L 171 Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

(Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 10-04-2018

Optrykt: 10-04-2018

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. april 2018

20171_l171_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. april 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)

§ 1

I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december 2016 og § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

2. Før § 1 indsættes:

»Kapitel 1

Lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl.«

3. I § 1 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Det beløb, der ydes lån til efter kapitel 2, kan der ikke ydes lån til efter kapitel 1.«

4. Efter § 8 indsættes:

»Kapitel 2

Lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020

§ 9. Til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yder kommunerne årligt et lån til betaling af stigningen i grundskylden for skatteårene 2018-2020, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog stk. 3 og § 9 b.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes til fysiske personer, der ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Stk. 3. Erhverves en ejendom i perioden 2018-2020, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.

§ 9 a. Der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der vedrører den del af ejendommen, der af ejeren kan anvendes til beboelse.

Stk. 2. For ejendomme, der både anvendes til beboelse og andre formål, anvendes ved fastsættelse af andelen til beboelse samme fordeling mellem den andel af ejendommen, der anvendes til beboelse, og den andel, der anvendes til andre formål, som ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Findes der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal.

Stk. 3. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal.

Stk. 4. For to- og flerfamilieshuse ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes andelen forholdsmæssigt efter areal.

Stk. 5. Ejes en ejendom af to eller flere ejere, ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes ejerandelen med lige store andele til hver ejer.

Stk. 6. På landbrugsejendomme med to eller flere ejerboliger fordeles grundskylden for 2017 for ejerboligdelen til brug for opgørelsen af lån forholdsmæssigt i forhold til ejerboligernes ejendomsværdi.

§ 9 b. Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, ejeren herefter ydes lån til, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Der ydes ikke lån for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis der sker ændringer i fordelinger eller ejerandele som nævnt i § 9 a, stk. 2-5.

§ 9 c. Skifter en ejendom ejer, forfalder lånet til betaling 10 dage efter datoen for tin?glysning af endeligt skøde. Tin?glyses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i stedet til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af det betingede skøde. Skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer. Ændrer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder lånet til betaling 10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen. Overtages en ejendom eller en del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver lån uanset 1.-3. pkt. indestående, og den nye ejer indtræder i lånet.

Stk. 2. Den seneste rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling, er 20 dage efter forfaldsdatoen, jf. stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt. Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det forfaldne lånebeløb fra den seneste rettidige betalingsdato med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Stk. 3. Låntageren hæfter personligt for forfaldne lånebeløb og påløbne renter, der desuden hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed og har gyldighed mod enhver uden tinglysning.«

5. Før § 10 indsættes:

»Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«

6. I § 11, stk. 1, ændres »Loven« til: »Kapitel 1«.

§ 2

I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, § 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 8 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »væsentlig værdiforringelse« til: »værdiforringelse på mere end 20 pct.«

2. I § 9, stk. 1, 3. pkt., udgår », finder tilsvarende anvendelse«.

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»§ 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »skovejendomme«: »og af fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme«.

2. § 10, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. § 52, stk. 1.«

3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »boafgift, jf. lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)« til: »bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen«.

4. § 20 affattes således:

»§ 20. Anvendes en grund lovligt til andre formål end dem, der er fastsat i forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller andre offentlige forskrifter, ansættes grundværdien på samme måde, som hvis den faktiske anvendelse og udnyttelse var mulig efter gældende offentlige forskrifter, hvis dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse efter den anvendelse og udnyttelse, der er fastsat i de nævnte offentlige forskrifter, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Udnyttes en grund lovligt i videre omfang end fastsat i offentlige forskrifter som nævnt i stk. 1, ansættes grundværdien på samme måde, som hvis den faktiske udnyttelse var mulig efter de nævnte offentlige forskrifter, hvis dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse efter den udnyttelse, der er fastsat i de nævnte offentlige forskrifter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved grundværdiansættelse efter stk. 1 og 2 ses bort fra anvendelse og udnyttelse, der beror på midlertidige tilladelser og dispensationer udstedt i medfør af offentlige forskrifter som nævnt i stk. 1.«

5. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår »med tre-seks beboelseslejligheder«.

6. Efter § 27 indsættes i kapitel 5:

»§ 27 a. For boliger, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvis boligen var beboet af ejeren, ansættes på anmodning fra ejeren en særskilt ejendomsværdi, når betingelserne i ligningslovens § 12 A er opfyldt. Ansættelse efter 1. pkt. foretages, som hvis boligen var beboet af ejeren.«

7. I § 30, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »på sådanne ejendomme«: », for fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme«.

8. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »For andre boliger« til: »For boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger,«.

9. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For boliger, herunder fritidsboliger, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, og som er beliggende på landbrugs- eller skovejendomme, anses grundarealet for at udgøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede boligareal.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 35 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1-3, hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. § 52, stk. 1.«

11. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1, hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. § 52, stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

12. I § 40, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Der foretages ligeledes tilbageregning til basisåret, hvis en ejendom på tidspunktet for tilbageregningen efter stk. 1 delvis er fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat.«

13. I § 42, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Stammer en del af den nyopståede ejendom som nævnt i 2. pkt. fra en ejendom, der ved seneste vurdering var undtaget fra vurdering, anvendes basisåret som fastsat efter 2. og 3. pkt. for den øvrige del af den nyopståede ejendom.«

14. I § 42, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Ved ansættelse af grundværdier, der ikke hidtil har været ansat, jf. §§ 9, 12 og 13, anvendes ligeledes det basisår, som er fastsat for omkringliggende sammenlignelige ejendomme.«

15. I § 52, stk. 1, indsættes efter »ejerbolig,«: »en bolig omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., eller en bolig beliggende på en ejendom omfattet af § 35 eller § 37, stk. 1,«.

16. I § 58, stk. 1, ændres »vurderinger foretaget efter tidligere lovgivning« til: »tidligere vurderinger«.

17. § 64, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen gælder ikke følgende:

1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne lov pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019.

2) Ejendomme, der efter denne lov undtages helt eller delvis fra vurdering pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019, jf. § 9.

3) Landbrugsejendomme.

4) Skovejendomme.

5) Ejendomme ejet af staten, kommunerne eller regionerne.

6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for vurderingen pr. 1. september 2019 var vurderet som landbrugs- eller skovejendomme efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.

7) Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011 af erhvervsejendomme m.v.

8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.

9) Ejendomme, der ikke er vurderet efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen ikke er vurderet.«

18. § 67, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Medfører oplysninger, som modtages i afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, om en vurdering pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019, at told- og skatteforvaltningen skal træffe afgørelse om genoptagelse af vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, foretages sammenligningen ikke, før der er truffet afgørelse i genoptagelsessagen.«

19. I § 82, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Gældende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. § 22, henføres til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, med samme beløb pr. arealenhed.«

20. I § 83, stk. 2 og 3, ændres »som inden denne lovs ikrafttræden« til: »som efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. september 2019«.

21. I § 83, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Overdragelse til længstlevende ægtefælle anses heller ikke som ejerskifte.«

22. § 83, stk. 4, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således:

»Hvis ejendommen efterfølgende ændres på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter denne lov, medmindre der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på ændringen.«

23. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der foretages ikke vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der ikke var vurderet ved denne lovs ikrafttræden, og som pr. 1. oktober 2018 skal vurderes i lige år efter § 5.«

24. I § 87, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Der foretages uanset §§ 5 og 6 vurdering pr. 1. september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter 1. pkt.«

25. I § 87, stk. 5, 1. pkt., § 88, stk. 5, 1. pkt., og § 89, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 5 i denne lov«: », eller i forbindelse med at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b«.

26. I § 89, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kan de dog tidligst påklages til skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.«

27. I § 89, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kan de dog tidligst påklages til skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.«

§ 4

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 9 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 4, nr. 2, affattes således:

»2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2.«

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »Den ejendomsværdi« til: »80 pct. af den ejendomsværdi«.

3. I § 4 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Beregningsgrundlaget for ansættelserne ansat efter ejendomsvurderingslovens § 38 udgør 80 pct. af ejendomsværdien.«

4. I § 4 b, stk. 2, nr. 1, udgår »reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type«.

5. I § 4 b, stk. 4, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. pkt.«

6. I § 4 b, stk. 4, nr. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. eller 2. pkt.«

§ 5

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, § 2 i lov nr. 61 af 16. januar 2017 og § 1 i lov nr. 227 af 7. marts 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80 pct. af den afgiftspligtige grundværdi. For produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grundskyld af hele den afgiftspligtige grundværdi.«

2. I § 1, stk. 7 og stk. 9, 2. pkt., ændres »skovejendomme« til: »landbrugs- eller skovejendomme«.

3. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres »skovejendommens« til: »landbrugs- eller skovejendommens«.

4. I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »skovejendom« til: »landbrugs- eller skovejendom«.

5. I § 23 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »svares af«: »80 pct. af«.

6. I § 23 A, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »samme promille af«: »80 pct. af«.

7. I § 27, stk. 2, ændres »§§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme« til: »ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6«.

