Fremsat den 4. oktober 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
og forskellige andre love
(Målretning af aldersopsparing og
regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger)
§ 1
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som senest
ændret ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 a, stk. 1, ændres
»5 år« til: »3 år«.
2. I
§ 1 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »1. januar 1954 - 31. december 1958« til:
»til og med den 31. december 1958«.
3. I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »25 år« til: »30
år«, og i 4. pkt.
ændres »15 år« til: »20
år«.
4. I
§ 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt., og § 25, stk. 1, nr.
1 og 7, ændres »15
år« til: »20 år«.
5. § 10
A affattes således:
»§ 10 A. § 10
gælder også for kapitalforsikring i
pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersforsikring), jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Uanset
at aldersforsikringen senest skal udbetales den første
policedag 20 år efter, at den forsikrede når
pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan
aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet til og med
dette tidspunkt i stedet påbegyndes udbetalt i lige store
løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes
død, jf. § 2. Ved beregningen af ydelserne finder
§ 2, stk. 2, 2.-4. pkt., ikke anvendelse. Ved udbetaling som
en ophørende ydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, litra b,
er det ikke en betingelse, at udbetalingerne sker over mindst 10
år. § 5 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Uanset
at aldersforsikringen senest skal udbetales den første
policedag 20 år efter, at den forsikrede når
pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan
aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet
påbegyndes udbetalt i rater til og med dette tidspunkt.
Raterne fastlægges efter § 8, stk. 1 og 3. Det er dog
ikke en betingelse, at rateudbetalingen sker over mindst 10
år. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste
rate end første policedag 30 år efter, at den
forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.
Stk. 4. Adgangen
til at foretage indskud til en aldersforsikring ophører ved
første policedag 20 år efter, at den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen.
Stk. 5.
Udbetales aldersforsikringen i lige store løbende ydelser
eller i lige store rater, kan restværdien af
aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet når
som helst udbetales helt eller delvis. Ved delvis udbetaling
fastlægges enten en ny løbende udbetaling efter stk. 2
eller et nyt rateudbetalingsforløb efter stk. 3, 2.-4.
pkt.
Stk. 6. Ved
overførsel af en aldersforsikring til en anden
aldersforsikring, jf. § 41 A, stk. 1, på et senere
tidspunkt end første policedag 20 år efter, at den
forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, fastlægges
enten en ny løbende udbetaling efter stk. 2 eller et nyt
rateudbetalingsforløb efter stk. 3, 2.-4. pkt. Ved
overførsel af en aldersforsikring til en aldersopsparing,
jf. § 41 A, stk. 1, på et senere tidspunkt end
første policedag 20 år efter, at den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen, fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb efter § 12 A, stk. 2, 2.-4.
pkt.
Stk. 7. Stk. 2-6
finder tilsvarende anvendelse på supplerende engangssummer
som nævnt i § 29 A, stk. 1.«
6. I
§ 11 A, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
ændres »25 år« til: »30
år«.
7. § 12
A affattes således:
»§ 12 A. § 12
gælder også for opsparing i pensionsøjemed uden
fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. Uanset
at aldersopsparingen senest skal udbetales 20 år efter, at
kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, jf. § 12,
stk. 1, nr. 3, kan aldersopsparingen efter aftale med penge- eller
kreditinstituttet indtil dette tidspunkt i stedet påbegyndes
udbetalt i rater. Udbetalingsforløbet fastlægges efter
§ 11 A, stk. 1-3. Det er dog ikke en betingelse, at
rateudbetalingen sker over mindst 10 år. Der kan ikke aftales
senere udbetaling for sidste rate end kalenderåret 30
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen.
Stk. 3. Adgangen
til at foretage indskud til en aldersopsparing ophører 20
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen.
Stk. 4.
Udbetales aldersopsparingen i lige store rater, kan
restværdien af aldersopsparingen efter aftale med penge-
eller kreditinstituttet når som helst udbetales helt eller
delvis. Ved delvis udbetaling fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb efter stk. 2, 2.-4. pkt.
Stk. 5. Ved
overførsel af en aldersopsparing til en anden
aldersopsparing, jf. § 41 A, stk. 1, på et senere
tidspunkt end 20 år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen, fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb efter stk. 2, 2.-4. pkt. Ved
overførsel af en aldersopsparing til en aldersforsikring,
jf. § 41 A, stk. 1, på et senere tidspunkt end 20
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen, fastlægges enten en ny
løbende udbetaling efter § 10 A, stk. 2, eller et nyt
rateudbetalingsforløb efter § 10 A, stk. 3, 2.-4.
pkt.«
8. I
§ 16, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »27.600 kr. (2010-niveau)« til:
»4.600 kr. (2010-niveau), jf. dog 2. pkt.«
9. I
§ 16, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.:
»Fra og med det femte indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, kan
der anvendes et grundbeløb på 46.700 kr.
(2010-niveau), jf. dog stk. 4.«
10. I
§ 16, stk. 1, 2. pkt., der bliver
3. pkt., ændres »grundbeløbet i 1. pkt.«
til: »grundbeløbene i 1. og 2. pkt.«
11. I
§ 16 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I
2018 udgør grundbeløbet som nævnt i stk. 1, 2.
pkt., 42.000 kr. (2010-niveau). I 2019 udgør
grundbeløbet 42.900 kr. (2010-niveau). I 2020 udgør
grundbeløbet 43.900 kr. (2010-niveau). I 2021 udgør
grundbeløbet 44.800 kr. (2010-niveau). I 2022 udgør
grundbeløbet 45.750 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens § 20.«
12. I
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 1, 3. pkt.« til:
»§ 16, stk. 1, 4. pkt.«
13.
Efter § 22 B indsættes:
Ȥ 22 C. Bidrag og
præmier indbetalt af en arbejdsgiver, jf. § 19, kan
udbetales fra ordningen til brug for modregning i arbejdsgiverens
senere bidrag og præmier til arbejdsgiverens øvrige
ansattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette
betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det er en betingelse,
at de indbetalte bidrag og præmier er sket ved en fejl i
forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen.«
14. I
§ 25 A, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.:
»Det gælder også udbetalinger som
nævnt i § 10 A, stk. 2, 3 og 5, og § 12 A, stk. 2
og 4.«
15. I
§ 25 A, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Overstiger de samlede præmier og bidrag til en
aldersforsikring, aldersopsparing og den del af et
pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til
finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i §
29 A, stk. 1, i tilfælde omfattet af § 16, stk. 1, 1.
pkt., beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk.
1, 1. pkt., eller overstiger de samlede præmier og bidrag i
tilfælde omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt.,
beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk. 1, 2.
pkt., betales en afgift på 20 pct. af det overskydende
beløb, jf. dog stk. 8. § 38 finder ikke anvendelse
på afgiften som nævnt i 1. pkt.«
16. I
§ 25 A indsættes efter stk.
5 som nye stykker
»Stk. 6.
Sker der udbetaling af, eller foretages der afgiftspligtige
dispositioner over en af kapitel 1 omfattet rateforsikring,
rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger
eller indeksordning fra og med det tiende indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, betales i tilfælde omfattet af §
16, stk. 1, 2. pkt., en afgift på 40 pct. af
indkomstårets indbetalinger til aldersforsikring,
aldersopsparing og supplerende engangssum, der overstiger et
grundbeløb på 4.600 kr. (2010-niveau), jf. dog stk. 8.
Stk. 5 finder i dette tilfælde ikke anvendelse.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
1. pkt. finder anvendelse for indbetalinger, der sker i de
indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori
de nævnte pensionsordninger er påbegyndt udbetalt,
eller hvor de afgiftspligtige dispositioner er sket. § 38
finder ikke anvendelse på afgiften som nævnt i 1.
pkt.
Stk. 7. Stk. 6
gælder ikke i følgende tilfælde:
1) Udbetaling af
invalidepension.
2) Udbetaling af
rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet,
herunder af invalidesum.
3) Udbetaling af
rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte
arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger
kontohaveren til at oppebære førtidspension, samt
udbetaling af invalidesum.
4) Udbetaling af
ægtefælle- eller samleverpension.
5) Udbetaling
til efterladte.
6) Udbetalinger
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
7) Udbetaling af
en indeksordning, der påbegyndes, når interessenten
fylder 67 år.
8) Automatisk
udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige
afgangsalder.
9) Udbetaling af
tjenestemandspension af helbredsmæssige årsager eller
ved uansøgt afsked.
10) Automatiske
udbetalinger af hvilende pensionsordninger i overensstemmelse med
aftalegrundlaget for pensionsordningen.
11)
Udbetalinger, der sker som følge af, at en kommune ikke ser
bort fra formue i form af pensionsopsparing, jf. §§ 14 og
15 i lov om aktiv socialpolitik.
12) Udbetalinger
fra en pensionsordning, hvor en lavere aldersgrænse for
udbetaling end pensionsudbetalingsalderen er godkendt af
Skatterådet.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
17. I
§ 25 A indsættes som stk. 9:
»Stk. 9.
Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på indbetalinger som
nævnt i stk. 6.«
18. § 56,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Har en pensionskasse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, jf.
§ 3, med Finanstilsynets bestyrelses godkendelse tegnet
gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes stk. 1, 1. pkt.,
på præmien til gruppelivsforsikringerne.
Gruppelivsforsikringen behandles i øvrigt efter reglerne i
§ 53 A.«
19. § 56,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en
gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår
som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af
§ 19, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på
indbetalingerne til denne ordning. Gruppelivsforsikringen behandles
i øvrigt efter reglerne i § 53 A.«
20. I
§ 57, stk. 1, nr. 5, ændres
»§ 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, 2.
pkt.« til: »§ 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf.
§ 16, stk. 1, 3. pkt.«
§ 2
I lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
2. pkt.:
»Indberetning af A-indkomst som nævnt i
kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest foretages den 20.
januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne
vedrører.«
2. I
§ 4, stk. 1, 3. pkt., der bliver
4. pkt., ændres »1. eller 2. pkt.« til:
»1.-3. pkt.«
§ 3
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015
og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 43, stk. 1, 2. pkt., udgår
», aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende
engangssum«.
2. I
§ 46, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.:
»Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger
som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales
til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A,
aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller
supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29
A.«
3. I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »A-indkomsten« til: »A-indkomsten,
jf. dog stk. 6«.
4. I
§ 46 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og
4, der indbetales til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, kan
pensionsinstituttet m.v. indeholde en foreløbig skat i det
indbetalte beløb efter § 48, stk. 10.«
5. I
§ 48 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10.
For indbetalinger som nævnt i § 46, stk. 6, indeholder
pensionsinstituttet m.v. 40 pct. i A-skat uden fradrag efter stk. 2
og regler fastsat i medfør af stk. 3.«
6. § 49 D,
stk. 5, ophæves.
7. I
§ 55, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 1,
§ 61, stk. 1, 1. pkt., og §
62, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5 og 6« til:
»pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9«.
§ 4
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter stk. 7
som nyt stykke:
»Stk. 8.
Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som
nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, indbetaler de
forventede A-skatter for kalenderåret af
pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told-
og skatteforvaltningen. Senest den 20. januar i året efter
udløbet af kalenderåret skal de selskaber m.v., som er
nævnt i 1. pkt., indbetale A-skatterne for
kalenderåret, dog med modregning af de forventede A-skatter
efter 1. pkt. Er den 20. januar en lørdag eller
søndag, er betalingsfristen den førstkommende mandag.
Overskydende A-skatter indbetales til told- og skatteforvaltningen,
der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget
betalte foreløbige skatter.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2. I
§ 2, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 1-6« til: »stk.
1-7«.
§ 5
I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 682 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 3. pkt.« til:
»pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4.
pkt.«
§ 6
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 473 af 17. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8 B, stk. 1, nr. 10,
ændres »19, og« til: »19,«.
2. I
§ 8 B, stk. 1, nr. 11,
ændres »gruppelivsforsikring.« til:
»gruppelivsforsikring, og«.
3. I
§ 8 B, stk. 1, indsættes som
nr. 12:
»12)
udbetaling af og afgiftspligtige dispositioner over en
rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt.«
4. I
§ 8 F, stk. 1, nr. 8, ændres
»3, og« til: »3,«.
5. I
§ 8 F, stk. 1, nr. 9, ændres
»gruppelivsforsikring.« til:
»gruppelivsforsikring, og«.
6. I
§ 8 F, stk. 1, indsættes som
nr. 10:
»10)
udbetaling af og afgiftspligtige dispositioner over en
rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger
eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens §
25 A, stk. 6, 1. pkt.«
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. § 1, nr. 1,
har virkning for alle pensionsordninger, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3. For
pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes
tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler,
som fremgår af pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006. For
pensionsordninger oprettet fra og med den 1. maj 2007 til og med
den 31. december 2017 opretholdes tidspunktet for tidligste
udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af
pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af
3. september 2015.
Stk. 4. For
tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018 finder de
før den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse. For
tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2018 eller
senere, finder de hidtil gældende regler for tidspunktet for
tidligste udbetaling af pensionen fortsat anvendelse, hvis den
pågældende overgår direkte fra en
ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2,
stk. 1, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er
sket inden den 1. januar 2018.
Stk. 5. For
ministerpension, der alene har folkepensionsalderen som
pensionsudbetalingstidspunkt, har § 1, nr. 1, virkning fra den
20. juni 2017.
Stk. 6. For
skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2018 har §
1, nr. 8, 9 og 11, virkning fra og med indkomståret 2019.
Stk. 7. § 1, nr.
13, har virkning for korrektioner, der foretages den 1. januar 2018
eller senere.
Stk. 8. § 1, nr.
16, har virkning for afgiftspligtige udbetalinger af eller
dispositioner over pensionsordninger, der sker den 1. april 2018
eller senere, og for udbetalinger af rateforsikringer,
rateopsparinger, pensionsordninger med løbende udbetalinger
og indeksordninger, der i overensstemmelse med
pensionsvilkårene påbegyndes den 1. april 2018 eller
senere.
Stk. 9. Fremgår
det af aftalegrundlaget for en pensionsaftale, der før 1.
januar 2018 er indgået med en pensionskunde, at der
årligt skal indbetales et beløb til aldersforsikring,
aldersopsparing og supplerende engangssum, der ikke overstiger
beløbsgrænsen som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, men som
overstiger beløbsgrænsen som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., som
ændret ved lovens § 1, nr. 8, finder
pensionsbeskatningslovens § 57 ikke anvendelse, hvis der i
2018 eller 2019 indbetales et årligt beløb, der alene
overstiger sidstnævnte beløbsgrænse.
Stk. 10. §§
2-4 og § 6 har virkning for indbetalinger til
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum og
udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en
rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som
affattet ved lovens § 1, nr. 16, der sker den 1. januar 2018
eller senere.
Stk. 11. Ved
opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af
ændringerne af pensionsbeskatningsloven, jf. § 1.
Stk. 12. Den beregnede
korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 8
fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
formål og baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Målretning af
aldersopsparing mod den sidste del af arbejdslivet | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Lovforslaget | | 2.2. | Frit valg af
udbetalingsform for aldersopsparing | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Lovforslaget | | 2.3. | Indeholdelsesordning
for arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Lovforslaget | | 2.4. | Justering af
pensionsudbetalingsalderen | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Lovforslaget | | 2.5. | Forhøjelse af
den maksimale udbetalingsperiode for ratepension | | | 2.5.1. | Gældende
ret | | | 2.5.2. | Lovforslaget | | 2.6. | Smidigere muligheder
for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger | | | 2.6.1. | Gældende
ret | | | 2.6.2. | Lovforslaget | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | | 3.2. | Administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 20. juni 2017
indgået Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet.
Af aftalen fremgår følgende:
»Danskernes levetid fortsætter med
at stige. Det er både blandt ufaglærte, faglærte
og personer med videregående uddannelse, at levetiden stiger.
Denne udvikling er meget bedre end forventet.
Samtidig er der flere og flere ældre,
som vurderer deres helbred som godt, særdeles godt eller
fremragende. Der er god grund til at glæde sig over den
positive udvikling i helbredet, og at levetiden i Danmark vokser
mindst lige så meget som i vores nabolande.
Også beskæftigelsen er øget
blandt de ældre. Stigningen er bredt funderet på
tværs af uddannelsesgrupper, og det er både før
og efter folkepensionsalderen, at beskæftigelsen er
stigende.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er enige om, at denne
positive udvikling skal understøttes af en række
ændringer, som sikrer, at det bedre kan betale sig at blive
på arbejdsmarkedet, og at det gode pensionssystem vi har i
Danmark bliver endnu bedre.«
Dette lovforslag udmønter den del af
aftalen, der vedrører følgende aftalepunkter:
ȯget incitament til opsparing sidst i
arbejdslivet
Med henblik på at øge gevinsten
ved pensionsopsparing sidst i arbejdslivet og dermed tilskyndelse
til at blive længere på arbejdsmarkedet
gennemføres følgende ændringer i reglerne for
aldersopsparing:
Personer, som har mere end 5 år til
folkepensionsalderen, kan indbetale op til 5.000 kr. efter skat pr.
år.
Personer, der har 5 år eller mindre til
folkepensionsalderen, kan indbetale op til 45.000 kr. efter skat i
2018. Grænsen stiger med 1.000 kr. årligt frem til
2023, hvorefter der kan indbetales 50.000 kr. efter skat pr.
år. til aldersopsparing.
Efter folkepensionsalderen kan der indbetales
det samme beløb til aldersopsparing som i de sidste 5
år før folkepensionsalderen.
Personer, der har påbegyndt udbetaling
fra fradragsberettigede pensionsordninger, kan ikke indbetale
på aldersopsparing.
Opsparing i aldersopsparingsordningen kan
udbetales som en sumydelse, som en ratepension eller som en
livrente, eller som kombinationer af disse.
Med ændringerne i reglerne for
aldersopsparing målrettes ordningen i højere grad den
pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Dermed
sikres tilskyndelsen til pensionsopsparing i den del af
arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for fradragsberettigede
pensionsordninger er størst, og hvor manglende tilskyndelse
til pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet. Samtidig sikrer muligheden for at opspare
5.000 kr. efter skat gennem hele livsforløbet, at personer
med lav indkomst vil kunne indbetale en relativt stor andel af den
samlede pensionsopsparing på en ordning uden
indkomstaftrapning af folkepensionen. Det sikrer et højere
afkast af pensionsopsparingen.
For at understøtte at aldersopsparingen
i øget omfang også kan anvendes af
arbejdsmarkedspensionsselskaberne, vil Skatteministeriet i
samarbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig
måde at håndtere opkrævningen af skat, når
der indbetales til aldersopsparing som led i en
arbejdsmarkedspension.
De angivne beløbsgrænser er
fastsat som grundbeløb i 2017-niveau og opreguleres hvert
år efter reglerne i personskattelovens § 20.
Ændringerne træder i kraft den 1.
januar 2018.«
[…]
»Justering af pensionsudbetalingsalder og
udbetalingsperiode for ratepension
Det tidligste tidspunkt for ordinær
udbetaling af pensionsordninger (pensionsudbetalingsalderen)
ændres fra 5 år før folkepensionsalderen til 3
år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen vil gælde for alle nye kontrakter
uanset type. Dvs. både aldersopsparing, ratepension og
livrente er omfattet.
Tjenestemænd, der ansættes efter
forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen, vil tidligst
kunne modtage tjenestemandspension 3 år før
folkepensionsalderen. Tilsvarende forhøjelse gælder
for folketingsmedlemmer, ministre mv. Ændringen gælder
for ministre pr. aftaledag. Ændringen berører
ministre, der optjener ministerpension med folkepensionsalderen som
udbetalingsalder, jf. lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Derudover ændres på den maksimale
udbetalingsperiode for ratepensioner fra 25 år til 30
år.
Ændringen i den maksimale
udbetalingsperiode skal ses i sammenhæng med den stigende
levetid, mens justering i reglerne for udbetaling af
pensionsordninger sker i naturlig forlængelse af, at
efterlønsperioden bliver 3 år, og tiltaget vil
understøtte en senere tilbagetrækning.
Den aftalte forøgelse af den maksimale
udbetalingsperiode for ratepensioner vil indebære en
øget frihed for den enkelte til at strække sin
ratepension lidt længere. Ændringen vurderes at have
relativt begrænsede økonomiske konsekvenser, idet der
for langt de fleste kontrakter fortsat forventes at blive aftalt en
udbetalingsperiode, der er betydelig kortere end de 30
år.
Tilsvarende vurderes den aftalte ændring
i det tidligste tidspunkt for ordinær udbetaling af
pensionsordninger at have relativt beskedne økonomiske
konsekvenser. Tiltaget vil på lang sigt kunne bidrage til en
lidt senere gennemsnitlig tilbagetrækning, idet det vil
bidrage til at færre kan anvende pensionsopsparing til at
finansiere nedsat arbejdstid eller fuld tilbagetrækning
allerede 4-5 år før pensionsalderen.«
Med lovforslaget udmøntes aftalen om
flere år på arbejdsmarkedet.
Herudover smidiggøres med lovforslaget
muligheden for at korrigere for indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, når
indbetalingerne viser sig at indeholde fejl.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Danmark har et godt pensionssystem, som mange
lande lader sig inspirere af. Det skyldes, at både
Folketinget og arbejdsmarkedets parter i tide har lavet regler, som
tager hånd om de udfordringer, der kommer for samfundet,
når en stadig større del af befolkningen bliver
ældre - således, at andelen af erhvervsaktive per
folkepensionist gradvist aftager.
