Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. april 2018

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til 1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 15. december 2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 82. Den 28. februar 2018 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten ser positivt på, at der med lovforslaget etableres en indefrysningsordning. Efter Enhedslistens opfattelse bør man på sigt overgå til en exitbeskatning med mulighed for løbende indefrysning af boligskatterne, så man både undgår at blive beskattet ud af sin bolig og samtidig også sikrer, at de store boliggevinster, der sker ved salg af boligen, beskattes. Enhedslisten kan dog ikke støtte det samlede lovforslag, fordi Enhedslisten er imod det foreslåede forsigtighedsprincip, der giver en potentielt stor skattelettelse, uagtet om ejendomsvurderingen er præcis eller ej, ved simpelt hen at give et nedslag på 20 pct. i det grundlag, der betales ejendomsskat ud fra. Det kan Enhedslisten ikke støtte. Derudover er lovforslaget en del af den samlede boligskatteaftale, som Enhedslisten er imod, da Enhedslisten ikke mener, at aftalen som helhed er fordelingsmæssigt afbalanceret.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og KF):

1) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 udgår i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., »og registreres sådanne ændringer ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller senere,«.

[Tildeling af startår ved ændringer af en ejendom, der registreres ved vurderinger foretaget før den 1. september 2018]

2) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., »på« til: »10 dage efter«.

[Ændring af forfaldstidspunktet for indefrosne beløb]

3) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., »anmærkningsfrit« til: »endeligt«.

[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb ved ejerskifte]

4) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk. 1, 4. pkt., »den vurdering, hvori ændringen første gang indgår« til: »vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen«.

[Justering af tidspunktet for forfald af indefrosne beløb i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning]

5) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk. 1, 5. pkt., »der ydes fortsat lån« til: »den nye ejer indtræder i lånet«.

[Præcisering af, at den nye ejer indtræder i lån ydet til den tidligere ejer ved overdragelse af en ejendom mellem ægtefæller]

6) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 ændres i § 9 c, stk. 2, 1. pkt., »10« til: »20«.

[Forlængelse af perioden mellem forfaldstidspunkt for indefrosne beløb og seneste rettidige betalingsdato fra 10 til 20 dage]

7) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 2 indsættes i § 9 c, stk. 2, efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Falder seneste rettidige betalingsdato på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.«

[Udskydelse af seneste rettidige betalingsdato i tilfælde, hvor denne falder på en lørdag, søndag eller helligdag]

Ny paragraf

8) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse) foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 3, affattes således:

 »Stk. 3. § 2 har for ejerboliger virkning fra og med den 1. januar 2019 og for andre ejendomme fra og med den 1. januar 2020.««

[Ændring af virkningstidspunktet for fremrykning af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift]

Nye paragraffer

9) Efter § 10 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 02

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 c, stk. 4, ændres »Endelig« til: »Yderligere«.

2. I § 14 c indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«

3. I § 72 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »senest er indberettet til skattemyndighederne,«: »i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 fratrukket et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

§ 03

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 4, ændres »Endelig« til: »Yderligere«.

2. I § 20 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.«

§ 04

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 85 a, stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.««

[Beløb indefrosset i medfør af den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes ved formueopgørelse for ret til helbredstillæg og supplerende pensionsydelse samt konsekvensændringer som følge heraf og som følge af foreslået ændring af lovtitel]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås med ændringsforslaget, at i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »og registreres sådanne ændringer ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller senere«. Hermed vil også ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august 2013, der registreres ved vurderinger, der foretages før den 1. september 2018, føre til tildeling af et nyt startår.

Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til brug for opgørelse af lån til betaling af stigninger i grundskylden. Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsordning er, at startåret fastsættes til 2017, og derfor vil lånebeløbet skulle opgøres som den årlige nominelle stigning i grundskylden i forhold til grundskylden for skatteåret 2017. Opgørelsen af, hvilket beløb der ydes lån til i årene efter ejerskiftet, vil skulle foretages under hensyntagen til reglerne om stigningsbegrænsning af grundskylden, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2.

Ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 er beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift fra skatteåret 2019 fremrykket med 1 år, så forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret på 2 år reduceres til 1 år.

Grundskylden for 2017 beregnes således på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2015, og grundskylden for 2018 beregnes på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2016, mens grundskylden for 2019 efter fremrykningen beregnes på grundlag af vurderingen pr. 1. september 2018.

Da grundskylden for 2017 som udgangspunkt vil være sammenligningsgrundlag for opgørelsen af stigninger i grundskylden under den foreslåede indefrysningsordning, vil det som udgangspunkt være forholdene på ejendommen ved vurderingen pr. 1. oktober 2015, der sammenlignes med.

Efter det fremsatte lovforslag vil der kun skulle tildeles et nyt startår, hvis der er tale om ændringer af ejendomme, der registreres ved vurderinger, der foretages pr. 1. september 2018 eller senere. En ændring, der registreres ved vurderingen pr. 1. oktober 2016, vil derfor ikke føre til tildeling af et nyt startår.

Tildeles der ikke et nyt startår i forbindelse med ændringer registreret ved vurderinger pr. 1. oktober 2016, vil der imidlertid kunne opstå tilfælde, hvor der ved opgørelsen af det beløb, der vil skulle ydes lån til, sammenlignes med det samme ikke ændrede grundlag i hele perioden for den midlertidige indefrysningsordning.

Foretages en ændring af en ejendom, og registreres denne ændring ved vurderingen pr. 1. oktober 2016, foreslås det med det fremsatte lovforslag, at der ikke skal tildeles et nyt startår. Derfor vil grundskylden for 2017 forblive sammenligningsgrundlaget for stigninger i grundskylden.

Da grundskylden i 2017 er beregnet på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2015, hvor ændringen endnu ikke var foretaget, vil stigninger i grundskylden skulle opgøres ud fra forholdene på ejendommen, inden ændringen er foretaget. Dette vil gøre sig gældende i hele indefrysningsperioden fra 2018-2020, medmindre der på et senere tidspunkt i perioden sker ændringer af ejendommen, som medfører tildeling af et nyt startår.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre det foreslåede § 9 b, stk. 1, 1. pkt., således, at der også vil skulle tildeles et nyt startår ved ændringer, der registreres ved vurderinger foretaget før den 1. september 2018. På den måde vil også ændringer af en ejendom, der registreres ved vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2016, føre til, at det beløb, ejeren af ejendommen herefter ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

Det er ikke muligt at udskille den stigning i grundskylden, som følger af en af de omfattede ændringer, fra de stigninger, som følger af f.eks. en forhøjelse af grundskyldspromillen, den almindelige prisudvikling eller bortfald af fradrag for forbedringer af grundværdien.

På den baggrund er det alene muligt at udforme en ordning, hvorefter der ikke skal kunne ydes lån til betaling af stigninger, der skyldes ændringer på ejendommen, hvis ejeren helt undtages fra indefrysningsordningen i det år, ændringen indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, og tildeles et nyt startår, jf. det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 b, stk. 1, 2. pkt.

Det vil sige, at ejeren i det år, hvor ændringen får betydning for grundskylden, ikke vil skulle ydes lån efter den foreslåede ordning. Ejeren vil således skulle betale den samlede grundskyld i det pågældende år, herunder også stigningen, uanset om denne skyldes en stigning i grundværdien, en højere grundskyldspromille eller en fysisk ændring af ejendommen med heraf følgende højere grundværdi eller en kombination af disse forhold. Det svarer til tilfælde, hvor ejendommen overtages af en ny ejer, jf. den under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, hvor den nye ejer i købsåret heller ikke vil kunne ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden.

Er der foretaget en ændring af ejendommen som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse 1067 af 30. august 2013, f.eks. i maj 2016 (før vurderingsterminen), er ændringen registreret ved den vurdering, der er foretaget pr. 1. oktober 2016. Vurderingen pr. 1. oktober 2016 udgør grundlaget for beregning af grundskyld for skatteåret 2018, som dermed med ændringsforslaget foreslås at blive nyt startår for beregning af de beløb, der fremover skal ydes lån til. I et sådant tilfælde vil der ikke ydes lån for skatteåret 2018, men først fra skatteåret 2019, hvor der ydes lån til stigningen i grundskylden fra 2018 til 2019.

Til nr. 2

Det foreslås med ændringsforslaget, at forfaldstidspunktet for lån efter den midlertidige indefrysningsordning udskydes med 10 dage.

Efter lovforslaget foreslås det, at lån, der forfalder ved ejerskifte, som udgangspunkt skal forfalde på datoen for tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tinglyses i forbindelse med ejerskiftet et betinget skøde, vil lånet imidlertid skulle forfalde til betaling på datoen for tinglysning af betinget skøde.

Efter lovforslaget foreslås det desuden, at lån, der forfalder, fordi en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, skal forfalde til betaling på datoen for offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår.

Det foreslås således med lovforslaget, at lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af anmærkningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås dette ændret, så lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen.

Det er imidlertid først muligt at udsende opkrævningen af forfaldne lån umiddelbart efter disse datoer. Låntager vil dermed først kunne modtage opkrævningen af et forfaldent lån, et stykke tid efter at lånet er forfaldet.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at forfaldstidspunktet for lån efter den midlertidige indefrysningsordning udskydes med 10 dage. Dermed vil der være en periode på 10 dage fra datoen for henholdsvis tinglysning eller offentliggørelse til forfaldsdatoen. I den periode vil kommunerne kunne udsende opkrævningen til låntager, så der er mulighed for, at låntager kan modtage opkrævningen, før lånet forfalder.

Det vil eksempelvis betyde, at tinglyses et betinget skøde den 20. juli 2018, vil lånet skulle forfalde den 30. juli 2018. Den sidste rettidige betalingsdato vil efter det fremsatte lovforslag herefter være den 9. august 2018. Denne frist foreslås med ændringsforslag nr. 6 ændret, således at den sidste rettidige betalingsdato i eksemplet vil være den 19. august 2018.

Til nr. 3

Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres, så tinglysning af endeligt skøde medfører forfald af lån ved ejerskifte i stedet for tinglysning af anmærkningsfrit skøde.

Ved et anmærkningsfrit skøde forstås et skøde uden retsanmærkninger. Både et betinget skøde og et endeligt skøde kan være anmærkningsfrit, ligesom både et betinget og et endeligt skøde kan være tinglyst med retsanmærkninger. Ved et endeligt skøde forstås et skøde, der er tinglyst endeligt uden betingelser.

Efter forslaget til § 9 c, stk. 1, 1. pkt., skal lån ydet i medfør af den midlertidige indefrysningsordning forfalde ved ejerskifte af den ejendom, der er ydet lån til betaling af stigninger i grundskylden for.

For at sikre, at tidspunktet for lånets forfald ved ejerskifte svarer bedst muligt til det tidspunkt, hvor en ejendomshandel afsluttes, foreslås det med ændringsforslaget, at den foreslåede bestemmelse justeres, så tinglysning af endeligt skøde medfører lånets forfald.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at forfaldstidspunktet bliver 10 dage efter henholdsvis tinglysning af anmærkningsfrit skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår, jf. bemærkningerne til nr. 2. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås endvidere, at lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen. Det vil betyde, at lån vil forfalde 10 dage efter tinglysning af et endeligt skøde.

Ændringsforslaget ændrer ikke på, at lån vil skulle forfalde ved tinglysning af et betinget skøde, hvis et sådant tinglyses, jf. bemærkningerne til det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 2. pkt. Efter ændringsforslag nr. 2 vil lån skulle forfalde 10 dage efter f.eks. tinglysning af betinget skøde.

Til nr. 4

Det foreslås med ændringsforslaget, at det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 4. pkt., ændres, så offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen, medfører forfald af lån i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Det foreslås med lovforslaget, at lån i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal forfalde til betaling på datoen for offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår.

