L 198 Forslag til lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

(Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild).

Af: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 21-03-2018

Fremsat den 21. marts 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version
20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version
20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version
20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version
20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version
20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version
20171_l198_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 21. marts 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild

(Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild)

§ 1

I lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 11 i lov nr. 1667 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for anlæg og drift af de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Stk. 2. Testcentrene skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye vindmøller i Høvsøre og i Østerild. Testcentrene etableres inden for de områder, der er vist på bilag 1 og 2.

Stk. 3. Ved prototypevindmølle forstås i denne lov en ny vindmølletype, der er under udvikling, som ikke sælges kommercielt, og for hvilken Energistyrelsen har udstedt en tidsbegrænset godkendelse som forsøgsmølle.«

3. Før § 2 indsættes som kapiteloverskrift:

»Kapitel 1 a

Drift af testcentrene m.v.«

4. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »testcenteret« til: »testcentrene«, og i stk. 2 ændres: »møllepladserne« til: »standpladserne«.

5. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

6. Kapitel 2 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 2

Naturbeskyttelse m.v. i anlægsfasen

§ 2 a. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlæg og driften af testcentrene.

Stk. 2. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden. Erhvervsministeren sikrer endvidere, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Stk. 3. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger efter stk. 1-3.

Stk. 5. Den driftsansvarlige kan efter aftale med erhvervsministeren tørlægge søer og nedlægge anden beskyttet natur, når det er nødvendigt for udførelsen af arbejder efter kapitel 2 a - 3. Den driftsansvarlige skal etablere erstatningsnatur herfor efter aftale med erhvervsministeren.

§ 2 b. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Erhvervsministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der udføres.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger.

Kapitel 2 a

Testcenter Østerild

§ 2 c. Området består af en beskyttelseszone, et støjkonsekvensområde, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 1.

§ 3. Standpladser anlægges på en linje, som vist på bilag 1. Standplads 2-8 kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 330 m. Standplads 1 og 9 kan anvendes til opstilling og afprøvning af to prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.

Stk. 2. I test- og måleområdet vest for standpladserne kan der anlægges pladser til målemaster.

Stk. 3. I test- og måleområdet nord og syd for linjen nævnt i stk. 1 kan der opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster. Den sydligste lysmarkeringsmast kan i stedet placeres mellem standplads 8 og 9, og der kan placeres lysafmærkning på en eksisterende målemast eller vindmølle i midten af testområdet.

Stk. 4. Meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster skal være fastgjort med en bardunering. Målemasten ved standplads 8 kan dog opstilles som fritstående mast for at sikre, at der fortsat kan ske råstofindvinding på arealet.

§ 4. Der anlægges vejadgang til testområdet og besøgscentret, jf. bilag 1. Der kan endvidere anlægges serviceveje og arbejdsarealer.

§ 5. Erhvervsministeren kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcenteret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.

Stk. 2. Omkring naturområdet ved Stensig øst for Testcentervej, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, skal rydningen foregå skånsomt.

Stk. 3. Rydningen af skov efter stk. 1 begrænses til 450 ha i alt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmålinger tilsiger det, kan erhvervsministeren give dispensation fra stk. 3 til rydning af yderligere op til 100 ha. Den samlede skovrydning kan ikke overstige 550 ha.

Stk. 5. Erhvervsministeren skal til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.

Stk. 6. I forbindelse med udvidelsen af testcenteret kan der inden for den ramme, som fremgår af stk. 3 og 4, ryddes 63 ha skov. Der kan endvidere ryddes 13 ha skov for at sikre mulighed for at kalibrere vindforholdene inden opsætning af vindmøllerne og forud for eventuel råstofgravning i området. Erhvervsministeren skal sikre, at der etableres erstatningsskov på statslige arealer.

§ 6. Miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer ved testcenteret. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige.

Kapitel 2 b

Testcenter Høvsøre

§ 7. Området består af en beskyttelseszone, et støjkonsekvensområde, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 2.

§ 8. Standpladserne anlægges på en linje, som vist på bilag 2. Standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 m.

Stk. 2. I test- og måleområdet vest for standpladserne kan der anlægges pladser til målemaster.

Stk. 3. I test- og måleområdet kan der opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster.

Stk. 4. Meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster kan være fastgjort med en bardunering.

§ 9. Der anlægges vejadgang til testområdet, jf. bilag 2. Der kan endvidere anlægges og udvides serviceveje og arbejdsarealer.«

7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelsen af testområderne m.v.«

8. §§ 10 og 11 affattes således:

»§ 10. Testcentrenes veje og arbejdsarealer m.v. anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag af stabilgrus.

Stk. 2. Arbejdsarealer må ikke anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lign., medmindre der er tale om vedligeholdelse af vindmøller, kraner og lign. samt bygninger.

Stk. 3. I testområderne kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie, kemikalier, maling og lign., og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.

Stk. 4. Den driftsansvarlige udarbejder i samarbejde med henholdsvis Lemvig og Thisted Kommuner beredskabsplaner til håndtering af uheld, herunder uheld der medfører spild af forurenende stoffer.

§ 11. Bygninger til besøgscentre, transformerstationer, administration og lager m.v. og et parkeringsareal i tilknytning til testcentrene kan opføres eller indrettes i eksisterende bygninger inden for de placeringer, der er vist på bilag 1 og 2. Erhvervsministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.

Stk. 2. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.

Stk. 3. På standpladser og pladser til målemaster kan der placeres skure på op til 20 m2 til nødvendige installationer. På standpladser kan der endvidere placeres bygninger til vindmølletransformerstationer og små telemaster. Erhvervsministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionel begrundelse herfor.«

9. I § 12 ændres »de master, der er nævnt i § 11,« til: »meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster«.

10. Efter § 14 indsættes i kapitel 3:

»§ 14 a. Erhvervsministeren kan for at beskytte lokale ynglebestande af flagermus fastsætte regler om standsning af vindmøllerne i perioder med lave vindhastigheder eller lave nattemperaturer.«

11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Arealerhvervelse, ekspropriation og udlejning af arealer«.

12. Overskriften før § 15 affattes således:

»Ekspropriation og arealerhvervelse m.v.«

13. § 15, stk. 1, affattes således:

»Den driftsansvarlige kan med henblik på udbygning og drift af testcentrene erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling. Den driftsansvarlige kan endvidere erhverve fast ejendom og indgå aftaler om rydning af beplantning og rådighedsindskrænkninger i forbindelse med gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b. Den driftsansvarlige kan desuden erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene.«

14. I § 15, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, indsættes efter »kan«: »for den driftsansvarlige«, og »testcenteret« ændres til: »testcentrene«.

15. I § 15, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Der kan desuden eksproprieres fast ejendom eller eksproprieres til rydning af beplantning samt pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.«

16. I § 15, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervsministeren kan tillige ekspropriere vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt for, at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen for støjfølsom arealanvendelse.«

17. I § 15, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det samme gælder adgang til forberedelse af beslutninger om erhvervelse af ejendom m.v. eller om ekspropriation til gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.«

18. I § 15, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Den driftsansvarlige afholder alle omkostninger til ekspropriationer.«

19. § 15, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Østerild, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab efter §§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 900 m fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre.«

20. I § 15, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, »stk. 6« ændres til: »stk. 7«, og »miljø- og fødevareministeren« ændres til: »den driftsansvarlige«.

21. I § 15, stk. 8 og 11, ændres: »Miljø- og fødevareministeren« til: »Den driftsansvarlige«.

22. Overskriften før § 16 affattes således:

»Udlejning af standpladser«.

23. § 16, stk. 1, affattes således:

»Arealer, der skal anvendes til standpladser, kan udlejes til vindmølleproducenter.«

24. Overskriften før § 17 affattes således:

»Værditab på fast ejendom ved opstilling eller ændring af vindmøller på testcentrene«.

25. I § 17 ændres »vindmøller, som opstilles på testcenteret« til: »vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene«.

26. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

27. I § 18, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »den første mølle« til: »en ny mølle på en ny standplads eller forhøjelsen af en eksisterende mølle«.

28. § 18, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal det lægges til grund, at der i Testcenter Høvsøre opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m, og at der på Testcenter Østerild opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 330 m og to vindmøller med en totalhøjde på 250 m.«

29. § 19 affattes således:

»§ 19. Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i relevante, lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af erhvervsministeren, det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere og højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende faste ejendomme.

Stk. 2. Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til

1) ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 m fra opstillingsstedet på Testcenter Østerild henholdsvis 900 m fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre, og

2) andre interesserede, som har anmodet energi- forsynings- og klimaministeren om underretning.

Stk. 3. Energi- forsynings- og klimaministeren skal godkende den skriftlige meddelelse og underrette den driftsansvarlige om andre interesserede, jf. stk. 2.«

30. I § 20, stk. 2, indsættes efter »første«: »nye eller højere«, og », jf. dog § 18, stk. 2« udgår.

31. Overskriften før § 21 ophæves.

32. § 21 ophæves.

33. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Planlægningsmæssige forhold omkring testcentrene«.

34. I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres »testcenteret« til: »testcentrene«.

35. § 22, stk. 4, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:

»Beboelse m.v., der er etableret ved Testcenter Østerild efter den 3. marts 2011, er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller. Ligeledes er beboelse m.v., som etableres ved testcentrene efter 1. juli 2018 uden betydning for vurdering af støj fra testcentrene efter reglerne om støj fra vindmøller.«

36. I § 23, stk. 1, ændres »§ 65, stk. 2 og 3« til: »§ 65, stk. 1 og 2«, efter »kapitel 2« indsættes: », 2a, 2b«, og »og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16« udgår.

37. I § 23, stk. 2, ændres »Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg« til: »Lemvig Kommunes og Thisted Kommunes kommuneplaner«, og »efter kapitel 2« indsættes: », 2a, 2b«.

38. § 25 affattes således:

»§ 25. Erhvervsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve.«

39. § 26 affattes således:

»§ 26. Den driftsansvarlige kan efter godkendelse fra erhvervsministeren beslutte at nedlægge et eller begge testcentre og skal i forbindelse hermed sikre, at testområderne ryddes og retableres, således at Testcenter Østerild kan overgå til enten skov- eller naturformål, og Testcenter Høvsøre kan overgå til landbrugsdrift. Erhvervsministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retablere testområderne.«

40. Bilag 1-3 affattes som bilag 1-3 til denne lov.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Bilag 1

bj

bj

bj

Bilag 2

bj

bj

bj

Bilag 3

Det beregnede samlede støjbidrag fra de nationale testcentre, jf. § 22, stk. 3.

Når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet for de to testcentre i Østerild og Høvsøre, skal følgende oplysninger om støj fra testcentrene lægges til grund ved vurdering af, om kravene i Miljø- og Fødevareministeriets regler om støj fra vindmøller er overholdt for de planlagte eller ændrede møller. Det samme gælder ved udførelse af tilsyn efter Miljø- og Fødevareministeriets regler om støj fra vindmøller for de pågældende møller.

Tabellerne angiver den A-vægtede kildestyrke for hver af testcentrenes vindmøller i dB re 1 pW i hvert oktavbånd. Koordinaterne for møllerne er angivet i UTM32, ED50.

Østerild:

Standplads S1 og S9 har en navhøjde på 120 meter, med følgende koordinater: (492.927; 6.326.769) (492.927; 6.322.069). For standplads S1 og S9 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:

Normal støj

Oktavbånd
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1000 Hz
2000 Hz
4000 Hz
8000 Hz
6 m/s
85,1
93,2
100,0
102,2
101,3
96,8
93,6
84,4
8 m/s
88,2
95,9
99,4
103,5
104,7
100,3
95,5
86,0


Lavfrekvent støj

Oktavbånd
10 Hz
12,5 Hz
16 Hz
20 Hz
25 Hz
31,5 Hz
40 Hz
50 Hz
6 m/s
55,1
56,8
59,3
62,1
65,9
69,5
73,2
76,7
8 m/s
54,9
56,6
59,3
63,1
68,0
71,5
75,6
78,6
Oktavbånd
63 Hz
80 Hz
100 Hz
125 Hz
160 Hz
 
6 m/s
79,8
84,0
85,5
89,6
91,1
 
8 m/s
81,6
85,7
88,1
90,8
92,0
 


Standplads S2 og S7 har en navhøjde på 190 meter, med følgende koordinater: (492.927; 6.326.169) (492.927; 6.323.169). For standplads S2 og S7 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:

Normal støj

Oktavbånd
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1000 Hz
2000 Hz
4000 Hz
8000 Hz
6 m/s
91,6
99,7
106,5
108,7
107,8
103,3
100,1
90,9
8 m/s
94,7
102,4
105,9
110,0
111,2
106,8
102,0
92,5


Lavfrekvent støj

Oktavbånd
10 Hz
12,5 Hz
16 Hz
20 Hz
25 Hz
31,5 Hz
40 Hz
50 Hz
6 m/s
60,7
62,4
64,9
67,7
71,5
75,1
78,8
82,3
8 m/s
61,9
63,6
66,3
70,1
75,0
78,5
82,6
85,6
Oktavbånd
63 Hz
80 Hz
100 Hz
125 Hz
160Hz
 
6 m/s
85,4
89,6
91,1
95,2
96,7
 
8 m/s
88,6
92,7
95,1
97,8
99,0
 


Standplads S8 har en navhøjde på 190 meter, med følgende koordinater: (492.927; 6.322.569). For standplads S8 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:

Normal støj

Oktavbånd
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1000 Hz
2000 Hz
4000 Hz
8000 Hz
6 m/s
89,1
97,2
104,0
106,2
105,3
100,8
97,6
88,4
8 m/s
92,2
99,9
103,4
107,5
108,7
104,3
99,5
90,0


Lavfrekvent støj

Oktavbånd
10 Hz
12,5 Hz
16 Hz
20 Hz
25 Hz
31,5 Hz
40 Hz
50 Hz
6 m/s
58,2
59,9
62,4
65,2
69,0
72,6
76,3
79,8
8 m/s
59,4
61,1
63,8
67,6
72,5
76,0
80,1
83,1
Oktavbånd
63 Hz
80 Hz
100 Hz
125 Hz
160 Hz
 
6 m/s
82,9
87,1
88,6
92,7
94,2
 
8 m/s
86,1
90,2
92,6
95,3
96,5
 


Standplads S3 - S6 har en navhøjde på 190 meter, med følgende koordinater: (492.927; 6.325.569) (492.927; 6.324.969) (492.927; 6.324.369) (492.927; 6.323.769). For standplads S3 - S6 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:

Normal støj

Oktavbånd
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1000 Hz
2000 Hz
4000 Hz
8000 Hz
6 m/s
93,1
101,2
108,0
110,2
109,3
104,8
101,6
92,4
8 m/s
96,2
103,9
107,4
111,5
112,7
108,3
103,5
94,0


Lavfrekvent støj

Oktavbånd
10 Hz
12,5 Hz
16 Hz
20 Hz
25 Hz
31,5 Hz
40 Hz
50 Hz
6 m/s
62,2
63,9
66,4
69,2
73,0
76,6
80,3
83,8
8 m/s
63,4
65,1
67,8
71,6
76,5
80,0
84,1
87,1
Oktavbånd
63 Hz
80 Hz
100 Hz
125 Hz
160 Hz
   
6 m/s
86,9
91,1
92,6
96,7
98,2
   
8 m/s
90,1
94,2
96,6
99,3
100,5
   


Høvsøre:

For samtlige standpladser i Høvsøre skal der lægges en navhøjde på 115 m til grund.

Standpladserne S2-S7 har følgende koordinater: (447.710; 6.256.550) (447.694; 6.256.235) (447.676;

6.255.939) (447.658; 6.255.635) (447.638; 6.255.284) (447.616; 6.254.935). For de seks sydligste af

testcenterets syv møller (S2-S7) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m?s højde er kildestyrken:

Normal støj

Oktavbånd
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1000 Hz
2000 Hz
4000 Hz
8000 Hz
6 m/s
87,1
95,2
102,0
104,2
103,3
98,8
95,6
86,4
8 m/s
89,2
96,9
100,4
104,5
105,7
101,3
96,5
87,0


Lavfrekvent støj

Oktavbånd
10 Hz
12,5 Hz
16 Hz
20 Hz
25 Hz
31,5 Hz
40 Hz
50 Hz
6 m/s
56,2
57,9
60,4
63,2
67,0
70,6
74,3
77,8
8 m/s
56,4
58,1
60,8
64,6
69,5
73,0
77,1
80,1
Oktavbånd
63 Hz
80 Hz
100 Hz
125 Hz
160 Hz
 
6 m/s
80,9
85,1
86,6
90,7
92,2
 
8 m/s
83,1
87,2
89,6
92,3
93,5
 


Den nordligste standplads S1 har følgende koordinater: (447.728; 6.256.848). For den nordligste af testcenterets syv møller (S1) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m?s højde er kildestyrken:

Normal støj

Oktavbånd
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1000 Hz
2000 Hz
4000 Hz
8000 Hz
6 m/s
84,1
92,2
99,0
101,2
100,3
95,8
92,6
83,4
8 m/s
86,2
93,9
97,4
101,5
102,7
98,3
93,5
84,0


Lavfrekvent støj

Oktavbånd
10 Hz
12,5 Hz
16 Hz
20 Hz
25 Hz
31,5 Hz
40 Hz
50 Hz
6 m/s
53,2
54,9
57,4
60,2
64,0
67,6
71,3
74,8
8 m/s
53,4
55,1
57,8
61,6
66,5
70,0
74,1
77,1
Oktavbånd
63 Hz
80 Hz
100 Hz
125 Hz
160 Hz
 
6 m/s
77,9
82,1
83,6
87,7
89,2
 
8 m/s
80,1
84,2
86,6
89,3
90,5
 


Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
1.
Indledning:
2.
Baggrund for lovforslaget
3.
Oversigt over lovforslaget
4.
Gældende ret
 
4.1.
Anlægslov for testcenteret ved Østerild
 
4.2.
Landsplandirektiv for Høvsøre
 
4.3.
Miljøvurderingsloven
 
4.4.
Planloven
 
4.5.
Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
 
4.6.
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
  
4.6.1.
Støjgrænser i det åbne land
  
4.6.2.
Støjgrænser ved støjfølsom arealanvendelse
  
4.6.3.
Lavfrekvent støj
 
4.7.
Naturbeskyttelsesloven
 
4.8.
Miljømålsloven og habitatbekendtgørelsen
 
4.9.
Habitatbekendtgørelsen
 
4.10.
Skovloven
 
4.11.
Jagt- og vildtforvaltningsloven
 
4.12.
Miljøbeskyttelsesloven
 
4.13.
Råstofloven
 
4.14.
Vandforsyningsloven
 
4.15.
Museumsloven
 
4.16.
Luftfartsloven
 
4.17.
VE-loven
5.
Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
 
5.1.
Overordnede beskrivelse af forholdet for projekterne i Østerild og Høvsøre
  
5.1.1.
Arealer der berøres af testcenterets tilstedeværelse
  
5.1.2.
Lysmarkering
  
5.1.3.
Skyggekast
  
5.1.4.
Erhvervelse og regulering af enkeltejendomme
  
5.1.5.
Organiseringen af testcenteret
  
5.1.6.
VE- lovens værditabsordning og naboers mulighed for at anmode om overtagelse af ejendom
 
5.2.
Beskrivelse af projektet ved Østerild
  
5.2.1.
Master
  
5.2.2.
Arbejdsarealer og serviceveje
  
5.2.3.
Besøgscenter
  
5.2.4.
Internationale naturbeskyttelsesområder
  
5.2.5.
Skovloven
  
5.2.6.
Beskyttelsesområde
  
5.2.7.
Støjkonsekvensområde
  
5.2.8.
Vindfeltet
  
5.2.9.
Måleområdet
  
5.2.10.
Testområdet
  
5.2.11.
Adgangsforhold
  
5.2.12.
Råstofgraveområder
  
5.2.13.
Kontraktforhold mellem staten og brugerne
 
5.3.
Beskrivelse af projektet ved Høvsøre
  
5.3.1.
Naturbeskyttelse
  
5.3.2.
Besøgscenter
  
5.3.3.
Master
  
5.3.4.
Arbejdsarealer og serviceveje
  
5.3.5.
Arealer der berøres af testcenterets tilstedeværelse
  
5.3.6.
Beskyttelsesområde
  
5.3.7.
Støjkonsekvensområde
  
5.3.8.
Vindfeltet
  
5.3.9.
Måleområdet
  
5.3.10.
Testområdet
  
5.3.11.
Adgangsforhold
6.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
9.
De administrative konsekvenser for borgere
10.
De miljømæssige konsekvenser
11.
Forholdet til EU-retten
12.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13.
Sammenfattende skema


1. Indledning:

Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtig som avanceret produktionsland, herunder på vindområdet. Det er en vigtig forudsætning for erhvervets fortsatte udvikling, at industrien og forskningsinstitutionerne har gode muligheder for at teste nye vindmøller i Danmark, ligesom det har stor betydning for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i Danmark, at der fortsat er mulighed for at teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger. Gode testfaciliteter er samtidig et vigtigt redskab til at understøtte nedbringelse af omkostningerne ved vindenergi.

Lovforslaget fastlægger de planlægningsmæssige rammer for udvidelse af de to eksisterende nationale testcentre for store vindmøller ved henholdsvis Østerild i Thisted Kommune og Høvsøre i Lemvig Kommune. Lovforslaget erstatter desuden den tilladelse, som efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal meddeles til projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, og som kan påvirke miljøet væsentligt.

Med lovforslaget foreslås det, at begge testcentre omfattes af samme lov, idet testcenteret i Østerild i dag er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. oktober 2015, og testcenteret i Høvsøre er omfattet af et landsplandirektiv, cirkulære nr. 79 af 25. maj 2000. Lovforslaget har til formål at fastsætte de planlægningsmæssige rammer samt erstatte den tilladelse, der skal meddeles til et projekt omfattet af miljøvurderingspligt for begge testcentre. Lovforslaget skal på den baggrund være så detaljeret, at lovforslaget indeholder de oplysninger, som skal indgå i en tilladelse, og dermed opfylder bestemmelserne i VVM-direktivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation med senere ændringer). Lovforslaget opfylder ligeledes de tilsvarende bestemmelser i § 20 og bilag 7 i miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projektet (VVM). Lovforslaget har desuden til formål at sikre opfyldelsen af betingelser og krav efter habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) og fuglebeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændring).

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti den 15. marts 2017 om at udvide de eksisterende testcentre med i alt fire nye testpladser til prototypevindmøller. Aftalen er efterfølgende tiltrådt af Radikale Venstre. Den politiske aftale indebar, at der skulle gennemføres miljø- og habitatkonsekvensvurdering samt anlægslovgivning med henblik på at etablere i alt fire nye standpladser, idet der ved Østerild sigtedes mod at etablere to nye møller syd for det eksisterende testcenter, og der ved Høvsøre sigtedes mod at etablere en ny standplads nord for og en ny standplads syd for det eksisterende testcenter. På borgermøde den 8. april 2917 i Høvsøre blev der rejst spørgsmål om et alternativt forslag om placering af de to standpladser syd for det eksisterende testcenter. Såvel det oprindelige forslag som det alternative forslag er behandlet i den miljø- og habitatkonsekvensvurdering, som er gennemført i perioden april - november 2017. På baggrund heraf har forligskredsen godkendt, at udbygningen i Høvsøre skal ske med to standpladser syd for det eksisterende testcenter. Derved placeres den sydligste standplads inde i et Natura 2000 område ved Nissum Fjord.

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale på følgende måde:

Det eksisterende testcenter ved Østerild i Thisted Kommune med en række på syv nord/sydgående standpladser, hvor det er muligt at afprøve møller på op til 250 meter, blev etableret i 2012 på baggrund af lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild med de ændringer, der følger af lov nr. 159 af 1. marts 2011.

Med det nye lovforslag skabes der mulighed for at etablere yderligere to standpladser med tilhørende infrastruktur syd for de eksisterende pladser på testcenteret ved Østerild samt udvidelse af de eksisterende standpladser med tilhørende infrastruktur for at kunne opstille større vindmøller på op til 330 meters totalhøjde. Der skabes således mulighed for, at der kan ske en forøgelse af totalhøjden for de midterste syv af i alt ni testmøller til 330 meter. Den maksimale totalhøjde på den nordlige mølle fastholdes til 250 meter. Den sydlige mølle vil ligeledes maksimalt kunne blive 250 meter høj.

Det eksisterende testcenter ved Høvsøre i Lemvig Kommune med en række på fem nord/sydgående standpladser, hvor det er muligt at afprøve møller op til 165 meter, blev etableret i 2002 på baggrund af et landsplandirektiv fra 2000, udstedt med hjemmel i planlovens § 3.

Med lovforslaget skabes der mulighed for at etablere yderligere to standpladser med tilhørende infrastruktur syd for de eksisterende pladser på testcenteret ved Høvsøre. Desuden gives der mulighed for, at der kan ske en forøgelse af totalhøjden af testmøllerne op til 200 meter med tilhørende infrastruktur samt udvidelse af eksisterende testpladser med tilhørende infrastruktur for at kunne opstille større vindmøller på op til 200 meters totalhøjde.

2. Baggrund for lovforslaget

Vindmøllebranchen har stor betydning for vækst og udvikling i hele Danmark i kraft af skabelsen af arbejdspladser og økonomisk omsætning. Det fremgår af Vindmølleindustriens branchestatistik, at branchen i 2016 havde mere end 31.000 arbejdspladser i Danmark og en omsætning på ca. 98 mia. kr.

Megavind, som er et strategisk partnerskab for vindenergi mellem vindmølleindustrien, energiselskaber, universiteter og produktionsvirksomheder, har i sin forskningsstrategi fra januar 2016 peget på, at der er behov for etablering af yderligere pladser til test af prototypevindmøller i Danmark, samt at der er brug for at kunne teste højere møller på de to nationale testcentre for prototypevindmøller, end det er muligt i dag.

