Skriftlig fremsættelse (28. februar 2018)

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlæger­nes virksomhedsområde m.v.)

(Lovforslag nr. L 170)

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en række ændringer i autorisationsloven.

Det foreslås for det første at indføre en autorisationsordning for osteopater. Som led i ordningen foreslås det at indføre en beskyttelse af titlen som osteopat, og at autoriserede osteopater - på linje med læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse i manuel behandling - forbeholdes ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Den, der ansøger om autorisation som osteopat vil desuden efter forslaget skulle opfylde nærmere bestemte uddannelsesmæssige krav, der foreslås fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Osteopater, der autoriseres efter den foreslåede ordning, vil blive underlagt de generelle forpligtelser, der gælder for øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven og sundhedsloven. Desuden vil autoriserede osteopater blive underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det foreslås også, at der som led i autorisationsordningen åbnes mulighed for, at patienter, der behandles af autoriserede osteopater, kan klage over behandlingen til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og søge erstatning efter patient­erstatningsordningen.

For det andet foreslås det at udvide tand-, mund- og kæbekirurgers virksomhedsområde. Det tandlægefaglige speciale tand-, mund- og kæbekirurgi har ændret sig markant gennem en årrække, således at specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi ansat på kæbekirurgiske hospitalsafdelinger i dag varetager højt specialiserede behandlinger. Disse behandlinger foretages i dag efter delegation fra læger på trods af, at den faglige kompetence ligger hos specialtandlægerne i tand-, mund- og kæbekirurgi.

For det tredje foreslås en ændring af reglerne om tilbageholdelse af inhabile somatiske patienter i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, idet betingelserne for tilbageholdelse af patienter, som ikke er tvangsindlagte, ikke kan opfyldes. Dette skyldes en forkert henvisning til betingelserne i loven. Det er hensigten med lovforslaget at rette op på denne fejl.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.