en ny rørledning eller ved ændringer af et
eksisterende fast eller et mobilt anlæg, tilsluttet
infrastruktur eller en rørledning skal henholdsvis
operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets,
den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design,
konstruktion, indretning og udstyr, er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2. Der skal
ved design af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur
eller en ny rørledning tages rimeligt hensyn til fremtidige
behov for udvidelser af anlægget eller dets tilsluttede
infrastrukturs eller rørledningens kapacitet og
funktion.«
46. I
§ 34, stk. 2, og § 37 indsættes efter
»sundhedsniveauet«: »og niveauet for forebyggelse
af større miljøhændelser«.
47. I
§ 38, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »produktionsanlæg«:
»med tilsluttet infrastruktur«.
48. § 38,
stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Anlæg med tilsluttet infrastruktur, der ikke er omfattet af
stk. 1, skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i
områder efter faregraden.
Stk. 3.
Anlæg med tilsluttet infrastruktur skal indrettes og anvendes
i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling efter
stk. 1 eller 2.
Stk. 4. I
forbindelse med arbejde og ophold på anlæg skal de
tilhørende indkvarteringsforhold være tilpasset det
antal personer, som forventes at opholde sig på
anlægget, og være indrettet således, at de
ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, med
henblik på at de kan varetage deres arbejdsopgaver på
en sådan måde, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.«
49. §§ 40-42 affattes
således:
»§ 40. Et anlæg
med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal
være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for
opfyldelse af formålet med anlægget, den tilsluttede
infrastruktur eller rørledningen. Udstyret skal være
placeret og indrettet og kunne anvendes således, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser efter identifikation og
vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
Stk. 2. Udstyret
på anlæg eller rørledning skal konstrueres og
anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. §
38, stk. 1 og 2.
§ 41. Løbende
vedligeholdelse af anlæg, tilsluttet infrastruktur og
rørledninger skal ske således, at anlægget, den
tilsluttede infrastruktur, rørledningen og det
nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1, opfylder
krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af
loven.
§ 42. Anerkendte normer og
standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning
og betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser, skal følges i forbindelse med
anlægs, tilsluttet infrastrukturs, rørledningers og
brøndes konstruktion, indretning og udstyr.
Stk. 2. Normer
og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor
det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere
sikkerheds- og sundhedsniveau eller et højere niveau for
forebyggelse af større miljøhændelser, eller
som følge af den tekniske udvikling. Ved fravigelsen skal de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser nedbringes så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
50. I
§ 43 a, stk. 1, ændres
»anlæg, indretninger, produkter m.v.« til:
»anlæg, tilsluttet infrastrukturs, brøndes og
rørledningers design, konstruktion, indretning og
udstyr«.
51. §
44 affattes således:
Ȥ 44.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, tilsluttet infrastruktur, rørledninger og
brønde samt udstyr i forbindelse hermed skal være
gældende, uanset om de foreligger på dansk.«
52. I
§ 45, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 45 b« til: »§ 45
a«.
53. I
§ 45 b, stk. 1, ændres
»henholdsvis operatøren og ejeren« til:
»de relevante operatører og ejere«, og »,
for så vidt angår evakuering og redning af
personer« ændres til: »omfattet af denne lov og
regler udstedt i medfør af loven«.
54. I
§ 45 b indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af indsatsen
efter den eksterne beredskabsplan indsamles de nødvendige
oplysninger, så Havarikommissionen efterfølgende kan
foretage en grundig undersøgelse af større ulykker
m.v., jf. § 60.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
55. I
§ 46, stk. 2, ændres
»forhold« til: »risici«.
56. I
§ 50, stk. 2, ændres
»den kompetence« til: »de kompetencer«, og
»sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt« ændres til: »på en sådan
måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
risici for større miljøhændelser nedbringes
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt«.
57. I
§ 52, stk. 1, indsættes
efter »betydning«: »og af betydning for
forebyggelse af større
miljøhændelser«.
58. I
§ 52, stk. 2, indsættes
efter »ulykker«: », om anlæg m.v., om
ændring i lovgivningen vedrørende forebyggelse af
større ulykker og om andre forhold af betydning for risici
for større ulykker«.
59. I
§ 54, stk. 1, ændres
»sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for«
til: »betydning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af
større miljøhændelser i forbindelse
med«.
60. I
§ 54, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »sundhedsniveau«: »og et
højere niveau for forebyggelse af større
miljøhændelser«.
61. I
overskriften før § 56 indsættes efter
»Demontering af faste anlæg«: »
m.v.«
62. I
§§ 56 og 57 indsættes efter
»anlæg«: », tilsluttet
infrastruktur«.
63. I
§ 60, stk. 2, indsættes
efter »interesse«: »eller interesse for
forebyggelse af større
miljøhændelser«.
64. I
§ 65 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal stille transport til
rådighed for tilsynsmyndigheden eller private, jf. § 61,
stk. 4, til eller fra et anlæg eller fartøj, der er
forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter, inklusive
overførsel af udstyr inden for en rimelig frist samt yde
kost og logi og andre fornødenheder ved besøg
på anlægget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
65. § 65,
stk. 2, der bliver stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om pligterne i stk. 1 og 2.«
66. I
§ 70, stk. 1, ændres
»sørger for« til: »sikrer,«.
67. I
§ 70, stk. 1, nr. 1, ændres
»identificere og vurdere risici« til: »risici
identificeres og vurderes«, i nr.
2 ændres »føre« til: »der
føres«, og i nr. 3
ændres »give« til: »der gives«.
68. I
§ 70 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den,
der
1) undlader
efter anmodning at give oplysninger efter § 62, stk. 1,
eller
2) ikke yder
fornøden bistand efter § 62, stk. 2.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
69. I
§ 70, stk. 3, nr. 1, der bliver
stk. 4, nr. 1, indsættes efter »§ 18, stk.
1-6,«: »§ 18 a, stk. 2,«.
70. I
§ 70, stk. 5, der bliver stk.
6, ændres »stk. 3, nr.
1« til: »stk. 4, nr. 1«.
71. I
§ 70, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
72. I
§ 70, stk. 6, nr. 1, der bliver
stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
73. I
§ 70, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 6, nr. 1« til: »stk. 7, nr.
1«.
74. I
§ 71, stk. 1, nr. 1, ændres
»sørger for at identificere og vurdere risici«
til: »sikrer, at risici identificeres og vurderes«.
75. I
§ 71, stk. 1, nr. 2, ændres
»sørger for at føre« til: »sikrer,
at der føres«.
76. I
§ 71, stk. 2, ændres
»§ 70, stk. 4, 6 og 7« til: »§ 70, stk.
5, 7 og 8«.
77. I
§ 73 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 1 i
forbindelse med overtrædelse af § 18 a anses
skibsføreren og styrmanden altid for at være knyttet
til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til
koden om sikker skibsdrift til en anden organisation eller person,
anses skibsføreren og styrmanden tillige for at være
knyttet til den, som dokumentet er udstedt til. Er fartøjet
omfattet af definitionen på et anlæg, jf. § 3,
stk. 1, nr. 1, anses skibsføreren og styrmanden altid for at
være tilknyttet dette anlægs ejer, jf. § 3, stk.
1, nr. 6.«
§ 2
I lov om kontinentalsoklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 3 i
lov nr. 1400 af 27. december 2008 og § 6 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, foretages følgende ændring:
1. I
§ 4 g indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for anlæg omfattet af
offshoresikkerhedsloven.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af offshoresikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015 som ændret
ved § 40 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni
2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF,
EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.