Megavind peger i deres forskningsstrategi på, at en sådan udvidelse af testfaciliteterne i Danmark er en nødvendig forudsætning for, at producenterne gennem forskning, udvikling og afprøvning kan udvikle nye og mere effektive vindmøller og vindmølleteknologi, f.eks. at validere prototypemøllernes ydeevne, designgrundlag og støjudbredelse. Prototypetestpladserne skal også være med til at teste sikkerhed, adgangsforhold og pålidelighed m.m., og de spiller samtidig en vigtig rolle i forhold til uddannelses- og forskningsmæssige aktiviteter herunder nye målemetoder, aerodynamik, meteorologi, sikkerhed m.m.

Vindmølleindustrien har på baggrund af Megavinds rapport fra januar 2016 vurderet, at der er behov for og efterspørgsel efter fire til syv yderligere prototypetestpladser i Danmark. På den baggrund igangsatte regeringen i efteråret 2016 en undersøgelse af muligheden for at udvide de eksisterende to nationale testcentre med nye pladser, idet det derved vil være muligt at udnytte den eksisterende infrastruktur så som veje og el-net på testcentrene.

På baggrund af en indledende undersøgelse af mulighederne herfor indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) en aftale den 15. marts 2017 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om at udvide de eksisterende testcentre med fire nye standpladser til prototypevindmøller, nærmere bestemt med to standpladser i Østerild og to standpladser i Høvsøre. Aftalen blev efterfølgende tiltrådt af Radikale Venstre.

Med aftalen blev der opnået enighed om at etablere i alt fire nye standpladser til prototypevindmøller og at øge prototypetestmøllernes maksimale højde, idet en miljø- og habitatkonsekvensvurdering endeligt skulle fastslå mulighederne herfor. Aftalen omhandler endvidere behovet for skovrydning og erstatningsskov ved Østerild, lysmarkering og støj, samarbejde om formidlings- og udstillingsaktiviteter og en videreførelse af den særordning, som blev indført i 2010 i forbindelse med etablering af testcenteret i Østerild, hvor naboer i Østerild udenfor 44 dB-støjzonen og inden for 1.500 m fra nye møller eller møller, der får forøget deres maksimale højde, vil få tilbudt at sælge deres ejendom til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering, fratrukket det udbetalte værditab efter lov om fremme af vedvarende energi. En tilsvarende ordning etableres for naboer i Høvsøre, idet ordningen her gælder inden for 900 m fra møllerne.

Forudsætningen for gennemførelse af en udvidelse af de nationale testcentre for store prototypevindmøller er ifølge aftalen, at udvidelsen brugerfinansieres. Der lægges i aftalen således op til, at DTU som udgangspunkt får tilbudt de nye standpladser med henblik på udlejning efter nærmere fastsatte vilkår. Udlejningen af de nye standpladser vil ske på kontrakter, der kan have en varighed på op til 30 år afhængig af efterspørgslen.

3. Oversigt over lovforslaget

Lovforslaget fastlægger de planlægningsmæssige rammer for udvidelse af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune og for prøvestationen for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig Kommune (efterfølgende kaldet testcenter for store vindmøller ved Høvsøre). Lovforslaget erstatter desuden den tilladelse, som efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal meddeles til projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, og som kan påvirke miljøet væsentligt.

Da projekterne for testcentrene i enkeltheder vedtages ved anlægslov, skal der ikke meddeles VVM-tilladelse, idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet herfor.

Lovforslaget indeholder således de elementer i projekterne, som er relevante for vurderingen af deres indvirkning på miljøet og miljøbeskyttende foranstaltninger. Forslaget indeholder en beskrivelse af projekterne med oplysning om art, placering og dimensioner og beskrivelse af foranstaltninger for at undgå, forebygge eller begrænse og, om muligt, neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Lovforslaget er, i forhold til testcenteret i Østerild, en ændringslov til lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015 og giver mulighed for, at der kan etableres yderligere to standpladser til prototypevindmøller og en mulig øgning af totalhøjden på de syv af de i fremtiden i alt ni standpladser til prototypevindmøller til 330 meter. For testcenteret ved Høvsøre gælder, at det eksisterende landsplandirektiv for de eksisterende fem standpladser med op til 165 meter høje prototypevindmøller erstattes af anlægsloven. Der gives samtidig mulighed for, at der i alt kan etableres standpladser til syv prototypevindmøller i Høvsøre og mulighed for at øge totalhøjden for alle prototypevindmøller, som opstilles, til 200 meter. Der gives mulighed for at etablere adgangsvej og parkeringsfaciliteter til et besøgscenter, som etableres i tilknytning til eksisterende kontorbyggeri på testcenteret i Høvsøre. Det fremgår af bilag 2, hvor besøgscentret forventes etableret.

Lovforslaget giver erhvervsministeren bemyndigelse til:

- At ekspropriere fast ejendom, der som konsekvens af udvidelsen af de to testcentre ved Østerild og Høvsøre ellers ville blive udsat for støj ud over gældende støjgrænser,

- at ekspropriere eksisterende produktionsvindmøller, i det omfang det er nødvendigt for at begrænse den samlede støjbelastning fra vindmøllerne omkring møllerne på testcenteret,

- at ekspropriere arealer eller rettigheder til at bruge arealer i det omfang, det er nødvendigt for de to centres udvidelse og drift, herunder sikre, at der kan ryddes yderligere skov i Østerild og

- at ekspropriere i det omfang det måtte være nødvendigt for at etablere kompenserende foranstaltninger ved opstilling af den sydligste vindmølle ved Høvsøre.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om anvendelse af VE-lovens værditabsordning, der sikrer, at ejere af fast ejendom, der lider et værditab som følge af opstillingen af vindmøllerne, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommens værdi. Der er desuden mulighed for, at ejere af beboelsesejendomme, der ligger inden en vis afstand til centrene, kan anmode den driftsansvarlige om at købe deres beboelsesejendom til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering.

De eksisterende planlægningsmæssige forhold i vindfeltet, beskyttelseszonen og støjkonsekvensområdet ved Østerild fastholdes. Der gælder bl.a. kommunens mulighed for at kunne meddele tilladelse til bl.a. opførelse af vindmøller i Østerild. I Høvsøre vil lovforslaget sikre tilsvarende planlægningsmæssige forhold i et fremtidigt vindfelt, beskyttelseszone og støjkonsekvensområde.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om afværgeforanstaltninger, som skal iværksættes af hensyn til beskyttelse af naturen som følge af anlæggelsen og driften af testcentrene. Det kan være afværgeforanstaltninger så som at etablere nye biotoper til erstatning for yngle- og rasteområder for særligt beskyttede arter, som påvirkes af anlægsarbejdet. Desuden gives hjemmel til at etablere erstatningsskov for den skov, som ryddes. Derudover skal erhvervsministeren sikre, at der udføres de kompenserende foranstaltninger, der er nødvendige i forhold til Natura 2000-områder. Erhvervsministeren kan pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger.

4. Gældende ret

Projektet berører en lang række love og bekendtgørelse på miljø-, natur- og planlægningsområdet, herunder også flere EU-direktiver. De nævnte lovområder gennemgås i hovedtræk nedenfor.

4.1. Anlægslov for testcenteret ved Østerild

Anlægsloven for testcenteret ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. oktober 2015, fastlægger rammerne for etablering og drift af testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune. Loven giver mulighed for, at der kan etableres et testcenter for prototypevindmøller.

Testcenterets syv eksisterende prøvepladser til vindmøller på indtil 250 meter er opstillet på en lige række, som er orienteret stik nord/syd med en indbyrdes afstand mellem testmøllerne på 600 meter og en samlet udstrækning på 3.600 meter. Vest for hver prøveplads er der opstillet en målemast, og derudover er der opstillet i alt to lysmarkeringsmaster af hensyn til flytrafikken. Loven fastsætter endvidere retningslinjer for etablering af infrastruktur i området, herunder adgangsvej, størrelsen af arbejdsarealet og mulighed for, at der etableres et besøgscenter i området.

Testcenter Østerild blev taget i drift i oktober 2012 med syv standpladser til testning af prototypevindmøller. DTU er driftsansvarlig og udlejer af tre standpladser og ejer af et driftscenter og af infrastrukturanlæg såsom kabler, veje, målemaster m.m. Siemens Gamesa Renewable Energy A/S og Vestas Wind Systems A/S ejer rettigheden til at bruge to standpladser hver i 30 år. Den maksimale effekt pr. standplads er i dag 16 MW.

Den gældende lovs § 23 betyder bl.a., at der ikke skal gives tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser til etablering af testcenteret, og at den generelle miljølovgivning i forhold til enkelte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, skovloven og vandløbsloven fraviges og erstattes af lovens bestemmelser. Samtidig fremgår det, at Thisted Kommune ikke må meddele tilladelse til opførelse eller ændring af vindmøller inden for det i loven udlagte støjkonsekvensområde. Loven fastsætter ligeledes regler om, hvilket grundlag som skal lægges til grund for beregningen af støj m.v.

4.2. Landsplandirektiv for Høvsøre

For testcenteret ved Høvsøre gælder det eksisterende landsplandirektiv (cirkulære nr. 79 af 25/05/2000), som indeholder regionplanretningslinjer for prøvestationen ved Høvsøre samt bestemmelse om, at miljø- og energiministeren efterfølgende skal tilvejebringe den videre planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan.

Testcenteret for store vindmøller ved Høvsøre blev sat i drift 2002 med fem standpladser til testning af prototypevindmøller. DTU er ejer af testcenteret og udlejer de fem standpladser. DTU ejer infrastrukturanlæg såsom kabler, veje, meteorologimaster m.m. Maksimalhøjden for prototypevindmøllerne er i dag 165 meter, og den maksimale effekt pr. prøveplads er 8 MW.

Landsplandirektivet og det efterfølgende kommuneplantillæg og lokalplan fastlægger områdets anvendelse til testcenter. De fem eksisterende prøvestande er opstillet på en lige række, som er orienteret omtrent nord/syd med en indbyrdes afstand mellem testmøllerne på 300 meter og en samlet udstrækning på 1.200 meter. Vest for hver prøvestand er der opstillet en målemast, og derudover er der af hensyn til flytrafikken opstillet i alt to lysmarkeringsmaster.

Landsplandirektivet indeholder ligeledes retningslinjer for etablering af bygninger til områdets drift såsom lager, teknikrum, værksted, kontor, møderum m.m. Direktivet fastlægger vejadgangen til området, interne veje og størrelsen af arbejdsarealet. Direktivet fastlægger endvidere, at der ikke inden for en afstand af 2,5 km fra prøvestationens område må etableres nye vindmøller.

Lovforslaget ophæver landsplandirektivet for prøvestationen ved Høvsøre og den ledsagende kommune- og lokalplanlægning.

4.3. Miljøvurderingsloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 (herefter miljøvurderingsloven), implementerer VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation med senere ændringer) og miljøvurderingsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42 EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet) i dansk ret.

Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller, bortset fra husstandsvindmøller) er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2. Anlæg, omfattet af lovens bilag 2, skal efter lovens § 21 gennemgå en screening, hvor den kompetente myndighed skal vurdere, om det konkrete projekt kan påvirke miljøet væsentligt og dermed er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse efter lovens § 15. Efter miljøvurderingslovens § 15 kan bygherren beslutte, at et projekt, omfattet af lovens bilag 2, skal gennemgå en miljøvurdering, dvs. uden at myndigheden træffer en screenin?gs­afgørelse om projektet.

I forbindelse med arbejdet med udvidelsen af de to testcentre for vindmøller ved Høvsøre og Østerild har Erhvervsministeriet besluttet, at projektet skal behandles som et miljøvurderingspligtigt projekt, og der er derfor ikke truffet en screeningsafgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt.

På baggrund af miljøvurderingen af anlægget skal den kompetente myndighed tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse til projektet eller ej. En afgørelse om tilladelse skal indeholde en beskrivelse af alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, at lovens bestemmelser om offentlig høring, jf. § 35, ikke finder anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov. Af de specielle bemærkninger til § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt ved anlægslov indebærer, at der ikke skal meddeles en VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens afsnit III, idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet herfor.

Udvidelsen af testcentrene ved Høvsøre og Østerild tillades ved Folketingets vedtagelse af dette forslag til anlægslov og er derfor undtaget fra miljøvurderingslovens høringsregel i § 35 og krav om tilladelse efter afsnit III.

De miljøkonsekvensrapporter for udvidelsen af testcentrene ved henholdsvis Høvsøre og Østerild, som er sendt i høring sammen med udkastet til dette lovforslag, udgør således miljøvurderingen af de konkrete projekter efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

4.4. Planloven

Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018 med senere ændringer, indeholder kravene til den sammenfattende fysiske planlægning.

Testområdet og det øvrige område ved Østerild er omfattet af Thisted Kommunes kommuneplan 2010-2022. Testområde og det øvrige område ved Høvsøre er omfattet af Lemvig Kommunes kommuneplan 2017-2029.

Den gældende lov for Østerild og landsplandirektivet for Høvsøre udgør i dag de planlægningsmæssige rammer for testcentrene.

Efter lovforslaget finder de to kommuners kommuneplanbestemmelser, der omfatter områderne, således ikke anvendelse. Loven fastsætter herefter de planlægningsmæssige rammer for testcentrene.

4.5. Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

I bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, fremgår det, at der ikke må gives tilladelse til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Lovforslaget indeholder ingen ændringer heraf.

4.6. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i bekendtgørelse om støj fra vindmøller (bekendtgørelse nr. 1736 af 21/12/2015) - vindmøllebekendtgørelsen. Anlægsloven fastholder reglerne om støj fra vindmøller, herunder at kommunerne er myndighed. Lovforslaget indeholder ingen ændringer heraf.

4.6.1. Støjgrænser i det åbne land

Ifølge vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1736 af 21/12/2015) må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen.

4.6.2. Støjgrænser ved støjfølsom arealanvendelse

Vindmøllebekendtgørelsen definerer støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s bestemt i henhold til retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

4.6.3. Lavfrekvent støj

Det følger af vindmøllebekendtgørelsen, at den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke må overstige 20 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. For prototypevindmøller skal der foreligge målinger af vindmøllens kildestøj og beregninger over støjbelastningen ved naboboligerne, der kan sandsynliggøre, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne.

4.7. Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27 juni 2017, har til formål at værne om Danmarks natur og miljø. Loven indeholder i § 3 en generel beskyttelse af en række naturtyper, herunder søer og vandløb, moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe samt overdrev og heder, med forbud mod tilstandsændring af de beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven indeholder desuden bestemmelser i §§ 8 og 15-19 om bygge- og beskyttelseslinjer med restriktioner inden for de pågældende landskabselementer: klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje, sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinje, fortidsminder og kirker.

En del af områderne, der er omfattet af udvidelsen af de to testcentre, er omfattet af reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 23, 24, 26 og 26 a om offentlighedens adgang til udyrkede arealer, skove samt veje og stier, og om nedlæggelse af veje og stier samt af bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2016 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Bestemmelserne giver adgang for offentligheden til at færdes og opholde sig på private og offentlige arealer bl.a. i skove og på udyrkede arealer efter nærmere regler i bekendtgørelsen.

Naturbeskyttelsesloven indeholder i § 29 a bestemmelser om, at arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden samt et forbud mod at beskadige eller ødelægge disse arters yngle- eller rasteområder. Lovens § 65 indeholder en dispensationsadgang hertil. Beskyttelsen kan således fraviges, hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer, og hvis fravigelsen ikke hindrer den berørte bestands bevaringsstatus. En sådan fravigelse forudsætter endvidere, at fravigelsen opfylder et af de listede formål, f. eks. bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Artsfredningsbestemmelser i fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet er derudover gennemført i bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af både naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder et forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange fugle, mens bekendtgørelsens § 10, stk. 1, indeholder forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af bilag IV-arter og forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen. Endelig indeholder bekendtgørelsens § 10, stk. 2, et forbud mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod eller anden ødelæggelse af vildtvoksende planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Bekendtgørelsen rummer også fredninger af arter, som ikke er omfattet af de to direktiver.

4.8. Miljømålsloven og habitatbekendtgørelsen

Miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, giver i § 36 miljø- og fødevareministeren hjemmel til at udpege internationale naturbeskyttelsesområder. Udpegningen følger en særlig procedure, der er fastlagt i naturdirektiverne, og den nationale udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder er fastlagt i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Ved etablering af en testplads i Natura 2000-området i Høvsøre ved Nissum Fjord vil fortrængningseffekten fra vindmøllerne reducere fødesøgningsarealerne for gæs og svaner på udpegningsgrundlaget med omkring 34 hektar, som i dag fremstår som dyrkede marker. Der skal kompenseres for det tabte fødesøgningsareal, f.eks. gennem erstatning af de pågældende landbrugsarealer med udpegning af tilsvarende landbrugsarealer i form af en udvidelse af Natura 2000-området eller ved levestedsforbedringer i form af eksempelvis nedlæggelse af levende hegn.

Der er samlet set tale om et Natura 2000-område, der både er udpeget efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, men opstillingen af den ene mølle inden for Natura 2000-området påvirker alene arealer udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Der er tale om landbrugsland, som ikke har en habitatmæssig betydning, men alene er udpeget af hensyn til fuglebeskyttelsesdirektivet, og en ændring af området følger derfor proceduren i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.

I tilfælde af behov for udpegning af tilsvarende landbrugsarealer skal dette foretages af miljø- og fødevareministeren efter miljømålsloven og bekendtgørelsen om udpegning af naturbeskyttelsesområder. Da der udelukkende er tale om et område, der er beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet, følger proceduren fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.

Ifølge artikel 4 i fuglebeskyttelsesdirektivet skal medlemslandene udpege fuglebeskyttelsesområder. Udpegningen sker EU-retligt ved at indrapportere oplysninger om området på en standardformular i en database. Med afsendelse af standardformularen til databasen bliver udpegningen juridisk bindende og de regler, der gennemfører beskyttelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, gælder derefter umiddelbart, dvs. at der er pligt til at gennemføre nødvendige foranstaltninger for at hindre miljømæssig forringelse af lokaliteten og ikke tillade skadende aktiviteter. Kommissionen skal ikke godkende udpegning og ændringer i fuglebeskyttelsesområder, men orienteres om ændringerne via databasen og får tilsendt brev om ændringerne via EU- repræsentationen.

4.9. Habitatbekendtgørelsen

Ifølge habitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016, om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der i behandling af planer og projekter indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-områder under hensyn til Natura 2000-områdernes bevaringsmålsætninger.

Vurderingen skal foretages af den relevante myndighed i forbindelse med deres behandling af godkendelser, tilladelser etc. efter bestemmelser i en række forskellige love.

Habitatbekendtgørelsen opstiller følgende principper for vurderingen:

1. Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering).

2. Hvis væsentlighedsvurderingen konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering.

3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger skader et Natura 2000-områdes integritet, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades.

I ganske særlige og begrænsede tilfælde kan beskyttelsen fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art. En fravigelse forudsætter, at der ikke findes nogen alternativ løsning og stiller krav om, at der skal udføres kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000 bevares.

Habitatbekendtgørelsen rummer også bestemmelser, som pålægger myndighederne at foretage en vurdering af påvirkningen i forhold til de såkaldte bilag IV-arter, som er de i medfør af Habitatdirektivet strengt beskyttede arter.

Efter disse bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse af en plan eller et projekt, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle-og rasteområder for bilag IV-arter eller ødelægge plantearter på habitatdirektivets bilag IV, litra b.

Myndigheden kan fravige beskyttelsen, hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer, og hvis fravigelsen ikke hindrer den berørte bestands bevaringsstatus. En sådan fravigelse forudsætter endvidere, at fravigelsen opfylder et af de listede formål, f. eks. bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

I og med, at denne anlægslov træder i stedet for en række af de bestemmelser, som habitatbekendtgørelsen omfatter, vil habitatbekendtgørelsens regler kun finde anvendelse i forhold til udvidelsen af Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre, i det omfang anden lovgivning finder anvendelse, eksempelvis vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

Såfremt en fravigelse fra beskyttelsen af bilag IV-arter mod forventning bliver aktuel, vil en dispensation skulle meddeles efter reglerne i jagt- og vildtforvaltningsloven, naturbeskyttelsesloven og artsfredningsbekendtgørelsen, jf. afsnit 7.5.

4.10. Skovloven

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 26. oktober 2017, har bl.a. til formål at bevare og værne landets skove, øge skovarealet samt fremme bæredygtig drift. Skovloven gælder for de arealer, der er omfattet af fredskovspligt, jf. nærmere skovlovens § 3, stk.1.

Byggeri og anlæg, der ikke er nødvendigt for skovdriften, er som udgangspunkt ikke tilladt, mens byggeri og anlæg, der er nødvendigt for skovdriften, derimod er tilladt, jf. skovlovens § 11, stk. 2. Byggeri eller anlæg, der ikke er nødvendig for skovdriften, kan i særlige tilfælde tillades enten ved at give en dispensation fra skovlovens § 11, jf. § 38, eller ved at ophæve fredskovspligten på arealet efter skovlovens § 6.

Som udgangspunkt gives der ikke en dispensation fra skovlovens § 11 eller ophævelse af fredskovspligten efter skovlovens § 6, medmindre det ønskede byggeri eller anlæg ikke kan ligge uden for fredskov, og de samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven.

Hvis Miljøstyrelsen giver tilladelse efter skovlovens § 6, stk. 1, til ophævelse af fredskovspligt eller dispensation fra skovlovens § 11, stk. 1, jf. skovlovens § 38, kan styrelsen fastsætte vilkår om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt, jf. nærmere bekendtgørelse om erstatningsskov.

Det fremgår imidlertid af den gældende lovs § 23, stk. 2, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, at skovlovens § 11, stk. 1, ikke gælder ved udførelse af arbejder efter lovens kapitel 2 og 3. Dette betyder, at eventuelle vilkår om erstatningsskov ikke skal fastsættes i medfør af bekendtgørelse om erstatningsskov, men derimod med hjemmel i loven. I den politiske aftale af 15. marts 2017 fremgår det, at der forventes fældet 63 ha skov til realisering af projektet. Der skal etableres erstatningsskov i forholdet 1:1,5, i alt 95 ha erstatningsskov. Erstatningsskoven vil primært blive etableret på statens egne arealer lokalt i Thy svarende til 73 ha. Den resterende del af erstatningsskoven etableres på statens øvrige arealer i hele Danmark. Denne skovrejsning vil i størst muligt omfang ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. For at kunne udnytte et udlagt råstofområde i Østerild og åbne mulighed for kalibrering af vindforholdene i området svarende til disse fremtidige forhold inden opsætning af vindmøller, åbnes mulighed for at der kan ryddes yderligere ca. 13 ha skov. Det betyder at der skal etableres yderligere ca. 19,5 ha erstatningsskov.

4.11. Jagt- og vildtforvaltningsloven

Jagt- og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.118 af 26. januar 2017, indeholder i § 6 a, stk. 1, bestemmelser om beskyttelse af de arter og deres yngle- og rasteområder, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og som er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Bestemmelsen beskytter yngle- og rasteområder for disse arter mod ødelæggelse eller beskadigelse. Der er tale om en generel beskyttelse, og beskyttelsen vedrører således også yngle- og rasteområder, som kan berøres af aktiviteter, der ikke i forvejen kræver tilladelse efter regler, der varetager naturhensyn, eller som i øvrigt ikke skal forelægges myndighederne, inden de kan iværksættes. Bestemmelsen administreres i overensstemmelse med princippet om vedvarende økologisk funktionalitet. Princippet indebærer, at et yngle- og rasteområde for de dyrearter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, ikke samlet set må beskadiges. Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, som tjener som levested for den samme bestand.

Lovens § 6 a, stk. 2, indeholder endvidere, i overensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivet, bestemmelser om, at fugles reder ikke forsætligt må ødelægges, beskadiges eller fjernes, og at æg ikke forsætligt må ødelægges eller beskadiges.

Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder bestemmelser i § 7, der beskytter fugle og arter på EU-Habitatdirektivets bilag IV mod forsætlige forstyrrelser med skadelig virkning for arter eller bestanden.

Artsfredningsbekendtgørelsen, som er udstedt med hjemmel i jagt- og vildtforvaltningsloven samt naturbeskyttelsesloven, indeholder regler, der supplerer den beskyttelse, som er beskrevet ovenfor. Se hertil afsnit 5.6 ovenfor om naturbeskyttelsesloven.

Der gælder for alle de ovenfor beskrevne forbud en dispensationsadgang, som i overensstemmelse med de to direktiver fortolkes restriktivt.

4.12. Miljøbeskyttelsesloven

Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, skal bl.a. forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord, undergrund samt vibrations- og støjulemper. Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 27, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller hav, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter lovens § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Kommunen er myndighed på denne bestemmelse. Oppumpet grundvand er ikke omfattet af definitionen af spildevand, jf. bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Indeholder grundvandet forurenende stoffer, kan miljø- og fødevareministeren bestemme, at de nævnte stoffer i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet.

Det følger imidlertid af projektbeskrivelsen, at det oppumpede grundvand skal afledes eller nedsives på nærliggende arealer. Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. § 19, stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at grundvandet fra grundvandssænkninger indeholder stoffer, som kan forurene grundvand eller jord, kræver en nedsivning eller udsprøjtning af grundvandet en tilladelse. Det kan f.eks. dreje sig om miljøfremmede stoffer fra en jordforurening, men kan også være naturligt forekommende stoffer i grundvandet, der kan medføre forurening ved udledning - f.eks. ved udfældning - i et omfang, der kan medføre miljøproblemer. Kommunalbestyrelsen kan i så fald stille vilkår i § 19-tilladelsen om f.eks. rensning eller udfældning og om overvågning.

Miljøbeskyttelseslovens § 87 indeholder ikke hjemmel til, at en driftsansvarlig har adgang til fremmed ejendom. Der kan derfor ikke fastsættes vilkår i en tilladelse efter loven, som kræver, at den pågældende får adgang til en ejendom, som den pågældende ikke har råderet over som ejer eller bruger af den pågældende ejendom.

