Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 3. maj 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Børne- og socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 8-16, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til 1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 21. september 2017 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2016-17 SOU alm. del - bilag 363. Den 28. februar og den 25. april 2018 sendte børne- og socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af børne- og socialministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med, at kommunalbestyrelserne efter vedtagelsen af dette lovforslag ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbuddene, men at der i stedet med de nye pædagogiske læreplaner kommer et ensartet pædagogisk grundlag for børns læring, trivsel og udvikling i dagtilbud. DF hilser det velkommen, at barnets ret til at være et barn bevares, at den frie leg får en betydning i sig selv, og at vi også får afskaffet »førskole-tankegangen«. Ligeledes er det for DF positivt, at der med lovforslaget kommer krav om læring i SFO'er og på fritidshjem, så der ikke opstår et tomrum for børnene i overgangen mellem dagtilbud og skole.

Kravet om, at der skal tales dansk i private pasningsordninger, har været en topprioritet for DF. På samme måde har det været vigtigt for DF, at der også i de private pasningsordninger stilles krav om et læringsfokus, og at tilsynet med de private pasningsordninger nu bringes på niveau med tilsynet med kommunernes øvrige, alderssvarende tilbud. Endelig har det for DF været helt afgørende, at en privat pasningsordning ikke må kalde sig for en privat dagpleje. DF ønsker, at det skal være helt tydeligt for en familie, hvilken type af pasningsordning familien vælger. Dette ønske skulle være imødekommet i de til lovforslaget stillede ændringsforslag.

DF er også glad for den styrkede forældreindflydelse i forældrebestyrelserne. Derudover har det for DF også været vigtigt at ændre, at man som en del af pasningsgarantien, hvis man ikke fik det tilbud, man ønskede, men accepterede det givne tilbud, hidtil har mistet sin ret til at stå på venteliste til det ønskede tilbud. Dette laves nu om, så man kan bevare sin venteplads, selv om man får et andet tilbud. DF vil følge brugen af kombinationstilbuddet nøje og herunder se på, om ordningen anvendes efter hensigten. Derfor er DF tilfreds med, at det i lovforslaget er indskrevet, at ordningen skal evalueres.

For DF har det også været meget vigtigt, at det i dagtilbudsaftalen »Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet« fra juni 2017 er blevet understreget, at alle børn bør have mulighed for ferie fra dagtilbuddet, og at aftaleparterne ønsker at understøtte dette. For et barn er en dag i daginstitution det samme, som en arbejdsdag er for en voksen, og det er derfor vigtigt, at man husker, at børn også har behov for en pause. Herudover har det for DF også været vigtigt, at det er lykkedes at få følgende elementer med i aftalen: en pædagogisk grunduddannelse til dagplejen og førstehjælpskurser til personale i dagtilbud, og at det på kommunernes hjemmesider skal oplyses, om madordninger i dagtilbud f.eks. er økologiske eller halal.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslagets endelige vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de af børne- og socialministeren stillede ændringsforslag, såfremt den foreslåede deling ikke vedtages.

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at forslaget om en styrket pædagogisk læreplan kan danne et godt grundlag for at løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, men EL kan ikke støtte den del af lovforslaget, der angiveligt har til formål at øge fleksibiliteten på dagtilbudsområdet, idet forslagene om et nyt kombinationstilbud og forøgelse af bygningstilskuddet til privatinstitutioner kan medføre en øget privatisering af området. Enhedslisten har på den baggrund foreslået, at lovforslaget deles op i to.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 3, 5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke vedtages, vil mindretallet redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af børne- og socialministeren stillede ændringsforslag, såfremt den foreslåede deling ikke vedtages.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud)« omfattende § 1, nr. 2-9, 11, 13, 15-17, 19, 20, 30, 31, 35 og 36, § 2 og § 3, stk. 1, 5 og 6.