Det er imidlertid systemteknisk ikke muligt at lade lånet forfalde til betaling på dette tidspunkt. Når vurderingen udsendes til ejeren af den pågældende ejendom, har KMD, som skal administrere det it-system, der skal håndtere den midlertidige indefrysningsordning, således endnu ikke modtaget datafilen med de nødvendige oplysninger fra SKAT om, hvilke ejendomme der skal være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, og hvilke der ikke skal. Denne datafil leveres kort tid før den generelle offentliggørelse af vurderinger i det relevante år. Ved den generelle offentliggørelse af vurderinger i det relevante år forstås det tidspunkt, hvor vurderingerne offentliggøres på SKATs hjemmeside og på Den Offentlige Informationsserver, OIS. Tidspunktet for den generelle offentliggørelse af vurderinger i det relevante år ligger efter tidspunktet for udsendelse af vurderingerne til ejerne.

På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at den foreslåede bestemmelse ændres, så offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen, medfører lånets forfald i tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.

Det vil eksempelvis betyde, at såfremt der er ydet lån for en ejendom, som ændrer anvendelse i marts 2019 og herefter ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil lånet skulle forfalde på tidspunktet for offentliggørelse af vurderinger i 2020. Ændringen vil således registreres ved vurderingen foretaget pr. 1. september 2019, som offentliggøres i 2020. Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det desuden, at forfaldstidspunktet bliver 10 dage efter henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår, jf. bemærkningerne til nr. 2. Med ændringsforslag nr. 3 og 4 foreslås det endvidere, at lån vil skulle forfalde på datoen for henholdsvis tinglysning af endeligt skøde, tinglysning af betinget skøde eller offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor ændringen første gang indgår i vurderingen. Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at lånet forfalder 10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger i 2020.

Til nr. 5

Det foreslås med ændringsforslaget, at det i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 5. pkt., præciseres, at den nye ejer indtræder i lånet ydet til den tidligere ejer i tilfælde, hvor en ejendom eller en del af en ejendom overtages af en ægtefælle.

Det fremgår af det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 1, 5. pkt., at »Overtages en ejendom eller en del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver lån uanset stk. 1, 1.-3. pkt., indestående, og der ydes fortsat lån.«

Med lovforslaget foreslås det således, at lån ydet i medfør af den midlertidige indefrysningsordning ikke vil skulle forfalde, hvis en ejendom eller en del af en ejendom overdrages mellem ægtefæller. Overtager ejerens ægtefælle ejerens ejendom eller en del heraf, vil lånet vedrørende den del af ejendommen, der overtages, således skulle forblive indestående, og der vil fortsat skulle ydes lån.

Ægtefællens overtagelse af en ejendom eller en del af en ejendom omfatter f.eks. overdragelse ved salg, overdragelse som gave og skifte i forbindelse med ejerens død.

Det er intentionen med lovforslaget, at såfremt ejeren overtager en ejendom eller en del heraf, vil ægtefællen, som herefter er den nye ejer, skulle indtræde i det lån, der er ydet den tidligere ejer, og der vil fortsat skulle ydes lån vedrørende den overtagne ejendom. Det foreslås, at dette præciseres i § 9 c, stk. 1, 5. pkt., så det klart fremgår af lovteksten.

Til nr. 6

Det foreslås med ændringsforslaget at forlænge perioden mellem forfaldstidspunktet og den sidste rettidige betalingsdato fra 10 til 20 dage.

Det foreslås i det i lovforslaget foreslåede § 9 c, stk. 2, 1. pkt., at den sidste rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige indefrysningsordning, skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. det foreslåede § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.

Der kan være tilfælde, hvor det kan være svært for kommunerne at nå at sende opkrævningen ud og samtidig give borgeren en rimelig frist til at betale det forfaldne lånebeløb inden for 10 dage, eksempelvis på grund af helligdage, fremsendelse af opkrævning pr. post m.v.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at perioden forlænges med 10 dage, så den sidste rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige indefrysningsordning, er 20 dage efter forfaldsdatoen.

Til nr. 7

Det foreslås med ændringsforslaget, at den seneste rettidige betalingsdato, såfremt denne falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes til den følgende hverdag.

Det foreslås i det under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 9 c, stk. 2, 1. pkt., at den senest rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling efter den midlertidige indefrysningsordning, skal være 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. det foreslåede § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.

Efter lovforslaget kan den seneste rettidige betalingsdato dermed også falde på en lørdag, søndag eller helligdag. Det foreslås, at dette ændres, så der ved fastsættelsen af den seneste rettidige betalingsdato tages højde for lørdage, søndage og helligdage, således at den seneste rettidige betalingsdato altid vil falde på en hverdag.

Til nr. 8

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 18. november 2016 forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Ifølge forliget skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift fremrykkes med 1 år, så forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret på 2 år reduceres til 1 år. Formålet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem ejendomsvurderingen og opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.

Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatteåret 2019 for grundskyld for ejerboliger og fra og med skatteåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for andre ejendomme (erhvervsejendomme m.v.).

Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nævnte lovs § 3, stk. 3, har fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift virkning fra den 1. januar 2019. Det vil sige, at fremrykningen har virkning for både ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. i skatteåret 2019.

Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår det ligeledes, at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift for både ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. i skatteåret 2019 sker på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018.

Der er i lov nr. 61 af 16. januar 2017 således ikke taget hensyn til, at ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. vurderes forskudt hvert andet år.

Intentionen med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem er, at fremrykningen for erhvervsejendomme m.v., skal ske fra og med skatteåret 2020 - og ikke fra 2019, som tilfældet er efter gældende regler.

Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres, så fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift, for så vidt angår erhvervsejendomme m.v. sker i overensstemmelse med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, dvs. fra og med skatteåret 2020.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at opkrævningen af grundskyld for ejerboliger i skatteåret 2019 skal ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018, og at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. i skatteåret 2020 skal ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2019.

I forbindelse med tidligere vurderinger af de provenumæssige konsekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, herunder ved udformningen af lov nr. 61 af januar 2017, er det indregnet, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. skal ske fra og med skatteåret 2020. Der fremgår således ikke en provenuvirkning fra erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Den utilsigtede fremrykning af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. til skatteåret 2019, sådan som bestemmelsen var formuleret i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ville isoleret set have indebåret et merprovenu efter tilbageløb på ca. 30 mio. kr. i 2019.

Ændringsforslaget, der sikrer overensstemmelse med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, indebærer således formelt set et isoleret mindreprovenu efter tilbageløb fra erhvervsejendomme på ca. 30 mio. kr. i 2019, da det utilsigtede merprovenu ved gældende lov i 2019 annulleres. Ændringsforslaget medfører derimod ikke et mindreprovenu i forhold til tidligere vurderinger af de provenumæssige konsekvenser af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Til nr. 9

Ad § 02 Ændringer af lov om social pension

Efter de gældende regler i lov om social pension er det en betingelse for ret til helbredstillæg efter § 14 a og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister efter § 72 d, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Formuegrænsen udgør 86.000 kr. (2018-niveau). Det fremgår af lovens § 14 b, at ved opgørelsen af likvid formue indgår indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, kursværdien af investeringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens § 14 c ses der ved opgørelse af formuen efter § 14 b bort fra en række nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og afkast heraf.

Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg og supplerende pensionsydelse Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c til grund.

Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue. Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse om størrelse af formuen efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, på baggrund af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet fra anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt. Der henvises til § 39 a i lov om social pension.

Den supplerende pensionsydelse kan udbetales til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. § 72 d. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionisten og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue, jf. § 72 d, stk. 2.

Det foreslås, at der i lovens § 14 c indsættes et stk. 5, hvorefter der ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvidere, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig indefrysningsordning for ejerboliger for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr. Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte, hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Efter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ikke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen.

Af lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil skulle videreføres i en permanent indefrysningsordning fra og med 2021, medmindre ejeren fravælger dette.

Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a i lov om social pension, fratrækkes dog i årene 2019-2021 et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med forslaget sikres det, at folkepensionister får mulighed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede aktuelle lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette får konsekvenser for retten til helbredstillæg. Pensionisten vil således have mulighed for at spare op med henblik på betaling i 2021 af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette påvirker retten til helbredstillæg.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene 2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. januar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af formuen efter § 14 b.

Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018 skal ske fra grundskyldsrater vedrørende 2. halvår.

Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. fratrækkes fra den 1. juli 2018. Der foretages først et fradrag, når der er ydet et lån. Der foreslås fastsat en dato, den 1. juli 2018, fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark skal undersøge, om der er ydet et lån, og hvor Udbetaling Danmark i givet fald skal fradrage et tilsvarende beløb ved opgørelse af likvid formue, når der ansøges om helbredstillæg.

Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingelser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021 fravælger videreførelse af lånet.

Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til betaling af indefrosne beløb ikke påvirker retten til helbredstillæg fra den 1. juli 2018, og for at sikre, at pensionisten får en periode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et beløb svarende til lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes i perioden til og med den 31. marts 2021. Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid formue pr. 1. januar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et beløb svarende til det samlede lån pr. 31. december 2020, og at fradraget skal foretages, indtil lånet er betalt, dog længst til og med den 31. marts. Efter dette tidspunkt må det forventes, at lån kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der ikke længere kunne foretages fradrag.

Efter den gældende bestemmelse i § 72 d skal der til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, og som i øvrigt opfylder betingelserne i § 72 d, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse. Ydelsen udgør 17.200 kr. (2018-niveau). Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg. Formuegrænsen er 86.000 kr. (2018-niveau). Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter reglerne for opgørelse af likvid formue for helbredstillæg.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende ændringsforslaget til § 14 c i lov om social pension.

Det foreslås, at det fremgår af § 72 d, stk. 2, at der i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 ved opgørelsen af den likvide formue pr. 1. januar fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det samlede lån pr. 31. december i det forudgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.

Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig indefrysningsordning for ejerboliger for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr. Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte, hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Efter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ikke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen.

Regeringen ønsker at sikre, at retten til ældrecheck og helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene 2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. januar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af formuen efter § 14 b.

Pensionisten vil således have mulighed for ekstra opsparing, uden at dette påvirker retten til ældrecheck og helbredstillæg, og således have mulighed for at betale lånet tilbage efter udløbet i 2020 af den midlertidige indefrysningsordning vedrørende grundskyld.

Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingelser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021 fravælger videreførelse af lånet.

Beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021. Retten til ældrecheck, som udbetales i januar/februar 2021, vil således heller ikke blive påvirket af eventuel opsparing til indfrielse af lånet - hvorved pensionisten har tid til at tage stilling til at fravælge låneordningen og indfri lånet. Vælger pensionisten ikke at fravælge låneordningen, vil det indefrosne lån ikke medføre fradrag ved opgørelsen af likvid formue efter den 31. marts 2021.

Ad § 03 Ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning før 2003) er det en betingelse for ret til helbredstillæg efter § 18, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Formuegrænsen udgør 86.000 kr. (2018-niveau). Det fremgår af lovens § 19, at ved opgørelsen af likvid formue indgår indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, kursværdien af investeringsforeningsbeviser, kontantbeholdning og andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Efter lovens § 20 ses ved opgørelse af formuen efter § 19 bort fra en række nærmere angivne erstatninger, godtgørelser og afkast heraf.

Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 19 og 20 til grund.

Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue. Udbetaling Danmark træffer hver den 1. januar afgørelse om størrelse af formuen efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, på grund af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 a kan ske med virkning fra tidspunktet fra anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt. Der henvises til § 39 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at der i lovens § 20 indsættes et stk. 5, hvorefter der ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvidere, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med lovforslaget er der bl.a. foreslået en midlertidig indefrysningsordning for ejerboliger for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk skal yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr. Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil først skulle forfalde i forbindelse med et eventuelt ejerskifte, hvor boligejeren typisk realiserer en gevinst. Ved ejerskifte mellem ægtefæller vil lån dog ikke forfalde til betaling. Efter den foreslåede ordning forrentes lån ikke, ligesom der ikke vil skulle stilles sikkerhed ved pant i ejendommen. Af lovforslaget fremgår det, at lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil skulle videreføres i en permanent indefrysningsordning fra og med 2021, medmindre ejeren fravælger dette.

Regeringen ønsker at sikre, at retten til helbredstillæg ikke påvirkes af, at der spares op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund foreslås det, at der ved opgørelse af formue efter § 19 fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås endvidere, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., dog fratrækkes et beløb i årene 2019-2021 svarende til størrelsen af det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Det foreslås endelig, at beløbet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.

Med forslaget sikres det, at førtidspensionister efter gammel ordning får mulighed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette får konsekvenser for retten til helbredstillæg. Pensionisten vil således have mulighed for at spare op med henblik på betaling i 2021 af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, uden at dette påvirker retten til helbredstillæg.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar i årene 2019-2021 har tilgængelige oplysninger om størrelsen af det samlede aktuelle lån, foreslås det, at der ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 dog fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det samlede aktuelle lån den 31. december i det forudgående år. Det betyder, at en eventuel forhøjelse af lånet pr. 1. januar i opgørelsesåret ikke indgår i fradraget ved opgørelsen af formuen efter § 19.

Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018 skal ske fra grundskyldsrater vedrørende 2. halvår.

Det foreslås på den baggrund, at et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. fratrækkes ved opgørelse af pensionistens likvide formue i perioden fra den 1. juli 2018, fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark skal undersøge, om der er ydet et lån, og hvor Udbetaling Danmark i givet fald skal fradrage et tilsvarende beløb ved opgørelse af likvid formue, når der ansøges om helbredstillæg.

Med lovforslaget er der ikke foreslået regler om betingelser for betaling af lån i situationer, hvor boligejeren i 2021 fravælger videreførelse af lånet.

Med henblik på at sikre, at pensionistens opsparing til betaling af indefrosne beløb ikke påvirker retten til helbredstillæg fra 1. juli 2018, og for at sikre, at pensionisten får en periode til at sørge for, at lånet betales, foreslås det, at et beløb svarende til lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes i perioden til og med den 31. marts 2021. Det betyder, at der ved opgørelsen af likvid formue pr. 1. januar 2021 fortsat skal foretages fradrag for et beløb svarende til det samlede lån pr. 31. december 2020, og at fradraget skal foretages, indtil lånet et betalt, dog længst til og med den 31. marts 2021. Efter dette tidspunkt må det forventes, at lån kan være betalt. Fra den 1. april 2021 vil der ikke længere kunne foretages fradrag.

Ad § 04 Ændring af lov om aktiv socialpolitik

Efter den gældende regel i § 85 a i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Efterlevelseshjælp er betinget af, at den efterlevende levede sammen med ægtefællen/samleveren på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Efterlevelseshjælp udbetales som et engangsbeløb til den efterlevende, hvis den beregnede årsindtægt ikke overstiger 377.553 kr. (2018-niveau). Hjælpen kan højst udgøre 14.677 kr. (2018-niveau) og nedsættes ved en beregnet årsindtægt over 241.636 kr. (2018-niveau). Hjælpen bortfalder ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 377.553 kr. (2018-niveau).

Det fremgår af § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at i opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår endvidere 30 pct. af den efterlevendes formue og formuerettigheder ud over 151.019 kr. (2018-niveau). Den beregnede årsindtægt indeholder således en indtægtsdel og et formuetillæg. Formuen opgøres netto. Hvilke elementer der indgår i beregningen af formuetillægget, fremgår nærmere af bekendtgørelse nr. 553 af 28. april 2015 om efterlevelseshjælp.

Personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ansøge om efterlevelseshjælp som lån. I § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik er det fastsat, at til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp (efter § 85 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik) og en beregning af hjælpen, hvor der foretages fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, og som konsekvens af, at de regler, der efter gældende ret henvises til i lov om aktiv socialpolitik, efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, fremover vil være indeholdt i kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., foreslås det at ændre de to henvisninger til »lov om lån til betaling af ejendomsskatter« i § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik til »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

De foreslåede ændringer indebærer, at den gældende retstilstand fastholdes.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udbetalingsreglerne for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg giver personer i målgruppen en tilskyndelse til at holde deres likvide formue på et lavt niveau, da de ellers ikke får supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.

Den midlertidige indefrysningsordning er automatisk i 2018-2020 og kan først fravælges (på bagkant) i 2021. Hvis personer i målgruppen for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg opbygger likvid opsparing for at spare op til betaling af den opbyggede gæld i indefrysningsordningen (og dermed holde en samlet set uændret nettoopsparing), kan det med gældende regler medføre en lavere udbetaling af supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg.

Samspillet mellem den midlertidige, automatiske indefrysningsordning og de gældende udbetalingsreglerne for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg giver således ydelsesmodtagerne en tilskyndelse til at nedbringe deres nettoopsparing, da de ellers risikerer ikke at få udbetalt supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og helbredstillæg.

Med ændringsforslaget neutraliseres denne tilskyndelse for målgruppen til at nedbringe nettoopsparingen.

Ændringsforslaget indebærer, at der ved opgørelsen af formuen fratrækkes et beløb svarende til størrelsen af det samlede aktuelle lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020. Ændringsforslaget skønnes på baggrund af foreliggende oplysninger om folkepensionister og ejendomsoplysninger - isoleret set - at medføre, at op til ca. 400 ekstra pensionister i 2019, 1.400 ekstra pensionister i 2020 og 2.800 ekstra pensionister i 2021 vil komme under den likvide formuegrænse for den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og helbredstillæg. Heraf vurderes 140 pensionister i 2019, 440 pensionister i 2020 og 890 pensionister i 2021 at have en positiv personlig tillægsprocent og dermed være berettiget til den supplerende pensionsydelse og/eller helbredstillæg.

Skønnet er behæftet med nogen usikkerhed og forudsætter, at grundskyldsbetalingen stiger med den maksimale reguleringsprocent på 7 pct. om året i 2018-2020. For de flestes vedkommende vil der formentlig være tale om stigninger i grundskylden på mindre end 7 pct. Det er således vurderingen, at skønnet lægger en øvre grænse for, hvor mange flere pensionister der vil være berettiget til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg.

På det grundlag skønnes ændringsforslaget isoleret set at medføre ydelsesmæssige offentlige merudgifter før skat og tilbageløb til den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg på op til 2 mio. kr. i 2019, op til 6 mio. kr. i 2020 og op til 13 mio. kr. i 2021, svarende til op til 1 mio. kr. i 2019, op til 3 mio. kr. i 2020 og op til 7 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Disse isolerede økonomiske konsekvenser skal imidlertid ses i lyset af, at den midlertidige indefrysningsordning kan medføre begrænsede offentlige mindreudgifter til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillæg. Således kan de omfattede personer have et ønske om at øge deres likvide formue (muliggjort af den sparede boligskat her og nu) svarende til den opbyggede gæld i indefrysningsordningen, så deres nettoopsparing er uændret. Denne potentielle mindreudgift er ikke indregnet i de samlede økonomiske konsekvenser ved boligforliget.

På den baggrund skønnes lovforslaget om den midlertidige indefrysningsordning og ændringsforslaget samlet set at have begrænsede konsekvenser for de offentlige udgifter til den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.

Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling Danmark til implementeringsomkostninger på op til størrelsesordenen 6,5 mio. kr. samt øgede driftsomkostninger på 1-2 mio. kr. årligt. De administrative merudgifter vedrører en opgavevaretagelse, som Udbetaling Danmark har overtaget fra kommunerne, og reguleres dermed i kommunernes administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.