Kombinationen af folkepension og
opsparingsbaseret pension - herunder ikke mindst
arbejdsmarkedspensionerne - sikrer gode og trygge indkomster for
fremtidens pensionister. Det skyldes blandt andet, at der i
perioder med stigende udgifter til folkepensionen samtidig vil
komme stigende indtægter fra beskatning af
pensionsudbetalinger. Det gør finansieringen af
folkepensionen robust. Samtidig aflaster
arbejdsmarkedspensionssystemet det offentlige folkepensionssystem,
fordi størstedelen af befolkningen har indkomst fra
arbejdsmarkedspensionerne.
Udviklingen har imidlertid betydet, at
robustheden af såvel folkepensionen som
arbejdsmarkedspensionerne risikerer at blive udfordret, hvis der
ikke justeres i tide. Her spiller det såkaldte
samspilsproblem en væsentlig rolle. Samspilsproblemet skyldes
primært et samspil mellem private indkomster og offentlige
pensioner, hvor udbetalinger fra private pensionsordninger
medfører en indkomstaftrapning af offentlige
pensionsydelser. Indkomstaftrapningen betyder, at én krones
ekstra udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører til
mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige
pensioner reduceres.
Samspilsproblemet mellem folkepension og egen
pensionsopsparing betyder, at der for mange kun er en beskeden
tilskyndelse til pensionsopsparing - særligt sidst i
arbejdslivet. Dette kan mindske opbakningen til egen
pensionsopsparing, herunder til arbejdsmarkedspensionerne.
Derudover kan det beskedne privatøkonomiske afkast af
pensionsopsparing sidst i arbejdslivet medvirke til hel eller
delvis førtidig tilbagetrækning.
Lovforslaget er et bidrag til en
løsning af samspilsproblemet, således at det bedre kan
betale sig at spare op til pension. Det sker i form af den
foreslåede omlægning af aldersopsparingen, hvorefter
der sidst i arbejdslivet kan indskydes større beløb
på aldersopsparing, der ikke fører til
indkomstaftrapning af folkepensionen.
Der er som en del af aftalen om flere år
på arbejdsmarkedet afsat en pulje på 2,4 mia. kr.
(2017-niveau) fuldt indfaset til reduktion af beskatningen af
pensionsindbetalinger. Puljen udmøntes i efteråret
2017 af forligskredsen om Jobreform I. Indbetaling af en relativt
større andel af de samlede pensionsindbetalinger på en
aldersopsparing og puljen til samspilsproblemet vil tilsammen
sikre, at den forøgede gevinst ved pensionsopsparing
fører til højere disponible indkomster både i
arbejdslivet og i pensionsalderen. Der er endvidere en
finansieringsmæssig sammenhæng, idet de ændrede
regler for aldersopsparing i de kommende år ventes at
fremrykke skattebetalinger i et omfang, der svarer til
størrelsen af den aftalte pulje.
Herudover justeres der som led i aftalen i
reglerne for udbetaling af pensionsopsparing, så de er bedre
afstemt med stigende levetider og understøtter senere
tilbagetrækning.
Det sker dels i form af forslaget om, at den
maksimale udbetalingsperiode for ratepension forhøjes fra 25
til 30 år, dels i form af, at pensionsudbetalingsalderen,
dvs. det tidligste tidspunkt for udbetaling af pension,
foreslås forhøjet med to år.
Endelig foreslås der med lovforslaget
mere smidige muligheder for at korrigere for indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, når
indbetalingerne viser sig at indeholde fejl. Denne del af
lovforslaget vedrører ikke aftalen om flere år
på arbejdsmarkedet.
Regeringen arbejder generelt for, at reglerne
på skatteområdet skal være så enkle og let
administrerbare som muligt. Reglerne bør være
tidssvarende, samtidigt med at de i et retssikkerhedsmæssigt
perspektiv tilgodeser borgernes og virksomhedernes behov.
Lovforslaget skal ses i dette lys.
Hver måned indbetaler landets
arbejdsgivere pensionsbidrag for over 2 mio. ansatte. I denne
proces sker der af og til fejl. Nogle gange indbetaler den enkelte
arbejdsgiver for meget, og andre gange indbetales der for lidt.
Nogle gange opdages fejlene med det samme, og andre gange går
der nogen tid.
Som udgangspunkt skal der være konkret
hjemmel for en korrektion. Udgangspunktet er derfor, at foretagne
indbetalinger skal anses for indbetalt med det rigtige beløb
på den rigtige pensionsordning. Er der indbetalt for meget,
kan udbetaling derfor kun ske til ejeren af ordningen mod betaling
af pensionsafgift eller i form af en overførsel til en anden
pensionsordning med samme ejer.
SKAT tillader dog efter praksis korrektion af
fejlagtige indbetalinger i tilfælde, hvor der er sket en
åbenbar fejldisposition. Det er en administrativt tung proces
både for pensionsudbyderne og for SKAT.
Det foreslås derfor, at en arbejdsgivers
fejlagtige pensionsindbetalinger vil kunne udbetales fra ordningen
til brug for modregning i arbejdsgiverens senere
pensionsindbetalinger til de øvrige ansattes
pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes
som en afgiftspligtig udbetaling. Det er en enkel løsning
på et simpelt, men meget hyppigt forekommende problem i den
daglige håndtering af landets arbejdsgiveradministrerede
pensioner.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Målretning af aldersopsparing mod den sidste
del af arbejdslivet
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan der årligt
indbetales op til 30.200 kr. (2018-niveau) på
aldersopsparing, dvs. aldersforsikring i livsforsikringsselskaber
og pensionskasser, aldersopsparing i penge- og kreditinstitutter og
supplerende engangssum i pensionskasser. Der kan indbetales
på aldersopsparing indtil 15 år efter
pensionsudbetalingsalderen. Der er ikke fradrags- eller
bortseelsesret for indbetalingen.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at
beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing
gøres aldersbetinget, således at grænsen
udgør 51.100 kr. (2018-niveau) i den sidste del af
arbejdslivet. I den første del af arbejdslivet
foreslås beløbsgrænsen at udgøre 5.100
kr. (2018-niveau).
Nye
beløbsgrænser, kr. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Lav (2010-niveau) | 4.600 | 4.600 | 4.600 | 4.600 | 4.600 | 4.600 | Lav (2017-niveau) | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 5.000 | Lav (2018-niveau) | 5.100 | 5.100 | 5.100 | 5.100 | 5.100 | 5.100 | Høj (2010-niveau) | 42.000 | 42.900 | 43.900 | 44.800 | 45.750 | 46.700 | Høj (2017-niveau) | 45.000 | 46.000 | 47.000 | 48.000 | 49.000 | 50.000 | Høj (2018-niveau) | 46.000 | 47.000 | 48.100 | 49.100 | 50.100 | 51.100 |
|
Forslaget indebærer, at der fra og med
det femte indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan indbetales
51.100 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopsparing.
Beløbsgrænsen gælder også indbetalinger,
der sker efter folkepensionsalderen.
Med de aldersbetingede
beløbsgrænser for indbetaling til aldersopsparing
målrettes ordningen pensionsopsparing, der foretages sidst i
arbejdslivet. Den høje beløbsgrænse sikrer
tilskyndelsen til pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor
samspilsproblemet for fradragsberettigede pensionsordninger er
størst. Udbetalinger fra aldersopsparinger medfører
ikke en indkomstaftrapning af folkepensionen eller andre offentlige
ydelser.
Muligheden for årligt at opspare 5.100
kr. (2018-niveau) først i arbejdslivet sikrer, at personer
med lav indkomst vil kunne indbetale en relativt stor andel af den
samlede pensionsopsparing på en ordning uden
indkomstaftrapning af folkepensionen. Det sikrer et højere
afkast af pensionsopsparingen.
Det foreslås, at den høje
beløbsgrænse på 51.100 kr. indfases,
således at beløbsgrænsen udgør 46.000 kr.
(2018-niveau) i 2018. Grænsen stiger gradvist frem til 2023,
hvorefter der årligt kan indbetales 51.100 kr. (2018-niveau)
efter skat på aldersopsparing.
Der er behov for at sikre, at det ikke vil
kunne betale sig at hæve pensionsordninger til finansiering
af indskud på aldersopsparing med henblik på at
reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er
indkomstaftrapning af offentlige pensioner.
Det foreslås på den baggrund, at
hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner,
pensionsordninger med løbende udbetalinger eller
indeksordninger, betales der af indbetalinger til aldersopsparing i
efterfølgende indkomstår en afgift på 40 pct. af
det indbetalte beløb. Det gælder både
indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i overensstemmelse
med vilkårene for den pågældende pensionsordning,
dvs. efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og
udbetalinger og øvrige dispositioner, dvs. først og
fremmest førtidige udbetalinger af ratepension og
livrente.
Afgiften på 40 pct. af indbetalinger til
aldersopsparinger betyder, at den effektive beskatning af fortsatte
indbetalinger til aldersopsparinger overordnet set sidestilles med
den effektive beskatning af opsparing i ratepensioner,
pensionsordninger med løbende udbetalinger og
indeksordninger.
Med indførelsen af en afgift - og
altså ikke et decideret forbud mod indbetaling på
aldersopsparing efter påbegyndelse af udbetaling af
ratepensioner m.v. - sikres, at det enkelte pensionsinstitut kan
håndtere reglerne. Fremgangsmåden svarer således
til det gældende regelsæt for håndteringen af
indbetalinger, der overstiger den nuværende
beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau).
Efter forslaget er det alene
pensionsudbetalinger og afgiftspligtige dispositioner, der sker fra
og med det tiende indkomstår før det indkomstår,
hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der
fører til, at efterfølgende indbetalinger til
aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Dermed
målrettes sanktionen mod det tidsrum, hvor incitamentet til
at hæve pensionsordninger til finansiering af indskud
på aldersopsparing er størst.
Derudover foreslås det, at der i en
række nærmere angivne tilfælde - hvor
udbetalingen af pensionsordningen beror på
omstændigheder, som ikke kan tilskrives et ønske om at
reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er
indkomstaftrapning af offentlige pensioner - ikke skal beregnes
afgift på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til
aldersopsparing. Det drejer sig bl.a. om udbetaling af
invalidepension, udbetaling af pension til efterladte og
udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Endelig foreslås det, at en
pensionskunde, der bliver afgiftspligtig af sin indbetaling til
aldersopsparing, efter aftale med pensionsinstituttet kan
overføre det indbetalte beløb til ratepension eller
livrente, hvorved afgiften nedsættes til 4 pct., samtidig
med, at det indbetalte beløb vil være
fradragsberettiget. Det sikrer en rimelig balance mellem hensynet
til, at det ikke skal kunne betale sig at hæve
pensionsordninger til finansiering af indskud på
aldersopsparing med henblik på at optimere de offentlige
pensioner, og hensynet til, at indbetalingen til aldersopsparing
vil kunne bero på en fejl fra pensionsopsparerens side.
Muligheden for at overføre
indbetalingen til en ratepension eller livrente svarer til det
gældende regelsæt for håndteringen af
indbetalinger, der overstiger den nuværende
beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau).
2.2. Frit valg af
udbetalingsform for aldersopsparing
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan en
aldersopsparing udbetales, når pensionsopspareren når
pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra fem år før
folkepensionsalderen. Er aldersopsparingen oprettet før den
1. maj 2007, kan tidligst udbetales, når pensionsopspareren
fylder 60 år. Aldersopsparing kan udbetales som
engangsudbetalinger, herunder efter aftale med pensionsinstituttet
drypvis i form af deludbetalinger.
Aldersopsparing skal ligesom kapitalpension
senest udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsalderen.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at aldersopsparing kan
udbetales som engangsudbetalinger, herunder deludbetalinger, som
ratepension og som livrente. Det sikrer størst mulig
fleksibilitet for den enkelte pensionsopsparer. Det bemærkes,
at der ikke ændres på pensionsbeskatningslovens krav
til aldersopsparingernes opbygning, dvs. hvor de kan oprettes, hvem
der skal være forsikret og ejer af forsikringen, mulighederne
for dødsfaldsdækning og indsættelse af
begunstigede m.v.
Aldersopsparingen vil kunne udbetales,
når pensionsopspareren når pensionsudbetalingsalderen,
dvs. fra tre år før folkepensionsalderen, jf. den
generelle forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen, der
foreslås med nærværende lovforslag. Fra dette
tidspunkt vil pensionsopspareren efter aftale med
pensionsinstituttet kunne få aldersopsparingen udbetalt som
en engangsudbetaling, og efter aftale med pensionsinstituttet
drypvis i form af deludbetalinger.
Som noget nyt foreslås det derudover, at
aldersopsparingen kan udbetales ratevis som en ratepension.
Desuden foreslås det, at
aldersopsparingen kan udbetales som en pensionsordning med
løbende udbetalinger, dvs. i lige store løbende
ydelser, der bortfalder ved pensionsopsparerens død. Det
forudsætter, at der er tale om en aldersopsparing i en
pensionskasse eller livsforsikringsselskab, altså en
aldersforsikring, idet penge- og kreditinstitutter ikke kan udbyde
sådanne forsikringsbaserede pensionsprodukter, men alene
aldersopsparing.
Der er med forslaget således vide rammer
for valg af udbetalingsprofil af en aldersopsparing. Der vil
fortsat være en øvre aldersgrænse for udbetaling
af aldersopsparing, men denne aldersgrænse foreslås
forhøjet fra 15 til 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, herunder også for
kapitalpension.
Baggrunden for forslaget om en
forhøjelse af grænsen fra 15 til 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen er den forlængelse af
udbetalingsperioden for fradragsberettiget ratepension, der
også foreslås med nærværende lovforslag,
jf. pkt. 2.5. En ratepension kan med lovforslaget fremover
udbetales over 30 år regnet fra pensionsudbetalingsalderen
mod 25 år efter gældende ret. Eftersom en ratepension
skal udbetales over mindst 10 år, skal den dermed
påbegyndes udbetalt senest 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen (efter gældende ret 15 år
efter pensionsudbetalingsalderen).
Dermed er den tidsmæssige
rateudbetalingsprofil identisk for fradragsberettiget ratepension
og aldersopsparing, idet det samtidig foreslås, at
aldersopsparingen senest 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen kan påbegyndes udbetalt som en
ratepension efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8
(rateforsikring) og § 11 A (rateopsparing).
Dermed vil aldersopsparingen kunne
strækkes ligeså langt som en ratepension, jf. aftalen
om flere år på arbejdsmarkedet, hvorefter
aldersopsparing kan udbetales som en sumydelse, som en ratepension
eller som en livrente, eller som kombinationer af disse.
Forhøjelsen gælder alle
aldersopsparinger og kapitalpensioner, også
pensionsordninger, der kan udbetales 5 år før
folkepensionsalderen, og pensionsordninger, der kan udbetales,
når pensionsopspareren fylder 60 år. Forhøjelsen
beregnes også for disse aldersopsparinger og kapitalpensioner
ud fra pensionsudbetalingsalderen. Det vil sige, at selv om en
aldersopsparing eller kapitalpension kan udbetales på et
tidligere tidspunkt, regnes 20 års-perioden først fra
den pågældende pensionsopsparers
pensionsudbetalingsalder.
Det foreslås desuden, at
restværdien af aldersopsparingen eller aldersforsikringen
efter påbegyndelsen af en ratevis eller livsvarig udbetaling
efter aftale med pensionsinstituttet når som helst kan
udbetales helt eller delvist.
Påbegyndes en ratevis udbetaling eller
en udbetaling som livrente ikke senest 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, udbetales aldersopsparingen i
overensstemmelse med de almindelige vilkår for oprettelse af
aldersopsparing.
2.3. Indeholdelsesordning for arbejdsgiveradministrerede
aldersopsparinger
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret behandles en
arbejdsgivers indbetaling til aldersopsparing som udgangspunkt
på samme måde som almindelig løn, der udbetales
til den ansatte. Arbejdsgiveren fratrækker
pensionsindbetalingen, efter at der er indeholdt A-skat af
lønnen. Det er tilfældet, hvis arbejdsgiverens
indbetaling til aldersopsparing er separat, dvs. at indbetalingen
alene vedrører en aldersopsparing.
Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt,
at en aldersopsparing skal indgå som en ikke adskilt del af
en pensionsindbetaling, der i øvrigt er fradragsberettiget,
skal pensionsinstituttet indberette pensionsbidraget og afregne
arbejdsmarkedsbidrag af aldersopsparingen. I disse tilfælde
foretager arbejdsgiveren pensionsindbetalingen uden at indeholde
A-skat af lønnen. Skatten, der udløses som
følge af, at indbetalingen til aldersopsparingen ikke er
fradragsberettiget, afregnes via årsopgørelsen.
Hvis aldersopsparingen løber i flere
år, vil indbetalingen til aldersopsparingen automatisk blive
indregnet i modtagerens forskudsopgørelse for de
følgende år, men restskatten kan til at begynde med
være forholdsvis stor, når den enkelte pensionsopsparer
går fra at indbetale på ratepension eller livrente til
at indbetale til aldersopsparing, hvis der indbetales samme
beløb til aldersopsparing, som der blev indbetalt på
ratepensionen eller livrenten.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at pensionsinstitutterne
skal kunne stå for indeholdelse af skat i forbindelse med
arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing. Dermed kan restskat
hos pensionsopspareren undgås, ligesom det gøres
lettere for pensionsselskabet at vælge den optimale
sammensætning af pensionsopsparingen for den enkelte.
Det foreslås nærmere, at
pensionsinstituttet af arbejdsgivers indbetaling til en
medarbejders aldersopsparing kan indeholde en foreløbig skat
på 40 pct. Skatten medtages på lønmodtagerens
årsopgørelse på linje med arbejdsgiverens
indeholdte skat af løn m.v. Dermed minimeres
lønmodtagerens restskat.
Indeholdelsesordningen svarer i vidt omfang
til pligten for pensionsinstitutterne til at opgøre og
indbetale arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af pensionsbidrag, som
indbetales til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
2.4. Justering af
pensionsudbetalingsalderen
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan livsvarig
livrente, ophørende livrente, ratepension, aldersopsparing
og kapitalpension udbetales fra det tidspunkt, hvor
pensionsopspareren når pensionsudbetalingsalderen.
Pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5
år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension. For personer født i perioden 1. januar 1954
- 30. juni 1960 indtræder pensionsudbetalingsalderen dog
på lidt tidligere tidspunkter, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 1 a. For personer født i perioden 1954 til og med
1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer
født i første halvår 1959 er
pensionsudbetalingsalderen 60½ år, for personer
født i andet halvår 1959 er pensionsudbetalingsalderen
61 år og for personer født 1. halvår 1960 er
pensionsudbetalingsalderen 61½ år.
Pensionsordninger, der er oprettet før
den 1. maj 2007, kan endvidere uanset den pågældende
pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder udbetales, når
pensionsopspareren fylder 60 år, jf. lov nr. 347 af 18. april
2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1278 af 16. december
2009.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at
pensionsudbetalingsalderen forhøjes til tidspunktet 3
år før folkepensionsalderen. Derved vil det tidligste
udbetalingstidspunkt igen flugte med det første år,
der kan modtages efterløn.
Dermed understøtter det samlede
pensionssystem i højere grad senere tilbagetrækning,
således at fradragsberettiget pension ikke kan udbetales
før efterlønsalderen med henblik på at reducere
pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er
indkomstaftrapning af offentlige pensioner.
Forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen gælder efter forslaget ikke for
pensionsordninger, der er oprettet før loven træder i
kraft, dvs. før den 1. januar 2018. De vil således
fortsat kunne udbetales 5 år før folkepensionsalderen,
ligesom pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj
2007, fortsat kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60
år.
Forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen har også betydning for tidspunktet
for aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner. For
tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2018 eller
senere, vil en pensionsudbetalingsalder på 3 år
før folkepensionsalderen gælde. Tjenestemænd,
der er ansat senest den 31. december 2017, har
pensionsudbetalingsalder efter de hidtidige regler.
2.5. Forhøjelse af den maksimale
udbetalingsperiode for ratepension
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal en ratepension
udbetales over en periode fra 10 til 25 år. Rateperioden kan
højst løbe til 25 år efter
pensionsudbetalingsalderen, dvs. 20 år efter
folkepensionsalderen, jf. dog de tidligere nævnte regler for
personer født i perioden 1. januar 1954 - 30. juni 1960.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at den maksimale
udbetalingsperiode forhøjes til 30 år efter
pensionsudbetalingsalderen. For de personer, for hvem
pensionsudbetalingsalderen samtidig foreslås forhøjet
med to år, jf. pkt. 2.4. ovenfor, vil en ratepension dermed
kunne løbe til 27 år efter folkepensionsalderen.
Forhøjelsen gælder alle
ratepensioner, også ratepensioner, der kan udbetales 5
år før folkepensionsalderen, og pensionsordninger, der
kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år.
Forhøjelsen beregnes også for disse ratepensioner ud
fra pensionsudbetalingsalderen. Det vil sige, at selv om en
ratepension kan udbetales på et tidligere tidspunkt, regnes
30 års-perioden først fra den pågældende
pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder.
Forhøjelsen gælder også
ratepensioner, der er under udbetaling. Efter gældende regler
kan udbetalingsperioden på en ratepension forlænges.
Dermed vil rateforløbet på en ratepension under
udbetaling som følge af forslaget kunne forlænges til
30 år efter den pågældende pensionsopsparers
pensionsudbetalingsalder.
Forhøjelsen træder efter
forslaget i kraft den 1. januar 2018.
2.6. Smidigere
muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
2.6.1. Gældende ret
Når en arbejdsgiver foretager en
indbetaling til en ansats pensionsordning i medfør af en
pensionsaftale mellem arbejdsgiveren, den ansatte og
pensionskassen, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, giver
det normalt ikke anledning til problemer. Efter pensionsaftalen er
den ansatte typisk berettiget til en pensionsindbetaling svarende
til en procentandel af den ansattes løn.
Ofte opstår der ikke desto mindre fejl.
Hvis der indbetales for lidt, eller indbetaling slet ikke sker,
kompenserer arbejdsgiveren herfor ved at foretage en
efterindbetaling på ordningen, når fejlen opdages. Det
giver ikke nævneværdige administrative
udfordringer.
Indbetaler den enkelte arbejdsgiver derimod
for meget, eller endda foretager indbetalinger, der slet ikke
skulle være sket, vil fejlen efterfølgende skulle
rettes.
Fejl, der er små nok til at kunne rummes
i den ansattes førstkommende pensionsindbetaling, kan
allerede i dag rettes uden nævneværdige problemer. I
dette tilfælde indbetales blot tilsvarende mindre i den
følgende måned.
Imidlertid sker det, at arbejdsgiverne -
såvel offentlige som private - pga. én større
eller flere gentagne fejl indbetaler så meget for meget i
pensionsbidrag for en ansat, at arbejdsgiveren ikke kan rette
fejlen ved blot at modregne i indbetalingen til den samme ansatte i
den følgende måned.
Arbejdsgiveren vil i disse tilfælde have
interesse i at give pensionskassen, forsikringsselskabet eller
pengeinstituttet besked om at trække forskelsbeløbet
ud af medarbejderens pensionsdepot - i form af en såkaldt
»negativ korrektion«.
Efter retningslinjerne i SKATs Juridiske
Vejledning vil denne negative korrektion kunne ske afgiftsfrit. Det
kræver umiddelbart en tilladelse fra SKAT. Der er dog blandt
pensionsudbyderne tvivl om rækkevidden af muligheden for
negativ korrektion, bl.a. set i lyset af, at små fejl kan
rettes ved blot at indbetale tilsvarende mindre i den
følgende måned. Processen er desuden administrativt
tung, både for pensionsudbyderne og for SKAT, og den giver
anledning til en lang sagsbehandlingstid.
2.6.2. Lovforslaget
Den enkelte arbejdsgiver har en berettiget
forventning om, at fejl kan rettes, hvis fejlen har resulteret i,
at der er blevet indbetalt for meget i pensionsbidrag.
Arbejdsgiverens aftale med pensionskassen, forsikringsselskabet
eller pengeinstituttet giver kun den ansatte ret til bidrag og
præmier, som følger af pensionsaftalen mellem
arbejdstageren, arbejdsgiveren og pensionsinstituttet.
Arbejdsgiveren vil derfor have et ønske
om kunne foretage en negativ korrektion i den samlede afregning for
alle arbejdsgiverens ansatte med pensionsordning i det
pågældende pensionsinstitut den efterfølgende
måned. Pensionsinstituttet vil herefter skulle trække
beløbet på det konkrete pensionsdepot, dvs. det depot,
hvor den fejlagtige indbetaling er indgået på,
således at de øvrige medarbejderes depoter kan
godskrives med det korrekte beløb for den
pågældende måned.
Det foreslås herefter, at sådanne
fejlagtige arbejdsgiverindbetalinger vil kunne udbetales fra den
enkelte ordning til brug for modregning i arbejdsgiverens senere
bidrag og præmier til arbejdsgiverens øvrige ansattes
pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at det betragtes
som en afgiftspligtig udbetaling fra ordningen.
Det vil være en betingelse, at de
indbetalte bidrag og præmier er sket ved en fejl i forhold
til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Pensionsinstituttet vil
således løbende skulle vurdere, om fejl rettes
på korrekt grundlag. Foretages udbetaling på
uberettiget grundlag, vil udbetalingen være afgiftspligtig,
og pensionsinstituttet vil efter gældende regler hæfte
for betalingen af afgiften over for staten.
Det bemærkes, at arbejdsgiveren ikke i
medfør af den foreslåede regel vil kunne få
tilbagebetalt for meget betalt pensionsbidrag. En egentlig
tilbagebetaling vil fortsat skulle ske efter indhentelse af
tilladelse fra SKAT.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Det skønnes, at lovforslaget samlet set
vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,3 mia.
kr. i 2018 voksende til ca. 2,6 mia. kr. i 2023, jf. tabel 1. Da
provenuvirkningen i langt overvejende grad vedrører
omplacering af pensionsopsparing, skønnes der ikke at
være nogen tilbageløbseffekt på moms og
afgifter. Omplaceringen fra fradragsberettigede pensionsordninger
til aldersopsparinger medfører en fremrykning af
skatteindtægter, som giver anledning til et merprovenu
på kort og mellemlangt sigt. Udbetalinger fra aldersopsparing
giver i modsætning til udbetalinger fra fradragsberettigede
pensionsordninger ikke anledning til indkomstaftrapning af
offentlige ydelser og indebærer derfor et mindreprovenu
på længere sigt. Den varige virkning skønnes
på den baggrund til et mindreprovenu efter tilbageløb
på ca. 0,8 mia. kr. årlig.
For finansåret 2018 skønnes
lovforslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på
ca. 2,3 mia. kr.
For kommunerne skønnes forslaget at
medføre et merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2018.
Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske
virkninger for kommuner, der har valgt det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for indkomståret 2018, da det af
tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde
virkningen af forslaget heri. For kommuner, der har valgt at
selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2018, vil virkningerne af
forslaget blive neutraliseret. Der vil således skulle ske
efterregulering for lovens virkning i forbindelse med afregningen
af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i
2021. Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for
regionerne.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
af lovforslaget | Mia. kr. (2018-niveau) | Varigt | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Finansår 2018 | Umiddelbart merprovenu | | 2,3 | 2,3 | 2,4 | 2,5 | 2,5 | 2,6 | 2,3 | Provenu efter tilbageløb | -0,8 | 2,3 | 2,3 | 2,4 | 2,5 | 2,5 | 2,6 | 2,3 |
|
Med forslaget nedsættes
beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing fra
30.200 kr. til 5.100 kr. (2018-niveau) for pensionsopsparere med
mere end 5 år til folkepensionsalderen. For pensionsopsparere
med 5 år eller færre til folkepensionsalderen
forhøjes beløbsgrænsen fra 30.200 kr. til
46.000 kr. (2018-niveau) og forhøjes herefter gradvist frem
til 2023 til 51.100 kr. (2018-niveau).
Siden introduktionen i 2013 benyttes
aldersopsparing endnu kun i relativt begrænset omfang i
forbindelse med de arbejdsgiveradministrerede
arbejdsmarkedspensioner. Aldersopsparing er dog i stigende omfang
blevet benyttet i forbindelse med indbetalinger til privattegnede
pensionsordninger, hvor de i 2016 udgør knap 40 pct. af de
samlede indbetalinger til privattegnede pensionsordninger.
Selv om beløbsgrænsen for indskud
nedsættes for årene frem til 5 år før
folkepensionsalderen, er det samlet set vurderingen, at forslaget
vil bidrage til at øge de samlede indbetalinger til
aldersopsparing i forhold til, hvad der er forudsat i de
mellemfristede fremskrivninger. Heri er antaget, at omlægning
af fradragsberettigede pensionsordninger til aldersopsparing vil
nå et omfang, så indbetalingerne til aldersopsparing
omkring 2020 vil svare til indbetalingerne til den tidligere
kapitalpensionsordning.
Det skyldes, at der lægges op til, at
aldersopsparing kan anvendes af f.eks.
arbejdsmarkedspensionsselskaber og træde i stedet for eller
supplere de eksisterende fradragsberettigede pensionsordninger. For
mange med arbejdsmarkedspensioner vil det være en fordel at
indbetale til en aldersopsparing i stedet for fradragsberettigede
ordninger for at undgå indkomstaftrapning i de offentlige
pensioner ved udbetaling af aldersopsparingen.
Forslaget indebærer også, at der
indføres frit valg af udbetalingsform for indbetalinger
på aldersopsparing, dvs. både med mulighed for
sumudbetalinger, udbetalinger som ratepension eller som livrente.
Dette kan gøre aldersopsparing til en mere direkte substitut
for de fradragsberettigede ratepensioner og livrenter, som på
nuværende tidspunkt anvendes i forbindelse med
arbejdsmarkedspensionerne.
Forslaget indebærer også, at en
generel omlægning mod aldersopsparing ikke længere vil
udgøre et problem for de offentlige finanser. Når et
generelt skifte mod aldersopsparing ikke længere vil
medføre et krav om begrænsninger eller ændringer
af aldersopsparingen af hensyn til de offentlige finanser, skabes
der sikkerhed om aldersopsparingens rolle i det samlede
pensionssystem. Dette forventes at understøtte, at
aldersopsparing vinder større udbredelse.
På den baggrund er det forudsat, at
nuværende pensionsindbetalinger til fradragsberettigede
pensionsordninger for pensionsopsparer under topskattegrænsen
gradvist omlægges til aldersopsparing inden for mulighederne
af de nye beløbsgrænser. Da indbetalinger på
aldersopsparing beskattes på indbetalingstidspunktet, mens
indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger
beskattes på udbetalingstidspunktet, vil dette medføre
en fremrykning af skatteindtægter, som giver anledning til et
merprovenu på kort og mellemlangt sigt.
Udbetalinger fra aldersopsparing giver i
modsætning til udbetalinger fra fradragsberettigede
pensionsordninger ikke anledning til indkomstaftrapning af
offentlige ydelser. Dermed stiger udgifterne til offentlige
pensionsydelser m.v. gradvist, og omlægningen mod
aldersopsparing giver anledning til et mindreprovenu på
længere sigt samt en svækkelse af holdbarheden af de
offentlige finanser.
Der er ikke skønnet over eventuelle
afledte virkninger på arbejdsudbuddet, da der ikke foreligger
tilstrækkeligt sikkert empirisk grundlag, der kan danne
grundlag herfor. Det må dog forventes, at omlægningen
til aldersopsparing kan bidrage til senere tilbagetrækning
ved at øge afkastet af pensionsindbetalinger særligt
fra 5 år før folkepensionsalderen.
Forslaget indeholder også en
forøgelse af den maksimale udbetalingsperiode for
ratepensioner fra 25 til 30 år. Det vil indebære en
øget frihed for den enkelte til at strække sin
ratepension lidt længere. Ændringen vurderes at have
relativt begrænsede økonomiske konsekvenser, idet der
for langt de fleste kontrakter fortsat forventes at blive aftalt en
udbetalingsperiode, der er betydelig kortere end de maksimale 30
år.
Forslaget indeholder desuden en
forøgelse af pensionsudbetalingsalderen fra 5 til 3 år
før folkepensionsalderen. Ændringen vurderes at have
relativt beskedne økonomiske konsekvenser. Tiltaget vil
på langt sigt kunne bidrage til en lidt senere gennemsnitlig
tilbagetrækning, idet det vil bidrage til, at færre kan
anvende pensionsopsparing til at finansiere nedsat arbejdstid eller
fuld tilbagetrækning allerede 4-5 år før
pensionsalderen.
Den del af forslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, har ingen
provenumæssige konsekvenser.
3.2. Administrative
konsekvenser for det offentlige
Initiativet om målretning af
aldersopsparing mod den sidste del af arbejdslivet medfører
omkostninger til systemtilretning - primært knyttet til
indeholdelsesordningen - på i alt 16,6 mio. kr. (2018-pl),
inkl. renter og afskrivninger, som afholdes over en femårig
periode med følgende profil:
Mio. kr. (2018-pl) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Målretning af aldersopsparing mod
den sidste del af arbejdslivet | 3,6 | 3,5 | 3,3 | 3,2 | 3,0 |
|
For så vidt angår ændringen
af pensionsudbetalingsalderen og rateperioden forventes der ikke
administrative omkostninger af betydning.
Den del af lovforslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger vil mindske antallet
af korrektionsanmodninger i SKAT.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
vurderer, at den del af lovforslaget, der udmønter aftalen
om flere år på arbejdsmarkedet medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for
erhvervslivet.
Lovforslaget vil således indføre
en indeholdelsesordning for arbejdsgiveradministrerede
aldersopsparinger, der herefter vil skulle administreres af
pensionsinstitutterne. Dette vil bl.a. medføre, at
pensionsinstitutterne kan indeholde skat af indbetalinger til
aldersopsparinger over nærmere definerede
beløbsgrænser. Pensionsinstitutterne skal allerede i
dag indberette pensionsbidraget og afregne arbejdsmarkedsbidrag af
aldersopsparingen af arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger,
hvor indbetalingen til aldersopsparing indgår som en ikke
adskilt del af en pensionsindbetaling. De skal dog ikke i dag
indeholde skat af indbetalingerne, hvilket derfor er en ny
administrativ opgave. Det vurderes, at denne opgave i overvejende
grad vil kunne administreres af pensionsinstitutternes
IT-systemer.
Med udgangspunkt i, at indeholdelsesordningen
i vidt omfang svarer til pensionsinstitutternes pligt til at
opgøre og indbetale arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af
pensionsbidrag, der indbetales til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, skønner TER at konsekvenserne for
pensionsinstitutterne primært vil være
omstillingskonsekvenser knyttet til administrationen af denne
ordning.
Den del af lovforslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger vurderes at have
positive administrative konsekvenser for pensionsinstitutterne,
fordi korrektion i videre omfang end i dag vil kunne ske uden
anmodning til SKAT.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Det skønnes, at indeholdelsespligten
vil gøre det lettere for borgerne at have en
arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, idet restskatter
effektivt vil undgås.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 25. august 2017 til den 9. september 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og
retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske
Regioner, DI, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans
Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, FTF,
Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
LO, Moderniseringsstyrelsen, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og
Ældresagen.
Den del af lovforslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, har i perioden fra
den 26. juni til den 7. august 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT,
BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, DI,
Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske
revisorer, FTF, HK-Privat, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SRF Skattefaglig
Forening, Sundhedskartellet og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Det skønnes, at lovforslaget samlet
set vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,3
mia. kr. i 2018 voksende til ca. 2,6 mia. kr. i 2023. For finansåret 2018 skønnes
lovforslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på
ca. 2,3 mia. kr. For kommuner, der har valgt at
selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2018, vil virkningerne af
forslaget blive neutraliseret. Den del af forslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, har ingen
provenumæssige konsekvenser. | Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 0,8 mia. kr.
årligt. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Den del af forslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger vil mindske antallet
af korrektionsanmodninger i SKAT. | Initiativet om målretning af
aldersopsparing mod den sidste del af arbejdslivet medfører
omkostninger til systemtilretning - primært knyttet til
indeholdelsesordningen - på i alt 16,6 mio. kr.
(2018-pl). | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Den del af forslaget, der vedrører
smidigere muligheder for at korrigere fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger vurderes at have
positive administrative konsekvenser for pensionsinstitutterne,
fordi korrektion i videre omfang end i dag vil kunne ske uden
anmodning til SKAT. | Administrative konsekvenser under 4 mio.
kr. årligt knyttet til gennemførelsen af aftale om
flere år på arbejdsmarkedet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Det skønnes, at
indeholdelsespligten for arbejdsgiveradmistrerede aldersopsparinger
vil gøre det lettere for borgerne at have en
arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, idet restskatter
effektivt vil undgås. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Efter gældende ret kan en livrente,
ratepension, aldersopsparing og kapitalpension udbetales fra det
tidspunkt, hvor pensionsopspareren når
pensionsudbetalingsalderen. Udbetales pensionsopsparingen
før dette tidspunkt, pålægges udbetalingen en
forhøjet afgift, afhængig af pensionstype.
Pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5
år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension. For personer født i perioden 1. januar 1954
- 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen dog altid 60
år. For personer født i perioden 1. januar 1959 - 30.
juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60 ½ år. For
personer født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er
pensionsudbetalingsalderen 61 år. Endelig er
pensionsudbetalingsalderen 61 ½ år for personer
født i perioden 1. januar 1960 - 30. juni 1960.
Pensionsordninger, der er oprettet før
den 1. maj 2007, kan dog uanset den pågældende
pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder udbetales, når
pensionsopspareren fylder 60 år, jf. § 4, stk. 4, i lov
nr. 347 af 18. april, som ændret ved § 11 i lov nr. 1278
af 16. december 2009.
Ved overførsel af en pensionsordning
til en nyoprettet ordning opretholdes aldersgrænserne for
udbetaling. Det betyder, at sker der overførsel af en
ordning, der kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60
år, til en nyoprettet ordning, kan denne udbetales ved alder
60.
Tilsvarende gælder overførsel til
en bestående ordning med samme aldersgrænse for
udbetaling. Det betyder, at sker der overførsel mellem to
ordninger, der begge kan udbetales, når pensionsopspareren
fylder 60 år, vil den modtagende ordning stadig kunne
udbetales ved alder 60.
Hvis en ordning med udbetalingsalder 60
derimod overflyttes til en ordning, der er oprettet den 1. maj 2007
eller senere, og som dermed først kan udbetales fra
pensionsudbetalingsalderen, går muligheden for udbetaling ved
alder 60 tabt, medmindre overførslen sker til en nyoprettet
ordning, jf. nedenfor. Det samme gælder, hvis en ordning
oprettet den 1. maj 2007 eller senere overflyttes til en ordning
med udbetalingsalder 60.
Det foreslås, at
pensionsudbetalingsalderen forhøjes til tidspunktet 3
år før folkepensionsalderen.
Forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen gælder ikke for pensionsordninger,
der er oprettet, før loven træder i kraft, dvs.
før den 1. januar 2018. De vil således fortsat kunne
udbetales 5 år før folkepensionsalderen, ligesom
pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007,
fortsat kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60
år.
Efter den gældende regel for
overførsler af pensionsordninger med forskellige
udbetalingsaldre vil aldersgrænserne blive opretholdt ved
overførsel af en pensionsordning til en nyoprettet ordning.
Det betyder, at sker der overførsel af en ordning, der kan
udbetales 5 år før folkepensionsalderen, til en
nyoprettet ordning, kan denne udbetales 5 år før
folkepensionsalderen. Der foretages således ingen
ændringer i principperne for bibeholdelse af udbetalingsaldre
ved overførsel, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C. A.
10.2.8.2.
Til nr.
2
I den gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, gælder den
særlige faste pensionsudbetalingsalder på 60 år
kun personer født i perioden 1. januar 1954 - 31. december
1958, idet denne persongruppe, som har folkepensionsalderen 65
½ til 67 år, ellers ville have en
pensionsudbetalingsalder på 60 ½ til 62 år,
(folkepensionsalderen minus 5 år). Det var en del af
velfærdsaftalen af 20. juni 2006, at den nævnte gruppe
fortsat skulle have en pensionsudbetalingsalder på 60
år.
For persongruppen født før den
1. januar 1954 var det i forbindelse med udmøntningen af
velfærdsaftalen ikke nødvendigt at fastsætte en
særlig, fast pensionsudbetalingsalder på 60 år,
idet persongruppen havde en folkepensionsalder på 65
år, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension,
hvilket resulterede i en pensionsudbetalingsalder på 60
år.
Når pensionsudbetalingsalderen med
forslaget, jf. § 1, nr. 1, ændres til 3 år
før folkepensionsalderen, vil persongruppen født
før den 1. januar 1954 umiddelbart få
pensionsudbetalingsalderen forhøjet til 62 år. Det er
ikke tilsigtet, hvorfor det foreslås, at
pensionsudbetalingsalderen for personer født før den
1. januar 1954 fortsat er 60 år.
Til nr. 3
og 6
Efter gældende ret skal en ratepension
udbetales over en periode fra 10 til 25 år, jf.
pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 11 A. Rateperioden kan
højst løbe til 25 år efter den
pågældende persons pensionsudbetalingsalder.
Det foreslås, at den maksimale
udbetalingsperiode forhøjes til 30 år efter den
pågældende persons pensionsudbetalingsalder. Det
gælder både rateforsikringer i forsikringsselskaber og
pensionskasser, jf. nr. 3, og rateopsparinger i pengeinstitutter,
jf. nr. 6.
For de personer, for hvem
pensionsudbetalingsalderen samtidig foreslås forhøjet
med to år, vil en ratepension dermed kunne løbe til 27
år efter folkepensionsalderen.
Forhøjelsen gælder alle
ratepensioner, også ratepensioner, der kan udbetales 5
år før folkepensionsalderen, og pensionsordninger, der
kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år.
Forhøjelsen beregnes også for disse ratepensioner ud
fra pensionsudbetalingsalderen. Det vil sige, at selv om en
ratepension kan udbetales på et tidligere tidspunkt, regnes
30 års-perioden først fra den pågældende
pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder. En person, der har en
folkepensionsalder på 68 år, og som kan få
ratepensionen udbetalt ved alder 60, fordi den er oprettet
før den 1. maj 2007, vil dermed kunne få ratepensionen
udbetalt over 35 år.
Forhøjelsen gælder også
ratepensioner, der er under udbetaling. Efter gældende ret
kan udbetalingsperioden på en ratepension forlænges.
Dermed vil rateforløbet på en ratepension, som pt. er
under udbetaling, efter forslaget kunne forlænges til 30
år efter den pågældende pensionsopsparers
pensionsudbetalingsalder.
Det bemærkes i den forbindelse, at
ratepensioner, der pt. er under udbetaling, som udgangspunkt vil
være oprettet af personer, der ikke omfattes af
forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen, idet de
pågældende er omfattet af de særlige, faste
pensionsudbetalingsaldre i pensionsbeskatningslovens § 1 a,
stk. 2, som ikke forhøjes. De pågældende vil
kunne forlænge udbetalingsperioden til 30 år efter de
særlige, faste pensionsudbetalingsaldre.
Enkelte, særlige persongrupper kan dog
have ratepensioner, der pt. er under udbetaling, og samtidig
være omfattet af forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen, fordi de ikke er omfattet af de
særlige, faste pensionsudbetalingsaldre, idet de er
født efter den 30. juni 1960. Der er tale om persongrupper,
hvor Skatterådet har godkendt en lavere aldersgrænse
for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen. Det gælder
bl.a. piloter, balletdansere og militært personel.
Sådanne personer vil altså kunne
forlænge udbetalingsperioden for ratepensionen under
udbetaling til 30 år efter den foreslåede
forhøjede pensionsudbetalingsalder, dvs. for deres
vedkommende 27 år efter folkepensionsalderen.
Der foretages i øvrigt med nr. 3 en
konsekvensændring af reglerne for udbetaling af
rateforsikringer. En rateforsikring kan således tegnes som en
ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i
tilfælde af forsikredes invaliditet eller død
før det aftalte udløbstidspunkt, men må i
så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver
invalid eller dør senere end første policedag 15
år efter, at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.
Det foreslås at ændre denne 15 års-grænse
til 20 år parallelt med forhøjelsen af den maksimale
udbetalingsperiode fra 25 til 30 år.
Til nr.
4
Efter gældende ret skal en
kapitalpension senest udbetales 15 år efter
pensionsudbetalingsalderen, jf. §§ 10 og 12.
Det foreslås at forhøje denne
aldersgrænse til 20 år, jf. den foreslåede
ændring af pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1
(kapitalforsikring i forsikringsselskaber og pensionskasser) og af
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1 (kapitalopsparing i
pengeinstitutter). Det skal ses i lyset af, at aldersgrænsen
for seneste sumudbetaling af aldersopsparing med forslagets §
1, nr. 5 og 7, foreslås forhøjet fra 15 til 20
år efter pensionsudbetalingsalderen.
Blev den øvre aldersgrænse alene
forhøjet med 5 år for aldersopsparinger, ville en
pensionsopsparer med en kapitalpension under alle
omstændigheder kunne opnå en højere
aldersgrænse blot ved efter gældende regler at
konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing.
Som konsekvens af ændringen af
pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, og § 12, stk. 1,
foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens §
25, stk. 1, nr. 1 og 7, således at udbetalinger af
kapitalpension, der sker fra pensionsudbetalingsalderen og de
følgende 20 år, er afgiftspligtige med 40 pct.
Til nr.
5
Efter gældende ret er betingelserne for
oprettelse af aldersforsikring de samme som for oprettelse af
kapitalforsikring. Der er grundlæggende alene tale om
forskelle i beskatningsmåden, idet udbetaling af
kapitalforsikring er afgiftspligtig, mens udbetaling af
aldersforsikring er afgiftsfri. Hverken indskud på
kapitalforsikring eller aldersforsikring kan fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Betingelserne for aldersforsikring svarer
således fuldt ud til de betingelser, der i
pensionsbeskatningslovens § 10 er fastsat for
kapitalforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A. Det
bemærkes, at udtrykket »aldersopsparing« i
praksis er valgt som fællesbetegnelse for aldersforsikring i
pensionskasser og livsforsikringsselskaber og aldersopsparing i
pengeinstitutter, men i det følgende anvendes udtrykket
aldersforsikring, fordi der er tale om
»aldersopsparing« i pensionskasser og
livsforsikringsselskaber.
Efter gældende ret kan en
aldersforsikring udbetales, når pensionsopspareren når
pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra fem år før
folkepensionsalderen (for personer født i perioden 1. januar
1954 - 30. juni 1960 dog tidligere). Er aldersforsikringen oprettet
før den 1. maj 2007, kan den allerede udbetales, når
pensionsopspareren fylder 60 år. Aldersforsikring kan ligesom
kapitalopsparing udbetales helt eller delvist efter aftale med
pensionsinstituttet og skal ligesom kapitalopsparing senest
udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsalderen.
Det foreslås at nyaffatte
pensionsbeskatningslovens § 10 A, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5.
Som § 10 A, stk.
1, der svarer til den nugældende § 10 A,
fastsættes, at betingelserne for oprettelse af
aldersforsikring fortsat er de samme som betingelserne for
oprettelse af kapitalforsikring.
Aldersforsikringen vil herefter som efter
gældende ret kunne udbetales, når pensionsopspareren
når pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra tre år
før folkepensionsalderen (for personer født i
perioden 1. januar 1954 - 30. juni 1960 dog tidligere), der
følger af den generelle forhøjelse af
pensionsudbetalingsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 1. Fra
dette tidspunkt vil pensionsopspareren efter aftale med
pensionsinstituttet kunne få aldersforsikringen udbetalt som
en engangsudbetaling. Pensionsopspareren kan efter gældende
ret efter aftale med pensionsinstituttet også få
aldersforsikringen udbetalt drypvis i form af
delophævelser.
Det foreslås som § 10 A, stk. 2, at aldersforsikring kan
udbetales i lige store løbende ydelser, der bortfalder ved
pensionsopsparerens død, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 2.
Det bemærkes, at muligheden for
udbetaling i lige store løbende ydelser kun gælder
aldersforsikring, der bortfalder ved pensionsopsparerens
død, dvs. en ordning i en pensionskasse eller
livsforsikringsselskab, idet penge- og kreditinstitutter ikke kan
udbyde sådanne forsikringsbaserede pensionsprodukter, men
alene aldersopsparing. Ønsker en pensionsopsparer med en
aldersopsparing i et pengeinstitut at få opsparingen udbetalt
som en løbende ydelse, skal aldersopsparingen flyttes til et
livsforsikringsselskab. Det er allerede muligt efter de
nugældende regler i pensionsbeskatningsloven.
De lige store løbende ydelser beregnes
af pensionsinstituttet efter samme principper som
fradragsberettigede livrenter, idet der dog ikke stille krav om en
maksimal afkastforudsætning, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 2, 2.-4. pkt.
Efter gældende ret er det således
ikke muligt at indrette udbetalingen af en fradragsberettiget
livrente sådan, at der indlægges en forudsætning
om et afkast, der overstiger, hvad man med rimelighed kan forvente
i afkast i udbetalingsperioden. Kunne man indlægge en
urealistisk høj afkastforudsætning, ville
udbetalingerne i de første år af
udbetalingsforløbet markant overstige udbetalingerne i
resten af forløbet - i grænsetilfælde
sådan, at stort set hele livrentens værdi kan udbetales
over ganske få år, mens den resterende lille del
fordeles over resten af perioden. Denne fremgangsmåde ville
kunne anvendes til at omgå loftet for indbetaling til
ratepension samt reglen i pensionsbeskatningsloven om, at en
ophørende livrente skal udbetales over mindst 10
år.
Samme hensyn gør sig ikke
gældende for udbetalingen af aldersforsikringen som en
livsvarig eller ophørende løbende ydelse. Dette skal
ses i lyset af, at pensionsopspareren alternativt kan vælge
at foretage drypvise delophævelser efter aftale med
pensionsinstituttet. Derfor stilles der ikke krav om en maksimal
afkastforudsætning.
Når pensionsopspareren kan vælge
at foretage drypvise delophævelser efter aftale med
pensionsinstituttet, vil det heller ikke være relevant at
kræve, at udbetalingen af aldersforsikringen som en
ophørende løbende ydelse sker over mindst 10
år, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
litra b. Det foreslås derfor, at det ikke er en betingelse,
at udbetalingerne sker over mindst 10 år.
Efter aftale med pensionsinstituttet kan det
aftales, at den livsvarige eller ophørende løbende
ydelse udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død
(garanterede ydelser) efter samme regelsæt som
fradragsberettigede livrenter med garanterede ydelser. Det er
dermed en betingelse, at præmien for garantien ikke
overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 5.
Det foreslås som § 10 A, stk. 3, at aldersforsikringen
også kan udbetales i rater. Raterne fastlægges efter
principperne for udbetaling af rateforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1 og 3. Det betyder, at
raterne skal være lige store, at raterne, der kommer til
udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder den forsikrede, og
at rateberegningsreglerne i pensionsbeskatningslovens §11 A,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for forsikringer, der er
tilknyttet investeringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed,
bilag 8, III.
Det bemærkes i den forbindelse, at
pensionsopspareren indtil den øvre aldersgrænse for
udbetaling af aldersforsikringen alternativt kan vælge at
modtage periodiske sumudbetalinger efter aftale med instituttet -
altså reelt et frit aftalt rateudbetalingsforløb. Det
vil være op til pensionsinstituttet, om det tilbyder begge
typer rateforløb.
Når pensionsopspareren kan vælge
at foretage drypvise delophævelser efter aftale med
pensionsinstituttet, vil det ikke være relevant at
kræve, at rateudbetalingen skal ske over mindst 10 år,
jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1. Det foreslås
derfor, at det ikke er en betingelse, at rateudbetalingerne sker
over mindst 10 år.
Der er således vide rammer for valg af
udbetalingsprofil af en aldersforsikring, idet der dog fortsat vil
være en øvre aldersgrænse for udbetaling af
aldersforsikring. Man har oprindeligt valgt at have en øvre
aldersgrænse for aldersforsikring - og for den sags skyld
også for ratepension og kapitalpension - fordi man dermed
målretter den skattebegunstigelse af pensionsopsparing, der
først og fremmest består i den lave, løbende
beskatning af afkastet, mod opsparing til egenforsørgelse i
alderdommen. Med højere aldersgrænser ville der ofte
kunne blive tale om skattebegunstiget opsparing til arvingerne,
snarere end netop opsparing til egenforsørgelse i
alderdommen.
Efter gældende ret er
aldersgrænsen 15 år efter pensionsudbetalingsalderen,
hvilket dog foreslås forhøjet til 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10 A, stk. 2 og 3.
Baggrunden herfor er den forhøjelse af udbetalingsperioden
for fradragsberettiget ratepension, der også foreslås
med nærværende lovforslag, jf. forslagets § 1, nr.
3 og 6. En ratepension kan efter lovforslaget fremover udbetales
over 30 år regnet fra pensionsudbetalingsalderen mod 25
år efter gældende ret. Eftersom en ratepension skal
udbetales over mindst 10 år, skal den dermed påbegyndes
udbetalt senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen (efter
gældende ret 15 år efter
pensionsudbetalingsalderen).
Med ændringen af aldersgrænsen for
udbetaling af aldersforsikring fra 15 til 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen er den tidsmæssige
udbetalingsprofil identisk for fradragsberettiget rateforsikring
pension og aldersforsikring, idet aftale med pensionsinstituttet om
udbetaling som ratepension eller livrente senest skal være
indgået 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, og da
der ikke kan aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end
første policedag 30 år efter, at den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10 A, stk. 2 og
3.
Dermed vil aldersforsikringen kunne
strækkes ligeså langt som en rateforsikring, ligesom
den kan udbetales som en pensionsordning med løbende
ydelser. Det bemærkes, at adgangen til de forskellige
udbetalingsmuligheder i sidste ende beror på pensionsaftalen.
Måtte et pensionsinstitut vælge alene at udbyde
aldersforsikring som eksempelvis en løbende ydelse, kan
kunden ikke efter pensionsbeskatningsloven kræve, at
aldersforsikringen udbetales på anden måde, ligesom det
ikke diskvalificerer pensionsproduktet fra at blive kategoriseret
som en aldersforsikring efter pensionsbeskatningsloven.
Påbegyndes en ratevis udbetaling eller
udbetaling i løbende ydelser ikke senest 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, udbetales aldersforsikringen i
overensstemmelse med de almindelige vilkår for oprettelse af
aldersforsikring. Vil pensionsopspareren undgå det, skal der
altså aftales enten et rateforløb efter principperne
for udbetaling af rateforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 8, stk. 1 og 3, eller en udbetaling som en pensionsordning
med løbende ydelser, jf. pensionsbeskatningslovens §
2.
Efter gældende ret skal en
aldersforsikring senest udbetales 15 år efter
pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens §
10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10 A. Dermed ophører
indbetalingsadgangen til aldersforsikring automatisk fra dette
tidspunkt. Når der med § 10 A, stk. 2 og 3, imidlertid
gives mulighed for, at en aldersforsikring senest på dette
tidspunkt kan aftales udbetalt i rater eller lige store
løbende ydelser, ophører indbetalingsadgangen derimod
ikke automatisk. Det foreslås derfor som § 10 A, stk. 4, at adgangen til at
foretage indskud til en aldersforsikring ophører ved
første policedag 20 år efter, at den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen, jf. i øvrigt forslaget
om forhøjelse af aldersgrænsen fra 15 til 20 år
efter pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10 A, stk. 2 og 3.
Det foreslås som § 10 A, stk. 5, at restværdien af
aldersforsikringen efter påbegyndelsen af et
rateudbetalingsforløb eller udbetaling som en
pensionsordning med løbende ydelser efter aftale med
pensionsinstituttet når som helst kan udbetales helt eller
delvist. Ved delvis udbetaling af restværdien
fastlægges en ny livsvarig eller ophørende ydelse
eller et nyt rateudbetalingsforløb af den nye
restværdi.
Efter gældende ret er det muligt at
flytte en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende
engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A.
Sker dette på et tidspunkt 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, dvs. efter at et ratevist eller
livsvarigt udbetalingsforløb er påbegyndt,
foreslås det som § 10 A, stk.
6, at der fastlægges et nyt udbetalingsforløb i
den modtagende ordning efter samme regler som de foreslåede
regler for fastsættelsen af udbetalingsforløbet 20
år efter pensionsudbetalingsalderen.
Endelig foreslås det som § 10 A, stk. 7, at de foreslåede
regler for fleksibel udbetaling af aldersforsikring finder
tilsvarende anvendelse på supplerende engangssummer i
pensionskasser.
Til nr.
7
Efter gældende ret er betingelserne for
oprettelse af aldersopsparing de samme som for oprettelse af
kapitalopsparing. Der er grundlæggende alene tale om
forskelle i beskatningsmåden, idet udbetaling af
kapitalopsparing er afgiftspligtig, mens udbetaling af
aldersopsparing er afgiftsfri. Hverken indskud på
kapitalopsparing eller aldersopsparing kan fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Betingelserne for aldersopsparing svarer
således fuldt ud til de betingelser, der i
pensionsbeskatningslovens § 12 er fastsat for
kapitalopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A. Det
bemærkes, at udtrykket »aldersopsparing« i
praksis er valgt som fællesbetegnelse for aldersforsikring i
pensionskasser og livsforsikringsselskaber og aldersopsparing i
pengeinstitutter, men i det følgende anvendes udtrykket
aldersopsparing kun om aldersopsparing i pengeinstitutter.
Som § 12 A, stk.
1, der svarer til den nugældende § 12 A,
fastsættes, at betingelserne for oprettelse af
aldersopsparing fortsat er de samme som betingelserne for
oprettelse af kapitalopsparing.
Aldersopsparingen vil herefter som efter
gældende ret kunne udbetales, når pensionsopspareren
når pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra tre år
før folkepensionsalderen, som følge af den generelle
forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen, jf. forslagets
§ 1, nr. 1. Fra dette tidspunkt vil pensionsopspareren efter
aftale med pengeinstituttet kunne få aldersopsparingen
udbetalt som en engangsudbetaling. Pensionsopspareren kan efter
gældende ret efter aftale med pensionsinstituttet også
få aldersopsparingen udbetalt drypvis i form af
delophævelser.
Det foreslås som § 12 A, stk. 2, at aldersopsparingen
også kan udbetales i rater. Raterne fastlægges efter
principperne for udbetaling af rateopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2 og 3, idet det dog
ikke er en betingelse, at rateudbetalingen skal ske over mindst 10
år.
Det bemærkes, at pensionsopspareren
indtil den øvre aldersgrænse for udbetaling af
aldersopsparingen alternativt kan vælge at modtage periodiske
sumudbetalinger efter aftale med pengeinstituttet - altså
reelt et frit aftalt rateudbetalingsforløb. Det vil
være op til pengeinstituttet, om det tilbyder begge typer
rateforløb.
Der er således vide rammer for valg af
udbetalingsprofil af en aldersopsparing, idet det dog fortsat vil
være en øvre aldersgrænse for udbetaling af
aldersopsparingen. Om baggrunden for den øvre
aldersgrænse henvises til bemærkningerne til § 10
A om aldersforsikring, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
I øvrigt foreslås den øvre
aldersgrænse for udbetaling af aldersopsparing med § 12
A, stk. 2, forhøjet fra 15 til 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen. Om baggrunden for den foreslåede
forhøjelse henvises til bemærkningerne til § 10
A, stk. 2 og 3, om aldersforsikring, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5.
Med ændringen af aldersgrænsen for
udbetaling af aldersopsparing fra 15 til 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen er den tidsmæssige
udbetalingsprofil identisk for fradragsberettiget rateopsparing og
aldersopsparing, idet aftale med pensionsinstituttet om udbetaling
som ratepension senest skal være indgået 20 år
efter pensionsudbetalingsalderen, og da der ikke kan aftales senere
udbetaling for sidste rate end kalenderåret 30 år
efter, at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen.
Det bemærkes, at adgangen til de
forskellige udbetalingsmuligheder i sidste ende beror på
pensionsaftalen, jf. bemærkningerne til den foreslåede
§ 10 A om aldersforsikringer, jf. lovforslagets § 1, nr.
5.
Påbegyndes en ratevis udbetaling ikke
senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, udbetales
aldersopsparingen i overensstemmelse med de almindelige
vilkår for oprettelse af aldersopsparing. Vil
pensionsopspareren undgå det, skal der altså aftales et
rateforløb efter principperne for udbetaling af
rateopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2 og
3.
Efter gældende ret skal en
aldersopsparing senest udbetales 15 år efter
pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens §
12, stk. 1, nr. 3, jf. § 12 A. Dermed ophører
indbetalingsadgangen til aldersopsparing automatisk fra dette
tidspunkt. Når der med § 12 A, stk. 2, imidlertid gives
mulighed for, at en aldersopsparing senest på dette tidspunkt
kan aftales udbetalt i rater, ophører indbetalingsadgangen
derimod ikke automatisk. Det foreslås derfor som § 12 A, stk. 3, at adgangen til at
foretage indskud til en aldersopsparing forhøjes til 20
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen, jf. i øvrigt forslaget om
forhøjelse af aldersgrænsen fra 15 til 20 år
efter pensionsudbetalingsalderen, jf. § 12 A, stk. 2.
Det foreslås som § 12 A, stk. 4, at restværdien af
aldersopsparingen efter påbegyndelsen af et
rateudbetalingsforløb efter aftale med pengeinstituttet
når som helst kan udbetales helt eller delvist. Ved delvis
udbetaling af restværdien fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb af den nye restværdi.
Efter gældende ret er det muligt at
flytte en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende
engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A.
Sker dette på et tidspunkt 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, dvs. efter at et ratevist eller
livsvarigt udbetalingsforløb er påbegyndt,
foreslås det som § 12 A, stk.
5, at der fastlægges et nyt udbetalingsforløb i
den modtagende ordning efter samme regler som de foreslåede
regler for fastsættelsen af udbetalingsforløbet 20
år efter pensionsudbetalingsalderen.
Til nr.
8-11
Efter gældende ret kan der årligt
indbetales op til 30.200 kr. (2018-niveau) på
aldersopsparing, dvs. aldersforsikring i livsforsikringsselskaber
og pensionskasser, aldersopsparing i penge- og kreditinstitutter og
supplerende engangssum i pensionskasser.
Det foreslås, at
beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing
gøres aldersbetinget, således at den i den
første del af arbejdslivet udgør 5.100 kr.
årligt (2018-niveau), jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås desuden, at der fra og med
det femte indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan indbetales
51.100 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopsparing, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. En
pensionsopsparer, der eksempelvis når folkepensionsalderen i
2030, vil dermed kunne indbetale 51.100 kr. (2018-niveau)
årligt på aldersopsparing fra og med 2025. I 2024 og
tidligere år kan der indskydes 5.100 kr. (2018-niveau)
årligt på aldersopsparing. Det bemærkes, at
beløbsgrænsen også gælder indbetalinger,
der sker efter folkepensionsalderen.
De angivne beløbsgrænser er
fastsat som grundbeløb i 2018-niveau og opreguleres hvert
år efter reglerne i personskattelovens § 20, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10. Det
bemærkes, at grundbeløbene i lovteksten er angivet i
2010-niveau, jf. den almindelige systematik for grundbeløb,
der opreguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås, at den høje
beløbsgrænse indfases, således at
beløbsgrænsen udgør 46.000 kr. i 2018.
Grænsen stiger gradvist frem til 2023, hvorefter der
årligt kan indbetales 51.100 kr. (2018-niveau) efter skat
på aldersopsparing, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. De angivne
beløbsgrænser er fastsat som grundbeløb i
2018-niveau og opreguleres hvert år efter reglerne i
personskattelovens § 20. Det bemærkes, at
grundbeløbene i lovteksten er angivet i 2010-niveau, jf.
ovenfor.
Til nr.
12
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der
indsættes et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 1.
Til nr.
13
Når en arbejdsgiver foretager en
pensionsindbetaling til en ansats pensionsordning, vil det normalt
ikke give anledning til fejl. Indbetalingen er sket i fuld
overensstemmelse med den relevante overenskomst, firmaaftale eller
pensionsaftale i øvrigt.
I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver
foretager indbetalinger, der ikke skulle være sket, vil fejl,
der er små nok til at kunne rummes i den ansattes
førstkommende pensionsindbetaling, allerede under
gældende ret kunne håndteres uden
nævneværdige problemer. I dette tilfælde
indbetaler arbejdsgiveren blot tilsvarende mindre i den
følgende måned.
Større fejl er derimod sværere at
håndtere. Udgangspunktet er, at foretagne indbetalinger anses
for indbetalt på den korrekte pensionsordning. Det betyder,
at der først kan ske udbetaling af pensionsordningen i
overensstemmelse med ordningens regler for udbetaling, dvs. ved
lønmodtagernes pensionering, død eller i anledning af
invaliditet m.v. Ellers vil udbetaling umiddelbart kun kunne ske
mod betaling af pensionsafgift, ved overførsel til en anden
pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §
41 eller efter de særlige regler, hvorefter der kan ske
udbetaling bl.a. af indbetalinger, der overstiger loftet for
indbetaling til ratepension.
Efter retningslinjerne i SKATs Juridiske
Vejledning vil der dog afgiftsfrit kunne ske såkaldt negativ
korrektion - dvs. at det for meget indbetalte beløb
hæves på lønmodtagernes pensionsdepot efter
indhentelse af tilladelse fra SKAT. SKAT tillader således
efter praksis korrektion i tilfælde, hvor der er sket en
åbenbar fejldisposition. Korrektionsmuligheden er som
hovedregel forbeholdt tilfælde, hvor pensionsordningen er
oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne
situation oftest er uden indflydelse på den opståede
fejl.
Hvis der er indbetalt beløb til en
pensionsordning, som arbejdstageren ikke har retligt krav på
efter pensionsaftalen, er pensionsbeskatningslovens regler
således ikke til hinder for, at der kan tillades korrektion
af den stedfundne fejl uden skattemæssige konsekvenser.
Der kan eksempelvis være tale om, at en
ansats pensionsbidrag indbetales på en anden ansats
pensionsordning, eller der anvendes en for høj
pensionsbidragsprocent. En arbejdsgiver, som beskæftiger
forskellige medarbejdergrupper, kan også ved en fejl sende
pensionsbidrag til en tværgående pensionskasse, der
ikke omfatter medlemmer med den ansattes uddannelse.
Efter tilladelse fra SKAT kan det fejlagtigt
indbetalte beløb hæves skatte- og afgiftsfrit på
kontoen med henblik på enten tilbagebetaling til
arbejdsgiveren eller godskrivning på andre ansattes
pensionskonti.
Det foreslås, at bidrag og præmier
indbetalt af en arbejdsgiver, jf. § 19, kan udbetales fra
ordningen til brug for modregning i arbejdsgiverens senere bidrag
og præmier til arbejdsgiverens øvrige ansattes
pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes
som en afgiftspligtig udbetaling. Negativ korrektion kan dermed
foretages uden tilladelse fra SKAT, således at en
arbejdsgivers pensionsindbetalinger kan udbetales fra en ansats
pensionsordning til brug for modregning i arbejdsgiverens senere
pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens øvrige ansatte med
pensionsordning i samme pensionskasse, forsikringsselskab eller
pengeinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling. Det er en betingelse, at de indbetalte bidrag og
præmier, der anvendes til modregning, er sket ved en fejl i
forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen.
Følgende eksempler på hyppigt
forekommende fejltyper vil kunne håndteres på denne
måde, idet det bemærkes, at eksemplerne ikke er
udtømmende. Ofte vil fejlene være små nok til at
kunne rummes i den ansattes førstkommende
pensionsindbetaling, men dels vil fejlene kunne være store,
dels vil små fejl akkumuleret gennem flere måneder
kunne overstige én korrekt opgjort måneds bidrag. I
disse tilfælde vil der kunne foretages negativ korrektion
efter den foreslåede regel.
Timelønsansatte
For timelønsansatte baseres
lønnen ofte på arbejdssedler eller lignende, som
indleveres til lønkontoret. Er lønnen blevet afregnet
forkert pga. fejl i timesedler, bliver pensionsindbetalingen
forkert og rettet i den efterfølgende måned.
Vanskeligheder ved begrebet »pensionsgivende
løn«
Ofte er løn sammensat af flere
komponenter, hvor af ikke alle er pensionsgivende, f.eks. visse
tillæg. Det forekommer, at pensionsbidraget ikke desto mindre
beregnes også af de ikke pensionsgivende komponenter.
Ændrede pensionsforhold under orlov og
ferie
Pensionsforhold kan ændres i forbindelse
med orlovsperioder både med og uden løn. Dette
får arbejdsgiveren ikke altid taget højde for, inden
der indbetales.
Tilsvarende kan den ansatte efter aftale have
holdt »ferie for egen regning«, som ikke er kommet med
i lønkørslen. Dette medfører også fejl i
pensionsindbetalingen.
Forhøjede bidrag
Pensionsordningen kan give mulighed for, at
den ansatte kan indbetale forhøjede pensionsbidrag via
arbejdsgiveren.
Har en medarbejder meddelt arbejdsgiver, at de
forhøjede bidrag nu kan stoppes, sker det, at denne
meddelelse ikke registreres hos lønkontoret, før det
er for sent, og indbetalingen er sendt.
Forskellige satser i overenskomster
Overenskomster angiver af og til forskellige
indbetalingssatser på ansatte med forskellig anciennitet
eller alder. Fejl opstår, hvis arbejdsgiver ikke er
opmærksom og anvender standardsats på unge ansatte
eller ansatte, der ikke har optjent anciennitet til den fulde
sats.
Tilsvarende kan en arbejdsgiver have ansatte
på forskellige overenskomster. Måske indbetales der til
samme pensionsselskab efter flere af overenskomsterne, men satserne
i overenskomsterne er forskellige. Dermed kan arbejdsgiveren ved en
fejl have afregnet pension til en ansat efter en for høj
bidragssats.
Lærlinge og elever oprettes som almindelige
pensionskassemedlemmer
Lærlinge og elever har ofte krav
på en forsikringspakke, men ikke krav på indbetaling
til pension. Er arbejdsgiveren ikke opmærksom, kan
arbejdsgiveren komme til at trække et beløb til den
fulde pensionspakke (inkl. betydeligt dyrere
forsikringsdækninger end lærlingetaksten) - og ikke
blot eksempelvis de 30 kr., som en lærlingeforsikringspakke
koster.
Indbetaling på pension efter medarbejderens
fratrædelse mv.
Der kan opstå situationer, hvor
pensionsindbetalinger ved en fejl fortsætter efter
medarbejderens fratrædelse. Beslægtet hermed er
situationer, hvor der på et tidspunkt eller gennem en periode
er indbetalt for meget på en medarbejders pensionsordning,
hvorefter vedkommende fratræder inden den for store
indbetaling er blevet korrigeret.
»Menneskelige fejl«
Hertil kommer en række blandede
fejltyper, som beror på tastefejl og andre menneskelige
fejl.
Kategorien dækker bl.a. over:
- Hele
lønnen indbetales til pension.
- Der indbetales
pension to gange for den samme måned.
- Der kommer et
eller flere ekstra nuller på.
- Den ansattes
pension indbetales på en kollegas pensionsordning.
I de nævnte eksempler - som ikke er
udtømmende - vil udbetalingen være uden
skattemæssige konsekvenser for den ansatte, jf. de
tilsvarende regler i pensionsbeskatningslovens §§ 21 A,
22, 22 A og 22 B, hvorefter der kan ske udbetaling bl.a. af
indbetalinger, der overstiger loftet for indbetaling til
ratepension, og udbetaling fra en pensionsordning, som
pensionsopspareren træder tilbage fra i medfør af lov
om forbrugeraftaler § 18 eller lov om forsikringsaftaler
§ 34 i.
Det er forventningen, at den foreslåede
regel som udgangspunkt vil blive anvendt, når den negative
korrektion kan rummes i arbejdsgiverens samlede indbetaling for
alle de ansatte i den efterfølgende periode, dvs. typisk den
efterfølgende måned. Der er dog ikke noget til hinder
for, at en meget stor fejlindbetaling vil kunne dække hele
den følgende periodes samlede arbejdsgiverindbetaling,
således at arbejdsgiveren ikke foretager indbetaling på
dette tidspunkt, og således at den endelige korrektion
først sker i perioden efter. Reglen vil også kunne
anvendes på fejl, der er sket i tidligere år. Har en
arbejdsgiver eksempelvis indbetalt et for stort beløb
på en lønmodtagers pensionsordning før
årsskiftet, vil der således uden skattemæssige
konsekvenser kunne ske udbetaling fra den pågældendes
ordning til brug for modregning i arbejdsgiverens senere bidrag og
præmier til arbejdsgiverens øvrige ansatte.
Med forslaget sker der ikke ændringer i
reglerne for rettelsesindberetning til SKAT i forbindelse med
korrektioner, hverken når tilladelse fra SKAT er
påkrævet, eller efter den foreslåede regel uden
tilladelse fra SKAT.
Det bemærkes, at arbejdsgiveren ikke i
medfør af den foreslåede regel vil kunne få
tilbagebetalt for meget betalt pensionsbidrag. Det udbetalte
beløb vil i forbindelse med en modregning alene kunne
anvendes til godskrivning på arbejdsgiverens øvrige
ansattes depoter i samme pensionsinstitut. Den foreslåede
regel kan heller ikke anvendes således, at arbejdsgiveren
anmoder pensionsinstituttet om at hæve en fejlagtig
pensionsindbetaling og sende til et andet pensionsinstitut, uanset
om det er med henblik på godskrivning af den samme ansattes
depot dér, eller den ansattes kollegers depoter
dér.
En egentlig tilbagebetaling til arbejdsgiveren
eller overførsel til et andet pensionsinstitut, jf. dog
nedenfor, vil fortsat alene kunne ske efter indhentelse af
tilladelse fra SKAT efter praksis som beskrevet i SKATs Juridiske
Vejledning. Arbejdsgiveren vil dermed ikke kunne anvende reglen til
at hæve beløb på de ansattes pensionsordninger
blot ved at anmode pensionsinstituttet herom.
Det bemærkes, at den foreslåede
regel også kan finde anvendelse i situationer, hvor
beløb, der skulle have været udbetalt som løn i
stedet er blev indbetalt på den ansattes pensionsordning,
således at det fejlagtigt indbetalte pensionsbidrag modregnes
i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens
øvrige ansatte med pensionsordning i samme pensionsinstitut.
Det medfører samtidigt, at arbejdsgiveren må udrede
den løn, den pågældende tilsvarende har betalt
for lidt til den ansatte, og i forbindelse hermed foretage
indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af lønudbetalingen til
den ansatte.
Den foreslåede regel ikke er til hinder
for, at der på anmodning fra en ansat sker overførsel
efter pensionsbeskatningslovens § 41, når der alene er
tale om, at den ansattes bidrag er indbetalt til et forkert
pensionsinstitut, men med det korrekte beløb. Det kan
forsikringsmæssigt være en fordel for den ansatte, at
beløbet overføres efter pensionsbeskatningslovens
§ 41. Ellers risikerer den ansatte ikke at være
dækket af en forsikring i en periode, fordi der har
været indbetalt til et forkert pensionsinstitut.
Viser det sig, at indbetalingen ikke er sket
ved en fejl, vil udbetalingen være afgiftspligtig for den
ansatte efter pensionsbeskatningsloven, ligesom det udbetalte
beløb i sagens natur vil mangle på den
pågældendes pensionsdepot. Pensionsinstituttet og
arbejdsgiveren vil efter pensionsaftalen dog skulle retablere det
fejlagtigt hævede beløb på den ansattes depot,
ligesom pensionsselskabet vil være ansvarlig for betaling af
pensionsafgiften, jf. pensionsbeskatningsloves § 38, stk. 5.
Afhængigt af situationen vil pensionsinstituttet også
kunne søge regres hos arbejdsgiveren for den betalte
pensionsafgift.
Til nr.
14
Udbetaling af aldersopsparing i
overensstemmelse med pensionsvilkårene - dvs. først og
fremmest ved udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen og ved
død - er skatte- og afgiftsfri, jf.
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.
Det foreslås, at skatte- og
afgiftsfriheden også gælder udbetaling af
aldersopsparingen som en ratepension eller pensionsordning med
løbende udbetalinger i overensstemmelse med
pensionsvilkårene, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og
7.
Til nr. 15
Efter gældende ret kan der årligt
indbetales op til 30.200 kr. (2018-niveau) på
aldersopsparing. Indbetales der et større beløb,
betales der en afgift på 20 pct. af det overskydende
beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5.
Afgiften på 20 pct. opkræves via
årsopgørelsen, idet pensionsbeskatningslovens §
38, der regulerer opkrævningen af pensionsafgift, ikke finder
anvendelse.
En pensionskunde, der bliver afgiftspligtig af
sin indbetaling, kan dog efter aftale med pensionsinstituttet
overføre det indbetalte beløb til en ratepension
eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvorved
afgiften nedsættes til 4 pct., jf. pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 6.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 8, at beløbsgrænsen for indbetaling til
aldersopsparing gøres aldersbetinget, således at den i
den første del af arbejdslivet udgør 5.100 kr.
årligt (2018-niveau), mens der fra og med det femte
indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan indbetales
51.100 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopsparing, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås at ændre
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, således at
afgiften på 20 pct. beregnes med udgangspunkt i den af de to
beløbsgrænser, der gælder for den
pågældende pensionsopsparer. Fra og med det femte
indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, beregnes der
således en afgift på 20 pct. af den del af den samlede
årlige indbetaling, der overstiger 51.100 kr. (2018-niveau).
For indbetalinger, der sker før dette tidspunkt, beregnes
afgiften på 20 pct. af den del af de samlede årlige
indbetalinger, der overstiger 5.100 kr. (2018-niveau). Det
foreslås, at afgiften på 20 pct. i begge tilfælde
opkræves via årsopgørelsen, idet
pensionsbeskatningslovens § 38, der regulerer
pensionsinstitutternes forpligtelser i afgiftsmæssig
henseende, ikke finder anvendelse på den nævnte afgift.
Desuden foreslås det at videreføre muligheden for at
få afgiften nedsat til 4 pct. ved overførsel af det
indbetalte beløb til en ratepension eller en pensionsordning
med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 6, der bliver § 25 A, stk. 8, jf.
lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 16
og 17
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 9, at der fra og med det femte indkomstår før det
indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, kan indbetales 51.100 kr. (2018-niveau)
årligt på aldersopsparing, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Det foreslås i § 1, nr. 16, at
muligheden for at foretage årlige indskud på
aldersopsparing på op til 51.100 kr. (2018-niveau)
gøres afhængig af, om man har påbegyndt
udbetaling fra en ratepension, pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning. Det skal således ikke
kunne betale sig at hæve pensionsordninger til finansiering
af indskud på aldersopsparing med henblik på at
reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er
indkomstaftrapning af offentlige pensioner.
Det foreslås på den baggrund som
§ 25 A, stk. 6, at hvis en person
påbegynder udbetalinger fra en ratepension, pensionsordning
med løbende udbetalinger eller en indeksordning eller
disponerer over de nævnte pensionsordninger i strid med
pensionsformålet (dvs. først og fremmest i form af
pantsætning eller overdragelse), betales der af indbetalinger
til aldersopsparing i efterfølgende indkomstår en
afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb,
der overstiger en bundgrænse på 5.100 kr.
(2018-niveau), svarende til den lave indbetalingsgrænse for
aldersopsparing. Bundgrænsen sikrer, at en pensionsopsparer
med mindre end 5 år til folkepensionsalderen, der ikke
ønsker at benytte sig af den høje
indbetalingsgrænse for aldersopsparing, men som gennem sit
arbejdsliv som del af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning
årligt har foretaget indbetalinger til aldersopsparing
på mindre end 5.100 kr. (2018-niveau), kan fortsætte
med det uden at skulle bekymre sig om virkningerne af
påbegyndelse af udbetalinger fra ratepension eller livrente.
Med reglen om afgift på 40 pct. tilsigtes således et
målrettet værn mod udnyttelse af den høje
indbetalingsgrænse på 51.100 kr. (2018-niveau) efter
påbegyndt udbetaling fra en ratepension, pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en indeksordning.
Afgiften på 40 pct. gælder kun
indbetalinger, der sker i de indkomstår, hvor
indbetalingsgrænsen udgør 51.100 kr. (2018-niveau),
dvs. fra og med det femte indkomstår før det
indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen. En pensionsopsparer, hvis indbetalinger til
aldersopsparing er underlagt den lave indbetalingsgrænse
på 5.100 kr. (2018-niveau), fordi den pågældende
har mere end 5 år til folkepensionsalderen, skal derfor alene
betale en afgift på 20 pct. af indbetalinger, der overstiger
denne grænse, uanset om den pågældende
måtte have påbegyndt udbetalinger fra en ratepension,
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en
indeksordning eller har disponeret over de nævnte
pensionsordninger i strid med pensionsformålet.
Omvendt skal en pensionsopsparer, der bliver
omfattet af afgiften på 40 pct., ikke betale yderligere 20
pct. i afgift af den del af indbetalingen, der måtte
overstige 51.100 kr. (2018-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Indbetaler
en pensionsopsparer eksempelvis 60.000 kr. på aldersopsparing
det femte indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, og har den
pågældende påbegyndt udbetaling af en
ratepension, beregnes der afgift på 40 pct. af 54.900 kr.
(60.000 kr. minus 5.100 kr.).
Afgiften på 40 pct. påhviler
pensionsopspareren og opkræves via årsopgørelsen
for det indkomstår, hvor overskridelsen er sket, jf.
lovforslagets § 3, nr. 7, hvortil der henvises.
Pensionsinstituttet bliver dermed ikke involveret, hvorfor det
foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 38, der
regulerer pensionsinstitutternes forpligtelser i
afgiftsmæssig henseende, ikke finder anvendelse på den
nævnte afgift.
Reglen gælder både
indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i overensstemmelse
med vilkårene for ratepensionen, pensionsordningen med
løbende udbetalinger eller indeksordningen, dvs. typisk
efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og
udbetalinger og øvrige dispositioner, der
pålægges pensionsafgift på 60 pct., dvs.
først og fremmest førtidige pensionsudbetalinger.
Reglen gælder derimod ikke udbetalinger
af eller dispositioner over aldersopsparinger og kapitalpensioner,
ligesom den ikke gælder pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, dvs.
ikke-fradragsberettigede pensioner og forsikringer, herunder
forsikring mod kritisk sygdom. Fælles for disse ordninger er,
at udbetalingen af dem ikke fører til indkomstaftrapning af
offentlige pensioner. Der er således ingen fordel forbundet
ved at hæve dem tidligt med henblik på at reducere
indkomstaftrapningen til sin tid.
Med indførelsen af en afgift - og
altså ikke et decideret forbud mod indbetaling på
aldersopsparing efter påbegyndelse af udbetaling af
ratepensioner m.v. - sikres, at det enkelte pensionsinstitut kan
håndtere reglerne. Det enkelte pensionsinstitut, der modtager
en indbetaling på aldersopsparing, har således ikke
kendskab til, om kunden har fået udbetalt ratepensioner,
pensionsordninger med løbende udbetalinger eller
indeksordninger andetsteds. Det pågældende
pensionsinstitut skal alene rådgive kunden om, at
indbetalinger til aldersopsparing er afgiftspligtige under de givne
omstændigheder.
Fremgangsmåden svarer til det
gældende regelsæt for håndteringen af
indbetalinger, der overstiger den nuværende
beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau). Det
enkelte institut skal alene påse, at det ikke modtager mere
end 30.200 kr. (2018-niveau) fra den enkelte pensionskunde, idet
instituttet ikke har kendskab til, om kunden har foretaget
indbetalinger til aldersopsparing i andre pensionsinstitutter. Det
bemærkes, at det nævnte regelsæt
videreføres uændret ved overgangen til den
aldersbetingede beløbsgrænse for indbetaling til
aldersopsparing.
Det foreslås, at det alene er
pensionsudbetalinger og afgiftspligtige dispositioner, der sker fra
og med det tiende indkomstår før det indkomstår,
hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der
fører til, at efterfølgende indbetalinger til
aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Dermed
målrettes sanktionen mod det tidsrum, hvor incitamentet til
at hæve pensionsordninger til finansiering af indskud
på aldersopsparing er størst. Det har således
formodningen mod sig, at en hel eller delvis hævning af en
pensionsordning mod betaling af pensionsafgift på 60 pct.
tidligere i opsparingsforløbet sker med henblik på at
optimere offentlige pensioner.
Det foreslås som § 25 A, stk. 7, at der i en række
nærmere angivne tilfælde - hvor udbetalingen af
pensionsordningen beror på omstændigheder, som ikke kan
tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i
de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner
- ikke skal beregnes afgift på 40 pct. af
efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing.
Det gælder for det første
udbetaling af invalidepension, udbetaling af rateforsikring i
tilfælde af forsikredes invaliditet, herunder udbetaling af
invalidesum samt udbetaling af rateopsparing i tilfælde af
varigt nedsat arbejdsevne, samt udbetaling af invalidesum knyttet
til en rateopsparing, jf. stk. 7, nr.
1-3.
Det gælder for det andet udbetaling af
ægtefælle- eller samleverpension og udbetalinger, der
sker til efterladte, jf. stk. 7, nr. 4 og 5.
Det gælder for det tredje udbetalinger
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 7, nr. 6.
Det gælder for det fjerde udbetaling af
indeksordninger, der påbegyndes, når indehavere af
indekskontrakter fylder 67 år. Indehavere af indekskontrakter
skal således begynde udbetalingen senest når de fylder
67 år, uanset om de fortsat arbejder, jf. lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf.
stk. 7, nr. 7.
Det gælder for det femte ved automatisk
udbetaling af tjenestemandspension ved pensionering ved den
pligtige afgangsalder, ved udbetaling af tjenestemandspension af
helbredsmæssige årsager samt ved udbetaling af
tjenestemandspension ved uansøgt afsked, jf. stk. 7, nr. 8 og 9.
Det gælder for det sjette automatiske
udbetalinger af små hvilende pensionsordninger
(klatpensioner), som det enkelte pensionsinstitut vil kunne
foretage uden kundens samtykke, i det omfang det fremgår af
aftalegrundlaget for pensionsordningen, jf. stk. 7, nr. 10.
Det gælder for det syvende situationer,
hvor en kommune som betingelse for fortsat tildeling af
kontanthjælp kræver, at en borger først
hæver ratepensioner og livrenter, som kan genkøbes,
jf. lov om aktiv socialpolitik, jf. stk. 7,
nr. 11.
Endelig gælder det udbetalinger fra
pensionsordninger, hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling
end pensionsudbetalingsalderen er godkendt af Skatterådet,
jf. stk. 7, nr. 12. Skatterådet
har mulighed for at godkende en lavere aldersgrænse for,
hvornår pensionsudbetalinger kan påbegyndes, jf.
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a og b, § 8,
stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4
og § 12, stk. 1, nr. 3. Denne hjemmel er udnyttet
således, at Skatterådet har godkendt lavere
pensionsalder for grupper af arbejdstagere med særligt
opslidende arbejde, eller hvor der for en virksomhed med
særlig motivering og efter forud fastlagt plan gælder
regler om afskedigelse med pension før det 60. år. Det
gælder bl.a. piloter, balletdansere og militært
personel. Det er således grundlæggende forudsat, at de
pågældende persongrupper typisk påbegynder
pensionsudbetalingen på dette tidligere tidspunkt. Hvis
resultatet af sådan tidligere udbetaling er, at de
pågældende afskæres fra at indbetale til
aldersopsparing, ville de nævnte persongrupper i praksis
altid være afskåret fra at indbetale til
aldersopsparing op til den høje
indbetalingsgrænse.
Det bemærkes, at efterfølgende
dispositioner over en pension, som er påbegyndt udbetalt uden
konsekvenser for aldersopsparingsloftet, fordi udbetalingen er
omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne, vil kunne føre
til, at der ikke afgiftsfrit kan indskydes beløb over 5.100
kr. Hvis eksempelvis en rateforsikring er under udbetaling pga.
invaliditet, og den forsikrede vælger helt at ophæve
forsikringen mod betaling af 60 pct. i afgift, vil ophævelsen
diskvalificere den forsikrede fra at indbetale det forhøjede
beløb til aldersopsparing uden den ny afgift på 40
pct. Ophævelsen er således ikke funderet i den
forsikredes invaliditet.
Det foreslås i øvrigt, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17, at en pensionskunde, der bliver
afgiftspligtig af sin indbetaling, fordi den pågældende
har modtaget udbetalinger af ratepension eller pensionsordning med
løbende udbetalinger, efter aftale med pensionsinstituttet
kan overføre det indbetalte beløb til en ratepension
eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvorved
afgiften nedsættes til 4 pct., samtidig med, at det
indbetalte beløb vil være fradragsberettiget. Det
sikrer en rimelig balance mellem hensynet til, at det ikke skal
kunne betale sig at hæve pensionsordninger til finansiering
af indskud på aldersopsparing med henblik på at
optimere de offentlige pensioner, og hensynet til, at indbetalingen
til aldersopsparing vil kunne bero på en fejl fra
pensionsopsparerens side.
Overførslen skal ske i løbet af
det indkomstår, der følger efter det indkomstår,
hvori der er indbetalt beløb, som pålægges
afgift på 40 pct. Det overførte beløb er
fradragsberettiget i det indkomstår, hvor indbetalingen til
aldersopsparingen er sket.
Det står pensionsopspareren frit at
beslutte, om der skal ske overførsel af det indbetalte
beløb - og i givet fald hvor meget af det indbetalte
beløb, der skal overføres. Det betyder, at
pensionsopspareren i stedet for at betale 40 pct. af det indbetalte
beløb, der efter forslaget herefter kan blive stående
på ordningen, kan nøjes med kun at betale 4 pct. af
det beløb, der overføres til en ratepension eller en
pensionsordning med løbende udbetalinger. Endvidere betales
der af forskellen mellem det for meget indbetalte beløb og
det overførte beløb en afgift på 40 pct., jf.
§ 25 A, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Eksempel:
En pensionsopsparer indbetaler i 2019 40.100
kr. på en aldersopsparing, efter at der er påbegyndt
udbetaling af en ratepension. Det udløser umiddelbart en
afgift på 40 pct. af 35.000 kr. (40.100 kr. minus 5.100 kr.,
idet der altid kan indbetales 5.100 kr. (2018-niveau) på
aldersopsparing uanset påbegyndte pensionsudbetalinger), dvs.
en afgift på 14.000 kr.
Pensionsopspareren vælger i 2020 at
overføre det for meget indbetalte beløb på
35.000 kr. til en livrente. Dermed nedsættes afgiften
på 40 pct. af de 35.000 kr. til en afgift på 4 pct.,
dvs. en afgift på 1.400 kr. Overførslen til livrenten
har skattemæssig virkning for 2019.
Pensionsopspareren kan alternativt vælge
at overføre et mindre beløb end 35.000 kr., jf.
ovenfor. Hvis den pågældende i eksemplet i stedet
overfører 20.000 kr. til livrenten, beregnes afgiften
således:
Pensionsopspareren overfører 20.000 kr.
til en ratepension. Dermed nedsættes afgiften på 40
pct. af de 20.000 kr. til 800 kr. Afgiften på 40 pct.
fastholdes for den resterende del af det for meget indbetalte
beløb på 35.000 kr., dvs. 6.000 kr. (40 pct. af 15.000
kr.). Der betales således en samlet afgift på 6.800 kr.
Der opnås fradrag for 20.000 kr. i 2019.
Afgiften på 4 pct. opkræves
ligesom 40-procents-afgiften efter pensionsbeskatningslovens §
25 A, stk. 6, via årsopgørelsen, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Overførslen af et beløb til en
ratepension eller en pensionsordning med løbende
udbetalinger har som konsekvens, at der skal udsendes en
årsopgørelse til pensionsopspareren, hvor
40-procents-afgiften reguleres, således at der opkræves
en afgift på 4 pct. af det overførte beløb, og
40-procents-afgiften fastholdes for den resterende del af
indbetalingen på aldersopsparingen fratrukket 5.100 kr.
(2018-niveau), jf. eksemplet ovenfor.
Også muligheden for at overføre
indbetalingen til en ratepension eller pensionsordning med
løbende udbetalinger svarer til det gældende
regelsæt for håndteringen af indbetalinger, der
overstiger den nuværende beløbsgrænse på
30.200 kr. (2018-niveau).
Til nr. 18
og 19
Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og
5, vedrører situationer, hvor arbejdsgiveren og
arbejdstageren har aftalt, at en aldersopsparing eller en
gruppelivsforsikring skal indgå som en ikke adskilt del af en
i øvrigt bortseelsesberettiget pensionsordning. I dette
tilfælde - hvor arbejdsgiveren indbetaler et samlet
beløb til pensionsinstituttet, hvoraf en del altså
ikke er bortseelsesberettiget for den ansatte - skal arbejdsgiveren
undlade at indeholde A-skat af den samlede indbetaling.
Indbetalingen til aldersopsparingen anses i disse tilfælde
ikke for A-indkomst, men for B-indkomst, jf. kildeskattelovens
§ 43, stk. 1, 2. pkt.
Med lovforslagets § 3, nr. 1,
foreslås kildeskattelovens § 43, stk. 1, 2. pkt.,
ændret, så det kun er indbetalinger til
gruppelivsforsikringer, der indgår som en ikke adskilt del af
en i øvrigt bortseelsesberettiget pensionsordning, der anses
for B-indkomst. Det foreslås på den baggrund at
ændre pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5,
således at reglen alene vedrører situationer, hvor en
arbejdsgiver og arbejdstager har aftalt, at en gruppelivsforsikring
skal indgå som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der
er omfattet af bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens
§ 19. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr.
1.
Til nr.
20
Efter gældende ret skal
pensionsudbyderen påse, at der i det pågældende
livsforsikringsselskab m.v. ikke bliver indbetalt et større
beløb end grundbeløbet på 30.200 kr.
(2018-niveau) på aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum. Efter pensionsbeskatningslovens § 57
straffes pensionsudbyderen med bøde, hvis det undlader
dette.
Det foreslås at ændre
pensionsbeskatningslovens § 57, således at bestemmelsen
både omfatter beløbsgrænsen på 5.100 kr.
(2018-niveau) og beløbsgrænsen på 51.100 kr.
(2018-niveau) for indbetaling til aldersopsparing. Det
bemærkes dog, at såfremt det af aftalegrundlaget med
pensionskunden fremgår, at der årligt skal indbetales
et beløb, der overstiger beløbsgrænsen på
5.100 kr. - fordi aftalen er indgået med udgangspunkt i
gældende ret, hvorefter der årligt kan indbetales
30.200 kr. på aldersopsparingen - vil en indbetaling i 2018
eller 2019, der overstiger beløbsgrænsen ikke
medføre, at pensionsudbyderen ifalder straf efter
pensionsbeskatningslovens § 57, jf. lovforslagets § 7,
stk. 9, hvortil der henvises.
Til §
2
Til nr.
1
Efter gældende ret skal oplysninger
indberettes til indkomstregisteret månedligt. Fristen er for
små virksomheder den 10. i måneden efter den
måned indberetningen vedrører, dog den 17. januar
vedrørende december måned. Udløber
indberetningsfristen på en lørdag, søndag eller
helligdag er indberetningsfristen den førstkommende hverdag.
For store virksomheder er indberetningsfristen den sidste hverdag i
den måned indberetningen vedrører.
Det foreslås, at indberetning i relation
til kildeskattelovens § 46, stk. 6, jf. den foreslåede
§ 3, nr. 4, om arbejdsgiveres indbetaling til
aldersforsikring, skal foretages årligt og senest den 20.
januar i året efter det år, indberetningen
vedrører.
Til nr.
2
Er den 20. januar en lørdag,
søndag eller helligdag, er indberetningsfristen den
førstkommende mandag.
Den foreslåede indberetningsfrist er
afstemt med den foreslåede indbetalingsfrist i
opkrævningsloven, jf. forslagets § 4, nr. 1.
Til §
3
Til nr.
1
Efter gældende ret behandles en
arbejdsgivers indbetalinger til en aldersopsparing og
gruppelivsforsikring som udgangspunkt på samme måde som
almindelig løn, der udbetales til den ansatte. Det vil sige,
at arbejdsgiveren som udgangspunkt har pligt til at indeholde
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalingen.
Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren
og arbejdstageren har aftalt, at aldersopsparingen og
gruppelivsforsikringen skal indgå som en ikke adskilt del af
en pensionsordning, der er omfattet af bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19. En aldersopsparing eller
gruppelivsforsikring er en del af en kombineret pensionsordning,
når der er indgået aftale om, at arbejdsgiverens
periodiske indbetalinger til pensionsordningen fordeles mellem
flere pensionstyper, hvoraf mindst én er reelt
bortseelsesberettiget. I disse tilfælde, hvor arbejdsgiveren
indbetaler et samlet beløb til pensionsinstituttet, hvoraf
en del ikke er bortseelsesberettiget for den ansatte, skal
arbejdsgiveren ikke indeholde A-skat af den samlede indbetaling,
idet indbetalingen til aldersopsparingen i stedet anses som
B-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 2. pkt., jf.
pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5.
Det foreslås på denne baggrund at
ændre kildeskattelovens § 43, stk. 1, 2. pkt.,
således at alene arbejdsgiverens indbetaling til
gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 56, stk. 3 og 5, ikke anses for A-indkomst. Arbejdsgivers
indbetaling til aldersopsparing vil herefter være A-indkomst
og vil skulle behandles efter den foreslåede regel i
kildeskattelovens § 46, stk. 6, jf. lovforslagets § 3,
nr. 4, idet indbetalingen vil blive anset for A-indkomst, som
instituttet kan vælge at indeholde A-skat af. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.
At arbejdsgivers indbetalinger til
alderspension gøres til A-indkomst, og at dette efter
lovforslaget vil følge af kildeskattelovens § 43, stk.
1, bevirker, at beløbene og den indeholdte A-skat vil skulle
indberettes til indkomstregisteret efter skattekontrollovens §
7, stk. 1.
Til nr. 2
og 3
I forbindelse med enhver udbetaling af
A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages,
indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf.
kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Efter gældende
ret gælder det også en arbejdsgivers indbetaling til en
medarbejders aldersopsparing, hvis der er tale om en indbetaling,
der udelukkende går til aldersopsparing, dvs. at der ikke er
tale om indbetaling til aldersopsparing, som indgår som en
ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.
Indeholdelse af foreløbig skat skal
foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. kildeskattelovens
§ 46, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås, at indeholdelse af
foreløbig skat af arbejdsgivers indbetalinger til en ansats
aldersopsparing undergives en særlig behandling, jf.
forslaget til § 46, stk. 6, i kildeskatteloven, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4. Det gælder både
arbejdsgiverindbetalinger, der udelukkende går til
aldersopsparing, og aldersopsparing, som indgår som en ikke
adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19.
Til nr.
4
Det foreslås, at pensionsinstituttet af
arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders aldersopsparing kan
indeholde en foreløbig skat.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 5, at der i givet fald foretages indeholdelse med en fast sats
på 40 pct. Der henvises til bemærkningerne til §
3, nr. 5.
Følgende eksempel illustrerer
indeholdelsesordningen:
En lønmodtager har en
arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, hvorefter 10 pct. af
lønnen skal indbetales til aldersopsparing. Den årlige
løn udgør 400.000 kr. før
arbejdsmarkedsbidrag.
Der indbetales derfor 40.000 kr. på
aldersopsparingen. Arbejdsgiver beregner hverken A-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag, idet indbetalingen umiddelbart behandles som
en bortseelsesberettiget indbetaling på linje med
indbetalinger til ratepension og livrente.
Pensionsinstituttet indeholder efter
gældende regler 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag, dvs. 3.200
kr.
Af de resterende 36.800 kr. kan indeholdes 40
pct., dvs. 14.720 kr., som sendes til SKAT som A-skat. A-skatten
medtages på lønmodtagerens årsopgørelse
på linje med arbejdsgiverens indeholdte A-skat af løn
m.v. Dermed minimeres lønmodtagerens restskat. Herefter
godskrives 22.080 kr. på lønmodtagerens
aldersopsparing.
Til nr.
5
Efter gældende ret udarbejder SKAT til
brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst
skattekort og bikort eller frikort vedrørende
skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det
pågældende år. De indeholdelsespligtige
indeholder A-skat med den trækprocent, der fremgår af
den skattepligtiges skattekort mv.
Det foreslås, at pensionsinstitutterne
skal anvende en fast indeholdelsesprocent på 40, hvis de
vælger at indeholde foreløbig skat. Det sikrer dels,
at pensionsopsparere med samme løn og bidragsprocent, der
via deres arbejdsgiver foretager indbetalinger til aldersopsparing
godskrives det samme beløb, uanset at de ellers har
forskellige trækprocenter.
Det sikrer endvidere, at der kan regnes
»baglæns«, ligesom tilfældet er for
ratepension i dag, hvorefter der ved fuld udnyttelse af loftet for
indbetaling til ratepension kan tages højde for, at
pensionsinstituttet skal beregne arbejdsmarkedsbidrag af
indbetalingen til ratepension. Ønsker en pensionsopsparer
således via sin arbejdsgiver at indbetale det maksimale
beløb til aldersopsparing på 50.000 kr., skal der
således - uanset forskelle i trækprocenter - indbetales
samme beløb for alle pensionsopsparere, nemlig 90.579
kr.
Af de 90.579 kr. indeholder
pensionsinstituttet 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag, dvs. 7.246 kr.
Af de resterende 83.333 kr. indeholder instituttet 40 pct. i
A-skat, dvs. 33.333 kr. De resterende 50.000 kr. godskrives
lønmodtagerens aldersopsparing.
Til nr.
6
Efter kildeskattelovens § 49 D, stk. 1,
skal pensionsinstitutter opgøre og indbetale
arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af pensionsbidrag, som indbetales til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Dette gælder dog ikke indbetalinger, der
udelukkende sker til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, jf.
kildeskattelovens § 49 D, stk. 5. I disse tilfælde
opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller den
relevante offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse.
Det foreslås at ophæve denne
undtagelse, således at arbejdsgiverne ikke i noget
tilfælde skal beregne arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger
til deres ansattes pensionsordninger, svarende til, at
arbejdsgivere ikke i noget tilfælde skal indeholde A-skat af
indbetalinger til deres ansattes pensionsordninger, heller ikke af
indbetalinger, der udelukkende går til aldersopsparing, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2-4.
Til nr.
7
Det fremgår af kildeskattelovens
§§ 55, stk. 1, 60, stk. 1, 61, stk. 1, og 62, stk. 1, at
afgiften på 20 pct. af indbetalinger på
aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer, der
overstiger den nugældende beløbsgrænse på
30.200 kr. (2018-niveau), opkræves via den skattepligtiges
årsopgørelse.
Det foreslås, at den foreslåede
afgift på 40 pct., der betales af indbetalinger til
aldersopsparing, der sker, efter at en ratepension, pensionsordning
med løbende udbetalinger eller en indeksordning
påbegyndes udbetalt m.v., jf. pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, samt
afgiften på 4 pct. af beløb, der overføres til
en fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget pensionsordning,
jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 8, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17, ligeledes opkræves via den
skattepligtiges årsopgørelse.
Til §
4
Til nr.
1
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 4, at det enkelte pensionsinstitut, der udbyder
arbejdsgiveradmistreret aldersopsparing, kan indeholde en
foreløbig skat af arbejdsgiverindbetalinger til
aldersopsparing.
Det foreslås, at pensionsinstituttet i
givet fald skal indbetale de forventede foreløbige skatter
for kalenderåret af indbetalinger til aldersopsparing den 1.
september. Indbetaling sker til SKAT. Senest den 20. januar i
året efter udløbet af kalenderåret skal
instituttet indbetale de foreløbige skatter for
kalenderåret, dog med modregning af de forventede
foreløbige skatter, der er indbetalt den 1. september. Hvis
den 20. januar er en lørdag eller søndag, er
betalingsfristen den førstkommende mandag.
Overskydende foreløbige skatter
indbetales til SKAT. For meget betalte foreløbige skatter
tilbagebetales til pensionsinstituttet.
Fristen for ordinær indberetning er den
20. januar i året efter det indkomstår, som
indberetningen vedrører. Er der rettelser til allerede
indsendte oplysninger, skal disse rettelser være modtaget hos
SKAT senest den 15. februar. Overholdes disse frister, kommer de
indberettede oplysninger med på første
årsopgørelse.
Til
nr.2
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der
indsættes et ekstra stykke i opkrævningslovens §
2.
Til §
5
Til nr. 1
og 2
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 6, nr. 3, hvorefter der
indsættes et ekstra nummer i skattekontrollovens § 8 B,
stk. 1.
Til nr.
3
Det foreslås, at forsikringsselskaber
efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren, årligt skal indberette om udbetalinger af
eller afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring,
rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger
eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens §
25 A, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1,
stk. 1, nr. 16.
Tilsvarende regler vil skatteministeren efter
skattekontrollovens § 8 B, stk. 3, kunne fastsætte for
pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner.
Det samme gælder Arbejdsmarkedets Tillægspension, for
så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som
nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension.
Til nr. 4
og 5
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 6, nr. 6, hvorefter der
indsættes et ekstra nummer i skattekontrollovens § 8 F,
stk. 1.
Til nr.
6
Det foreslås, at banker og sparekasser
mv., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af
pensionsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der
fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette
om udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en
rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 16.
Til §
6
Til nr.
1
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der
indsættes et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 1.
Til §
7
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Det foreslås i stk.
2, at ændringen af pensionsudbetalingsalderen fra 5
til 3 år før folkepensionsalderen har virkning for
alle pensionsordninger. Det vil sige, at udgangspunktet for
beregning af aldersgrænser for udbetaling af pension for alle
pensionsordninger, herunder tjenestemandspension, er 3 år
før folkepensionsalderen, uanset hvornår de er
oprettet, jf. dog stk. 3-5, hvorefter tidligste
udbetalingstidspunkt for aftaler indgået før 1. januar
generelt opretholdes efter hidtidige regler.
De højere aldersgrænser for
seneste udbetaling af kapitalpension, aldersopsparing og
ratepension, der følger af, at pensionsudbetalingsalderen
forhøjes med 2 år, finder således anvendelse for
alle ordninger, også ordninger oprettet før den 1.
januar 2018. Aldersgrænserne for seneste udbetaling beregnes
ud fra den pågældendes pensionsudbetalingsalder, uanset
hvornår ordningen er oprettet.
Det vil for kapitalpensioner og
aldersopsparinger sige, at selv om den pågældende
pensionsordning kan udbetales på et tidligere tidspunkt end 3
år før folkepensionsalderen, regnes den øvre
aldersgrænse ud fra den pågældende
pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder. En person, der har en
folkepensionsalder på 68 år, og som kan få
kapitalpensionen/aldersopsparingen udbetalt ved alder 60 (fordi den
er oprettet før den 1. maj 2007), eller ved alder 63 (fordi
den er oprettet fra og med den 1. maj 2007 og til og med 31.
december 2017) vil dermed senest skulle have pensionsordningen
udbetalt som en sumydelse 20 år efter
pensionsudbetalingsalderen, dvs. når den
pågældende fylder 85 år.
For ratepensioners vedkommende vil
lovændringen betyde, at selv om ratepensionen kan udbetales
på et tidligere tidspunkt end 3 år før
folkepensionsalderen, regnes den øvre aldersgrænse ud
fra den pågældende pensionsopsparers
pensionsudbetalingsalder. En person, der har en folkepensionsalder
på 68 år, og som kan få ratepensionen udbetalt
ved alder 60, henholdsvis alder 63, jf. ovenfor, vil dermed skulle
have udbetalt sidste rate 30 år efter
pensionsudbetalingsalderen, dvs. når den
pågældende fylder 95 år.
Det foreslås således i stk. 3, at tidspunktet for tidligste
udbetaling af pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007
opretholdes efter pensionsbeskatningsloven som bekendtgjort i
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006, dvs. at de
kan udbetales ved alder 60. Dette følger af, at
sådanne pensionsordninger har 60 år som
udbetalingstidspunkt i medfør af lov nr. 347 af 18. april
2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1278 af 16. december
2009.
Desuden foreslås det, at tidspunktet for
tidligste udbetaling af pensionsordninger oprettet fra og med den
1. maj 2007 til og med den 31. december 2017 opretholdes efter de
hidtidige regler, som fremgår af pensionsbeskatningsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, dvs. at
de kan udbetales 5 år før folkepensionsalderen.
Det bemærkes, at for personer
født i perioden til og med den 31. december 1958 er
pensionsudbetalingsalderen fortsat 60 år, jf.
pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, som foreslås
ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2. Personer
født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1960 har fortsat
en pensionsudbetalingsalder på mellem 60 ½ år og
61 ½ år, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a,
stk. 2, uanset at ordningen er oprettet den 1. maj 2007 eller
senere. Det vil sige, at uanset at de har oprettet en
pensionsordning fra og med den 1. maj 2007 til og med den 31.
december 2017, vil den kunne udbetales fra den
pågældendes pensionsudbetalingsalder, og altså
ikke først 5 år før folkepensionsalderen. Det
vil endvidere sige, at uanset at de opretter en pensionsordning den
1. januar 2018 eller senere, vil den kunne udbetales fra den
pågældendes pensionsudbetalingsalder, og altså
ikke først 3 år før folkepensionsalderen. Er de
pågældende personers pensionsordninger oprettet
før den 1. maj 2007, kan ordningen dog allerede udbetales
ved alder 60.
Forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen har betydning for tidspunktet for
aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner.
Det følger af
tjenestemandspensionslovens § 3, at en tjenestemand er
berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den
måned, hvori den pågældende når
pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1
a, eller den lavere alder, som efter anden lov måtte
være fastsat for denne ret. En tjenestemand er således
berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den
måned, hvori den pågældende når
pensionsudbetalingsalderen, som denne er angivet i
pensionsbeskatningslovens § 1 a. Dermed får
forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen også
betydning for tidspunktet for aldersbetinget udbetaling af
tjenestemandspensioner.
Det foreslås i stk.
4, at de før 1. juli 2009 gældende regler
finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat inden den 1.
januar 2018. Det betyder, at tjenestemænd ansat før
den 1. januar 2007 opretholder en pensionsudbetalingsalder på
60 år, mens tjenestemænd ansat den 1. januar 2007 eller
senere, men inden den 1. januar 2018, opretholder den hidtidige
pensionsudbetalingsalder. Dette indebærer, at ingen
nuværende tjenestemand vil blive omfattet af et senere
udbetalingstidspunkt end efter de gældende regler.
Det foreslås endvidere i stk. 4, at
tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2018 eller
senere, opretholder tidspunktet for tidligste udbetaling af
pensionen, hvis den pågældende overgår direkte
fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf.
tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, og denne
ansættelse er sket inden den 1. januar 2018. Bestemmelsen i
tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, omfatter bl.a.
ansættelse som tjenestemand i folkeskolen, folkekirken,
Folketinget, visse tjenestemænd under Færøernes
landsstyre og Grønlands hjemmestyre samt ansættelse
som tjenestemand i kommuner og regioner samt ansættelse med
tjenestemandspensionsret ved selvejende institutioner.
Det betyder, at tjenestemænd, der er
ansat før den 1. januar 2018, opretholder tidspunktet for
tidligste udbetaling af pensionen ved direkte overgang fra en
ansættelse med optjening af tjenestemandspension til en anden
ansættelse med optjening af tjenestemandspension. Eksempelvis
vil en kommunal tjenestemand, der er ansat den 1. oktober 2011,
have en pensionsudbetalingsalder på 5 år før
folkepensionsalderen. Den pågældende vil ved direkte
overgang fra den kommunale tjenestemandsstilling til en stilling
som tjenestemand i staten 1. januar 2018 eller senere bevare denne
pensionsudbetalingsalder.
Den foreslåede bestemmelse svarer til
§ 5, stk. 4 og 5, i lov nr. 1365 af 28. december 2011. Med den
bestemmelse opretholdt tjenestemænd ansat før 1.
januar 2007 også den tidligere pensionsudbetalingsalder
på 60 år ved overgang til anden tjenestemandsstilling
efter 1. januar 2007.
Det foreslås i stk.
5, at forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen til 3
år før folkepensionsalderen for så vidt
angår ministerpension, der alene har folkepensionsalderen som
pensionsudbetalingstidspunkt, skal have virkning fra tidspunktet
for indgåelsen af aftalen om flere år på
arbejdsmarkedet.
Forhøjelsen har således virkning
fra den 20. juni 2017 for ministerpension, der alene har
folkepensionsalderen som pensionsudbetalingstidspunkt.
Pensionsudbetalingstidspunktet er fastlagt i § 4, stk. 2, 1.
pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, som giver
mulighed for udbetaling af ministerpension før
folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen
mod et førtidspensionsfradrag efter de regler, der
gælder for tjenestemænd i staten.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at nuværende ministre og ministre, der
måtte blive udnævnt inden lovens ikrafttræden den
1. januar 2018, som har optjent eller som i perioden fra den 20.
juni 2017 og til og med den 31. december 2017 optjener ret til
ministerpension, omfattes af forhøjelsen af
pensionsudbetalingsalderen til 3 år før
folkepensionsalderen for så vidt angår ministerpension,
der alene har folkepensionsalderen som
pensionsudbetalingstidspunkt. Folkepensionsalderen som
pensionsudbetalingstidspunkt gælder for ministerpension
optjent fra den 1. juni 2017, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 492
af 22. maj 2017 om ændring af lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
En minister har ret til ministerpension,
når ministeren har mindst 1 års funktionstid som
minister.
For en minister, der ikke har nået 1
års funktionstid den 20. juni 2017, gælder
forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen til 3 år
før folkepensionsalderen, jf. nærværende
lovforslags § 1, nr. 1.
Nuværende og forhenværende
ministre, der har optjent ministerpension før den 20. juni
2017, opretholder de udbetalingstidspunkter, der gælder for
tidligere optjent ministerpension. Ministerpension optjent fra den
1. januar 2000 - 31. december 2006 udbetales ved den
pågældendes 60. år, mens ministerpension optjent
fra den 1. januar 2007 - 31. maj 2017 udbetales ved
efterlønsalderen, jf. § 2, stk. 4, i lov nr. 492 af 22.
maj 2017 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Den foreslåede forhøjelse af
pensionsudbetalingsalderen vil herudover omfatte de ministre, der
på tidspunktet for lovens foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt har optjent ret til egenpension, jf.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, for så vidt angår den pension de optjener i
perioden fra den 20. juni 2017 til og med den 31. december
2017.
Det bemærkes, at den foreslåede
forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen bl.a. vil omfatte
visse ministre, der på tidspunktet for lovens
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt har optjent ret til
egenpension, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre. En sådan udskydelse af
udbetalingstidspunktet vil efter omstændighederne kunne
udgøre et ganske intensivt indgreb i rettigheder, der nyder
beskyttelse efter grundlovens § 73, og bestemmelsen vil
således kunne indebære et ekspropriativt indgreb
("afståelse") omfattet af grundlovens § 73.
Spørgsmålet, om der i det enkelte tilfælde
foreligger ekspropriation, beror på en konkret vurdering,
hvis endelige afgørelse henhører under domstolene. I
det omfang domstolene under en eventuel retssag måtte finde,
at det foreslåede lovindgreb er af ekspropriativ karakter
over for den pågældende minister, vil den
pågældendes krav om fuldstændig erstatning i
givet fald kunne støttes direkte på grundlovens §
73.
Det foreslås i stk.
6 en regel om, at for skattepligtige personer med
bagudforskudt indkomstår har lovforslagets § 1, nr. 8, 9
og 11, først virkning fra og med indkomståret 2019.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at
personer med bagudforskudt indkomstår 2018, der foretager
indbetalinger til en aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum, ikke bliver omfattet af nedsættelsen
af loftet for indbetaling til aldersopsparing mv. fra
indkomståret 2018, men først fra og med
indkomståret 2019. Det sikres hermed, at indbetalinger
foretaget før lovens ikrafttræden i tillid til det
gældende loft på 30.200 kr. (2018-niveau) ikke omfattes
af nedsættelsen af loftet, hvilket ellers vil kunne
være konsekvensen for personer med bagudforskudt
indkomstår 2018. De pågældende personer vil i
øvrigt være omfattet af forhøjelsen af loftet
for indbetaling til aldersopsparing til 42.000 kr. allerede med
virkning for indkomståret 2018.
Det foreslås i stk.
7, at muligheden for, at bidrag og præmier indbetalt
af en arbejdsgiver kan udbetales fra ordningen til brug for
modregning i arbejdsgiverens senere bidrag og præmier til
arbejdsgiverens øvrige ansattes pensionsordninger i samme
pensionsinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling, har virkning for korrektioner, der foretages den 1.
januar 2018 og senere.
Reglen vil dermed også kunne anvendes
på fejl, der er sket i tidligere år. Afgørende
er, om selve korrektionen foretages den 1. januar 2018 eller
senere.
Det foreslås i stk.
8, at reglen om, at muligheden for at foretage årlige
indskud på aldersopsparing på op til 51.100 kr.
(2018-niveau) er betinget af, at man ikke har påbegyndt
udbetaling fra ratepension eller pensionsordning med løbende
udbetalinger, får virkning for afgiftspligtige udbetalinger
af eller dispositioner over pensionsordninger, der sker den 1.
april 2018 eller senere, samt for udbetalinger af rateforsikringer,
rateopsparinger, pensionsordninger med løbende udbetalinger
og indeksordninger, der i overensstemmelse med
pensionsvilkårene påbegyndes den 1. april 2018 eller
senere.
Virkningstidspunktet 1. april 2018 sikrer, at
pensionsinstitutterne og SKAT får god tid til at udvikle
indberetningssystemer og procedurer knyttet til den nye regel.
Forsikring & Pension har således i forbindelse med
høringen gjort opmærksom på, at
pensionsselskaberne vil få svært ved at være klar
til 1. januar 2018. Selskaberne skal således opsamle data om
de skatte- og afgiftspligtige udbetalinger, der på et senere
tidspunkt skal indberettes. Virkningstidspunktet den 1. april vil
også have den effekt, at personer der i god tid - sammen med
deres arbejdsgiver - har planlagt at gå på delpension i
starten af det nye år, ikke rammes, mens de personer, der
endnu går med overvejelser om delvis tilbagetrækning,
kan nå at overveje konsekvenserne af beslutningen og evt.
ændre denne.
Det foreslås i stk.
9, at hvis det af aftalegrundlaget for en pensionsaftale,
der er indgået med en pensionskunde før 1. januar
2018, fremgår, at der årligt skal indbetales et
beløb, der overstiger beløbsgrænsen på
5.100 kr. - fordi aftalen er indgået med udgangspunkt i
gældende ret, hvorefter der årligt kan indbetales
30.200 kr. på aldersopsparingen - vil en indbetaling i 2018
og 2019, der overstiger beløbsgrænsen på 5.100
kr. ikke medføre, at pensionsudbyderen ifalder straf efter
pensionsbeskatningslovens § 57. Indbetales der et
beløb, der overstiger den høje
beløbsgrænse, vil pensionsudbyderen fortsat ifalde
straf efter pensionsbeskatningslovens § 57.
Den foreslåede undtagelse til
pensionsbeskatningslovens § 57 er nødvendig, da
pensionsaftaler ofte medfører automatiske overførsler
af et aftalt årligt kronebeløb per en bestemt dato
eksempelvis første bankdag efter 1. januar.
Pensionsudbyderen kan ikke afværge indbetalingen uden kundens
accept af en ændret aftale. Det vil kunne være
vanskeligt eller umuligt for pensionsudbyderen at nå at
få kontakt med pensionsopspareren og standse en sådan
automatisk overførsel, inden den gennemføres. Dette
skyldes for det første den meget snævre
tidsmæssige ramme, der forventes at være fra lovens
bekendtgørelse i Lovtidende, til loven træder i kraft.
For det andet reagerer pensionskunder ikke altid hurtigt på
henvendelser fra deres pensionsudbyder - heller ikke når det
er i deres egen interesse. Med den foreslåede straffrihed for
at modtage indbetalinger i henhold til gamle aftaler i
indkomstårene 2018 og 2019, gives pensionsselskabet en
rimelig frist for at rette henvendelse til pensionsopspareren og
til at få denne til at reagere. Det må antages, at
kunden yderligere motiveres til at få aftalen bragt i
overensstemmelse med pensionsbeskatningsloven, når
vedkommende kan konstatere konsekvenserne af overskridelsen af det
nye loft på årsopgørelsen for indkomståret
2018. Årsopgørelsen er tilgængelig fra starten
af februar 2019. Da også den aftalte indbetaling for 2019 i
mellemtiden kan være overført til pensionsudbyderen,
er det nødvendigt at undtagelsen også omfatter
indbetalinger i 2019.
Det foreslåede stk.
10 indebærer, at lovforslagets §§ 2-5 om
ændring af reglerne for indeholdelse af A-skat, indbetaling
af A-skat og indberetning vedrørende aldersforsikringer og
aldersopsparing får virkning for indbetaling, der sker den 1.
januar 2018 eller senere. Tilsvarende foreslås det, at
indberetning om udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner
over en rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 16, har virkning
fra og med 1. januar 2018.
De foreslåede bestemmelser i stk. 11 og 12
indebærer, at de økonomiske virkninger for den
personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af
lovforslaget for indkomståret 2018 neutraliseres, for
så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at
budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
for den personlige indkomstskat.
Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke
116 (2016-17), tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017,
hvoraf det fremgår, at skønnet over
udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning
om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår
endvidere, at ved efterfølgende ændringer i
udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de
selvbudgetterende kommuner.
For de selvbudgetterende kommuner vil
efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også
kirkeskatten for 2018, som opgøres i 2020 og afregnes i
2021, blive korrigeret efter denne bestemmelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som senest
ændret ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 1 a. Ved
pensionsudbetalingsalderen forstås i denne lov tidspunktet 5
år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, jf. dog stk. 2. | | 1. I § 1 a, stk. 1, ændres »5
år« til: »3 år«. | Stk. 2. For
personer født i perioden 1. januar 1954 - 31. december 1958
er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer født
i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959 er
pensionsudbetalingsalderen 60½ år. For personer
født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er
pensionsudbetalingsalderen 61 år. For personer født i
perioden 1. januar 1960 - 30. juni 1960 er
pensionsudbetalingsalderen 61½ år. | | 2. I § 1 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»1. januar 1954 - 31. december 1958« til: »til og
med den 31. december 1958«. | | | | § 8. En
rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser
om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst
10 år, jf. dog stk. 3, § 15 B, stk. 4, og § 41,
stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt: 1) --- 2) --- | | | 3) Der kan ikke aftales senere
forfaldstidspunkt for sidste rate, end første policedag 25
år efter at den forsikrede når
pensionsudbetalingsalderen. Rateudbetalingen kan tidligst
påbegyndes på det tidspunkt, hvor den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen, og for pensionsordninger
omfattet af § 15 A tidligst 5 år efter at policen er
oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne
påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller
død, før pensionsudbetalingsalderen nås.
Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der
kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes
invaliditet eller død før det aftalte
udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret
til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør,
senere end første policedag 15 år efter at forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen. 4) --- Stk. 2-4
--- | | 3. I § 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »25 år« til: »30
år«, og i 4. pkt.
ændres »15 år« til: »20
år«. | | | | § 10. En
kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde
følgende betingelser: 1) --- | | | 2) Policen skal være oprettet med
forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er
policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal
arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf.
dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til
udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte
udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren
dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give
ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør, senere end
første policedag 15 år efter at forsikrede når
pensionsudbetalingsalderen. 3) Er forsikringen ikke tegnet som en ren
dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om
udbetaling til den forsikrede selv tidligst på det tidspunkt,
hvor den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og
senest ved første policedag 15 år efter at den
forsikrede når pensionsudbetalingsalderen. Der kan dog
tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af
tidligere indtruffen invaliditet eller i tilfælde af
tidligere indtrådt livstruende sygdom. 4) --- Stk. 2-3
--- | | 4. I § 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., og nr. 3, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt., og § 25, stk. 1, nr.
1 og 7, ændres »15
år« til: »20 år«. | | | | § 12. En
opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser: | | | 1) --- | | | 2) --- | | | 3) Til kontoen skal være knyttet en
bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst
på det tidspunkt, hvor kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er
godkendt af Skatterådet, og senest 15 år efter at
kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen. Der kan dog
tillige bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af
varigt nedsat arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social
pension berettiger denne til at oppebære
førtidspension, eller i tilfælde af livstruende
sygdom. | | | 4) --- | | | Stk. 2-3
--- | | | | | | § 25. Af
kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct. | | | 1) ved udbetaling til ejeren, efter at
pensionsudbetalingsalderen er nået, og ved udbetaling ved den
lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af
Skatterådet, men inden 15 år efter at
pensionsudbetalingsalderen er nået, eller første
policedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1, | | | 2) - 6) --- | | | | | | 7) 15 år efter at ejeren når
pensionsudbetalingsalderen eller første policedag
herefter, | | | 8) - 9) --- | | | Stk. 2-5
--- | | | | | | § 10 A.
§ 10 gælder også for kapitalforsikring i
pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersforsikring). | | 5. § 10 A affattes således: »§ 10
A. § 10 gælder også for kapitalforsikring i
pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersforsikring), jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Uanset
at aldersforsikringen senest skal udbetales den første
policedag 20 år efter, at den forsikrede når
pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan
aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet til og med
dette tidspunkt i stedet påbegyndes udbetalt i lige store
løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes
død, jf. § 2. Ved beregningen af ydelserne finder
§ 2, stk. 2, 2.-4. pkt., ikke anvendelse. Ved udbetaling som
en ophørende ydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, litra b,
er det ikke en betingelse, at udbetalingerne sker over mindst 10
år. § 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Uanset
at aldersforsikringen senest skal udbetales den første
policedag 20 år efter, at den forsikrede når
pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan
aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet
påbegyndes udbetalt i rater til og med dette tidspunkt.
Raterne fastlægges efter § 8, stk. 1 og 3. Det er dog
ikke en betingelse, at rateudbetalingen sker over mindst 10
år. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste
rate end første policedag 30 år efter, at den
forsikrede når pensionsudbetalingsalderen. Stk. 4. Adgangen
til at foretage indskud til en aldersforsikring ophører ved
første policedag 20 år efter, at den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen. Stk. 5.
Udbetales aldersforsikringen i lige store løbende ydelser
eller i lige store rater, kan restværdien af
aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet når
som helst udbetales helt eller delvis. Ved delvis udbetaling
fastlægges enten en ny løbende udbetaling efter stk. 2
eller et nyt rateudbetalingsforløb efter stk. 3, 2.-4.
pkt. Stk. 6. Ved
overførsel af en aldersforsikring til en anden
aldersforsikring, jf. § 41 A, stk. 1, på et senere
tidspunkt end første policedag 20 år efter, at den
forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, fastlægges
enten en ny løbende udbetaling efter stk. 2 eller et nyt
rateudbetalingsforløb efter stk. 3, 2.-4. pkt. Ved
overførsel af en aldersforsikring til en aldersopsparing,
jf. § 41 A, stk. 1, på et senere tidspunkt end
første policedag 20 år efter, at den forsikrede
når pensionsudbetalingsalderen, fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb efter § 12 A, stk. 2, 2.-4.
pkt. Stk. 7. Stk. 2-6
finder tilsvarende anvendelse på supplerende engangssummer
som nævnt i § 29 A, stk. 1.« | | | | § 11 A. En
rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse
om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over
mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk.
1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal
følgende betingelser være opfyldt: 1) --- 2) --- 3) --- | | | 4) Der kan ikke aftales senere udbetaling
for sidste rate, end kalenderåret 25 år efter at
kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen. Rateudbetalingen
kan tidligst påbegyndes på det tidspunkt, hvor
kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, og for
pensionsordninger omfattet af § 15 A tidligst 5 år efter
at kontoen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er
godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at
udbetalingerne påbegyndes, i tilfælde af kontohaverens
død før kontohaveren har nået
pensionsudbetalingsalderen, eller i tilfælde af kontohaverens
varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social
pension berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension. 5) --- Stk. 2-6
--- | | 6. I § 11 A, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
ændres »25 år« til: »30
år«. | | | | § 12 A.
§ 12 gælder også for opsparing i
pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersopsparing). | | 7. § 12 A affattes således: »§ 12
A. § 12 gælder også for opsparing i
pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersopsparing), jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Uanset
at aldersopsparingen senest skal udbetales 20 år efter, at
kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, jf. § 12,
stk. 1, nr. 3, kan aldersopsparingen efter aftale med penge- eller
kreditinstituttet indtil dette tidspunkt i stedet påbegyndes
udbetalt i rater. Udbetalingsforløbet fastlægges efter
§ 11 A, stk. 1-3. Det er dog ikke en betingelse, at
rateudbetalingen sker over mindst 10 år. Der kan ikke aftales
senere udbetaling for sidste rate, end kalenderåret 30
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen. Stk. 3. Adgangen
til at foretage indskud til en aldersopsparing ophører 20
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen. Stk. 4.
Udbetales aldersopsparingen i lige store rater, kan
restværdien af aldersopsparingen efter aftale med penge-
eller kreditinstituttet når som helst udbetales helt eller
delvis. Ved delvis udbetaling fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb efter stk. 2, 2.-4. pkt. Stk. 5. Ved
overførsel af en aldersopsparing til en anden
aldersopsparing, jf. § 41 A, stk. 1, på et senere
tidspunkt end 20 år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen, fastlægges et nyt
rateudbetalingsforløb efter stk. 2, 2.-4. pkt. Ved
overførsel af en aldersopsparing til en aldersforsikring,
jf. § 41 A, stk. 1, på et senere tidspunkt end 20
år efter, at kontohaveren når
pensionsudbetalingsalderen, fastlægges enten en ny
løbende udbetaling efter § 10 A, stk. 2, eller et nyt
rateudbetalingsforløb efter § 10 A, stk. 3, 2.-4.
pkt.« | | | | § 16. Til
opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersopsparing), kapitalforsikring i pensionsøjemed uden
fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring) og supplerende
engangssum kan for et indkomstår i alt anvendes et
grundbeløb på højst 27.600 kr. (2010-niveau).
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet
skal påse, at der i det pågældende
livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større
beløb end grundbeløbet i 1. pkt. Til
kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i
pensionsøjemed og til supplerende engangsydelse kan for
indkomståret til og med 2012 i alt anvendes et
grundbeløb på højst 46.000 kr. (2010-niveau) og
for efterfølgende indkomstår på 0 kr.
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetaling til en ordning
som nævnt i 1. pkt. for ejeren, nedsættes det
årlige grundbeløb i 1. pkt. med disse
indbetalinger. Stk. 2-3
--- | | 8. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres
»27.600 kr. (2010-niveau)« til: »4.600 kr.
(2010-niveau), jf. dog 2. pkt.« 9. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.: »Fra og med det femte indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, kan
der anvendes et grundbeløb på 46.700 kr.
(2010-niveau), jf. dog stk. 4.« 10. I § 16, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3.
pkt., ændres »grundbeløbet i 1. pkt.« til:
»grundbeløbene i 1. og 2. pkt.« | | | | | | 11. I § 16 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. I
2018 udgør grundbeløbet som nævnt i stk. 1, 2.
pkt., 42.000 kr. (2010-niveau). I 2019 udgør
grundbeløbet 42.900 kr. (2010-niveau). I 2020 udgør
grundbeløbet 43.900 kr. (2010-niveau). I 2021 udgør
grundbeløbet 44.800 kr. (2010-niveau). I 2022 udgør
grundbeløbet 45.750 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens § 20.« | | | | § 18
--- | | | Stk. 2. Bidrag
m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt
højst fratrækkes med det i § 16, stk. 1, 3. pkt.,
nævnte beløb. Bidrag m.v. til rateforsikring i
pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og
ophørende livrenter kan for et indkomstår i alt
højst fratrækkes med det i § 16, stk. 2,
nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. og 2. pkt. for
ejeren, jf. § 19, nedsættes det fradragsberettigede
beløb efter 1. og 2. pkt. med disse indbetalinger bortset
fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til
kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed og bidrag som nævnt i § 29 A, stk.
2, kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige
indkomst i det pågældende indkomstår udgør
uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan
hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen
for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved
indkomstopgørelsen for et senere indkomstår. Er der
sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en opsparing
i pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved
udbetaling til ejeren, efter at pensionsudbetalingsalderen er
nået, er der ikke fradragsret for bidrag til sådanne
ordninger, som indbetales i de indkomstår, der følger
efter indkomståret, hvori den eller de første
kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er
afgiftsberigtiget. Stk. 3-8
--- | | 12. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 16, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 16,
stk. 1, 4. pkt.« | | | | | | 13. Efter §
22 B indsættes: »§ 22
C. Bidrag og præmier indbetalt af en arbejdsgiver, jf.
§ 19, kan udbetales fra ordningen til brug for modregning i
arbejdsgiverens senere bidrag og præmier til arbejdsgiverens
øvrige ansattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut,
uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det er en
betingelse, at de indbetalte bidrag og præmier er sket ved en
fejl i forhold til aftalegrundlaget for
pensionsordningen.« | | | | § 25 A.
Udbetalinger m.v. fra aldersopsparing og aldersforsikring
pålægges i de i § 25, stk. 1, nr. 1-8,
nævnte situationer ikke afgift og skal heller ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2-4
--- | | 14. I § 25 A, stk. 1, indsættes som
2. pkt.: »Det gælder også
udbetalinger som nævnt i § 10 A, stk. 2, 3 og 5, og
§ 12 A, stk. 2 og 4.« | Stk. 5.
Overstiger de samlede præmier og bidrag til en
aldersforsikring, aldersopsparing og den del af et
pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til
finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i §
29 A, stk. 1, beløbsgrænsen som nævnt i §
16, stk. 1, 1. pkt., betales en afgift på 20 pct. af det for
meget indbetalte beløb, jf. dog stk. 6. § 38 finder ikke anvendelse på
afgiften som nævnt i 1. pkt. Stk. 6.
--- | | 15. I § 25 A, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Overstiger de samlede præmier og bidrag til en
aldersforsikring, aldersopsparing og den del af et
pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til
finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i §
29 A, stk. 1, i tilfælde omfattet af § 16, stk. 1, 1.
pkt., beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk.
1, 1. pkt., eller overstiger de samlede præmier og bidrag i
tilfælde omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt.,
beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk. 1, 2.
pkt., betales en afgift på 20 pct. af det overskydende
beløb, jf. dog stk. 8. § 38 finder ikke anvendelse
på afgiften som nævnt i 1. pkt.« | | | | | | 16. I § 25 A indsættes efter stk. 5 som
nye stykker »Stk. 6.
Sker der udbetaling af, eller foretages der afgiftspligtige
dispositioner over en af kapitel 1 omfattet rateforsikring,
rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger
eller indeksordning fra og med det tiende indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, betales i tilfælde omfattet af §
16, stk. 1, 2. pkt., en afgift på 40 pct. af
indkomstårets indbetalinger til aldersforsikring,
aldersopsparing og supplerende engangssum, der overstiger et
grundbeløb på 4.600 kr. (2010-niveau), jf. dog stk. 8.
Stk. 5 finder i dette tilfælde ikke anvendelse.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
1. pkt. finder anvendelse for indbetalinger, der sker i de
indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori
de nævnte pensionsordninger er påbegyndt udbetalt,
eller hvor de afgiftspligtige dispositioner er sket. § 38
finder ikke anvendelse på afgiften som nævnt i 1.
pkt. Stk. 7. Stk. 6
gælder ikke i følgende tilfælde: 1) Udbetaling af invalidepension. 2) Udbetaling af rateforsikring i
tilfælde af forsikredes invaliditet, herunder af
invalidesum. 3) Udbetaling af rateopsparing i
tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som
efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til
at oppebære førtidspension, samt udbetaling af
invalidesum. 4) Udbetaling af ægtefælle-
eller samleverpension. 5) Udbetaling til efterladte. 6) Udbetalinger fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension. 7) Udbetaling af en indeksordning, der
påbegyndes, når interessenten fylder 67 år. 8) Automatisk udbetaling af
tjenestemandspension ved den pligtige afgangsalder. 9) Udbetaling af tjenestemandspension af
helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt
afsked. 10) Automatiske udbetalinger af hvilende
pensionsordninger i overensstemmelse med aftalegrundlaget for
pensionsordningen. 11) Udbetalinger, der sker som følge
af, at en kommune ikke ser bort fra formue i form af
pensionsopsparing, jf. §§ 14 og 15 i lov om aktiv
socialpolitik. 12) Udbetalinger fra en pensionsordning,
hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling end
pensionsudbetalingsalderen er godkendt af
Skatterådet.« Stk. 6 bliver herefter stk. 8. | | | | | | 17. I § 25 A indsættes som stk. 9: »Stk. 9.
Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på indbetalinger som
nævnt i stk. 6.« | | | | § 56.
--- | | | Stk. 3. Har en
pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jf. § 3,
anvendt en del af det indbetalte medlemsbidrag til supplerende
engangssum omfattet af § 29 A, stk. 1, eller har
pensionskassen med Det Finansielle Virksomhedsråds
godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes
reglerne i stk. 1, 1. pkt., på den del af medlemsbidraget,
der er anvendt til supplerende engangssum, henholdsvis på
præmien til gruppelivsforsikringerne. Supplerende engangssum
behandles i øvrigt efter reglerne i § 29 A og
gruppelivsforsikringen efter reglerne i § 53 A. Stk. 4.
--- | | 18. § 56, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Har en pensionskasse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, jf.
§ 3, med Finanstilsynets bestyrelses godkendelse tegnet
gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes stk. 1, 1. pkt.,
på præmien til gruppelivsforsikringerne.
Gruppelivsforsikringen behandles i øvrigt efter reglerne i
§ 53 A.« | Stk. 5. Har en
arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en aldersforsikring,
aldersopsparing eller gruppelivsforsikring, der ikke er
fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en
pensionsordning, der er omfattet af § 19, anvendes reglerne i
stk. 1, 1. pkt., på indbetalingerne til disse ordninger. I
øvrigt behandles aldersforsikringen efter reglerne i §
10 A, aldersopsparingen efter reglerne i § 12 A og
gruppelivsforsikringen efter reglerne i § 53 A. Stk. 6.
--- | | 19. § 56, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en
gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår
som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af
§ 19, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på
indbetalingerne til denne ordning. Gruppelivsforsikringen behandles
i øvrigt efter reglerne i § 53 A.« | | | | § 57. Med
bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed --- | | | 5) undlader at påse, at der i det
pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et
større beløb end grundbeløbet som nævnt
i § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2.
--- | | 20. I § 57, stk. 1, nr. 5, ændres
»§ 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, 2.
pkt.« til: »§ 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf.
§ 16, stk. 1, 3. pkt.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, foretages
følgende ændringer: | | | | § 4.
Indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest
den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar
måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar.
Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt. udløber en
lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske
senest den følgende hverdag. For indberetningspligtige, som
er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal
indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i
den måned, oplysningerne vedrører. Stk. 2-6
--- | | 1. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt.: »Indberetning af A-indkomst som
nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest
foretages den 20. januar efter udløbet af det
kalenderår, oplysningerne vedrører.« 2. I § 4, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4.
pkt., ændres »1. eller 2. pkt.« til: »1.-3.
pkt.« | | | | | | § 3 | | | | | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015
og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 43. Til
A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i
forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse,
honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring,
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5,
anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som
indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et
medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om
medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte
medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på
30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke
for A-indkomst. Stk. 2 --- | | 1. I § 43, stk. 1, 2. pkt., udgår
», aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende
engangssum«. | | | | § 46. I
forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis
regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i
det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af
A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den,
for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at
den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal
indeholdes, og tilbageholder dette beløb i
A-indkomsten. | | 2. I § 46, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.: »Stk. 6 finder anvendelse for
indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4,
der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens §
12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 29 A.« | Stk. 2.
Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har
udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6
måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig
ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog
foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til
udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom
feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren
fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for
indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal
beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske
hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse
af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet
tidspunkt end fastsat foran. Stk. 3-5
--- | | 3. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres
»A-indkomsten« til: »A-indkomsten, jf. dog stk.
6«. | | | | | | 4. I § 46 indsættes som stk. 6: »Stk. 6.
For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og
4, der indbetales til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, kan
pensionsinstituttet m.v. indeholde en foreløbig skat i det
indbetalte beløb efter § 48, stk. 10.« | | | | §
48. --- | | 5. I § 48 indsættes som stk. 10: »Stk. 10.
For indbetalinger som nævnt i § 46, stk. 6, indeholder
pensionsinstituttet m.v. 40 pct. i A-skat uden fradrag efter stk. 2
og regler fastsat i medfør af stk. 3.« | | | | § 49
D. --- | | | Stk. 5. For
indbetalinger, der udelukkende sker til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, opgør
arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller den relevante
offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Arbejdsgiverens indbetalinger til ordninger som
nævnt i 1. pkt., der indgår som en ikke adskilt del af
en pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19, jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 eller 5,
behandles efter stk. 1. | | 6. § 49 D, stk. 5, ophæves. | | | | § 55.
Må det antages, at den allerede betalte foreløbige
skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og
af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25
A, stk. 5 og 6, og vil det virke åbenbart urimeligt at
afvente det i § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for
tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter told-
og skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks.
Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden
udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat
opkræves. Stk. 2 --- | | 7. I § 55, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 1,
§ 61, stk. 1, 1. pkt., og §
62, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5 og 6« til:
»pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk.
5-9«. | | | | § 60. I den
slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med
tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter §
61, stk. 3, og afgiften omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5 og 6, modregnes nedennævnte beløb
vedrørende samme år: | | | a) - l) --- | | | Stk. 2-4
--- | | | | | | § 61. Den
skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten
med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
stk. 3, og af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5 og 6, måtte overstige de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60.
Beløbet benævnes »restskat«. | | | Stk. 2-9
--- | | | | | | § 62. Det
beløb hvormed slutskatten med tillæg af eventuel
overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og af
eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 5 og 6, måtte være mindre end de foreløbige
skatter, der modregnes efter § 60, benævnes
»overskydende skat«. | | | Stk. 2-5 | | | | | | | | § 4 | | | | | | I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, foretages
følgende ændringer: | | | | § 2 --- | | 1. I § 2 indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke: »Stk. 8.
Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som
nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, indbetaler de
forventede A-skatter for kalenderåret af
pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told-
og skatteforvaltningen. Senest den 20. januar i året efter
udløbet af kalenderåret skal de selskaber m.v., som er
nævnt i 1. pkt., indbetale A-skatterne for
kalenderåret, dog med modregning af de forventede A-skatter
efter 1. pkt. Er den 20. januar en lørdag eller
søndag, er betalingsfristen den førstkommende mandag.
Overskydende A-skatter indbetales til told- og skatteforvaltningen,
der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget
betalte foreløbige skatter.« Stk. 8 bliver herefter stk. 9. | | | | Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter stk.
1-6. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om
angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed. | | 2. I § 2, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 1-6« til: »stk.
1-7«. | | | | | | § 5 | | | | | | I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 682 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring: | | | | | | 1. Overalt i
loven ændres »pensionsbeskatningslovens § 16, stk.
1, 3. pkt.« til: »pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt.« | | | | § 7. Skatten
efter § 5, nr. 2, udgør 15 pct. af den personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., og med
tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et
grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang
det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i
stk. 2. | | | Stk. 2 --- | | | Stk. 3. For
personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct.
af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 3. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger
bundfradraget i stk. 2. | | | Stk. 4-6
--- | | | Stk. 7. For hver
ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes
personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., i det omfang
dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2. | | | Stk. 8-13
--- | | | | | | § 13
--- | | | Stk. 3. Hvis den
personlige indkomst er negativ, modregnes den inden
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 og 7
i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende
negativt beløb fremføres til modregning først
i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg
af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 3. pkt., for de følgende indkomstår inden
opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og
7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det
omfang den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et
tidligere indkomstår. | | | Stk. 4. Hvis en
gift persons personlige indkomst er negativ og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal det negative beløb inden opgørelse
af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7 modregnes i den
anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg
af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 3. pkt. Et overskydende negativt beløb modregnes i
ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under
ét. Har begge ægtefæller positiv
kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i
den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i
ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker,
før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et
negativt beløb, der herefter ikke er modregnet,
fremføres inden for de følgende indkomstår, i
det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere
indkomstår, til modregning inden opgørelsen af
beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7. Hvert år
modregnes negativ personlig indkomst først i
ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under
ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 3. pkt., og endelig i ægtefællens
personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt. 3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har
uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår,
skal ægtefællens egne underskud modregnes
først. | | | Stk. 5. Ved
overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem
ægtefæller ses der ved opgørelsen af
ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige
indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der
beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet,
der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag
for i udlandet, kan ikke overføres til
ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med
fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst,
uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der kan
ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,
der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet
af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor
skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens
§ 33 A eller efter § 5 eller § 8 i lov om beskatning
af søfolk. | | | Stk. 6 --- | | | | | § 6 | | | | | | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 473 af 17. maj 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 8 B.
Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der
fastsættes af skatteministeren, hvert år uden
opfordring give told- og skatteforvaltningen oplysninger til
identifikation af forsikringstager samt oplysning om 1) - 9) --- | | | 10) skattepligtige arbejdsgiverbetalte
præmier for forsikringer, der dækker
sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en
arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt
del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, og | | 1. I § 8 B, stk. 1, nr. 10, ændres
»19, og« til: »19,«. | 11) forfaldne såvel som indbetalte
forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter
fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer, supplerende engangssum
og gruppelivsforsikring. | | 2. I § 8 B, stk. 1, nr. 11, ændres
»gruppelivsforsikring.« til:
»gruppelivsforsikring, og«. | Stk. 2-6
--- | | 3. I § 8 B, stk. 1, indsættes som nr. 12: »12) udbetaling af og afgiftspligtige
dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing,
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en
indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 6, 1. pkt.« | | | | § 8 F. Banker
og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes
af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal
efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren, hvert år uden opfordring give told- og
skatteforvaltningen oplysninger til identifikation af ejeren af
pensionsordningen samt oplysning om 1) - 7) --- | | | 8) indestående og afkast af
pensionsordninger m.v. omfattet af nævnte lovs § 53 A,
stk. 1 og 3, og | | 4. I § 8 F, stk. 1, nr. 8, ændres
»3, og« til: »3,«. | 9) indbetalinger efter fradrag af det af
banken og sparekassen m.v. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til
aldersopsparing og gruppelivsforsikring. | | 5. I § 8 F, stk. 1, nr. 9, ændres
»gruppelivsforsikring.« til:
»gruppelivsforsikring, og«. | Stk. 2-4
--- | | 6. I § 8 F, stk. 1, indsættes som nr. 10: »10) udbetaling af og afgiftspligtige
dispositioner over en rateopsparing, pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt.« | | | | | | § 7 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018. | | | Stk. 2. §
1, nr. 1, har virkning for alle pensionsordninger, jf. dog stk.
3-5. | | | Stk. 3. For
pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes
tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler,
som fremgår af pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006. For
pensionsordninger oprettet fra og med den 1. maj 2007 til og med
den 31. december 2017 opretholdes tidspunktet for tidligste
udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af
pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af
3. september 2015. | | | Stk. 4. For
tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018 finder de
før den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse. For
tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2018 eller
senere, finder de hidtil gældende regler for tidspunktet for
tidligste udbetaling af pensionen fortsat anvendelse, hvis den
pågældende overgår direkte fra en
ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2,
stk. 1, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er
sket inden den 1. januar 2018. | | | Stk. 5. For
ministerpension, der alene har folkepensionsalderen som
pensionsudbetalingstidspunkt, har § 1, nr. 1, virkning fra den
20. juni 2017. | | | Stk. 6. For
skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2018 har §
1, nr. 8, 9 og 11, virkning fra og med indkomståret
2019. | | | Stk. 7. §
1, nr. 13, har virkning for korrektioner, der foretages den 1.
januar 2018 eller senere. | | | Stk. 8. §
1, nr. 16, har virkning for afgiftspligtige udbetalinger af eller
dispositioner over pensionsordninger, der sker den 1. april 2018
eller senere, og for udbetalinger af rateforsikringer,
rateopsparinger, pensionsordninger med løbende udbetalinger
og indeksordninger, der i overensstemmelse med
pensionsvilkårene påbegyndes den 1. april 2018 eller
senere. | | | Stk. 9.
Fremgår det af aftalegrundlaget for en pensionsaftale, der
før 1. januar 2018 er indgået med en pensionskunde, at
der årligt skal indbetales et beløb til
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, der
ikke overstiger beløbsgrænsen som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, men som
overstiger beløbsgrænsen som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., som
ændret ved lovens § 1, nr. 8, finder
pensionsbeskatningslovens § 57 ikke anvendelse, hvis der i
2018 eller 2019 indbetales et årligt beløb, der alene
overstiger sidstnævnte beløbsgrænse. | | | Stk. 10.
§§ 2-4 og § 6 har virkning for indbetalinger til
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum og
udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en
rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som
affattet ved lovens § 1, nr. 16, der sker den 1. januar 2018
eller senere. | | | Stk. 11. Ved
opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af
ændringerne af pensionsbeskatningsloven, jf. § 1. | | | Stk. 12. Den
beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk.
8 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren
på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020. |
|