B. »Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)« omfattende § 1, nr. 1, 10, 12, 14, 18, 21-29, 32-34 og 37-41, og § 3, stk. 1-4 og 6.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til titlen

Af et mindretal (EL):

2) Efter »dagtilbudsloven« udgår »og lov om folkeskolen«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

3) I den under nr. 36 foreslåede § 81 a udgår stk. 3 og 4.

[Dispensationsadgang fra krav om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer udgår]

Til § 2

Af et mindretal (EL):

4) Paragraffen udgår.

[Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem, indtil undervisningspligten indtræder, udgår]

Til § 3

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

5) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

6) Stk. 6, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for aftaler om tilskud til privat pasning, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 3

7) Stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 33, 34 og 37-41, finder ikke anvendelse for aftaler om tilskud til pasning af egne børn og tilskud til privat pasning, der ydes i kombination med en plads i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og SF):

8) I den under nr. 3 foreslåede § 3 a indsættes i stk. 7 efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kommunalbestyrelsen må alene anvende betegnelserne privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning i alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning, hvortil forældre modtager tilskud efter § 80.«

[Kommunalbestyrelsens pligt til alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning om privat pasning og fleksibel pasning]

9) I det under nr. 10 foreslåede § 14, stk. 2, ændres i 2. pkt. »hvis bestyrelse består af« til: »hvor bestyrelsen har«.

[Sproglig korrektion]

10) I det under nr. 10 foreslåede § 14, stk. 3, ændres »der er et flertal herfor i de enkelte bestyrelser« til: »de enkelte bestyrelser beslutter det«.

[Sproglig korrektion]

11) Den under nr. 31 foreslåede § 78 a affattes således:

»§ 78 a. Private pasningsordninger må alene anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.«

[Krav om, at private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge]

12) I den under nr. 35 foreslåede affattelse af § 81 indsættes i stk. 1 efter »§ 81 b, stk. 1«: », og at den private pasningsordning alene anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. § 78 a«.

[Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med private pasningsordningers brug af betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge]

13) I den under nr. 35 foreslåede affattelse af § 81 udgår i stk. 2 ordene », samt påse, at betegnelsen »privat pasningsordning« indgår i den private pasningsordnings navn i pasningsaftalen«, og som 2. pkt. indsættes:

»Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end privat pasningsordning om ordningen.«

[Krav om, at kommunalbestyrelsen skal påse, at der ikke indgår andre betegnelser end privat pasningsordning om ordningen i pasningsaftaler]

14) I det under nr. 37 foreslåede kapitel 15 a indsættes i § 85 a som stk. 6-8:

»Stk. 6. Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af pasningsaftalen efter § 81, stk. 1, påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end fleksibel pasningsordning om ordningen.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med det tilsyn, som følger af § 81, stk. 1, tillige føre tilsyn med, at den fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.«

[Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, kommunen skal føre tilsyn hermed, og alene betegnelsen fleksibel pasningsordning må indgå i pasningsaftalen]

15) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 101, stk. 3, og § 102, stk. 2, udgår »samt § 80, stk. 4,«.«

[Konsekvensændring]

Til § 3

16) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 31, finder først anvendelse for private pasningsordninger, der før lovens ikrafttræden har fået tilladelse efter § 78 i dagtilbudsloven, og for private pasningsordninger, hvor forældre før lovens ikrafttræden har fået tilskud efter § 80 i dagtilbudsloven, fra den 1. januar 2019.«

[Overgangsordning, hvorefter private pasningsordninger, som har fået tilladelse efter § 78, eller hvortil forældre har fået tilskud efter § 80 før den 1. juli 2018, bliver omfattet af kravet om alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning fra den 1. januar 2019]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag.

Det ene forslag (A) vedrører en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, hvor der bl.a. foreslås en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske læreplan i dagtilbud, øgede krav til private pasningsordninger og øgede krav til indhold i skolefritidsordninger og fritidshjem for børn, der benytter disse tilbud før skolestart.

