Ændringsforslag stillet den 9. april
2018 uden for betænkningen
Til § 10
Af skatteministeren:
10) Nr.
3 affattes således:
»3. § 17, stk. 1, nr. 3, affattes
således:
»3)
pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat,
idet ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat for året forud for det år,
boligstøtten vedrører, og idet ejendomsskat i
øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet
for det år, boligstøtten vedrører, dog
således at beløb vedrørende lån til
betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene
2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. ikke medregnes,«.«
[Nyaffattelse som følge af
behov for lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 10
Der er tale om en teknisk korrektion
på grund af en fejl i tegnsætningen. Efter § 17 i
lov om individuel boligstøtte medregnes en række
beløb ved opgørelse af boligudgiften for ejere.
Boligudgiften indgår i beregningen af boligstøtten.
Efter § 17, stk. 1, nr. 3, medregnes pålignede
ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat.
Ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat for året forud for det år,
boligstøtten vedrører. Ejendomsskat i øvrigt
medregnes med det beløb, der er pålignet for det
år, boligstøtten vedrører. Med lovforslaget er
det foreslået i § 10, nr. 3, at beløb
vedrørende lån til betaling af stigninger i
grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov
om lån til betaling af grundskyld m.v. dog ikke
medregnes.
Det foreslås, at § 17, stk. 1,
nr. 3, affattes på ny sammen med ændringen
foreslået i § 10, nr. 3, i lovforslaget af regeltekniske
grunde, således at bestemmelsen affattes uden brug af
punktummer. Det foreslås, at der ved opgørelse af
boligudgiften for ejere medregnes beløb for pålignede
ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat, idet
ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat for året forud for det år,
boligstøtten vedrører, og idet ejendomsskat i
øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet
for det år, boligstøtten vedrører, dog
således at beløb vedrørende lån til
betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene
2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. ikke medregnes.