Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2017)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning
mv. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven (Lempelse
af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og
afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.).
(Lovforslag nr. L 17)
Det er i Danmarks interesse at opretholde
olie- og gasproduktionen i Nordsøen, så længe
det er samfundsøkonomisk rentabelt. Det skaber
arbejdspladser, understøtter forsyningssikkerheden og giver
grundlag for meget væsentlige skatteindtægter.
Centrale dele af den infrastruktur, der
anvendes ved produktion af olie og gas i Nordsøen, er
nedslidt og står over for en omfattende renovering, herunder
blandt andet Tyrafeltets anlæg, som står for 90 pct. af
den danske produktion af gas.
Den 22. marts 2017 indgik regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF
derfor en politisk aftale om bl.a. en midlertidig lempelse af
beskatningen af kulbrintevirksomhed. Aftalen skal sikre
genopbygningen af Tyrafeltets anlæg og generelt skabe
større sikkerhed for, at de resterende ressourcer i
Nordsøen hentes op.
Forslaget, der udmønter en del af
denne politiske aftale, har følgende hovedelementer:
? Kulbrinteproducenterne skal i et vindue,
der omfatter perioden 2017-2025, kunne vælge at opgøre
kulbrinteindkomsten efter en ordning, der indebærer en
forhøjelse af satserne for afskrivning og kulbrintefradrag
for investeringer i produktionsplatforme mv. samt en fremrykning
fra ibrugtagningstidspunktet til betalingstidspunktet i relation
til, hvornår der kan påbegyndes afskrivninger og
foretages kulbrintefradrag.
? Der introduceres en tillægsskat,
hvis formål er at lade de kulbrinteproducenter, der har valgt
at gøre brug af ordningen, helt eller delvist betale
skattelempelsen tilbage i tilfælde af høje
oliepriser.
? På grund af ordningen med en
tilbagebetaling af skattelempelserne via en tillægsskat vil
det være valgfrit, om de kulbrinteskattepligtige gør
brug af ordningen.
? Forskudsmomsordningen afskaffes, og
provenuet herfra indgår som element i finansieringen af
skattelempelserne.
Mindreprovenuet ved lempelserne af
kulbrinteskatten i investeringsvinduet varierer markant over
årene og udgør efter tilbageløb mellem ca. 100
mio. kr. og ca. 1.540 mio. kr. frem til 2025. Hvis olieprisen
stiger væsentligt, således at den ovennævnte
tillægsskat udløses, vil mindreprovenuet blive
reduceret og eventuelt helt elimineret.
Omvendt skønnes afskaffelsen af
forskudsmomsordningen at tilvejebringe et merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 150 mio. kr. i 2018
stigende til ca. 470 mio. kr. i 2025 (2017-niveau).
Lovforslaget foreslås at træde
i kraft den 1. januar 2018 og er omfattet af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer. For så vidt angår
skattelempelserne i investeringsvinduet foreslås de i
overensstemmelse med den politiske aftale at have virkning allerede
i indkomståret 2017.
Det er aftalt med DUC, at DUC inden
udgangen af 2017 skal meddele energi-, forsynings- og
klimaministeren, at der er truffet endelig beslutning om fuld
genopbygning af Tyra-feltet. Det er forudsat af regeringen, at den
endelige beslutning vedrørende Tyra-feltets fulde
genopbygning foreligger, inden lovforslaget endeligt vedtages.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.