Fremsat den 14. marts 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love

(Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 19, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 fastsættes på de årlige finanslove.«

2. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Universitetet kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, når selskabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.

Stk. 2. Universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter stk. 1 må på intet tidspunkt overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til drift og administration i forbindelse med deltagelse i de EU-forsknings- og innovationssamarbejder, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2.«

3. I § 29 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitetet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«

§ 2

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »er«: »statsfinansierede«.

2. § 24 affattes således:

»§ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen.

Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«

3. I § 30 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«

4. I § 33 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«

§ 3

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »selvstændige« til: »statsfinansierede selvejende«.

2. § 24 affattes således:

Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet.

Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«

3. I § 29 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«

4. I § 32 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«

§ 4

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »en«: »statsfinansieret«.

2. § 22 affattes således:

»§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af højskolen.

Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«

3. I § 27 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«

§ 5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 9 e indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«

3. I § 20 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.«

§ 6

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.«

2. § 32, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af denne lov.

Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. §§ 35 og 36 ophæves.

§ 7

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2-4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

2. I § 8 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal opkræve deltagerbetaling for.«

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Danmark har brug for fagligt stærke uddannelser, der fremmer ånd, viden og kritisk sans, og giver den enkelte det bedst mulige fundament for et virksomt liv.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev derfor ved aftale af 24. november 2017 enige om at gennemføre en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser.

Reformen indebærer, at der indføres et nyt bevillingssystem. Det er et grundlæggende mål med det nye bevillingssystem at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter studierne. Det nye bevillingssystem skal derfor ikke alene tilskynde til kvantitet, men også kvalitet.

Det er ligeledes et mål med det nye bevillingssystem at skabe ensartede og klare rammer for tilskuddene til de videregående uddannelser. Det nye bevillingssystem indebærer derfor, at tilskuddene og tilskuddenes størrelse til ordinære heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige finanslove.

Med henblik på at implementere det nye bevillingssystem for de taxameterstyrede videregående uddannelser på finansloven for finansåret 2019, foreslås det derfor med dette lovforslag at ændre en række tilskudsbestemmelser i institutions- og uddannelseslovene på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Lovforslaget indeholder desuden følgende forslag til øvrige ændringer i institutions- og uddannelseslovene på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at danske universiteter kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, når selskabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder. Dette sker med henblik på at give universiteterne bedre mulighed for at drage nytte af de muligheder, der er for et styrket samarbejde om forskning og innovation, f.eks. gennem deltagelse i de såkaldte Knowledge and Innovation Communities (KIC'er).

Det foreslås endvidere, at reglerne om, hvilke udenlandske studerende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen der skal betale deltagerbetaling, fremover vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Dette svarer til den gældende ordning på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.

Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for personale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår, regler om forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge samt efter forhandling med undervisningsministeren at kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tilskud til videregående uddannelser

2.1.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til de videregående uddannelsesinstitutioner. Det følger af de gældende bestemmelser i institutions- og uddannelseslovgivningen for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, Medie- og Journalisthøjskolen og maritime uddannelsesinstitutioner, at ministeren bl.a. yder tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af videregående uddannelse, dvs. universitetsuddannelser samt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Grundlaget for fastsættelsen af tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af videregående uddannelse er beskrevet i institutions- og uddannelseslovgivningen. Fastsættelsen af tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser sker primært efter et taxametertilskudsprincip, hvor tilskuddets størrelse fastsættes ud fra antallet af studenterårsværk og de konkrete enhedstakster, der fastsættes på de årlige finanslove.

Grundlaget for fastsættelsen af tilskud til universiteternes, professionshøjskolernes, erhvervsakademiernes, Medie- og Journalisthøjskolens og de maritime uddannelsesinstitutioners udbud af videregående uddannelse er herudover nærmere beskrevet i anmærkningsteksten til de enkelte bevillinger på de årlige finanslove. Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således reguleret dels i institutions- og uddannelseslovgivningen og dels i de årlige finanslove.

På universitetsområdet følger det af universitetslovens § 19, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til universiteternes undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universiteterne.

Tilskud til universiteternes udbud af bl.a. godkendte bachelor- og kandidatuddannelser i Danmark ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt. Tilskud for afsluttede forløb - færdiggørelsesbonus - udløses, når de studerende består en bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse inden for normeret tid plus henholdsvis 12 måneder og 3 måneder, jf. finanslovens § 19.22. Færdiggørelsesbonus består af en samlet pulje, der fastsættes på finansloven og fordeles mellem universiteterne på baggrund af antal studerende, der består inden for tidsgrænsen.

Tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser reguleres af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt finansloven. Uddannelserne udbydes primært af professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen, men også i et mindre omfang af universiteter, jf. universitetslovens § 7, og de maritime uddannelsesinstitutioner.

For så vidt angår professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen yder uddannelses- og forskningsministeren institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af institutionerne, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Uddannelses- og forskningsministeren skal endvidere yde tilskud til institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene til institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer fastlægges ud fra antallet af studenter­årsværk, årselever, dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Der henvises til § 24, stk. 1-3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24, stk. 1-3, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og § 22, stk. 1-3, i lov om medie- og journalisthøjskolen.

Efter § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser yder uddannelses- og forskningsministeren endvidere tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud) for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove. Efter lovens § 36 yder ministeren desuden et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter loven. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Endelig kan ministeren efter lovens § 37 fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen. Efter samme bestemmelse kan ministeren yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, til forsøgs- og udviklingsarbejde samt til etablering af undervisningsmiljøer og til faglig udvikling.

Uddannelses- og forskningsministeren yder inden for en årlig ramme tilskud til de maritime uddannelsesinstitutioner. Tilskuddet ydes til drift, bygninger, ledelse og administration af maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Der henvises til § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

I universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der endvidere fastsat regler om administrationen af tilskuddene. Det drejer sig f.eks. om vilkårsregler, regnskabsregler og regler om tilbagebetaling af tilskud. De nærmere regler om administrationen af tilskuddene fremgår ligeledes af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de ovenfor nævnte love.

I § 24, stk. 4-6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24, stk. 4-6, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 22, stk. 4-6, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 35 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 4, stk. 2-5, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. er der fastsat en række enslydende bestemmelser om, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen. I disse bestemmelser henvises der til bestemmelser i udlændingeloven. Det følger endvidere af bestemmelserne, at institutionernes udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der indgår i beregningen af tilskud til institutionerne, skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

På universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde er der efter bemyndigelse fastsat tilsvarende regler på bekendtgørelsesniveau om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner, jf. universitetslovens § 19, stk. 7, og § 7, stk. 7, i lov om maritime uddannelser.

Det bemærkes, at administrationen af bevillingssystemet for de videregående uddannelsesinstitutioner indebærer behov for behandling af forskellige personoplysninger i forhold til de studerende på uddannelsesinstitutionerne. I dag findes forskellige hjemler til at indhente oplysninger fra institutionerne. Det følger f.eks. af universitetslovens § 19, stk. 8, at ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer. Det følger af § 45, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om bl.a. uddannelserne, de studerende og medarbejderne til brug for bl.a. fastlæggelse af tilskud. Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, i § 39, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen og i § 7, stk. 6, i lov om maritime uddannelser.

Udover de oven for nævnte hjemler til at indhente oplysninger giver persondataloven hjemmel til behandling af personoplysninger. Det følger bl.a. af lovens § 6, stk. 1, nr. 6, at behandling, herunder videregivelse, må finde sted, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Bestemmelsen giver således mulighed for - under iagttagelse af persondatalovens regler i øvrigt - at foretage behandlinger, herunder videregivelse, af personoplysninger, når behandlingerne er nødvendige bl.a. med henblik på varetagelsen af opgaven med at udbetale tilskud, som myndighederne er pålagt med de love, der regulerer institutionerne, og finansloven.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med denne del af lovforslaget er at gøre det muligt at implementere aftalen af 24. november 2017 om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Det nye bevillingssystem indebærer, at sammensætningen af tilskud og tilskuddenes størrelse til ordinære videregående heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige finanslove. Med henblik på at implementere det nye bevillingssystem foreslås det derfor at ændre henholdsvis nyaffatte en række af de bestemmelser i institutions- og uddannelseslovene, der vedrører fastsættelse af tilskud til de taxameterstyrede videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

De bestemmelser, der foreslås ændret eller nyaffattet, er universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser og § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Med den foreslåede ændring af universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., vil det fremgå, at tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 fastsættes på de årlige finanslove. Dermed ophæves den del af bestemmelsen, der fastsætter, at tilskud fastsættes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser vil det fremgå, at uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner, og at tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Med forslaget, der nyaffatter § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen, vil det fremgå, at uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af institutionerne, og at tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Med forslaget vil det dermed ikke fremover fremgå af ovennævnte institutionslove, hvilke specifikke opgaver der kan gives tilskud til, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til institutionernes opgavevaretagelse vil med de foreslåede bestemmelser fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

Med de foreslåede bestemmelser i § 32, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vil det fremgå, at uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af loven, og at tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Med forslaget vil det ikke fremover fremgå af bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud), og at tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove.

Med de ovenfor beskrevne forslag til ændringer af universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser og § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vil tilskuddene, som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

Med forslaget ophæves endvidere § 36 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren yder et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter en takst, der fastsættes på de årlige finanslove, og uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud. Et eventuelt særligt tilskud i forbindelse med færdiggørelse af uddannelse vil med lovforslaget - som de øvrige tilskud til institutionerne - fremover skulle fastsættes på finansloven.

De øvrige regler om tilskud - herunder om administrationen af tilskudssystemet, f.eks. vilkårsregler, regler om opgørelse af studenterårsværk, regnskabsregler og regler om tilbagebetaling af tilskud - vil som i dag fortsat fremgå af institutions- og uddannelseslovgivningen med tilhørende bekendtgørelser. Der kan f.eks. henvises til bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Med henblik på en harmonisering med reglerne på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde vil der med lovforslaget blive indsat bestemmelser i § 30, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 29, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 27, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen og § 8, stk. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for.

Ved at fastsætte reglerne om hvilke udenlandske studerende institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for på bekendtgørelsesniveau, vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres administrativt.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen, og som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse.

På universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde skal betaling for udenlandske studerende ske i form af deltagerbetaling. Med henblik på yderligere at harmonisere reglerne foreslås det, at betaling for udenlandske studerende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen ligeledes skal ske i form af deltagerbetaling. Dermed vil de gældende bestemmelser om, at institutio­nernes udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, ikke blive videreført.

Ministeren kan med de foreslåede bemyndigelser endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er institutionerne, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at institutionerne vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.

For så vidt angår udlandsstipendieordningen, der følger af SU-lovens afsnit I a, er det ikke hensigten, at denne ordning skal berøres af overgangen til et nyt bevillingssystem. Med udlandsstipendieordningen kan studerende få tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.

Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der ved studieophold svarer til det tilskud, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen. Ved hele uddannelser i udlandet udgør udlandsstipendiet højst et beløb svarende til det tilskud, som ydes til tilsvarende uddannelser i Danmark.

Med henblik på at opretholde de nuværende rammer for udlandsstipendieordningen, vil der, inden for de gældende bemyndigelser i SU-lovens § 46 c, stk. 3, og § 46 d, stk. 4, blive foretaget de nødvendige tilpasninger af SU-bekendtgørelsens regler om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.

I forhold til behandling af personoplysninger bemærkes, at der med aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser fortsat vil være behov for behandling af personoplysninger i forbindelse med fastsættelse af tilskud. Med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tilskudsberegning har der vist sig et tilsvarende behov for, at universiteterne modtager oplysninger om de studerende fra ministeriet, herunder oplysninger om de studerendes institution, uddannelse samt start- og sluttidspunkt for uddannelserne, i den form, som er lagt til grund for beregningen af tilskud til det enkelte universitet. Universiteterne har ikke hidtil modtaget sådanne oplysninger, men behovet opstår i forhold til at kunne vurdere beregningsgrundlaget for tilskudsudbetalingen samt fremadrettet at kunne budgettere i henhold hertil. Dette skyldes, at der i visse tilfælde kan være forskel på de oplysninger, som kommer fra universitetet, og oplysningerne, der indgår i beregningsgrundlaget, f.eks. hvor oplysninger om påbegyndelsestidspunkt for den studerende justeres på baggrund af oplysninger om den pågældendes indskrivning på et andet universitet. I praksis overvejes en model for håndteringen af dette, hvor Danmarks Statistik på baggrund af en databehandleraftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en styrelse under ministeriet indhenter oplysninger fra universiteterne, korrigerer de nødvendige oplysninger og leverer de tilrettede oplysninger til henholdsvis ministeriet og universiteterne. Herefter indgår de pågældende oplysninger til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Selvom problemstillingen indtil videre har været rejst i forhold til universiteterne, så vurderes spørgsmålet at blive relevant også for andre institutionstyper.