For arealer beliggende inden for indsatsområder kan kommunalbestyrelsen indgå aftaler eller meddele forbud mod brug af pesticider efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, når der er vedtaget en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v. Kommunalbestyrelsen kan, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt, mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Dette er særlig relevant inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder.

4.13. Råstofloven

Lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelsen nr. 124 af 26. januar 2017, skal bl.a. sikre, at udnyttelsen af råstoffer sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning ved udlæg af råstofinteresse- og råstofgraveområderne. Det fremgår af Region Nordjyllands råstofplanlægning, Råstofplan 2016, at der er udlagt flere råstofgraveområder omkring testcenteret i Østerild.

4.14. Vandforsyningsloven

Ifølge lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar2017, gælder, at grundvandssænkning og bortledning af grundvand normalt forudsætter kommunens tilladelse efter vandforsyningslovens § 26. Er der tale om et statsligt bygge- og anlægsarbejde, følger det af vandforsyningslovens § 27, at dette kun må ske efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen. Ved uenighed afgøres spørgsmålet af miljø- og fødevareministeren.

Tilladelse til, henholdsvis forhandling/afgørelse om grundvandssænkning og bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m3 grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes anlæg med en årlig indvinding af grundvand på højst 3.000 m3, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder, og vandforsyningsanlæg for mindre bebyggelser på landet, som kan forsyne hele bebyggelsen og indvindingen af grundvand højst udgår 6.000 m3 årligt.

Der kan i en tilladelse, henholdsvis forhandling/afgørelse efter en konkret vurdering fastsættes vilkår om bl.a. nedsivning og overvågning, forudsat disse ligger inden for lovens formål.

Vandforsyningsloven indeholder ikke hjemmel til, at en driftsansvarlig har adgang til fremmed ejendom. Der kan derfor ikke fastsættes vilkår efter loven, som kræver, at den pågældende får adgang til en ejendom, som den pågældende ikke har råderet over som ejer eller bruger af den pågældende ejendom.

4.15. Museumsloven

Formålet med museumsloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 358 af 8. april 2014, er at sikre kultur- og naturarven i Danmark. Loven beskytter sten- og jorddiger samt fortidsminder. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. § 27 stk. 2.

Der er ifølge Danmarks Miljøportals Arealinformation ikke registreret sten- og jorddiger eller fredede fortidsminder ved testcentrene. Der kan i undergrunden i de arkæologiske lag findes skjulte fund og fortidsminder, der kan blive påvirket ved gravearbejde.

4.16. Luftfartsloven

Luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, fastsætter i § 67 a, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, eller som overskrider tinglyste højdegrænser, skal anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Anlæggene må ikke opføres, før styrelsen har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af, at hindringen afmærkes, eller dens højde nedsættes.

4.17. VE-loven

Lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 om fremme af vedvarende energi indeholder bestemmelser om bl.a. værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.

5. Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning

For at imødekomme industriens mulighed for at afprøve prototypevindmøller og for at give DTU mulighed for at udføre forskning inden for vindenergi på testcentrene foreslås en udvidelse af testcenteret for store prototypevindemøller i Østerild og testcenteret for store prototypevindmøller i Høvsøre. Lovforslaget indeholder detaljerede regler om anlæg og anvendelsen af testcentrene i Østerild og Høvsøre, både det eksisterende anlæg og den mulige udvidelse heraf. De arealer, der er berørt af lovforslaget, er vist på bilag 1 for Østerild og bilag 2 for Høvsøre.

5.1. Overordnet beskrivelse af forholdet for projekterne i Østerild og Høvsøre

Formålet med udvidelsen af de to testcentre er at sikre tilstrækkelig kapacitet til test af prototypevindmøller i Danmark i årene fremover.

5.1.1. Arealer der berøres af testcenterets tilstedeværelse

Lovforslaget fastholder opdelingen i en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og det egentlige testområde. Nedenfor beskrives indholdet i de forskellige zoner. Afgrænsningen af zonerne fremgår af bilag 1 og 2.

5.1.2. Lysmarkering

Lysmarkering af vindmøller i testområderne vil ske i henhold til bekendtgørelsen om bestemmelser om luftfartshindringer, jf. bekendtgørelse nr. 9285 af 21. marts 2013 om bestemmelser om ændring af BL 3-10, bestemmelser om luftfartshindringer, 2. udgave af 22. januar 2010 (BL 3-10A) , der med BL 3-11 fastsætter bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller.

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen fastlægger de endelige afmærkningskrav efter en dialog med Forsvaret.

5.1.3. Skyggekast

Det fremgår af § 13 i den eksisterende anlægslov for testcentret ved Østerild, at vindmøllerne under et ikke må give anledning til mere end 10 timers skyggekast om året. Denne bestemmelse opretholdes og udvides til også at omfatte testcentret ved Høvsøre. Der vil derfor skulle installeres tekniske anordninger og software i vindmøllerne, som kan aktivere skyggestop for at minimere skyggekast, således at ingen naboer vil modtage mere end de anbefalede maksimale 10 timers skyggekast om året.

5.1.4. Erhvervelse og regulering af enkeltejendomme

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel for erhvervsministeren til at erhverve ejendom og vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcenteret ved Østerild, og den eksisterende hjemmel til at kunne ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcenteret, fastholdes og udvides til at omfatte begge testcentre. Tilsvarende foreslås det, at erhvervsministeren får hjemmel til at kunne ekspropriere fast ejendom og vindmøller til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af begge testcentre. Som noget nyt foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at ekspropriere eksisterende produktionsvindmøller uden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt, for at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne i støjbekendtgørelsen.

Der kan ved Østerild blive tale om at opkøbe eller ekspropriere en enkelt ejendom, opkøbe eller ekspropriere op til fem eksisterende produktionsvindmøller, at nedlægge retten til at drive en campingplads samt at inddrage mindre privatejede arealer inden for testområdet.

Der kan ved Høvsøre blive tale om at opkøbe eller ekspropriere fem ejendomme samt arealer, der skal anvendes til anlægget af testcenteret, til at opkøbe eller ekspropriere op til fem eksisterende produktionsvindmøller ved Fjaltring og til at inddrage mindre privatejede arealer inden for testområdet, hvis det viser sig at være nødvendigt af hensyn til testcenterets etablering og fremtidige drift. I forbindelse med opstilling af den sydligste vindmølle i Natura 2000-området Nissum Fjord vil der være behov for at fortage kompensationsforanstaltninger i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Såfremt disse foranstaltninger foretages i form af levestedforbedringer som eksempelvis nedlæggelse af levende hegn, kan der blive behov for at foretage ekspropriation.

Muligheden for at ekspropriere op til fem eksisterende produktionsvindmøller er for at sikre, at Lemvig Kommunes ønske om, at der kan ske en byudvikling i Fjaltring og Lisby i overensstemmelse med kommunens kommuneplan, kan ske uden, at testcentret i Høvsøre påvirkes negativt. Det foreslås derfor som nævnt, at erhvervsministeren gives bemyndigelse til at ekspropriere disse vindmøller, når det er nødvendigt, for at støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen for Testcenter Høvsøre vil kunne overholdes ved Fjaltring og Lisby.

5.1.5. Organiseringen af testcenteret

Testcentrene i Østerild og Høvsøre vil fortsat blive drevet af DTU, der forsker i vindenergi og afprøver vindmøller. Interesserede vil få mulighed for at leje de enkelte testpladser på centrene til afprøvning af prototyper, dvs. vindmøller, der endnu ikke er sat i produktion.

Udlejningen af de nye standpladser vil ske gennem offentligt udbud på markedsvilkår. Der vil kunne indgås lejekontrakter med en varighed på op til 30 år afhængig af erhvervets efterspørgsel. Processen med indkaldelse af tilkendegivelser fra interesserede igangsættes af DTU, når anlægsloven er fremsat for Folketinget. De nærmere vilkår for udbud af testpladser vil bl.a. skulle ses i lyset af lejernes behov for langsigtet planlægning og investering samt udlejers behov for et forudsigeligt og stabilt økonomisk grundlag for udvidelsen af testcentrene. Der sigtes efter, at halvdelen af standpladserne udlejes på lange kontrakter, hvis der er efterspørgsel herefter.

Vindmølleproducenterne Siemens Gamesa Renewable Energy A/S og Vestas Wind Systems A/S ejer i dag rettigheden til at bruge hver to standpladser i Østerild i 30 år til testning af prototypevindmøller, og forslaget til anlægslov ændrer ikke herpå.

5.1.6. VE- lovens værditabsordning og naboers mulighed for at anmode om overtagelse af ejendom

De borgere i området, som bor udenfor 42/44 dB-støjzonen for boliger i det åbne land, jf. bilag 1 og 2, og hvor der derfor ikke er krav om, at boligerne opkøbes eller eksproprieres for at overholde de gældende støjregler, er omfattet af VE-lovens værditabsordning. VE-lovens værditabsordning sikrer, at ejere af fast ejendom, der lider et værditab som følge af opstilling af vindmøllerne, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommes værdi.

Anlægsloven sikrer, at den eksisterende særordning, som fremgår af den gældende lov om testcenteret i Østerild, videreføres. Ordningen indebærer, at ejere af beboelsesejendomme i Østerild inden for 1.500 m fra nye møller eller møller, der får forøget deres maksimale højde, har mulighed for at sælge deres beboelsesejendom til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket det udbetalte værditab. En tilsvarende ordning etableres for naboer i Høvsøre, idet ordningen her gælder inden for 900 m fra nye møller eller møller, der får forøget deres maksimale højde. Forudsætningen er, at man er berettiget til værditab efter lov om vedvarende energi.

5.2. Beskrivelse af projektet ved Østerild

Udvidelsen af testcenteret ved Østerild omfatter etablering af to standpladser for prototypevindmøller med tilhørende infrastruktur syd for det eksisterende anlæg langs med Testcentervej. Projektet indebærer, at der kan ske en forøgelse af totalhøjden for de midterste syv af i alt ni testmøller op til 330 meter. Totalhøjden for den nordligste og sydligste mølle (standplads nr. 1 og 9) begrænses til 210 meter med baggrund i reglerne om afstanden på minimum 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste nabo for at begrænse antallet af ekspropriationer mest muligt. Totalhøjden på standplads nr. 1 og 9 vil kunne hæves til maximalt 250 meter, men kun hvis dette kan ske uden yderligere ekspropriation af ejendom. Tilsvarende gælder for standplads nr. 8, at totalhøjden for møller, som opstilles på denne plads, begrænses til 300 meter, og at totalhøjden for møller på denne standplads kun kan øges til den maksimalt tilladte højde på 330 meter, hvis dette kan ske uden yderligere ekspropriation af ejendom.

For at sikre en bedre logistik på de enkelte standpladser åbnes der mulighed for at placere vindmøllefundamenterne på alle ni standpladser lidt mod vest i forhold til den nuværende placering. Der gives mulighed for placering af målemaster vest for standpladserne, ligesom resten af målemasterne på Testcenter Østerild løbende kan flyttes længere mod vest, efterhånden som totalhøjden på de enkelte pladser øges. Udvidelsen af testcenteret vil desuden medføre flytning af den sydligste lysmarkeringsmast til en placering mellem de to sydligste standpladser.

Da udvidelsen sker langs Testcentervej, er det af arbejdsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn besluttet at flytte adgangen for publikum til parkeringsplads og besøgscenter fra Testcentervej til en eksisterende vej, der løber øst for parkeringspladsen ud til Gl. Aalborgvej. jf. bilag 1.

I afsnit 11 om de miljømæssige konsekvenser af projektet er der en henvisning til de udarbejdede miljøvurderingsrapporter for udvidelse af testcentrene i Østerild og Høvsøre. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger, der anbefales for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de eventuelle skadelige virkninger, projektet vil kunne få for miljøet.

5.2.1. Master

Lovforslaget åbner mulighed for, at der kan opstilles målemaster vest for hver enkelt vindmølle. Der gives desuden mulighed for at flytte den ene af de eksisterende 250 meter høje lysmarkerings- og meteorologimaster, så den fremover er placeret mellem mølle 8 og 9, jf. bilag 1, og etablering af endnu en lysmarkering i midten af rækken med testpladser. Masterne i Testcenter Østerild skal være fastgjort med en bardunering. Målemasten ved standplads 8 kan dog opstilles som fritstående mast for at sikre, at der fortsat kan ske råstofindvinding på arealet.

5.2.2. Arbejdsarealer og serviceveje

Lovforslaget indeholder bestemmelser om, hvordan testområdet etableres med servicearealer og interne veje m.v., jf. lovforslagets bilag 1. Det foreslås, at det eksisterende arbejdsareal omkring hver testmølle udvides fra 200 m x 200 m til maksimalt 200 m x 250 m.

Der er anlagt serviceveje i testområdet til transport af mølledele og servicevogne samt et fælles arbejdsareal til midlertidig oplagring af mølledele og kraner.

5.2.3. Besøgscenter

Der er i sommeren 2017 etableret et nyt besøgscenter i den sydlige del af testområdet. Det foreslås at adskille den tunge vindmølletransport fra besøgstrafik ved at anlægge en ny adgangsvej, som vist på bilag 1.

5.2.4. Internationale naturbeskyttelsesområder

Testcenteret Østerild ligger ikke inden for Natura 2000-områder, men syd for centeret - umiddelbart syd for Aalborgvej - ligger Natura 2000 område nr. 16, der består af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 20 for Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn, samt EF-habitatområde nr. 16 for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Det nærmeste Natura 2000-område i forhold til den foreslåede udvidelse af testcenteret er Natura 2000-område N16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, der ligger ca. 700 meter syd for den sydligste af de foreslåede nye mølleplaceringer.

Den eneste potentielle påvirkning af de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget), er en forøget risiko for, at lokalt trækkende og rastende fugle fra de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder kolliderer med de nye og de eksisterende møller i testcenteret, samt risiko for en øget udledning af kvælstof og fosfor til Vullum Sø, Østerild Fjord, Lønnerup Fjord og Limfjorden ved rydning af skovarealer i testcenteret.

Beregninger af det forventede antal kollisioner viser, at antallet af fugle, der kolliderer med møllerne, er så lavt, at en forøget kollisionsbetinget dødelighed ikke vil kunne påvirke bestandene i det tilstødende Natura 2000-område.

6 års undersøgelser af vandløb, der afvander testcenteret til beskyttet overfladevand i Natura 2000-områder, viser, at der ikke er sket stigninger i koncentrationerne af kvælstof, fosfor og jern som følge af omfattende rydning af skovarealer i testcenteret.

Da der heller ikke kan ske påvirkninger af øvrige arter samt naturtyper på områdernes udpegningsgrundlag som følge af testcenterets udvidelse, kan en skade på Natura 2000-områderne som følge af testcenterets udvidelse derfor afvises.

Der forekommer desuden en række strengt beskyttede bilag IV-arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i området for den foreslåede udvidelse. For ingen af disse arter vil der være tale om påvirkninger, der kan beskadige yngle- og rasteområder eller områdets økologiske funktionalitet for arterne.

Det fremgår af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af den besluttede udvidelse af Testcenter Østerild, at der ikke vil ske skade på området som følge af udvidelsen af aktiviteterne på testcenteret.

5.2.5. Skovloven

I testområdet, måleområdet og vindfeltet i Østerild er der arealer med fredskovspligt, som er omfattet af regler i skovloven om anvendelse af fredskovspligtige arealer. Fred­sko?vs­pligten ophæves ikke, men i det omfang, det er nødvendigt for at udvide testcentret i Østerild, giver lovforslaget mulighed for at fravige bestemmelser om anvendelse af fredskovs­pligtige arealer.

Det vurderes, at der er behov for at fælde ca. 63 ha skov til realisering af projektet ved Østerild. Der lægges vægt på, at der ikke ryddes mere skov end nødvendigt, og at der i forbindelse med skovrydning sker etablering af erstatningsskov. For at kunne udnytte et udlagt råstofområde og for at sikre kalibrering af vindforholdene i området svarende til disse fremtidige forhold, foreslås det, at der yderligere skal kunne ryddes ca. 13 ha skov, før vindmøllerne opsættes og en eventuel gravetilladelse udnyttes. Der skal som følge heraf etableres yderligere 19,5 ha erstatningsskov. Der henvises til afsnit 5.2.12 nedenfor.

Der lægges vægt på, at erstatningsskoven etableres på en måde, så der opnås nye skove med løvtræer og mulighed for større biodiversitet end den fældede nåletræsbevoksning, der har begrænset natur- og landskabsmæssig værdi. Der lægges samtidig vægt på, at erstatningsskoven i videst muligt omfang etableres, så de nye skove også bliver til gavn for natur og friluftsliv i lokalområdet. Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2017 at der skal etableres erstatningsskov i forholdet 1:1,5, så der i alt skal rejses omkring 95 ha erstatningsskov. Erstatningsskoven vil primært blive etableret på statens egne arealer lokalt i Thy svarende til 73 ha. Den resterende del af erstatningsskoven etableres på statens øvrige arealer i hele Danmark. Denne skovrejsning vil i størst muligt omfang ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. Projektet til etablering af erstatningsskov vil blive behandlet i overensstemmelse med reglerne om miljøvurdering af planer og programmer og af projekter (VVM).

5.2.6. Beskyttelsesområde

I dag er der en beskyttelseszone på 6 km vest for og 3 km øst for testcenteret. I beskyttelseszonen kan kommunalbestyrelsen kun meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret. På baggrund af, at der åbnes mulighed for at øge højden på prototypevindmøller til 330 meter, udvides beskyttelseszonen til 8,4 km vest for testcenteret og 4,2 km øst for testcenteret.

5.2.7. Støjkonsekvensområde

Der fastlægges et støjkonsekvensområde ud fra beregningen af testcenterets maksimale støjrummelighed. Afgrænsningen af området er det punkt, hvor der maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. I anlægsloven lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse. Beboelse m.v., der etableres i støjkonsekvensområdet efter offentliggørelse af forslag til anlægslov, er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller.

5.2.8. Vindfeltet

Hvis testcenteret skal have optimale vindforhold, må der ikke være landskabselementer eller bygninger i området foran vindmøllerne (vindfeltet), som er til hinder for gennemførelse af de ønskede målinger på testcenteret. Vindfeltet er i dag fastlagt til en afstand på 4 km vest fra testområdet og foreslås udvidet til 5,6 km, jf. bilag 1.

Lovforslaget fastholder gældende bestemmelser om skovrydning, ekspropriation, arealanvendelse og tilladelse til nye bygninger inden for vindfeltet. Eksisterende skov og levende hegn inden for vindfeltet må således ryddes, hvis det er nødvendigt for testcenterets funktion, ligesom der ikke kan etableres landskabselementer, bygninger eller bygningsvolumener, som på én gang er både tætte, høje og lange, hvis det hindrer vindfeltets funktion. Det er derfor nødvendigt at forhindre ny bydannelse m.v. for at sikre, at vindfeltets funktion ikke ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret. Der må ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde, skovrejsning eller anden arealanvendelse, hvis vindfeltets funktion påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

Lovforslaget fastholder hjemmel for erhvervsministeren til at foranledige tinglysning af servitutter på private ejendomme, der begrænser arealanvendelsen for så vidt angår høje afgrøder m.v. Der henvises til lovforslagets afsnit 6.1.3, som beskriver forholdet til ekspropriation. Desuden kan erhvervsministeren tinglyse aftaler om at stoppe driften af henholdsvis råstofindvinding og skydebanen i området midlertidigt i perioder, hvor der udføres støjmålinger.

5.2.9. Måleområdet

Der er i dag et måleområde med en afstand på 1 km fra møllerne for at kunne foretage målinger af de enkelte møller for eksempelvis støj. Erhvervsministeren kan ekspropriere fast ejendom inden for måleområdet, når det er nødvendigt for at kunne foretage tekniske målinger. Lovforslaget fastlægger en udvidelse af måleområdet til 1,4 km.

5.2.10. Testområdet

Testområdet er det areal, der omfatter standpladser med tilhørende målemaster, meteorologimaster, lysmarkering og andre bygningsanlæg, der er nødvendige for testcenterets drift. Med lovforslaget udvides testområdet fra det nuværende 600 meter mod vest og 400 meter mod øst til 840 meter mod vest og 560 meter mod øst.

5.2.11. Adgangsforhold

Eksisterende adgangsveje fastholdes. Det forventes ikke, at der vil blive opsat hegn omkring testområdet. I stedet er adgangsvejen fra syd ind til testområdet afspærret for biltrafik med bom og skiltning. Eksisterende stier og småveje, som fører ind mod testområdet, lukkes for offentlighedens adgang via tydelig skiltning. Det vil fortsat være muligt at færdes til fods og på cykel i området, medmindre der er afspærret af hensyn til sikkerheden.

Det foreslås endvidere, at der anlægges en ny adgangsvej øst for besøgscenteret, som vist på bilag 1, for at adskille den tunge arbejdsrelaterede trafik fra trafik til besøgscenteret.

Loven giver som hidtil den driftsansvarlige mulighed for af hensyn til sikkerheden periodevis at afspærre arealer i testområdet og dermed fravige naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen, når det er nødvendigt af hensyn til testcenterets etablering og drift. Det vil f.eks. være, når der opsættes vindmøller eller større vindmølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt gør det nødvendigt.

5.2.12. Råstofgraveområder

Inden for en radius af 5 km fra den planlagte udvidelse af testcenteret for vindmøller i Østerild er der udlagt fire råstofområder: Østerild, Klastrup, Hjardemål og Abildhave.

Graveområde Østerild ligger umiddelbart vest for projektområdet. Der har været råstofindvinding på den vestlige del af dette graveområde i mere end 20 år, og der er for tiden 3 gældende tilladelser til indvinding på hhv. matr. nr. 72c Østerild By, Østerild, matr. nr. 40ah og 40s Østerild By, Østerild og den vestlige del af matr. nr. 4m Østerild By, Østerild.

Indvindingen i graveområde Østerild inden for Naturstyrelsens arealer foregår efter privatretlig aftale om graverettigheder med Naturstyrelsen. En fremtidig udvidelse af den nuværende gravning i østlig retning forudsætter, at det udpegede graveområde ryddes for træer. Lovforslaget åbner mulighed for at fremrykke den skovrydning, der er nødvendig for råstofgravningen. Der sikres hermed, at der kan foretages en sitekalibrering af vindforholdene i området omkring testcenteret uden trævækst i graveområdet, dvs. svarende til fremtidige fysiske forhold, når en eventuel gravetilladelse udnyttes. Trærydningen skal således ske inden opsætning af testmøllerne. Målemasten for standplads 8 placeres i kanten af den eksisterende gravesø, dog uden bardunering, således at det bliver muligt at indvinde alle råstoffer inden for det udpegede graveområde.

5.2.13. Kontraktforhold mellem staten og brugerne

I forbindelse med etablering af det eksisterende testcenter i Østerild er der indgået kontrakt mellem Naturstyrelsen, som ejer af arealet, og DTU, Vindmølleproducenterne Siemens Gamesa Renewable Energy A/S og Vestas Wind Systems A/S. Der vil blive indgået tilsvarende kontrakter for udvidelsen i Østerild mellem Naturstyrelsen som ejer og DTU som lejere af de nye arealer, som efterfølgende vil blive udbudt med henblik på udlejning på nærmere fastsatte vilkår. Det eksisterende aftalekompleks mellem Naturstyrelsen og DTU, Vindmølleproducenterne Siemens Gamesa Renewable Energy A/S og Vestas Wind Systems A/S skal vurderes i forhold til de ændringer, loven åbner op for.

DTU får som testcenterejer og driftsansvarlig tilbudt de nye testpladser med henblik på udlejning efter nærmere fastsatte vilkår. Udlejningen af de nye standpladser vil ske på kontrakter, der kan have en varighed på op til 30 år afhængig af efterspørgslen.

5.3. Beskrivelse af projektet ved Høvsøre

Det foreslås, at testcenteret ved Høvsøre udvides med etablering af to nye standpladser med tilhørende infrastruktur, og at der åbnes mulighed for at opstille prototypevindmøller på op til 200 meter i totalhøjde.

Med udgangspunkt i de bemærkninger, som fremkom i idéfasen og på borgermødet den 8. april 2017 i Høvsøre, er der i miljøkonsekvensvurderingen undersøgt to forslag: Et forslag med en ny standplads til en prototypevindmølle henholdsvis nord og syd for det eksisterende testcenter og et forslag med to standpladser til prototypevindmøller syd for det eksisterende testcenter.

Forslaget til placering af en standplads til prototypemøller nord hhv. syd for de eksisterende møller vil indebære større støjpåvirkning af beboelse og derved udløse flere ekspropriationer end ved placering af begge standpladser syd for de eksisterende. Det vurderes at være et afgørende element i forhold til at understøtte den samfundsmæssige legitimitet ved anlægget at begrænse støjpåvirkningen i de lokalområder, hvor testcentrene udvides, mest muligt.

Dertil kommer, at der i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen og ved feltbesigtigelser af naturarealerne nord for Ramme Å blev konstateret væsentlige naturinteresser på den oprindeligt foreslåede placering af den nordlige standplads i hovedforslaget, hvorfor standpladsen blev forsøgt flyttet mod øst. Selv med disse tiltag er vurderingen, at en nordlig placering vil koste mere end dobbelt så meget som den sydlige placering og vil fordyre projektet i et sådant omfang, at det vurderes ikke realistisk at realisere udbygningen med en testmølle nord for det eksisterende testcenter, da rentabiliteten i fremtidig udlejning i givet fald ikke vil stå mål med anlægsomkostningerne. Miljøkonsekvensvurderingen har desuden vist, at den forudsatte støjrummelighed for testcenteret vil betyde, at der i hovedforslaget vil skulle nedlægges otte boliger for at kunne overholde støjgrænserne ved maksimal udnyttelse af den forudsatte støjrummelighed for testcenteret. Støjberegningerne i det alternative forslag indebærer, at der vil skulle nedlægges fem boliger, hvoraf DTU på nuværende tidspunkt har indgået frivillige aftaler for opkøb af fire boliger. Det foreslås af ovennævnte grunde, at det oprindelige hovedforslag til udvidelse af testcenteret i Høvsøre med en mølle nord for og en mølle syd for ikke gennemføres, og at testcenteret i stedet udvides med to testpladser syd for det nuværende testcenter i overensstemmelse med det alternative forslag.

