Fremsat den 21. marts 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love

(Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov­bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og senest ved § 10 i lov nr. 1671 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 75 h, stk. 3, ændres »ferietidspunktet« til: »ferieafholdelsestidspunktet«.

2. § 75 h, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der kan højst optjenes ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.

Stk. 6. I perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 kan der højst afholdes 16,6 dages ferie med feriedagpenge. Særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, har ikke betydning for retten til feriedagpenge, hvis dagene ikke afholdes.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

3. § 75 h, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1. september til og med den 31. august.

Stk. 6. Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.«

4. I § 75 h, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes efter »størrelse,«: »retten til løbende optjening af feriedagpenge, afholdelse af ferie med feriedagpenge,«.

5. I § 75 h, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks«.

6. I § 85 c indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:

»Stk. 18. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 17 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.«

Stk. 18-24 bliver herefter stk. 19-25.

§ 2

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og lov nr. 59 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 25, stk. 1, affattes således:

»Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til og med den 31. august 2019, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.«

2. Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:

»Optjening af ret til ferieydelse for personer i ansættelse

§ 25 a. En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til

1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,

2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller

3) feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Ferie med ferieydelse, som er optjent efter stk. 1 i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019, afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Anden ferie med ferieydelse optjent efter stk. 1, udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning.

Stk. 4. En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, ikke inden den 1. september 2020 kan afholde ferien efter stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Stk. 5. En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at afholde ferien med feriedagpenge inden den 1. september 2020.

Stk. 6. Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.

Stk. 7. Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.

§ 25 b. En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til

1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,

2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller

3) feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, ikke inden ferieafholdelsesperiodens udløb kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter stk. 1, har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Stk. 5. En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhindret i at afholde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Stk. 6. Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.

Stk. 7. Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.

Optjening af ret til ferieydelse for personer, som ikke er i ansættelse

§ 25 c. En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 optjener alene ret til ferieydelse i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019. Retten er betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet, og at der i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 er optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Ferien afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 a, stk. 1. Der kan i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere end sammenlagt 16,6 dage med feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 og ferieydelse efter stk. 1.

Stk. 3. Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieperioden efter stk. 1, 3. pkt.

Stk. 4. Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.

§ 25 d. En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 b, stk. 1.

Stk. 3. Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode.

Stk. 4. Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieafholdelsesperioden.

Stk. 5. Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.«

3. I § 45 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

§ 3

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 66 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

§ 4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 74 e, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En person, der i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.«

2. I § 74 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april« til: »ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang«, og i 2. pkt. ændres »ferieårets« til: »ferieafholdelsesperiodens«.

3. § 74 e, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse og ferie med ledighedsydelse.«

4. I § 74 e indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.«

5. I § 80 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

§ 5

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 70 f, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »løn«: », ferieydelse«.

§ 6

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 27 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

2. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

3. I § 32 a, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

4. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 7

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 8

I barselsudligningsloven, lov nr. 417 af 8. maj 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 529 af 11. juni 2012, § 13 i lov nr. 596 af 12. juni 2013 og senest ved § 9 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.

2. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.«

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, og 5, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og 4, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020.

§ 10

Stk. 1. Regler fastsat i medfør af § 75 h, stk. 9, eller § 85 c, stk. 23 og 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 75 h, stk. 10, eller § 85 c, stk. 24 og 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 45, stk. 14 og 15, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45, stk. 15 og 16, i barselsloven.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 27, stk. 8, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 27, stk. 9, i lov om social pension.

§ 11

Beskæftigelsesministeren fastsætter første gang nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, jf. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, for finansieringsbidragsåret 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober 2017 indgået Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører justering af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov. Derudover udmønter lovforslaget den del af aftalen, der vedrører kompensation af arbejdsgivernes likviditetstab som følge af indførelse af samtidighedsferie.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie og lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

1.1. Baggrund

Den 31. august 2015 nedsatte regeringen et Ferielovsudvalg (herefter omtalt som udvalget) med den opgave at fremkomme med forslag til en ny ferielov. Det overordnede sigte med udvalgets arbejde var ifølge dets kommissorium at tilpasse ferieloven, så den i højere grad passer til det nuværende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses- og aflønningsforhold. Indretningen af ferieloven skal samtidig tage hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Samtidig var ønsket at fremme et enklere feriesystem, der er lettere at administrere, og hvor det er tydeligt for lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvilke regler, rettigheder og forpligtigelser der gælder.

Udvalget afgav den 22. august 2017 betænkning nr. 1568 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie (herefter omtalt som betænkningen) til beskæftigelsesministeren.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober 2017 indgået Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige i betænkningen i sin helhed og udmønter på den baggrund de lovforslag og forslag til følgelovgivning, som indgår i betænkningen med følgende hovedpunkter:

- Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbagevendte på arbejdsmarkedet.

- Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode.

- Fortsat to former for feriebetaling.

- Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsninger.

- En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodtagernes feriemønster og arbejdsgivernes likviditet.

Det fremgår også af aftalen, at aftalepartierne desuden er enige om, at det med aftalen om en ny ferieordning med samtidighedsferie vil være nødvendigt at justere retten til feriedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven, retten til ferieydelse i barselsloven samt retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov.

Samtidig skal staten kompensere de private arbejdsgivere for det likviditetstab, som arbejdsgiverne vil opleve ved indførelse af samtidighedsferie. Det sker ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

2. Indførelse af samtidighedsferie efter den nye ferielov

Ved lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie indføres der samtidighedsferie fra den 1. september 2020, som indebærer, at lønmodtager optjener og afholder feriedage i samme periode. Dette princip er en ændring i forhold til den gældende ferielov der har forskudt afholdelse af optjente feriedage.

Efter gældende ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, optjener lønmodtageren ret til betalte feriedage for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (kalenderåret). Feriedagene afholdes i ferieåret, der starter den 1. maj i det efterfølgende kalenderår, dvs. fire måneder efter at optjeningsåret er slut.

Lønmodtagere, arbejdsgivere og offentlige instanser ved derfor efter gældende ferielov altid ved ferieårets begyndelse, hvor mange betalte feriedage en person har optjent til brug for et ferieår. Hvis lønmodtageren har været ansat gennem hele kalenderåret vil der være optjent 25 dages betalt ferie.

Efter den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020, optjener lønmodtager stadig feriedage for hver måneds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden, som løber fra den 1. september indtil og med den 31. august i det efterfølgende år. Antallet af feriedage er som hidtil 25 dage ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden.

Perioden hvor lønmodtageren kan afholde ferien er efter den nye ferielov udvidet med 4 måneder, så ferien kan afholdes fra den 1. september frem til udgangen af det efterfølgende kalenderår.

I forbindelse med overgangen fra et princip om forskudt ferie til samtidighedsferie, er der fastsat en overgangsordning, der sikrer, at arbejdsgiveren ikke både skal udbetale gammel optjent ferie og ny optjent ferie i samme periode. Hvis denne overgangsordning ikke var indført, ville arbejdsgiveren skulle udbetale op til 50 feriedage i første år med samtidighedsferie.

Overgangsordningen indebærer, at feriedage optjent efter gældende ferielov i perioden fra den 1. september 2019 til og med 31. august 2020, ikke kan afholdes eller udbetales. Feriebetalingen for de optjente feriedage fra denne periode skal i stedet indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Indbetalingen til denne fond og udbetalingen af tilgodehavende feriemidler er reguleret i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, der blev vedtaget og behandlet samtidigt med behandlingen af den nye ferielov.

Lønmodtagere vil kunne få udbetalt de midler, der er indbetalt til fonden, når de går på pension eller af anden årsag endeligt forlader det danske arbejdsmarked.

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe af disse - afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgodehavende feriemidler - vil kunne opleve, at de først vil kunne afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problemstilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehavende feriemidler optjent i perioden fra den 1. september til den 31. december 2019 til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte fondsferiedage.

3. Lovforslagets indhold

Dette lovforslag indeholder fire hovedelementer:

- Ændring af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven og retten til ledighedsydelsen under ferie i lov om aktiv socialpolitik som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven.

- Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension.

- Ændring af reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af forskellige forsørgelsesydelser i forbindelse med kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie i ferieloven m.v.

- Justering af barselsudligningsloven.

3.1. Optjening af feriedagpenge

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse optjenes der ikke ret til feriedagpenge.

Herudover optjenes der efter lovens § 75 h, stk. 2, ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvis pågældende ikke har optjent ret til betalt ferie.

Det er kun muligt at optjene ret til feriedagpenge i perioder, hvor man er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret løber fra den 1. maj til og med den 30. april det efterfølgende år.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet på ferietidspunktet er lønmodtager eller ledig. Medlemmet skal endvidere være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Endelig skal betalt ferie efter ferieloven være afholdt, inden der kan udbetales feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen.

Der kan udbetales feriedagpenge i op til 25 dage i løbet af et ferieår, hvilket svarer til, at medlemmet har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen i hele optjeningsåret, jf. § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis medlemmet har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien, udbetales det samme beløb i feriedagpenge.

Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret, jf. § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus på ferieafholdelsestidspunktet, som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, beregningen af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken omkring udbetaling af dagpenge i henhold til barselsloven.

Bemyndigelsen er blevet brugt til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge. Der er herunder blevet fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge, omregningsfaktor, opgørelse af retten til feriedagpenge, ansøgningsfrist, feriedagpengenes størrelse, udbetalingstidspunkt og afholdelse af ferie med ret til feriedagpenge, hvis medlemmet samlet har optjent ret til mere end 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og feriedagpenge.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og de øvrige aftaleparter er enige om, at reglerne om feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal konsekvensændres som følge af de nye perioder for optjening og afholdelse af ferie i ferieloven. Øvrige principper i feriedagpengesystemet opretholdes. Det betyder, at reglerne om feriedagpenge kommer til at følge principperne om samtidighedsferie, flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode.

Det foreslås, at feriedagpenge optjenes i ferieåret, til brug for afholdelse af ferie med feriedagpenge i ferieafholdelsesperioden. Det betyder, at ledige vil kunne holde ferie med feriedagpenge, så snart ferien er optjent.

Optjeningsperioden (ferieåret) ændres, så perioden løber fra den 1. september til og med den 31. august, og optjent ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende fire måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Denne periode løber fra den 1. september til og med den 31. december det efterfølgende år.

Der kan ikke afholdes flere dage med feriedagpenge, end pågældende har optjent på ferieafholdelsestidspunktet. Endvidere skal alt optjent betalt ferie afholdes, inden der kan udbetales feriedagpenge.

Er der optjent ret til et antal feriedage med betalt ferie og med feriedagpenge, som samlet overstiger det antal feriedage medlemmet har optjent på ferieafholdelsestidspunktet, vil der kunne udbetales feriedagpenge, når antallet af dage, som potentielt kan være optjent på ferietidspunktet fratrukket antallet af dage med ret til feriedagpenge er afholdt.

Retten til feriedagpengene kan ikke overføres til et kommende ferieafholdelsesår og bortfalder, hvis ferien ikke afholdes inden ferieafholdelsesårets udløb.

Opgørelsen af ret til ferie med feriedagpenge sker løbende på baggrund af måneder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge. Ved optjening på baggrund af udbetaling af barselsdagpenge kan opgørelsen også ske efter endt barsel eller ved optjeningsårets udløb.

Har et medlem i hele ferieåret modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil medlemmet optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. Et medlem kan højst holde 5 ugers betalt ferie og ferie med feriedagpenge samlet.

Det foreslås, at den nuværende opgørelsesmetode for fastsættelsen af antallet af dage med ret til feriedagpenge fastholdes, tilpasset til samtidighedsferie. A-kassen vil således månedligt opgøre, hvor stort et beløb et medlem har modtaget i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Bidrag til ATP regnes ikke med. Det samlede beløb divideres herefter med den dagsats, der, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes på baggrund af den udbetalte månedssats. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en dagpengesats, divideres beløbet med et beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen ganger resultatet af beregningen med en omregningsfaktor, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Resultatet viser, hvor mange dage med feriedagpenge man har optjent ret til. Har medlemmet modtaget ydelser for 160,33 timer i en måned, vil ferien, der optjenes, udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår. Ved udbetalingen af feriedagpenge afrundes det beregnede antal feriedage til det nærmeste antal hele dage, som medlemmet kan holde.

Størrelsen af feriedagpengene svarer til medlemmets hidtidige beregnede dagpengesats. Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt dagpenge fra arbejdsløshedskassen med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb beregnet pr. dag som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus, når ferien afholdes, som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikret.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 75 h, stk. 9, der bliver til stk. 10, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter regler om feriedagpenge, udvides med muligheden for at kunne fastsætte regler om retten til løbende optjening af feriedagpenge og afholdelse af ferie med feriedagpenge, og det skal være muligt at fastsætte regler om Udbetaling Danmarks medvirken af opgørelsen af beløb, der udbetales som dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Dette er en konsekvens af, at det ikke længere er kommunerne, som har ansvar for udbetalingen og administrationen af barselsdagpenge.

Ved overgangen til samtidighedsferie vil en lønmodtager efter den gældende ferielov have optjent betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne optjene op til i alt ti ugers betalt ferie til samtidig afholdelse i det første år med samtidighedsferie.

Det følger af den nye ferielov, at optjent ferie i det sidste år efter de hidtil gældende regler i ferieloven hensat indtil lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få udbetalt sin ikke-afholdte ferie.

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe af disse - afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgodehavende feriemidler - vil kunne opleve, at de først vil kunne afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problemstilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte fondsferiedage.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og reglerne om feriedagpenge, skal regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilpasses i forhold hertil, hvorefter gældende regler om optjeningsperioder og afholdelse udfases og der indsættes særligere overgangsregler omkring optjening af feriedagpenge.

Det foreslås, at der kan optjenes op til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Hermed bliver det muligt at optjene ret til ferie med feriedagpenge i hele året, og ikke kun frem til og med den 31. august 2019. Det giver mulighed for optjening af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun modtager dagpenge eller barselsdagpenge i slutningen af kalenderåret. Optjening sker efter gældende regler i lovens § 75 h, stk. 1 og 2. Det vil sige, at optjening af ret til feriedagpenge sker på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Når medlemmet efter optjeningsreglerne har optjent 16,6 dage med ret til feriedagpenge, optjenes der ikke feriedagpenge i resten af året.

Afholdelse af ferie med feriedagpenge optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 sker fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020. I denne periode er det muligt at modtage feriedagpenge i op til 16,6 dage efter de gældende regler. Det er ikke muligt at overføre eventuelt optjente feriedagpenge til det efterfølgende ferieår.

Der kan ikke optjenes ret til feriedagpenge efter lovens § 75 h, stk. 1 og 2, i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. Herved sikres, at der ikke kan afholdes ferie med ret til feriedagpenge både efter reglerne om forskudt ferie og reglerne om samtidighedsferie.

Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven m.v., skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge.

Dette gælder dog ikke optjent ferie, der kan afholdes som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i det omfang disse ikke ønskes afholdt. Det er frivilligt om man ønsker at benytte muligheden for at afholde særlige fondsferiedage. Medlemmet skal ved anmodning om udbetaling af feriedagpenge oplyse a-kassen herom. Der kan udbetales feriedagpenge fra første feriedag uden fradrag for fondsferiedagene, hvis fondsferiedagene ikke afholdes.

Det betyder samtidig, at fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal afholdes inden ferie med feriedagpenge kan afholdes og afholdte fondsferiedage fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Fra den 1. september 2020 optjenes og afholdes ferie med feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde som efter den nye ferielov.

Det foreslås, at overgangsbestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2019, således at bestemmelsen angående optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 og til og med den 31. august 2020 finder anvendelse i perioden, indtil den endelige overgang til samtidighedsferiesystemet den 1. september 2020.

3.2. Optjening af ret til ferieydelse under barsel

3.2.1. Gældende ret

Personer, der har modtaget barselsdagpenge under fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjener ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk. 1. Retten gælder også, selvom barnet dør eller bliver bortadopteret inden udløbet af 14 ugers perioden, og moderen som følge heraf får ret til 14 ugers fravær fra dette tidspunkt, jf. barselslovens § 13.

Det er en forudsætning for optjening af ret til ferieydelse, at et af barselslovens beskæftigelseskrav er opfyldt. Disse krav fremgår af barselslovens kapitel 6.

Der optjenes ret til ferieydelse i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december. Det svarer til ferielovens optjeningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i det efterfølgende ferieår, som er perioden fra den 1. maj til og med den 30. april året efter. Dette svarer til ferielovens ferieår.

Retten til at få udbetalt ferieydelse gælder ikke, i det omfang der er ret til en anden økonomisk dækning under ferie. En person, der har optjent ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter barselslovens § 35, stk. 1, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har dermed ikke ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk. 2.

En person, der har optjent ret til ferieydelse, skal opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår. Opfyldes beskæftigelseskravet ikke, har den pågældende ikke ret til at få udbetalt ferieydelse.

Når ferieydelsen beregnes, anvendes barselslovens beregningsregler i barselslovens § 33, stk. 1, og § 35, jf. § 25, stk. 4. Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at barselsdagpenge beregnes på baggrund af oplysninger om det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den løn, der ville være oppebåret. Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har en fast arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværet - altså en bagudrettet opgørelse.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, så barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet.

Med hjemmel i barselslovens § 25, stk. 5, er der fastsat nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse i §§ 11-14 i bekendtgørelse nr. 73 af 30. januar 2018 om ret til barselsdagpenge.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af aftalen skal der ske en tilpasning af reglerne i barselsloven, således at der fortsat er overensstemmelse mellem principperne for optjening og afholdelse af betalt ferie i en ny ferieordning og retten til ferieydelse.

Det foreslås derfor, at ferieydelse fortsat optjenes under de første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, men i det fastsatte ferieår fra den 1. september til og med den 31. august året efter, som indføres med den nye ferielov. Ferien afholdes i den fastsatte ferieafholdelsesperiode, som indføres med den nye ferielov, og omfatter ferieåret samt de efterfølgende 4 måneder til og med den 31. december i samme kalenderår.

Efter Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (barselsdirektivet) skal arbejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse med arbejdsaftalen sikres under de første 14 uger efter fødslen.

Optjening af årlig ferie er efter EU-domstolens dom af 27. oktober 1998 i sag C-411/96, Boyle en rettighed i forbindelse med arbejdsaftalen. Der kan derfor ikke stilles betingelser for optjening af ferie under barsel for lønmodtagere.

Såvel barselsdirektivet, som Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 (nu 2003/88/EF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), og Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (nu 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv), skal desuden fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, som har fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., skal sikres en optjening af ferie med ferieydelse, hvis lønmodtageren ikke får løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse. Det vil således ikke længere være et krav, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge efter loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.

Har lønmodtageren optjent ferieydelsen i et ansættelsesforhold, og er lønmodtageren forhindret i at afholde ferien inden udløbet af ferieafholdelsesperioden på grund af særlige forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, er det ministeriets opfattelse, at retten til ferieydelsen ikke kan fortabes Derfor foreslås det som noget nyt i overensstemmelse med EU-retten, at ferien skal overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Feriehindringer efter ferieloven er f.eks. lønmodtagerens sygdom eller barsel. Lønmodtagere, som har optjent feriedagpenge i et ansættelsesforhold under de første 14 ugers barsel efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får derfor også ret til ferieydelse i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på tilsvarende vis er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Dette skyldes, at ferie med feriedagpenge skal holdes indenfor ferieafholdelsesperioden. Ellers fortabes retten til at holde ferien med feriedagpenge. Retten til at holde ferien med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode indtræder med andre ord, når retten til feriedagpengene fortabes på grund af lønmodtagerens feriehindring op til ferieafholdelsesperiodens udløb.

Fratræder lønmodtageren, inden ferien er afholdt, foreslås det, at ferieydelsen fremover udbetales af Udbetaling Danmark, uden at ferien afholdes.

For andre personer end lønmodtagere foreslås det, at de eksisterende regler om ret til ferieydelse tilpasses den nye ferielov, så ferie med ferieydelse optjenes og afholdes i de foreskrevne perioder, der indføres med den nye ferielov. Det er for disse personer fortsat afgørende for retten til ferieydelse, at vedkommende får udbetalt barselsdagpenge under de første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, og at lovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i § 27 er opfyldt på ferietidspunktet.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og barselslovens regler om ferieydelse - også i overgangsperioden, hvor der gives mulighed for at anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte feriefondsdage - skal barselslovens regler om ferieydelse tilpasses i forhold hertil.

Det foreslås, at ferieydelse optjent efter den gældende § 25 i optjeningsåret frem til og med den 31. august 2019 afholdes i det forkortede ferieår fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Det foreslås desuden, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold, også i overgangsåret sikres sine ferierettigheder på samme måde, som hvis lønmodtageren havde fået udbetalt løn under barsel og dermed havde optjent betalt ferie efter ferieloven. Dette sikres ved, at lønmodtageren får en tilsvarende mulighed for at holde ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019 i det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Anden ferie med ferieydelse optjent i overgangsåret fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 udbetales kontant efter anmodning, da den ikke kan afholdes.

Andre end lønmodtagere får også mulighed for at optjene og afholde ferie med ferieydelse. Andre personer end lønmodtagere i et ansættelsesforhold optjener dog ikke ferieydelse i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2020.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

3.3. Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse samt præcisering af regler om fleksløntilskud og ferieydelse

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleksjob ret til ledighedsydelse, når de afholder ferie, jf. § 74 e i lov om aktiv socialpolitik, i det omfang de ikke til brug for samme ferieår har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Dette gælder også for personer, der er visiteret til fleksjob og som er ledige.

En person, der er ansat i et fleksjob og modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, får suppleret lønnen eller feriegodtgørelsen under ferien med fleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele af ferien, kan modtage ledighedsydelse under ferien for de dage, hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien.

Personen kan ikke modtage fleksløntilskud for samme periode, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for den periode, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie. Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af fleksløntilskuddet med det antal dage, som der udbetales ledighedsydelse for. Antallet af dage, hvor der kan udbetales ledighedsydelse under ferie, fremgår nedenfor.

Antallet af dage med ledighedsydelse under ferie afhænger af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til fleksjob, jf. § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse af antallet af feriedage.

I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har den pågældende ret til ferie med ledighedsydelse i:

- 15 dage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli,

- 10 dage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. august til og med den 31. december, eller

- 5 dage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den1. januar til og med den 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 dage med ledighedsydelse under ferie, svarende til sammenlagt 5 uger, med ledighedsydelse.

Ferie afholdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder.

Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Dette følger af § 74 e, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges inden, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie, jf. lovens § 74 e, stk. 5.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledighedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hidtil har modtaget efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler fremgår det ikke, at ferieydelse i lighed med feriegodtgørelse indgår i beregning af fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at reglerne om ledighedsydelse under ferie i lov om aktiv socialpolitik skal ændres, grundet den tætte tilknytning mellem ferieloven og § 74 e i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ændring af reglerne for optjening om ret til ferie med ledighedsydelse tilsigter således at opretholde de gældende principper for ledighedsydelse under ferie og samtidig sikre sammenhængen til samtidighedsferie, som indføres med den nye ferielov.

Det foreslås, at ledighedsydelse under ferie på samme måde som efter forslaget til ny ferielov vil skulle optjenes i ferieåret, til brug for afholdelse af ferie med ledighedsydelse i ferieafholdelsesperioden. Det vil betyde, at ledige vil kunne afholde ferie med ledighedsydelse, så snart ferien er optjent.

Personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse på grund af ledighed eller ledighedsydelse under ferie, mens de er ansat i et fleksjob, vil optjene ret til ledighedsydelse under ferie i ferieåret, som løber fra den 1. september til og med den 31. august året efter.

Det foreslås således, at der vil blive optjent ret til ledighedsydelse under ferie for de perioder, hvor personen modtager ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie. Optjeningsperioden ændres til perioden fra den 1. september til og med den 31. august. Dette er i overensstemmelse med optjeningsperioden i den nye ferielov.

Det foreslås endvidere, at optjent ferie med ledighedsydelse vil kunne afholdes i ferieafholdelsesperioden, som vil omfatte ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferieafholdelsesperioden løber således fra den 1. september til og med den 31. december det efterfølgende år.

Det foreslås også, at der ikke vil kunne afholdes flere dage med ledighedsydelse under ferie, end pågældende har optjent på ferietidspunktet. Endvidere foreslås det, at ferie med løn eller feriegodtgørelse, herunder ferieydelse, vil skulle afholdes, inden der vil kunne udbetales ledighedsydelse under ferie.

Ledighedsydelse under ferie vil kunne udbetales til både ledige og fleksjobansatte under ferie i lighed med de gældende regler. Udbetaling af ledighedsydelse under ferie er en betinget ret. Dette indebærer, at ledighedsydelsesmodtageren vil skulle opfylde en række betingelser for at få ledighedsydelse under ferie, herunder at personen er ansat i et fleksjob eller er ledig, og at pågældende vil være berettiget til ledighedsydelse i tilfælde af ledighed.

Efter de eksisterende regler om ledighedsydelse under ferie skal kommunen opgøre ledighedsydelsesmodtagerens ret til ledighedsydelse under ferie på bagrund af visitationstidspunktet for fleksjob i det første ferieår, og derefter har ledighedsydelsesmodtageren ret til 25 dage med ledighedsydelse under ferie. Ved samtidighedsferie, hvor optjening og afholdelse af ferie vil ske sideløbende, vil kommunen ikke ved ferieårets begyndelse kunne oplyse ledighedsydelsesmodtageren om, hvor mange dage med ledighedsydelse under ferie, den pågældende vil optjene.

Baggrunden for dette er, at opgørelsen af ret til ferie med ledighedsydelse efter forslaget vil ske løbende på baggrund af de måneder, som kommunen har udbetalt ledighedsydelse i, herunder ledighedsydelse under ferie. Opgørelsen vil også kunne ske efter endt ledighed eller ved ferieårets udløb.

Hvis en modtager af ledighedsydelse i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, vil personen efter forslaget optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse svarende til 25 feriedage med ledighedsydelse. En ledighedsydelsesmodtager vil samlet højst kunne holde 5 ugers ferie med løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse.

Det foreslås, at ferie med ledighedsydelse, der bliver optjent i ferieåret, vil udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår.

Det foreslås ligeledes, at retten til ledighedsydelse under ferie - i lighed med gældende regler - ikke vil kunne overføres til et kommende ferieår og vil bortfalde, hvis ferien ikke vil kunne afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Med forslaget til ændring af § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil ferieydelse fremover indgå i beregningen af fleksløntilskud i lighed med, hvad der gælder for feriegodtgørelse.

3.4. Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension

3.4.1. Gældende ret

Folkepensionens grundbeløb indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27, stk. 1, i lov om social pension. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt arbejde, når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtidspension indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension.

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension indtægtsreguleres grundbeløb på grundlag af pensionistens indtægt, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og pensionstillæg m.v. indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 1, nr. 1. I indtægtsgrundlagene indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst.

Det er således den skattepligtige indkomst, der indgår i beregningen af pension. Indkomsten indgår i indtægtsgrundlagene, når indkomsten beskattes i det år, pensionsudbetalingen vedrører. Modtages pension en del af året, indgår indkomsten i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i den del af året, pensionsudbetalingen vedrører. Da feriepenge er skattepligtig indkomst, indgår feriepenge i indtægtsgrundlagene for beregning af pension, når feriepengene beskattes efter overgangen til pension.

3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med overgangen til en ny ferieordning har lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler til formål at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler og at give arbejdsgiverne mulighed for at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil de forfalder til betaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.

Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse lønmodtagere sker der først beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, og lønmodtagere, der har arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen af tilgodehavende feriemidler være skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Efter gældende regler indgår feriemidler i indtægtsgrundlagene ved beregning af pension, når midlerne beskattes efter overgangen til pension. For personer, der beskattes af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen, vil udbetalingen efter gældende regler kunne påvirke pensionens størrelse i udbetalingsåret. For personer, hvor udbetalingen af tilgodehavende feriemidler er skattefri på udbetalingstidspunktet, vil udbetalingen ikke indgå i indtægtsgrundlaget og vil derfor ikke påvirke pensionens størrelse i udbetalingsåret.

Det foreslås som følge heraf, at tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå i indtægtsgrundlagene ved beregning af folkepensionens grundbeløb, folkepensionens pensionstillæg mv. og ved beregning af førtidspension. Skattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler vil herefter ikke få betydning for pensionens størrelse. Dermed ligestilles alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.

For at sikre en enkel administration vil tilgodehavende feriemidler blive registreret som en særlig indtægtsart i indkomstregisteret eller på en sådan måde, at det vil være muligt automatisk at undtage midlerne ved opgørelse af indtægtsgrundlagene.

3.5. Kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven

3.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler om ferie bidrager staten ikke til arbejdsgivernes udgifter til feriebetaling.

Efter den gældende § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 45, stk. 3, i barselsloven, § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge og § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal private arbejdsgivere bidrage til finansieringen af ATP-bidrag af henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt bidraget til et beløb, som de private arbejdsgivere indbetaler pr. fuldtidsansat lønmodtager, således at der indbetales et fuldt bidrag for hver gang, der indbetales et beløb i ATP-bidrag, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag for lønmodtagere.

Efter de gældende regler bidrager staten ikke til de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På grundlag af udvalgets anbefalinger og den indgåede aftale foreslås det, at de private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

I tabel 16.6. i betænkningen, side 200-202, vises blandt andet den økonomiske kompensation, som de private arbejdsgivere skal have i forbindelse med finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser fra 2020 til og med 2078. Den del af tabellen, der vedrører finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, fremgår af tabel 1 under lovforslagets afsnit 4.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af den pågældende ydelse. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets afsnit 4. Det foreslås, at nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansiering af ATP-bidraget for hver enkelt ydelse sker i forhold til ydelsens forholdsmæssige andel af det samlede finansieringsbehov.

Det foreslås også, at staten dækker den mindreindtægt til finansiering af ATP-bidraget af de nævnte ydelser som følger af nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag. I det omfang det samlede finansieringsbehov i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets pkt. 3, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0. Der skal derudover på det pågældende års finanslov tages stilling til, hvordan det overskydende beløb tildeles de private arbejdsgivere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.6. Justering af barselsudligningsloven

3.6.1. Gældende ret

Efter § 2 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), kan alle arbejdsgivere modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barselsudligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. Efter barselsudligningslovens § 3, stk. 1, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 blev barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen for lønmodtagere digitaliseret efter samme principper, som på sygedagpengeområdet, jf. lov nr. 720 af 25. juni 2014.

Digitaliseringen betyder, at beskæftigelseskravet og beregningsreglerne i barselsloven tilpasses, således at administrationen kan ske digitalt, og som udgangspunkt på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2018.

Med ændringen af barselslovens beregningsregler pr. 1. juli 2018 beregnes barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den time-fortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. barselslovens § 33, stk. 1.

Som en konsekvens af ændringen af barselslovens § 33, stk. 1, blev § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven ændret således, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af.

Ændringen i barselsudligningsloven, der ligeledes træder i kraft den 1. juli 2018, er en konsekvens af, at der ikke herefter løbende beregnes barselsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at barselsdagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud fraværets begyndelse.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med it-tilpasningen af barselsdagpengesystemet, er Beskæftigelsesministeriet af Udbetaling Danmark blevet gjort opmærksom på, at den endnu ikke ikrafttrådte ændring af § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven vil have en utilsigtet og uhensigtsmæssig konsekvens for arbejdsgivere, der til fuldtidsansatte lønmodtagere ikke udbetaler fuld løn under barsels-, fædre-, eller forældreorlov. Dette vil f.eks. gælde arbejdsgivere med lønmodtagere, der er omfattet af funktionærlovens regler om ret til halv løn under barselsorlov.

Den ændrede formulering af § 3, stk. 1, vil for disse arbejdsgivere betyde, at beregningsgrundlaget for refusion fra barselsudligningsordningen vil være den fuldtidsløn, der udbetales i 3 måneder op til fraværets begyndelse, og ikke den reelle lønudgift under fraværet, som er halv løn.

Da det aldrig har været intentionen med konsekvensændringen af § 3, stk. 1, i barselsudlignings-loven, at arbejdsgiveres refusion skulle kunne beregnes på et grundlag, der er højere end den faktisk udbetalte løn under barselsorlov, foreslås det, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, som fastslår, at såfremt der ikke udbetales fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 8, samt bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører justering af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, er de økonomiske konsekvenser indeholdt og behandlet i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie. Nærværende lovforslag medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser i relation til de pågældende ydelser.

De statslige udgifter til kompensation af de private arbejdsgivere omfatter jf. betænkningen perioden 2020 til 2078 og reguleres med lønudviklingen. Det årlige tilskud i perioden 2020 til 2078 fremgår af tabel 1. En samlet oversigt over kompensation til arbejdsgiverne som følge af en ny ferieordning fremgår af de økonomiske bemærkninger til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Ud over de økonomiske konsekvenser, der er beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, har lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at private arbejdsgivere kompenseres for rentetab og udgifter forbundet med indførelse af samtidighedsferie i ferieloven samt renteudgifter af indbetalinger af feriepenge optjent i overgangsperioden til samtidighedsferie, som indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Efter artikel 11, nr. 2, litra a, i barselsdirektivet skal arbejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse med arbejdsaftalen sikres under de første 14 uger efter fødslen. Optjening af årlig ferie er efter i EU-domstolens dom af 27. oktober 1998 i sag C-411/96, Boyle en rettighed i forbindelse med arbejdsaftalen.

EU-Domstolen har desuden i dom af 18. marts 2004, i sag C-342/01, Merino Gómez udtalt, at artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet, artikel 11, nr. 2, litra a, i barselsdirektivet, og artikel 5, stk. 1, i ligebehandlingsdirektivet, skal fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov.

Med forslaget sikres alle lønmodtagere i ansættelse under de første 14 ugers barsel efter fødslen som minimum optjening af ferieydelse efter barselsloven modsat efter gældende regler, hvor lønmodtageren på såvel optjeningstidspunktet som ferietidspunktet skal opfylde barselslovens beskæftigelseskrav.

Med forslaget får en lønmodtager, som har en feriehindring, herunder barsel, op til ferieafholdelsesperiodens udløb, mulighed for at overføre ferien med ferieydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2018 til og med den 12. februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, ASE, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Artistforbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR-Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Spædbarnsdød, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til feriedagpenge betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller ledigt, ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret, hvori ferien afholdes.

Den nye ferielov indfører samtidighedsferie dvs. at lønmodtager optjener og afholder feriedage i samme periode. Dette princip er en ændring i forhold til den gældende ferielov der har forskudt afholdelse af optjente feriedage.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at ferietidspunktet ændres til ferieafholdelsestidspunktet.

Det betyder, at medlemmet skal have afholdt hele sin betalte ferie efter ferieloven på ferieafholdelsestidspunktet. Det vil sige den ferie, som medlemmet har optjent ved starten af feriens afholdelse. Et medlem, som inden ferieperioden har optjent ret til en række dage med betalt ferie efter ferieloven såvel som feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal afholde dagene med betalt ferie først. Dette gælder uanset om feriedagpengene er optjent forinden optjeningen af betalt ferie efter ferieloven.

Til nr. 2

Efter den gældende § 75 h, stk. 5, sker beregningen af feriedagpengeretten således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

I forbindelse med overgangen fra et princip om forskudt ferie til samtidighedsferie i den nye ferielov, er der vedtaget en overgangsordning, der sikrer at arbejdsgiverene ikke både skal udbetale gammel optjent ferie og ny optjent ferie i samme periode. Hvis denne overgangs ordning ikke var indført, ville arbejdsgiveren skulle udbetale op til 50 feriedage i første år med samtidighedsferie.

Ordningen indebærer, at feriedage optjent efter gældende ferielov i perioden fra den 1. september 2019 til og med 31. august 2020, ikke kan afholdes eller udbetales. Feriebetalingen for de optjente feriedage fra denne periode skal indbetales til lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler.

Indbetalingen til denne fond er reguleret i lov om tilgodehavende feriemidler der blev vedtaget og behandlet samtidigt med behandlingen af den nye ferielov.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem overgangsordningen i den nye ferielovs regler og reglerne om feriedagpenge er der behov for at indføre en overgangsordning i feriedagpengereglerne.

Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 5, at beregning af feriedagpengeretten sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der kan højest optjenes ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.

De betyder, at beregningen af feriedagpengeretten efter § 75 h, stk. 5, 1. og 2. pkt., sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Dette svarer til de gældende regler i § 75 h, stk. 5, hvorefter optjening af ret til feriedagpenge sker på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og dagpenge i henhold til barselsloven.

Muligheden for optjening af ferie med feriedagpenge i periode fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 foreslås i § 75 h stk. 5, 3. pkt., begrænset til 16,6 dage, hvilket svarer til den forholdsmæssige andel af 5 ugers ferie, der optjenes efter overgangsbestemmelsen i § 48 a i lov om ferie i perioden 1. januar 2019 - 31. august 2019. Retten til at optjene feriedagpenge i hele optjeningsåret 2019 er forlænget i forhold til overgangsbestemmelsen i § 48 a lov om ferie, hvorefter perioden er begrænset til perioden 1. januar 2019 -31. august 2019. Det giver mulighed for optjening af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun modtager dagpenge eller barselsdagpenge i slutningen af kalenderåret. Det betyder omvendt, at når medlemmet efter optjeningsreglerne i har optjent 16,6 dage med ret til feriedagpenge, optjenes der ikke yderligere ret feriedagpenge i 2019.

Der optjenes efter 4 pkt. ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. Dette skyldes, at de optjente feriedagpenge for denne periode i givet fald skulle afholdes efter den 1. september 2020, og at der fra dette tidspunkt optjenes og afholdes feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde som efter den nye ferielov.

Det foreslås i § 75 h, stk. 6, at der i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 højest kan afholdes 16,6 dages ferie med feriedagpenge. Særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, har ikke betydning for retten til feriedagpenge, hvis dagene ikke afholdes.

Det betyder, at retten til at afholde ferie i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 begrænses til 16,6 dage og svarende til den antal dage med dage med ret til feriedagpenge, der kan optjenes i optjeningsåret 2019.

For at kunne få udbetalt feriedagpenge skal medlemmet opfylde de øvrige betingelser, herunder at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet skal have afholdt al optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven.

Dette gælder dog ikke optjent ferie, der kan afholdes som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i det omfang disse ikke ønskes afholdt. Det er frivilligt om man ønsker at benytte muligheden for at afholde særlige fondsferiedage. Medlemmet skal ved anmodning om udbetaling af feriedagpenge oplyse a-kassen herom. Der kan udbetales feriedagpenge fra første feriedag uden fradrag for fondsferiedagene, hvis fondsferiedagene ikke afholdes.

Det betyder samtidig, at fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal afholdes inden ferie med feriedagpenge kan afholdes og afholdte fondsferiedage fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Der vil med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9, der bliver stk. 10 blive fastsat tilsvarende regler om fradrag i antal dage med feriedagpenge, hvis medlemmet ønsker at gøre brug af retten til at få fondsferiedagene udbetalt. Det betyder, at fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal holdes inden der kan udbetales ferie med feriedagpenge og fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Der vil samtidig blive fastsat regler om, at antal dage med ret til feriedagpenge rundes af til nærmeste hele antal dage.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil et medlem, som i hele optjeningsåret har modtaget ydelser i form af dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge, optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. Hvis medlemmet ikke har modtaget ydelser svarende til dagpenge i hele optjeningsåret, vil medlemmet modtage et antal feriedagpenge ud fra en forholdsmæssig beregning.

Beregningen af antal dage med ret til feriedagpenge foretages efter gældende bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge, hvorefter A-kassen opgør, hvor stort et beløb et medlem har modtaget i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i optjeningsåret, der følger kalenderåret. Bidrag til ATP regnes ikke med.

Det samlede beløb divideres herefter med den beregnede dagpengesats, der senest er brugt i optjeningsåret. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i optjeningsåret divideres beløbet med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis man senest har været fuldtidsforsikret i optjeningsåret, bruges satsen for fuldtidsforsikrede. Hvis man senest har været deltidsforsikret, bruges satsen for deltidsforsikrede.

A-kassen ganger resultatet af beregningen med en omregningsfaktor, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Omregningsfaktoren tager højde for ATP bidaget.

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at et medlem ikke kan overføre sin ret til feriedagpenge fra ét ferieår til et andet.

Efter den nye ferielov der træder i kraft den 1. september 2020, optjener lønmodtager fortsat feriedage for hver måneds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden. Der optjenes fortsat 25 dages ferie ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden der efter den nye ferielov, der er fra 1. september frem til 31. august det efterfølgende år.

Perioden hvor lønmodtageren kan afholde ferien er udvidet med 4 måneder så ferien kan afholdes fra 1. september frem til udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 5, at beregning af feriedagpengeretten sker således, at et medlem, der i hele ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1. september til og med den 31. august.

Dette svarer til gældende regler i § 75 h, stk. 5, dog således, at ferieåret følger den ferieåret i den nye ferielov, og at retten til feriedagpenge optjenes med 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Dette svarer til 5 ugers ferie om året.

Det foreslås videre i § 75, stk. 6, at optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.

Det svarer til perioden med ret til at holde feriedagpenge følger ferieafholdelsesperioden i den nye ferielov.

Det foreslås, at der med hjemmel i § 75 h, stk. 9, som bliver stk. 10, bliver fastsat nærmere regler om, at opgørelsen af ret til ferie med feriedagpenge sker på baggrund af de månedlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og barselsdagpenge fra medlemmets a-kasse og Udbetaling Danmark. Der vil samtidig blive fastsat regler om, at antal dage med ret til feriedagpenge rundes af til nærmeste hele antal dage.

Det foreslås endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at også optjent ferie efter ferieloven, som er optjent i et nyt ferieår, men inden den aktuelle ferieafholdelse er udløbet skal være afholdt inden der kan udbetales feriedagpenge.

De beskrevne regler finder anvendelse fra og med den 1. september 2020.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunkt for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om betingelserne for ret til feriedagpenge, herunder at medlemmet skal være enten ledig eller lønmodtager, og i tilfælde af ledighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Inden ferien skal medlemmet opholde sig i Danmark.

Under ferien skal medlemmet være dagpengeberettiget, men skal dog ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et ledigt medlem skal være tilmeldt som arbejdsøgende i jobcenteret før ferien begynder, og skal give a-kassen besked om ferien senest på førstedag for at have ret til feriedagpenge.

Feriedagpenge optjenes i kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret er perioden 1. maj til 30. april. Der optjenes kun ret til feriedagpenge under medlemskab af en dansk a-kasse, og der optjenes ret til feriedagpenge af dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge. Ved optjeningsåret udløb opgør a-kassen antallet af dage med ret til feriedagpenge Har et medlem i hele ferieåret modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil medlemmet optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge.

Har medlemmet fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien udbetales feriedagpenge med et tilsvarende beløb. Medlemmer, der ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats får udbetalt feriedagpenge med et beløb der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge.

Har en person ret til betalt ferie efter ferieloven skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge. Personer der samlet set har optjent mere end 25 dages ferie med feriepenge vil dog kunne få udbetalt feriedagpenge, når man har afholdt 25 dages ferie fratrukket antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Der er endvidere fastsat regler om meddelelse, ansøgning og udbetaling af feriedagpenge.

Efter den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020, optjener lønmodtager fortsat feriedage for hver måneds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden. Der optjenes fortsat 25 dages ferie ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden der efter den nye ferielov, der er fra 1. september frem til 31. august det efterfølgende år.

Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, så beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet endvidere fastsætter nærmere regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge. Det foreslås herunder, at der vil blive fastsat nærmere regler om fradrag for optjente feriedage med betalt ferie og feriedagpenge på ferieafholdelsestidspunktet, afrundingen og benyttelsen af registre til opgørelsen af feriedagpenge.

Det foreslås videre, at der fastsættes nærmere regler om afholdelse af ferie og feriedagpenge i perioden mellem de sidste fire måneder af ferieafholdelsesperioden af et år, og de første fire måneder af ferieafholdelsesperioden i det efterfølgende år. Med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, vil der blive fastsat regler om at alt optjent betalt ferie på ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det vil være muligt at afholde feriedagpenge fra første ferieår i den periode, hvor de to ferieafholdelsesperioder overlapper.

Det betyder, at de administrativt fastsatte regler om feriedagpenge tilpasses den nye ferielov med samtidighedsferie.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunkt for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Kommunerne udbetaler ikke længere dagpenge i henhold til lov om orlov og dagpenge ved barsel, og derfor ikke leverer oplysninger om udbetaling af barselsdagpenge. Udbetaling af barselsdagpenge bliver nu varetaget af Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, at "kommunernes" ændres til "Udbetaling Danmarks".

Ændringen er en konsekvens af, at kommunerne ikke længere udbetaler dagpenge i henhold til lov om orlov og dagpenge ved barsel, og derfor ikke leverer oplysninger om udbetaling af barselsdagpenge. Udbetaling af barselsdagpenge bliver nu varetaget af Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til nr. 6

Efter den gældende § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at skal der for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., betaler medlemmet 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.

Dog betaler medlemmet 1/3 af bidraget og staten 2/3 af bidraget, når medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 85 c, stk. 12 og 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. ovenfor.

Efter § 85 c, stk. 17 og 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie , at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bliver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i et nyt § 85 c, stk. 18, at de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge bliver nedsat med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 18, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge sker med en forholdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i barselslovens § 25, stk. 1, optjenes der ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt. Optjening af ferieydelse sker i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, svarende til den gældende ferielovs optjeningsår. Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., udbetales ferieydelse i det efterfølgende ferieår fra den 1. maj til og med den 30. april året efter, når ferien holdes. Det er således en forudsætning for optjening af ferieydelse i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, at et af beskæftigelseskravene i barselslovens kapitel 6 er opfyldt.

Det foreslås i § 25, stk. 1, at når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til og med den 31. august 2019 optjenes der ret til ferie med ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Baggrunden for forslaget er, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 som udgangspunkt ikke kan afholdes, jf. § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, som træder i kraft den 1. januar 2019.

Forslaget er desuden en følge af, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 eller overføres til afholdelse i den nye ferieordning. Forslaget skal derfor sikre en sammenhæng mellem ferielovens regler om optjening og afholdelse af ferie og barselslovens regler om ferieydelse, således at optjening og afholdelse af ferie med ferieydelse følger de samme perioder som ferieloven.

Forslaget betyder, at der efter den 31. august 2019 ikke optjenes ferieydelse efter den gældende § 25 i barselsloven. Optjening af ferieydelse vil herefter være reguleret af de foreslåede §§ 25 a og 25 b eller §§ 25 c og 25 d, efter forslagets nr. 2, afhængig af, om pågældende er i ansættelse eller ej. Forslaget betyder også, at ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Til nr. 2

Efter gældende regler i barselslovens § 25, stk. 1, optjenes der ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt. Optjening af ferieydelse sker i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, svarende til ferielovens optjeningsår. Efter gældende regler i § 25, stk. 1, 2. pkt., udbetales ferieydelse i det efterfølgende ferieår, når ferien holdes. Det er således en forudsætning for optjening af ferieydelse i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, at et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 6 er opfyldt.

Optjening af ferieydelse sker i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, svarende til ferielovens optjeningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i det efterfølgende ferieår, som er perioden fra den 1. maj til og med den 30. april, svarende til ferielovens ferieår.

Der er ikke ret til ferieydelse, i det omfang, der under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, stk. 1, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at retten til ferieydelse ikke gælder i det omfang, der er ret til en anden økonomisk dækning under ferie.

Efter barselslovens § 25, stk. 3, finder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår. Det er således en forudsætning for udbetaling af ferieydelse, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet senest dagen før feriens begyndelse.

Ved beregning af ferieydelsen anvendes barselslovens beregningsregel for lønmodtagere i barselslovens §§ 33 og 35.

I §§ 11-14 i bekendtgørelse nr. 73 af 30. januar 2018 om ret til barselsdagpenge er der fastsat nærmere regler om optjening og udbetaling af ferieydelse.

Bekendtgørelsens § 11 fastlægger nærmere, hvor meget der optjenes i ferieydelsen, hvornår der optjenes ferieydelse, og hvad der sker, hvis lønmodtageren genoptager arbejdet. Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at ferieydelsen optjenes med 0,07 feriedag pr. kalenderdag.

Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives til Udbetaling Danmark.

Lønmodtagere, der i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet på grund af barselsorloven har haft en lavere indtægt end før orloven, er berettiget til ferieydelse, i det omfang den udbetalte feriegodtgørelse pr. dag er lavere, end den fulde ferieydelse pr. dag ville have været. Lønmodtageren har i så fald ret til supplerende ferieydelse. Det følger af bekendtgørelsens § 13.

Af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, fremgår det, at ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i ferieåret. Ligger perioden for optjening af ferieydelse henover et årsskifte, optjenes ferieydelsen til forholdsmæssig udbetaling i hvert af de to ferieår.

Det foreslås i § 25 a, stk. 1, at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Baggrunden for forslaget er, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra den 1. september 2019 til og med 31. august 2020 som udgangspunkt ikke kan afholdes, jf. § 48 i lov om ferie, som træder i kraft den 1. januar 2019, men hensættes med henblik på senere udbetaling til lønmodtageren. En lønmodtager, som har optjent ferieydelse i et ansættelsesforhold, skal i overensstemmelse med EU-retten tilsvarende sikres sine ferierettigheder enten ved muligheden for at holde ferie, hvis betingelserne herfor er opfyldt eller ved at få udbetalt ferieydelsen kontant. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med forslagets § 25 a, stk. 3, hvorefter ferien med ferieydelse efter omstændighederne enten afholdes i den forkortede ferieperiode fra den 1. maj til og med den 31. august 2020, eller udbetales kontant uden at ferien afholdes.

Forslaget betyder, at den berettigede personkreds er lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold på optjeningstidspunktet. Det er i overensstemmelse med EU-retten ikke et krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens beskæftigelseskrav på hverken optjeningstidspunktet eller ferietidspunktet, modsat gældende regler. Det er således ansættelsesforholdet på fraværstidspunktet, der udløser retten til optjeningen efter denne bestemmelse.

En lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse driver selvstændig virksomhed eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge vil alene optjene ferieydelse efter denne bestemmelse for sin arbejdsindsats som lønmodtager. En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter denne bestemmelse indtil ansættelsen ophører.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25 a, stk. 2, at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der optjenes derfor ikke ret til ferieydelse, når lønmodtageren har ret til en feriebetaling fra arbejdsgiveren, efter ferieloven, kollektiv overenskomst eller individuel aftale, der som minimum svarer til barselslovens dagpengesats. Svarer den betalte ferie ikke til barselslovens dagpengesats, optjenes der ret til supplerende ferieydelse. Dette svarer til de gældende regler.

Der optjenes heller ikke ret til ferieydelse, hvis lønmodtageren har ret til feriedagpenge optjent under det i bestemmelsen nævnte fravær, når ferien afholdes. Forslaget skal i den forbindelse ses i sammenhæng med, at der som udgangspunkt ikke optjenes feriedagpenge i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 jf. § 75 h, stk. 5, 3. og 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved forslagets § 1, nr. 2. En lønmodtager, som ellers ville have optjent feriedagpenge, får således med forslaget ret til ferieydelse efter denne bestemmelse. Der vil dog være situationer, hvor lønmodtageren har optjent feriedagpenge i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019, og hvor lønmodtageren derfor ikke optjener ret til ferieydelse for det i stk. 1 nævnte fravær.

Det forslås i § 25 a, stk. 3, at ferie med ferieydelse, optjent efter forslagets stk. 1 i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019, afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Anden optjent ferie med ferieydelse efter forslagets stk. 1 udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning.

Baggrund for forslaget er, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor en lønmodtager, som i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019 som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. En lønmodtager, som har optjent ferieydelse i et ansættelsesforhold, skal tilsvarende sikres sine ferierettigheder således, at lønmodtageren under samme betingelser får mulighed for at afholde ferie med ferieydelse optjent i den omfattede periode.

Opfylder lønmodtageren ikke betingelserne om at have optjent mindre end 8,3 dages ferie, betyder det, at ferieydelsen udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning. Udbetaling af optjent ferieydelse efter forslagets 2. pkt. omfatter for det første ferieydelse, som er optjent i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019 i et ansættelsesforhold, men som ikke kan afholdes efter 1. pkt., fordi lønmodtageren har optjent 8,3 feriedage eller mere efter ferieloven.

For det andet omfatter forslagets 2. pkt. al ferieydelse, som er optjent i et ansættelsesforhold i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i § 25 a, stk. 4, at en lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. den gældende ferielovs § 38, ikke inden den 1.september 2020 kan afholde ferien efter forslagets stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Baggrunden for forslaget er, at en kvindelig arbejdstager i henhold til EU-retten skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov. Forslaget skal sikre, at en lønmodtager, som har en feriehindring, herunder barsel eller sygdom m.v., op til ferieafholdelsesperiodens udløb, får mulighed for at overføre ferien med ferieydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er forhindret i at afholde ferie efter forslagets stk. 3, 1. pkt., inden den 1. september på grund af f. eks. egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption m.v., får ret til at holde ferien i ferieafholdelsesperioden som følger efter den 31. august 2020. Det gælder også selvom lønmodtageren herved vil kunne få ret til at afholde mere end de 25 feriedage i denne ferieafholdelsesperiode.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25 a, stk. 5, at en lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden den 1. september 2020.

Baggrunden for forslaget er, at retten til feriedagpenge ikke kan overføres til et kommende ferieår, og at retten bortfalder, hvis ferien ikke afholdes inden den 1. september 2020.

Forslaget medfører, at lønmodtagere, der har optjent feriedagpenge under fravær nævnt i forslagets stk. 1, sikres retten til ferien, også i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund af særlige forhold er forhindret i at afholde den optjente ferie med feriedagpenge inden den 1. september 2020 og som følge heraf har mistet retten til ferien efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler. Retten til at holde ferien med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode indtræder med andre ord, når retten til feriedagpengene fortabes på grund af lønmodtagerens feriehindring.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25 a, stk. 6, at hvis lønmodtageren fratræder inden ferien efter forslaget til § 25 a, stk. 3-5, er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning. Det indebærer, at der gives adgang til at erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i form af udbetalt ferieydelse, når arbejdsforholdet ophører, inden ferien er afholdt.

Baggrunden for forslaget er, at det i overensstemmelse med EU-retten er muligt at erstatte den minimale årlige betalte ferieperiode med en finansiel godtgørelse, når arbejdsforholdet ophører.

Forslaget medfører således, at en lønmodtager, der fratræder inden ferien er afholdt, kan få ferieydelsen udbetalt af Udbetaling Danmark, når lønmodtageren har anmodet Udbetaling Danmark herom.

Det foreslås i § 25 a, stk. 7, at ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6 i den foreslåede bestemmelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at lønmodtagerens rettigheder efter barselsdirektivet skal sikres i forhold til optjeningstidspunktet. Forslaget indeholder bortset herfra ikke ændringer i forhold til gældende regler om beregning.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet.

I § 25 a, stk. 8, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter § 25 a. På det grundlag kan der fastsættes nærmere regler om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag, hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.v.

Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lignende regler, som dem der allerede gælder i dag.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1, at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Baggrunden for forslaget er, at der skal ske en tilpasning af reglerne i barselsloven, så der fortsat er overensstemmelse mellem principperne for optjening og afholdelse af betalt ferie i en ny ferieordning og retten til ferieydelse. Da den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, foreslås § 25 b indført, der skal gælde for lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020.

Forslaget betyder, at den berettigede personkreds er lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold på optjeningstidspunktet. Det er i overensstemmelse med EU-retten ikke et krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens beskæftigelseskrav på optjeningstidspunktet. Det er således ansættelsesforholdet, der udløser retten til optjeningen efter denne bestemmelse.

En lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse driver selvstændig virksomhed eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge vil alene optjene ferieydelse efter denne bestemmelse for sin arbejdsindsats som lønmodtager, men vil eventuelt kunne supplere optjeningen af ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelser herfor er opfyldt. Det medfører, at en person, der ikke har optjent det maksimale antal dage med ferieydelse efter § 25 b, kan supplere den optjente ferieydelse efter § 25 b med ferieydelse optjent efter § 25 d, hvis betingelserne herfor er opfyldt. En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter denne bestemmelse indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 25 d.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25 b, stk. 2, at retten til ferieydelse ikke skal gælde, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter lovens § 35, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der vil derfor ikke optjenes ret til ferieydelse, når lønmodtageren har ret til en feriebetaling fra arbejdsgiveren, efter ferieloven, kollektiv overenskomst eller individuel aftale, der som minimum svarer til barselslovens dagpengesats. Svarer den betalte ferie ikke til barselslovens dagpengesats, optjenes der ret til supplerende ferieydelse. Der optjenes heller ikke ret til ferieydelse, hvis lønmodtageren har ret til feriedagpenge optjent under det i bestemmelsen nævnte fravær, når ferien holdes. Har lønmodtageren i mellemtiden mistet retten til feriedagpenge optjent i den periode, vil lønmodtageren have ret til ferieydelse efter den foreslåede bestemmelse. Dette svarer til de gældende regler.

Det foreslås, i § 25 b, stk. 3, at ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter forslagets stk. 1, holdes ferieafholdelsesperioden, jf. dog forslagets stk. 4.

Med den nye ferieordning, der træder i kraft den 1. september 2020, optjener og afvikler lønmodtageren sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det betyder for eksempel, at den ferie, der optjenes i februar måned, allerede kan afholdes i marts måned samme år. Lønmodtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderligere 4 måneder, så der er 16 måneder til at afholde ferien i (ferieafholdelsesperioden). Optjening af ferieydelse med udbetaling i ferieafholdelsesperioden sker således i ferieåret fra den 1. september til og med den 31. august året efter. Ferieafholdelsesperioden er perioden fra den 1. september til og med den 31. december året efter.

Adgangen til at optjene ferie med ferieydelse følger den nye ferieordning med samtidighedsferie, hvor perioden for optjening og afholdelse er sideløbende. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt optjent ferieydelse i ferieafholdelsesperioden.

Det foreslås i § 25 b, stk. 4, at en lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, ikke kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter forslagets stk. 1 inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Baggrunden for forslaget er, at en kvindelig arbejdstager i henhold til EU-retten skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov. Forslaget skal sikre, at en lønmodtager, som har en feriehindring, herunder barsel eller sygdom m.v., op til ferieafholdelsesperiodens udløb, får mulighed for at overføre ferien med ferieydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er forhindret i at afholde optjent ferie med ferieydelse på grund af f. eks. egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption m.v., inden udløbet af den fastsatte ferieafholdelsesperiode, fremover får ret til at holde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, også selvom lønmodtageren herved vil kunne få ret til at holde mere end de 25 feriedage i en ferieafholdelsesperiode, som ferieloven foreskriver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25 b, stk. 5, at en lønmodtager, som har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlig forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Baggrunden for forslaget er, at retten til feriedagpenge ikke kan overføres til et kommende ferieår, og at retten bortfalder, hvis ferien ikke afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Forslaget medfører, at lønmodtagere, der har optjent feriedagpenge under fravær nævnt i forslagets stk. 1, sikres retten til ferien, også i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund af særlige forhold er forhindret i at afholde den optjente ferie med feriedagpenge i den fastsatte ferieafholdelsesperiode, og som følge heraf har mistet retten til ferien efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler. Retten til at holde ferien med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode indtræder med andre ord, når retten til feriedagpengene fortabes på grund af lønmodtagerens feriehindring op til ferieafholdelsesperiodens udløb.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25 b, stk. 6, at hvis lønmodtageren fratræder, inden ferien efter forslaget til § 25 b, stk. 3-5, er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning. Det indebærer, at der gives adgang til at erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i form af udbetalt ferieydelse, når arbejdsforholdet ophører, inden ferien er afholdt.

Baggrunden for forslaget er, at det i overensstemmelse med EU-retten er muligt at erstatte den minimale årlige betalte ferieperiode med en finansiel godtgørelse, når arbejdsforholdet ophører.

Forslaget medfører således, at en lønmodtager, der fratræder inden ferien er afholdt, kan få ferieydelsen udbetalt af Udbetaling Danmark, når lønmodtageren har anmodet Udbetaling Danmark herom.

Det foreslås i § 25 b, stk. 7, at ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6 i den foreslåede bestemmelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at lønmodtagerens rettigheder efter barselsdirektivet skal sikres i forhold til optjeningstidspunktet. Forslaget indeholder bortset herfra ikke ændringer i forhold til gældende regler om beregning.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet.

I § 25 b, stk. 8, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter § 25 b. På det grundlag kan der fastsættes nærmere regler om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag, hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.v.

Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lignende regler som dem, der allerede gælder i dag.

Det foreslås i § 25 c, stk. 1, 1. pkt., at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 alene optjener ret til ferieydelse i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019.

Baggrunden for forslaget er at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og barselslovens regler om ferieydelse - også i overgangsperioden.

Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed vil en lønmodtager efter den gældende ferielov have optjent betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne have op til i alt ti ugers betalt ferie til samtidig afholdelse i det første år med samtidighedsferie.

Som en konsekvens heraf bliver ferie optjent i det sidste år efter de gældende regler i ferieloven hensat indtil det tidspunkt, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få udbetalt sin ikke-afholdte ferie, dvs. når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe af disse - afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgodehavende feriemidler - vil kunne opleve, at de først vil kunne afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problemstilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte fondsferiedage.

Forslaget betyder, at personer, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2020 ikke optjener ret til at holde ferie med ferieydelse.

Det foreslås i 2. pkt., at retten til optjening af ferieydelse i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019 efter 1. pkt. er betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet, og at der i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 er optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven.

Forslaget skal ses i lyset af overgangen til samtidighedsferie, som beskrevet ovenfor, hvorefter lønmodtagere, som i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019 som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Dette sikrer, at nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil få samme mulighed for at holde ferie i overgangsperioden, som efter gældende regler. En person, som har optjent ferieydelse i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019, skal tilsvarende sikres denne mulighed.

Forslaget betyder, at personer, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2020 ikke optjener ret til at holde ferie med ferieydelse. En person, som har optjent 8,3 dage eller mere, vil uanset fraværets placering, heller ikke optjene ferie med ferieydelse.

Forslaget betyder også, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under den i forslaget nævnte fraværsperiode, fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i barselsloven for at optjene ret til ferieydelse efter den foreslåede bestemmelse. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede § 25 a, hvorefter en lønmodtager i et ansættelsesforhold, optjener ret til ferieydelse, uanset at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. Driver lønmodtageren ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse selvstændig virksomhed eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge, vil lønmodtageren evt. kunne optjene ferieydelse for denne virksomhed efter den foreslåede bestemmelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter § 25 a indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 c, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i 3. pkt., at ferie med ferieydelse, som er optjent efter 1. pkt. afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Forslaget er en konsekvens af ferielovens overgangsordning, hvorefter fondsferiedagene skal afholdes i det forkortede ferieår fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i § 25 c, stk. 2, 1. pkt., at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter forslagets § 25 a, stk. 1.

Forslaget skal ses i lyset af, at retten til ferieydelse efter gældende regler heller ikke gælder, i det omfang der i fraværsperioden på 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da retten til feriedagpenge går forud for retten til ferieydelse.

Udbetaling af feriedagpenge kræver, at medlemmet på ferietidspunktet opfylder betingelserne for at få dem udbetalt, herunder have ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Et medlem, som således har fortabt retten til at få udbetalt feriedagpenge optjent i den i forslagets § 25 c nævnte fraværsperiode, kan derfor have ret til ferieydelse.

En person, som har optjent ferieydelse optjent efter forslagets § 25 c, men som også har optjent efter forslagets § 25 a, vil desuden kun kunne få udbetalt ferieydelse efter § 25 c i forhold til den optjente ferieydelse efter forslaget § 25 a og kun for perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i 2. pkt., at der i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere end sammenlagt 16,6 feriedage med feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til den 31. august 2020 og ferieydelse efter stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den samtidig foreslåede affattelse af § 75 h stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. forslagets § 1, nr. 2, hvorefter der kan optjenes op til 16,6 feriedage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december 2019 med en betinget ret til afholdelse i perioden fra den 1. maj til den 31. august 2020.

Forslaget betyder, at når en person har optjent sammenlagt 16,6 feriedage med feriedagpenge og ferieydelse optjent i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019 optjenes der ikke mere i ferieydelse. Dette svarer til det, en lønmodtager med fuld beskæftigelse vil kunne optjene i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019.

Hvis personen på ferietidspunktet ikke har ret til at få udbetalt de optjente feriedagpenge f.eks. på grund af manglende dagpengeret, har vedkommende ret til at få udbetalt ferieydelsen, som ellers ville være optjent, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

I § 25 c, stk. 3, foreslås det, at udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i det forkortede ferieår fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Forslaget skal ses på baggrund af de foreslåede §§ 25 a og 25 b, hvorefter der som følge af EU-retten ikke kan stilles betingelser for optjening af ferie under de første 14 ugers barselsorlov. For andre end lønmodtagere kan der derimod fortsat stilles betingelser, som efter gældende regler.

Beskæftigelseskravet gælder allerede i dag for alle - også lønmodtagere, men vil med forslaget kun gælde personer, som ikke er i et ansættelsesforhold under fraværet. Forslaget vil i øvrigt ikke indebære ændringer i indholdet af beskæftigelseskravet.

Barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere fremgår af barselslovens § 27, stk. 1. Beskæftigelseskravet opfyldes som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse som lønmodtager af et vist omfang og varighed. Beskæftigelseskravet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel beskæftigelse - herunder bl.a. ved, at den pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i § 25 c, stk. 4, at ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.

Forslaget indeholder ikke ændringer i forhold til gældende regler om beregning.

Forslaget indebærer således, at ferieydelsen fortsat beregnes på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter §§ 33 og 35 men i modsætning til forslagets §§ 25 a og 25 b ud fra forholdene på ferietidspunktet. Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet.

Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet.

Endelig foreslås det i § 25 c, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter § 25 c. Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lignende regler som allerede gælder i dag.

På det grundlag kan der således fastsættes nærmere regler om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag, hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.fl.

I § 25 d, stk. 1, foreslås det, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold, under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Forslaget er en konsekvens af, at den nye ferielov fuldt ud træder i kraft den 1. september 2020, hvor der indføres samtidighedsferie. Forslaget skal i øvrigt ses på baggrund af de foreslåede §§ 25 a og b, hvorefter der som følge af EU-retten ikke kan stilles betingelser for optjening af ferie under de første 14 ugers barselsorlov. For andre end lønmodtagere kan der derimod fortsat stilles betingelser, som efter gældende regler.

Forslaget betyder således, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær nævnt i stk. 1, fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i barselsloven for at optjene ret til ferieydelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 25 b, hvorefter en lønmodtager optjener ret til ferieydelse efter denne bestemmelse. Driver lønmodtageren selvstændig virksomhed ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse eller får lønmodtageren udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge, vil lønmodtageren evt. kunne optjene ferieydelse for denne virksomhed efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter § 25 b, indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i § 25 d, stk. 2, at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter forslagets § 25 b.

Forslaget skal ses i lyset af, at retten til ferieydelse efter gældende regler heller ikke gælder, i det omfang der i fraværsperioden på 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. da retten til feriedagpenge går forud for retten til ferieydelse. Dette ændrer forslaget ikke ved.

Ret til ferieydelse gælder derfor fortsat ikke, i det omfang der i fraværsperioden på 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. da retten til feriedagpenge går forud for retten til ferieydelse.

Udbetaling af feriedagpenge kræver, at medlemmet på ferietidspunktet opfylder betingelserne for at få dem udbetalt, herunder har ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Et medlem, som således har fortabt retten til at få udbetalt feriedagpenge optjent i den i forslagets § 25 d nævnte fraværsperiode, kan derfor have ret til ferieydelse.

En person, som har optjent ferieydelse efter forslagets § 25 b, men som også har optjent efter forslagets § 25 d, vil desuden kun kunne få udbetalt ferieydelse efter § 25 d i forhold til den optjente ferieydelse efter forslagets § 25 b.

Det foreslås i § 25 d, stk. 3, at ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter forslagets stk. 1, afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode.

Baggrunden for forslaget er at sikre sammenhængen mellem den nye ferieordning og barselslovens regler om afholdelse af ferie med ferieydelse.

Forslaget indebærer, at adgangen til at optjene ferie med ferieydelse for andre end lønmodtagere i et ansættelsesforhold følger den nye ferieordning med samtidighedsferie, hvor perioden for optjening og afholdelse er sideløbende. I modsætning til forslaget til §§ 25 a og 25 b vil det ikke være muligt at holde ferien i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode uanset årsag.

I § 25 d, stk. 4, foreslås det, at udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieafholdelsesperioden.

Forslaget skal ses på baggrund af de foreslåede §§ 25 a og b, hvorefter der som følge af EU-retten ikke kan stilles betingelser for optjening af ferie under de første 14 ugers barselsorlov. For andre end lønmodtagere kan der derimod fortsat stilles betingelser, som efter gældende regler.

Beskæftigelseskravet gælder allerede i dag for alle - også lønmodtagere, men vil med forslaget kun gælde personer, som ikke er i et ansættelsesforhold under fraværet. Forslaget vil i øvrigt ikke indebære ændringer i indholdet af beskæftigelseskravet.

Barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere fremgår af barselslovens § 27, stk. 1. Beskæftigelseskravet opfyldes som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse, som lønmodtager af et vist omfang og varighed. Beskæftigelseskravet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel beskæftigelse - herunder bl.a. ved, at den pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i § 25 d, stk. 5, at ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien. Forslaget indeholder ikke ændringer i forhold til gældende regler om beregning.

Forslaget indebærer således, at ferieydelsen fortsat beregnes på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter §§ 33 og 35 men i modsætning til forslagets §§ 25 a og 25 b ud fra forholdene på ferietidspunktet.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet.

Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet.

Endelig foreslås det i § 25 d, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter § 25 d.

Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lignende regler, som allerede gælder i dag.

På det grundlag kan der fortsat fastsættes nærmere regler om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag, hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.fl.

Til nr. 3

Efter den gældende § 44, stk. 1, i barselsloven skal Udbetaling Danmark indbetale et ATP-bidrag, for lønmodtagere, der er fyldt 16 år, når Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge. ATP-bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Det fremgår af § 44, stk. 3, at lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark.

Efter den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 44 i barselsloven skal indbetales af Udbetaling Danmark for en modtager af barselsdagpenge, dækkes af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et finansieringsbidrag.

Efter § 45, stk. 8 og 9, i barselsloven fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bliver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i en nyt § 45, stk. 9, at de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af barselsdagpenge bliver nedsat med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af barselsdagpenge. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge sker med en forholdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende § 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge indbetales der for modtagere af sygedagpenge et ATP-bidrag, der er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når der udbetales sygedagpenge fra kommunen. Det fremgår af § 65, stk. 3, at personen betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.

Efter den gældende § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 65 skal indbetales af kommunen for en modtager af sygedagpenge, dækkes af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et finansieringsbidrag.

Efter § 66, stk. 8 og 9, i lov om sygedagpenge fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bliver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i et nyt § 66, stk. 9, at de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af sygedagpenge bliver nedsat med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af sygedagpenge. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge sker med en forholdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, afhænger antallet af dage med ledighedsydelse under ferie af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til fleksjob.

I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har den pågældende ret til ledighedsydelse under ferie i

- 15 dage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli,

- 10 dage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. august til og med den 31. december, eller

- 5 dage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 dage med ledighedsydelse under ferie, svarende til sammenlagt 5 uger, med ledighedsydelse.

Ferie afholdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder.

Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Dette følger af § 74 e, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at § 74 e, stk. 3, affattes, så det kommer til at fremgå, at en person, der i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, vil optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde vil der ske en forholdsmæssig beregning. Ferieåret er det år, der går fra den 1. september til og med den 31. august. Bestemmelsen vil således være i overensstemmelse med lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, således at en ledighedsydelsesmodtager vil få ret til 5 ugers ferie om året.

Det følger af den gældende ferielov, at en lønmodtager optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Dette svarer til 5 ugers ferie om året. Reglerne om ledighedsydelse under ferie følger i udgangspunktet reglerne i ferieloven, hvor der optjenes ret til 25 dages ferie. En ledighedsydelsesmodtager kan også optjene ret til 25 dage med ledighedsydelse under ferie. Efter gældende regler om ledighedsydelse under ferie skal ferien holdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april.

Det foreslås, at en person, som modtager ledighedsydelse, og som i hele optjeningsåret har modtaget ydelsen, vil kunne optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse i ferieåret, som vil løbe i perioden fra den 1. september til og med den 31. august det følgende år. I øvrige tilfælde vil der skulle ske en forholdsmæssig beregning.

En person, der modtager ledighedsydelse, vil efter forslaget kunne optjene ret til ferie med ledighedsydelse med 2,08 dage pr. måned med ledighedsydelse. I de tilfælde, hvor en person ikke har modtaget ledighedsydelse i hele optjeningsperioden, vil der blive foretaget en forholdsmæssig beregning. Det vil betyde, at en person der har modtaget ledighedsydelse i f.eks. 6 måneder, vil have ret til ca. 12 feriedage med ledighedsydelse i ferieafholdelsesperioden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.

Til nr. 2

Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e, stk. 1. Retten til ydelse er dog betinget af, at personen på visitationstidspunktet opfylder betingelserne § 74 a, stk. 1, om ret til ledighedsydelse.

Antallet af feriedage afhænger af, hvornår personen har modtaget ledighedsydelse (normalt visitationsdagen) eller er startet i fleksjob. I de tilfælde, hvor ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse af antallet af feriedage.

Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges inden, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie, jf. lovens § 74 e, stk. 5.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledighedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hidtil har modtaget efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Ferie holdes efter de gældende regler med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Dette fremgår af den gældende ferielovs § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året. Dette ændres der ikke på i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie.

Med den nye ferielov indføres samtidighedsferie, hvor retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret.