§ 6

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved lov nr. 1684 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 17 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter« til: »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 7

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 2, indsættes efter »afslag på genoptagelse, jf.«: »§ 20 b, stk. 3, og«.

2. § 20 b, stk. 1, affattes således:

»Ved vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration, jf. § 20 a, indtræder en afgørelsesperiode tidligst 4 uger efter deklarationsmeddelelsens udsendelse, jf. § 20 a, stk. 2. Afgørelsesperioden udløber 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden, medmindre skatteministeren fastsætter et senere tidspunkt.«

3. § 20 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Har told- og skatteforvaltningen truffet afgørelse om vurdering af fast ejendom, uden at oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, er indgået i vurderingen, jf. stk. 2, skal told- og skatteforvaltningen uanset reglerne i § 33 genoptage vurderingen, hvis oplysningerne, der er modtaget i afgørelsesperioden, kan give grundlag for at ændre vurderingen.«

4. I § 20 b indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningens adgang til at træffe afgørelse om genoptagelse, jf. stk. 3, bortfalder, hvis den afgørelse om vurdering, der er truffet efter stk. 2, påklages, jf. § 35 a. Afgørelse om nægtelse af genoptagelse, jf. stk. 3, bortfalder, hvis den afgørelse om vurdering, der er truffet efter stk. 2, påklages, jf. § 35 a.

Stk. 5. Vurderinger, der ændres efter genoptagelse, jf. stk. 3, tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.«

5. Efter § 20 c indsættes i kapitel 7 a:

»§ 20 d. Partsinddragelse og anden kommunikation, der sendes af told- og skatteforvaltningen ved almindelig vurdering og omvurdering af en fast ejendom, sendes alene til de registrerede aktuelle ejere af den pågældende ejendom, medmindre told- og skatteforvaltningen har andet særligt kendskab til, at andre har partsstatus i den pågældende vurdering.«

§ 8

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. To steder i § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven« til: »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 9

I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse) foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 3, affattes således:

 »Stk. 3. § 2 har for ejerboliger virkning fra og med den 1. januar 2019 og for andre ejendomme fra og med den 1. januar 2020.«

§ 10

I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 22 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12. § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 har virkning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en offentlig vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Ved direkte eller indirekte overdragelse af en ejendom efter afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 vil den senest offentliggjorte vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, skulle lægges til grund for beskatningen, medmindre ejeren anmoder told- og skatteforvaltningen om at få foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingsloven og i stedet få denne lagt til grund for beskatningen. Anmodningen til told- og skatteforvaltningen skal ske inden for fristerne i skattekontrollovens § 10 for at give oplysninger til told- og skatteforvaltningen for det år, hvor den direkte eller indirekte overdragelse er sket.«

Stk. 12 bliver herefter stk. 13.

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 3 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven« til: »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

2. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Uanset at der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om betaling af grundskyld m.v., kan der dog samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen.«

3. § 17, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat, idet ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligstøtten vedrører, og idet ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år, boligstøtten vedrører, dog således at beløb vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke medregnes,«.

4. I § 19 ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven« til: »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 12

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 c, stk. 4, ændres »Endelig« til: »Yderligere«.

2. I § 14 c indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«

3. I § 72 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »senest er indberettet til skattemyndighederne,«: »i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 fratrukket et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 13

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 4, ændres »Endelig« til: »Yderligere«.

2. I § 20 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«

§ 14

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 85 a, stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 15

I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som 2. pkt.:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.«

2. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager, som er under behandling ved lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

§ 16

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 15 træder i kraft den 1. maj 2018.

Stk. 3. § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 10 og 11 har virkning fra og med den 1. januar 2018.

Stk. 4. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med det første indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er ejendomsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Stk. 5. § 4, nr. 4-6, har virkning fra og med det indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for danske ejendomme er ejendomsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Stk. 6. § 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og med det første skatteår, for hvilket grundlaget for beregning af grundskylden og dækningsafgiften er henholdsvis grundværdien og forskelsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Stk. 7. Stigninger i grundskylden for skatteåret 2018, der er betalt senest den 30. juni 2018, fradrages i den grundskyld, der skal betales den 1. juli 2018 eller senere. Lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes tilsvarende med det beløb, der fradrages i den betalte grundskyld efter 1. pkt.

Stk. 8. Er der efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter ydet lån til hel eller delvis betaling af grundskyld, der omfatter stigninger i grundskyld vedrørende første halvår 2018, nedskrives dette lån med et beløb svarende til det beløb, lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes med efter stk. 7, 2. pkt.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven og told- og skatteforvaltningens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven kan tidligst påklages til skatteankeforvaltningen fra og med den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.