Lemvig Kommune har i forbindelse med arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen oplyst, at kommunen i kommuneplanen fra juni 2017 i kommuneplanramme nr. 4L2 2.4 har givet mulighed for byudvikling i Lisby og Fjaltring med boliger. I takt med, at området i fremtiden bliver bebygget med boliger, vil området ændre karakter og ifølge kommunen skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse.

Det betyder, at bebyggelsen langs Lisbyvej vest for Torsmindevej, modsat i dag, vil skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse. For at kunne sikre, at støjrummet for testcenteret er stort nok, hvis området ved Fjaltring og Lisby udvikles med boliger samtidig med, at støjgrænserne for testcenteret kan overholdes, er det som led i miljøkonsekvensvurderingen beregnet, at de fem eksisterende produktionsvindmøller ved Fjaltring skal nedlægges. En af produktionsmøllerne vil i første omgang skulle nedlægges i forbindelse med udvidelsen af testcenteret, mens de øvrige produktionsmøller vil blive nedlagt/eksproprieret, når behovet herfor opstår i takt med, at området udbygges.

Den oprindeligt forudsatte højdebegrænsning for den ene af de to sydlige standpladser i alternativet vil ikke være relevant, da støjkonsekvensberegningerne i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen viser, at den berørte bolig vil skulle nedlægges for at kunne overholde støjkravene i lovgivningen. Til gengæld vil den eksisterende nordligste mølle skulle højdereduceres midlertidigt til 190 meter for at nedbringe antallet af ekspropriationer. En forøgelse af højden på denne mølle til de maksimalt tilladte 200 meter vil forudsætte, at DTU opkøber en beboelsesejendom.

På baggrund af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen foreslås det, at anlægsloven giver mulighed for, at der kan etableres to standpladser syd for det eksisterende testcenter.

I afsnit 10, om de miljømæssige konsekvenser af projektet, er der en henvisning til de udarbejdede miljøvurderingsrapporter for udvidelse af testcentrene i Østerild og Høvsøre. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger, der anbefales for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de eventuelle skadelige virkninger, projektet vil kunne få for miljøet.

5.3.1. Naturbeskyttelse

Den helt overvejende del af projektområdet ved Høvsøre er intensivt dyrket agerland gennemskåret af grøfter og med kun enkelte spredte småbiotoper som levende hegn, vildt­re?miser og enkelte mindre arealer med moser og enge med begrænset naturværdi.

Det eksisterende testcenter ved Høvsøre ligger ikke inden for Natura 2000-områder, men umiddelbart syd for centeret ligger Natura 2000 område nr. 65, der består af Ramsarområde nr. 4 for Nissum Fjord, EF-habitatområde nr. 58 for Nissum Fjord og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 for Nissum Fjord. Forslaget om udvidelse af testcenteret mod syd, herunder med en testmølle inde i Natura 2000-området forudsætter en vurdering af konsekvenserne for de arter og naturtyper, som området er udpeget for, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Miljøkonsekvensrapporten har fremhævet, at den væsentligste påvirkning fra opstilling af en testmølle i det nuværende Natura 2000-område Nissum Fjord er en fortrængning af rastende gæs og svaner fra levesteder (agerland). Arealerne bruges først og fremmest til fødesøgning af blandt andet sangsvaner, kortnæbbede gæs og bramgæs, som alle er på udpegningsgrundlaget for området. Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at fortrængningseffekten vil reducere mulighederne for fødesøgning på ca. 34 hektar agerland.

I forhold til det samlede areal med agerland, strandenge og enge inden for Natura 2000-området vurderes det i miljøkonsekvensrapporten, at fortrængningen er på ca. 1,2 procent af det potentielle fødesøgningsområde for de pågældende arter. Det oplyses samtidig, at tallet muligvis er større, da der ikke er lavet en specifik vurdering af alle de medregnede arealer. Hvis der alene ses på påvirkningen af landbrugsområder, påvirkes 2,6 procent af det potentielle fødesøgningsområde.

Etablering af en standplads og opstilling af en prototypevindmølle i Natura 2000-området vurderes som følge af fortrængningseffekten i forhold til visse arter af gæs og svaner at medføre negative påvirkninger i et sådant omfang, at det ikke kan afvises, at der kan være tale om skade på Natura 2000-området.

En placering inden for Natura 2000-området kræver derfor i givet fald en fravigelse i medfør af habitatdirektivets art. 6, stk. 4, og iværksættelse af kompensationsforanstaltninger. Proceduremæssigt forudsætter habitatdirektivets art. 6, stk. 4, at Europa-Kommissionen orienteres om, hvilke kompensations foranstaltninger der anvendes. Formelt opstiller habitatdirektivet alene krav om, at kompensationsforanstaltningerne er på plads, før der sker en påvirkning af området. Kommissionen har imidlertid i sine retningslinjer tilkendegivet, at den ønsker at blive orienteret så tidligt som muligt. Dette forudsætter, at kompensationsforanstaltningerne er på plads, inden der opstilles en vindmølle i Natura 2000-området.

Udvidelsen af testcenteret ved Høvsøre med yderligere to testmøller vurderes at være bydende nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser. I denne vurdering er der blandt andet lagt vægt på, at der er tale om udvidelse af et nationalt testcenter for vindmøller, som har til formål at fastholde og udbygge den danske position i udviklingen af vindenergi, jf. nærmere under afsnit 11.

Da der i nærområdet findes lignende levesteder, vurderes det, at der er gode muligheder for at kompensere for det tabte levestedsareal, f.eks. gennem erstatning af de pågældende landbrugsarealer med udpegning af tilsvarende landbrugsarealer ved en udvidelse af Natura 2000-området, eller ved levestedsforbedring i form af eksempelvis nedlæggelse af levende hegn. Det vurderes derfor muligt gennem kompensationsforanstaltninger at sikre en opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion, selvom der etableres en standplads til prototypevindmøller i Natura 2000-området.

Det konkrete omfang og karakteren af kompensationsforanstaltningerne skal dog undersøges nærmere og fastlægges forud for en evt. opstilling af en mølle i området, således at integriteten af området samlet set ikke tager skade, heller ikke i en overgangsperiode.

I forhold til bilag IV-arter vurderes påvirkningen af disse arter i sammenhæng med områdets økologiske funktionalitet at være ubetydelig i alle projektets faser, og der vil ikke ske beskadigelse af yngle- og rasteområder inden for det naturlige udbredelsesområde.

5.3.2. Besøgscenter

Der etableres et besøgscenter i tilknytning til det eksisterende kontorbyggeri som vist på bilag 2.

5.3.3. Master

Lovforslaget indeholder bestemmelser om målemaster, og hvor de kan placeres. Det foreslås, at alle master kan ændres til bardunerede master, og at lysmarkeringsmasten mod syd flyttes, så den fremover vil blive placeret mellem mølle 6 og 7. Placeringen af masterne fremgår af bilag 2.

5.3.4. Arbejdsarealer og serviceveje

Den primære adgang fra Bøvlingvej til prøvepladserne sker i dag via grusveje mellem standpladserne. Dertil kommer grusveje til driftsbygning samt meteorologi- og lysmaster. Omkring standpladserne er der anlagt et arbejdsareal, som primært anvendes i forbindelse med opstilling af testmøllerne, ændringer af prototypevindmøllernes komponenter og nedtagning af møllerne.

Det foreslås, at der anlægges nye serviceveje i testområdet til transport af mølledele og servicevogne, etableres servicearealer og interne veje m.v., jf. bilag 2. Desuden foreslås en udvidelse af arbejdsarealet omkring testpladserne fra 40 m x 80 m til maksimalt 100 m x 200 m.

5.3.5. Arealer der berøres af testcenterets tilstedeværelse

Det foreslås, at reguleringen af testcenteret i Høvsøre tilpasses de tilsvarende reguleringer af testcenteret i Østerild. Det forslås således, at området på samme måde opdeles i en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde, et støjkonsekvensområde og det egentlige testområde, jf. bilag 2, med samme bestemmelser for anvendelse, planlægning, ekspropriation m.m., som gælder for testcenteret i Østerild.

5.3.6. Beskyttelsesområde

I dag er der en zone på 2,5 km rundt om hele det eksisterende testcenter, hvor der ikke må opstilles vindmøller og gives tilladelse til skovrejsning. Det foreslås, at beskyttelseszonen udvides 5,1 km vest for og 2,5 km øst for testcenteret. Det foreslås, at der gælder samme regler for beskyttelseszonen som ved Østerild, jf. afsnit 5.2.7.

5.3.7. Støjkonsekvensområde

Der fastlægges et støjkonsekvensområde ud fra beregningen af testcenterets maksimale støjrummelighed. I anlægsloven lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse. Beboelse m.v., der etableres inden for støjkonsekvensområdet efter offentliggørelse af forslaget til anlægslov, er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller.

5.3.8. Vindfeltet

Det foreslås, at der som noget nyt fastlægges et vindfelt med en afstand på 3,4 km vest fra testområdet, jf. bilag 2. I vindfeltet gælder samme regler som ved Østerild, jf. afsnit 5.2.8.

Der kan således ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde, skovrejsning eller anden arealanvendelse i vindfeltet, hvis vindfeltets funktion derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

5.3.9. Måleområdet

Der er i dag et måleområde, hvor der kan foretages målinger af de enkelte møller for eksempelvis støj.

Det foreslås, at måleområdet udvides fra en afstand på 500 m fra standpladserne til 850 m. Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren (ligesom ved Østerild) ved ekspropriation og tinglysning af servitutter kan give den driftsansvarlige eller mølleejernes personale adgang til bl.a. private arealer med henblik på at foretage målinger.

5.3.10. Testområdet

Det foreslås, at der etableres et testområde på 510 m mod vest og 340 m mod øst fra standpladserne.

Testområdet er det areal, der omfatter standpladser med tilhørende målemaster, meteorologimaster, lysmarkering og andre bygningsanlæg, der er nødvendige for testcenterets drift.

5.3.11. Adgangsforhold

Der er i dag ikke offentlig adgang til testcenteret i Høvsøre. Det foreslås, at der i fremtiden bliver offentlig adgang til et besøgscenter i tilknytning til de eksisterende kontorbygninger på testcenteret som vist på bilag 2.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

DTU er i dag ansvarlig for anlæg og drift af de nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og ved Østerild.

Det er en forudsætning, at alle udgifter til lovforberedelse, etablering og drift samt afledte konsekvenser, herunder opkøb og ekspropriation, etablering af erstatningsskov og afværge- og kompensationsforanstaltninger m.v. og eventuelle uforudsete omkostninger ved udvidelsen af de to testcentre finansieres af den driftsansvarlige for testcentrene. Den driftsansvarlige (DTU) oppebærer indtægter ved udlejning af standpladserne til test af prototypevindmøller, således at brugerne af standpladserne afholder udgifterne til anlæg og drift af testcentrene, herunder udvidelsen af de to testcentre.

I det omfang Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet gør udlæg for udgifter forbundet med lovforberedelsen, etablering og drift samt afledte konsekvenser forbundet med udvidelsen af de to testcentre for prototypevindmøller, betales disse af den driftsansvarlige, DTU.

DTU forventer på nuværende tidspunkt en samlet projektøkonomi for DTU på ca. 190 mio. kr. for udvidelsen af de to testcentre ved Østerild og Høvsøre.

På baggrund af de analyser, som er foretaget, forventes de samlede udgifter, som staten skal udlægge i forbindelse med gennemførelsen af projektet at udgøre i alt ca. 61 mio. kr.

Lovforslaget forventes dermed ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Dog vil interne projektomkostninger op til 3,4 mio. kr. ved de involverede statslige myndigheder skulle dækkes inden for de respektive myndigheders egen driftsramme, såfremt udvidelsen af testcentrene måtte blive afbrudt i den lovforberedende fase eller senere i projekteringsfasen.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er en forudsætning, at alle udgifter til lovforberedelse, etablering og drift samt afledte konsekvenser herunder opkøb og ekspropriation, etablering af erstatningsskov og afværge- og kompensations foranstaltninger m.v. og eventuelle uforudsete omkostninger ved udvidelsen af testcentrene finansieres af den driftsansvarlige for testcentrene. Der er indgået en principiel aftale mellem den driftsansvarlige og Vestas Wind Systems A/S og Siemens Gamesa A/S om, at de som ejere af hver to ud af i alt ni standpladser ved Testcenter Østerild skal betale forholdsmæssigt for investeringerne til udvidelsen af testcenteret i Østerild. Den driftsansvarlige (DTU) oppebærer indtægter ved udlejning af standpladserne til test af prototypevindmøller, således at brugerne af standpladserne afholder udgifterne til anlæg og drift af testcentrene, herunder udvidelsen af de to testcentre. Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for de landbrug, som må tåle periodevis opstilling af måleudstyr, idet det er forudsat, at landbrugeren vil blive erstattet for de skader, der eventuelt vil opstå samt tab som følge af dyrkningsbegrænsninger. Såfremt der inddrages andre landbrugsarealer i Natura 2000-området som led i kompensationsforanstaltninger, vil de blive omfattet af anmeldeordningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b, der kan medføre visse begrænsninger i anvendelse af arealet mod erstatning.

Udvidelse af testcentrene forventes at styrke vindmølleindustriens konkurrenceevne og dermed markedsposition.

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslaget kan have positive konsekvenser for landdistrikterne i Thisted og Lemvig Kommuner.

Udvidelse af de to testcentre for prototypevindmøller er en vigtigt forudsætning for at fastholde og udvikle branchen og arbejdspladser i Danmark. Det har stor betydning for vindenergi at kunne teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger, som primært er placeret i Region Midtjylland.

Lovforslaget tager højde for Lemvig Kommunes ønske om, at det fortsat skal være muligt, at der kan ske en udvikling i og omkring landsbyen Fjaltring i Lemvig Kommune.

Det har vist sig, at testcentrene kan have en gavnlig effekt på turismen, idet et stort antal turister ønsker at opleve de store vindmøller. I Østerild har det eksisterende anlæg haft et årligt besøgstal på omkring 30.000 besøgende. Med den foreslåede udvidelse og det nyetablerede besøgscenter i Østerild forventes antallet af besøgende at stige. Høvsøre prøvestation er ikke pt. besøgt i samme grad som Østerild, men der arrangeres besøg for studerende, virksomheder m.v., og der planlægges et besøgscenter ved testcenteret, drevet i et samspil med Lemvig Kommunes planlagte »Klimatorium«, som er et klima-, turist- og erhvervsmæssigt initiativ. Således kan besøgscenteret blive en integreret del af kommunens andre turistaktiviteter.

Disse tiltag forventes at være med til at kunne brande regionen og kunne medføre tiltrækning af et yderligere antal besøgende og turister til områderne.

9. De administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. De miljømæssige konsekvenser

I miljøkonsekvensrapporterne for Østerild og Høvsøre har Erhvervsstyrelsen redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af udvidelsen af de to testcentre for prototypevindmøller. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.

Østerild

For udvidelse af testcenteret i Østerild med to standpladser syd for det eksisterende testcenter forudsætter beregningen af støjrummelighed, at der skal kunne nedlægges én bolig. I Hjardemål Klit vil retten til at drive campingplads skulle ophæves, og en ikke udnyttet lokalplan for etablering af et feriehotel vil blive ophævet. Endvidere er det beregnet, at fem eksisterende produktionsvindmøller i området skal kunne nedlægges for at kunne overholde støjgrænserne i lovgivningen.

Som led i udvidelsen vil der skulle fældes op til 63 ha skov, som i overensstemmelse med den politiske aftale vil blive erstattet i forholdet 1:1,5, i alt 95 ha erstatningsskov. Erstatningsskoven vil primært blive etableret på statens egne arealer lokalt i Thy svarende til ca. 73 ha. Den resterende del af erstatningsskoven etableres på statens øvrige arealer i hele Danmark.

På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen anbefales endvidere en række afværgeforanstaltninger af hensyn til beskyttelsen af arter der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, herunder etablering af erstatningsnatur. For udvidelsen af testcenteret ved Østerild er der således behov for afværgeforanstaltninger i form af bl.a. krav om, at der skal kompenseres for nedlæggelse af vandhuller, sikring af at der sker en skånsom rydning omkring den beskyttede natur ved standplads 6 og 7, og at der etableres erstatningsskov m.m.

Det vurderes generelt, at overvågningsprogrammet, som blev gennemført med en registrering af basislinjen 2011/2012 og to moniteringsperioder i 2013/2014 og igen i 2015/2016, har bidraget til en god forståelse af de eventuelle påvirkninger, som testcenteret kan have på fugle og flagermus. Der er derfor ikke umiddelbart behov for en fortsættelse af denne del af programmet. Dog fortsætter Aarhus Universitet den igangværende overvågning af naturtypeudviklingen som følge af skovfældning. I forbindelse med udvidelsen foreslås det endvidere at foretage en supplerende undersøgelse i perioden juni og juli for at vurdere, om der ved Østerild er tale om lokale bestande eller trækkende individer af troldflagermus, sydflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus.

I forhold til den landskabelige påvirkning gælder, at selvom prototypevindmøllernes totalhøjde for hovedpartens vedkommende øges væsentligt fra maksimalt 250 meter til 330 meter, vil oplevelsen af den visuelle påvirkning ikke øges markant. Der vil dog være en vis forøgelse af den landskabelige påvirkning set fra visse lokaliteter. Det vil fortsat være vanskeligt at vurdere prototypevindmøllernes faktiske størrelse, men de vil dog virke mere dominerende og mar­k?ante, og det vil kunne virke som om, de står tættere på. Landskabets præg af tekniske anlæg øges derved i nogen grad, men ændres dog ikke, og landskabet vurderes fortsat som robust nok til at kunne rumme flere og større prototypevindmøller. Der vil dog være en vis forøgelse af den landskabelige påvirkning, særligt pga. udvidelsen mod syd og at lysmarkeringen af testcenteret udvides med en markering i midten af testcenteret. Lysmarkeringsmaster forventes fortsat at være 250 meter høje.

Der vil skulle installeres tekniske anordninger og software i vindmøllerne, som kan aktivere skyggestop for at minimere skyggekast, således at ingen naboer vil modtage mere end de anbefalede maksimale 10 timers skyggekast om året.

Det konkluderes ud fra det ovenstående, at projektet kan etableres uden uacceptable negative påvirkninger på miljøet.

Høvsøre

Hovedforslaget med en udvidelse af testcenteret i Høvsøre med en mølle nord og en mølle syd for det eksisterende testcenter blev efter drøftelserne på borgermødet den 8. april 2017 suppleret med et forslag med placering af to standpladser syd for det eksisterende testcenter. På baggrund heraf er miljøkonsekvensrapporten udvidet med et alternativt forslag til placering af to nye standpladser syd for de eksisterende fem standpladser. Det betyder, at den sydligste standplads er placeret inden for Natura 2000-området Nissum Fjord.

Den helt overvejende del af projektområdet ved Høvsøre er intensivt dyrket agerland gennemskåret af grøfter og med kun enkelte spredte småbiotoper som levende hegn, vildtremiser og enkelte mindre arealer med moser og enge med begrænset naturværdi. Den beregnede støjrummelighed for det oprindelige forslag betyder, at otte boliger ville skulle nedlægges. Det alternative forslag indebærer, at der vil skulle nedlægges fem boliger.

I forbindelse med arbejdet med miljøkonsekvensrapporten har Lemvig Kommune oplyst, at kommunen i kommuneplanen fra juni 2017 har givet mulighed for at byudvikle Lisby og Fjaltring med boliger. I takt med at området i fremtiden bliver bebygget med boliger, vil området ændre karakter og ifølge kommunen på et tidspunkt skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse. Det betyder, at bebyggelsen langs Lisbyvej vest for Torsmindevej, modsat i dag, vil skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse. For at kunne sikre, at dette område ved Fjaltring/Lisby vil kunne byudvikles med boliger samtidig med, at støjgrænserne for testcenteret ved Høvsøre kan overholdes, er det som led i miljøkonsekvensrapporten beregnet, at de fem eksisterende produktionsvindmøller ved Fjaltring skal nedlægges. Én af de fem produktionsmøller vil for at overholde støjkravene skulle nedlægges allerede i forbindelse med udvidelsen af prøvestationen, mens de øvrige produktionsmøller vil blive opkøbt/eksproprieret, når behovet herfor opstår i takt med, at boligområdet udbygges.

På kortere afstande inden for ca. 6-7 km vil prototypevindmøllerne virke mere dominerende og markante, og det vil kunne virke som om, de står tættere på. Landskabets præg af tekniske anlæg øges i nogen grad med udvidelse af testcenteret fra fem 165 meter høje møller til syv 200 meter høje møller. Landskabet vurderes dog fortsat som robust nok til at kunne rumme flere og større prototypevindmøller. Det er kun placeringen af lysmasterne, som ændres ved udvidelsen af prøvestationen, mens hverken lysintensiteten eller højden på lysmasterne forventes at skulle ændres. Der er dog åbnet op for, at lysmasterne kan blive op til 200 meter høje.

Hvis forslaget med to standpladser syd for det eksisterende testcenter gennemføres, vil der blive stillet krav om, at forstyrrende aktiviteter gennemføres uden for den periode, hvor flest rastende fugle opholder sig i området (oktober-marts). I forhold til fuglene vil den optimale anlægsperiode for dette forslag således være juli-september, hvorved der også undgås forstyrrelser af områdets ynglende fugle.

Miljøkonsekvensrapporten har fremhævet, at den væsentligste påvirkning fra en opstilling af en mølle i det nuværende Natura 2000-område Nissum Fjord er en fortrængning af visse arter af rastende gæs og svaner fra levesteder (agerland). Arealerne bruges først og fremmest til fødesøgning af blandt andet sangsvaner, kortnæbbede gæs og bramgæs, som alle er på udpegningsgrundlaget for området. Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at fortrængningseffekten vil reducere mulighederne for fødesøgning på ca. 34 hektar agerland.

I forhold til det samlede areal med agerland, strandenge og enge inden for Natura 2000-området vurderes det i miljøkonsekvensrapporten, at fortrængningen er på omkring 1,2 procent af de potentielle fødesøgningsområder for de pågældende arter. Det oplyses samtidig, at tallet muligvis er større, da der ikke er lavet en specifik vurdering af alle de medregnede arealer. Hvis der alene ses på påvirkningen af landbrugsområder, påvirkes 2,6 procent af det potentielle fødesøgningsområde.

Etablering af en standplads og opstilling af en prototypevindmølle i Natura 2000-området vurderes som følge af fortrængningseffekten i forhold til gæs og svaner at medføre negative påvirkninger i et sådant omfang, at det ikke kan afvises, at der kan være tale om skade på Natura 2000-området.

Da der i nærområdet findes lignende levesteder, vurderes det, at der er gode muligheder for at kompensere for det tabte levestedsareal, f.eks. gennem erstatning af de pågældende landbrugsarealer med udpegning af tilsvarende landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området eller ved levestedsforbedringer i form af eksempelvis nedlæggelse af levende hegn. Det vurderes derfor muligt gennem kompensationsforanstaltninger at sikre en opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion, selvom der etableres en standplads til prototypevindmøller i Natura 2000-området.

Det konkrete omfang og karakteren af kompensationsforanstaltninger skal dog undersøges nærmere og fastlægges forud for en evt. opstilling af en mølle i området, således at integriteten af området samlet set ikke tager skade, heller ikke i en overgangsperiode.

Set i lyset af omfanget af påvirkning af Natura 2000-området og mulighederne for kompensationsforanstaltninger vurderes det at være i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivets art. 6, stk. 4, at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området. Det er en forudsætning, at alle relevante kompensationsforanstaltninger udføres i tilstrækkeligt omfang, og inden en testmølle evt. opstilles i Natura 2000-området, jf. nærmere nedenfor under afsnit 11.

På baggrund af miljøkonsekvensrapporten er det vurderet, at enkelte mindre arealer med § 3 beskyttet mose, eng og søer på tilsammen 0,35 ha med begrænset natur påvirkes. Der vil blive etableret erstatningsnatur i forholdet mellem 1:1 til 1:2, som vil blive overvåget for at sikre, at områderne vil leve op til deres formål.

Det konkluderes ud fra det ovenstående, at miljøpåvirkningen af omgivelserne vurderes som begrænsede. Dog vil der som følge af en fortrængningseffekt være en negativ påvirkning af ca. 34 hektar agerland, der i dag anvendes til fødesøgning af visse arter af gæs og svaner på udpegningsgrundlaget.

Der vil tillige skulle installeres tekniske anordninger og software i vindmøllerne, som kan aktivere skyggestop for at minimere skyggekast, således at ingen naboer vil modtage mere end de anbefalede maksimale 10 timers skyggekast om året.

11. Forholdet til EU-retten

De gennemførte miljøundersøgelser opfylder kravene i EU-retten. Lovforslaget med tilhørende miljøkonsekvensrapporter har til formål at gennemføre de miljøvurderinger, som kræves efter EU-retten for projekter, som kan påvirke miljøet væsentligt, og som i dansk ret er implementeret i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Lovforslaget udgør den VVM-tilladelse, som kræves efter VVM-direktivet og miljøvurderingsloven. Miljøkonsekvensrapporterne opfylder de krav, som stilles til rapporterne efter VVM-direktivet, og nærværende lovforslag opfylder de krav, der stilles til den tilladelse, som skal meddeles til projektet.

Virkninger på miljøet for udvidelse af de to testcentre i henholdsvis Østerild og Høvsøre er beskrevet og vurderet i de to miljøvurderingsrapporter, herunder en vurdering af projektets indvirkning på Natura 2000-områder og beskyttede arter.

11.1 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

I medfør af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området (»konsekvensvurdering«), såfremt projektet efter en foreløbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

I dette tilfælde udgør vedtagelsen af anlægsloven godkendelsen af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området skal derfor være gennemført inden anlægslovens vedtagelse, evt. i tilknytning til VVM-proceduren. Der er på den baggrund i forbindelse med VVM-undersøgelserne af anlægsprojektet udført de nødvendige habitatvurderinger af projektets påvirkninger af de ovennævnte Natura 2000-områder.

Efter fravigelsesbestemmelsen i artikel 6, stk. 4, kan et projekt, der kan skade et Natura 2000-område, alligevel gennemføres under en række kvalificerede betingelser og en procedure, der omfatter en orientering af Europa-Kommissionen, eller, såfremt projektet kan skade såkaldt prioriterede arter og naturtyper (særligt sjældne eller specielle), indhentelse af en udtalelse fra Kommissionen, medmindre projektet gennemføres af hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller har væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.

Etablering af en standplads og opstilling af en prototypevindmølle i Natura 2000-området ved Høvsøre vurderes som følge af fortrængningseffekten i forhold til visse arter af gæs og svaner at medføre negative påvirkninger i et sådant omfang, at det ikke kan afvises, at der er tale om en skade på Natura 2000-området.

Etablering af en standplads og opstilling af en prototypevindmølle forudsætter, at projektet kan gennemføres ved at anvende habitatdirektivets bestemmelser i artikel 6, stk. 4, om fravigelse fra beskyttelsen af Natura 2000-områder.

En fravigelse forudsætter, at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, at der ikke er alternativer til projektet, og at der udføres kompensationsforanstaltninger.

Det er vurderingen, at disse krav er opfyldt i det særlige tilfælde ved Høvsøre, jf. nærmere nedenfor.

Udvidelsen af den nationale prøvestation for vindmøller i Høvsøre med yderligere to standpladser til prototypevindmøller vurderes at være bydende nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, da der er tale om udvidelse af en national prøvestation for vindmøller, som har til formål at udbygge kapaciteten for udvikling af vindmøller og styrke den danske position i udviklingen af vind­e?nergi.

Den fortsatte udvikling af vindmølleteknologi bidrager til at reducere udledning af drivhusgasser og øge andelen af vedvarende energi både i Danmark og i resten af verden. Derved understøttes både nationale mål, EU-mål og globale mål.

Danmark har historisk haft en afgørende position i den globale udvikling af vindenergi. Formålet med den statslige prøvestation for store vindmøller ved Høvsøre er dels at afprøve prototypevindmøller, dels at udføre national og international forskning inden for vindenergi. Hvis der fremadrettet ikke er gode muligheder for udvikling af vindenergi, er der risiko for en langsommere udvikling af vindkraft, og at forskningen fremover sker i udlandet med væsentlige konsekvenser for den hjemlige vindmølleindustri og dansk økonomi. Vindmøllebranchen havde i 2016 mere end 31.000 ansatte og en omsætning på 98 mia. kr. i Danmark.

Det vurderes derfor, at behovet for udbygning af kapaciteten på statslige vindmølletestcentre er at betragte som bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og at denne betingelse for en fravigelse er opfyldt.

Udbygningen af de nationale faciliteter til vindkraft-anlæg er som nævnt ovenfor nødvendig for at styrke forskning og udvikling af vindenergi og fastholde den danske position i branchen af hensyn til energiproduktion og samfundsøkonomi. »Et nul-alternativ«, dvs. helt at fravælge udbygning af kapaciteten for testvindmøller, er således ikke et alternativ.

Placeringen af den eksisterende prøvestation i Høvsøre og testcenteret i Østerild er oprindeligt valgt, fordi de ligger i områder med de rette vindforhold. Der blev samtidig ved den oprindelige placering taget hensyn til, at færrest mulige beboelsesejendomme skulle påvirkes negativt af støj og andre gener fra testmøllerne. Lokaliseringen af prøvestation og testcenter er endvidere sket med nødvendig hensyntagen til (internationale) naturbeskyttelsesinteresser, som der er mange af i det område, der ud fra vindtekniske grunde er relevant.

Den eksisterende nationale prøvestation ved Høvsøre og det nationale testcenter ved Østerild er vurderet at være de bedst egnede lokaliteter til etablering af nye testvindmølle-pladser, fordi der skabes nødvendig synergi med de eksisterende forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende infrastruktur kan udnyttes. Allerede af disse grunde vurderes det ikke relevant at overveje alternativer til lokalisering af udbygning af testkapaciteten.

Udvidelse af testkapaciteten ved Østerild er vurderet ikke at ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, og overvejelser om fravigelse er derfor ikke relevant for dette projekt. Lokaliteten kunne dog have været relevant som alternativ lokalisering. Det er imidlertid vurderet, at der kun er kapacitet til udvidelse med to møller i Østerild, hvis hensynet til at undgå væsentlig støjpåvirkning af beboelsesejendomme skal varetages. Da denne kapacitet forventes udnyttet som led i den samlede udbygning af testkapaciteten, er placering af yderligere en standplads for prototypevindmøller i Østerild ud fra hensynet til at mindske påvirkning af beboelse ikke relevant.

Det efterlader muligheden for at foretage den resterende udbygning med yderligere to testpladser ved den eksisterende nationale prøvestation i Høvsøre. Der er i den forbindelse vurderet to alternative forslag: Et forslag med etablering af en ny standplads henholdsvis nord og syd for de eksisterende møller og et forslag, hvor begge nye standpladser placeres syd for de nuværende møller.

Forslaget til to standpladser til vindmøller henholdsvis nord og syd for de eksisterende møller vil på grund af den nordlige mølle indebære større støjpåvirkning af beboelse, og det vil udløse flere ekspropriationer end ved lokalisering af begge standpladser syd for de eksisterende. Det vurderes at være et afgørende element i forhold til at understøtte den samfundsmæssige legitimitet ved anlægget at undgå øget støjpåvirkning i de lokalområder, hvor testcentrene udvides. Ud fra dette hensyn er det vurderingen, at der kan argumenteres for, at placering af en af standpladserne til prototypevindmøllerne nord for prøvestationen ikke er et alternativ.

Dertil kommer, at en nordlig placering vil koste mere end dobbelt så meget som den sydlige placering og vil fordyre projektet i et sådant omfang, at det ikke bliver muligt at realisere udbygningen med to prototypevindmøller ved Høvsøre, da rentabiliteten i fremtidig udlejning i givet fald ikke vil stå mål med anlægsomkostningerne.

Ved at vælge lokalisering af de to ekstra standpladser til prototypevindmøller syd for de eksisterende møller begrænses antallet af boliger, der påvirkes negativt af støj, hvorved man reducerer behovet for at nedlægge boliger og evt. foretage ekspropriationer. Af vindtekniske grunde skal der være en vis afstand mellem møllerne, hvilket vil indebære, at den ene af testmøllerne vil blive lokaliseret på landbrugsarealer i den nordlige ende af Natura 2000-området ved Nissum Fjord.

Det vurderes, at Danmark ud fra især vindtekniske forhold, synergien med det eksisterende testcenter, anlægsomkostningerne og hensynet til at påvirke færrest mulige beboelsesejendomme med støjgener, kan lægge til grund, at der ikke er alternative placeringer til en lokalisering af de to standpladser til prototypevindmøller syd for de eksisterende møller i Høvsøre Prøvestation.

Miljøkonsekvensrapporten for udvidelse af Høvsøre Prøvestation har vist, at hvis der opstilles en vindmølle i Natura 2000-området ved Nissum Fjord, vil der som følge af møllernes fortrængningseffekt ske en reduktion af fødesøgningsarealer for gæs og svaner på udpegningsgrundlaget på omkring 34 hektar. Det berørte areal fremstår i dag som dyrkede marker, som fungerer som rasteområder for flokke af gæs og svaner.

Da der i nærområdet findes lignende levesteder, vurderes det, at der er gode muligheder for at kompensere for det tabte fødesøgningsareal, f.eks. ved levestedsforbedringer i form af eksempelvis nedlæggelse af levende hegn eller gennem erstatning af de pågældende landbrugsarealer med udpegning af tilsvarende landbrugsarealer ved en udvidelse af Natura 2000-området. Det vurderes derfor muligt gennem kompensationsforanstaltninger at sikre en opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion, selvom der etableres en standplads til test af prototypevindmøller i Natura 2000-området.

Det konkrete omfang og karakteren af kompensationsforanstaltninger skal dog undersøges nærmere og fastlægges forud for en evt. opstilling af en mølle i området, således at integriteten af området samlet set ikke tager skade, heller ikke i en overgangsperiode.

Set i lyset af omfanget af påvirkning af Natura 2000-området og mulighederne for kompensationsforanstaltninger vurderes det at være i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivets art. 6, stk. 4, at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området. Det er en forudsætning, at alle relevante kompensationsforanstaltninger udføres i tilstrækkeligt omfang, og inden en prototypevindmølle evt. opstilles i Natura 2000-området.

Det er efter forslaget muligt at ekspropriere til gennemførelsen af kompensationsforanstaltninger, hvor der f.eks. måtte være behov for levestedsforbedringer.

Idet fravigelsesproceduren i artikel 6, stk. 4, skal tages i anvendelse i forbindelse med udvidelse med en standplads i Natura 2000-området ved Høvsøre, skal erhvervsministeren af hensyn til dette sikre, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. den foreslåede nye § 2 b (lovforslagets § 1, nr. 8).

Miljø- og Fødevareministeriet er ressortmyndighed for reglerne om udpegning af Natura 2000-områder. Såfremt det som kompensationsforanstaltning bliver nødvendigt at foretage en udpegning af tilsvarende landbrugsarealer ved en udvidelse af Natura 2000-området, vil det således være miljø- og fødevareministeren, der efter anmodning fra erhvervsministeren, skal foretage den konkrete justering af grænse?r­ne. Justeringen skal foretages inden for rammerne af gældende regler, jf. afsnit 4.8.

Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet rummer desuden en række forbudsbestemmelser, der varetager artsbeskyttelsen i forhold til fugle og særligt beskyttede arter optaget på habitatdirektivets bilag IV.

Med anlægsloven er det forudsat, at etablering og drift af testcentrene som udgangspunkt kan ske inden for rammerne af disse forbudsbestemmelser. Det har således været en forudsætning, at anlæg og drift af testcentrene ikke nødvendiggør en anvendelse af direktivernes undtagelsesbestemmelser, at de nævnte forbud respekteres, og at det nuværende beskyttelsesniveau dermed opretholdes.

Af hensyn til dette er erhvervsministeren ved anlægslovens § 2 a (lovforslagets § 1, nr. 8) bemyndiget til at iværksætte afværgeforanstaltninger for at sikre, at bl.a. den økologiske funktionalitet kan opretholdes i forhold til blandt andet yngle- og rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Reglerne om artsbeskyttelse fremgår af habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5, der er gennemført i dansk ret bl.a. ved naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7. Efter EU-domstolens praksis er der et krav om, at direktivernes forbud i forbindelse med artsbeskyttelse gennemføres ved et generelt og absolut forbud i lovgivningen, og forbuddene kan alene fraviges under betingelser fastsat i direktiverne.

Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes de foreslåede testmøller både i anlægs- og driftsfasen at kunne gennemføres i overensstemmelse med habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets beskyttelsesforanstaltninger.

Hvis der mod forventning skulle vise sig behov for at fravige bestemmelserne om artsbeskyttelse, vil eventuelle dispensationer som hidtil skulle meddeles efter de relevante bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 6, jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 2 samt artsfredningsbekendtgørelsens §§ 9 og 12. Disse bestemmelser sikrer, at eventuelle dispensationer alene kan meddeles i overensstemmelse med betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 og habitatdirektivets art. 16 for at fravige de nævnte forbud.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har sammen med miljøkonsekvensrapporterne for de to projekter været i høring i 8 uger fra 11. december 2017 til 5. februar 2018 hos:

Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Lemvig Kommune, Thisted Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Advokater, Danske Råstoffer, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA, Den Danske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og Strategi, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark, Finansrådet, Ingeniørforeningen IDA, International Transport Danmark (ITD), Kommunalteknisk Chefforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, LO, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Nationalpark Thy, sekretariatet, Natur og Ungdom, Praktiserende Landinspektørers Forening, RealDania, Rådet for Danske Campister, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Teknologirådet, TV Midt Vest, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Nord, Verdens Skove, Videnscenter for Landbrug, Vindmølleindustrien, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC - Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet.

 
13. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Udvidelse af testcentrene forventes at styrke vindmølleindustriens konkurrenceevne og markedsposition.
Vindmølleindustrien vil få udgifter til leje af prøvepladser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Forventet tiltrækning af yderligere turister til områderne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Udvidelse af de to testcentre vil bidrage til vindmølleerhvervets fortsatte udvikling i kraft af, at industrien og forskningsinstitutionerne får forbedret mulighederne for at teste nye møller i Danmark. Dette har stor betydning for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i Danmark.
Udvidelsen af testcentrene tager størst mulig hensyn til både berørte borgere og natur.
Der iværksættes afværgeforanstaltninger og etableres erstatningsnatur for at reducere de miljømæssige påvirkninger af områderne.
Udviklingen af nye mølletyper vil i fremtiden kunne nedbringe CO2 udslip.
De umiddelbare væsentlige miljømæssige konsekvenser for udvidelse af de to testcentre er,
at der placeres en vindmølle inde i et Natura 2000-område ved Høvsøre,
en rydning af yderligere skov i Østerild,
visuelle påvirkninger af landskaberne i Østerild og Høvsøre ved højere møller,
gener for naboer til testcentrene bl.a. ved lysmarkering og støj fra vindmøller.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget opfylder betingelserne i VVM direktivet for projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov. Lovforslaget tilgodeser fugle- og habitatdirektiverne. Det vil gennem afværgeforanstaltninger blive sikret, at fugle, omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, med de indbyggede afværgeforanstaltninger, ikke bliver negativt påvirket som følge af det samlede anlægsprojekt. Projektet indebærer en fravigelse efter proceduren i habitatdirektivets artikel 6, stk.4, herunder anvendelse af kompenserende foranstaltninger. EU-Kommissionen skal orienteres om anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen, jf. direktivets artikel 6, stk. 4, herunder om de nødvendige kompensationsforanstaltninger.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De to eksisterende testcentre for store vindmøller er i dag reguleret i henholdsvis lov om et testcenter for store vindmøller i Østerild og i et landsplandirektiv ved et cirkulære om planlægning for etablering af en national prøvestation til afprøvning af store vindmøller ved Høvsøre.

Anlægsloven for testcenteret ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. oktober 2015, fastlægger rammerne for etablering og drift af et testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune. Loven giver mulighed for, at der kan etableres et testcenter for prototypevindmøller.

Testcenterets syv eksisterende prøvepladser til vindmøller på indtil 250 meter er opstillet på en lige række, som er orienteret stik nord/syd med en indbyrdes afstand mellem testmøllerne på 600 meter og en samlet udstrækning på 3.600 meter. Vest for hver prøveplads er der opstillet en målemast, og derudover er der opstillet i alt to lysmarkeringsmaster af hensyn til flytrafikken. Loven fastsætter endvidere retningslinjer for etablering af infrastruktur i området, herunder adgangsvej, størrelsen af arbejdsarealet og mulighed for, at der etableres et besøgscenter i området.

Testcenter Østerild blev taget i drift i oktober 2012 med syv standpladser til testning af prototypevindmøller.

For testcenteret ved Høvsøre gælder det eksisterende landsplandirektiv (cirkulære nr. 79 af 25/05/2000), som indeholder regionplanretningslinjer for prøvestationen ved Høvsøre samt bestemmelse om, at miljø- og energiministeren efterfølgende skal tilvejebringe den videre planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan.

Testcenteret for store vindmøller ved Høvsøre blev sat i drift 2002 med fem standpladser til testning af prototypevindmøller. DTU er ejer af testcenteret og udlejer de fem standpladser. DTU ejer infrastrukturanlæg såsom kabler, veje, meteorologimaster m.m. Maksimalhøjden for prototypevindmøllerne er i dag 165 meter, og den maksimale effekt pr. prøveplads er 8 MW.

Landsplandirektivet og det efterfølgende kommuneplantillæg og lokalplan fastlægger områdets anvendelse til testcenter.

Det foreslås, at Østerild-lovens titel ændres til Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, således at den fastlægger rammerne for begge de to testcentre for store vindmøller i henholdsvis Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune. Loven vil således træde i stedet for landsplandirektivet i Cirkulære om planlægning for etablering af en national prøvestation til afprøvning af store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig Kommune, Ringkøbing Amt (cirkulære nr. 79 af 25. maj 2000) samt det tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan.

Med forslaget vil der således foreligge en samlet opdateret regulering af de to testcentre.

Til nr. 2

Som nævnt under nr. 1 foreslås det, at begge testcentre omfattes af samme lov, idet testcenteret i Østerild i dag er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. oktober 2015, mens testcenteret i Høvsøre er omfattet af landsplandirektiv i cirkulære nr. 79 af 25. maj 2000. Den foreslåede nyaffattelse af § 1 er en konsekvens heraf.

Det følger således af § 1, stk. 1, i den gældende lov, at loven har til formål at fastlægger rammerne for etablering og drift af et testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven har til formål at fastlægge rammerne for anlæg og drift af de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Formålet hermed er at fastsætte de planlægningsmæssige rammer for begge testcentre med en sådan detaljeringsgrad, at lovforslaget opfylder bestemmelserne i VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) med senere ændringer). Lovforslaget opfylder ligeledes de tilsvarende bestemmelser i § 20 og bilag 7 i miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projektet (VVM)).

Det følger af § 1, stk. 2, i den gældende lov, at testcentret skal give mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og landvindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at testcentrene skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye vindmøller i Høvsøre og i Østerild. Dette svarer således til, hvad der gælder for Østerild efter § 1, stk. 2, i den gældende lov. Den foreslåede bestemmelsen regulerer dog ikke - som tilfældet er i den gældende § 1, stk. 2 - totalhøjden for vindmøllerne på testcentrene. Dette vil fremover alene blive reguleret i den foreslåede bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det følger af § 1, stk. 3, 1. pkt., at testcentret i Østerild etableres inden for det område, der er vist på bilag 1. På det nuværende bilag 1 ses en områdeinddeling i et testområde, et måleområde, et vindfelt og en beskyttelseszone. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at testcentrene etableres inden for de områder, der er vist på bilag 1 og 2.

Forslaget afgrænser således de områder, som testcentrene skal etableres inden for. Med den foreslåede geografiske afgrænsning vist på bilag 1 skabes der mulighed for at etablere yderligere to standpladser syd for de eksisterende pladser på testcenteret ved Østerild og som vist på bilag 2 tilsvarende yderligere to standpladser syd for de eksisterende pladser på testcenteret ved Høvsøre.

Det foreslås i § 1, stk. 3, at ved prototypevindmøller forstås denne lov en ny vindmølletype, der er under udvikling, som ikke sælges kommercielt, og for hvilken Energistyrelsen har udstedt en tidsbegrænset godkendelse som forsøgsmølle.

Der foreslås således tre betingelser, der skal være opfyldt, før en vindmølle i lovens forstand kan kategoriseres som en prototypevindmølle. Der skal være tale om en ny vindmølletype, der er under udvikling. Denne betingelse har sammenhæng med kravet om, at der skal være udstedt en tidsbegrænset godkendelse som forsøgsmølle. Den nævnte godkendelse omfatter forsøgsmøller godkendt i henhold til Energistyrelsens godkendelsesordning, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificering for vindmøller med senere ændringer. Endelig skal der være tale om en vindmølle, som ikke sælges kommercielt. Dette indebærer, at der ikke i testcentrene kan opstilles kommercielle produktionsvindmøller.

Til nr. 3

Efter den gældende lov er reglen om, at Danmarks Tekniske Universitet (den driftsansvarlige) er ansvarlig for anlæg og drift af testcentret i Østerild, indeholdt i lovens kapitel 1 om lovens formål. Det foreslås, at der indsattes en dækkende kapiteloverskrift til bestemmelsen i § 2, idet bestemmelsen ikke er en del af lovforslagets formål. Det foreslås således, at kapiteloverskriften bliver »Drift af testcentrene m.v.« og således at bestemmelsen gælder for begge testcentre.

Til nr. 4

Den gældende lov gælder kun for testcenteret i Østerild. Det fremgår således af § 2, stk. 1, at Danmarks Tekniske Universitet (den driftsansvarlige) er ansvarlig for anlæg og drift af testcentret. Efter stk. 2 skal det fremgå af kontrakter, at brugerne af møllepladserne afholder alle udgifterne til anlæg og drift af testcentret.

Det foreslås, at ændre »testcenteret« til »testcentrene« i bestemmelsens stk. 1 og 2. Forslaget er en konsekvens af, at lovforslaget omfatter begge testcentre. Bestemmelsen omfatter således også Testcenter Høvsøre. Endvidere foreslås det i stk. 2, at ændre »møllepladser« til »standpladser«.

Det kan bemærkes, at der således bl.a. ikke ændres i betingelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, hvorefter det af kontrakterne skal fremgå, at brugerne af standpladserne afholder alle udgifter til anlæg og drift af testcentret. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen dog fremover tillige omfatte udgifter til anlæg og drift af testcenteret i Høvsøre, herunder udgifter til kompensationsforanstaltninger i forbindelse med opstilling af den sydligste mølle i Testcenter Høvsøre, der opstilles i Natura 2000-området Nissum Fjord. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.3.1 og 11.

Til nr. 5

Den gældende lovs § 2, stk. 3, om testcenteret ved Østerild fastsætter, at miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer (ved Østerild), og at naturplejen i testområdet varetages i samarbejde med den driftsansvarlige (DTU).

Det foreslås af redaktionelle årsager at ophæve bestemmelsen her og i stedet indsætte den som ny § 9, jf. lovforslagets nr. 20. Bestemmelsen indsættes således uændret i det nye kapitel 2 a, der omhandler Testcenter Østerild.

Det bemærkes, at miljø- og fødevareministeren således efter forslaget som grundejer fortsat vil varetage driften af de statsejede naturarealer. I testområdet i Østerild vil miljø- og fødevareministeren fortsat varetage naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige. I praksis vil opgaven blive varetaget af Naturstyrelsen.

Til nr. 6

Den gældende lovs kapitel 2 og 3 indeholder en beskrivelse af etablering af det eksisterende testcenter i Østerild, herunder rydning af skov og bevoksning i nødvendigt omfang samt etablering af erstatningsskov på statslige og private arealer som følge heraf.

Kapitlerne fastsætter endvidere de detaljerede bestemmelser for placering af standpladser, veje og fællesarealer m.m. Kapitlerne fastsætter desuden, at der i forbindelse med anlæg og drift skal udføre afværgeforanstaltninger bl.a. af hensyn til fugle- og dyrelivet.

Landsplandirektivet for testcentret i Høvsøre fastsætter de planlægningsmæssige rammer for etablering af testcentret, herunder bestemmelser for placering af standpladser, veje og fællesarealer m.m. Anlægget er placeret på landbrugsjord, og der var derfor ikke behov for rydning af skov ved anlæggets etablering.

Det foreslås, at kapitel 2 og 3 erstattes af et nyt kapitel 2 om naturbeskyttelse ved anlæg af testcentrene, kapitel 2a om testcentret ved Østerild, samt at der i loven indsættes et kapitel 2b om testcentret ved Høvsøre.

I den gældende lov om testcentret ved Østerild er der i kapitel 2 (§ 9) fastsat bestemmelser, der giver ministeren hjemmel til at iværksætte afværgeforanstaltninger for at modvirke eventuelt skadelig virkning som følge af etablering og drift af testcentret, og som er nødvendige af hensyn til den generelle naturbeskyttelse, herunder hensynet til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2, med overskriften »Naturbeskyttelse m.v. i anlægsfasen«. Kapitlet vil omhandle generelle bestemmelser om naturbeskyttelse m.v. i anlægsfasen, der gælder for begge testcentre.

§ 2 a

Forslaget til § 2 a, stk. 1-3, svarer til den gældende lovs § 9.

Efter den gældende lovs § 9, stk. 1, udfører miljø- og fødevareministeren afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlægget og driften af testcentret i Østerild. Dette indebærer en forpligtelse for ministeren til at iværksætte afværgeforanstaltninger, som er nødvendige af hensyn til den generelle naturbeskyttelse, herunder som følger af EU-retlige forpligtigelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområde for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlægget og driften af testcentrene.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand med den ændring, at bestemmelsen fremover vil finde anvendelse for begge testcentre. Dette indebærer, at bestemmelsen fremover også vil gælde for testcentret i Høvsøre. Endvidere vil erhvervsministeren efter det foreslåede skulle sikre, at der udføres de nævnte afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltninger kan bl.a. være levestedforbedringer for dyrelivet og hensyntagen til dyrelivet ved valg af tidspunktet på året, hvor skovrydning og anlægsarbejder udføres.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at udvidelsen af testcentrene vil kunne påvirke yngle- og rasteområder for arter, der er omfattet af bilag 3 til naturbeskyttelsesloven, og den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, forpligter på den baggrund erhvervsministeren til at sikre, at der foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger, som kan modvirke effekten af mulige skader på yngle- og rasteområder for de berørte arter.

Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, udfører miljø- og fødevareministeren afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle og arter omfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Ministeren foretager endvidere afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Det foreslås i § 2 a, stk. 2, at erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle og arter omfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Ministeren sikrer endvidere, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand med den ændring, at bestemmelsen fremover også vil gælde for testcentret i Høvsøre. Endvidere vil erhvervsministeren efter det foreslåede skulle sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at udvidelsen af testcentrene vil kunne forårsage påvirkninger, som kan virke forstyrrende for fugle og for arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3. Tilsvarende vil anlægsarbejderne også kunne skade fugles reder og æg. Bestemmelsen i stk. 2 forpligter på den baggrund erhvervsministeren til at sikre, at der foretages relevante afværgeforanstaltninger for at undgå, at forstyrrelserne har skadelig virkning for arten eller bestanden. Tilsvarende vil der gennem afværgeforanstaltninger blive taget hensyn til fugles æg og reder.