Med forslaget til ændringen af § 74 e, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, foretages en sproglig tilretning af reglen således at ferie med ledighedsydelse vil kunne afholdes i ferieafholdelsesperioden, som vil omfatte ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse er optjent, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Såfremt ferie med ledighedsydelse ikke er blevet afholdt i ferieafholdelsesperioden, vil den resterende optjente ret til ledighedsydelse under ferie bortfalde. Dette svarer til de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 5, vil en person, der er ansat i et fleksjob eller som er ledig med ledighedsydelse, og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele af ferien, kunne modtage ledighedsydelse under ferien for de dage, hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien. Der sker således fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse med ferie eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Med forslaget til ændringen i lovens § 74 e, stk. 5, bibeholdes dette princip, således, at der samlet højst vil kunne afholdes 5 ugers ferie med løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse.

Som følge af de foreslåede ændringer af barselsloven, jf. dette lovforslags § 2, indsættes det i bestemmelsen at ferieydelsen indgår i opgørelsen af at det samlet højst kan afholdes 5 ugers ferie med ferie med løn, ferieydelse og feriegodtgørelse eller ferie med ledighedsydelse.

Det medfører, at såfremt den ansatte i fleksjobbet har optjent ret til 3 ugers ferie med feriegodtgørelse eller ferieydelse, kan personen afholde 2 uger med ledighedsydelse under ferie, således at der i alt afholdes 5 ugers ferie.

Dette svarer til gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.

Til nr. 4

Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 9 i § 74 e at der fastsættes en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Bemyndigelsen vil være nødvendig for at kunne opretholde en fleksibelt administration med mulighed for fremadrettet at kunne fastsætte de nødvendige præciseringer, der kan være en følge af det samlede lovforslag.

Det forventes, at det kan blive nødvendigt at fastsætte nærmere regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, at ferie optjent i en ny optjeningsperiode, skal afholdes før ferie optjent i den forudgående optjeningsperiode. Det påtænkes at udnytte bemyndigelsen således, at der fastsættes nærmere regler om afholdelse af ferie og ferie med ledighedsydelse i overgangsperioden mellem de sidste fire måneder af ferieafholdelsesperioden af et år, og de første fire måneder af ferieafholdelsesperioden i det efterfølgende år.

Der vil således blive fastsat regler om, at alt optjent betalt ferie ved ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det vil være muligt at afholde ferie med ledighedsydelse fra første ferieår i den overgangsperioden, hvor de to ferieafholdelsesperioder overlapper.

Som eksempel vil en person i september og oktober måned optjene ret til 4,16 dage med ferie med ledighedsydelse i den nye optjeningsperiode. Hvis personen på ledighedsydelse samtidig har 5 dages ferie tilbage, som kan holdes i ferieafholdelsesperioden, som går frem til og med december måned, kan borgeren således afholde de 4,16 dage med optjent ferie med ledighedsydelse fra september og oktober måned samt 5 dages ferie fra det tidligere optjeningsår i november måned.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.

Til nr. 5

Efter den gældende § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik indbetales der for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når der udbetales ressourceforløbsydelse fra kommunen. Det fremgår af § 80, stk. 2, at personen betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.

Efter den gældende § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 79 skal indbetales af kommunen for en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, dækkes af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et finansieringsbidrag.

Efter § 80 a, stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra de private arbejdsgivere. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bliver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i et nyt § 80 a, stk. 9, at de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb sker med en forholdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler er personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse berettiget til fleksløntilskud under ferien. Fleksløntilskuddet beregnes på samme efter reglerne om lønindtægter. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Med forslaget til ændringen i § 70 f, stk. 4, indsættes, at en person, som modtager ferieydelse under ferie, ligeledes er berettiget til fleksløntilskud under ferie.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.

Til § 6

Til nr. 1

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension indtægtsreguleres folkepensionens grundbeløb på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt arbejde, når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Efter gældende regler i pensionsloven betragtes feriepenge som indtægt ved personligt arbejde, fordi indkomsten beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på udbetalingstidsafsnitet. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.

Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, når midlerne beskattes efter overgangen til pension.

Det foreslås, at der i § 27 indsættes et nyt stk. 6, hvor det fremgår, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grundbeløb efter stk. 1, bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.

Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1. Folkepensionens grundbeløb vil således efter forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgodehavende feriemidler indgår i indtægtsgrundlaget.

Til nr. 2

Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension indtægtsreguleres folkepensionens pensionstillæg m.v. på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1.

Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.

Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens pensionstillæg m.v., når midlerne beskattes efter overgangen til pension.

Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes et nyt nr. 9, hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1.

Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.

Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk.1. Folkepensionens pensionstillæg m.v. vil således efter forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgodehavende feriemidler indgår i indtægtsgrundlaget. Tilgodehavende feriemidler, udbetalt til en eventuel ægtefælle eller samlever, vil dermed heller ikke få betydning for pensionens størrelse.

Til nr. 3

Efter gældende regler i lov om social pension indtægtsreguleres førtidspension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 32 a, stk. 1. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst, og aktieindkomst, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.

Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, når midlerne beskattes efter overgangen til pension.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 1, indsættes et nyt nr. 8, hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension.

Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.

Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1. Førtidspension vil således efter forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgodehavende feriemidler indgår i indtægtsgrundlaget. Tilgodehavende feriemidler, udbetalt til en eventuel ægtefælle eller samlever, vil dermed heller ikke få betydning for pensionens størrelse.

Til nr. 4

Den gældende regel i § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, henviser til lovens § 27, stk. 7.

Den foreslåede ændring i § 49, stk. 1, nr. 2, om at henvisningen til § 27, stk. 7 ændres til en henvisning til § 27, stk. 8, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 6 i § 27, hvorefter stk. 6-8 bliver stk. 7-9.

Til § 7

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indtægtsreguleres førtidspensionens grundbeløb på grundlag af pensionistens samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 25, stk. 1, nr. 1.

Førtidspensionens pensionstillæg m.v. indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 26, stk. 1. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. I indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionens pensionstillæg m.v. indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 25, stk. 1, nr. 1.

Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler vil således efter gældende regler indgå i indtægtsgrundlagene for beregning af førtidspension, når midlerne beskattes efter overgangen til pension.

Det foreslås, at der i § 25, stk. 1, indsættes et nyt nr. 8, hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlagene for beregning af førtidspension. Der henvises til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå ved opgørelse af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, nr. 1. Både førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. vil således efter forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgodehavende feriemidler indgår i indtægtsgrundlagene. Tilgodehavende feriemidler, udbetalt til en eventuel ægtefælle eller samlever, vil dermed heller ikke få betydning for pensionens størrelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.2.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter § 2 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), kan alle arbejdsgivere modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. Efter barselsudligningslovens § 3, stk. 1, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft.

Med ændringen af barselslovens beregningsregler pr. 1. juli 2018 beregnes barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den time-fortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. barselslovens § 33, stk. 1.

Som en konsekvens af ændringen af barselslovens § 33, stk. 1, blev § 3, stk. 1, barselsudlignings-loven ændret således, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem barsels-dagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af.

Ændringen, der ligeledes træder i kraft den 1. juli 2018, er en konsekvens af, at der ikke herefter løbende beregnes barselsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at barselsdagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse.

Ændringen af § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven har dog en utilsigtet konsekvens for arbejdsgivere, der til fuldtidsansatte lønmodtagere ikke udbetaler fuld løn under barsels-, fædre-, eller forældreorlov. Dette vil f.eks. gælde arbejdsgivere med lønmodtagere, der er omfattet af funktionærlovens regler om ret til halv løn under barselsorlov.

Den ændrede formulering af § 3, stk. 1, vil for disse arbejdsgivere betyde, at beregningsgrundlaget for refusionen fra barselsudligningsordningen vil være den fuldtidsløn, der udbetales i 3 måneder op til fraværets begyndelse, og ikke den reelle lønudgift under fraværet, som er halv løn.

Da det aldrig har været intentionen med konsekvensændringen af § 3, stk. 1, i barselsudlignings-loven, at arbejdsgiveres refusion skulle kunne beregnes på et grundlag, der er højere end de faktisk udbetalte løn under barselsorlov, foreslås det, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, som fastslår, at såfremt der ikke udbetales fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

Kroneloftet indebærer, at refusionen fra barselsudligningsordningen til en arbejdsgiver maksimalt kan udgøre et beløb pr. timer, som er fastsat ved et kroneloft. Kroneloftet reguleres årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren.

Med den foreslåede ændring sikres det, at arbejdsgivere, der ikke udbetaler fuld løn under barsels-, fædre-, eller forældreorlov, også efter de nye beregningsregler i barselsloven, ikke modtager mere i refusion for et højere beløb end den løn, der faktisk er udbetalt under fraværet. På denne måde sikres det, at den retstilstand, som følger af de gældende refusionsregler i barselsudligningsloven, fastholdes efter de nye beregningsregler for barselsdagpenge træder i kraft den 1. juli 2018.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Dette gælder for forslagets § 8 om justering af barselsudligningsloven. Der er i forslagets § 9, stk. 2-4, fastsat andre ikrafttrædelsesbestemmelser.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 2, og 5, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019. Dette vedrører overgangsreglerne for feriedagpenge og ferieydelse efter barselsloven. Bestemmelsen vedrører også tilpasning af reglerne om ferieydelse efter barselsloven i forhold til indførelse af samtidighedsferie. Bestemmelsen omfatter også ændringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at personer, der under ferie modtager ferieydelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Bestemmelsen vedrører også tilgodehavende feriemidlers betydning for beregning af folkepension og førtidspension.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3, og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020. Bestemmelsen vedrører bestemmelserne om nedsættelse af arbejdsgivernes bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP af arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 3 og 4, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020.

Bestemmelsen vedrører tilpasning af reglerne om feriedagpenge og reglerne om ledighedsydelse under ferie i forhold til indførelse af samtidighedsferie.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og barselsudligningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Til § 10

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 1, at regler fastsat i medfør af § 75 h, stk. 9, eller § 85 c, stk. 23 og 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 75 h, stk. 10, eller § 85 c, stk. 24 og 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 45, stk. 14 og 15, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45, stk. 15 og 16, i barselsloven.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 3, at regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i lov om aktiv socialpolitik.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 27, stk. 8, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 27, stk. 9, i lov om social pension.

Til § 11

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren første gang fastsætter nedsættelsen af de private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, af barselsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, af sygedagpenge, jf. lovforslagets § 3 og af ressourceforløbsydelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, for finansieringsbidragsåret 2020.

I praksis indebærer det, at der i slutningen af 2019 foretages en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for 2020. Finansieringsbehovet reguleres for over- eller underskud fra 2018.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4. Nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansiering af ATP-bidraget for hver enkelt ydelse sker i forhold til ydelsens forholdsmæssige andel af det samlede finansieringsbehov.

Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil for 2020 blive fastsat i bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2020 fra private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af forskellige arbejdsmarkedsydelser og bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2020 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og barselsdagpenge.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov