Fremsat den 28. februar 2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter 50 a indsættes før overskriften før § 51:

»Udbud af pristillæg

§ 50 b. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 1 MW bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren afholder et udbud i 2018 eller 2019.«

§ 2

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018 (i det følgende benævnt VE-loven).

Partierne i energiforligskredsen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten) har i forlængelse af energiforligskredsmødet den 26. september 2017 truffet beslutning om at afholde et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg og om at fjerne solcellepuljen for 2017.

Solcellepuljen er ophævet ved lov nr. 1201 af 15. november 2017 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for tilsagn om pristillæg samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionsanlæg og ophævelse af solpuljen for 2017 m.v.).

Dette lovforslag udmønter beslutningen om afholdelse af et udbud.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i VE-loven om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal afholde et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 1 MW bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddet forventes afholdt i 2018, men kan også afholdes i 2019.

Finansieringen af udbuddet sker ved at bruge midlerne fra den ophævede solcellepulje for 2017, svarende til 105 mio. kr. (2017-priser). Udbuddet forventes at blive udarbejdet således, at der sikres flest mulige megawatt inden for den økonomiske ramme. Udbuddet forventes endvidere at blive afgjort, så hele rammen udnyttes.

Pristillægget forventes tildelt som et fast pristillæg oven i markedsprisen på elektricitet og ydet i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Det var forventningen, at solcellepuljen for 2017 skulle udvide solcelleudbygning med ca. 20 MW solcelleanlæg. Forventningen er, at udbuddet af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg vil udvide solcelleudbygningen med ca. 35 MW. Dermed forventes udbuddet at sikre en større udbygning med solcelleanlæg for de samme midler.

2. Afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg

2.1 Gældende ret

VE-loven indeholder i kapitel 6 og 6 a regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

For at få støtte efter de gældende regler om pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg skal anlægget enten have opnået tilsagn om støtte eller være etableret og opfylde betingelserne for at få støtte efter den pågældende støtteordning. VE-loven indeholder ikke regler om åbne støtteordninger til solcelleanlæg. VE-loven indeholder heller ikke regler om udbud af støtte til solcelleanlæg.

2.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energiforligskredsen har den 26. september 2017 truffet beslutning om afholdelse af udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har vurderet, at den bedste måde at udmønte beslutningen på er ved, at energi-, forsynings- og klimaministeren afholder et udbud.

Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren afholder et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 1 MW bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren fastsætter betingelser for udbuddet i det kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaler pristillæg i overensstemmelse med disse. Udbuddet forventes afholdt i 2018, men kan også afholdes i 2019.

Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddet vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, og hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i udbuddet. Pristillægget vil blive tildelt som et fast pristillæg oven i markedsprisen på elektricitet pr. leveret kWh til det kollektive elforsyningsnet.

Udbuddet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, det vil sige Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01) eller den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), alt efter, hvilket regelsæt som vil finde anvendelse for ordningen. Der gælder dog i vidt omfang samme betingelser for udformning af ordningen efter begge regelsæt. Efter de gældende statsstøtteregler om driftsstøtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som har virkning fra den 1. januar 2017, må støtten hertil som hovedregel alene ydes efter en udbudsprocedure, der er åben for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder på et ikke-diskriminerende grundlag og på basis af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Der gælder dog visse undtagelser. Det følger således af statsstøttereglerne, at der kan ydes støtte uden afholdelse af et sådan udbud til anlæg med en installeret effekt på under 1 MW. På baggrund heraf vil udbuddet alene omfatte solcelleanlæg med en effekt på under 1 MW. Med henblik på at sikre overholdelse af EU's statsstøtteregler vil udbudsbetingelserne kunne indeholde værnsregler for at sikre overholdelse af kravet om, at alene anlæg med en installeret effekt på under 1 MW omfattes af udbuddet. Såfremt Europa-Kommissionen ikke har bemærkninger til de danske myndigheders vurdering af, at ordningen kan omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning, vil ordningen blive anmeldt i medfør heraf efter lovforslagets vedtagelse.

Udbuddets overordnede hensigt er at opnå lavest mulige pristillæg og en vis sikkerhed for realisering af de vindende projekter. Betingelser, der stilles i udbuddet, skal derfor være i overensstemmelse hermed.

Udbudsbetingelserne skal indeholde betingelser om, at kun anlæg, der ikke er påbegyndt, kan deltage i udbuddet. Investeringsprojektet må således ikke være påbegyndt, og der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, og det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler om, at solcelleanlæggene omfattet af de vindende bud skal være nettilsluttet senest to år efter afgørelsen af udbuddet. Ligeledes forventes det, at udbuddet vil blive afgjort, så det aftalte budget udnyttes. Endvidere vil det i udbuddet blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

Information om udbuddet vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og der vil blive udsendt en nyhed om udbuddet til modtagerne af Energistyrelsens nyhedsbrev. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for åbning af udbuddet for solcelleanlæg.

Efter § 70 i VE-loven kan energi-, forsynings-, og klimaministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer til bl.a. at afholde udbuddet, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere delegeret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, vil ligeledes blive varetaget af Energistyrelsen.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at ordningen skal anmeldes til Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Lovforslaget vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen. Såfremt Europa-Kommissionen ikke har bemærkninger til de danske myndigheders vurdering af, at ordningen kan omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning, vil ordningen være undtaget fra forpligtelsen om ikke at sætte loven i kraft forud for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører, at de statslige udgifter til VE-støtte øges. Finansieringen af udbuddet vil ske ved at bruge midlerne fra den ophævede solcellepulje for 2017, svarende til i alt 105 mio. kr. (2017-priser). Støtten ydes for den faktiske produktion fra solcelleanlæg omfattet af de vindende bud i 20 år fra nettilslutning. Det forventes, at udbuddet vil blive afgjort, så det aftalte budget udnyttes. Den faktiske produktion fra de vindende anlæg i udbuddet kendes ikke på forhånd, bl.a. pga. placering, tekniske specifikationer og variation i årlige antal solskinstimer, og de faktiske støtteudgifter kan derfor ikke kendes eksakt på forhånd.

Udbuddet forventes afgjort i 2018, og støtteudbetalingerne forventes at begynde ved nettilslutning af de vindende anlæg. Tidspunktet for afgørelsen vil bl.a. afhænge af, om ordningen statsstøtteanmeldes til Europa-Kommissionen efter Kommissionens retsningslinjer, eller om det vurderes, at ordningen er omfattet af den generelle gruppefritagelsesforordning. Udbudsbetingelserne forventes at indeholde regler om, at solcelleanlæggene omfattet af de vindende bud skal være nettilsluttet senest to år efter afgørelsen af udbuddet. Der er betydelig usikkerhed om nettilslutningstidspunktet og dermed tidspunktet for støtteudbetalingen, der også afhænger af bl.a. lokale forhold omkring netudbygning. Det skønnes under betydelig usikkerhed, at de vindende anlæg vil blive nettilsluttet ca. et år fra afgørelsen af udbuddet, der forventes afsluttet i 2018. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle anlæg kan etableres hurtigere, så der allerede vil ske støtteudbetalinger i 2019. Under betydelig usikkerhed skønnes der således ikke nogen støtteudgifter i 2018 og 2019, men først pr. 1. januar 2020.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre øgede administrative konsekvenser for Energistyrelsen i forbindelse med administration og udbetaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter. De øgede administrative omkostninger herved finansieres indenfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets eksisterende rammer.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

De administrative omkostninger vil alene påvirke de virksomheder, som vælger at deltage i udbuddet.

Lovforslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der vinder pristillæg i udbuddet. Vindere af udbuddet opnår pristillæg oven i markedsprisen på elektricitet. Det præcise beløb, som en vindende tilbudsgiver vil opnå, vil først være kendt efter afholdelsen af udbuddet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil få samme mindre administrative konsekvenser for borgere, der vil deltage i udbuddet, som for virksomheder. Da udbuddet ikke omhandler anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, vurderes det dog, at borgere ikke vil deltage i udbuddet i samme omfang som virksomheder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af regeringens målsætning om, at Danmark i 2030 får dækket mindst 50 pct. af sit energibehov af vedvarende energi.

På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhusgasudledningerne uden for kvotesektoren med 20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks internationale klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke fastlagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40 pct. uden for kvotesektoren som en del af EU's målsætninger for 2030. Disse mål berøres ikke umiddelbart af udbuddet af pristillæg til elektricitet produceret på solcelleanlæg, da elproduktion som altovervejende udgangspunkt er omfattet af kvotesystemet.

Etablering af solcelleanlæg i forbindelse med udbud af pristillæg vil først og fremmest have betydning for det nationale danske CO2-udslip inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra solcelleanlæggene bl.a. vil erstatte elektricitet produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede kraftværker. Den forventede udbygning af solcelleanlæg med en kapacitet svarende til ca. 35 MW solenergi vil reducere den nationale danske CO2-udledning i 2030 med ca. 14.000 tons pr. år inden for kvotesektoren. Den nationale CO2-udledning vil dermed blive reduceret, men på grund af kvotesystemet vil en del af eller hele klimaeffekten på lang sigt kunne blive neutraliseret gennem øgede udledninger et andet sted i EU.

7. Forholdet til EU-retten

Udbuddet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, det vil sige Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01) eller den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), alt efter, hvilket regelsæt som vil finde anvendelse for ordningen. Der gælder dog i vidt omfang samme betingelser for udformning af ordningen efter begge regelsæt. Efter de gældende statsstøtteregler om driftsstøtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som har virkning fra den 1. januar 2017, må støtten hertil som hovedregel alene ydes efter en udbudsprocedure, der er åbne for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder på et ikke-diskriminerende grundlag og på basis af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Der gælder dog visse undtagelser. Det følger således af statsstøttereglerne, at der kan ydes støtte uden afholdelse af et sådan udbud til anlæg med en installeret effekt på under 1 MW. På baggrund heraf vil udbuddet for solcelleanlæg alene omfatte solcelleanlæg med en installeret effekt på under 1 MW.

Ifølge Kommissionens retningslinjer skal miljø- og energistøtte have tilskyndelsesvirkning. I forbindelse med dette udbud vil det sige, at støtten får støttemodtageren til opsætte solcelleanlægget, og at dette ikke ville være sket uden støtten. Det følger af Kommissionens retningslinjer, at støtten ikke har tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren, hvis projektet allerede er påbegyndt, inden støttemodtageren har ansøgt om støtte. For at opfylde kravet om tilskyndelsesvirkning vil udbuddet derfor kun være åbent for nye solcelleanlæg. Investeringsprojekter, der deltager i udbuddet, må således ikke være påbegyndt, og der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Ordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Lovforslaget vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen. Såfremt Europa-Kommissionen ikke har bemærkninger til de danske myndigheders vurdering af, at ordningen kan omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil ordningen være undtaget fra forpligtelsen om ikke at sætte loven i kraft forud for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november 2017 til den 15. december 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S , Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

For at få støtte efter de gældende regler i kapitel 6 og 6 a om pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg skal anlægget enten have opnået tilsagn om støtte eller være etableret og opfylde betingelserne for at få støtte efter den pågældende støtteordning. VE-loven indeholder ikke regler om åbne støtteordninger til solcelleanlæg. VE-loven indeholder heller ikke regler om udbud af støtte til solcelleanlæg.

Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i § 50 b, stk. 1, der omhandler et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 1 MW bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, under overskriften »Udbud af pristillæg«.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren afholder et udbud i 2018 eller 2019.

Det betyder, at ministeren fastsætter betingelser for udbuddet i det kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaler pristillæg i overensstemmelse med disse. Udbuddet forventes afholdt i 2018, men kan også afholdes i 2019.

Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddet vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, og hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i udbuddet. Pristillægget vil blive tildelt som et fast pristillæg oven i markedsprisen på elektricitet pr. leveret kWh til det kollektive elforsyningsnet.

Udbuddets overordnede hensigt er at opnå lavest mulige pristillæg og en vis sikkerhed for realisering af de vindende projekter. Betingelser, der stilles i udbuddet, skal derfor være i overensstemmelse hermed.

Udbudsbetingelserne skal indeholde betingelser om, at udbuddet kun vil gælde for fabriksnye anlæg. Investeringsprojektet må ikke være påbegyndt, og der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, og det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler om, at solcelleanlæggene omfattet af de vindende bud skal være nettilsluttet senest to år efter afgørelsen af udbuddet. Ligeledes forventes det, at udbuddet vil blive afgjort, så det aftalte budget udnyttes. Endvidere vil det i udbuddet blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

Efter § 70 i VE- loven kan energi-, forsynings-, og klimaministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer til bl.a. at afholde udbuddet, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere delegeret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, vil ligeledes blive varetaget af Energistyrelsen.

Til § 2

Det følger af det foreslåede, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at ordningen skal anmeldes til Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Lovforslaget vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen. Såfremt Europa-Kommissionen ikke har bemærkninger til de danske myndigheders vurdering af, at ordningen kan omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil ordningen være undtaget fra forpligtelsen om ikke at sætte loven i kraft forud for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov