Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2017

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til 1. behandling den 10. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

To udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 26. juni og den 25. august 2017 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del -? bilag 226 og 259 (folketingsåret 2016-17). Den 4. oktober 2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension, LO og DA og P. O.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget medvirker til at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet og til at styrke incitamentet til at spare op til pension.

Med ændringerne i reglerne for aldersopsparing målrettes ordningen i højere grad den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Dermed sikres tilskyndelsen til pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for fradragsberettigede pensionsordninger er størst, og hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet understøttes de?su?den af forslaget om at forhøje pensionsudbetalingsalderen.

Forslaget om at forhøje den maksimale udbetalingsperiode for ratepension, således at ratepensionen kan udtrækkes over ekstra 5 år af alderdommen, er en hensigtsmæssig tilpasning af reglerne, som skal ses i sammenhæng med den stigende levetid.

DF, V, LA og KF finder, at lovforslaget - med den finansiering, som lovforslaget i øvrigt tilvejebringer til en reduktion af beskatningen af pensionsindbetalinger - samlet set sikrer, at det bedre kan betale sig at blive på arbejdsmarke?det, og at det gode pensionssystem, som vi har i Danmark, bliver endnu bedre.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der eksisterer et samspilsproblem, men mener ikke, at lovforsla?get løser problemet på en ordentlig og socialt balanceret måde. Enhedslisten er således ikke enig i, at en løsning af samspilsproblematikken skal bruges som yderligere et redskab til at øge tilbagetrækningsalderen. Lovforslaget vil således betyde, at man først kan få udbetalt midler fra sin pensionsordning 3 år før pensionering mod de nugældende 5 år. Det betyder, at nedslidte mennesker får lukket endnu en mulighed for at gå på pension. Enhedslisten mener heller ikke, at denne løsning tilgodeser folk som flest. Det siger sig selv, at man skal have en ganske høj indkomst, hvis man skal kunne spare op til 50.000 kr. op om året i de sidste år inden pension. Tal fra Finansministeriet har vist, at hos de 10 pct., der har de laveste indkomster, vil 76 pct. slet ikke kunne bruge ordningen. I gennemsnit vil gruppen kun spare 3.200 kr. om året pr. husstand, hvorimod 81 pct. af gruppen med de 10 pct. højest lønnede vil benytte sig af ordningen, og her vil hver husstand i gennemsnit spare 27.400 kr. op om året. Så fordelingsmæssigt mener Enhedslisten at det er en utrolig skæv måde at løse samspilsproblemet på, som primært tilgodeser velhavende personer, der nærmer sig pension. Enhedslisten ville langt hellere se en løsning på samspilsproblemet, hvor man håndterede den voldsomme modregning, der rammer mange personer, som får udbetalt midler fra pensionsordninger. Det ville være langt mere effektivt, hjælpe mange flere mennesker og være klart mest socialt afbalanceret. Enhedslisten kan således ikke støtte lovforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at ændringerne vedrørende aldersopsparing godt nok er et forsøg på at løse et reelt problem, nemlig samspilsproblemet, men at det også er en løsning, der koster 0,8 mia. kr. i varig udgift med en betydelig belastning af de offentlige finanser i »hængekøjeårene«. Løsningen er udformet, så den er til størst gavn for personer med forholdsvis høje indkomster, mens personer med små indkomster ikke har glæde af den, fordi de i forvejen har svært ved at udnytte den gældende grænse for indbetalinger til alderspension på 30.200 kr. pr. år. Desuden har personer, der af helbredsmæssige grunde må trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, typisk ikke glæde af ordningen i de år, hvor de er på førtidspension el.lign.

Samspilsproblemerne burde være løst på en anden og mere solidarisk måde. SF er også imod at hæve pensionsudbetalingsalderen med 2 år. Grundlæggende lægger det et tvangselement ned over personer, der ikke har en fri formue at trække på, idet de tvinges til at blive 2 år mere på arbejdsmarkedet. Det er et mærkeligt forslag fra en regering, der ellers påstår at være liberal og værne om den personlige frihed. De øvrige elementer i lovforslaget ser SF ingen problemer med.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og KF):

1) I det under nr. 16 foreslåede § 25 A, stk. 7, indsættes som nr. 13:

»13) Ved automatiske udbetalinger til en modtagende ægtefælle, der sker fra en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 2, i det omfang udbetalingen beror på indtræden af ejerægtefællens pensionsbegivenhed.«

[Undtagelse til afgift af indbetalinger til aldersopsparing efter påbegyndelse af udbetaling af ratepension og livrente m.v.]

Til § 4

2) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 8, indsættes som 6. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. omfattet af 1.-5. pkt.«

[Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse]

3) Nr. 2 udgår.

[Udeladelse af fejlagtig konsekvensrettelse]

Til § 7

4) Stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018, finder de hidtil gældende regler for tidspunktet for tidligste udbetaling af pensionen anvendelse.«

[Sikring af, at ingen nuværende tjenestemand bliver omfattet af et senere udbetalingstidspunkt end efter gældende ret]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 1, nr. 16, er det foreslået, at hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner eller livrenter m.v., betales der af indbetalinger til aldersopsparing i efterfølgende indkomstår en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb. Det gælder både indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i overensstemmelse med vilkårene for den pågældende pensionsordning, dvs. efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og udbetalinger og øvrige dispositioner, dvs. først og fremmest førtidige udbetalinger af ratepension og livrente.

Efter lovforslaget er det alene pensionsudbetalinger og afgiftspligtige dispositioner, der sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct.

I en række nærmere angivne tilfælde - hvor udbetalingen af pensionsordningen beror på omstændigheder, som ikke kan anses som et aktivt valg om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner - skal der ikke beregnes afgift på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing. Det drejer sig bl.a. om udbetaling af invalidepension og udbetaling af pension til efterladte.

Der skal heller ikke beregnes afgift på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing i situationer, hvor udbetaling sker, uden at pensionsopspareren har indflydelse på det, f.eks. ved udbetaling af ATP og ved udbetaling af tjenestemandspension i en række nærmere angivne tilfælde.

Det foreslås at tilføje en yderligere undtagelse i visse tilfælde, hvor der sker udbetaling fra en pensionsordning, der på et tidligere tidspunkt er blevet delt i forbindelse med skilsmisse m.v. Denne udbetaling kan i visse tilfælde betyde, at der automatisk også sker udbetaling af den anden ægtefælles del af pensionsordningen, uden at den anden ægtefælle efter pensionsaftalen har mulighed for at udsætte udbetalingen.

Der kan eksempelvis være tale om, at der påbegyndes udbetaling af den udloddede del af en ratepension, i forbindelse med at ejerægtefællen, dvs. den ægtefælle, der oprindelig har oprettet ratepensionen, på grund af pensionsbeskatningslovens aldersgrænser skal påbegynde udbetaling af sin del af ratepensionen. Har den modtagende ægtefælle ikke efter pensi?onsaftalen mulighed for at udsætte udbetalingen af den udloddede del af ratepensionen, idet den iværksættes automatisk i anledning af ejerægtefællens rateudbetaling, beregnes der efter ændringsforslaget ikke afgift på 40 pct. af den modtagende ægtefælles efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing.

Det bemærkes, at undtagelsen vedrører en særlig situation, hvor ejerægtefællens udbetaling medfører, at den modtagende ægtefælle også modtager udbetaling. Udlodning af en pensionsordning i forbindelse med skilsmisse m.v. medfører i øvrigt, at hver ægtefælle bliver selvstændigt skatte- og afgiftspligtig af sin udloddede del, hvorfor den ene ægtefælles dispositioner ikke vil kunne påvirke den anden ægtefælles muligheder for indbetaling til aldersopsparing.

Når ægtefællerne er selvstændigt skatte- og afgiftspligtige af hver deres udloddede del, vil udbetalinger til den enkelte ægtefælle mindre end 10 år før folkepensionsalderen således kun for den pågældende ægtefælle betyde, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct., medmindre udbetalingen m.v. er omfattet af en anden undtagelse som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 2

I lovforslagets § 3, nr. 4, er det foreslået, at det enkelte pensionsinstitut, der udbyder arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, kan vælge at indeholde en foreløbig skat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing.

Det er i den forbindelse foreslået, at pensionsinstituttet i givet fald skal indbetale de forventede foreløbige skatter for kalenderåret af indbetalinger til aldersopsparing til SKAT den 1. september. Senest den 20. januar året efter udløbet af kalenderåret skal instituttet indbetale de foreløbige skatter for kalenderåret, dog med modregning af de forventede foreløbige skatter, der er indbetalt den 1. september. Det følger af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der indsættes et nyt stk. 8 i opkrævningslovens § 2.

Indeholdelsesordningen, herunder opkrævningsreglerne i det i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 8, i opkrævningsloven, svarer i vidt omfang til pligten for pensionsinstitutterne til at opgøre og indbetale arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af pensionsbidrag, som indbetales til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Efter opkrævningslovens § 2, stk. 7, indbetaler pensionsudbyderne således de forventede arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september og foretager endelig indbetaling året efter. Efter opkrævningslovens § 2, stk. 7, 5. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. Denne bemyndigelse er udnyttet i § 2 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013, hvorefter pensionsudbyderne inden udløbet af betalingsfristerne i opkrævningsloven skal indgive angivelse om pensionsindbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 2.

Det foreslås at indsætte en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i forslaget til opkrævningslovens § 2, stk. 8, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Det er tanken at udnytte bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte en anvisningspligt, der svarer til anvisningspligten i ovennævnte bekendtgørelses § 2, for de pensionsudbydere, der vælger at indeholde en foreløbig skat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing.

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at lave en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der indsættes et nyt stk. 8 i opkrævningslovens § 2. Konsekvensændringen går ud på - som følge af det nye stk. 8 - at ændre en henvisning til opkrævningslovens § 2, stk. 1-6, således at der i stedet henvises til opkrævningslovens § 2, stk. 1-7.

Det giver imidlertid ikke mening, hvorfor det foreslås, at lovforslagets § 4, nr. 2, udgår.

Til nr. 4

I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at pensionsudbetalingsalderen forhøjes med 2 år. Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen har også betydning for tidspunktet for aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner. Det følger således af tjenestemandspensionslovens § 3, at en tjenestemand er berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende når pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret. En tjenestemand er således berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende når pensionsudbetalingsalderen, som denne er angivet i pensionsbeskatningslovens § 1 a. Dermed får forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen også betydning for tidspunktet for aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner.

Efter lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., er det dog foreslået, at de før 1. juli 2009 gældende regler finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018. Hensigten med dette forslag er at sikre, at tjenestemænd ansat før den 1. januar 2007 opretholder en pensionsudbetalingsalder på 60 år, mens tjenestemænd ansat den 1. januar 2007 eller senere, men inden den 1. januar 2018, opretholder den hidtidige pensionsudbetalingsalder, således at ingen nuværende tjenestemand vil blive omfattet af et senere udbetalingstidspunkt end efter de gældende regler.

Affattelsen af lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., sikrer imidlertid ikke denne tilsigtede retstilstand. Henvisningen i lovforslagets § 7, stk. 4, til de før den 1. juli 2009 gældende regler sikrer således ikke, at de i perioden 1. januar 2007-31. december 2017 ansatte tjenestemænd bevarer det tidspunkt for tidligste udbetaling af pensionen, der følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.

Det foreslås på denne baggrund at ændre lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., således at de hidtil gældende regler for tidspunktet for tidligste udbetaling af pensionen finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018. Dermed sikres det, at alle tjenestemænd ansat før 1. januar 2018 bevarer det hidtil gældende tidspunkt for tidligste udbetaling af pensionen, der følger af § 19, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og af § 5, stk. 4, i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.

Det betyder, at tjenestemænd ansat før den 1. januar 2007 opretholder en pensionsudbetalingsalder på 60 år, jf. § 19, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. Tjenestemænd ansat den 1. januar 2007 eller senere, men inden den 1. januar 2018, opretholder den hidtidige pensionsudbetalingsalder, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.

Med ændringsforslaget sikres det, at ingen nuværende tjenestemand vil blive omfattet af et senere udbetalingstidspunkt end efter de gældende regler.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.