Efter den gældende lovs § 9, stk. 3, udfører miljø- og fødevareministeren afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt. Dette indebærer, at ministeren skal iværksætte andre afværgeforanstaltninger, som er nødvendige af hensyn til naturbeskyttelsen.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand med den ændring, at bestemmelsen også fremover vil gælde for testcentret i Høvsøre. Endvidere vil erhvervsministeren efter det foreslåede skulle sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger.

Bestemmelsen muliggør iværksættelse af andre afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i stk. 1-2 og stk. 5, f.eks. tiltag, som tilgodeser bestandene af fugle i områderne, eller andre afværgeforanstaltninger, der måtte blive identificeret behov for i forbindelse med projektets realisering.

Bestemmelsen i § 2 a, stk. 4, er ny.

Det foreslåede § 2 a, stk. 4, giver erhvervsministeren hjem­mel til at pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger efter stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fremover vil være muligt at pålægge den driftsansvarlige selv at udføre de nødvendige afværgeforanstaltninger. Muligheden tænkes anvendt i situationer, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er den driftsansvarlige, som udfører afværgeforanstaltningerne i forbindelse med udførelsen af anlægsarbejderne på testcentrene.

Bestemmelsen i § 2 a, stk. 5, er ny.

Det foreslås i et nyt § 2 a, stk. 5, at den driftsansvarlige efter aftale med erhvervsministeren kan tørlægge søer eller nedlægge områder, der bl.a. er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, i forbindelse med etablering af nye standpladser og udvidelse af eksisterende standpladser, etablering af infrastruktur som veje og adgangsveje til målemaster m.v. efter kapitel 2 a-3 i lovforslaget. Den driftsansvarlige skal eta?b­lere erstatningsnatur herfor efter aftale med erhvervsministeren.

Det forudsættes, at nedlæggelse af områder alene kan foretages i det omfang, det er nødvendigt for etablering af testcentrene og forudsætter, at der ikke findes alternativer, hvorved en sådan nedlæggelse kan afværges.

For projektet ved Østerild betyder det, at gennemførelsen af projektet medfører, at der skal tørlægges to søer ved ma?s­teplaceringen vest for standpladserne S4 og S5. Søerne er nyetablerede i 2016 eller 2017 og har endnu ikke udviklet svært erstattelige naturværdier. På baggrund af en konkret vurdering er det således i dette tilfælde vurderet tilstrækkeligt at imødegå den negative påvirkning ved, at erhvervsministeren sikrer, at den driftsansvarlige etablerer erstatningssøer af samme omfang som de tørlagte. Af hensyn til eventuelle ynglende spidssnudet frø skal de eksisterende søer være etableret, før de eksisterende søer tørlægges og i nærheden af de søer, de skal erstatte. Endelig skal de eksisterende søer tørlægges uden for perioden 15. marts til 1. september for at undgå en negativ påvirkning af bestanden af padder m.v.

For projektet ved Høvsøre betyder det, at erhvervsministeren sikrer, at den driftsansvarlige udfører afværgeforanstaltninger og etablerer erstatningsnatur i nødvendigt omfang. Det drejer sig særligt om, at forstyrrende anlægsaktiviteter gennemføres uden for den periode, hvor flest rastende fugle opholder sig i området (oktober-marts). I forhold til fuglene vil den optimale anlægsperiode således være juli-september, hvorved der også undgås forstyrrelser af områdets ynglende fugle.

§ 2 b

Bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, er ny.

I lovforslaget foreslås det, at den sydligste vindmølle i Testcenter Høvsøre bliver placeret i Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord, hvilket ifølge miljøkonsekvensrapporten vil indebære en fortrængningseffekt i forhold til visse arter af gæs og svaner og således medføre negative påvirkninger i et sådant omfang, at det ikke kan afvises, at der kan være tale om skade på Natura 2000-området. En sådan placering kræver en fravigelse i medfør af habitatdirektivets art. 6, stk. 4, og iværksættelse af kompensationsforanstaltninger. Se herom nærmere i de almindelige bemærkninger afsnit 5.3.1 og 11.

Det foreslås derfor i § 2 b, stk. 1, at erhvervsministeren skal sikre, at der gennemføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, når det konkrete omfang heraf er undersøgt og fastlagt. Erhvervsministeren kan pålægge den driftsansvarlige at udføre de nødvendige kompensationsforanstaltninger.

Forslaget skal sikre, at der i forhold til udvidelsen af Testcenter Høvsøre foretages alle passende og nødvendige kompensationsforanstaltninger i forbindelse med anvendelsen af habitatdirektivets fravigelsesbestemmelse i art. 6, stk. 4.

Der skal iværksættes nærmere undersøgelse af, hvordan fortrængningseffekten fra vindmøllerne, der reducerer fødesøgningsarealerne for gæs og svaner på udpegningsgrundlaget med omkring 34 hektar, kan kompenseres. Det berørte areal fremstår i dag som dyrkede marker. I nærområdet findes lignende levesteder, og det vurderes muligt at kompensere for det tabte fødesøgningsareal, f.eks. gennem erstatning af de pågældende landbrugsarealer med udpegning af tilsvarende landbrugsarealer ved en udvidelse af Natura 2000-området eller ved levestedsforbedringer i form af eksempelvis nedlæggelse af levende hegn.

Det vurderes på den baggrund muligt gennem kompensationsforanstaltninger at sikre en opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion, selvom der etableres en standplads for prototypevindmøller i Natura 2000-området.

Det konkrete omfang og karakteren af de kompenserende foranstaltninger skal fastlægges og udføres forud for en evt. opstilling af en testmølle i området, således at integriteten af området samlet set ikke tager skade, heller ikke i en overgangsperiode. Dette betyder, enten at udvidelsen af Natura 2000-området skal være udpeget efter de derom gældende regler, eller at levestedsforbedringerne skal være udført, inden opstilling af en testmølle i området påbegyndes.

Erhvervsministeren er ansvarlig for at sikre, at der foretages de nødvendige kompenserende foranstaltninger til opfyldelse af kravene efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, og er ansvarlig for at underrette Europa-Kommissionen herom.

Miljø- og Fødevareministeriet er ressortmyndighed for reglerne om udpegning af Natura 2000-områder. Såfremt det som kompensationsforanstaltning bliver nødvendigt at foretage en udpegning af tilsvarende landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området, vil det således være miljø- og fødevareministern, der efter anmodning fra Erhvervsministeriet skal foretage den konkrete justering af grænserne. Justeringen skal foretages inden for rammerne af gældende regler, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 4.7. og afsnit 11. Udpegningen følger en særlig procedure, der er fastlagt i naturdirektiverne. Natura 2000-området ved Høvsøre er et fuglebeskyttelsesområde, hvorfor det er proceduren i fuglebeskyttelsesdirektivet, der skal anvendes.

Bestemmelsen i § 2 b, stk. 2, er ny.

Den foreslåede § 2 b, stk. 2, giver erhvervsministeren hjem­­mel til at pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger. Vælges en model, hvorefter kompensationsforanstaltninger sker ved levestedsforbedringer, kan erhvervsministeren pålægge den driftsansvarlige at udføre de foranstaltninger, som erhvervsministeren beslutter. Muligheden tænkes anvendt i situationer, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er den driftsansvarlige, som udfører afværgeforanstaltningerne i forbindelse med udførelsen af anlægsarbejderne på testcentrene.

Udgifterne til såvel afværgeforanstaltninger som kompensationsforanstaltninger skal finansieres af den driftsansvarlige. Det følger af lovens § 2, stk. 2, at brugerne af standpladserne skal afholde udgifterne hertil, hvilket skal fremgå af kontrakterne med disse.

Det foreslås som nævnt i de indledende bemærkninger til nr. 6, at loven opdeles således, at de særligt for Testcenter Østerild gældende regler nu fremgår af lovens kapitel 2 a, mens de særligt for Testcenter Høvsøre gældende regler fremgår af forslaget til kapitel 2 b.

Det foreslås således, at der indsættes et nyt kapitel 2 a med overskriften »Testcenter Østerild«, der fastsætter bestemmelser, der gælder for anlæg og indretning m.v. af testcenteret, herunder om rydning af skov og etablering af erstatningsskov.

Den gældende anlægslov for testcenteret ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. oktober 2015, fastlægger rammerne for etablering og drift af et testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune. Loven giver mulighed for, at der kan etableres et testcenter for prototypevindmøller.

Testcenterets syv eksisterende pladser til vindmøller på indtil 250 meter er opstillet på en lige række, som er orienteret stik nord/syd med en indbyrdes afstand mellem testmøllerne på 600 meter og en samlet udstrækning på 3.600 meter. Vest for hver plads er der opstillet en målemast, og derudover er der opstillet i alt to lysmarkeringsmaster af hensyn til flytrafikken. Loven fastsætter endvidere retningslinjer for etablering af infrastruktur i området, herunder adgangsvej, størrelsen af arbejdsarealet og mulighed for, at der etableres et besøgscenter i området.

Testcenter Østerild blev taget i drift i oktober 2012 med syv standpladser til testning af prototypevindmøller.

§ 2 c

Den gældende lovs § 1, stk. 3, angiver placeringen af testcentret og en områdeinddeling af de berørte arealer ved Østerild, der er vist på lovens bilag 1 og bilag 2. Bilag 1 omfatter en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde. Bilag 2 omfatter et støjkonsekvensområde for testcentret.

Det foreslås i § 2 c, at området består af en beskyttelseszone, et støjkonsekvensområde, et vindfelt, et måleområde og et testområde, der er vist på bilag 1.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand, idet der i forslaget nu i bilag 1 også indgår det foreslåede fremtidige støjkonsekvensområde for testcentret.

Beskyttelseszonen fastlægges med en zone på 6 km vest for testcenteret og 3 km øst for testcenteret. For at opnå optimale driftsforhold for testcenteret er det nødvendigt, at der ikke opstilles nye vindmøller inden for beskyttelseszonen.

Afgrænsningen af støjkonsekvensområdet er det punkt, hvor der maksimalt vil være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. Støjkonsekvensområdet skal sikre, at testcenteret ikke bliver mødt med nye skærpede støjkrav som følge af, at der udlægges nye støjfølsomme områder omkring testcenteret.

Vindfeltet er det område, hvor vinden passerer hen over landskabet, inden den når frem til vindmøllerne. Vindfeltets ydre grænse mod vest er i dag 4 km og foreslås udvidet til 5,6 km fra testområdet. Hvis testcenteret skal have optimale vindforhold, må der ikke være landskabselementer eller bygninger i vindfeltet, som er til hinder for gennemførelsen af de ønskede målinger på testcenteret. Dette kan i givet fald sikres gennem ekspropriation. Inden for en afstand af 1,4 km fra vindmøllerne på testcenteret er der behov for at kunne foretage målinger af de enkelte møller for eksempelvis støj. Inden for måleområdet kan der ved ekspropriation eller servitutpålæg gives den driftsansvarlige eller mølleejernes personale adgang til bl.a. private arealer for at foretage må­l?inger.

Testområdet udgør det areal, som i nødvendigt omfang erhverves for at kunne etablere standpladser med tilhørende målemaster, meteorologimaster, lysmarkering m.v., der er nødvendige for testcenterets drift.

§ 3

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal testcenteret skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og landvindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 meter, og lovens § 3, stk. 1, fastsætter, at møllepladser anlægges på en nord-syd-gående linje, som vist på lovens bilag 1.

Forslaget til § 3, stk. 1, fastsætter, at standpladser skal anlægges på en linje, som vist på bilag 1. Bestemmelsen åbner mulighed for, at standplads 2-8 kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 330 m. Standplads 1 og 9 kan efter forslaget anvendes til opstilling og afprøvning af to prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at øge antallet af standpladser fra syv til ni, idet udvidelsen og ændringen af testcenteret omfatter etablering af to nye standpladser i forlængelse af den eksisterende række af standpladser mod syd med tilhørende infrastruktur. Forslaget omfatter endvidere udvidelse af de eksisterende og nye standpladser med tilhørende infrastruktur for at kunne opstille større vindmøller op til en totalhøjde på 330 m. Der vil desuden efter forslaget kunne ske en mindre forskydning mod vest af fundamenterne til testmøllerne inden for de eksisterende standpladser.

Bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller indeholder bl.a. et afstandskrav på 4 gange møllens totalhøjde i forhold til nærmeste nabobeboelse. For at kunne overholde afstandskravet på 4 gange totalhøjden til nærmeste nabobeboelse vil den maksimale totalhøjde for de nordligste og sydligste prototypevindmøller være 210 meter (standplads 1 og 9). Totalhøjden af disse testmøller vil dog kunne øges til 250 meter, hvis de derved berørte boliger nedlægges ved frivillige opkøb. For den sydligste testmølle drejer det sig om Aalborgvej 175, 179, 181 og 184 og for den nordligste testmølle om Klitvejen 56. For at kunne overholde afstandskravet er det endvidere nødvendigt at begrænse møllehøjden på mølleplads 8 til en totalhøjde på 300 meter. Også for denne vindmølle vil totalhøjden kunne øges, hvis de herved berørte boliger nedlægges ved frivillige opkøb. Det drejer sig om Aalborgvej 179 og 181.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 2, kan der i test- og måleområdet vest for møllepladserne etableres pladser til målemaster.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at der i test- og måleområdet vest for standpladserne kan anlægges pladser til målemaster.

Den foreslåedes bestemmelse i § 3, stk. 2, viderefører således den gældende retstilstand uændret, idet der dog i lovforslaget nu anvendes »standpladser« i stedet for »møllepladser«.

De målinger, der skal udføres i forbindelse med afprøvning af vindmøllerne, udføres normalt i navhøjde (der hvor møllehuset er placeret på mølletårnet) eller i terræn afhængig af målingernes karakter. Forslaget giver mulighed for at anlægge plader til målemaster og opstille en målemast vest for hver standplads. Målemastens afstand fra standpladsen vil kunne variere afhængig af den enkelte mølles størrelse og den pågældende måling, og det samme gælder målemastens højde.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 3, kan der i test- og måleområdet nord og syd for den linje, som er nævnt i § 3, stk. 1, opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster. Der er i dag placeret en lysmarkeringsmast nord og syd for testcenteret.

Forslaget til § 3, stk. 3, giver mulighed for, at der kan opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster i test- og måleområdet. Der åbnes dog mulighed for, at den sydligste lysmarkeringsmast i stedet kan placeres mellem standplads 8 og 9, og at der kan placeres lysafmærkning på en eksisterende målemast eller vindmølle i midten af test­området.

Den foreslåede bestemmelse svarer således til den gældende § 3, stk. 3, idet den sydligste lysmarkeringsmast vil blive flyttet til en ny placering tilsvarende længere mod syd pga. udvidelse i Østerild med to standpladser mod syd. Forslaget åbner dog op for, at den sydligste lysmarkeringsmast kan flyttes til en placering midt mellem standplads 8 og 9. Der forventes, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen vil stille krav om lysmarkering i midten af testcenteret. Derfor foreslås det, at der kan placeres lysafmærkning på en eksisterende målemast eller vindmølle i midten af testcenteret. Den nordligste lysmarkeringsmast forventes at blive stående. Lysmarkeringsmaster forventes fortsat at skulle være 250 meter høje. Det er Trafik-, Bygge - og Boligstyrelsen, som fastsætter de endelige krav og godkender lysmarkeringen efter gældende regler.

Efter den gældende lovs § 11 skal meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster være fastgjort med en bardunering og må hver være op til 250 meter høje.

Den forslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, fastsætter, at meteo­rologimaster, lysmarkeringsmaster og målemater skal være fastgjort med en bardunering. Målemasten ved standplads 8 kan dog opstilles som fritstående mast for at sikre, at der fortsat kan ske råstofindvinding på arealet.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand med den ændring, at det af hensyn til fortsat råstofgravning i området vest for testcentret ved standplads 8 foreslås, at målemasten ved standplads 8 kan opstilles som fritstående mast. Der henvises til afsnit 5.2.12 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 4

Efter den gældende lovs § 4, stk. 1, anlægges der vejadgang til testområdet i overensstemmelse med lovens bilag 1. Der kan endvidere anlægges serviceveje og arbejdsarealer.

Den etablerede Testcentervej benyttes i dag som adgangsvej til både standpladserne og besøgscenteret.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, anlægges der vejadgang til testområdet og besøgscenteret, jf. bilag 1. Der kan efter forslaget endvidere anlægges serviceveje og arbejdsarealer.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand med den ændring, at bestemmelsen nu også omfatter anlæggelse af ny vejadgang til besøgscenteret.

Baggrunder herfor er, at der efter forslaget bliver etableret to standpladser langs Testcentervej mod syd. Brugerne af standpladserne på testcenteret ønsker bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager, at besøgstrafikken ikke skal passere disse to nye standpladser. Derfor er der behov for, at der sker en adskillelse af besøgstrafik fra den tunge trafik knyttet til driften af testcenteret med bl.a. store blokvogne, lastbiler etc.

Det foreslås på den baggrund, at publikum ikke længere vil kunne benytte Testcentervej som adgang til besøgscenteret i bil, og at der i stedet bliver etableret en ny adgangsvej til besøgscenteret, som forbindes til Gammel Aalborgvej mod øst, idet eksisterende skovveje anvendes i muligt omfang. Der vil fortsat være adgang for gående og cyklende i området, medmindre sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet at begrænse adgangen midlertidigt.

§ 5

Efter den gældende lovs § 8 kan ministeren beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcentret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.

Området, som berøres af testcentret, er delvist skovbevokset. Skovbevoksning kan udgøre en hindring både for etablering af selve testcentret og for at sikre optimale vindforhold, som er en forudsætning for områdets anvendelse som testcenter.

Det forslås i § 5, stk. 1, at erhvervsministeren kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcentret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand.

I forbindelse med udvidelsen af testcentret ved Østerild vil det være nødvendigt at rydde yderligere skov og bevoksning.

Bestemmelsen i § 5, stk. 2, er ny.

Den foreslåede § 5, stk. 2, bestemmer, at omkring natur­området ved Stensig, øst for Testcentervej, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, skal skovrydningen foregå skånsomt. Stensig er et mindre § 3-beskyttet område med våd og tør hede og et vandhul i midten. Arealet er næringsfattigt og artsrigt. Det rummer flere sjældne og rødlistede plantearter. Heden er domineret af blåtop, hedelyng og mosepors. Naturtilstanden vurderes at være høj.

Af hensyn til bevarelse af den høje naturværdi fastsættes det i den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, at rydning af skov i en radius på 30 meter omkring området skal foregå skånsomt for at afværge en påvirkning af næringsfølsomme naturtyper og sjældne og truede arter ved udvaskning af næring og sediment. Skånsom rydning består dels af valg af rette tidspunkt for rydningen, dvs. uden for yngletider m.v., og dels af, at rydningen sker ved håndskovning, udlægning af køreplader etc., således at området efterlades ubeskadiget. Tiltaget vil minimere risikoen for udvaskning af næringsrig humus og sediment og afværge en eventuel påvirkning af de sjældne næringsfølsomme arter, der lever ved Stensig. Forslaget følger en anbefaling i miljøkonsekvensrapporten.

Efter den gældende lovs § 8, stk. 2, skal rydning af skov begrænses til 450 ha.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at rydning af skov skal begrænses til 450 ha i alt. Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende retstilstand uændret. Det behov for rydning af skov i forbindelse med udvidelsen af testcentret, som er identificeret i miljøkonsekvensrapporten, kan holdes inden for denne ramme.

Efter den gældende lovs § 8, stk. 3, kan der gives dispensation til rydning af op til yderligere 100 ha skov, hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmøller tilsiger det. Den samlede skovrydning kan ikke overstige 550 ha.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmøller tilsiger det, kan erhvervsministeren give dispensation fra forslaget til stk. 3 til rydning af yderligere 100 ha. Den samlede skovrydning kan ikke overstige 550 ha.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand.

Efter den gældende lovs § 8 stk. 4, skal ministeren til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.

Den skov, der er ryddet i forbindelse med etablering af det oprindelige projekt, er erstattet gennem statslig skovrejsning og privat skovrejsning med tilskud.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at erhvervsministeren til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1 skal etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således den gældende retstilstand.

Bestemmelsen i § 5, stk. 6, er ny.

Det foreslås i § 5, stk. 6, at der i forbindelse med udvidelsen af testcenteret inden for den ramme, som fremgår af stk. 3 og 4, kan ryddes 63 ha skov. Der kan endvidere ryddes 13 ha skov for at sikre mulighed for at kalibrere vindforholdene inden opsætning af vindmøllerne og forud for eventuel råstofgravning i området. Erhvervsministeren skal sikre, at der herfor etableres erstatningsskov på statslige arealer.

Muligheden for rydning af ca. 63 ha skov, svarende til behovet for rydning af skov som følge af udvidelsen, der er opgjort i miljøkonsekvensrapporten, kan ske inden for den samlede ramme på 450 ha. Det foreslås, at det er erhvervsministeren, der skal sikre, at der til erstatning herfor etableres erstatningsskov på statslige arealer. I den politiske aftale af 15. marts 2017 fremgår det, at der skal etableres erstatningsskov i forholdet 1:1,5, dvs. i alt 95 ha erstatningsskov. Erstatningsskoven vil primært blive etableret på statens egne arealer lokalt i Thy svarende til 73 ha. Den resterende del af erstatningsskoven etableres på statens øvrige arealer i hele Danmark. Denne skovrejsning vil i størst muligt omfang ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det forventes, at det i praksis vil være Naturstyrelsen, der varetager denne opgave.

For at sikre mulighed for kalibrering af vindforholdene forud for opsætning af vindmøllerne og forud for eventuel råstofgravning i graveområde Østerild vest for Testcentervej vil der skulle ryddes ca. 13 ha skov ud for standplads 8, og som konsekvens heraf etableres ca. 19,5 ha erstatningsskov. Også rydningen af de yderligere ca. 13 ha skov vil skulle ske inden for rammen på 450 ha.

§ 6

Efter den gældende lovs § 2, stk. 3, varetager miljø- og fødevareministeren driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer ved Østerild. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige. Plejen vil blive udført således, at testcentrets funktionalitet opretholdes.

Bestemmelsen videreføres uændret i forslaget til § 6. Det forventes, at det er Naturstyrelsen som ejer af arealet, der fortsat varetager denne opgave.

Det foreslås som nævnt i de indledende bemærkninger til nr. 6, at loven opdeles således, at de særligt for Testcenter Østerild gældende regler nu fremgår af lovens kapitel 2 a, mens de særligt for Testcenter Høvsøre gældende regler fremgår af forslaget til kapitel 2 b.

Det forslås således, at der indsættes et nyt kapitel 2 b med overskriften »Testcenter Høvsøre«, der fastsætter bestemmelser, der gælder for anlæg og indretning m.v. af testcentret.

For testcenteret ved Høvsøre gælder det eksisterende landsplandirektiv (cirkulære nr. 79 af 25/05/2000), som indeholder regionplanretningslinjer for prøvestationen ved Høvsøre samt bestemmelse om, at miljø- og energiministeren efterfølgende skal tilvejebringe den videre planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan.

Testcenteret for store vindmøller ved Høvsøre blev sat i drift 2002 med fem standpladser til testning af prototypevindmøller. DTU er ejer af testcenteret og udlejer de fem standpladser. DTU ejer infrastrukturanlæg såsom kabler, veje, meteorologimaster m.m. Maksimalhøjden for prototypevindmøllerne er i dag 165 meter, og den maksimale effekt pr. prøveplads er 8 MW.

§ 7

Bestemmelsen i § 7 er ny.

Projektet for ændringerne på Testcenter Høvsøre er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, der også indeholder oplysninger om de eksisterende forhold. Lovforslaget følger projektbeskrivelsen i det alternative forslag i miljøkonsekvensrapporten med to nye standpladser syd for det eksisterende testcenter, således at der i alt kan anlægges syv standpladser for vindmøller på Testcenter Høvsøre.

Det forslås i § 7, at området består af en beskyttelseszone, et støjkonsekvensområde, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 2.

Beskyttelseszonen fastlægges med en zone på 5,1 km vest for testcenteret og 2,5 km øst for testcenteret. For at opnå optimale driftsforhold for testcenteret er det nødvendigt, at der ikke opstilles nye vindmøller inden for beskyttelseszonen.

Afgrænsningen af støjkonsekvensområdet er det punkt, hvor der maksimalt vil være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. Med støjkonsekvensområdet sikres bl.a. mod, at testcenteret bliver mødt med nye skærpede støjkrav som følge af, at der udlægges nye støjfølsomme områder omkring testcenteret. Der er endvidere hjemmel til at ekspropriere eksisterende produktionsvindmøller inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcenteret. De fleste af de eksisterende vindmøller syd for Fjaltring ligger imidlertid uden for støjkonsekvensområdet. Da der kan opstå behov for at nedlægge disse møller, foreslås det i lovforslagets nr. 16, at erhvervsministeren kan ekspropriere disse vindmøller, når det er nødvendigt for, at støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller) i forhold til Testcenter Høvsøre kan overholdes ved Fjaltring og Lisby. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 16.

Vindfeltet er det område, hvor vinden passerer hen over landskabet, inden den når frem til vindmøllerne. Vindfeltets ydre grænse mod vest er 3,4 km fra testområdet. Hvis testcenteret skal have optimale vindforhold, må der ikke være landskabselementer eller bygninger i vindfeltet, som er til hinder for gennemførelsen af de ønskede målinger på testcenteret. Dette kan i givet fald sikres gennem ekspropriation.

Inden for en afstand af 850 m fra vindmøllerne på testcenteret er der behov for at kunne foretage målinger af de enkelte møller for eksempelvis støj. Inden for måleområdet kan der ved ekspropriation eller servitutpålæg gives den driftsansvarlige eller mølleejernes personale adgang til bl.a. private arealer for at foretage målinger.

Testområdet udgør det areal, som i nødvendigt omfang erhverves for at kunne etablere standpladser med tilhørende målemaster, meteorologimaster, lysmarkering m.v., der er nødvendige for testcenterets drift.

§ 8

Bestemmelsen i § 8 er ny.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at standpladserne anlægges på en linje, som vist på bilag 2. Standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 m.

Der gives således mulighed for at øge antallet af standpladser fra fem til syv, idet udvidelsen og ændringen af testcenteret omfatter etablering af to nye standpladser i forlængelse af den eksisterende række af standpladser mod syd med tilhørende infrastruktur. Der gives mulighed for opstilling af vindmøller hver med en totalhøjde på 200 m. For at kunne overholde afstandskravet på 4 gange totalhøjden til nærmeste nabobeboelse vil den maksimale totalhøjde for den nordligste testvindmølle (standplads 1) være 190 m. Totalhøjden på denne mølle vil kunne øges til 200 meter, hvis den berørte nabobeboelse på Vråvej 12 nedlægges ved frivilligt opkøb.

Ændringen omfatter endvidere udvidelse af de eksisterende og nye standpladser med tilhørende infrastruktur for at kunne opstille de større vindmøller.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at der i test- og måleområdet vest for standpladserne kan anlægges pladser til målemaster.

Målemastens afstand fra standpladsen vil kunne variere afhængig af den enkelte mølles størrelse og den pågældende måling, og det samme gælder målemastens højde. For at reducere synligheden af målemasterne kan nye og højere målemaster opstilles som bardunmaster, jf. forslaget til stk. 4. De eksisterende master er ikke fastgjort med bardun.

Det forslås i § 8, stk. 3, at der i test- og måleområdet kan opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster, som vist på bilag 2.

Efter anvisning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil der blive lysmarkeret af hensyn til flysikkerheden med to lysmarkeringsmaster henholdsvis nord og syd for standpladserne. Endvidere kan der placeres meteorologimaster. Lysmaster og meteorologimaster kan være op til ca. 200 meter høje. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som fastsætter de endelige krav og godkender lysmarkeringen efter gældende regler.

Det foreslås i § 8, stk. 4, at meteorologimaster, lysmarke­ringsmaster og målemaster kan være fastgjort med en bardunering.

Master til lysmarkering og målemaster samt til meteorologi er i dag opstillet som fritstående master. Forslaget åbner mulighed for, at fremtidige master kan fastgøres med bardunering bl.a. for at reducere synligheden af masterne.

§ 9

Bestemmelsen i § 9 er ny.

Det foreslås i § 9, at der anlægges vejadgang til testområdet, som vist på bilag 2. Der kan endvidere anlægges og udvides serviceveje og arbejdsarealer.

Forslaget giver mulighed for at fastholde den eksisterende adgangsvej til testcenteret fra Bøvlingvej, som vist på bilag 2.

Forslaget giver endvidere mulighed for at anlægge og udvide serviceveje og arbejdsarealer. Udvidelsen af testcenteret med større og højere prototypevindmøller medfører, at arbejdsarealer skal udvides, så der er tilstrækkeligt arbejdsareal til kraner, komponenter m.m. Der skal endvidere etableres nye serviceveje til bl.a. meteorologimaster.

Til nr. 7

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres, så kapitlet omfatter anvendelsen af begge testcentre. Kapitlet vedrører anlæg af veje, fællesarealer, bygninger m.v.

Til nr. 8

§ 10

Den gældende lovs § 4, stk. 2, omhandler forbud mod håndtering af olier, kemikalier, maling og lignende, medmindre der er tale om vedligeholdelse af vindmøller og bygninger. § 4, stk. 3, omfatter anlæggelse af et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olier m.v. og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank. Den gældende lovs § 5 fastsætter, at veje og arbejdsarealer m.v. anlægges med almindelig bundsikring og med et dæ?k­lag af stabilgrus.

Det foreslås i § 10, stk. 1-3, at testcentrenes veje og arbejdsarealer m.v. anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag af stabilgrus, at arbejdsarealer ikke må anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lign., medmindre der er tale om vedligeholdelse af vindmøller, kraner og lign. samt bygninger, og at der i testområderne kan anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie, kemikalier, maling og lign., og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 svarer til § 5 og § 4, stk. 2 og 3, i den gældende lov, der udstrækkes til også at gælde Testcenter Høvsøre. I forslaget til § 10, stk. 2, åbnes der dog op for yderligere muligheder for at håndtere olier m.v. i forbindelse med vedligeholdelse af kraner o. lign.

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, er ny.

Det foreslås i § 10, stk. 4, at den driftsansvarlige i samarbejde med henholdsvis Lemvig og Thisted Kommuner udarbejder beredskabsplaner til håndtering af uheld, herunder uheld der medfører spild af forurenende stoffer.

Forslaget indsættes som følge af anbefalinger i miljøkonsekvensrapporterne.

§ 11

Den gældende lovs § 6 fastsætter placeringer af bygninger, disses maksimale højde og muliggør krav til bygningers ydre udformning.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at bygninger m.v. skal placeres som vist på bilag 1 og 2. Forslaget svarer til § 6, stk. 1, i den gældende lov, idet der i nu også henvises til de placeringer, der fremgår af bilag 2 om Testcenter Høvsøre.

Der er i dag etableret et besøgscenter med tilhørende arealer til administration i Østerild. I Høvsøre er der i dag etableret en administrationsbygning. Det foreslås som noget nyt, at der kan etableres et besøgscenter på testcentret ved Høvsøre, og at det kan indrettes i tilknytning til eksisterende bygninger i testcentret ved Høvsøre.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at bygningers højde ikke må overstige 8,5 meter. Forslaget viderefører § 6, stk. 2, i den gældende lov uændret.

Det foreslås som noget nyt i § 11, stk. 3, at bygninger til vindmølletransformerstationer kan placeres på standpladserne. Erhvervsministeren kan stille krav til bygningernes ydre. Efter forslaget åbnes der også op for, at der kan placeres små telemaster på standpladserne af hensyn til telekommunikationsforholdene de pågældende steder.

Det foreslås i § 11, stk. 4, at ministeren kan give tilladelse til at fravige placering af bygninger og af bygningshøjden, jf. stk. 1 og 2, hvis der er funktionsmæssige grunde herfor.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 6, stk. 4.

Baggrunden herfor er, at der kan være tilfælde, hvor en anden placering efter en konkret vurdering vil være mere hensigtsmæssigt, eller hvor nødvendigt udstyrs størrelse eller højde gør det nødvendigt at fravige den foreslåede højdebegrænsning på 8,5 meter.

Testcenteret i Østerild er etableret på arealer ejet af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har i dag et bygningsreglement, der definerer, hvordan bygninger må udformes. Naturstyrelsen vil i Østerild blive inddraget i, hvilke krav der vil blive stillet til nye bygningers ydre.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse, der indebærer, at bestemmelsen i den gældende lovs § 12 omfatter målemaster, lysmarkeringsmaster og meteorologimaster. For disse master foreslås det i § 12, at de ligesom vindmøllerne skal være ensfarvede og ikke må belyses eller påsættes belysning ud over de kortvarige perioder i forbindelse med test, eller hvor hensynet til flysikkerhed tilsiger det.

Til nr. 10

Bestemmelsen i § 14 a er ny.

I relation til forslaget til § 14 a anbefaler miljøkonsekvensrapporten for Østerild, at der foretages yderligere undersøgelser for at vurdere, om der ved Østerild er tale om lokale bestande eller trækkende individer af troldflagermus. Hvis der er tale om lokale ynglebestande af flagermus, herunder særligt troldflagermus, kan der være behov for standsning af møllerne i perioder med lave vindhastigheder eller lave nattemperaturer, hvor insekter samles omkring møllerne. Lave vindhastigheder, dvs. under 5-6 m/sek., vil særligt have betydning i perioden 15. juli - 15. oktober, hvor insekterne samles omkring vindmøllerne. Ved højere vindhastigheder blæser insekterne væk fra møllerne. Lave nattemperaturer vil særligt have betydning efter vinterdvalen, hvor der er få aktive insekter ved lave nattemperaturer. I testcentret ved Østerild vil denne afværgeforanstaltning være aktuel for møllerne på plads 6, 7, 8 og 9.

Det foreslås derfor i § 14 a, at indsætte en hjemmel til, at erhvervsministeren af hensyn til lokale ynglebestande af flagermus kan fastsætte regler om standsning af vindmøllerne i perioder med lave vindhastigheder eller lave nattemperaturer.

Til nr. 11

Den gældende lovs kapitel 4 giver mulighed for udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 nyaffattes, da det foreslås, at muligheden for at udstykke og sælge standpladser skal bortfalde. Se endvidere under lovforslagets nr. 23.

Til nr. 12

Forslaget indebærer, at underoverskriften før § 15 om ekspropriation og arealerhvervelse m.v. videreføres.

Til nr. 13

Efter den gældende lovs § 15, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren erhverve fast ejendom med henblik på etablering og drift af Testcenter Østerild. Ministeren kan endvidere erhverve vindmøller for at begrænse støjbelastningen omkring testcenteret.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at den driftsansvarlige med henblik på udbygning og drift af testcentrene kan erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling. Den driftsansvarlige kan endvidere erhverve fast ejendom og indgå aftaler om rydning af beplantning og rådighedsindskrænkninger i forbindelse med gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b. Den driftsansvarlige kan desuden erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene.

Den foreslåede bestemmelse overfører ministerens kompetence til at erhverve fast ejendom til DTU som den driftsansvarlige. Det er ligeledes DTU som driftsansvarlig, der afholder alle udgifter forbundet med testcentrene gennem brugerbetaling. Bestemmelsen foreslås også at gælde i forhold til testcentret ved Høvsøre.

Som følge af lovforslagets § 2 b, kan der opstå behov for, at den driftsansvarlige erhverver ejendomme eller indgår aftaler om rydning af beplantning og eventuelle rådighedsindskrænkninger i forbindelse med gennemførelsen af kompensationsforanstaltninger som følge af, at den sydligste vindmølle i testcenteret ved Høvsøre placeres i et Natura 2000-område. Forslaget til udvidelse af § 15, stk. 1, åbner mulighed herfor.

Til nr. 14

Som følge af ressortomlægning er ekspropriationskompetencen nu hos erhvervsministeren i stedet for miljø- og fødevareministeren. Det foreslås i § 15, stk. 2, at erhvervsministeren for den driftsansvarlige kan ekspropriere fast ejendom i nødvendigt omfang. Hermed bliver det endvidere klarificeret, at ekspropriationen sker til fordel for den driftsansvarlige. Bestemmelsen foreslås også at gælde i forhold til testcentret ved Høvsøre.

Med bestemmelsen vil det som hidtil også være muligt i nødvendigt omfang at pålægge private ejendomme servitutter, som skal begrænse omfanget af høje anlæg og skovtilplantning m.v. på ejendommene og give mulighed for adgang til disse for at pleje bevoksninger m.v., så servitutten overholdes. Det vil tillige fortsat være muligt at sikre den driftsansvarlige og mølleejernes personale adgang til at gå ind på private ejendomme for at foretage nødvendige målinger fra forskellige positioner i omgivelserne.

Den gældende lovs § 15, stk. 2, indeholder den nødvendige hjemmel til at ekspropriere de eksisterende produktionsmøller, som det er nødvendigt at nedtage, for at testcenteret ved Østerild kan overholde kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Denne hjemmel vil fremover også gælde for testcenteret ved Høvsøre.

I forhold til testcenteret ved Østerild vil det for at realisere projektet være nødvendigt, for at kunne overholde støjreglerne i vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller), at nedlægge en enkelt bolig. Det drejer sig om boligen på Gl. Aalborgvej 9. Derudover er det nødvendigt at nedlægge i alt op til fem ældre produktionsvindmøller, som står henholdsvis øst og vest for testcenteret.

Hertil kommer, at det ikke fremover vil være muligt at drive campingplads fra Klitvejen 75, og at lokalplan nr. 6.1 for Hjardemål Klit, der giver mulighed for at opføre et feriehotel, vil blive ophævet. Herved vil områderne ikke længere skulle betragtes som støjfølsomme, idet boliger, der ligger i området, betragtes som enkeltboliger i det åbne land uden skærpede støjgrænser. DTU har indgået aftale med ejeren af campingpladsen om kompensation for den mistede mulighed for at drive campingplads.

Det bemærkes, at lokalplan nr. 6.1 for et feriehotel i Hjardemål Klit fra september 1979 ikke er realiseret, og at denne lokalplan vil blive ophævet i medfør af planlovens § 33, stk. 1, nr. 1, og arealet tilbageført til landzone, da opførelse af et feriehotel ikke er aktuelt og ikke vil kunne overholde kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Ophævelsen af lokalplanen er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

I forhold til testcenteret ved Høvsøre vil det være nødvendigt at nedlægge fem boliger for at støjkravene kan overholdes. Det drejer sig om Høvsørevej 48, 49, 57, 59 og 62. DTU har indtil videre indgået købsaftaler med ejerne af fire af disse ejendomme. Der kan ved Høvsøre endvidere blive tale om at opkøbe eller ekspropriere arealer, der skal anvendes til anlægget af testcenteret, til at opkøbe eller ekspropriere op til fem eksisterende produktionsvindmøller ved Fjaltring og til at inddrage mindre privatejede arealer inden for testområdet, hvis det viser sig at være nødvendigt af hensyn til testcenterets etablering og fremtidige drift.

Efterhånden som eksisterende produktionsmøller nedtages, kan der være behov for at ændre eller ophæve de eksisterende lokalplaner for vindmøller i området ved Østerild og Høvsøre. Der kan herunder ske en opdatering eller en ophævelse af lokalplanerne.

Ved nedlæggelse af de nævnte boliger og nabovindmøller og ændringer af arealanvendelsen vil støjbidraget fra testcenteret kunne øges, uden at støjgrænserne overskrides.

I forbindelse med ekspropriation af arealer i Østerild skal det vurderes, om de evt. kan indgå som mulige tilplantningsarealer til erstatningsskov i forbindelse med det samlede Østerild-projekt.

Til nr. 15

Bestemmelsen i § 15, stk. 2, 3 pkt., er ny.

Efter forslaget til § 2 b skal erhvervsministeren sikre, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, og ministeren kan pålægge den driftsansvarlige at udføre dem.

Som følge af lovforslagets § 2 b vil det evt. kunne komme på tale at foretage ekspropriationer for at sikre gennemførelsen af kompensationsforanstaltninger i form af f.eks. levestedsforbedringer, forinden testcenterets sydligste vindmølle kan opstilles i Natura 2000-området Nissum Fjord.

Det forslås derfor i § 15, stk. 2, at der om nødvendigt kan eksproprieres fast ejendom eller eksproprieres til rydning af beplantning samt pålægges fast ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.

Til nr. 16

Bestemmelsen i § 15, stk. 3, 2. pkt., er ny.

Lemvig Kommune har i forbindelse med arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen oplyst, at kommunen i kommuneplanen fra juni 2017 i kommuneplanramme nr. 4 L2 2.4 har givet mulighed for byudvikling i Lisby og Fjaltring med boliger. I takt med at området i fremtiden bliver bebygget med boliger, vil området ændre karakter og ifølge kommunen skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse.

Det betyder, at bebyggelsen langs Lisbyvej vest for Torsmindevej, modsat i dag, vil skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse. For at kunne sikre, at støjrummet for testcenteret er stort nok, hvis området ved Fjaltring og Lisby udvikles med boliger samtidig med, at støjgrænserne for testcenteret kan overholdes, er det som led i miljøkonsekvensvurderingen beregnet, at de fem eksisterende produk­ti?ons­­vindmøller ved Fjaltring på længere sigt skal nedlægges.

Det fremgår dog ligeledes af miljøkonsekvensrapporten, at det vil være nødvendigt at nedlægge én produktionsmølle allerede i forbindelse med udvidelsen af testcenteret, for at testcenteret kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse, der er fastsat i den gældende vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller).

Det foreslås derfor i § 15, stk. 3, 2. pkt., at erhvervsministeren gives bemyndigelse til at ekspropriere vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt for, at støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen for testcentret ved Høvsøre kan overholdes ved Fjaltring og Lisby.

Til nr. 17

Bestemmelsen i § 15, stk. 4, 2. pkt., er ny.

Efter de gældende reger i § 15, stk. 4, om testcenteret ved Østerild har ministeren, den driftsansvarlige og personer med bemyndigelse fra ministeren uden retskendelse adgang til ejendomme for at foretage de nødvendige tekniske forarbejder m.v. til brug for forberedelse og gennemførelse af beslutninger om opkøb af vindmøller med henblik på nedtagning eller ekspropriation til nedtagning. Adgang sker efter forudgående underretning af ejeren eller brugeren af ejendommen.

Det foreslås i § 15, stk. 4, 2. pkt., at den samme personkreds skal have samme adgang til forberedelse af beslutninger om erhvervelse af ejendom m.v. eller om ekspropriation til gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b. Bestemmelsen vil således udstrækkes til også at gælde for testcentret ved Høvsøre.

Til nr. 18

Den driftsansvarlige afholder efter den gældende lov alle udgifter til testcentrene (inklusive ekspropriationserstatninger) via brugerbetaling. Denne ordning videreføres i lovforslaget. Der henvises til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af forslaget til nr. 14, at ekspropriationer sker til fordel for den driftsansvarlige.

Det foreslås i § 15, stk. 5, 2. pkt., at klarificere, at DTU som den driftsansvarlige også afholder alle omkostninger til ekspropriationer.

Til nr. 19

Efter den gældende lov om testcenteret ved Østerild kan ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1500 meter fra nærmeste standplads på testcentret ved Øste?r­ild anmode miljø- og fødevareministeren om at købe ejendommen. Salgsprisen udgør den seneste offentlige vurdering fratrukket eventuel ekspropriationserstatning og udbetalt værditab efter §§ 17-20 og VE-lovens regler om værditab.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 15, stk. 6, at anmodningen fremover skal ske over for den driftsansvarlige, og at muligheden gælder for ejere af beboelsesejendomme, der er beliggende inden for 1.500 meter fra nye prototypevindmøller på nye standpladser eller standpladser, der får forøget deres maksimale højde på testcentret ved Østerild. Det foreslås desuden, at denne mulighed tillige skal gælde for ejere af beboelsesejendomme, der er beliggende inden for 900 meter fra nye prototypevindmøller på nye standpladser eller standpladser, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre.

Til nr. 20 og 21

Det foreslås i konsekvens af nyaffattelsen af § 15, stk. 6, at anmodningen om overtagelse af ens beboelsesejendom indgives til den driftsansvarlige, der skal afholde alle omkostninger, som er forbundet med udvidelsen af de to testcentre.

Til nr. 22

Den gældende lovs § 16, stk. 1, giver mulighed for udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser.

Det foreslås, at overskriften før § 16 nyaffattes, da det foreslås, at muligheden for at udstykke og sælge standpladser skal bortfalde.

Det forslås derfor, at overskriften omfatter udlejning af standpladser. Det vil således fremover kun være muligt at udleje standpladser. Der henvises til bemærkningerne til nr. 23 nedenfor.

Til nr. 23

Det foreslås i den nyaffattede § 16, stk. 1, at arealer, der skal anvendes til standpladser, kan udlejes til vindmølleproducenter. De nugældende ejer- og kontraktforhold videreføres, men vil skulle genforhandles, hvis der ønskes opstillet højere prototypevindmøller på de enkelte standpladser. Der er indgået en principiel aftale mellem den driftsansvarlige og Vestas Wind Systems A/S og Siemens Gamesa Renew­a?ble Energy A/S om, at de som ejere af hver to ud af i alt ni standpladser ved Testcenter Østerild skal betale forholdsmæssigt for investeringerne til udvidelsen af testcenteret ved Østerild.

Udlejningen af standpladser sker gennem offentligt udbud på markedsvilkår. For både de nye standpladser og ved kommende udbud af de eksisterende standpladser vil der kunne indgås lejekontrakter med en varighed på op til 30 år afhængigt af efterspørgslen. De nærmere vilkår for udbud af standpladser vil bl.a. skulle ses i lyset af lejernes behov for langsigtede planlægning og investering samt udlejers behov for et forudsigeligt og stabilt økonomiske grundlag for udvidelse af testcentrene. Der sigtes efter, at halvdelen af standpladserne udlejes på lange kontrakter, hvis der er efterspørgsel herefter. For så vidt angår de nye standpladser vil processen med indkaldelse af tilkendegivelser fra interesserede igangsættes af DTU, når anlægsloven er fremsat for Folketinget.

Til nr. 24

Den gældende lov har en overskrift før § 17 om værditab ved opstilling af vindmøller på testcentret ved Østerild. Det foreslås, at overskriften skal gælde begge testcentre. Overskriften vedrører værditab på fast ejendom ved opstilling eller ændring af vindmøller på testcentrene.

Til nr. 25

De borgere i området, som bor udenfor 42/44 dB-støjzonen for boliger i det åbne land, som vist i bilag 1 og 2, og hvor der derfor ikke er krav om, at boligerne opkøbes eller eksproprieres for at overholde de gældende støjregler, er efter de gældende regler i § 17 omfattet af VE-lovens værditabsordning. VE-lovens værditabsordning sikrer, at ejere af fast ejendom, der lider et værditab som følge af opstilling af vindmøllerne på testcentret ved Østerild, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommes værdi.

Det foreslås i forslaget til ændring af § 17, at VE-lovens regler finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, som får forøget deres maksimale højde på begge testcentrene.

Baggrunden herfor er, at der efter de gældende regler tidligere er udbetalt værditab for opstilling af de nuværende vindmøller på testcentrene ved Østerild og Høvsøre.

Til nr. 26

Bestemmelsen i den gældende lovs § 18, stk. 2, fastsætter at hvis den ejendom, som udsættes for værditab, er erhvervet af miljø- og fødevareministeren efter bestemmelsen om erhvervelse af fast ejendom i § 15, stk. 1 og 2, inden opstilling af den første vindmølle på testcentret, bortfalder kravet om betaling for værditab for den pågældende ejendom. Det foreslås at ophæve bestemmelse i § 18, stk. 2, idet vindmøllerne er opført på testcenteret i Østerild.

Til nr. 27

Lov om fremme af vedvarende energi § 6, stk. 4, fastsætter, at et krav på betaling af værditab bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi. Da det ikke kan udelukkes, at en delvis ekspropriation af en ejendom medfører, at en allerede tilkendt værditabserstatning, som var bortfaldet pga. 1 pct. grænsen, kommer til at overstige denne, indeholder den nugældende lov for testcenteret i Østerild mulighed for, at ejeren af ejendommen kan anmode om genoptagelse af sagen om værditabsbetaling. Denne ordning foreslås videreført.

Det foreslås derfor med ændringen i § 18, stk. 3, at ejendomme, som påvirkes af vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, som får forøget deres maksimale højde på begge testcentrene, kan anmode om genoptagelse af den afgørelse, som medførte bortfald af betaling af værditab.

Til nr. 28

Den gældende lovs § 18, stk. 4 sikrer, at den driftsansvarlige lægger til grund, at testcenteret er fuldt udbygget med syv 250 meter høje vindmøller, i forbindelse udarbejdelse af orienteringsmateriale om mulighederne for at ansøge om værditabserstatning efter lov om fremme af vedvarende energi, herunder visualiseringerne.

Det foreslås med ændringen af § 18, stk. 3, at dette fortsat skal gælde, således at den driftsansvarlige ved såvel annonceringen og informationsmødet efter lovens § 19 og ved taksationsmyndighedens afgørelse om værditabets størrelse skal lægge til grund, at testcentrene er fuldt udbyggede. Det betyder, at der i materialet skal tages udgangspunkt i, at der kan etableres syv møller op til 330 meter og to møller op til 250 meter ved Østerild og syv møller op til 200 meter ved Høvsøre.

Til nr. 29

Den gældende lovs § 19 fastsætter, at den driftsansvarlige efter annonceringen i lokale aviser inden for en i loven fastsat frist afholder det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres om konsekvenserne ved opstilling af vindmøller på testcentret ved Østerild for de omkringliggende faste ejendomme. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om, at den driftsansvarlige skal give individuel skriftlig meddelelse om tidspunkt for det offentlige møde og fristen for at anmelde krav om værditab til ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende inden for 1500 meter fra opstillingsstedet og andre interesserede, som har anmodet om underretning.

Bestemmelsen i forslaget til nyaffattelse af § 19 svarer til den gældende § 19 i loven om testcentret ved Østerild. Det foreslås dog i forslaget til § 19, at reglerne gælder begge testcentre, og at det nu bliver erhvervsministeren, der fastsætter datoen for det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.

Til nr. 30

Den gældende lovs § 20, stk. 2, fastsætter, at ejere, der har fået tilkendt værditabserstatning eller har indgået aftale herom, har krav på at få udbetalt denne, når den første vindmølle på testcentret ved Østerild er opført.

Det foreslås med ændringen i § 20, stk. 2, at bestemmelsen skal gælde for begge testcentre, og at værditabserstatningen udbetales, når den første vindmølle opstilles på en ny standplads, eller en højere vindmølle opstilles på eksisterende standpladser på testcentrene.

Til nr. 31 og 32

Efter den gældende lovs § 21 kan kommunalbestyrelsen ved opstilling af vindmøller på testcentret ved Østerild ansøge om tilsagn om tilskud svarende til den forventede installerede effekt fra den grønne ordning, som er nævnt i § 18 i lov om fremme af vedvarende energi.

Det er ved stemmeaftalen af 26. september 2017 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 bl.a. besluttet, at grøn ordning ikke forlænges.

I konsekvens heraf foreslås § 21 om grøn ordning ophævet.

Til nr. 33

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 nyaffattes således, at den omfatter de planlægningsmæssige forhold omkring begge testcentre.

Til nr. 34

Forslaget til ændring af § 22, stk. 4, 1. pkt., sker som konsekvens af, at loven foreslås at omfatte begge testcentre.

Til nr. 35

Den gældende lov om testcenteret ved Østerild fastsætter i § 22, stk. 4, at det ved vurdering af støj fra testcenteret efter bekendtgørelsen om støj fra vindmøller (nu bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller) skal lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse, samt at beboelse m.v., der etableres efter lovens ikrafttræden (3. marts 2011), er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter disse regler.

Baggrunden for bestemmelsen var at sikre, at testcenteret kunne etableres, udbygges og drives uanset eventuel senere opførelse og indretning af nye nabobeboelser, institutioner, sommerhuse eller rekreative områder m.m. i støjkonsekvensområdet. Bestemmelsen byggede på det udgangspunkt, at alle støjgrænser ville være overholdt for projektet på det tidspunkt, hvor loven trådte i kraft, men at senere ændringer i den faktiske arealanvendelse skulle være uden betydning for testcenterets drift, når denne drift i øvrigt lå inden for det maksimalt foreskrevne niveau. Baggrunden for bestemmelsen var bl.a. planlovens regler i §§ 36 - 38 om opførelse af medhjælperboliger og indretning af boliger i overflødiggjorte driftsbygninger på en landbrugsejendom uden landzonetilladelse. Bestemmelsen indebar, at selvom et område inden for støjkonsekvensområdet skiftede karakter til støjfølsom arealanvendelse, skulle kommunalbestyrelsen ved administrationen af støjreglerne altid lægge til grund, at der ikke var områder inden for støjkonsekvensområdet, der var karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse.

Moderniseringen af planloven (lov nr. 668 af 8. juni 2017) har udvidet mulighederne for at anvende overflødiggjorte bygninger i landzone uden landzonetilladelse, og dermed også forøget risikoen for, at der kan opstå støjfølsom arealanvendelse.

Det følger af miljøkonsekvensrapporterne for udvidelsen af testcentrene, der ligger til grund for lovforslaget og lovforslagets afværgeforanstaltninger (fjernelse af eksisterende vindmøller m.v.), at der ikke er støjfølsom arealanvendelse inden for begge testcentres støjkonsekvensområder efter udvidelserne og ændringerne ved ændringslovens ikrafttræden.

Det foreslås derfor, at princippet i den nugældende regel videreføres for begge testcentre.

Det forslås i § 22, stk. 4, 2. pkt., at beboelse m.v., som etableres inden for støjkonsekvensområdet ved testcentrene efter ændringslovens ikrafttræden, er uden betydning for vurdering af støj fra testcentrene efter reglerne om støj fra vindmøller.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den nugældende regel i § 22, stk. 7, der sikrer, at der ikke i støjkonsekvensområdet udlægges nye områder til støjfølsom arealanvendelse i forbindelse med den kommunale planlægning. Denne bestemmelse foreslås ikke ændret.

Til nr. 36

Efter den nugældende lovs § 23, stk. 1, kræves der ikke tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser til etablering af testcenteret, og til, at den generelle naturbeskyttelse fraviges og erstattes af lovens bestemmelser til udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 i testcenterloven og til udstykning af arealer til testpladser, der sælges.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 23, stk. 1, videreføres og fremover også skal omfatte arbejder efter det foreslåede kapitel 2 b om Testcenter Høvsøre. Udførelse af arbejder vedrørende testcentrene, der ikke er omfattet af kapitel 2, 2a, 2b og 3, vil fortsat forudsætte, at den driftsansvarlige indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer efter lovgivningen. Som konsekvens af ændringer i naturbeskyttelsesloven ændres henvisningen til denne lovs § 65, stk. 2 og 3, til § 65, stk. 1 og 2.

I konsekvens af forslaget til nyaffattelse af § 16 i lovforslagets nr. 23 om, at standpladser fremover ikke kan sælges og udstykkes, foreslås henvisningen til udstykningsloven fjernet.

Til nr. 37

Den gældende lovs § 23, stk. 2, fastsætter, at reglerne i bl.a. Viborg Amt regionplan 2005 ikke finder anvendelse ved udførsel af arbejder efter kapitel 2 og 3.

Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg er ophævet.

Det foreslås med ændringen af § 23, stk. 2, at der i stedet henvises til Lemvig henholdsvis Thisteds Kommunes kommuneplan. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen tillige finder anvendelse på udførelse af arbejder efter lovforslagets kapitel 2a og 2b om henholdsvis Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre.

Til nr. 38

Efter den gældende lovs § 25 kan miljø- og fødevareministeren delegere sine beføjelser efter loven til en styrelse inden for Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Det foreslås i den nyaffattede § 25, at disse muligheder tillægges erhvervsministeren som ressortansvarlig minister. Erhvervsministeren har efter forslaget også mulighed for, efter forhandling med vedkommende minister, at delegere de beføjelser, der er tillagt ministeren i denne lov, til andre statslige myndigheder.

Til nr. 39

Efter den gældende lovs § 26 kan den driftsansvarlige beslutte at nedlægge testcentret og skal i den forbindelse sikre, at testområdet ryddes og retableres, således at det kan overgå til skov- eller naturformål. Den driftsansvarlige skal retablere testområdet efter ministerens bestemmelse.

Det foreslås i den nyaffattede § 26, at den driftsansvarlige skal sikre, at områderne efterlades opryddet og uforurenet med en umiddelbar mulighed for, at området kan overgå til henholdsvis skov- eller naturformål i Østerild og landbrugsdrift i Høvsøre. Erhvervsministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retablere testområdet. For testcenteret i Østerild forventes det, at nedlæggelse, rydning og retablering af testcenteret vil ske efter Naturstyrelsens anvisninger som ejer af arealet.

Til nr. 40

Den gældende lov indeholder tre bilag: Bilag 1 afgrænser testområdet, måleområde og vindfelt samt beskyttelseszonen, bilag 2 fastsætter støjkonsekvensområdet omkring testcentret og bilag 3, som fastsætter støjbidraget fra testcentret. Dette støjbidrag skal lægges til grund for ansøgning om opstilling af vindmøller uden for støjkonsekvensområdet for at sikre, at kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt. Støjbidraget lægges ligeledes til grund ved udførsel af tilsyn efter reglerne om støj fra vindmøller for de pågældende møller.

Lovforslaget indeholder et bilag 1, der afgrænser testområdet, måleområde og vindfelt samt beskyttelseszonen og støjkonsekvensområdet omkring testcentret ved Østerild, herunder standpladsernes placering m.v. Lovforslaget indeholder endvidere et bilag 2 med tilsvarende oplysninger for så vidt angår testcentret ved Høvsøre. Bilag 3 fastsætter det samlede støjbidrag fra begge testcentre til brug for en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller uden for støjkonsekvensområdet omkring de to testcentre for at sikre, at kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt. Støjbidraget skal ligeledes lægges til grund ved udførsel af tilsyn efter reglerne om støj fra vindmøller for de pågældende møller.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Bilag 4

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 11 i lov nr. 1667 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Lovens titel affattes således:
   
Bekendtgørelse af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild
 
»Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild«.
   
  
2. § 1 affattes således:
§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for store vindmøller i et område ved Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thisted Kommune.
Stk. 2. Testcentret skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og landvindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.
 
»§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for anlæg og drift af de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.
Stk. 2. Testcentrene skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye vindmøller i Høvsøre og i Østerild. Testcentrene etableres inden for de områder, der er vist på bilag 1 og 2.
Stk. 3. Ved prototypevindmølle forstås i denne lov en ny vindmølletype, der er under udvikling, som ikke sælges kommercielt, og for hvilken Energistyrelsen har udstedt en tidsbegrænset godkendelse som forsøgsmølle.«
   
  
3. Før § 2 indsættes som kapiteloverskrift:
   
  
»Kapitel 1 a
   
  
Drift af testcentrene m.v.«
   
§ 2. Danmarks Tekniske Universitet (den driftsansvarlige) er ansvarlig for anlæg og drift af testcenteret.
Stk. 2. Det skal fremgå af kontrakter, at brugerne af møllepladserne afholder alle udgifterne til anlæg og drift af testcenteret.
 
4. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »testcenteret« til: »testcentrene« og i stk. 2, ændres: »møllepladserne« til: »standpladserne«.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter efter denne lov.
 
5. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
   
  
6. Kapitel 2 ophæves, og i stedet indsættes:
   
  
»Kapitel 2
   
  
Naturbeskyttelse m.v. i anlægsfasen
   
§ 9. Miljø- og fødevareministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlægget og driften af testcenteret.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren udfører afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Miljø- og fødevareministeren foretager endvidere afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.
 
§ 2 a. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlæg og driften af testcentrene.
Stk. 2. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden. Erhvervsministeren sikrer endvidere, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.
Stk. 3. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger efter stk. 1-3.
Stk. 5. Den driftsansvarlige kan efter aftale med erhvervsministeren tørlægge søer og nedlægge anden beskyttet natur, når det er nødvendigt for udførelsen af arbejder efter kapitel 2 a - 3. Den driftsansvarlige skal etablere erstatningsnatur herfor efter aftale med erhvervsministeren.
   
  
§ 2 b. Erhvervsministeren sikrer, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Erhvervsministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der udføres.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan pålægge den drifts­­ansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger.
   
  
Kapitel 2 a
   
  
Testcenter Østerild
   
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Testcenteret etableres inden for det område, der er vist på bilag 1. Området består af en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 1. Området består endvidere af et støjkonsekvensområde, jf. bilag 2, jf. dog § 25, stk. 3.
 
§ 2 c. Området består af en beskyttelseszone, et støjkonsekvensområde, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 1.
   
§ 3. Møllepladser anlægges på en nord-syd-gående linje, jf. bilag 1.
Stk. 2. I test- og måleområdet vest for møllepladserne kan der anlægges pladser til målemaster.
Stk. 3. I test- og måleområdet nord og syd for linjen nævnt i stk. 1 kan der opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster.
 
§ 3. Standpladser anlægges på en linje, som vist på bilag 1. Standplads 2-8 kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 330 m. Standplads 1 og 9 kan anvendes til opstilling og afprøvning af to prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.
Stk. 2. I test- og måleområdet vest for standpladserne kan der anlægges pladser til målemaster.
Stk. 3. I test- og måleområdet nord og syd for linjen nævnt i stk. 1 kan der opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster. Den sydligste lysmarkeringsmast kan i stedet placeres mellem standplads 8 og 9, og der kan placeres lysafmærkning på en eksisterende målemast eller vindmølle i midten af testområdet.
§ 11. Meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster skal være fastgjort med en bardunering og må hver være op til 250 m høje.
 
Stk. 4. Meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster skal være fastgjort med en bardunering. Målemasten ved standplads 8 kan dog opstilles som fritstående mast for at sikre, at der fortsat kan ske råstofindvinding på arealet.
   
§ 4. Der anlægges vejadgang til testområdet, jf. bilag 1. Der kan endvidere anlægges serviceveje og arbejdsarealer.
 
§ 4. Der anlægges vejadgang til testområdet og besøgscentret, jf. bilag 1. Der kan endvidere anlægges serviceveje og arbejdsarealer.
   
§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcenteret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.
 
§ 5. Erhvervsministeren kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcenteret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.
Stk. 2. Omkring naturområdet ved Stensig øst for Testcentervej, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, skal rydningen foregå skånsomt.
Stk. 2. Rydningen af skov efter stk. 1 begrænses til 450 ha i alt, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmålinger tilsiger det, kan miljø- og fødevareministeren give dispensation fra stk. 2 til rydning af yderligere op til 100 ha. Den samlede skovrydning kan ikke overstige 550 ha.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren skal til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.
 
Stk. 3. Rydningen af skov efter stk. 1 begrænses til 450 ha i alt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmålinger tilsiger det, kan erhvervsministeren give dispensation fra stk. 3 til rydning af yderligere op til 100 ha. Den samlede skovrydning kan ikke overstige 550 ha.
Stk. 5. Erhvervsministeren skal til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.
Stk. 6. I forbindelse med udvidelsen af testcenteret kan der inden for den ramme, som fremgår af stk. 3 og 4, ryddes 63 ha skov. Der kan endvidere ryddes 13 ha skov for at sikre mulighed for at kalibrere vindforholdene inden opsætning af vindmøllerne og forud for eventuel råstofgravning i området. Erhvervsministeren skal sikre, at der etableres erstatningsskov på statslige arealer.
   
§ 2---
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige.
 
§ 6. Miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer ved testcenteret. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige.
   
  
Kapitel 2 b
   
  
Testcenter Høvsøre
   
  
§ 7. Området består af en beskyttelseszone, et støjkonsekvensområde, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 2.
   
  
§ 8. Standpladserne anlægges på en linje, som vist på bilag 2. Standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 m.
Stk. 2. I test- og måleområdet vest for standpladserne kan der anlægges pladser til målemaster.
Stk. 3. I test- og måleområdet kan der opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster.
Stk. 4. Meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster kan være fastgjort med en bardunering.
   
  
§ 9. Der anlægges vejadgang til testområdet, jf. bilag 2. Der kan endvidere anlægges og udvides serviceveje og arbejdsarealer.«
   
  
7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
   
Kapitel 3
 
»Kapitel 3
   
Anvendelsen af testområdet
 
Anvendelse af testområderne m.v.«
   
§ 5. Veje og arbejdsarealer m.v. anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag af stabilgrus.
§ 4. ---
Stk. 2. Arbejdsarealerne må ikke anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lign., medmindre der er tale om vedligeholdelse af vindmøller og bygninger.
Stk. 3. I testområdet kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie, kemikalier, maling og lign., og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.
 
8. §§ 10 og 11 affattes således:
»§ 10. Testcentrenes veje og arbejdsarealer m.v. anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag af stabilgrus.
Stk. 2. Arbejdsarealer må ikke anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lign., medmindre der er tale om vedligeholdelse af vindmøller, kraner og lign. samt bygninger.
Stk. 3. I testområderne kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie, kemikalier, maling og lign., og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.
Stk. 4. Den driftsansvarlige udarbejder i samarbejde med henholdsvis Lemvig og Thisted Kommuner beredskabsplaner til håndtering af uheld, herunder uheld der medfører spild af forurenende stoffer.
   
§ 6. Bygninger til besøgscenter, transformerstation, administration og lager m.v. og et parkeringsareal i tilknytning til testcenteret kan opføres inden for de placeringer, der er vist på bilag 1. Miljø- og fødevareministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.
Stk. 2. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.
Stk. 3. På møllepladser og pladser til målemaster kan der placeres skure på op til 20 m2 til nødvendige installationer.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionel begrundelse herfor.
 
§ 11. Bygninger til besøgscentre, transformerstationer, administration og lager m.v. og et parkeringsareal i tilknytning til testcentrene kan opføres eller indrettes i eksisterende bygninger inden for de placeringer, der er vist på bilag 1 og 2. Erhvervsministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.
Stk. 2. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.
Stk. 3. På standpladser og pladser til målemaster kan der placeres skure på op til 20 m2 til nødvendige installationer. På standpladser kan der endvidere placeres bygninger til vindmølletransformerstationer og små telemaster. Erhvervsministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionel begrundelse herfor.«
   
§ 12. Vindmøllerne og de master, der er nævnt i § 11, skal være ensfarvede og må ikke belyses eller påsættes belysning ud over i kortvarige perioder i forbindelse med test, eller hvor hensynet til flysikkerheden tilsiger det.
 
9. I § 12 ændres »de master, der er nævnt i § 11,« til: »meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster«.
   
  
10. Efter § 14 indsættes i kapitel 3:
»§ 14 a. Erhvervsministeren kan for at beskytte lokale ynglebestande af flagermus fastsætte regler om standsning af vindmøllerne i perioder med lave vindhastigheder eller lave nattemperaturer.«
   
  
11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
   
Kapitel 4
 
»Kapitel 4
   
Arealerhvervelse, ekspropriation, udlejning og frasalg af arealer, værditab og grøn ordning
 
Arealerhvervelse, ekspropriation og udlejning af arealer«.
   
  
12. Overskriften før § 15 affattes således:
   
Ekspropriation og arealerhvervelse
 
»Ekspropriation og arealerhvervelse m.v.«
   
§ 15. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på etablering og drift af testcenteret erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling. Ministeren kan endvidere erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcenteret.
 
13. § 15, stk. 1, affattes således:
»Den driftsansvarlige kan med henblik på udbygning og drift af testcentrene erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling. Den driftsansvarlige kan endvidere erhverve fast ejendom og indgå aftaler om rydning af beplantning og rådighedsindskrænkninger i forbindelse med gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b. Den driftsansvarlige kan desuden erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene.«
   
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcenteret, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcenteret. Ekspropriation kan endvidere ske til rydning af beplantning, jf. § 8, stk.1.
 
14. I § 15, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, indsættes efter »kan«: »for den driftsansvarlige«, og »testcenteret« ændres til: »testcentrene«.
15. I § 15, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan desuden eksproprieres fast ejendom eller eksproprieres til rydning af beplantning samt pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.«
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcenteret.
 
16. I § 15, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsministeren kan tillige ekspropriere vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt for, at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen for støjfølsom arealanvendelse.«
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren, den driftsansvarlige, jf. § 2, stk. 1, og personer med bemyndigelse fra miljø- og fødevareministeren har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til den pågældende ejendom for at foretage de nødvendige tekniske forarbejder m.v. til brug for forberedelse og gennemførelse af beslutninger om opkøb af vindmøller med henblik på nedtagning efter stk. 1 eller ekspropriation med henblik på nedtagning efter stk. 3. Adgang sker efter forudgående underretning af ejeren eller brugeren af ejendommen.
 
17. I § 15, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Det samme gælder adgang til forberedelse af beslutninger om erhvervelse af ejendom m.v. eller om ekspropriation til gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.«
Stk. 5. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
 
18. I § 15, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Den driftsansvarlige afholder alle omkostninger til ekspropriationer.«
Stk. 6. Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nærmeste mølleplads, kan anmode miljøministeren om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i lov om vurdering af landets faste ejendomme fratrukket udbetalt værditab efter §§ 17-20.
 
19. § 15, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Østerild, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab efter §§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 900 m fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre.«
   
Stk. 7. Anmodning om overtagelse kan kun ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab, jf. § 9, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 17-20, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse, jf. § 9, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi. Anmodningen skal indgives til miljø- og fødevareministeren, senest 4 uger efter at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling, jf. § 7 i lov om fremme af vedvarende energi.
 
20. I § 15, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, »stk. 6« ændres til: »stk. 7«, og »miljø- og fødevareministeren« ændres til: »den driftsansvarlige«.
Stk. 8. Miljø- og fødevareministeren kan tillade, at anmodning efter stk. 7 indgives senere, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 9. Ejeren af en ejendom kan ikke anmode om overtagelse efter stk. 6, hvis miljø- og fødevareministeren beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen.
Stk. 10. Anmodning om overtagelse efter stk. 6 afskærer ejeren fra retten til at modtage værditabsbetaling efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. §§ 17-20, for den pågældende ejendom.
Stk. 11. Miljø- og fødevareministeren indtræder i krav på værditabsbetaling for ejendomme overtaget efter stk. 6.
Stk. 12. Miljø- og fødevareministeren kan fremsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for og indhold af overtagelsesordningen.
 
21. I § 15, stk. 8 og 11, ændres: »Miljø- og fødevareministeren« til: »Den driftsansvarlige«.
   
  
22. Overskriften før § 16 affattes således:
   
Udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser
 
»Udlejning af standpladser«.
   
§ 16. Arealer, der skal anvendes til møllepladser, kan udstykkes og sælges eller udlejes til vindmølleproducenter.
Stk. 2. Arealerne må kun anvendes til afprøvning af prototyper af vindmøller og andre test i tilknytning hertil.
 
23. § 16, stk. 1, affattes således:
»Arealer, der skal anvendes til standpladser, kan udlejes til vindmølleproducenter.«
   
  
24. Overskriften før § 17 affattes således:
   
Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller på testcentret
 
»Værditab på fast ejendom ved opstilling eller ændring af vindmøller på testcentrene«.
   
§ 17. Lov om fremme af vedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller, som opstilles på testcenteret, med de tilpasninger, der følger af §§ 18-21.
 
25. I § 17 ændres »vindmøller, som opstilles på testcenteret« til: »vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene«.
   
§ 18. ---
  
Stk. 2. Hvis den del af en ejendom, som udsættes for værditab, er erhvervet af miljø- og fødevareministeren i henhold til § 15, stk. 1 og 2, inden opstilling af den første vindmølle på testcenteret, bortfalder krav om betaling for værditab for den pågældende ejendom.
 
26. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Ejeren af en ejendom, hvis krav på betaling af værditab er bortfaldet, fordi værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi, kan anmode taksationsmyndigheden om genoptagelse af afgørelsen, hvis en efterfølgende delvis ekspropriation i henhold til § 15 inden opstilling af den første mølle medfører, at værditabet herefter vurderes til at kunne overstige 1 pct. af ejendommens værdi. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til, energi- forsynings- og klimaministeren inden 4 uger efter at der er truffet afgørelse om ekspropriation.
 
27. I § 18, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »den første mølle« til: »en ny mølle på en ny standplads eller forhøjelsen af en eksisterende mølle«.
Stk. 4. Ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal det lægges til grund, at der opstilles syv vindmøller hver med en totalhøjde på 250 m.
 
28. § 18, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal det lægges til grund, at der i Testcenter Høvsøre opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m, og at der på Testcenter Østerild opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 330 m og to vindmøller med en totalhøjde på 250 m.«
   
  
29. § 19 affattes således:
§ 19. Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i lokale aviser senest den 31. marts 2011 det offentlige møde nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af vindmøller på testcenteret for de omkringliggende faste ejendomme.
Stk. 2. Den driftsansvarlige giver individuel, skrift­lig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til
1) ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 m fra opstillingsstedet, og
2) andre interesserede, som har anmodet energi- forsynings- og klimaministeren om underretning.
Stk. 3. Energi- forsynings- og klimaministeren skal godkende den skriftlige meddelelse og underrette den driftsansvarlige om andre interesserede, jf. stk. 2.
 
»§ 19. Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i relevante, lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af erhvervsministeren, det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere og højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende faste ejendomme.
Stk. 2. Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til
1) ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 m fra opstillingsstedet på Testcenter Østerild henholdsvis 900 m fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre, og
2) andre interesserede, som har anmodet energi- forsynings- og klimaministeren om underretning.
Stk. 3. Energi- forsynings- og klimaministeren skal godkende den skriftlige meddelelse og underrette den driftsansvarlige om andre interesserede, jf. stk. 2.«
   
§ 20. ---
  
Stk. 2. Ejere, der har fået tilkendt værditabsbetaling eller har indgået aftale herom, har krav på at få udbetalt denne, når den første vindmølle på testcenteret er opstillet, jf. dog § 18, stk. 2.
 
30. I § 20, stk. 2, indsættes efter »første«: »nye eller højere«, og », jf. dog § 18, stk. 2« udgår.
   
Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier
 
31. Overskriften før § 21 ophæves.
   
§ 21. Kommunalbestyrelsen kan ved opstilling af vindmøller på testcenteret ansøge om tilsagn om tilskud svarende til den forventede installerede effekt fra den grønne ordning, som er nævnt i § 18 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2. Uanset § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi kan kommunalbestyrelsen ansøge energi- forsynings- og klimaministeren om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning for vindmøller på testcenteret fra og med den 1. oktober 2010.
 
32. § 21 ophæves.
   
  
33. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
   
Kapitel 5
 
»Kapitel 5
   
Planlægningsmæssige forhold
 
Planlægningsmæssige forhold omkring testcentrene«.
   
§ 22. ---
Stk. 2-3---
  
Stk. 4. Ved vurderingen af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller skal det lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse. Beboelse m.v., der etableres efter den 3. marts 2011, er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller.
 
34. I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres »testcenteret« til: »testcentrene«.
35. § 22, stk. 4, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:
»Beboelse m.v., der er etableret ved Testcenter Østerild efter den 3. marts 2011, er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller. Ligeledes er beboelse m.v., som etableres ved testcentrene efter 1. juli 2018 uden betydning for vurdering af støj fra testcentrene efter reglerne om støj fra vindmøller.«
   
§ 23. Der kræves ikke tilladelse efter § 65, stk. 2 og 3, jf. §§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 i denne lov og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16.
 
36. I § 23, stk. 1, ændres »§ 65, stk. 2 og 3« til: »§ 65, stk. 1 og 2«, efter »kapitel 2« indsættes: », 2a, 2b«, og »og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16« udgår.
Stk. 2. Reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner, Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove og kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 i denne lov.
 
37. I § 23, stk. 2, ændres »Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg« til: »Lemvig Kommunes og Thisted Kommunes kommuneplaner«, og »efter kapitel 2« indsættes: », 2a, 2b«.
   
  
38. § 25 affattes således:
§ 25. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan udtage arealer af støjkonsekvensområdet, hvis der nedtages vindmøller ved Danopal (Frøstruplejren) og Hjardemål.
 
»§ 25. Erhvervsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve.«
   
  
39. § 26 affattes således:
§ 26. Den driftsansvarlige kan beslutte at nedlægge testcenteret og skal i forbindelse hermed sikre, at testområdet ryddes og retableres, således at det kan overgå til skov- eller naturformål.
Stk. 2. Det skal fremgå af kontrakter om erhvervelse af arealer efter § 16, at sådanne arealer skal overdrages til Miljø- og Fødevareministeriet, når testcenteret nedlægges.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retablere testområdet til skov- eller naturformål.
 
»§ 26. Den driftsansvarlige kan efter godkendelse fra erhvervsministeren beslutte at nedlægge et eller begge testcentre og skal i forbindelse hermed sikre, at testområderne ryddes og retableres, således at Testcenter Østerild kan overgå til enten skov- eller naturformål, og Testcenter Høvsøre kan overgå til landbrugsdrift. Erhvervsministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retablere testområderne.«
   
  
40. Bilag 1-3 affattes som bilag 1-3 til denne lov.
   
  
§ 2
   
  
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.