Det andet forslag (B) har til formål at øge fleksibiliteten og valgfriheden for forældre, så forældrene får flere muligheder for at vælge et tilbud, der passer til netop deres familie.

Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget om en deling af lovforslaget at få mulighed for at tage særskilt stilling til henholdsvis elementerne om styrket kvalitet i dagtilbud og elementerne om øget fleksibilitet og frit valg til forældre. Enhedslisten finder, at forslagene, som vedrører den styrkede pædagogiske læreplan, kan danne et godt grundlag for at løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, og Enhedslisten kan derfor støtte denne del af lovforslaget. Omvendt indeholder den del af lovforslaget, som handler om øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre, bl.a. elementer, der kan bidrage til en øget privatisering af dagtilbudsområdet, hvorfor Enhedslisten ønsker at stemme imod denne del af lovforslaget.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 3

Enhedslisten kan støtte, at der med indføjelsen af § 81 a i dagtilbudsloven indføres krav til den pædagogiske kvalitet i private pasningsordninger. Disse krav burde efter Enhedslistens opfattelse også omfatte den fleksible pasning, der indgår i det nye kombinationstilbud, hvorfor det med ændringsforslaget foreslås, at den foreslåede undtagelse fra kvalitetskravet i § 81 a, stk. 3, udgår af lovforslaget. Tilsvarende mener Enhedslisten ikke, at det bør være muligt at dispensere fra kvalitetskravene i midlertidige private pasningsordninger, hvorfor det også med ændringsforslaget foreslås, at § 81 a, stk. 4, udgår af lovforslaget.

Hvis Enhedslistens ændringsforslag vedtages, vil der blive stillet de fornødne konsekvensændringsforslag ved 3. behandling.

Til nr. 4

Med den i lovforslaget foreslåede tilføjelse til folkeskolelovens § 40, stk. 4, åbnes der for, at børnehaveklassens kompetenceområder danner grundlaget for arbejdet med børn, der endnu ikke har nået skolealderen. Enhedslisten er ikke tilhænger af en udvikling, hvor dele af børnehaveklassens pensum rykkes ned i fritidshjemmene og SFO'erne, hvorfor det med ændringsforslaget foreslås, at den foreslåede tilføjelse udgår af lovforslaget.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 og 3 i det foreslåede § 3, stk. 1, udgår, idet forslag A foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018. Med ændringen foreslås det således, at hele forslag A træder i kraft den 1. juli 2018.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der regulerer bestemmelser både i det foreslåede forslag A og i det foreslåede forslag B, jf. ændringsforslag nr. 1. Med ændringen vil stk. 6, som bliver stk. 3, være en overgangsbestemmelse, der regulerer § 1, nr. 35 og 36, der vedrører forslag A.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der regulerer bestemmelser både i forslag A og forslag B, jf. ændringsforslag nr. 1, hvor det foreslås at dele lovforslaget i to. Med ændringen bliver stk. 6, som bliver stk. 5, en overgangsbestemmelse, der alene regulerer § 1, nr. 33, 34 og 37-41, der vedrører forslag B.

Til nr. 8

Med det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 3 a, stk. 7, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dagtilbud i kommunen og om satser for tilskud til private pasningsordninger og pasning af egne børn.

Det foreslås med § 3 a, stk. 7, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne skal offentliggøre de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser, oversigten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til private pasningsordninger og pasning af egne børn samt øvrige retningslinjer efter loven.

Med ændringsforslaget foreslås med et nyt 2. pkt. at stille krav om, at kommunalbestyrelsen udelukkende må anvende betegnelserne privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning i alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning, hvortil forældre får et økonomisk tilskud fra kommunen efter § 80 til brug for ordningen. Betegnelserne kan optræde i forskellige grammatiske former.

Med offentlige sammenhænge forstås eksempelvis hjemmesider, fysiske opslag og andre kommunikationskanaler, som kommunen er ansvarlig for, og hvor forældre og andre kan søge information om dagtilbud, kombinationstilbud efter § 85 a, private pasningsordninger m.v. i kommunen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvende betegnelsen privat pasningsordning om private pasningsordninger i den oversigt over dagtilbud og satser for tilskud til private pasningsordninger m.v., som den i medfør af lovforslagets § 1, nr. 3, og det foreslåede § 3 a, stk. 7, skal offentliggøre på kommunens hjemmeside eller tilsvarende sted.

Formålet med forslaget er at sikre, at forældre og andre ved, at der er tale om private pasningsordninger og fleksible pasningsordninger og ikke eksempelvis privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, hvortil der er knyttet andre rettigheder, rammer og indhold.

Det foreslås, at ændringsforslaget træder i kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Til nr. 9

Med det i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., foreslås, at en forælder fra hver enkelt enhed i selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre, skal have adgang til at være repræsenteret i bestyrelsen.

Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt. ændres, hvorefter ordene »hvis bestyrelse består af« ændres til »hvor bestyrelsen har«.

Ændringsforslaget er alene en sproglig korrektion.

Til nr. 10

Med det i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 14, stk. 3, foreslås, at forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis der er et flertal herfor i de enkelte bestyrelser.

Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 14, stk. 3, ændres, hvorefter ordene »der er et flertal herfor i de enkelte bestyrelser« ændres til »de enkelte bestyrelser beslutter det«.

Ændringsforslaget er alene en sproglig korrektion.

Til nr. 11

Med det i lovforslagets § 1, nr. 31, foreslåede § 78 a, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at private pasningsordningers navn fastsættes af den enkelte private pasningsordning. Det foreslås videre i § 78 a, stk. 1, 2. pkt., at betegnelsen privat pasningsordning skal indgå i navnet.

Med ændringsforslaget foreslås at nyaffatte den i lovforslaget foreslåede § 78 a.

Private pasningsordninger etableret efter lovens § 78 kan drives uden midler, hvor forældrene helt eller delvis finansierer ordningen. Etablering og drift af private pasningsordninger mod betaling kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis der modtages mere end to børn under 14 år.

Private pasningsordninger etableret efter dagtilbudslovens § 78 kan ligeledes drives ved hjælp af et offentligt tilskud, idet forældre kan ansøge kommunen om et økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens § 80 i stedet for en plads i dagtilbud, hvor forældrene skal anvende tilskuddet til en privat pasningsordning.

Private pasningsordninger adskiller sig fra dagtilbud efter dagtilbudslovens afsnit II, ved at der ikke er regler om eksempelvis optagelse, opsigelse, forældreindflydelse og pædagogiske læreplaner, ligesom kommunen ikke anviser børn til private pasningsordninger.

Private pasningsordninger baserer sig inden for lovgivningens rammer på en privatretlig aftale mellem forældrene og den private pasningsordning, hvor det er forældrene og den private pasningsordning, der aftaler de nærmere vilkår for pasningen af barnet på baggrund af forældrenes ønsker og behov. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de private pasningsordninger, jf. dagtilbudslovens § 78, stk. 2, og § 81, stk. 1.

Der stilles i dag ikke krav til navnet på den enkelte private pasningsordning.

Det foreslås med et nyt § 78 a at fastsætte krav om, at private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

Forslaget indebærer, at den private pasningsordning alene må anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen, når den private pasningsordning reklamerer eller på anden måde omtaler ordningen i offentlige sammenhænge.

Med offentlige sammenhænge menes alle sammenhænge, hvor den private pasningsordning skilter eller på anden måde reklamerer for eller omtaler ordningen, herunder et skilt på hoveddøren, en annonce i lokalpressen, hjemmesider, brevpapir m.v. Hvis den private pasningsordning således har et skilt på hoveddøren, skal »privat pasningsordning« fremgå af skiltet. Derudover kan pasningsordningen også lade f.eks. stednavne eller tillægsord indgå i navnet. Det følger således af det foreslåede krav, at private pasningsordninger i offentlige sammenhænge eksempelvis kan hedde Susannes private pasningsordning, Den økologiske private pasningsordning el.lign., hvor kravet om, at ordningen alene betegnes privat pasningsordning, er opfyldt.

Forslaget indebærer, at den private pasningsordning i offentlige sammenhænge ikke må betegne sin ordning eller sig selv som eksempelvis privat dagpleje.

Forslaget har til formål at sikre, at private pasningsordninger i deres markedsføring af ordningen ikke giver forældre og andre indtryk af, at der er tale om eksempelvis en dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3, hvortil der er andre rettigheder og stilles andre krav til rammer og indhold.

Det foreslås, at kravet om alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i offentlige sammenhænge træder i kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, for nyetablerede private pasningsordninger. Hermed forstås, at alle nyetablerede private pasningsordninger, som efter den 1. juli 2018 får tilladelse af kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens § 78, eller som indgår pasningsaftaler med forældre efter dagtilbudslovens § 81, vil være omfattet af det nye krav.

Private pasningsordninger, som har fået tilladelse af kommunalbestyrelsen før den 1. juli 2018, eller hvor forældre før 1. juli 2018 har fået tilskud efter § 80, vil blive omfattet af det foreslåede krav fra den 1. januar 2019, jf. ændringsforslag nr. 16.

Til nr. 12

Med det i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 81, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder med, om pasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som en del af det almindelige tilsyn med den private pasningsordning også skal føre tilsyn med, at den private pasningsordning alene anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i offentlige sammenhænge, og at betegnelsen er den eneste, der anvendes til at beskrive ordningen. Kommunen har som en del af den gældende tilsynsforpligtelse pligt til at føre tilsyn med, at der bl.a. tales dansk i den private pasningsordning, og det foreslåede nye krav indebærer, at kommunen i forbindelse med tilsynet fører tilsyn med, at den private pasningsordning efterlever kravet til markedsføring af ordningen.

Kommunen skal håndhæve kravet på en måde, som ligger inden for det almindelige tilsyn.

Hvis eksempelvis kommunen på et tilsynsbesøg eller på anden vis konstaterer, at den private pasningsordning via skiltning eller på anden måde reklamerer for sin ordning og anvender andre navne end privat pasningsordning som betegnelse for ordningen, skal kommunen gøre den private pasningsordning opmærksom på dette, med henblik på at den private pasningsordning efterlever de krav til betegnelse af ordningen i offentlige sammenhænge, der er fastsat i loven.

Som følge af ændringsforslag nr. 16, hvorefter der fastsættes en overgangsordning, bliver private pasningsordninger, som før den 1. juli 2018 har indgået aftale om pasning med forældre, omfattet af kravet om alene at betegne ordningen privat pasningsordning i alle offentlige sammenhænge fra den 1. januar 2019.

Dette medfører, at kommunalbestyrelsen fra den 1. januar 2019 for disse ordninger skal føre tilsyn med, at de efterlever kravet om alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i offentlige sammenhænge.

Til nr. 13

Med det i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 81, stk. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af pasningsaftalen skal orientere forældrene om forskellen mellem privat pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3, og påse, at betegnelsen privat pasningsordning indgår i den private pasningsordnings navn i pasningsaftalen.

Det foreslås, at sætningen »samt påse, at betegnelsen privat pasningsordning indgår i den private pasningsordnings navn i pasningsaftalen« udgår.

Det foreslås, at der i stedet indsættes et nyt 2. pkt., som fastsætter, at kommunalbestyrelsen endvidere skal påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end privat pasningsordning om ordningen.

Forslaget indebærer, at der med virkning fra den 1. juli 2018 ikke må indgå andre betegnelser end privat pasningsordning om ordningen i officielle dokumenter som f.eks. pasningsaftalen, der indgås mellem forældre og den private pasningsordning, og at kommunalbestyrelsen skal påse dette.

Efter gældende regler skal kommunen godkende pasningsaftalen som en forudsætning for, at forældrene kan få et økonomisk tilskud til privat pasning. Kommunen vil alene kunne godkende en pasningsaftale, såfremt det foreslåede krav er opfyldt.

Med forslaget vil private pasningsordninger ikke kunne betegne sig selv privat dagplejer eller privat børnepasser eller anvende andre navne eller betegnelser om ordningen i de pasningsaftaler, der indgås mellem forældre og den private pasningsordning, og som kommunen skal godkende.

Det foreslås, at kravet om, at der alene må anvendes betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i pasningsaftaler, træder i kraft den 1. juli 2018. Dette indebærer, at kravet vil gælde for alle pasningsaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 14

Med det i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslåede § 85 a, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning skal tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning.

I det i lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås, at dette dog ikke gælder for forældre med børn, der er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

I det i lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås, at reglerne for tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens §§ 80-85 tillige finder anvendelse for fleksibel pasning, dog med undtagelse af § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81 a, stk. 3.

Lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 2-5, vedrører de betingelser, forældre skal opfylde for at være berettiget til et kombinationstilbud, rammerne for kombinationstilbuddet, og at forældre ikke kan klage over kommunens afgørelser i relation til kombinationstilbuddet.

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i lovforslagets foreslåede § 85 a, som bliver henholdsvis stykke 6-8.

Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 6, at fleksible pasningsordninger alene må anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

Forslaget indebærer, at fleksible pasningsordninger alene må anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen, når den fleksible pasningsordning reklamerer eller på anden måde omtaler sin ordning i offentlige sammenhænge. Med offentlige sammenhænge menes alle sammenhænge, hvor den fleksible pasningsordning skilter eller på anden måde reklamerer for ordningen eller omtaler sin profession, herunder et skilt på hoveddøren, en annonce i lokalposten, hjemmesider, brevpapir m.v. Hvis den fleksible pasningsordning således har et skilt på hoveddøren, hvor skiltet tilkendegiver, at den fleksible pasningsordning har til huse her, vil det nye krav indebære, at betegnelsen fleksibel pasningsordning skal fremgå af skiltet.

Med forslaget må fleksible pasningsordninger i offentlige sammenhænge ikke betegne deres ordning eller sig selv som eksempelvis privat dagpleje. Forslaget har til formål at sikre, at fleksible pasningsordninger i deres markedsføring af ordningen ikke giver forældre og andre indtryk af, at der er tale om eksempelvis en dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3, hvortil der stilles andre krav til rammer og indhold.

Som følge af det foreslåede nye krav vil fleksible pasningsordninger i offentlige sammenhænge eksempelvis kunne hedde Susannes fleksible pasningsordning, Den private økologiske fleksible pasningsordning el.lign., hvor kravet om, at ordningen betegnes fleksibel pasningsordning, er opfyldt.

Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 7, at kommunalbestyrelsen inden godkendelsen af pasningsaftalen efter § 81, stk. 1, skal påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end fleksibel pasningsordning om ordningen.

Forslaget indebærer, at der i officielle dokumenter som eksempelvis pasningsaftalen, der indgås mellem forældre og den fleksible pasningsordning, alene må indgå betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen, og at kommunalbestyrelsen skal påse dette.

Med forslaget vil fleksible pasningsordninger ikke kunne betegne sig selv som privat dagplejer eller privat børnepasser eller anvende andre navne eller betegnelser om ordningen i de pasningsaftaler, der indgås mellem forældre og den fleksible pasningsordning, og som kommunen skal godkende som forudsætning for, at forældrene kan få et tilskud til den fleksible pasningsordning.

Forslaget indebærer, at kommunen inden godkendelse af en pasningsaftale mellem forældre og en fleksibel pasningsordning skal påse, at kravet til betegnelsen af ordningen er opfyldt. Kommunen vil alene kunne godkende en pasningsaftale, såfremt dette er tilfældet.

Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 8, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med det tilsyn, som den skal føre i medfør af § 81, stk. 1, også vil skulle føre tilsyn med, at den fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

Forslaget indebærer, at kommunen som en del af sit almindelige tilsyn med den fleksible pasningsordning skal føre tilsyn med, at den fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i offentlige sammenhænge, og at betegnelsen er den eneste, der anvendes til at beskrive ordningen.

Kommunen skal håndhæve kravet på en måde, som ligger inden for det almindelige tilsyn.

Hvis eksempelvis kommunen på et tilsynsbesøg eller på anden vis konstaterer, at den fleksible pasningsordning via skiltning eller på anden måde reklamerer for sin ordning og anvender andre navne end fleksibel pasningsordning som betegnelse for ordningen, skal kommunen gøre den fleksible pasningsordning opmærksom på dette, med henblik på at den fleksible pasningsordning efterlever de krav til betegnelse af ordningen i offentlige sammenhænge, der følger af loven.

Det foreslås, at de foreslåede § 85 a, stk. 6-8, træder i kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Til nr. 15

Med lovforslagets § 1, nr. 34, er det foreslået at ophæve dagtilbudslovens § 80, stk. 4, idet det som en del af lovforslaget foreslås at indføre et nyt kombinationstilbud til forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning.

Dagtilbudslovens § 101, stk. 3, og § 102, stk. 2, henviser til dagtilbudslovens § 80, stk. 4. Henvisningerne er ved en fejl ikke ændret i lovforslaget. Med ændringsforslaget foreslås, at henvisningen til § 80, stk. 4, i dagtilbudslovens § 101, stk. 3, og i § 102, stk. 2, udgår.

Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget er alene en række sproglige præciseringer og vurderes ikke at give anledning til regulering af det kommunale bloktilskud. Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner.

Til nr. 16

Med den i lovforslaget foreslåede § 3 foreslås en ikrafttrædelsesbestemmelse. Det foreslås at affatte den i lovforslagets foreslåede § 3, stk. 5, på ny.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 31, først finder anvendelse for private pasningsordninger, der før lovens ikrafttræden har fået tilladelse efter § 78 i dagtilbudsloven, og for private pasningsordninger, hvor forældre før lovens ikrafttræden har fået tilskud efter § 80 i dagtilbudsloven, fra den 1. januar 2019.

Forslaget indebærer, at private pasningsordninger, der har fået tilladelse af kommunalbestyrelsen efter § 78 eller har indgået aftaler om pasning med forældre før den 1. juli 2018, først vil blive omfattet af det foreslåede krav om alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i offentlige sammenhænge fra den 1. januar 2019.

Forslaget indebærer videre, at private pasningsordninger, der før den 1. juli 2018 har indgået pasningsaftaler med forældre, og som i perioden fra den 1. juli 2018 og frem til den 31. december 2018 indgår nye pasningsaftaler med forældre, vil være omfattet af overgangsbestemmelsen og dermed kravet om alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning i alle offentlige sammenhænge fra den 1. januar 2019.

Forslaget medfører, at alle private pasningsordninger fra og med den 1. januar 2019 vil være omfattet af det foreslåede krav om, at private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at private pasningsordninger, som har fået tilladelse efter § 78, eller hvortil forældre har modtaget tilskud efter dagtilbudslovens § 80 før den 1. juli 2018, og som i god tro har indrettet sig efter de gældende krav, vil få et halvt år til at tilpasse sig de nye krav.

Det nye foreslåede krav vil således indebære, at private pasningsordninger, som i offentlige sammenhænge som eksempelvis via et skilt på hoveddøren, på deres hjemmeside, på brevpapir el.lign. har betegnet deres ordning Susannes private dagpleje, i alle sammenhænge vil skulle ændre navnet til Susannes private pasningsordning.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på ca. 0,6 mio. kr. i 2018 og på 1,2 mio. kr. i 2019 og årligt herefter. Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

Forslaget berører ikke staten. Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Carsten Kudsk (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.