Ministeriet har overvejet, om der i forbindelse med ændringerne vedrørende bevillingssystemet er behov for at ændre bestemmelser med henblik på at kunne gennemføre de nævnte behandlinger, herunder videregivelse af oplysninger, i relation til administrationen af bevillingssystemet. Ministeriet vurderer dog, at de nævnte behandlinger kan gennemføres direkte med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, som er gældende fra maj 2018, da der vurderes at være tale om behandlinger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det bemærkes samtidig, at såfremt en institution på baggrund af de modtagne oplysninger bliver opmærksom på, at der i enkelte tilfælde er tale om fejlregistreringer i de studieadministrative systemer, så bør sådanne oplysninger rettes, jf. databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra d, om bl.a. berigtigelse af oplysninger sammenholdt med databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.

Det bemærkes i øvrigt, at behandlinger, herunder videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af bevillingssystemet, skal tilrettelægges således, at behandlingerne lever op til databeskyttelsesforordningens øvrige regler samt supplerende danske regler, herunder bl.a. i forhold til de registreredes rettigheder.

2.2. EU-forsknings- og innovationssamarbejder - hjemmel til erhvervelse af kapitalandele m.v.

2.2.1. Gældende ret

Flere danske universiteter har siden 2013 deltaget i europæiske forsknings- og innovationssamarbejder i de såkaldte Knowledge and Innovation Communities (KIC´er).

KIC´er støttes med EU-midler, der administreres af The European Institute of Innovation and Technology (EIT) (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi). EIT blev i 2008 etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

EIT´s formål er at bringe erhvervsliv, forskning og højere uddannelse sammen og derved skabe den fornødne innovation til at løse Europas store samfundsmæssige udfordringer. Dette sker bl.a. gennem etablering af KIC´er. EIT finansieres gennem Horizon 2020 og har i perioden 2014-2020 et samlet budget på 2,3 milliarder euro.

De enkelte KIC'er har til opgave at etablere uddannelsesprogrammer, innovationsprojekter og business incubatorer, der understøtter, at uddannelse og forskningsresultater omsættes til innovative produkter og skabelse af nye virksomheder.

Der er siden 2010 etableret seks KIC´er, og flere forventes etableret. EIT har i januar 2018 indkaldt ansøgninger til etablering af yderligere to KIC´er. Danske universiteter deltager i tre af de eksisterende KIC´er og kan have interesse i at deltage i såvel øvrige eksisterende som nye KIC´er.

I forbindelse med at EIT indkalder ansøgninger til nye KIC´er, finder især universiteter og større virksomheder sammen i europæiske ansøgningskonsortier. Hvert konsortium må i ansøgningsfasen maksimalt bestå af 50 kernepartnere.

EIT vælger det ansøgningskonsortium, som får retten til at oprette det nye KIC, og konsortiets kernepartnere skal som led heri etablere en selvstændig juridisk enhed (juridisk person) - KIC Legal Entity, der godkendes af EIT og EU-Kommissionen.

Den juridiske enhed kan eksempelvis være en forening eller et kapitalselskab. De allerede etablerede KIC'er har typisk valgt at etablere sig som foreninger eller i anpartsselskabslignende selskaber med begrænset hæftelse. Det er ligeledes kernepartnerne, der beslutter, i hvilket deltagerland det administrative hovedkontor for KIC Legal Entity skal være hjemmehørende. Den juridiske enhed indgår en kontrakt med EIT om etablering af KIC'et, herunder om aktiviteter, forventede resultater og om EIT´s finansieringsbidrag. Kontrakten indgås for en syvårig periode, hvor EIT yder medfinansiering. Efter kontraktens udløb kan der være mulighed for at genforhandle kontrakten.

Kernepartnerne finansierer de udgifter, der er forbundet med etableringen af det konkrete KIC. Udgifterne kan - afhængig af den valgte konstruktion - f.eks. være stiftelsesomkostninger til en forening eller et kapitalselskab samt til erhvervelse af kapitalandele i selskaberne. Deltagerne kan ansøge om et særligt opstartsbidrag fra EIT på 2-4 millioner euro over to år.

I driftsfasen bidrager EIT med op til 25 pct. af KIC'ets totale budget, mens de resterende 75 pct. skal tilvejebringes af KIC-partnerne. Egenfinansieringen kan tilvejebringes ved hjælp af KIC'ets egne indtægter fra blandt andet intellektuelle rettigheder, kernepartnernes egne midler, herunder offentlige tilskud, offentlig støtte fra EU (især Horizon 2020- og Strukturfondsprojekter) samt midler fra internationale, nationale og regionale fonde og organisationer. En betydelig del af partnernes bidrag til driften kan erlægges som andet end økonomiske bidrag ("in-kind contribution"). Der vil typisk være tale om arbejdstimer eller infrastruktur, der stilles til rådighed. Partnerne i de enkelte KIC´er betaler herudover årlige bidrag til at dække foreningens eller kapitalselskabets omkostninger til administration.

Efter opstartsfasen på to år kan KIC'et optage yderligere kernepartnere, som da skal bidrage økonomisk på samme måde som de øvrige kernepartnere.

Universiteterne kan efter gældende ret stifte og eje eller være medejere i et eller flere danske aktieselskaber, jf. § 4 og § 4 a i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (tech-trans-loven).

Der er i dag ikke hjemmel - hverken i tech-trans-loven eller i universitetsloven - til, at universiteterne kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, der er oprettet som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forventningen, at EIT fremover vil lægge yderligere vægt på, at partnerne i KIC-samarbejdskonstruktionerne påtager sig både et økonomisk og et ledelsesmæssigt ansvar. Det må derfor forventes, at der fremadrettet vil være flere konsortier, der foreslår KIC´er oprettet som kapitalselskaber, hvilket vil indebære, at de enkelte partnere i konsortiet, herunder eksempelvis de danske universiteter, vil skulle erhverve kapitalandele direkte i den juridiske enhed, hvormed KIC´et etableres.

Med henblik på at universiteterne også får mulighed for at kunne deltage i de EU-forsknings- og innovationssamarbejder, som indebærer erhvervelse af kapitalandele, foreslås der etableret en hjemmel til, at et dansk universitet vil kunne erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, når selskabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.

Det bemærkes, at der med "EU-forsknings- og innovationssamarbejder" menes såvel EU-forskningssamarbejder, EU-innovationssamarbejder samt kombinationer af begge.

Ved et kapitalselskab forstås en virksomhed, der udgør en selvstændig juridisk enhed, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for selskabets gæld, men alene med deres indskud i selskabet.

Kapitalselskaber er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber. For så vidt angår partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) kan universitetet alene eje kapitalandele som kommanditist. Universitetet vil således ikke kunne indgå som komplementar i et kommanditaktieselskab og dermed hæfte personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser.

Omfattet af bestemmelsen er endvidere selskaber med tilsvarende retsform. Hermed vil også udenlandske selskaber med en retsform tilsvarende aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber blive omfattet af bestemmelsen. For en oversigt over de nationale betegnelser for udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (Regnskabsdirektivet), der i bilag 1 indeholder en liste over virksomhedsformer omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a.

Det anses for hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget fastsættes både en specifik og en variabel grænse for universiteternes erhvervelse af kapitalandele i forbindelse med KIC-samarbejder og lignende.

Det er hensigten med den specifikke grænse på 5,0 mio. kr. at give de mindre universiteter mulighed for at deltage i EU-forsknings- og innovationssamarbejder samtidig med, at det enkelte universitet kun påtager sig en lav risiko i forhold til universitetets samlede økonomiske forhold. Hensigten med den variable grænse på 3 pct. er at give de større universiteter den nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne deltage i flere samarbejder.

Med forslaget foreslås det således, at universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform oprettet som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder på intet tidspunkt må overstige et samlet beløb på 5,0 mio. kr., eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler. Der er tale om en samlet ramme, og de beløb, som universitetet anvender til erhvervelse af kapitalandele, akkumuleres over årene. Der er således ikke tale om en årlig fornyelse af rammen. Det vil sige, at det akkumulerede beløb til erhvervelse af kapitalandele på intet tidspunkt må overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.

Det er forudsat, at universitetet anvender egne midler ved erhvervelsen af kapitalandele, dvs. tilskud, indtægter og kapital under ét.

Der vil med forslaget kunne afholdes udgifter til kapital­selskabets drift af de faglige aktiviteter i det pågældende EU-forsknings- og innovationssamarbejde. Udgiften til faglige aktiviteter vil f.eks. kunne erlægges som andet end økonomisk bidrag ("in-kind contribution") typisk i form af arbejdstimer eller infrastruktur, der stilles til rådighed. Derudover vil der også være krav om betaling til kapitalselskabets administration, såsom personale m.v.

Med lovforslaget fastsættes der ikke en økonomisk ramme for universiteternes afholdelse af udgifter til de faglige aktiviteter og til administration. Det forudsættes, at de faglige aktiviteter er relevante og inden for de fastsatte formål for de pågældende samarbejder. Det er endvidere forudsat, at finansieringen vil bidrage til at styrke universitetets undervisnings- og forskningsaktiviteter. Omfanget af udgifterne til administration vil bero på en konkret vurdering. Det forudsættes dog, at der alene vil blive afholdt rimelige og nødvendige udgifter til administration.

I de tilfælde, hvor den juridiske enhed etableres som en forening, og der derfor ikke er tale om erhvervelse af kapitalandele, vil universitetet ligeledes kunne afholde udgifter til drift af de faglige aktiviteter samt administration.

Med forslaget foreslås der indsat en bemyndigelse, hvorefter ministeren i særlige tilfælde kan fravige bestemmelserne om, at universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i de nævnte selskaber på intet tidspunkt må overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.

Det er hensigten, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anvendes i helt særlige situationer, hvor et universitet kan begrunde behovet for at overstige beløbsgrænserne. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor et mindre universitet ønsker at udvide og prioritere deltagelsen i KIC´er og lignende EU-forsknings- og innovationssamarbejder, og hvor de fastsatte grænser kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig barriere.

I tilfælde af, at et universitet ikke overholder de fastsatte grænser, og ministeren ikke har godkendt en fravigelse af disse, kan reglerne i universitetslovens § 11 om regulering via tilskud eller indgriben over for universitetets ledelse finde anvendelse.

Med lovforslaget vil der udover deltagelse i KIC'er være adgang til at deltage i andre lignende EU-forsknings- og innovationssamarbejder med erhvervelse af kapitalandele. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den nuværende ordning ændres eller erstattes af nye former for EU-forsknings- og innovationssamarbejder.

Med henblik på at kunne følge ordningens anvendelse og effekt vil eksempelvis oplysninger om resultater og om universiteternes samlede økonomiske engagement i EU-forsknings- og innovationssamarbejder kunne fremgå af universitetets årsrapport.

2.3. Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge

2.3.1. Gældende ret

Forberedelseskurserne blev oprindeligt etableret med baggrund i det daværende Undervisningsministeriums aktstykke nr. 301 tiltrådt af Finansudvalget den 25. maj 1994 om oprettelse af særlige ét-årige forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge. Kurserne blev etableret med henblik på at kvalificere deltagerne til at gennemføre lærer- eller pædagoguddannelsen eller eventuel anden videregående uddannelse i Danmark.

Det følger af aktstykket, at forberedelseskurserne kan udbydes af udvalgte pædagog- og lærerseminarier efter ansøgning til ministeriet. Det er efter aktstykket ikke hensigten med ordningen, at kurserne frit kan udbydes af institutionerne (de daværende seminarier), og at ministeriet sørger for en landsdækkende fordeling af uddannelsessteder.

Uddannelsesstederne kan tilrettelægge kurserne, så de sigter mod optagelse på andre uddannelser på tilsvarende niveau. Kurserne omfatter dansk sprog (mundtlig og skriftligt), dansk kultur, danske samfundsforhold om kulturmødeproblemer samt kreative fag. Efter bestået kursus kan kursisten søge om optagelse på uddannelse gennem kvote 2 på lige fod med andre ansøgere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet godkender i dag professionshøjskolernes udbud af forberedelseskurser, herunder hvorvidt den enkelte professionshøjskole kan udbyde kurser, der retter sig mod andre uddannelser end professionsbacheloruddannelsen som pædagog og uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse af udbud lægges vægt på en geografisk balance i udbuddet og et dokumenteret behov.

Der ydes tilskud til kurserne efter takster fastsat på finanslovens § 19.25.02. Forberedelseskurserne udbydes for tiden af fire professionshøjskoler. Kurserne er gratis for kursisterne, og der er mulighed for at modtage SU, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, studieordninger, adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, bedømmelse og censorer, anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser.

Med forslaget foreslås der indsat en bemyndigelse i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at kunne fastsætte regler om forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge. Der vil med bemyndigelsen blive fastsat nærmere regler om adgangskrav, formål og udbud samt kursernes indhold, tilrettelæggelse, afvikling m.v.

Formålet med kurserne vil som hidtil være, at kursisterne opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund for at kunne søge ind på professionsbacheloruddannelsen som pædagog eller professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Ministeriet vil som hidtil kunne give tilladelse til, at udbyderne skal kunne oprette lignende kurser målrettet optagelse på andre professionsbacheloruddannelser. Det er forventningen, at der primært vil være tale om forberedelseskurser målrettet indslusning til øvrige uddannelser, der udbydes af professionshøjskolerne.

Den geografiske balance i udbuddet og dokumenterede behov vil indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til nye kurser.

2.4. Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår

2.4.1. Gældende ret

Ansættelsen på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår anvendtes tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske ansættelse som tjenestemand, jf. bekendtgørelse nr. 522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, private seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger og teknika, som regulerede ansættelsesformen for institutionerne, som på daværende tidspunkt hørte under Undervisningsministeriets ressort.

Ansættelsesformen anvendes ikke længere på de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, men der resterer en gruppe på ca. 600 medarbejdere, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier. På professionshøjskoleområdet er der udstedt en bekendtgørelse, der specifikt vedrører ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 8. december 2008. Bekendtgørelse er udstedt i medfør § 33, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18. november 2008, der ikke giver mulighed for at fastsætte regler i en bekendtgørelse.

På det maritime område er reglerne i dag beskrevet i bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedsskoler, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 19. november 1992. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 351 af 1. juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler.

Lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler er efterfølgende ophævet ved lov om maritime uddannelser, jf. lov nr. 226 af 22. april 2002. Dog følger det af lovens overgangsbestemmelser, at regler udstedt i medfør af lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af nye.

Der er ikke udstedt en bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved universiteterne og erhvervsakademierne.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at kunne udstede regler om ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår for ansatte ved professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og universiteter foreslås der indsat en bemyndigelse i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser samt universitetsloven, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved institutionerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for ansatte ved de uddannelsesinstitutioner, der har medarbejdere med denne ansættelsesform, i overensstemmelse med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.

Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

2.5. Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner

2.5.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 20 i lov om maritime uddannelser fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Hjemlen omfatter uddannelser, der udbydes i henhold til lov om maritime uddannelser, og giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling for blandt andet kost og logi under skoleophold m.v.

Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til maritime uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser, f.eks. skibsassistentuddannelserne. Skoleophold m.v. tilbydes også på det særligt tilrettelagte forløb, HF-Søfart, der kombinerer hf med en maritim uddannelse til ubefaren skibsassistent. Derudover kan efteruddannelse for skibsassistenter gennemføres med ophold på skolehjem.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget indsættes der en bemyndigelse i lov om maritime uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil udvide uddannelses- og forskningsministerens adgang efter den gældende bestemmelse i lovens § 20 til at fastsætte regler om betaling for skoleophold m.v. til også at kunne omfatte elever på erhvervsuddannelser, der som led i deres uddannelse opholder sig på en maritim uddannelsesinstitution. Derved vil f.eks. elever på skibsmekanikeruddannelsen, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, kunne få samme vilkår for ophold som eleverne på skibsassistentuddannelsen. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, da deres uddannelsesforløb på den maritime uddannelsesinstitution ofte vil være fælles.

Forslaget er begrænset til at omfatte elever på erhvervsuddannelser. Det skyldes, at ophold på skolehjem m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner gælder uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser. Der ses ikke behov for en tilsvarende adgang for elever eller studerende på andre typer af uddannelser. Det er forventningen, at der primært vil blive tale om elever på skibsmekanikeruddannelsen.

Efter forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren fastsætte reglerne om betaling for ophold efter forhandling med undervisningsministeren, da undervisningsministeren har ansvaret for erhvervsuddannelserne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der gør det muligt at implementere aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, indebærer en række ændringer af de bestemmelser i institutions- og uddannelseslovene, der vedrører fastsættelse af tilskud. Sammensætningen af tilskud og tilskuddenes størrelse til de videregående uddannelser vil fremover blive fastsat på de årlige finanslove. Lovforslaget har således i sig selv ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget vil reglerne om, hvilke udenlandske studerende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen der skal betale deltagerbetaling, fremover blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Med forslaget vil de gældende regler om, hvilke EU/EØS-borgere der har krav på at blive ligestillet med danske statsborgere efter EU-retten, blive videreført uændret.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2017 til den 17. januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbundet af Offentlige Ansatte - FOA, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - FTF, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, Innovationsfonden, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, LO, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole, Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog § 19, stk. 3, om universitetets udbud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a.

Efter universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., ydes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 b og § 5 ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Tilskuddet til uddannelse er aktivitetsafhængigt og bliver beregnet efter de gældende taxameterprincipper, dvs. med et tilskud pr. årsstuderende, der fastsættes på de årlige finanslove. Endvidere kan der ydes færdiggørelsestaxameter til det enkelte universitet. Denne del af tilskuddet ydes på baggrund af afsluttede studieforløb, f.eks. en afsluttet bachelor­uddannelse.

Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i universitetsloven og dels i de årlige finanslove.

Med forslaget nyaffattes § 19, stk. 2, 1. pkt., således at tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 fastsættes på de årlige finanslove.

Med forslaget vil det fremover ikke fremgå af universitetsloven, at tilskud fastsættes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til universiteternes udbud af videregående uddannelser vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregåede uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Universiteterne kan efter gældende ret stifte og eje eller være medejere i et eller flere danske aktieselskaber, jf. § 4 og § 4 a i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (tech-trans-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 1. juni 2014.

Der er i dag ikke hjemmel - hverken i tech-trans-loven eller i universitetsloven - til, at universiteterne kan erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, der er oprettet som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder, eksempelvis de såkaldte Knowledge and Innovation Communities (KIC'er).

Med henblik på at universiteterne også får mulighed for at kunne deltage i de EU-forsknings- og innovationssamarbejder, som indebærer erhvervelse af kapitalandele, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indsættes en § 21 a i universitetsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 1, kan universitetet erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform, når selskabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.

Ved et kapitalselskab forstås en virksomhed, der udgør en selvstændig juridisk enhed, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for selskabets gæld, men alene med deres indskud i selskabet.

Kapitalselskaber er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber. For så vidt angår partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) kan universitetet alene eje kapitalandele som kommanditist. Universitetet vil således ikke kunne indgå som komplementar i et kommanditaktieselskab og dermed hæfte personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser.

Omfattet af bestemmelsen er endvidere selskaber med tilsvarende retsform. Hermed vil også udenlandske selskaber med en retsform tilsvarende aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber blive omfattet af bestemmelsen.

For en oversigt over de nationale betegnelser for udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (Regnskabsdirektivet), der i bilag 1 indeholder en liste over virksomhedsformer omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a.

Med "EU-forsknings- og innovationssamarbejder" menes såvel EU-forskningssamarbejder, EU-innovationssamarbejder samt kombinationer af begge.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, må universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter stk. 1, på intet tidspunkt overstige et samlet beløb på 5,0 mio. kr., eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler, jf. dog stk. 4.

Der er tale om en samlet ramme, og de beløb, som universitetet anvender til erhvervelse af kapitalandele, akkumuleres over årene. Der er således ikke tale om en årlig fornyelse af rammen. Det vil sige, at det akkumulerede beløb til erhvervelse af kapitalandele på intet tidspunkt må overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.

Omfanget af investeringer i kapitalandele vil afhænge af en række forskellige forhold, herunder den valgte kapitalselskabsform. Som eksempel fremgår det af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), at den tegnede kapital i et SE-selskab skal være på mindst 120.000 euro. Omfanget af investeringen i kapitalandele vil endvidere afhænge af antallet af partnere i det enkelte KIC.

Det anses for hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget fastsættes både en specifik og en variabel grænse for universiteternes erhvervelse af kapitalandele i forbindelse med KIC-samarbejder og lignende. Det er hensigten med den specifikke grænse på 5,0 mio. kr. at give de mindre universiteter mulighed for at deltage i EU-forsknings- og innovationssamarbejder samtidig med, at det enkelte universitet kun påtager sig en lav risiko i forhold til universitetets samlede økonomiske forhold. Hensigten med den variable grænse på 3 pct. er at give de større universiteter den nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne deltage i flere samarbejder.

Det er forudsat, at universitetet anvender egne midler ved erhvervelsen af kapitalandele, dvs. tilskud, indtægter og kapital under ét.

Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 3, kan universitetet afholde udgifter til drift og administration i forbindelse med deltagelse i de EU-forsknings- og innovationssamarbejder, der er nævnt i stk. 1. Der vil med forslaget kunne afholdes udgifter til kapitalselskabets drift af de faglige aktiviteter i det pågældende forsknings- og innovationssamarbejde. Udgiften til faglige aktiviteter kan f.eks. erlægges som andet end økonomisk bidrag ("in-kind contribution") typisk i form af arbejdstimer eller infrastruktur, der stilles til rådighed. Derudover vil der også være krav om betaling til kapitalselskabets administration, såsom personale m.v.

Med lovforslaget fastsættes der ikke en økonomisk ramme for universiteternes afholdelse af udgifter til drift af de faglige aktiviteter og administration. Det forudsættes, at de faglige aktiviteter er relevante og inden for de fastsatte formål for de pågældende samarbejder. Det er endvidere forudsat, at finansieringen vil bidrage til at styrke universitetets undervisnings- og forskningsaktiviteter. Omfanget af udgifterne til administration vil bero på en konkret vurdering. Det forudsættes dog, at der alene vil blive afholdt rimelige og nødvendige udgifter til administration.

I de tilfælde, hvor den juridiske enhed etableres som en forening, og der derfor ikke er tale om erhvervelse af kapitalandele, vil universitetet ligeledes kunne afholde udgifter til drift af de faglige aktiviteter samt administration.

Med lovforslaget vil der udover deltagelse i KIC´er være adgang til at deltage i andre lignende EU-forsknings- og innovationssamarbejder med erhvervelse af kapitalandele. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den nuværende ordning ændres eller erstattes af nye former for EU-forsknings- og innovationssamarbejder.

Med den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 4, kan ministeren fravige det foreslåede § 21 a, stk. 2, hvoraf følger, at universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter stk. 1 på intet tidspunkt må overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.

Det er hensigten, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anvendes i helt særlige situationer, hvor et universitet kan begrunde behovet for at overstige beløbsgrænserne. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor et mindre universitet ønsker at udvide og prioritere deltagelsen i KIC´er og lignende EU-forsknings- og innovationssamarbejder, og hvor de fastsatte grænser kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig barriere.

Med henblik på at kunne følge ordningens anvendelse og effekt vil eksempelvis oplysninger om resultater og om universiteternes samlede økonomiske engagement i EU-forsknings- og innovationssamarbejder kunne fremgå af universitetets årsrapport.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 3

Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

På universitetsområdet anvendes i dag bekendtgørelse nr. 522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, private seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger og teknika.

Med forslaget indsættes et nyt stk. 5 i universitetslovens § 29, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitetet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.

Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskoler er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser, at professionshøjskoler er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og lov om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vil det fremgå, at professionshøjskoler er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Der er således alene tale om en præcisering af institutionstypen.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser skal uddannelses- og forskningsministeren yde professionshøjskolen institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2 kan ministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til professionshøjskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastsættes ud fra antallet af studenterårsværk, årselever, dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 24, stk. 1-3, (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6727), at professionshøjskolernes virksomhed primært finansieres dels af et institutionstilskud til basisomkostninger til drift og øvrige opgaver, dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxametre, bygningstaxametre, færdiggørelsestaxametre samt tidligere også af fællesudgiftstaxametre. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter forudsættes hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og dels i de årlige finanslove.

Det følger af § 24, stk. 4 og 5, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at professionshøjskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, og dermed indgår i beregningen af tilskud til professionshøjskolen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke blevet konsekvensrettet i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Med forslaget nyaffattes § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen. Tilskud til professionshøjskolens udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til professionshøjskolernes opgavevaretagelse vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

De gældende bestemmelser i § 24, stk. 1-3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser om, at uddannelses- og forskningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af institutionen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser, vil med forslaget således ikke fremgå af loven.

De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i § 24, stk. 4-6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, vil med forslaget i stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 2, nr. 3, hvorefter der vil blive indsat en bemyndigelse i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser til uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 3

De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for at deltage i uddannelse på en professionshøjskole, fremgår af lovens § 24, stk. 4-6.

Det følger af lovens § 24, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at professionshøjskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, og dermed indgår i beregningen af tilskud til professionshøjskolen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke blevet konsekvensrettet i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, nyaffattes § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, og det er alene bestemmelser vedrørende tilskud til professionshøjskoler, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 30 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve deltagerbetaling for og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Ved at fastsætte reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres administrativt.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til professionshøjskolen, og som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 30, stk. 2, vil der blive fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til de nugældende regler i lovens § 24, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som hidtil vil være professionshøjskolen, der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse.

Den gældende bestemmelse om, at professionshøjskolens udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.

Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 2. pkt. endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er professionshøjskolen, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at professionshøjskolen dermed også vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.

Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på professionshøjskoleområdet harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke studerende på universiteterne der skal betale for deltagelse og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

På professionshøjskoleområdet er der udstedt en bekendtgørelse, der specifikt vedrører ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 8. december 2008. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør § 33, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18. november 2008, der ikke giver mulighed for at fastsætte regler i en bekendtgørelse.

Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 33, stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.

Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at erhvervsakademier er selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser, at erhvervsakademier er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og lov om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser vil det fremgå, at erhvervsakademier er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Der er således alene tale om en præcisering af institutionstypen.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser skal uddannelses- og forskningsministeren yde erhvervsakademiet institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2 kan ministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antallet af studenterårsværk, årselever og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 24, stk. 3, (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1877), at tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver og dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af bygningstaxameter og tidligere også af fællesudgiftstaxameter. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter og færdiggørelsestaxameter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og dels i de årlige finanslove.

Det følger af § 24, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tids­begrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem erhvervsakademiet og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke konsekvensrettet i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Med forslaget nyaffattes § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet. Tilskud til erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til erhvervsakademiernes opgavevaretagelse vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

De gældende bestemmelser i § 24, stk. 1-3, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser om, at uddannelses- og forskningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af institutionen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser, vil med forslaget således ikke fremgå af loven.

De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i § 24, stk. 4-6, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, vil med forslaget i stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 3, nr. 3, hvorefter der vil blive indsat en bemyndigelse i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 3

De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende, der skal betale for at deltage i uddannelse på et erhvervsakademi, fremgår af lovens § 24, stk. 4-6.

Det følger således af lovens § 24, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem erhvervsakademiet og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke konsekvensrettet i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, nyaffattes § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, og det er alene bestemmelser vedrørende tilskud til erhvervsakademier, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 29 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbetaling for og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Ved at fastsætte reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres administrativt.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til erhvervsakademiet, og som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 29, stk. 2, vil der således blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, som indholdsmæssigt svarer til de nugældende regler i lovens § 24, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som hidtil vil være erhvervsakademiet, der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for uddannelse.

Den gældende bestemmelse om, at erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.

Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 2. pkt. endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er erhvervsakademiet, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at erhvervsakademiet dermed også vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.

Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på erhvervsakademiområdet harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke studerende på universiteterne der kan udløse tilskud og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

På erhvervsakademiområdet anvendes i dag bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger med senere ændringer for personale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Bekendtgørelsens hjemmel er angivet som § 23 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og efter bemyndigelse fra finansministeren.

Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 32, stk. 4, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.

Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at medie- og journalisthøjskolen er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser, at Medie- og Journalisthøjskolen er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og lov om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen vil det fremgå, at medie- og journalisthøjskolen er en statsfinansieret selv­ejende instituion inden for den offentlige administration. Der er således alene tale om en præcisering af institutionstypen.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen skal uddannelses- og forskningsministeren yde højskolen et institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2 kan ministeren yde tilskud til andre opgaver, der varetages af højskolen, herunder udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 22, stk. 3, (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 902), at tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver og dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxameter, bygningstaxameter, færdiggørelsestaxameter samt tidligere også af fællesudgiftstaxameter. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om medie- og journalisthøjskolen og dels i de årlige finanslove.

Det følger af § 22, stk. 4 og 5, i lov om medie- og journalisthøjskolen, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. stk. 5. Endelig følger det af lovens § 22, stk. 6, at højskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke konsekvensrettet i lov om medie- og journalisthøjskolen.

Med forslaget nyaffattes § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af højskolen. Tilskud til højskolens udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til højskolens opgavevaretagelse vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

De gældende bestemmelser i § 22, stk. 1-3, i lov om medie- og journalisthøjskolen om, at uddannelses- og forskningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af højskolen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser, vil med forslaget således ikke fremgå af loven.

De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i § 22, stk. 4-6, i lov om medie- og journalisthøjskolen, vil med forslaget i stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 4, nr. 3, hvorefter der vil blive indsat en bemyndigelse i lov om medie- og journalisthøjskolen til uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 3

De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende, der skal betale for at deltage i uddannelse på Medie- og Journalisthøjskolen, fremgår af lovens § 22, stk. 4-6.

Det følger således af § 22, stk. 4 og 5, i lov om medie- og journalisthøjskolen, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 22, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 22, stk. 6, at højskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke konsekvensrettet i lov om medie- og journalisthøjskolen.

Med lovforslagets § 4, nr. 2, nyaffattes § 22 i lov om medie- og journalisthøjskolen, og det er alene bestemmelser vedrørende tilskud til Medie- og Journalisthøjskolen, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.

Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 27 i lov om medie- og journalisthøjskolen, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for, og om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Ved at fastsætte reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres administrativt.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til højskolen, og som dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for at deltage i uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 27, stk. 2, vil der således blive fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til de nugældende regler i lovens § 22, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som hidtil vil være højskolen, der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for deltagelse i uddannelse.

Den gældende bestemmelse om, at højskolens udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.

Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 2. pkt. endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er højskolen, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og at højskolen dermed også vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.

Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på højskolens område harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke studerende på universiteterne der kan udløse tilskud og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til § 5

Til nr. 1

Efter § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser yder uddannelses- og forskningsministeren inden for en årlig ramme tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration af maritime uddannelser omfattet af loven. Det er en betingelse for at få tilskud, at der efter ministerens skøn er behov for vedkommende undervisning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 2001-02 (1. samling), tillæg A, side 1452), at statstilskud generelt ydes i form af et grundtilskud pr. uddannelsesinstitution samt et undervisningstilskud, et bygningstilskud og tidligere også et fællesudgiftstilskud, der ydes ud fra den enkelte uddannelsesinstitutions antal årsstuderende. Til korterevarende kurser kan der ydes tilskud i form af ugetakster, der fastsættes til dækning af samtlige udgifter forbundet med aktiviteten. Til uddannelsesinstitutioner, der driver skolehjem i form af kostafdelinger, ydes statstilskud i form af et grundtilskud pr. skolehjem samt et kosttilskud, et bygningstilskud og et tilskud for studerende, der ikke betaler for opholdet. Tilskuddene ydes ud fra det enkelte skolehjems antal årsstuderende. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om maritime uddannelser og dels i de årlige finanslove.

Med forslaget ophæves § 5, stk. 1, og i stedet foreslås indsat et nyt stk. 1 og 2 i § 5.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner.

Tilskud til institutionens udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Med forslaget vil det fremover ikke længere fremgå af lov om maritime uddannelser, hvilke opgaver der kan gives tilskud til, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenter­årsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove.

Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til institutionernes opgavevaretagelse vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår skete tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anvendes ikke længere ved nyansættelser på de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medarbejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier, men der findes også en mindre gruppe, der er ansat ved de maritime uddannelsesinstitutioner.

På det maritime uddannelsesområde er der i bekendtgørelse nr. 913 af 19. november 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedsskoler med senere ændring fastsat regler for personale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Bekendtgørelsens hjemmel er angivet som § 1, stk. 2, i lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler efter finansministerens bemyndigelse og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988.

Lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler er ophævet ved lov om maritime uddannelser, jf. § 25, stk. 2, i lov nr. 226 af 22. april 2002. Dog følger det af sidstnævnte lovs § 25, stk. 3, at regler udstedt i medfør af blandt andet lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller i medfør af lov om maritime uddannelser erstattes af nye. Dette er ikke sket for så vidt angår nævnte bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedsskoler.

Med forslaget indsættes en bestemmelse i § 9 e, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstemmelse med domspraksis på området m.v.

Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af personale på vilkår svarende til tjenestemandvilkår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 3

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 20 i lov om maritime uddannelser fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Hjemlen omfatter uddannelser, der udbydes i henhold til lov om maritime uddannelser, og giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling for blandt andet kost og logi under skoleophold m.v.

Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til maritime uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser, f.eks. skibsassistentuddannelserne. Skoleophold m.v. tilbydes også på det særligt tilrettelagte forløb, HF-Søfart, der kombinerer hf med en maritim uddannelse til ubefaren skibsassistent. Derudover kan efteruddannelse for skibsassistenter gennemføres med ophold på skolehjem.

Med forslaget indsættes der i § 20 et stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil udvide uddannelses- og forskningsministerens adgang efter den gældende bestemmelse i § 20 til at fastsætte regler om betaling for skoleophold m.v. til også at kunne omfatte elever på erhvervsuddannelser, der som led i deres uddannelse opholder sig på en maritim uddannelsesinstitution. Derved vil f.eks. elever på skibsmekanikeruddannelsen, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, kunne få samme vilkår for ophold som eleverne på skibsassistentuddannelsen. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, da deres uddannelsesforløb på den maritime uddannelsesinstitution ofte vil være fælles.

Forslaget er begrænset til at omfatte elever på erhvervsuddannelser. Det skyldes, at ophold på skolehjem m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner gælder uddannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser. Der ses ikke behov for en tilsvarende adgang for elever eller studerende på andre typer af uddannelser.

Efter forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren fastsætte reglerne om betaling for ophold efter forhandling med undervisningsministeren, da undervisningsministeren har ansvaret for erhvervsuddannelserne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, studieordninger, adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, bedømmelse og censorer, anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser.

Med forslaget indsættes et nyt § 22, stk. 1, nr. 9, som indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge. Der vil med bemyndigelsen blive fastsat nærmere regler om adgangskrav, formål og udbud samt kursernes indhold, tilrettelæggelse, afvikling m.v.

Formålet med kurserne vil som hidtil være, at kursisterne opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund for at kunne søge ind på professionsbacheloruddannelsen som pædagog eller professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Ministeriet vil som hidtil kunne give tilladelse til, at udbyderne skal kunne oprette lignende kurser målrettet optagelse på andre professionsbacheloruddannelser. Det er forventningen, at der primært vil være tale om forberedelseskurser målrettet indslusning til øvrige uddannelser, der udbydes af professionshøjskolerne.

Den geografiske balance i udbuddet og dokumenterede behov vil indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til nye kurser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 2

Efter § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser yder uddannelses- og forskningsministeren tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud). Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove.

Efter § 32, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om tilskud efter stk. 1, herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i § 32, stk. 1 (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 833), at begrebet direkte undervisningsudgifter eksempelvis omfatter lærerløn, visse materialer samt tilskud til udgifter i forbindelse med praktikundervisning. Undervisningsmidler i form af lærebøger m.v. er ikke omfattet. Tilskuddet ydes som taxametertilskud, herunder er det også muligt at yde et refusionstaxameter på uddannelser, hvor uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at afholde direkte udgifter til praktikstedet i henhold til aftale mellem nu Uddannelses- og Forskningsministeriet og den myndighed m.v., der, jf. lovens § 26, skal stille praktikpladser til rådighed. Øvrige tilskud end tilskud til de direkte undervisningsudgifter følger reglerne i styrelseslovgivningen for de enkelte institutioner.

Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet dels i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, institutionslovene og dels i de årlige finanslove.

Med forslaget nyaffattes § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Med den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren yde tilskud til uddannelser omfattet af loven. Ministeren vil efter bestemmelsen således kunne yde tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Med den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Med lovforslaget vil det fremover ikke fremgå af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at der ydes tilskud til direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud), som er uddybet i bemærkningerne til bestemmelsen, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove.

Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til institutionens udbud af videregående uddannelser vil med den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på de årlige finanslove.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 3

De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende der skal betale for at deltage i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fremgår af lovens § 35.

Det følger således af 35, stk. 1, at udenlandske studerende kan indgå i beregningen af tilskud efter lovens §§ 32 og 36, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 35, stk. 2. Endelig følger det af lovens § 35, stk. 3, at institutionens udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke blevet konsekvensrettet i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Som konsekvens af, at der i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om medie- og journalisthøjskolen indsættes en bemyndigelse til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for, jf. lovforslaget § 2, nr. 3, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 3, foreslås bestemmelsen i § 35 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophævet.

Efter den gældende regel i § 36 yder uddannelses- og forskningsministeren et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter loven. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud. Som en konsekvens af at grundlaget for beregningen af det tilskud, der ydes, foreslås fastlagt på de årlige finanslove, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås bestemmelsen i § 36 ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af de gældende bestemmelser i § 4, stk. 2 og 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter § 6, stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10.

Udenlandske studerende kan efter stk. 2, indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. stk. 3. Endelig følger det af lovens § 4, stk. 4, at institutionens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§ 9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid ikke blevet konsekvensrettet i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Med forslaget ophæves § 4, stk. 2-4.

Til nr. 2

Vedrørende institutionernes udbud af uddannelse til udenlandske studerende, foreslås der indsat et nyt § 8, stk. 7, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser udbudt efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. institutionen skal opkræve deltagerbetaling for. Ved at fastsætte reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres administrativt.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med hjemmel i det foreslåede § 8, stk. 7, 1. pkt., regler om, hvilke udenlandske studerende institutionen skal opkræve deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen, og som dermed kun skal betale en delvis deltagerbetaling, og hvilke udenlandske studerende, der ikke kan indgå i beregningen af tilskud, og derfor skal betale fuld deltagerbetaling for at deltage i uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 8, stk. 7, 1. pkt., vil der således blive fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til nugældende regler i lovens § 4, stk. 2 og 3. Det bemærkes, at det som hidtil vil være institutionerne, der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende, der ikke kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen, og derfor skal betale den fulde deltagerbetaling for uddannelse.

Den gældende bestemmelse om, at institutionens udbud af videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, vil således ikke blive videreført. Det følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske i form af deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.

De gældende regler i § 8, stk. 2, og stk. 5, i lov om åben uddannelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen, og om deltagerbetalingens størrelse m.v., finder ligeledes anvendelse ved fastsættelsen af deltagerbetaling for udenlandske studerende. Det er udgangspunktet, at det er institutionen, der fastsætter deltagerbetalingen. Det er i den forbindelse forudsat, at deltagerbetalingen mindst skal dække omkostningerne. Det bemærkes, at institutionerne vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.

Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på området for lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke studerende på universiteterne der kan udløse tilskud og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til § 8

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov