Fremsat den 28. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af politiloven,
retsplejeloven, forsvarsloven og militær straffelov
(Forsvarets bistand til politiet og
udvidelse af politiklageordningen m.v.)
§ 1
I lov om politiets virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1722 af 27. december 2016 og
§ 1 i lov nr. 671 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændring:
1.
Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Forsvarets
bistand til politiet
§ 24 a. Politiet kan anmode om
og modtage bistand fra Forsvaret i forbindelse med løsningen
af følgende opgaver omfattet af denne lov:
1)
Færdselsregulering, kontrol- og
afspærringsforanstaltninger og lignende opgaver i forbindelse
med større arrangementer, ulykker, naturkatastrofer m.v.
2) Kontrol- og
tilsynsopgaver, som efter gældende ret er henlagt til
politiet.
3)
Eftersøgning af genstande eller personer.
4) Evakuerings-,
varslings-, observations-, afspærrings-, bevogtnings- og
patruljeringsopgaver m.v. med henblik på at forebygge og
afværge alvorlig kriminalitet og andre hændelser, der
kan medføre fare for menneskers liv, helbred eller alvorlig
skade på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller
anlæg.
5)
Personbeskyttelse, gidselredning, det operative
antiterrorberedskab, særligt farlige anholdelser og andre
særlige indsatsopgaver.
6) Øvrige
opgaver, hvor opgaveløsningen har nær sammenhæng
med den virksomhed, som Forsvaret i øvrigt udøver,
eller hvor Forsvaret har specialkompetencer eller råder over
særligt egnet udstyr.
Stk. 2.
Anmodning om bistand efter stk. 1 kan alene fremsættes, hvis
politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller
ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af
den pågældende opgave.
§ 24 b. Forsvarets bistand til
politiet efter § 24 a sker under politiets ledelse og i
overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
varetagelse af de pågældende opgaver. Forsvarets til
enhver tid gældende tekniske, operative og
sikkerhedsmæssige bestemmelser finder i øvrigt
anvendelse, i det omfang disse ikke strider mod politiets
tilsvarende bestemmelser.
Stk. 2. I
forbindelse med bistand til politiet kan nærmere udvalgt
personale fra Forsvaret bemyndiges til at udøve
beføjelser, som tilkommer politiet efter denne lovs kapitel
3-5 og retsplejelovens kapitel 69, 72, 73, 74 og 75 b. Bemyndigelse
sker efter rigspolitichefens eller chefen for Politiets
Efterretningstjenestes nærmere bestemmelse og efter
godkendelse fra forsvarsministeren eller den, der af ministeren
bemyndiges hertil.
§ 24 c. Justitsministeren kan
efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte
nærmere regler om politiets anmodninger om bistand fra
Forsvaret, politiets ansvar for opgaveløsningen, politiets
ledelse af det bistandsydende forsvarspersonale samt tildeling af
beføjelser efter § 24 b, stk. 2, herunder krav om
uddannelse m.v.
§ 24 d. Politiet kan i
øvrigt modtage bistand fra Forsvaret til varetagelse af
politimæssige opgaver til søs og i luften i
forbindelse med Forsvarets øvrige opgavevaretagelse.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om Forsvarets varetagelse af
politimæssige opgaver til søs og i luften efter stk.
1.
§ 24 e. Justitsministeren kan
efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om
Forsvarets adgang til at træffe foranstaltninger om at
oprette midlertidige militære områder med henblik
på at forebygge og afværge fare for dansk og udenlandsk
militært personale og materiel, der befinder sig uden for
faste militære områder her i landet.«
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret ved lov nr. 1679
af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 1680 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 1019 q indsættes i kapitel
93 b:
Ȥ 1019 r. Reglerne i
dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i forhold til
adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når
personalet yder bistand til politiet efter lov om politiets
virksomhed §§ 24 a-24 d. De underretninger, som omtales i
§ 1019 o, stk. 1, sker i forhold til forsvarspersonale til
vedkommende politidirektør, rigspolitichefen og
Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Stk. 2. Den
militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden
i sager omfattet af stk. 1.«
2.
Efter § 1020 l indsættes i kapitel
93 c:
Ȥ 1020 m. Reglerne i
dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i forhold til strafbare
forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten, når
personalet yder bistand til politiet efter lov om politiets
virksomhed §§ 24 a-24 d. De underretninger, som omtales i
§ 1019 o, stk. 1, jf. § 1020 a, stk. 3, sker i forhold
til forsvarspersonale til vedkommende politidirektør,
rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Stk. 2. Den
militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden
og statsadvokaten i sager omfattet af stk. 1. Efter indstilling fra
Politiklagemyndigheden kan videre forfølgning af sager
omfattet af stk. 1 overlades til den militære
anklagemyndighed til behandling i den militære retsplejes
former, hvis viden om militærfaglige forhold eller
militærspecifikke regler er af særlig betydning for
sagen, og hvis statsadvokaten og den militære
anklagemyndighed er enige herom.«
§ 3
I lov om forsvarets formål, opgaver og
organisation m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj
2017, foretages følgende ændringer:
1. §
7 affattes således:
Ȥ 7. Forsvaret kan
efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling
med vedkommende ministre løse andre opgaver, herunder for
politiet.«
2. §
15 ophæves.
§ 4
I militær straffelov, lov nr. 530 af 24.
juni 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 17. juni
2008 og § 1 i lov nr. 1550 af 19. december 2017, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse for forhold begået af
tjenstgørende militært personel inden for
Forsvarsministeriets område i forbindelse med, at personellet
yder bistand til politiet efter lov om politiets virksomhed
§§ 24 a-24 d.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
forsvarsministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af §
3, nr. 2.
Stk. 3. Reglerne i
retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c, som ændret ved denne
lovs § 2, finder tilsvarende anvendelse i forhold til
strafbare forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten og
adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når
personalet varetager politimæssige opgaver i henhold til
regler udstedt i medfør af forsvarslovens § 15.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men §§ 1, 3 og 4 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
| | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Politiets adgang til at anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | | | 2.1.3.1. | Afgrænsning af politimæssige
opgaver | | | | 2.1.3.2. | Ledelses- og ansvarsforhold | | | | 2.1.3.3. | Bemyndigelse til at udøve
politimæssige beføjelser | | | | 2.1.3.4. | Bemyndigelse til at udstede nærmere
regler | | 2.2. | Oprettelse af midlertidige militære
områder | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets overvejelser | | | 2.2.3 | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Udvidelse af politiklageordningen | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | | 2.3.1.1. | Politipersonale | | | | 2.3.1.2. | Forsvarspersonale | | | 2.3.2 | Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets overvejelser | | | 2.3.3. | Den foreslåede ordning | | 2.4. | Øvrige ændringer i
militær straffelov og forsvarsloven | | | 2.4.1. | Militær straffelov | | | | 2.4.1.1. | Gældende ret | | | | 2.4.1.2. | Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning | | | 2.4.2. | Forsvarsloven | | | | 2.4.2.1. | Gældende ret | | | | 2.4.2.2. | Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Dansk politi har igennem de seneste år stået over
for store udfordringer - bl.a. som følge af den alvorlige
terrortrussel mod Danmark og udviklingen i flygtninge- og
migrantsituationen i Europa. For at sikre, at Danmark bedst muligt
har kunnet opretholde sikkerhed og tryghed i samfundet, har der
været behov for at trække på samfundets samlede
ressourcer og ikke alene det personale og materiel, som politiet
selv råder over. Ligeledes har den aktuelle bandekonflikt sat
politiet under pres.
Politiet har derfor - som i flere andre europæiske lande,
der står med lignende udfordringer - i videre omfang end
tidligere indhentet bistand fra Forsvaret. Det er bl.a. sket i
forbindelse med det forhøjede antiterrorberedskab, indsatsen
ved den dansk-tyske grænse samt varetagelsen af
bevogtningsopgaver i København.
Det blev desuden med aftalen på forsvarsområdet
2018-2023 af 28. januar 2018 besluttet, at Forsvaret i
højere grad skal bidrage til danskernes tryghed og
sikkerhed. Det indebærer, at Forsvarets evne til at
støtte politiet styrkes markant på en række
områder.
I modsætning til flere af vores nabolande har Danmark ikke
fastsat en samlet og detaljeret lovregulering af Forsvarets bistand
til politiet. I lyset af den udvikling, der er sket i de seneste
år, er tiden efter regeringens opfattelse kommet til at
indføre en sådan lovregulering. Det foreslås
således, at der i politiloven indføres en samlet
lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet kan anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret til at løse, og hvilke
beføjelser personale fra Forsvaret, herunder
Hjemmeværnet, kan tildeles i disse sammenhænge.
Med lovforslaget vil det fortsat være sådan, at
løsningen af politimæssige opgaver som det klare
udgangspunkt varetages af politiets personale og med materiel, som
politiet råder over. Forsvarets bistand til politiet vil
desuden - ligesom i dag - ske under politiets ledelse og i
overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
varetagelse af de pågældende opgaver. Der lægges
således ikke op til at indføre nye regler om, at
Forsvaret skal varetage politimæssige opgaver
selvstændigt. De særlige regler, der i dag findes om
Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse, videreføres dog.
Lovforslaget indeholder ligeledes et forslag om, at
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan
fastsætte regler om Forsvarets adgang til at oprette
midlertidige militære områder med henblik på at
forebygge og afværge fare for dansk og udenlandsk
militært personale og materiel, der befinder sig uden for
faste militære områder her i landet. Denne
ændring har til formål at skabe en klar og
hensigtsmæssig opgave- og ansvarsfordeling mellem politiet og
Forsvaret i de særlige situationer, hvor der f.eks. er behov
for sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med, at der foretages
udskibning af militært personel eller udstyr.
Det foreslås endvidere at ændre retsplejeloven for
at udvide Den Uafhængige Politiklagemyndigheds
kompetenceområde, sådan at Politiklagemyndigheden
fremover også skal behandle sager, der vedrører
personale fra Forsvaret, når personalet bistår
politiet.
De foreslåede ændringer i politiklageordningen har
bl.a. til formål at sikre, at borgerne får samme
mulighed for at få en uafhængig instans til at
undersøge adfærdsklager og sager om strafbare forhold,
uanset om der er tale om politipersonale eller personale fra
Forsvaret, der bistår politiet.
Der foreslås endvidere en række
følgeændringer i forsvarsloven og militær
straffelov.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Politiets
adgang til at anmode om og modtage bistand fra Forsvaret
2.1.1. Gældende ret
Lovgrundlaget for Forsvarets bistand til politiet findes
primært i forsvarslovens § 7. Det fremgår af denne
bestemmelse, at Forsvaret efter forsvarsministerens nærmere
bestemmelse og efter forhandling med vedkommende minister kan
løse andre opgaver end de (kerne)opgaver, som er beskrevet i
forsvarslovens §§ 3-6.
Begrebet "andre opgaver" er nærmere omtalt i
bemærkningerne til forsvarslovens § 7 i forslag til lov
om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., jf.
Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 2808-9. Det
fremgår heraf, at Forsvarets andre opgaver
sædvanemæssigt falder inden for et meget bredt spektrum
og har det til fælles, at opgavernes løsning enten er
en hensigtsmæssig følge af den virksomhed, som det
militære forsvar i øvrigt udfører, eller er et
udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det
pågældende område ikke er tilstrækkelige
eller ikke er så egnede som Forsvarets ressourcer. Det
fremgår endvidere, at Forsvaret efter anmodning kan yde
bistand til politiet i medfør af denne bestemmelse, og at
det i den forbindelse kan aftales, at Forsvaret kan bistå
politiet permanent eller lejlighedsvist med at løse
sådanne opgaver, enten fordi det er en hensigtsmæssig
følge af den virksomhed, som det militære forsvar i
øvrigt udøver, eller er et udtryk for, at politiets
ressourcer på det pågældende område ikke er
tilstrækkelige eller ikke så egnede som Forsvarets
ressourcer.
Bestemmelsen i § 7 blev indsat i forsvarsloven i 2001, og
den har siden da udgjort lovgrundlaget for Forsvarets bistand til
politiet - med undtagelse af forsvarets varetagelse af
politimæssige opgaver til søs og i luften, som er
særligt reguleret i forsvarslovens § 15, jf.
nærmere herom nedenfor. Før § 7 blev indsat i
forsvarsloven, var området ikke lovreguleret.
De nærmere forhold omkring Forsvarets bistand til politiet
behandles i Rigspolitiets kundgørelse LB nr. 008 af 9.
september 2015 om politiets samarbejde med forsvaret og
hjemmeværnet. Kundgørelsen er et internt dokument, som
bl.a. beskriver forskellige former for samarbejde og bistand og
fastsætter, hvilke generelle rammer og procedurer der
gælder i de enkelte tilfælde.
Kundgørelsen opdeler Forsvarets bistand til politiet i
henholdsvis »almindelig hjælp« og
»særlig hjælp«.
»Almindelig hjælp« omfatter i denne
sammenhæng bistand, der ikke påregnes at indebære
risiko for, at Forsvarets personale vil skulle foretage indgreb
eller anvende magt over for civile. »Særlig
hjælp« omfatter omvendt bistand til politiets
myndighedsudøvelse med henblik på opretholdelse af
sikkerhed, fred og orden eller forhindring og efterforskning af
strafbare forhold, når der kan blive tale om at bistå
politiet direkte med indgreb eller magtanvendelse over for civile,
eller når der forventes mulighed for konfrontationer, som
politiet vurderer kan bringe Forsvarets personale i fare.
Anmodning om almindelig hjælp fremsættes af
politidirektøren ved henvendelse til de militære
myndigheder. Særlig hjælp må derimod - bortset
fra tilfælde, hvor øjeblikkelig hjælp er
påkrævet - først ydes efter indhentet
bemyndigelse fra forsvarsministeren og justitsministeren.
Vurderingen af, om Forsvaret kan yde bistand til politiet,
foretages af Forsvaret efter forsvarslovens § 7. Hvorvidt
Forsvaret i et konkret tilfælde kan yde bistand til politiet
afhænger af de aftaler, der løbende indgås,
opgavens karakter og de ressourcer, som Forsvaret har til
rådighed, og som ikke er disponeret til anden side. Denne
vurdering kan føre til, at Forsvaret må afvise en
konkret anmodning fra politiet om at yde bistand.
For bistand til søs og i luften findes en særlig
hjemmel i forsvarslovens § 15, hvorefter forsvarsministeren
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Forsvarets udøvelse af
politimæssige beføjelser til søs og i luften.
Bestemmelsen blev indsat i forsvarsloven i 2001, hvor den
erstattede kgl. anordning nr. 513 af 2. oktober 1940 angaaende
Politimyndighed for Søværnets Skibe og
Luftfartøjer.
I medfør af bestemmelsen i forsvarslovens § 15 er
der udstedt bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om
forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs. Bekendtgørelsen bemyndiger Forsvaret til i
forbindelse med sin øvrige opgavevaretagelse at varetage
politimæssige opgaver til søs. Bliver
Søværnets skibe således opmærksom på
strafbare forhold i forbindelse med den almindelige patruljering i
danske farvande, indebærer bekendtgørelsen, at der er
adgang til at gribe ind.
De politimæssige opgaver, som Forsvaret i den forbindelse
kan varetage, er fastsat i bekendtgørelsens § 1, stk.
2, og omfatter bl.a. forebyggelse og afværgelse af fare for
forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
Opgaverne skal løses under politiets ledelse og i
overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
varetagelse af de pågældende opgaver, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 3, 1. pkt., og § 2, 1.
pkt. Dog finder Forsvarets gældende tekniske, operative og
sikkerhedsmæssige bestemmelser fortsat anvendelse, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 3, 2. pkt. I akutte
tilfælde kan Forsvaret handle selvstændigt til
søs uden at afvente politiets konkrete instruktioner. Det
gælder, hvis der opstår en situation, hvor der er
nærliggende fare for, at et indgrebs øjemed
forspildes, jf. bekendtgørelsens § 4, 1. pkt.
Der findes endvidere en særlig bestemmelse i den
grønlandske retsplejelovs § 62, stk. 3, hvoraf det
fremgår, at justitsministeren - ved siden af politiets
beføjelser - har mulighed for at tildele andre personer
politimyndighed. Denne bestemmelse afspejler bl.a., at Forsvaret
historisk og rutinemæssigt har bistået politiet i
Grønland og udøvet en sådan myndighed i visse
dele af det grønlandske territorium. I dag udøver
Forsvarets personale i slædepatruljen Sirius således
f.eks. politimyndighed i deres operationsområde
(Nationalparken i Nordøstgrønland), ligesom det er
tilfældet for udvalgte officerer på
Søværnets inspektionsskibe og -fartøjer i og
omkring Nationalparken i Nordøstgrønland.
Endelig indeholder den danske straffe- og retsplejelovgivning
regler, der i almindelighed tillader enhver person, herunder
ansatte i Forsvaret og Hjemmeværnet, at anvende
nødvendig, forsvarlig og proportional magt i visse
tilfælde.
Forsvarets personale kan således efter retsplejelovens
regler bl.a. foretage en civil anholdelse og en
efterfølgende sikkerhedsmæssig visitation og i den
forbindelse anvende nødvendig, forsvarlig og proportional
magt.
Forsvarets personale må ligeledes anvende
nødvendig, forsvarlig og proportional magt efter de
almindelige regler om nødværge og nødret i
straffelovens §§ 13 og 14.
Det omfatter straffelovens § 13, stk. 1, som bestemmer, at
handlinger foretaget i nødværge er straffri, for
så vidt de har været nødvendige for at
modstå eller afværge et påbegyndt eller
overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart
går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed,
angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er
forsvarligt.
Det omfatter endvidere straffelovens § 13, stk. 2, hvoraf
det fremgår, at såfremt nogen overskrider
grænserne for lovligt nødværge, bliver personen
straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved
angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Det omfatter desuden straffelovens § 13, stk. 3, hvoraf det
fremgår, at tilsvarende regler finder anvendelse på
handlinger, som er nødvendige for på retmæssig
måde at skaffe lovlige påbud adlydt,
iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en
fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
Det omfatter herudover straffelovens § 14, hvoraf det
fremgår, at en handling, der ellers ville være
strafbar, ikke straffes, når den var nødvendig til
afværgelse af truende skade på person eller gods, og
lovovertrædelsen måtte anses for at være af
forholdsvis underordnet betydning.
Hertil kommer, at Forsvarets bistand til politiet sker under
politiets ledelse og inden for rammerne af de regler, der
gælder for politiets varetagelse af de pågældende
opgaver. Det påhviler i den forbindelse politiet i
fornødent omfang at underrette Forsvaret om rammerne for
opgavens løsning, f.eks. i forhold til magtmidler og
magtanvendelse. Der vil desuden i tilknytning til den konkrete
opgave typisk blive fastsat retningslinjer for forsvarspersonalets
(forsvarspersonale forstås i dette lovforslag som omfattende
personale fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet) nærmere
opgavevaretagelse, herunder retningslinjer, der beskriver den
enkelte soldats opgaver og de regler, der gælder i den
forbindelse, om magtanvendelse, magtmidler, selvforsvar og forsvar
af andre.
2.1.2. Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser
For at sikre at Danmark bedst muligt kan opretholde sikkerhed og
tryghed i samfundet, er der efter Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets opfattelse behov for at trække på
samfundets samlede ressourcer og ikke alene det personale og
materiel, som politiet råder over.
Politiet har igennem mange år fået støtte fra
Forsvaret til løsningen af en række opgaver. Forsvaret
bistår efter anmodning politiet med personale eller materiel,
hvis det er en hensigtsmæssig følge af den virksomhed,
som Forsvaret i øvrigt udfører, eller hvis politiets
ressourcer på det pågældende område ikke er
tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets
ressourcer.
Dansk politi har igennem de seneste år i videre omfang end
tidligere haft behov for at indhente bistand fra Forsvaret. Det har
i høj grad været den alvorlige terrortrussel og den
europæiske flygtningekrise, som har medvirket til denne
udvikling, ligesom også den aktuelle bandekonflikt har sat
politiet under pres.
Forsvaret har således bl.a. understøttet politiet i
forbindelse med det forhøjede antiterrorberedskab, indsatsen
ved den dansk-tyske grænse samt varetagelsen af
bevogtningsopgaver i København. Denne understøttelse
af politiets opgavevaretagelse medvirker til at sikre, at politiet
har ressourcer til at varetage andre vigtige opgaver som f.eks.
bekæmpelse af den borgernære og utryghedsskabende
kriminalitet rundt om i landet.
I modsætning til flere af vores nabolande har Danmark ikke
fastsat et samlet og detaljeret lovgrundlag for, hvilke typer af
opgaver politiet kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret til
at løse, eller hvilke beføjelser Forsvarets personale
i den forbindelse kan udøve.
I Sverige findes bl.a. en særlig lov om Forsvarets bistand
til politiet i forbindelse med terrorisme. I Finland findes en lov
om Forsvarets bistand til politiet. Endelig har Norge
indført nye bestemmelser i den norske politilov, der
regulerer Forsvarets bistand til politiet.
På denne baggrund og i lyset af den udvikling, der er sket
i de seneste år i forhold til Forsvarets bistand til
politiet, bør der efter Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets opfattelse også indføres et
samlet og detaljeret lovgrundlag for Forsvarets bistand til
politiet i Danmark, således at der skabes et klarere og mere
tidssvarende retligt grundlag for Forsvarets bistand til politiet,
og sådan at de nærmere forhold omkring Forsvarets
bistand til politiet fastlægges udtrykkeligt i
lovgivningen.
Omdrejningspunktet for en sådan lovregulering bør
fortsat være, at løsningen af politimæssige
opgaver som udgangspunkt skal varetages af politiets personale og
med materiel, som politiet råder over, men politiet skal have
mulighed for at trække på Forsvaret, hvis politiets
personale- og materielmæssige ressourcer ikke er
tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets
ressourcer, herunder som følge af, at politiet må
prioritere sine ressourcer til andre opgaver.
I det omfang Forsvaret bistår politiet, bør det
ligesom i dag ske under politiets ledelse og i overensstemmelse med
de regler, der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver. Forsvaret vil således ikke i
videre omfang end i dag skulle varetage politimæssige opgaver
selvstændigt. De særlige regler, der i dag findes om
Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse, bør dog videreføres.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Der lægges med lovforslaget op til at indsætte et
nyt kapitel i politiloven (kapitel 6 a) om Forsvarets bistand til
politiet.
2.1.3.1. Afgrænsning af politimæssige
opgaver
Det foreslås for det første, at der sker en
udtrykkelig regulering af, til hvilke politimæssige opgaver
politiet kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret, jf. den
foreslåede § 24 a i lovforslaget.
I lovforslagets § 24 a, stk. 1, nr. 1-6, oplistes
således en række politimæssige opgaver, som
politiet skal kunne anmode Forsvaret om bistand til at
løse.
De oplistede opgaver omfatter, jf. bestemmelsens nr. 1,
færdselsregulering, kontrol- og
afspærringsforanstaltninger og lignende opgaver ved
større arrangementer, ulykker, naturkatastrofer m.v. Der er
tale om opgaver, som navnlig Hjemmeværnet bistår
politiet med at løse, og med lovforslaget vil
Hjemmeværnet såvel som andre dele af Forsvaret fortsat
kunne bistå med at løse sådanne opgaver.
De oplistede opgaver omfatter endvidere, jf. bestemmelsens nr.
2, de kontrol- og tilsynsopgaver, som er henlagt til politiet. Det
drejer sig bl.a. om grænsekontrol og andre af politiets
opgaver i henhold til udlændingelovgivningen.
De oplistede opgaver omfatter også, jf. bestemmelsens nr.
3, eftersøgning af genstande eller personer. Herunder falder
bl.a. eftersøgning af genstande med tilknytning til
forbrydelser, eftersøgning af bortgåede eller
forsvundne personer (såkaldte humanitære
eftersøgninger) eller eftersøgning af ofre for
forbrydelser, ulykker mv. Bistanden vil navnlig kunne omfatte
indsættelse af fly og helikoptere, droner, skibe, dykkere,
køretøjer eller personale til fods for at lokalisere
genstande og personer i store eller vanskeligt tilgængelige
områder.
Eftersøgning af personer kan også omfatte
eftersøgning af gerningspersoner samt undvegne strafafsonere
og varetægtsarrestanter. Bistanden vil i almindelighed ikke
omfatte selve pågribelsen af sådanne personer, men
navnlig omfatte indsættelse af fly og helikopter, som ikke
vil få direkte kontakt med en sådan person. I det
omfang der i særlige tilfælde måtte blive indsat
forsvarspersonale til fods (herunder i køretøjer) for
at eftersøge en gerningsmand m.v., vil personalet dog om
nødvendigt kunne bemyndiges til at udøve
politimæssige beføjelser til bl.a. at anholde eller
tilbageholde den pågældende, jf. nærmere herom
nedenfor under pkt. 2.1.3.3.
De oplistede opgaver omfatter desuden, jf. bestemmelsens nr. 4,
evakuerings-, varslings-, observations-, afspærrings-,
bevogtnings- og patruljeringsopgaver m.v. med henblik på at
forebygge og afværge alvorlig kriminalitet og andre
hændelser, der kan medføre fare for menneskers liv,
helbred eller alvorlig skade på samfundsvigtige
institutioner, virksomheder eller anlæg.
Ved f.eks. et omfattende terrorangreb med indsættelse af
betydelige politimæssige ressourcer vil der relativt hurtigt
kunne opstå et behov for at supplere og afløse
politiets eget mandskab - sådan som det også er set i
Frankrig og Belgien i forlængelse af terrorangreb i disse
lande. Den foreslåede ordning indebærer, at det i
sådanne tilfælde vil være muligt at
indsætte personale fra Forsvaret til eksempelvis at foretage
bevogtningsopgaver ved truede objekter eller foretage
tryghedsskabende patruljeringer i det offentlige rum.
De oplistede opgaver omfatter endvidere, jf. bestemmelsens nr.
5, personbeskyttelse, gidselredning, det operative
antiterrorberedskab, særligt farlige anholdelser og andre
særlige indsatsopgaver. Disse særlige politiindsatser
varetages typisk af PET's aktionsstyrke eller livvagtsstyrke, som
begge er specialuddannede politienheder. Efter bestemmelsens nr. 5
vil der eksempelvis være mulighed for, at PET kan anmode om
bistand fra Forsvarets specialoperationsstyrker eller fra
Forsvarets særlige enheder, der håndterer teknisk og
elektronisk indhentning.
Det fremgår endelig af oplistningen, jf. bestemmelsens nr.
6, at politiet kan anmode om bistand fra Forsvaret i forbindelse
med løsningen af øvrige opgaver, hvor
opgaveløsningen har nær sammenhæng med den
virksomhed, som Forsvaret i øvrigt udøver, eller hvor
Forsvaret har specialkompetencer eller råder over
særligt egnet udstyr. Denne bestemmelse har dermed karakter
af en opsamlingsbestemmelse, som indebærer, at politiet vil
kunne anmode om bistand fra Forsvaret til at løse andre
opgaver end dem, der fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens
nr. 1-5. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i de tilfælde,
hvor Forsvaret råder over personel eller materiel, som
politiet ikke råder over, og hvor det vurderes, at dette
personel eller materiel er særligt egnet til at løse
en konkret politimæssig opgave.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, jf. den
foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 a, stk. 2, at
politiet alene vil kunne anmode om og modtage bistand fra
Forsvaret, hvis politiets egne ressourcer ikke er
tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets
ressourcer til løsning af den pågældende
opgave.
Udgangspunktet efter den foreslåede regulering vil
således som efter gældende ret fortsat være, at
løsningen af politimæssige opgaver skal varetages af
politiets personale og med materiel, som politiet råder over,
men at politiet i de oplistede tilfælde kan anmode om bistand
fra Forsvaret, hvis politiets egne personale- og
materielmæssige ressourcer ikke er tilstrækkelige eller
ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af
den pågældende opgave.
Den foreslåede ordning omfatter - ligesom i dag -
såvel løbende rutinemæssig bistand til politiets
opgavevaretagelse (f.eks. støtte til afspærring af
gerningsstedet og eftersøgning af bortgåede personer)
som mere langvarig bistand uden en bestemt slutdato (som den, der
for tiden ydes i forbindelse med grænsekontrol og
bevogtningsopgaver i København).
Endelig omfatter ordningen, jf. den foreslåede bestemmelse
i politilovens § 24 d, den særlige ordning, som
gælder i dag, hvorefter Forsvaret varetager
politimæssige opgaver til søs og i luften i
forbindelse med Forsvarets øvrige opgavevaretagelse. Det
foreslås i den forbindelse, jf. bestemmelsens stk. 2, at
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan
fastsætte nærmere regler for Forsvarets varetagelse af
politimæssige opgaver i denne sammenhæng, således
som forsvarsministeren efter gældende ret har hjemmel til at
gøre efter forhandling med justitsministeren i medfør
af forsvarsloven.
Området er i dag reguleret i forsvarslovens § 15 og
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs, der er
udstedt med hjemmel i denne bestemmelse. Af tekniske og formelle
grunde - herunder med henblik på at samle lovgrundlaget for
Forsvarets bistand til politiet i politiloven - foreslås
forsvarslovens § 15 ophævet, således at hjemlen
til regulering af denne type bistand flyttes fra forsvarsloven til
politiloven. Det bemærkes, at der hermed ikke er tilsigtet
indholdsmæssige ændringer i forhold til den
opgavevaretagelse til søs og i luften, som Forsvaret i dag
udfører for politiet. Der henvises i den forbindelse til
bestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Der foreslås indsat en selvstændig bestemmelse herom
(§ 24 d) med henblik på at tydeliggøre, at der i
sammenhæng med denne type bistand i almindelighed ikke vil
være tale om opgavevaretagelse efter konkrete anmodninger fra
politiet, som det er tilfældet med den bistand, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i politilovens §
24 a, stk. 1. Derimod vil bistand efter denne bestemmelse i
udgangspunktet foregå løbende og som en integreret del
af Forsvarets øvrige opgavevaretagelse og
myndighedsudøvelse til søs og i luften, som det er
tilfældet efter ordningen i dag.
Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelse til, at der
kan udstedes nærmere regler, som tager hensyn til de
særlige forhold, der gør sig gældende i denne
sammenhæng.
Det bemærkes, at de betingelser for anmodning om bistand,
som fremgår af den foreslåede § 24 a, stk. 2, ikke
finder anvendelse for Forsvarets bistand til politiet efter denne
bestemmelse. Det skyldes, at politiet ikke råder over
personale- og materielmæssige ressourcer til
egenhændigt og i alle situationer selv at kunne udøve
politimæssige beføjelser til søs og i luften.
Forsvarets bistand til politiet i disse sammenhænge er
således baseret på en mangeårig tradition, som
afspejler de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i § 24 a,
stk. 2.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Forsvaret er
pålagt en række selvstændige myndighedsopgaver,
som i visse tilfælde udføres i samarbejde eller
koordination med politiet. Sådant samarbejde udgør
ikke bistand til politiet og er derfor ikke omfattet af den
foreslåede ordning om Forsvarets bistand til politiet.
2.1.3.2. Ledelses- og ansvarsforhold
Det foreslås for det andet, at der sker en udtrykkelig
regulering af ledelses- og ansvarsforhold, og hvilke regler der
skal gælde, når Forsvaret yder bistand til politiet,
jf. den foreslåede § 24 b, stk. 1, i lovforslaget. Det
foreslås således med lovforslaget, at Forsvarets
bistand til politiet - ligesom i dag - sker under politiets
ledelse, samt at bistanden sker i overensstemmelse med de regler,
der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver.
At bistand sker under politiets ledelse indebærer, at det
som i dag er politiet, der oplyser forsvarspersonalet om rammerne
for opgavens løsning, herunder om eventuel anvendelse af
magt og magtmidler, og i øvrigt udøver den operative
ledelse af de konkrete operationer, ligesom det er politiet, der er
ansvarlig for opgavens løsning, herunder bærer et
eventuelt erstatningsansvar efter de almindelige regler herom for
fejl og forsømmelser, som måtte finde sted i
forbindelse med opgaveløsningen.
At opgaveløsningen sker i overensstemmelse med de regler,
der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver, indebærer, at
forsvarspersonalet vil være underlagt de samme regler, som
gælder, hvis det i stedet havde været politipersonale,
der varetog den pågældende opgave. Dette omfatter
både regler, der er fastsat i lovgivningen og regler, der er
fastsat administrativt. Omfattet er således bl.a. reglerne i
politiloven og regler udstedt i medfør heraf og politiets
interne sikkerhedsbestemmelser m.v.
Forsvarets til enhver tid gældende bestemmelser om
tekniske, operative og sikkerhedsmæssige forhold m.v. vil dog
fortsat være gældende for forsvarspersonale, der yder
bistand til politiet, i det omfang disse ikke strider mod politiets
tilsvarende bestemmelser. Dermed vil Forsvarets tekniske, operative
og sikkerhedsmæssige bestemmelser om f.eks. flyvning med
helikopter, som der ikke er fastsat bestemmelser om for politiet,
fortsat finde anvendelse.
I øvrigt vil de bestemmelser, som forsvarsministeren
eller den, der af ministeren bemyndiges dertil, fastsætter om
rammerne for Forsvarets bistand til politiet, også finde
anvendelse for forsvarspersonalet, mens de yder bistand til
politiet. Der vil således fortsat fra Forsvarets side kunne
fastsættes instruktioner, direktiver m.v. til det
forsvarspersonale, som bistår politiet, herunder om, hvilken
udrustning der skal medtages, hvilke konkrete funktioner personalet
må varetage (f.eks. henset til deres uddannelse),
rapporteringspligt m.v. Sådanne instruktioner og direktiver
kan fortsat udstedes både generelt og i forhold til en
konkret bistandsopgave, men må ikke stride mod de regler, der
foreslås med dette lovforslag, og de regler der udstedes i
medfør heraf, herunder at det er politiet, der instruerer
forsvarspersonalet om rammerne for opgavens løsning,
herunder om eventuel anvendelse af magt og magtmidler, og i
øvrigt udøver den operative ledelse af de konkrete
operationer. Sådanne instruktioner og direktiver skal
endvidere udarbejdes således, at opgaveløsningen kan
ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
politiets varetagelse af de pågældende opgaver.
Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvaret og
Rigspolitiet løbende udveksler information om henholdsvis
Forsvarets bestemmelser om tekniske, operative og
sikkerhedsmæssige forhold m.v. og de bestemmelser, som
politiet har fastsat.
2.1.3.3. Bemyndigelse til at udøve politimæssige
beføjelser
Det foreslås for det tredje, at rigspolitichefen eller
chefen for Politiets Efterretningstjeneste med godkendelse fra
forsvarsministeren, eller den, der af forsvarsministeren bemyndiges
hertil, kan bemyndige udvalgt personale fra Forsvaret til at
udøve visse af de beføjelser, som tilkommer politiet
(i det følgende benævnt 'politimæssige
beføjelser'), jf. den foreslåede § 24 b, stk. 2,
i lovforslaget. Lovforslaget indebærer således, at der
etableres en udtrykkelig hjemmel til, at forsvarspersonale kan
gives mulighed for at udøve politimæssige indgrebs- og
magtbeføjelser i henhold til politilovens kapitel 3-5 samt
foretage anholdelser, legemsindgreb, beslaglæggelser m.v.
efter retsplejelovens regler herom med henblik på, at
forsvarspersonalet bedst muligt sættes i stand til at
løse de opgaver, som de bistår politiet med.
Den foreslåede ordning indebærer nærmere, at
forsvarspersonale i en række sammenhænge vil kunne
tildeles politimæssige beføjelser, når
personalet bistår politiet. Enheder fra Forsvaret vil f.eks.
kunne tildeles politimæssige beføjelser, når de
bistår PET's aktionsstyrke med gidselredning, det operative
antiterrorberedskab, særligt farlige anholdelser m.v.
På samme måde vil forsvarspersonale, der bistår
det åbne politi, kunne tildeles sådanne
beføjelser. Omvendt vil der i almindelighed ikke være
behov for at tildele forsvarspersonale politimæssige
beføjelser i forbindelse med eksempelvis
færdselsregulering og eftersøgning af genstande. I det
omfang der i særlige tilfælde måtte blive indsat
forsvarspersonale til fods (herunder i køretøjer) for
at eftersøge en gerningsmand m.v., vil personalet dog kunne
bemyndiges til at udøve politimæssige
beføjelser til bl.a. at anholde eller tilbageholde den
pågældende efter retsplejelovens regler herom.
Den foreslåede ordning tager således højde
for, at der er nogle typer af bistand, hvor det er
hensigtsmæssigt, at det relevante forsvarspersonale tildeles
visse politimæssige beføjelser, mens andre typer af
bistand normalt kan ydes, uden at der er behov for at tildele
sådanne beføjelser. Med den foreslåede ordning
vil der således skulle sondres mellem opgavevaretagelse, der
udføres uden sådanne beføjelser, og
opgavevaretagelse, der udføres med sådanne
beføjelser. Der vil i høj grad være overlap
mellem bistand, der ydes med politimæssige beføjelser
og den type bistand, der i dag omtales som »særlig
hjælp«, og overlap mellem den type bistand, der ydes
uden politimæssige beføjelser, og den type bistand,
som i dag omtales som »almindelig hjælp«, jf.
nærmere om definitionen af »almindelig
hjælp« og »særlig hjælp«
ovenfor under pkt. 2.1.1). Det afgørende vil dog med den
foreslåede ordning være, hvorvidt forsvarspersonalet i
den konkrete situation er tildelt bemyndigelse til at udøve
politimæssige beføjelser og i givet fald hvilke
beføjelser, der er tale om.
Hvis forsvarspersonale ikke tillægges politimæssige
beføjelser, vil der således være taget
udtrykkelig stilling til, at personalet er afskåret fra at
udøve sådanne beføjelser i forbindelse med
bistand til politiet efter den foreslåede ordning.
Forsvarspersonalet vil dog i overensstemmelse med
retsplejelovens almindelige regler herom kunne foretage en civil
anholdelse og efterfølgende sikkerhedsmæssig
visitation.
Forsvarets personale vil ligeledes kunne anvende
nødvendig, forsvarlig og proportional magt efter de
almindelige regler om nødværge og nødret i
straffelovens §§ 13 og 14. Der henvises nærmere
herom til pkt. 2.1.1 ovenfor.
Hertil kommer, at Forsvarets bistand til politiet sker under
politiets ledelse og efter de regler, der gælder for
politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Det
påhviler i den forbindelse politiet i fornødent omfang
at underrette Forsvaret om rammerne for opgavens løsning,
f.eks. i forhold til magtmidler og magtanvendelse. Der vil desuden
i tilknytning til den konkrete opgave typisk blive fastsat
retningslinjer for forsvarspersonalets nærmere
opgavevaretagelse, herunder retningslinjer, der beskriver den
enkelte soldats opgaver og de regler, der gælder i den
forbindelse, om magtanvendelse, magtmidler, selvforsvar og forsvar
af andre.
Der lægges med den foreslåede ordning op til, at det
er rigspolitichefen eller chefen for Politiets
Efterretningstjeneste, der med godkendelse fra forsvarsministeren,
eller den, der af forsvarsministeren bemyndiges hertil, meddeler en
bemyndigelse til at udøve politimæssige
beføjelser. Det forudsættes i den forbindelse, at
stedfortrædere for såvel rigspolitichefen som chefen
for Politiets Efterretningstjeneste vil kunne meddele en
sådan bemyndigelse i tilfælde, hvor rigspolitichefen
eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste ikke har mulighed
herfor.
Der vil i forbindelse med en bemyndigelse til at udøve
politimæssige beføjelser skulle ske en præcis
afgrænsning af de pågældende beføjelser,
og der vil skulle tages stilling til, hvilke konkrete magtmidler
Forsvarets personale skal have mulighed for at anvende. Det
forudsættes, at en bemyndigelse i almindelighed vil skulle
afgrænses i forhold til opgaven, dennes omfang og
tidsmæssige udstrækning og i øvrigt ikke
går videre end, hvad der er nødvendigt for at
sætte forsvarspersonalet i stand til at løse de
opgaver, som de bistår politiet med.
Det forudsættes, at der kun meddeles bemyndigelse til at
udøve politimæssige beføjelser, hvis det
omfattede forsvarspersonale i relevant omfang har modtaget
uddannelse i udøvelsen af de politimæssige
beføjelser, som bemyndigelsen omfatter, herunder reglerne
herfor, samt at personalet i øvrigt er i stand til at
udføre de relevante opgaver på baggrund af deres
almindelige uddannelse og kompetencer fra deres virke i Forsvaret
eller gennem supplerende uddannelse eller lignende. I særligt
påtrængende tilfælde kan der efter
omstændighederne ses bort fra kravet om relevant uddannelse,
hvis personalet er i stand til at udføre de
pågældende opgaver på baggrund af deres
almindelige uddannelse og kompetencer fra deres virke i Forsvaret
og efter at have modtaget de fornødne instruktioner i
reglerne for og udøvelse af de politimæssige
beføjelser, som bemyndigelsen omfatter. Det vil være
politiets ansvar at sikre, at Forsvarets ansatte modtager den
relevante uddannelse og instruktion, ligesom det vil være
politiet, der står for afholdelsen af uddannelsen. Den
nærmere tilrettelæggelse af uddannelsen vil ske i et
samarbejde mellem Rigspolitiet og Værnsfælles
Forsvarskommando.
Det vil efter den foreslåede ordning være muligt
både at meddele bemyndigelse til udøvelse af
politimæssige beføjelser i forbindelse med en konkret
opstået opgave, men det vil også være muligt
på forhånd at udstede en stående bemyndigelse,
som vil træde i kraft i det øjeblik, at politiet
anmoder om bistand.
2.1.3.4. Bemyndigelse til at udstede nærmere
regler
Lovforslaget indeholder i øvrigt en
bemyndigelsesbestemmelse (§ 24 c) om, at justitsministeren
efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte
nærmere regler for politiets anmodninger om bistand fra
Forsvaret, politiets ansvar for opgaveløsningen, politiets
ledelse af det bistandsydende forsvarspersonale samt tildeling af
politimæssige beføjelser, herunder krav om uddannelse
m.v.
For så vidt angår bistand omfattet af den
foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 d, som
omhandler Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse, kan justitsministeren desuden efter forhandling
med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Denne bemyndigelse foreslås indsat med henblik på, at
der kan udstedes nærmere regler, som tager hensyn til de
særlige forhold, der gør sig gældende i denne
sammenhæng.
Der vil med hjemmel i denne bestemmelse f.eks. kunne
fastsættes regler for, hvordan og til hvilken politimyndighed
Forsvaret skal rette henvendelse, når Forsvaret i forbindelse
med opgavevaretagelse efter bestemmelsens stk. 1 konstaterer
forhold til søs og i luften, som indebærer, at der er
behov for politimæssig indgriben. Der vil ligeledes kunne
fastsættes regler for, hvordan Forsvaret skal forholde sig
til tilfælde, hvor personer, genstande eller gods kommer i
Forsvarets varetægt i forbindelse med udførelsen af
opgaver til søs.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der
tillægger Forsvaret beføjelser svarende til ordningen
efter § 24 b, stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse erstatter den
tilsvarende bestemmelse, der i dag findes i forsvarslovens §
15, som foreslås ophævet med forslaget. I medfør
af forsvarslovens § 15 er i dag fastsat bekendtgørelse
nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets varetagelse af
politimæssige opgaver til søs, der er udstedt med
hjemmel heri.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 ovenfor samt til
lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Oprettelse af midlertidige militære
områder
2.2.1. Gældende ret
Efter lov nr. 336 af 6. juni 1991 om forbud mod ophold på
og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre
militære områder er forsvarsministeren bemyndiget til
at fastsætte regler om forbud mod ophold på og
færdsel gennem Forsvarets skydeområder og andre
militære områder.
I medfør af loven er der bl.a. udstedt
bekendtgørelse nr. 64 af 30. januar 2002 om forbud mod
ophold på og færdsel gennem forsvarets
skydeområder og andre militære områder. Efter
bekendtgørelsen er ophold på og passage gennem
Forsvarets nærmere afmærkede skydeområder
forbudt. Ved andre militære områder kan der etableres
afspærringsområder, der markeres på en af flere
måder, som er nærmere beskrevet i
bekendtgørelsen.
Afgrænsningen af, hvornår der er tale om et
militært område, fremgår blandt andet af
forarbejderne til § 12 i militær retsplejelov, jf.
Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, tillæg A, side
1060-1061. Det anføres her, at begrebet "militært
område" ikke kan defineres entydigt, men at begrebet bl.a.
omfatter kaserner, flådestationer, flyvestationer,
værksteds- og depotområder, øvelsesområder
samt andre områder, der anvendes af militære
myndigheder, herunder mobile enheder eller enheder i udlandet.
Midlertidigt etablerede militære områder er derfor
også omfattet af begrebet. Det anføres endvidere, at
der ved fastlæggelsen af, hvorvidt der konkret er tale om et
militært område, bl.a. indgår muligheden for at
etablere adgangskontrol i form af hegn, skiltning, elektroniske
sikringer, vagt m.v.
De militære myndigheder er efter militær
retsplejelov tillagt en række myndighedsbeføjelser
på militære områder. Blandt andet kan der efter
lovens § 12 i visse tilfælde uden retskendelse foretages
ransagning på militære områder, ligesom der efter
lovens § 13 uden retskendelse kan foretages kontrol af
indholdet af tøj, bagage, tasker m.v. og af transportmidler
ved indgang til og udgang fra militært område. I det
omfang det er nødvendigt for at gennemføre
kontrollen, kan genstande foreløbig tages i bevaring, og
personer tilbageholdes. Militære myndigheder kan med henblik
herpå anvende den nødvendige magt.
Opretholdelse af orden og sikkerhed på militære
områder er således som udgangspunkt Forsvarets opgave,
mens opretholdelse af orden og sikkerhed på civilt
område som udgangspunkt er en politiopgave. Forsvaret har dog
også adgang til at træffe foranstaltninger med hensyn
til sikkerheden omkring militære transporter m.v., herunder
foretage bevæbnet bevogtning af militære våben-
og ammunitionstransporter. Forsvarets personale vil i forbindelse
med bevogtningsopgaverne kunne anvende magt inden for rammerne af
straffelovens § 13 om nødværge og § 14 om
nødret.
Forsvaret varetager endvidere særlige bevogtningsopgaver i
forhold til kongehusets slotte og palæer. Baggrunden herfor
er, at Den Kongelige Livgarde ved kongelig resolution blev oprettet
i 1658 med den opgave at beskytte landets øverste myndighed
- kongen. Denne bevogtningsopgave varetages i dag fortsat med
udgangspunkt i den kongelige resolution, mens personbeskyttelsen af
kongehusets medlemmer påhviler politiet.
2.2.2. Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser
Opgave- og ansvarsfordelingen mellem politiet og Forsvaret i
forbindelse med at opretholde sikkerheden omkring militært
personale og materiel uden for faste militære områder
bør efter Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
opfattelse tydeliggøres. Der bør således
fastsættes entydige regler for Forsvarets adgang til at
træffe foranstaltninger i den forbindelse, herunder om
relevant koordination med politiet.
Bevogtning af midlertidige militære områder kan
erfaringsmæssigt kræve betydelige ressourcer. Samtidig
er der tale om en opgave, som varetages i naturlig
forlængelse af Forsvarets øvrige opgavevaretagelse.
Derfor bør det sikres, at Forsvaret kan varetage denne
opgavetype, og at varetagelsen heraf understøttes af et
entydigt retsgrundlag.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund med lovforslagets
§ 24 e, at justitsministeren bemyndiges til efter forhandling
med forsvarsministeren at fastsætte regler om Forsvarets
adgang til at træffe foranstaltninger med henblik på at
forebygge og afværge fare for dansk og udenlandsk
militært personale og materiel, der befinder sig uden for
faste militære områder her i landet.
Med den foreslåede ordning vil der kunne fastsættes
regler om etablering af midlertidige militære områder,
inden for hvilke Forsvaret derefter kan varetage bevogtning med
eget personale i henhold til de militære regler på
samme måde som den bevogtning, der foretages på faste
militære områder. Det vil f.eks. kunne være
relevant at etablere sådanne midlertidige militære
områder på civile havneområder i forbindelse med
ind- og udskibning af dansk eller udenlandsk militært
personale og materiel, ved midlertidigt oprettede militære
lejre eller depoter, eller i forbindelse med bevogtning af
militært materiel, der har nedbrud på civilt
område.
Med den foreslåede ordning sker der ikke en regulering af
Forsvarets adgang til eller brug af civile områder. Der vil
således ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne etableres
midlertidige militære områder mod en ejers accept. Der
er endvidere ikke tilsigtet en ændring af den gældende
ordning for bevogtning af de kongelige slotte og palæer, som
varetages af Den Kongelige Livgarde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Udvidelse
af politiklageordningen
2.3.1. Gældende ret
Der gælder forskellige regler for behandlingen af klager
over adfærd udvist i tjenesten, disciplinærsager og
sager om strafbare forhold begået i tjenesten for henholdsvis
politipersonale og forsvarspersonale.
Politipersonalet er omfattet af politiklageordningen - dvs.
omfattet af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence i
forhold til at behandle adfærdsklager og efterforske
strafbare forhold begået i tjenesten. Politipersonale
omfatter i denne sammenhæng det politiuddannede personale i
politiet og politiets jurister, jf. bemærkningerne til
forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Ny politiklageordning m.v.), jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 88 som fremsat, side 9.
Forsvarspersonale er ikke omfattet af politiklageordningen, og
det gælder også i tilfælde, hvor
forsvarspersonalet bistår politiet med at løse
politimæssige opgaver.
2.3.1.1. Politipersonale
Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler
adfærdsklager og sager om strafbare forhold begået af
politipersonale i tjenesten.
Politiklagemyndigheden behandler adfærdsklager efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b. Begrebet
»adfærdsklage« omfatter bl.a. klager over vold og
anden hårdhændet behandling i forbindelse med
anholdelse og under opløb og lignende, klager over
myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse eller
ransagning, klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under
udførelsen af tjenesten og klager over uhøflig
tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden.
Uden for begrebet adfærdsklager - og således uden
for politiklageordningen - falder klager, som handler om materielle
afgørelser og politipersonalets dispositioner i forbindelse
med dets sagsbehandling. Klager over sådanne forhold betegnes
som »dispositionsklager«, og de kan i udgangspunktet
ikke behandles af Politiklagemyndigheden, medmindre klagen har en
nær sammenhæng med en adfærdsklage, som
Politiklagemyndigheden behandler, jf. retsplejelovens § 1019
q, eller en igangværende efterforskning ved
Politiklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1020 i, stk.
2.
Dispositionsklager indgives, uanset om de omhandler
dispositioner foretaget inden for strafferetsplejen (f.eks.
politiets afvisning af en anmeldelse) eller uden for
strafferetsplejen (f.eks. bortvisning fra en lokalitet), i
første omgang til politidirektøren i den
pågældende politikreds. Dennes afgørelse kan
herefter påklages efter reglerne i henholdsvis
retsplejelovens § 101, stk. 2, om klager vedrørende
dispositioner inden for strafferetsplejen til den regionale
statsadvokat, eller § 109, stk. 1, om klager vedrørende
dispositioner uden for strafferetsplejen til Rigspolitiet.
Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i
adfærdsklagesager, jf. retsplejelovens § 1019 m, 1. pkt.
Hvis en adfærd findes kritisabel, udtales en kritik af
forholdet. Det er herefter op til ansættelsesmyndigheden at
træffe beslutning om eventuelle
ansættelsesmæssige konsekvenser for det relevante
politipersonale. F.eks. indeholder tjenestemandsloven en
række sanktionsmuligheder i forhold til tjenesteforseelser,
som vil kunne bringes i anvendelse i tilfælde af, at
tjenestemandsansat politipersonale udviser kritisabel adfærd
i tjenesten.
Politiklagemyndigheden efterforsker også sager om
strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten i
henhold til retsplejelovens kapitel 93 c.
Politiklagemyndigheden efterforsker sådanne sager i
overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om
forfølgning af strafbare forhold, medmindre der er fastsat
særlige regler i kapitel 93 c. Politiklagemyndigheden er i
den forbindelse tillagt de beføjelser, som ellers tilkommer
politiet efter retsplejeloven, ligesom det involverede
politipersonale er tillagt rettigheder efter retsplejeloven bl.a.
med hensyn til advokatbistand m.v.
Når Politiklagemyndighedens efterforskning er afsluttet,
sendes sagen, jf. retsplejelovens § 1020 e, stk. 1, til
statsadvokaten med henblik på, at denne træffer
afgørelse omkring tiltalerejsning, påtaleopgivelse
m.v. Politiklagemyndigheden udarbejder i den forbindelse en
redegørelse til statsadvokaten. Det er således
statsadvokaten, der har påtalekompetence i de sager, der
efterforskes af Politiklagemyndigheden. Politiklagemyndigheden har
mulighed for at klage til Rigsadvokaten over statsadvokatens
afgørelse af påtalespørgsmålet.
Uden for politiklageordningen falder strafbare forhold, som er
begået af politipersonale uden for tjenesten. Sker der
anmeldelse af sådanne forhold, vil sagen skulle behandles af
vedkommende politikreds. Hvis den pågældende er
tjenstgørende i denne politikreds, forelægges sagen
for statsadvokaten med henblik på at overføre sagen
til behandling i en anden politikreds. Visse sager om
overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser
kan dog som udgangspunkt behandles af den politikreds, hvor den
pågældende er tjenstgørende. Der henvises til
Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/1999 om sager mod offentligt
ansatte, pkt.2.1.2, som revideret den 1. april 2016.
2.3.1.2. Forsvarspersonale
Personale i Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, er underlagt
flere forskellige disciplinære og strafferetlige
regelsæt bl.a. afhængigt af, om de
pågældende er militært eller civilt ansatte,
tjenestemænd eller overenskomstansatte samt frivillige eller
fastansat i Forsvaret eller Hjemmeværnet.
Det er således et flerstrenget system, der regulerer
forsvarspersonalets forhold i forbindelse med sager om strafbare
forhold, pligtforsømmelser og lignende - også i de
tilfælde, hvor personalet bistår politiet med at
løse politimæssige opgaver.
Forsvarspersonalet er omfattet af reglerne i straffeloven, og de
vil eksempelvis med handlinger, som falder uden for lovlig
magtanvendelse, efter omstændighederne kunne gøre sig
skyldig i en overtrædelse af straffelovens bestemmelser,
herunder bestemmelserne i kapitel 25 om "Forbrydelser mod liv og
legeme". Tjenstgørende militært personel inden for
Forsvarsministeriets område er endvidere omfattet af den
militære straffe- og retsplejelovgivning, som på
forskellig vis supplerer og justerer den civile straffe- og
retsplejelovgivning, hvilket medfører, at det militære
personale også vil kunne gøre sig skyldig i
overtrædelser af den militære straffelov, mens de
bistår politiet. Det militære personale er endvidere
omfattet af den militære disciplinarlov, som regulerer
forholdene omkring pligtforsømmelser, hvor der af
disciplinære grunde er behov for en sanktion, men ikke er
hjemmel til eller behov for straf.
Det er den militære anklagemyndighed (Forsvarsministeriets
Auditørkorps), der påtaler militære
straffesager, jf. militær retsplejelovs § 6, stk. 1.
Militære straffesager omfatter navnlig sager mod
tjenstgørende militært personel om overtrædelse
af den militære straffelov samt sager om andre strafbare
overtrædelser, når lovovertrædelsen
vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning
af tjenesten på militært område eller i anvist
kvarter, jf. militær retsplejelovs §§ 1 og 2.
Militære straffesager behandles efter den (almindelige)
retsplejelovs regler, medmindre andet er bestemt i den
militære retsplejelov, jf. militær retsplejelov §
1. Udgangspunktet er således, at militære straffesager
efterforskes og påtales efter de samme regler, som
gælder for politiet og anklagemyndighedens efterforskning og
påtale af straffesager, men der findes i den militære
retsplejelov en række særbestemmelser, der supplerer
eller fraviger retsplejelovens regler.
Ved siden af den militære straffe- og retsplejelovgivning
findes som anført den militære disciplinarlov, som
også har til formål at sikre disciplinen inden for
Forsvaret. Igennem den militære disciplinarlov kan
militære disciplinærsager behandles inden for det
militære system af den relevante disciplinarchef (f.eks. en
regimentschef).
Efter militær disciplinarlov behandles de mindre grove
pligtforsømmelser eller forhold, der alene skyldes simpel
uagtsomhed. Disciplinaransvar pålægges, hvis der er
foregået pligtforsømmelser eller lignende efter lovens
§§ 4 og 5, og hvor der af disciplinære grunde er
behov for en sanktion, men hvor der ikke er hjemmel til eller behov
for straf, jf. lovens § 1, stk. 2.
Frivilligt Hjemmeværnspersonale er alene omfattet af
reglerne i militær straffelov, militær retsplejelov og
militær disciplinarlov "under krig eller andre
ekstraordinære forhold", jf. hjemmeværnslovens §
13. I fredstid kan tjenstlige forseelser dog sanktioneres i henhold
til hjemmeværnslovens § 12, stk. 6, og § 14.
Tjenestemandslovens regler, herunder om disciplinært
ansvar, finder anvendelse for forsvarspersonale, som er
tjenestemænd, ved siden af den militære straffe- og
disciplinarlovgivning. Mange af Forsvarets militære
medarbejdere er dog ikke tjenestemænd. Det er endvidere med
Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 besluttet, at
Forsvaret fremadrettet i videst muligt omfang vil afskaffe
anvendelsen af tjenestemandsansættelser for både
officerer og stampersonel. Som følge heraf vil
forsvarspersonale med tiden kun i sjældne tilfælde
være omfattet af tjenestemandslovens regler om
disciplinært ansvar.
For så vidt angår samspillet mellem
tjenestemandsloven og den militære disciplinarlov
gælder, at militære tjenestemænd er omfattet af
begge regelsæt. § 20 i militær disciplinarlov
sikrer dog, at militære tjenestemænd ikke først
kan blive disciplinarforfulgt efter militær disciplinarlov og
så senere blive disciplinarforfulgt efter tjenestemandslovens
regler, jf. Højesterets dom af 18. februar 2013 (Ugeskrift
for Retsvæsen 2013, side 1416).
Endelig er den del af forsvarspersonalet, der ikke er
tjenestemandsansat, omfattet af de almindelige
ansættelsesretlige regler for overenskomstansatte.
2.3.2. Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser
Politiklagemyndigheden er oprettet med henblik på
både i befolkningen og politiet at sikre grundlaget for en
almindelig tillid til, at behandlingen af klager over
politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) og
efterforskning af anmeldelser om strafbare forhold begået af
politipersonale i tjenesten foregår korrekt, objektivt og
retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Når forsvarspersonale yder bistand til politiet, sker det
for at varetage politimæssige opgaver og ikke militære
opgaver. Opgavevaretagelsen sker under politiets ledelse og efter
de regler, som gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver.
Der bør efter Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
opfattelse ikke - som i dag - i denne sammenhæng være
forskel på, om personen er ansat ved politiet eller
Forsvaret, herunder Hjemmeværnet. Det afgørende
bør være, hvilke opgaver der løses i den
pågældende situation.
Justitsministeriet og Forsvarsministeriet finder således,
at forsvarspersonale, der bistår politiet, så vidt
muligt bør ligestilles med politipersonale for så vidt
angår behandlingen af klager over adfærd i tjenesten og
efterforskning af anmeldelser om strafbare forhold begået i
tjenesten.
Den enkelte borger bør i den forbindelse ikke opleve, at
der er en retlig forskel på, om borgeren konfronteres med en
politibetjent i tjenesten, eller en soldat, der bistår
politiet med varetagelsen af politimæssige opgaver. I begge
tilfælde bør en eventuel klage over personalets
adfærd eller anmeldelser om strafbare forhold rettes til og
undersøges af Politiklagemyndigheden inden for rammerne af
politiklageordningen.
En sådan ordning vil efter Justitsministeriets og
Forsvarsministeriets opfattelse bidrage til at skabe klarhed og
forenkle den retlige ordning på området til gavn for
både den enkelte borger og for det politi- og
forsvarspersonale, der udfører de politimæssige
opgaver.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes
to nye bestemmelser i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c (om
politiklageordningen), som indebærer, at
Politiklagemyndigheden vil få kompetence til at behandle
sager om adfærdsklager og strafbare forhold begået i
tjenesten af forsvarspersonale, som yder bistand til politiet.
Den foreslåede ordning indebærer således, at
kompetencen til at efterforske og påtale sådanne sager
om strafbare forhold flyttes fra den militære
anklagemyndighed til Politiklagemyndigheden og den civile
anklagemyndighed - som udgangspunkt statsadvokaten.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at
kompetencen til at behandle klager over forsvarspersonalets
adfærd under bistand til politiet flyttes fra den relevante
ansættelsesmyndighed til Politiklagemyndigheden.
Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået
i tjenesten, og ikke forhold, der er begået uden for
tjenesten. Det vil - ligesom for politipersonale - afhænge af
en konkret vurdering, om en handling er foretaget i tjenesten.
Forsvarspersonalet vil som udgangspunkt alene være
omfattet af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence i
den periode, hvor der ydes bistand til politiet, og hvor soldaten
således står under politiets ledelse. Det
forudsættes i den forbindelse, at der som hidtil i
forbindelse med en bistandsanmodning fra politiet indgås
konkrete aftaler mellem politiet og Forsvaret om
bistandsudøvelsen, herunder om den tidsmæssige
udstrækning af bistanden, og at det bistandsydende personale
bliver orienteret herom.
En soldat, der yder bistand til politiet, vil således som
udgangspunkt ikke være omfattet af politiklageordningen,
før soldaten er mødt til tjeneste på det sted,
hvor vedkommende yder bistand til politiet og dermed er blevet
underlagt politiets ledelse. Det indebærer bl.a., at soldaten
under transport til og fra det sted, hvor vedkommende yder bistand
til politiet, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af
ordningen, men at soldaten derimod under frokostpauser og andre
pauser på det sted, hvor vedkommende yder bistand til
politiet, vil være omfattet af ordningen.
Det nævnte krav vil herudover - ligesom tilfældet er
for politipersonale - almindeligvis være opfyldt, når
forsvarspersonale optræder med en markering om, at personalet
bistår politiet, har legitimeret sig som forsvarspersonale,
der bistår politiet, eller i øvrigt har tilkendegivet
sig som forsvarspersonale, der bistår politiet, og har
påberåbt sig den myndighed, personalet har som led i
bistanden til politiet, over for en borger.
Foretager en soldat, der stadig er iført uniform med
markering om, at den pågældende bistår politiet,
således eksempelvis en strafbar handling i forbindelse med et
besøg på et cafeteria efter endt tjeneste, vil
handlingen være omfattet af politiklageordningen, uagtet at
den pågældende ikke længere er under politiets
ledelse.
For at sikre den tilstrækkelige indsigt i militære
forhold inddrages den militære anklagemyndighed i
Politiklagemyndighedens og statsadvokatens undersøgelser og
behandling af sager om forsvarspersonale, der bistår
politiet. Politiklagemyndigheden og statsadvokaten kan
således trække på den militære
anklagemyndigheds ekspertise i det nødvendige omfang.
Det nærmere indhold og fremgangsmåden for en
sådan bistand aftales mellem myndighederne.
Det forudsættes, at inddragelse af den militære
anklagemyndighed i Politiklagemyndighedens og statsadvokatens
arbejde med behandlingen af klager, der involverer personale fra
eller bistand til PET, sker under hensyntagen til - og i det omfang
det er foreneligt med - de fortrolighedshensyn, der gør sig
gældende i sådanne sager.
Den foreslåede ordning indebærer desuden, at
Politiklagemyndigheden kan indstille, at sager overlades til den
militære anklagemyndighed til behandling i den militære
retsplejes former. Hvis statsadvokaten og den militære
anklagemyndighed er enige herom, kan en sag således
overdrages til det militære strafferetlige system, ligesom
det kan besluttes, at selve påtalespørgsmålet og
sagens gennemførelse i retten overlades til den
militære anklagemyndighed efter, at Politiklagemyndigheden
har foretaget efterforskningen af sagen.
Denne mulighed for at overlade en sag til den militære
anklagemyndighed vil gælde i de tilfælde, hvor det
vurderes, at viden om militærfaglige forhold eller
militærspecifikke regler er af særlig betydning for
sagen. Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor
de regler, som er overtrådt, primært omhandler de
sikkerhedsmæssige retningslinjer for brugen af et konkret
luftfartøj, som Forsvaret har indsat til støtte for
politiet.
Det må i praksis forventes at have undtagelsens karakter,
at det bliver nødvendigt at overlade den samlede sag til den
militære anklagemyndighed.
Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne
hertil.
2.4. Øvrige ændringer i militær
straffelov og forsvarsloven
2.4.1. Militær straffelov
2.4.1.1. Gældende ret
Tjenstgørende militært personel inden for
Forsvarsministeriets område er i dag bl.a. omfattet af den
militære straffe- og retsplejelovgivning, som på
forskellig vis fraviger eller supplerer den civile straffe- og
retsplejelovgivning, herunder når personalet bistår
politiet. Efterforskning og retsforfølgning i militære
straffesager forestås af Forsvarsministeriets
Auditørkorps. Der henvises nærmere herom til pkt.
2.3.1.2 ovenfor.
2.4.1.2. Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås som anført ovenfor under pkt. 2.3.3 at
overføre kompetencen til at behandle strafbare forhold
begået i tjenesten af forsvarspersonale, der bistår
politiet, til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Disse
sager vil således fremover skulle behandles efter den civile
straffelov i den civile strafferetsplejes former.
Som en konsekvens heraf foreslås det at fastsætte,
at militær straffelov ikke finder anvendelse for forhold
begået af tjenstgørende militært personel inden
for Forsvarets område, når personellet yder bistand til
politiet efter de foreslåede bestemmelser i politilovens
§§ 24 a-24 d.
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne
hertil.
2.4.2. Forsvarsloven
2.4.2.1. Gældende ret
Det fremgår af forsvarslovens § 7, at Forsvaret efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med
vedkommende ministre skal kunne løse andre opgaver, end de
opgaver som er oplistet i forsvarslovens kapitel 2.
Det fremgår endvidere af forsvarslovens § 15, at
forsvarsministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om forsvarets udøvelse
af politimyndighed til søs og i luften.
2.4.2.2. Justitsministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af indsættelsen af et nyt kapitel 6 a i
politiloven om Forsvarets bistand til politiet og den udvikling,
der har været på området, finder
Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, at muligheden for, at
Forsvaret kan yde bistand til politiet, bør fremgå
direkte af ordlyden af forsvarslovens § 7, som vedrører
Forsvarets øvrige opgavevaretagelse. Dette fremgår i
dag af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i
forsvarslovens § 7.
Det foreslås derfor at nyaffatte forsvarslovens § 7,
således at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at
Forsvaret kan løse opgaver for politiet efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse og efter forhandling
med - i dette tilfælde - justitsministeren.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet og Forsvarsministeriet finder endvidere, at
den samlede regulering af politiets mulighed for at anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret så vidt muligt fremover
bør være samlet i politiloven.
Det foreslås derfor at ophæve forsvarslovens §
15, der indeholder hjemmel til at udstede regler om Forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs og i
luften. I medfør af denne bestemmelse er der udstedt
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs. Efter
denne bekendtgørelse kan Forsvaret bemyndiges til i
forbindelse med sin øvrige opgavevaretagelse til søs
at bistå politiet med at varetage politimæssige
opgaver. Bekendtgørelsen finder - ligesom forsvarsloven -
også anvendelse for Færøerne og
Grønland.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen i forsvarslovens § 15 foreslås med
lovforslaget videreført i den foreslåede nye
bestemmelse i politilovens § 24 d. Der henvises nærmere
herom til pkt. 2.1.3.4 ovenfor og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes, at politiloven ikke på nuværende
tidspunkt gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i
kraft herfor. Det foreslås på den baggrund, at det
overlades til justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for ophævelsen af
forsvarslovens § 15. Herved kan forsvarslovens § 15 og
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs, der er
udstedt i medfør af denne bestemmelse, opretholdes, indtil
politiloven - efter udtalelse fra Færøernes Landstyre
og Grønlands Selvstyre - måtte blive sat i kraft for
Færøerne og Grønland.
Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Med lovforslaget vil personale fra Forsvaret, der i tjenesten
yder bistand til politiet, blive omfattet af
Politiklagemyndighedens kompetence til at undersøge og
behandle adfærdsklager. Herudover medfører
lovforslaget en omlægning af eksisterende opgaver i forhold
til efterforskning af straffesager. Efterforskningen af sager om
strafbare forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten
under deres bistand til politiet flyttes således fra den
militære anklagemyndighed til Politiklagemyndigheden.
Lovforslaget forventes i meget begrænset omfang at have
konsekvenser for sagsmængden hos Politiklagemyndigheden.
Lovforslaget vurderes på det foreliggende grundlag
således ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige af betydning. Eventuelle
merudgifter afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende
økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer, at behandlingen af eventuelle
klager over politipersonale og forsvarspersonale, der bistår
politiet, ensrettes. Borgere skal dermed i begge tilfælde
rette henvendelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Herudover vurderes lovforslaget ikke at have administrative
konsekvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december
2017 til den 24. januar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Byretterne, Centralforeningen for
Stampersonel (CS), Copenhagen Business School (Juridisk Institut),
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
Det Kriminalpræventive Råd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater,
Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,
Hjemmeværnets Landsråd, Hovedforeningen for Personel af
Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i
Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF),
Institut for Menneskerettigheder, Interforce, Justitia, Kraka,
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Politidirektørforeningen, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, Vestre Landsret, Østre
Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning. | Ingen af betydning. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning. | Ingen af betydning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtigelser (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Lovreguleringen af Forsvarets bistand til politiet findes i dag
i forsvarslovens §§ 7 og 15. Det følger af
forsvarslovens § 7, at Forsvaret efter forsvarsministerens
nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende minister
skal kunne løse andre opgaver end Forsvarets kerneopgaver,
mens det følger af forsvarslovens § 15, at
forsvarsministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om Forsvarets udøvelse
af politimæssige beføjelser til søs og i
luften. Der er i medfør af § 15 udstedt
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs.
Det foreslås, at der i politiloven indsættes et nyt
kapitel 6 a om Forsvarets bistand til politiet.
Det foreslås i § 24 a, at
der sker en udtrykkelig regulering af, hvilke politimæssige
opgaver politiet kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret til
at løse. Disse opgaver er oplistet i bestemmelsens stk. 1,
nr. 1-6.
Den foreslåede § 24 a, stk.
1, omfatter såvel løbende rutinemæssig
bistand til politiets opgavevaretagelse (f.eks. støtte til
afspærring af gerningsstedet og eftersøgning af
bortgåede personer) som mere langvarig bistand uden en
bestemt slutdato (som den, der for tiden ydes i forbindelse med
grænsekontrol og bevogtningsopgaver i København).
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 1, at politiet vil kunne anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret til at gennemføre
færdselsregulering, kontrol- og
afspærringsforanstaltninger og lignende opgaver i forbindelse
med større arrangementer, ulykker, naturkatastrofer m.v.
Bestemmelsen retter sig særligt mod Hjemmeværnets
bistand til politiet i forbindelse med bl.a. trafikulykker,
vejrbestemte udfordringer og større offentlige
arrangementer, herunder koncerter, idrætsarrangementer
m.v.
§ 24 a, stk. 1, nr. 1, omfatter således navnlig de
opgaver, som politiet i vidt omfang anmoder Hjemmeværnet om
at bistå politiet med at løse, og med lovforslaget vil
politiet således fortsat kunne anmode Hjemmeværnet
såvel som andre dele af Forsvaret om at bistå med at
løse sådanne opgaver.
De opgaver, som politiet kan anmode Forsvaret om at bistå
med at varetage efter nr. 1, omfatter nærmere bestemt
"færdselsregulering, kontrol- og
afspærringsforanstaltninger og lignende opgaver". Dette
dækker navnlig over færdselsregulering efter
færdselslovens § 89, stk. 1, om politiets adgang til at
regulere færdslen samt afspærring og etablering af
adgangskontrol til områder efter politilovens § 4.
Politiet kan dog også efter § 24 a, stk. 1, nr. 1,
anmode Forsvaret om at bistå med varsling, evakueringsopgaver
og sikkerhedsundersøgelser af områder eller objekter,
herunder med personer og hunde. Politiet kan endvidere anmode
Forsvaret om at bistå med at sikre, at forholdene på og
omkring et gerningssted forbliver uændrede af hensyn til
efterforskningen m.v. på stedet.
Der henvises i øvrigt til det nedenfor anførte om
afgrænsningen i forhold til færdselsregulering, som af
Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, udøves som
selvstændig myndighedsopgave.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 2, at politiet vil kunne anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret til at gennemføre kontrol- og
tilsynsopgaver, som efter gældende ret er henlagt til
politiet, jf. politilovens § 2, nr. 5.
Det drejer sig bl.a. om grænsekontrol og andre af
politiets opgaver i henhold til udlændingelovgivningen.
En bistand som den, der blev iværksat i 2016 i forbindelse
med den omfattende europæiske migrations- og flygtningekrise,
herunder bistanden ved grænserne og den forberedte bistand
ved modtage- og visitationscentrene, vil bl.a. kunne være
omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 2.
Om de opgaver, som efter gældende ret er henlagt til
politiet efter politilovens § 2, nr. 5, kan der i
øvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5881-5883 og
5914. Heraf fremgår bl.a., at bestemmelsen i politilovens
§ 2, nr. 5, henviser til de tilsyns- og kontrolopgaver, som
politiet efter en række særlove selvstændigt skal
varetage inden for de pågældende
lovgivningsområder. Det gælder f.eks. efter
færdselsloven, dyreværnsloven, restaurationsloven,
inkassoloven, lov om vagtvirksomhed og våbenloven.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 3, at politiet vil kunne anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret til at gennemføre
eftersøgning (lokalisering) af genstande eller personer.
Det vil bl.a. kunne dreje sig om eftersøgning af
genstande, herunder bjærgning af effekter, med tilknytning
til forbrydelser, eftersøgning af bortgåede eller
forsvundne personer fra f.eks. plejehjem m.v. (såkaldte
humanitære eftersøgninger) eller eftersøgning
af ofre for forbrydelser, ulykker m.v.
Bistanden vil navnlig kunne omfatte indsættelse af fly og
helikoptere, droner, skibe, dykkere, køretøjer eller
personale til fods for at lokalisere genstande og personer i store
eller vanskeligt tilgængelige områder. Sådanne
eftersøgninger kan ske med eller uden termisk eller andet
sporingsudstyr.
Bistand fra Forsvaret i henhold til § 24 a, stk. 1, nr. 3,
kan således eksempelvis konkret omfatte, at helikopterbistand
ydes med henblik på fra luften at eftersøge en person
på landjorden, eller at mandskab fra Hjemmeværnet
indsættes til at afsøge et større
område.
Eftersøgning af personer kan også omfatte
eftersøgning af gerningspersoner samt undvegne strafafsonere
og varetægtsarrestanter. Bistanden vil i almindelighed ikke
omfatte selve pågribelsen af sådanne personer, men
navnlig omfatte indsættelse af fly og helikopter, som ikke
vil få direkte kontakt med en sådan person.
Bistand til eftersøgning af gerningspersoner m.v. er
efter den gældende kundgørelse fra Rigspolitiet blevet
defineret som »særlig hjælp«. Den
foreslåede ordning indebærer, at den administrativt
fastsatte sondring mellem almindelig og særlig hjælp
ophæves. I det omfang eftersøgningsopgaverne ikke
omfatter pågribelsen af personen, må det forventes, at
bistand til eftersøgning af gerningspersoner m.v. i
almindelighed vil kunne gennemføres, uden at det vil
være nødvendigt at tildele forsvarspersonale adgang
til at udøve politimæssige beføjelser i henhold
til den foreslåede § 24 b, stk. 2. Indsættes
forsvarspersonale i særlige tilfælde på anden
vis, f.eks. til fods (herunder i køretøjer) for at
eftersøge en gerningsmand m.v., vil personalet dog kunne
bemyndiges til at udøve politimæssige
beføjelser til bl.a. at anholde eller tilbageholde den
pågældende efter den nævnte bestemmelse.
Bistand til at pågribe gerningspersoner samt undvegne
strafafsonere og varetægtsarrestanter kan i øvrigt
efter omstændighederne være omfattet af bestemmelsens
§ 24 a, stk. 1, nr. 5, hvis der er tale om en særligt
vanskelig indsatsopgave - f.eks. hvor PET's aktionsstyrke har behov
for bistand fra enheder fra Forsvaret til at foretage en anholdelse
af en farlig gerningsperson på havet.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 4, at politiet vil kunne anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret til at gennemføre
evakuerings-, varslings-, observations-, afspærrings-,
bevogtnings- og patruljeringsopgaver m.v. med henblik på at
forebygge og afværge alvorlig kriminalitet og andre
hændelser, der kan medføre fare for menneskers liv,
helbred eller alvorlig skade på samfundsvigtige
institutioner, virksomheder eller anlæg.
Bestemmelsen omfatter bl.a. den type opgavevaretagelse, som vil
kunne indgå i bevogtningsopgaver ved truede objekter,
afspærring og kontrol med særlige områder
(checkpoints), tryghedsskabende patruljeringer i det offentlige rum
og lignende opgaver.
Bestemmelsen omfatter ligeledes muligheden for, at Forsvaret vil
kunne anmodes om at bidrage til at varsle og evakuere personer
inden for et bestemt afgrænset område, en bestemt
lokalitet eller et bestemt objekt. Ligeledes omfattes muligheden
for, at Forsvaret kan anmodes om bistand til at løse
observationsopgaver, herunder ved at stille kapaciteter så
som Forsvarets fly, helikoptere og specialuddannet personale til
rådighed.
§ 24 a, stk. 1, nr. 4, indebærer, at
forsvarspersonale alene vil kunne indsættes til at varetage
de pågældende evakuerings-, varslings-, observations-,
afspærrings-, bevogtnings- og patruljeringsopgaver m.v., hvis
det sker med henblik på at forebygge og afværge
alvorlig kriminalitet og andre hændelser, der kan
medføre fare for menneskers liv, helbred eller alvorlig
skade på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller
anlæg.
At opgavevaretagelsen skal ske med henblik på at forebygge
og afværge alvorlig kriminalitet eller anden fare for
menneskers liv, helbred eller alvorlig skade omfatter særligt
tilfælde, hvor der foreligger en konkret og nærliggende
fare for en sådan hændelse, men også
tilfælde, hvor omstændighederne ved situationen i
øvrigt - f.eks. terrortrusselsbilledet - tilsiger, at der er
behov for en forebyggende politimæssig indsats af den
anførte karakter ved et givent objekt eller i et givent
område, herunder en by.
Hvorvidt en konkret forbrydelse eller hændelse - eller
trussel herom - er tilstrækkelig alvorlig til, at
bestemmelsen i § 24 a, stk. 1, nr. 4, kan anvendes, vil i
praksis afhænge af en konkret vurdering. I denne vurdering
kan der lægges vægt på omfanget af den relevante
forbrydelse eller hændelse, ligesom der kan lægges
vægt på den (potentielle) skadevirkning, som må
forventes at følge af forbrydelsens eller hændelsens
indtræffen.
§ 24 a, stk. 1, nr. 4, vil derimod - ligesom lovforslagets
øvrige bestemmelser - ikke kunne omfatte, at
forsvarspersonale anvendes til at varetage politiets daglige
indsats mod kriminalitet eller politiets almindelig
patruljevirksomhed m.v.
Begrebet "alvorlig kriminalitet" vil i denne sammenhæng
bl.a. dække over overtrædelse af straffelovens kapitel
12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og
kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. Begrebet vil
endvidere bl.a. omfatte følgende overtrædelser af
straffeloven:
1) Manddrab efter § 237.
2) Kvalificeret og grov vold efter §§ 245-246.
3) Frihedsberøvelse efter § 261.
4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1,
retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige
samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft
hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse
overtrædelser begås på en måde, der kan
bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige
økonomiske tab.
5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.
6) Overtrædelser af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer under særligt skærpende
omstændigheder efter § 192 a.
7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning
af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud,
jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og
2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186,
stk. 1, eller sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til
almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter
§ 192 b.
Begrebet alvorlig kriminalitet vil dog også kunne omfatte
anden kriminalitet, der på baggrund af dens betydelige
omfang, mulige skadevirkninger eller karakter i øvrigt
må betegnes som alvorlig.
Begrebet "andre hændelser" omfatter andre hændelser
end alvorlig kriminalitet, der kan medføre fare for
menneskers liv, helbred eller alvorlig skade på
samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg. Der
kan f.eks. være tale om et uheld, som kan medføre den
nævnte fare.
Som eksempler på sådanne institutioner, virksomheder
eller anlæg kan nævnes kongehuset, Folketinget,
ministerierne, politi- og retsbygninger, jernbaneanlæg,
broer, havne, lufthavne, telefonanlæg, radio- og
TV-stationer, elektricitetsværker, vandforsyningsanlæg
og banker samt større eller livsvigtige
industrianlæg.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 5, at politiet vil kunne anmode om og
modtage bistand fra Forsvaret til personbeskyttelse, gidselredning,
det operative antiterrorberedskab, særligt farlige
anholdelser og andre særlige indsatsopgaver.
Disse særlige politiindsatser varetages typisk af PET's
livvagtsstyrke og aktionsstyrke.
Livvagtsstyrken er en specialuddannet politienhed med fokus
på personbeskyttelse, som har ansvaret for offentlige
livvagtsopgaver i Danmark. Styrken indgår ligeledes i
beskyttelsesarbejde i udlandet, bl.a. i forbindelse med ministres
rejser til konfliktområder.
Aktionsstyrken er en specialuddannet politienhed, hvis opgaver
bl.a. består i opretholdelse af det operative
antiterrorberedskab og i at yde bistand til det øvrige
politi i forbindelse med særlige indsatsopgaver.
Som eksempel på tilfælde, hvor det kan blive
relevant for politiet at anmode Forsvaret om bistand til
varetagelse af de i § 24 a, stk. 1, nr. 5, anførte
opgaver, kan nævnes situationer, hvor der er behov for at
foretage anholdelse til søs. Her vil det sædvanligvis
være nødvendigt for aktionsstyrken at rekvirere
bistand hos Forsvaret, idet styrken ikke selv råder over
skibe eller andet materiel, f.eks. luftfartøjer, som
gør det muligt for styrken at operere til søs.
Den foreslåede ordning er imidlertid ikke begrænset
til sådanne tilfælde, hvor politiet ikke selv
råder over det fornødne materiel, jf. nærmere
herom nedenfor vedrørende det foreslåede § 24 a,
stk. 2, eller i øvrigt begrænset til bestemte af
aktionsstyrkens opgaver. Der vil således efter den
foreslåede ordning bl.a. være adgang til, at enheder
fra Forsvaret (bl.a. Forsvarets specialoperationsstyrker) vil kunne
understøtte PET's specialuddannede styrkers
opgavevaretagelse også i andre sammenhænge, hvis PET's
egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller ligeså
egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af den
pågældende opgave. Der vil ligeledes være
mulighed for, at der anmodes om bistand fra Forsvarets
særlige enheder, der håndterer teknisk og elektronisk
indhentning, samt Forsvarets sanitetskapacitet og CBRNE-kapacitet
(kapacitet vedrørende hændelser af kemisk, biologisk,
radiologisk, nukleart og eksplosiv karakter) m.v.
Det foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 6, som har karakter af en
opsamlingsbestemmelse, at politiet vil kunne anmode om og modtage
bistand fra Forsvaret i forhold til andre politimæssige
opgaver end dem, der udtrykkeligt fremgår af de
foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1-5. Det er dog kun
tilfældet, i det omfang opgaveløsningen har nær
sammenhæng med den virksomhed, som Forsvaret i øvrigt
udøver, eller hvor Forsvaret har specialkompetencer eller
råder over særligt egnet udstyr.
Det vil være en betingelse for, at der kan anmodes om
bistand fra Forsvaret efter bestemmelsen i § 24 a, stk. 1, nr.
6, at Rigspolitiet og politikredsene i Danmark enten ikke
råder over det materiel eller personale med de
specialkompetencer, som er nødvendigt for at løse den
pågældende opgave på forsvarlig måde,
herunder så skånsomt, som omstændighederne
tillader, og således at eventuelle skader begrænses til
et minimum, eller at opgaveløsningen har en nær
sammenhæng med den virksomhed, som Forsvaret i øvrigt
udøver. Det sidstnævnte led dækker bl.a. over de
særlige tilfælde, hvor Forsvaret i forvejen
udøver myndighed i et givent område, og hvor det vil
kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis
politiet (også) skal være til stede.
Det bemærkes, at lovforslaget indeholder særregler
for Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse, jf. den foreslåede bestemmelse i
politilovens § 24 d og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede § 24 a, stk.
2, omhandler de betingelser, som konkret skal være
opfyldt for, at politiet kan anmode Forsvaret om bistand til
varetagelse af de opgaver, som er oplistet i det foreslåede
§ 24 a, stk. 1. Bestemmelsen indebærer således, at
anmodning om bistand efter § 24 a alene kan fremsættes,
hvis politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller
ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af
den pågældende opgave.
Udgangspunktet efter den foreslåede regulering vil
således være, at løsningen af
politimæssige opgaver skal varetages af politiets personale
og med materiel, som politiet råder over, men at politiet i
de oplistede tilfælde kan anmode om bistand fra Forsvaret,
hvis politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller
ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af
den pågældende opgave.
Begrebet "ressourcer" i det foreslåede § 24 a, stk.
2, omfatter både personale- og materielmæssige
ressourcer.
Det forhold, at politiets ressourcer ikke er
tilstrækkelige, omfatter ikke blot den situation, hvor
politiet ikke har flere ressourcer til rådighed i et givent
område, men også situationer, hvor politiet har
ressourcer, der vil kunne sættes ind for at løse
opgaven, men hvor ressourcerne af politifaglige årsager
bør prioriteres til andre opgaver. Det vil bl.a. kunne
omfatte de tilfælde, hvor en aktuel og
ressourcekrævende situation har sat politiets generelle
ressourcer under pres, som det f.eks. har været
tilfældet i forbindelse med bandekonflikten og den styrkede
grænse- og bevogtningsindsats.
Det forhold, at politiets ressourcer ikke er ligeså egnede
som Forsvarets omfatter de tilfælde, hvor politiet har
personale og materiel, som vil kunne løse opgaven, men hvor
bistand fra Forsvarets personale eller materiel vil kunne bidrage
til en mere effektiv opgavevaretagelse. Det omfatter også
tilfælde, hvor bistand fra Forsvaret vil kunne bidrage til en
mere forsvarlig og skånsom opgavevaretagelse, herunder at
eventuelle skader begrænses til et minimum.
Som et eksempel på, at politiets ressourcer ikke er
ligeså egnede som Forsvarets, kan nævnes en situation,
hvor en ældre person, som lider af demens, er bortgået
fra et plejehjem en kold nat og formodes at befinde sig i et meget
stort område, som er vanskeligt for politiet, herunder
politiets hunde, at operere i. I sådanne tilfælde vil
eftersøgning af den bortgåede person med en af
Forsvarets helikoptere udstyret med termisk kamera være mere
effektiv i forhold til hurtigt at finde den pågældende
i live og mere forsvarlig i forhold til at undgå skader
på det involverede politipersonale end en omfattende
eftersøgning om natten i det uvejsomme terræn.
Organisatorisk vil Forsvarets bistand til politiet normalt blive
ydet af forsvarspersonale, som er underlagt enten
Værnsfælles Forsvarskommando eller
Hjemmeværnskommandoen, der begge er styrelser under
Forsvarsministeriet. Forsvarspersonalets organisatoriske
tilhørsforhold er dog ikke afgørende, og bistanden
vil også kunne ydes af forsvarspersonale fra andre styrelser
under Forsvarsministeriet, f.eks. forsvarspersonale fra
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der har
særlige kompetencer på materielområdet.
Den foreslåede ordning omfatter kun bistand til
udøvelse af myndighedsopgaver, der er tillagt politiet efter
politilovens § 2. Såfremt myndigheder under
Forsvarsministeriet yder bistand til politiet som led i
varetagelsen af myndighedernes selvstændige
myndighedsopgaver, vil denne bistand ikke være omfattet af
bestemmelsen. Sådanne selvstændige myndighedsopgaver
inkluderer bl.a. Beredskabsstyrelsens lyssætning på et
gerningssted eller rednings- og eftersøgningsopgaver i
søer og vandløb samt udførelse af
eftersøgnings- og redningsopgaver (SAR-opgaver) i
forbindelse med søredningstjenesten. Der vil også
være tale om selvstændige myndighedsopgaver i
situationer, hvor politiets koordinerende indsatsleder rekvirerer
f.eks. Beredskabsstyrelsen, Flyvevåbnets Brand- og
Redningstjeneste eller Hjemmeværnet ved brand- og
redningsopgaver samt opgaver i forbindelse med ekstreme
vejrforhold.
Herudover omfatter den foreslåede ordning ikke
situationer, hvor politiet anmoder myndigheder under
Forsvarsministeriet om praktisk, teknisk eller analytisk bistand,
der ikke indebærer, at der skal løses opgaver, som i
sig selv er omfattet af politilovens § 2. Det vil f.eks.
være tilfældet, hvis Forsvaret bistår politiet
med tekniske undersøgelser af konfiskerede våben,
eller hvis Center for Cybersikkerhed bistår politiet med
analyser af software og it-udstyr.
Endelig er det løbende samarbejde mellem Politiets
Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste ikke
omfattet af ordningen.
Det bemærkes, at poster og patruljer fra Forsvaret,
herunder Hjemmeværnets politikompagnier, har en
selvstændig adgang til at foretage færdselsregulering i
henhold til bekendtgørelse nr. 732 af 11. juli 2005 om
forsvarets, redningsberedskabets og Danmarks Idræts-Forbunds
regulering af færdslen. Bekendtgørelsen er udstedt i
medfør af færdselslovens § 89, stk. 2, om
færdselsregulering fra andre end politiet og henhører
under Transport- og Bygningsministeriet.
Efter § 1, stk. 1, i denne bekendtgørelse kan poster
og patruljer fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnets
politikompagnier, og redningsberedskabet bl.a. regulere
færdsel på vej, i det omfang det er
påkrævet af hensyn til den uhindrede fremførelse
af kørende eller marcherende kolonner fra Forsvaret eller
redningsberedskabet eller disses enkelte køretøjer,
som under øvelse ikke kan tilpasses den almindelige
færdsel. Efter § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen kan
poster og patruljer fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnets
politikompagnier og redningsberedskabet, endvidere regulere
færdslen i forbindelse med afvikling af større civile
arrangementer m.v. efter godkendelse fra det stedlige politi.
Bistand til færdselsregulering i henhold til regler
udstedt i medfør af færdselslovens § 89, stk. 2,
udføres som en selvstændig myndighedsopgave og vil
dermed ikke udgøre bistand til politiet efter den
foreslåede ordning. Dette gælder også, selvom
reglerne indeholder krav om godkendelse eller forhandling med det
stedlige politi, før færdselsregulering kan foretages.
Færdselslovens § 89, stk. 2, og regler udstedt i
medfør af bestemmelsen berøres således ikke af
den foreslåede ordning.
Færdselsregulering omfattet af færdselslovens §
89, stk. 1, om politiets adgang til at foretage
færdselsregulering vil derimod være omfattet af den
foreslåede ordning, jf. den foreslåede § 24 a,
stk. 1, nr. 1, som er nærmere omtalt ovenfor.
Forsvaret kan endvidere som andre offentlige myndigheder indgive
anmeldelse om et strafbart forhold til politiet. Hvis Forsvaret
efterfølgende bistår politiet med oplysninger og
undersøgelser relateret til det anmeldte forhold, vil det
ikke være omfattet af den foreslåede ordning.
Endelig har Forsvaret under krig eller andre
ekstraordinære forhold i Danmark adgang til som
selvstændig myndighedsopgave at udøve en række
beføjelser i henhold til forsvarsloven m.v. Sådanne
beføjelser vil bl.a. kunne omfatte udøvelse af en
række beføjelser, som i fredstid som udgangspunkt
tilkommer politiet - f.eks. bevogtningsopgaver,
færdselsregulering og lignende. Forsvarets udøvelse af
beføjelser under krig eller andre ekstraordinære
forhold i Danmark vil heller ikke være omfattet af den
foreslåede ordning.
Den foreslåede § 24 a regulerer alene politiets
adgang til at anmode om og modtage bistand fra Forsvaret.
Bestemmelsen regulerer derimod ikke Forsvarets adgang til - og
mulighed for - at yde bistand til politiet og indebærer
dermed heller ikke nogen pligt for Forsvaret til at yde
bistand.
Adgangen for Forsvaret til at yde bistand til politiet vil
således fortsat være reguleret af forsvarslovens §
7. Forsvarslovens § 7 er nærmere omtalt ovenfor under
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Om
Forsvaret i et konkret tilfælde kan yde bistand til politiet
afhænger således af de aftaler, der løbende
indgås, opgavens karakter og de ressourcer, som Forsvaret har
til rådighed, og som ikke er disponeret til anden side.
Der henvises herom til lovforslagets § 3, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede § 24 b
omhandler ledelses- og ansvarsforhold, og hvilke regler der vil
skulle gælde, når Forsvaret yder bistand til politiet,
herunder hvilke politimæssige beføjelser som
forsvarspersonale i den forbindelse vil kunne få mulighed for
at udøve.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
1, 1. pkt., at Forsvarets bistand til politiet efter den
foreslåede bestemmelse i § 24 a skal ske under politiets
ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for
politiets varetagelse af de pågældende opgaver.
At "bistand sker under politiets ledelse" indebærer
nærmere, at det er politiet, der oplyser forsvarspersonalet
om rammerne for opgavens løsning, herunder om eventuel
anvendelse af magt og magtmidler, og i øvrigt udøver
den operative ledelse af de konkrete operationer, ligesom det er
politiet, der er ansvarlig for opgavens løsning, herunder
bærer et eventuelt erstatningsansvar efter de almindelige
regler herom for fejl og forsømmelser, som måtte finde
sted i forbindelse med opgaveløsningen.
At opgaveløsningen "sker i overensstemmelse med de
regler, der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver", indebærer, at
forsvarspersonalet vil være underlagt de samme regler, som
gælder, hvis det i stedet havde været politipersonale,
som varetog den pågældende opgave. Dette omfatter
både regler, der er fastsat i lovgivningen, og regler der er
fastsat administrativt. Omfattet er således bl.a. reglerne i
politiloven og regler udstedt i medfør heraf og politiets
interne sikkerhedsbestemmelser m.v.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Forsvarets til enhver tid gældende
bestemmelser om tekniske, operative og sikkerhedsmæssige
forhold m.v. fortsat skal være gældende for
forsvarspersonale, der yder bistand til politiet, i det omfang
disse ikke strider mod politiets tilsvarende bestemmelser. Dermed
vil Forsvarets tekniske, operative og sikkerhedsmæssige
bestemmelser om f.eks. flyvning med helikopter, som der ikke er
fastsat bestemmelser om for politiet, fortsat skulle finde
anvendelse.
På samme måde vil forsvarsministeren eller den, der
af ministeren bemyndiges dertil, kunne fastsætte
instruktioner, direktiver m.v. om rammerne for Forsvarets bistand
til politiet.
Der vil således fortsat fra Forsvarets side kunne
fastsættes instruktioner, direktiver m.v. til det
forsvarspersonale, som bistår politiet, herunder om, hvilken
udrustning der skal medtages, hvilke konkrete funktioner personalet
må varetage (f.eks. henset til deres uddannelse),
rapporteringspligt m.v. Sådanne instruktioner og direktiver
kan fortsat udstedes både generelt og i forhold til en
konkret bistandsopgave, men må ikke stride mod de regler, der
foreslås med dette lovforslag, og de regler der udstedes i
medfør heraf, herunder at det er politiet, der oplyser
forsvarspersonalet om rammerne for opgavens løsning,
herunder om eventuel anvendelse af magt og magtmidler, og i
øvrigt udøver den operative ledelse af de konkrete
operationer. Sådanne instruktioner og direktiver skal
endvidere udarbejdes således, at opgaveløsningen,
når der ydes bistand til politiet, kan ske i overensstemmelse
med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver.
Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvaret og
Rigspolitiet løbende udveksler information om henholdsvis
Forsvarets bestemmelser om tekniske, operative og
sikkerhedsmæssige forhold m.v. og de bestemmelser, som
politiet har fastsat.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
2, at nærmere udvalgt personale fra Forsvaret efter
rigspolitichefens eller chefen for Politiets Efterretningstjenestes
nærmere bestemmelse og med godkendelse fra forsvarsministeren
eller den, der af forsvarsministeren bemyndiges hertil, i
forbindelse med bistand til politiet kan bemyndiges til at
udøve beføjelser, som tilkommer politiet efter
politilovens kapitel 3-5 og retsplejelovens kapitel 69, 72, 73, 74
og 75 b, herunder regler udstedt med hjemmel heri.
Stk. 2 indeholder således hjemmel til, at
forsvarspersonale kan gives mulighed for at udøve
politimæssige indgrebs- og magtbeføjelser i henhold
til politilovens kapitel 3-5 samt foretage anholdelser,
legemsindgreb, beslaglæggelser m.v. efter retsplejelovens
regler herom med henblik på at løse de opgaver, som de
bistår politiet med.
Stk. 2 indeholder en udtømmende regulering af de
politimæssige beføjelser, som forsvarspersonale vil
kunne bemyndiges til at udøve. Ud over de indgrebs- og
magtbeføjelser, som er anført i politilovens kapitel
3-5 og retsplejelovens kapitel 69, 72, 73, 74 og 75 b, vil der
således ikke kunne overlades beføjelser til
forsvarspersonalet, der alene tilkommer politiet efter den
gældende lovgivning.
Forsvarets personale vil dog i overensstemmelse med
retsplejelovens almindelige regler herom kunne foretage en civil
anholdelse og efterfølgende sikkerhedsmæssig
visitation.
Forsvarets personale vil ligeledes kunne anvende
nødvendig, forsvarlig og proportional magt efter de
almindelige regler om nødværge og nødret i
straffelovens §§ 13 og 14.
Hertil kommer, at Forsvarets bistand til politiet sker under
politiets ledelse og efter de regler, der gælder for
politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Det
påhviler i den forbindelse politiet i fornødent omfang
at underrette Forsvaret om rammerne for opgavens løsning,
f.eks. i forhold til magtmidler og magtanvendelse. Der vil desuden
i tilknytning til den konkrete opgave typisk blive fastsat
retningslinjer for forsvarspersonalets nærmere
opgavevaretagelse, herunder retningslinjer, der beskriver den
enkelte soldats opgaver og de regler, der gælder i den
forbindelse, om magtanvendelse, magtmidler, selvforsvar og forsvar
af andre.
"Forsvarspersonale" vil efter stk. 2 omfatte
tjenstgørende militært personale samt frivillige i
Hjemmeværnet. Tjenstgørende militært personale
er defineret i § 2, stk. 1, i lov om forsvarets personel og
omfatter navnlig officersgruppen, sergentgruppen samt menige af
konstabelgruppen, konstabelelever, værnepligtige menige og
kvindelige menige på værnepligtslignende vilkår.
At personale er tjenstgørende indebærer, at personalet
er ansat eller indkaldt til tjeneste i Forsvaret.
Enheder fra Forsvaret vil f.eks. kunne tildeles
politimæssige beføjelser, når de bistår
PET's aktionsstyrke med gidselredning, det operative
antiterrorberedskab, særligt farlige anholdelser m.v. Omvendt
vil der i almindelighed ikke være behov for at tildele
forsvarspersonale politimæssige beføjelser i
forbindelse med eksempelvis færdselsregulering,
eftersøgning af genstande og personer samt varetagelse af
kontrol- og tilsynsopgaver. I det omfang der i særlige
tilfælde måtte blive indsat forsvarspersonale til fods
(herunder i køretøjer) for at eftersøge en
gerningsmand m.v., vil personalet dog kunne bemyndiges til at
udøve politimæssige beføjelser til bl.a. at
anholde eller tilbageholde den pågældende efter
retsplejelovens regler.
Der lægges med stk. 2 op til, at det er rigspolitichefen
eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste, der med
godkendelse fra forsvarsministeren, eller den, der af
forsvarsministeren bemyndiges hertil, meddeler en bemyndigelse til
at udøve politimæssige beføjelser.
Det vil som udgangspunkt være PET-chefen, der efter stk. 2
skal bemyndige forsvarspersonale, som yder bistand til PET, til at
udøve politimæssige beføjelser, når
personalet bistår med varetagelse af de i den
foreslåede § 24 a oplistede politimæssige opgaver,
som er henlagt til PET efter § 1 i lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET-loven). Det drejer sig navnlig om den
foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 5 om personbeskyttelse,
gidselredning, det operative antiterrorberedskab, særligt
farlige anholdelser og andre særlige indsatsopgaver, jf.
PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.
Det vil i øvrige tilfælde omfattet af stk. 2
være rigspolitichefen, der skal bemyndige forsvarspersonale
til at udøve politimæssige beføjelser efter den
foreslåede ordning.
Efter stk. 2 forudsætter det i alle tilfælde
godkendelse fra forsvarsministeren eller den, der af ministeren
bemyndiges hertil, hvis forsvarspersonale skal bemyndiges til at
udøve politimæssige beføjelser.
Kompetencen til at bemyndige Forsvarets personale til at
udøve politimæssige beføjelser kan efter det
foreslåede stk. 2 ikke delegeres til underliggende
myndigheder eller personer. Det forudsættes dog, at
stedfortrædere for såvel rigspolitichefen som chefen
for Politiets Efterretningstjeneste vil kunne meddele en
sådan bemyndigelse i tilfælde, hvor rigspolitichefen
eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste ikke har mulighed
herfor. Kompetencen til at godkende en sådan bemyndigelse til
at udøve politimæssige beføjelser er henlagt
til forsvarsministeren eller den, der af ministeren bemyndiges
hertil. Forsvarsministeren har således mulighed for at
delegere denne kompetence.
Det forudsættes, at en bemyndigelse i almindelighed vil
skulle afgrænses i forhold til opgaven, dennes omfang og
tidsmæssige udstrækning og i øvrigt ikke
går videre end, hvad der er nødvendigt for at
sætte forsvarspersonalet i stand til at løse de
opgaver, som de bistår politiet med.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det
skal være nærmere udvalgt personale fra Forsvaret, der
bemyndiges til at udøve politimæssige
beføjelser. Det indebærer, at Forsvaret har foretaget
en konkret udvælgelse af relevant personale, som kan
bemyndiges til at udøve sådanne beføjelser. Det
forudsættes, at der kun meddeles bemyndigelse til at
udøve politimæssige beføjelser, hvis det
omfattede forsvarspersonale i relevant omfang har modtaget
uddannelse i udøvelsen af de politimæssige
beføjelser, som bemyndigelsen omfatter, herunder reglerne
herfor, samt at personalet i øvrigt er i stand til at
udføre de relevante opgaver på baggrund af deres
almindelige uddannelse og kompetencer fra deres virke i Forsvaret
eller gennem supplerende uddannelse eller lignende.
I særligt påtrængende tilfælde kan der
efter omstændighederne ses bort fra kravet om relevant
uddannelse, hvis personalet er i stand til at udføre de
pågældende opgaver på baggrund af deres
almindelige uddannelse og kompetencer fra deres virke i Forsvaret
og efter at have modtaget de fornødne instruktioner i
reglerne for og udøvelse af de politimæssige
beføjelser, som bemyndigelsen omfatter. Det vil være
politiets ansvar at sikre, at Forsvarets ansatte modtager den
relevante uddannelse, ligesom det vil være politiet, der
står for afholdelsen af uddannelsen. Den nærmere
tilrettelæggelse af uddannelsen vil ske i et samarbejde
mellem Rigspolitiet og Værnsfælles
Forsvarskommando.
Efter § 24 c bemyndiges
justitsministeren til efter forhandling med forsvarsministeren at
fastsætte nærmere regler om politiets anmodninger om
bistand fra Forsvaret, politiets ansvar for opgaveløsningen,
politiets ledelse af det bistandsydende forsvarspersonale samt
tildeling af beføjelser efter § 24 b, stk. 2, herunder
krav om uddannelse m.v.
Regler, der udstedes efter denne bestemmelse, vil bl.a. kunne
regulere den praktiske fremgangsmåde, som anvendes, når
politiet anmoder Forsvaret om bistand til at løse opgaver
efter den foreslåede § 24 a. Dette kan indebære
udstedelse af nærmere regler om, hvordan sådanne
anmodninger skal udformes og fremmes. På samme måde kan
der efter stk. 1 udstedes regler, der fastlægger den
operative rollefordeling mellem politiet og Forsvaret, når
Forsvaret yder bistand til politiet. Det kan eksempelvis omfatte en
afgrænsning af ansvarsområder mellem myndighederne og
mellem relevante medarbejdergrupper. Der kan herunder
fastsættes retningslinjer for de opgaver, som henholdsvis
Forsvarets og Hjemmeværnets personale kan anvendes til.
Der vil ligeledes kunne fastsættes nærmere regler om
tildelingen af politimæssige beføjelser efter
bestemmelsen i § 24 b, stk. 2. Det kan bl.a. bestemmes, hvilke
nærmere uddannelsesforløb forsvarspersonalet skal
gennemføre, eller hvilke nærmere kompetencer
forsvarspersonalet skal besidde, for at personalet kan tildeles
konkrete politimæssige beføjelser. Det kan ligeledes
bestemmes, i hvilke tilfælde forsvarspersonalet på
baggrund af dets almindelige uddannelse og kompetencer kan gives
mulighed for at udøve politimæssige beføjelser.
Det vil være politiets ansvar at sikre, at Forsvarets ansatte
modtager den relevante uddannelse samt at afholde uddannelsen.
Den foreslåede § 24 d
vedrører en fortsættelse af den nuværende
ordning vedrørende politiets mulighed for at modtage bistand
fra Forsvaret til varetagelse af politimæssige opgaver til
søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse.
Det foreslås efter § 24 d, stk.
1, at politiet kan modtage bistand fra Forsvaret til at
varetage politimæssige opgaver til søs og i luften i
forbindelse med Forsvarets øvrige opgavevaretagelse.
Bestemmelsen indeholder - i overensstemmelse med gældende ret
- en bred hjemmel til, at politiet kan modtage bistand fra
Forsvaret i denne sammenhæng.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke udtømmende
regulerer politiets mulighed for at anmode om Forsvarets bistand
til søs og i luften. Der vil således også med
hjemmel i de foreslåede bestemmelser i § 24 a, stk. 1,
kunne anmodes om bistand til søs og i luften, der ikke
nødvendigvis ydes i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse.
Det foreslås desuden i § 24 d, stk. 2, at justitsministeren bemyndiges til
efter forhandling med forsvarsministeren at fastsætte
nærmere regler om Forsvarets udøvelse af
politimæssige beføjelser til søs og i luften
efter stk. 1.
Det bemærkes hertil, at det i dag fremgår af §
15 i forsvarsloven, at forsvarsministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Forsvarets udøvelse af politimyndighed til søs og i
luften. Med hjemmel i bestemmelsen er der udstedt
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs. Efter
denne bekendtgørelse kan Forsvaret bemyndiges til i
forbindelse med sin øvrige opgavevaretagelse til søs
at bistå politiet med at varetage politimæssige
opgaver. Politimæssige opgaver omfatter efter
bekendtgørelsen
1) forebyggelse og afværgelse af fare for forstyrrelse af
den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den
offentlige sikkerhed,
2) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt
efterforske og forfølge strafbare forhold, samt
3) at udføre kontrol- og tilsynsopgaver efter
gældende lovgivning.
Med hjemmel i bestemmelsens stk. 2 vil der således fortsat
kunne fastsættes nærmere regler, som tager højde
for de særlige forhold, der gør sig gældende til
søs og i luften.
Der vil f.eks. kunne fastsættes regler for, hvordan og til
hvilken politimyndighed Forsvaret skal rette henvendelse, når
Forsvaret i forbindelse med opgavevaretagelse efter stk. 1
konstaterer forhold til søs og i luften, som
indebærer, at der er behov for politimæssig
indgriben.
Justitsministeren vil bl.a. kunne bemyndige Forsvaret til - som
det er tilfældet efter gældende ret - at foretage de
handlinger, som er nødvendige til varetagelse af de i
bestemmelsens stk. 1 nævnte opgaver uden at afvente politiets
instruktioner, hvis der er nærliggende fare for, at
indgrebets øjemed ellers vil forspildes. I den forbindelse
vil det kunne fastsættes, at Forsvaret kan anvende de
beføjelser, som tilkommer politiet, idet Forsvaret dog
hurtigst muligt herefter skal kontakte politiet med henblik
på videre instruktion.
Endvidere vil der f.eks. kunne fastsættes regler om, at
personer, genstande eller gods, som kommer i Forsvarets
varetægt i forbindelse med udførelsen af de
pågældende politimæssige opgaver, overdrages
hurtigst muligt til politiet med henblik på videre
efterforskning og retsforfølgning.
Med indsættelsen af den foreslåede bestemmelse i
politilovens § 24 d og ophævelsen af forsvarslovens
§ 15 er der ikke tilsigtet ændringer i den ordning, der
i dag praktiseres. Det bemærkes dog, at forsvarspersonale,
der yder bistand til politiet efter den foreslåede § 24
d, som noget nyt vil blive underlagt Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds kompetence, jf. lovforslagets § 2.
Det forudsættes, at bestemmelsen i den foreslåede
§ 24 d ikke tages i anvendelse, før lovforslagets
§ 3, nr. 2, som ophæver forsvarslovens § 15, er sat
i kraft. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
forsvarsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af
lovforslagets § 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 5, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 og 2.1.3.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen i § 24 e
foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til efter
forhandling med forsvarsministeren at fastsætte regler om
Forsvarets adgang til at træffe foranstaltninger om at
oprette midlertidige militære områder med henblik
på at forebygge og afværge fare for dansk og udenlandsk
militært personale og materiel, der befinder sig uden for
faste militære områder her i landet.
Det vil f.eks. kunne være relevant at etablere
sådanne midlertidige militære områder på
civile havneområder i forbindelse med ind- og udskibning af
dansk eller udenlandsk militært personale og materiel (f.eks.
NATO-styrker) eller omkring besøg fra fremmede krigsskibe i
danske havne, hvor der måtte være behov for at tage
særlige sikkerhedsforanstaltninger. Midlertidige
militære områder vil f.eks. også kunne etableres
som sikkerhedszoner i forbindelse med ophold under transporter af
militært personale eller materiel, herunder på
rastepladser, eller i forbindelse med, at dansk eller udenlandsk
militært personale midlertidigt opretter en militær
lejr eller et depot. Endvidere vil midlertidige militære
områder kunne oprettes, hvis militært materiel har
nedbrud eller lignende på civilt område, og der er
behov for bevogtning af materiellet, indtil det kan
bortfjernes.
Når et midlertidigt militært område er
etableret, vil det - så længe det er etableret - have
samme status som et fast militært område. Det
indebærer, at Forsvaret har ansvaret for at opretholde orden
og sikkerhed på området, og Forsvaret vil herunder
kunne varetage bevæbnet bevogtning med eget personale i
henhold til de militære regler. Som led heri vil der f.eks. i
visse tilfælde uden retskendelse kunne foretages ransagning
på det midlertidige militære område efter
militær retsplejelovs § 12, ligesom der efter
militær retsplejelovs § 13 uden retskendelse vil kunne
foretages kontrol af indholdet af tøj, bagage, tasker m.v.
og af transportmidler ved indgang til og udgang fra det
midlertidige militære område.
Det forudsættes, at bevogtningsopgaven varetages af dansk
militært personale, også hvis der er tale om bevogtning
af midlertidige militære områder, der f.eks. anvendes
af NATO-styrker.
Der vil i de regler, som udstedes i medfør af
bestemmelsen, kunne fastsættes nærmere procedurer for
etablering af de midlertidige militære områder,
herunder regler om, at etablering kræver samtykke fra
politiet, ligesom der kan fastsættes nærmere regler om
Forsvarets samarbejde med politiet i forbindelse med anvendelsen af
midlertidigt etablerede militære områder. Der vil
endvidere kunne fastsættes regler om tydelig afmærkning
(skiltning m.v.), så det vil være klart for borgerne,
at der er tale om et (midlertidigt) militært
område.
Beslutninger om at etablere midlertidige militære
områder forudsættes at ske i koordination mellem
Forsvaret og den stedlige politidirektør. Det
forudsættes, at politiet i den forbindelse foretager en
konkret politimæssig vurdering af situationen, hvor bl.a. det
til enhver tid gældende situationsbillede tages i
betragtning.
Med den foreslåede ordning sker der ikke en regulering af
Forsvarets adgang til eller brug af civile områder. Der vil
således ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne etableres
midlertidige militære områder mod en ejers accept.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Efter den gældende politiklageordning kan
Politiklagemyndigheden alene behandle adfærdsklager, der
vedrører politipersonale.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse som § 1019 r i
retsplejelovens kapitel 93 b om behandling af klager over
politipersonale, som har til formål at udvide
politiklageordningen, således at Politiklagemyndigheden - ud
over klager over politipersonale - også vil skulle
undersøge og træffe afgørelse vedrørende
adfærdsklager over personale fra Forsvaret, herunder
Hjemmeværnet, i forbindelse med deres bistand til
politiet.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
1, 1. pkt., at reglerne i kapitel 93 b om behandling af
adfærdsklager finder tilsvarende anvendelse i forhold til
adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når
personalet yder bistand til politiet efter politilovens
§§ 24 a-24 d (som foreslås indsat i politiloven ved
lovforslagets § 1, nr. 1).
Hermed vil det blive muligt at indgive klager over
forsvarspersonalets adfærd i tjenesten i forbindelse med
bistand til politiet, som skal behandles af
Politiklagemyndigheden.
Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået
i tjenesten, og ikke forhold, der er begået uden for
tjenesten. Det vil - ligesom for politipersonale - afhænge af
en konkret vurdering, om en handling er foretaget i tjenesten.
Forsvarspersonalet vil som udgangspunkt alene være
omfattet af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence i
den periode, hvor der ydes bistand til politiet, og hvor soldaten
således står under politiets ledelse. Det
forudsættes i den forbindelse, at der som hidtil i
forbindelse med en bistandsanmodning fra politiet indgås
konkrete aftaler mellem politiet og Forsvaret om
bistandsudøvelsen, herunder om den tidsmæssige
udstrækning af bistanden, og at det bistandsydende personale
bliver orienteret herom.
En soldat, der yder bistand til politiet, vil således som
udgangspunkt ikke være omfattet af politiklageordningen,
før soldaten er mødt til tjeneste på det sted,
hvor vedkommende yder bistand til politiet og dermed er blevet
underlagt politiets ledelse. Det indebærer bl.a., at soldaten
under transport til og fra det sted, hvor vedkommende yder bistand
til politiet, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af
ordningen, men at soldaten derimod under frokostpauser og andre
pauser på det sted, hvor vedkommende yder bistand til
politiet, vil være omfattet af ordningen.
Det nævnte krav vil herudover - ligesom tilfældet er
for politipersonale - almindeligvis være opfyldt, når
forsvarspersonale optræder med en markering om, at personalet
bistår politiet, har legitimeret sig som forsvarspersonale,
der bistår politiet, eller i øvrigt har tilkendegivet
sig som forsvarspersonale, der bistår politiet, og har
påberåbt sig den myndighed, personalet har som led i
bistanden til politiet, over for en borger.
Foretager en soldat, der stadig er iført uniform med
markering om, at den pågældende bistår politiet,
således eksempelvis en strafbar handling i forbindelse med et
besøg på et cafeteria efter endt tjeneste, vil
handlingen være omfattet af politiklageordningen, uagtet at
den pågældende ikke længere er under politiets
ledelse.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
1, 2. pkt., at de underretninger om indledning og
afgørelse af adfærdsklagesager, som omtales i
retsplejelovens § 1019 o, vil skulle foretages til vedkommende
politidirektør, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets
Personalestyrelse.
Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvarsministeriets
Personalestyrelse underretter Hjemmeværnskommandoen, hvis
adfærdsklagen omfatter frivilligt eller fast personale fra
Hjemmeværnet.
Disse underretninger har til formål at sikre, at de
relevante myndigheder under Forsvarsministeriet, mens sagen
verserer, kan vurdere, om der er grundlag for at foretage
foreløbige tjenstlige skridt m.v., samt at disse myndigheder
underrettes om resultatet af Politiklagemyndighedens
undersøgelse, således at der efterfølgende kan
tages stilling til spørgsmål omkring eventuelle
disciplinære skridt m.v.
Den foreslåede henvisning til den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 1019 o, stk. 1,
indebærer endvidere, at militære disciplinarsager efter
den militære disciplinarlov eller andre regler herom ikke vil
kunne indledes, før behandlingen af en adfærdsklage er
afsluttet ved Politiklagemyndigheden.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
2, at den militære anklagemyndighed bistår
Politiklagemyndigheden i sager omfattet af stk. 1. Det
forudsættes i den forbindelse bl.a., at den militære
anklagemyndighed deltager i afhøringer af forsvarspersonale
omfattet af bestemmelsen og løbende får tilsendt kopi
af det materiale, som Politiklagemyndigheden tilvejebringer som led
i undersøgelsen. Formålet hermed er, at
Politiklagemyndigheden under dens behandling af sådanne sager
kan trække på den militære anklagemyndigheds
ekspertise i det nødvendige omfang. Det bemærkes i den
forbindelse, at det i alle tilfælde vil være
Politiklagemyndigheden som uafhængig myndighed, der har
beslutningskompetencen og den generelle råderet over sager
omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder at det er
Politiklagemyndigheden, som vurderer og beslutter, hvilke
efterforskningsskridt m.v. der skal indledes i forbindelse med
sådanne sager.
Det nærmere indhold og fremgangsmåden for en
sådan bistand aftales i øvrigt mellem
myndighederne.
Det forudsættes, at inddragelse af den militære
anklagemyndighed i Politiklagemyndighedens arbejde med behandlingen
af sager, der involverer personale fra PET eller bistand til PET,
sker under hensyntagen til - og i det omfang det er foreneligt med
- de fortrolighedshensyn, der gør sig gældende i
sådanne sager.
Til nr. 2
Efter den gældende ordning kan Politiklagemyndigheden som
udgangspunkt alene efterforske sager om strafbare forhold
begået i tjenesten af politipersonale.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse som § 1020 m i
retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale,
som har til formål at udvide politiklageordningen,
således at Politiklagemyndigheden - ud over efterforskning af
straffesager mod politipersonale - også vil skulle
efterforske straffesager mod personale fra Forsvaret, herunder
Hjemmeværnet, for forhold begået i forbindelse med
deres bistand til politiet.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
1, 1. pkt., at reglerne i kapitel 93 c om straffesager mod
politipersonale finder tilsvarende anvendelse i forhold til
strafbare forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten,
når personalet yder bistand til politiet efter politilovens
§§ 24 a-24 d (som foreslås indsat i politiloven med
§ 1, nr. 1, i lovforslaget).
Forsvarspersonale omfattes således i disse tilfælde
af Politiklagemyndighedens kompetence til at efterforske strafbare
forhold begået i tjenesten, jf. § 1020 a, stk. 1,
ligesom de omfattes af Politiklagemyndighedens efterforskning i
forbindelse med, at en person er afgået ved døden
eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets
eller forsvarspersonalets indgriben, eller mens den
pågældende var i politiets eller forsvarspersonalets
varetægt, jf. § 1020 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kompetencen
til at efterforske sager om strafbare forhold flyttes fra den
militære anklagemyndighed til Politiklagemyndigheden.
Påtalekompetencen flyttes til den civile anklagemyndighed -
som udgangspunkt til statsadvokaten.
Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået
i tjenesten, og ikke forhold, der er begået uden for
tjenesten. Der henvises herom til bemærkningerne til nr.
1.
Det vil være Politiklagemyndigheden, der i første
række afgør, om en sag falder ind under
Politiklagemyndighedens kompetence. Hvis der f.eks. tidligt i
efterforskningen er tvivl om, hvorvidt en straffesag har
tilknytning til varetagelsen af politimæssige opgaver,
forudsættes det at være Politiklagemyndigheden, som vil
skulle indlede efterforskningen. Hvis det under efterforskningen
viser sig, at sagen ikke har tilknytning til varetagelsen af
politimæssige opgaver, vil Politiklagemyndigheden eller den
civile anklagemyndighed skulle overlade sagen til den
militære anklagemyndighed til videre forfølgning.
Selvom sagen har tilknytning til varetagelsen af
politimæssige opgaver, vil sagen dog i medfør af den
foreslåede stk. 2, som omtales nærmere nedenfor,
også kunne overføres til den militære
anklagemyndighed efter indstilling fra Politiklagemyndigheden, hvis
statsadvokaten og den militære anklagemyndighed er enig
herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede
bestemmelse i § 1, stk. 3, i militær straffelov (som
foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 1) vil
indebære, at den militære straffelov ikke finder
anvendelse for forhold begået af forsvarspersonale i
forbindelse med, at personalet yder bistand til politiet.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
1, 2. pkt., at de underretninger, der omtales i
retsplejelovens § 1019 o, og som finder tilsvarende anvendelse
ved straffesager omfattet af kapitel 93 c, jf. § 1020 a, stk.
3, vil skulle foretages til vedkommende politidirektør,
rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Der er
her tale om Politiklagemyndighedens underretninger om, at der
indledes en efterforskning omfattet af retsplejelovens kapitel 93 c
samt statsadvokatens underretninger om sine afgørelser af
påtalespørgsmålet.
Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvarsministeriets
Personalestyrelse underretter Hjemmeværnskommandoen, hvis
sagen omfatter frivilligt eller fast personale fra
Hjemmeværnet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at
militære disciplinærsager efter den militære
disciplinærlov eller andre regler herom ikke vil kunne
indledes, før behandlingen af straffesagen er afsluttet.
Dette følger af den gældende bestemmelse i
retsplejelovens § 1019 o, stk. 2, jf. § 1020 a, stk. 3,
som med lovforslaget vil finde tilsvarende anvendelse for sager,
der omhandler forsvarspersonale.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
2, 1. pkt., at den militære anklagemyndighed
bistår Politiklagemyndigheden og statsadvokaten i sager
omfattet af stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse bl.a.,
at den militære anklagemyndighed deltager i afhøringer
af forsvarspersonale omfattet af bestemmelsen og løbende
får tilsendt kopi af det materiale, som
Politiklagemyndigheden tilvejebringer som led i
undersøgelsen. Formålet hermed er, at
Politiklagemyndigheden under dens behandling af sådanne sager
kan trække på den militære anklagemyndigheds
ekspertise i det nødvendige omfang. Det bemærkes i den
forbindelse, at det i alle tilfælde vil være
Politiklagemyndigheden som uafhængig myndighed, der har
beslutningskompetencen og den generelle råderet over sager
omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder at det er
Politiklagemyndigheden, som vurderer og beslutter, hvilke
efterforskningsskridt m.v. der skal indledes i forbindelse med
sådanne sager.
Det nærmere indhold og fremgangsmåden for en
sådan bistand aftales i øvrigt mellem
myndighederne.
Det forudsættes, at inddragelse af den militære
anklagemyndighed i Politiklagemyndighedens og statsadvokatens
arbejde med behandlingen af sager, der involverer personale fra PET
eller bistand til PET, sker under hensyntagen til - og i det omfang
det er foreneligt med - de fortrolighedshensyn, der gør sig
gældende i sådanne sager.
Det foreslås med bestemmelsens stk.
2, 2. pkt., at Politiklagemyndigheden kan indstille, at
sager overlades til den militære anklagemyndighed til
behandling i den militære retsplejes former, selvom sagen
efter det foreslåede stk. 1 vil være omfattet af
politiklageordningen, hvis viden om militærfaglige forhold
eller militærspecifikke regler er af særlig betydning
for sagen. Hvis statsadvokaten og den militære
anklagemyndighed er enige herom, kan en sag således
overdrages til det militære strafferetlige system, ligesom
det kan besluttes, at påtalespørgsmålet og
sagens gennemførelse i retten overlades til den
militære anklagemyndighed, efter at Politiklagemyndigheden
har foretaget efterforskning af sagen.
Denne mulighed for at overlade en sag til den militære
anklagemyndighed vil som anført gælde i de
tilfælde, hvor det vurderes, at viden om militærfaglige
forhold eller militærspecifikke regler er af særlig
betydning for sagen. Det kan eksempelvis være tilfældet
i sager, hvor de regler, som er overtrådt, primært
omhandler de sikkerhedsmæssige retningslinjer for brugen af
et konkret luftfartøj, som Forsvaret har indsat til
støtte for politiet.
Det må i praksis forventes at have undtagelsens karakter,
at det bliver nødvendigt at overlade den samlede sag til den
militære anklagemyndighed.
Statsadvokatens kompetence efter retsplejelovens § 1020 i
finder også anvendelse i forhold til efterforskning af
straffesager mod forsvarspersonale. Statsadvokaten kan
således bestemme, at en straffesag, der omfatter flere
forhold eller flere sigtede, i sin helhed skal efterforskes af
Politiklagemyndigheden efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93
c. For så vidt angår straffesager mod
forsvarspersonale, der ikke yder eller har ydet bistand til
politiet, finder § 3 i militær retsplejelov dog fortsat
anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af forsvarslovens § 7, at Forsvaret efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med
vedkommende ministre skal kunne løse andre opgaver end
Forsvarets kerneopgaver.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, således at
det fremgår, at Forsvaret efter forsvarsministerens
nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende ministre
kan løse andre opgaver, herunder for politiet.
Den foreslåede bestemmelse er med sproglige tilpasninger
således en indholdsmæssigt uændret
videreførelse af den gældende § 7 i
forsvarsloven.
Bestemmelsen giver forsvarsministeren bemyndigelse til i
samarbejde med vedkommende ministre at fastsætte
nærmere bestemmelser for typen og omfanget af Forsvarets
varetagelse af andre opgaver end de i forsvarslovens §§
3-6 nævnte. Samarbejdet med vedkommende ministre skal sikre,
at en overtagelse af løsningen af sådanne opgaver er
præcis og sker i en fælles forståelse af
rækkevidde, begrænsninger m.v.
De andre opgaver, som Forsvaret varetager i medfør af
bestemmelsen, falder sædvanemæssigt inden for et meget
bredt spektrum. De har det til fælles, at opgavernes
løsning enten er en hensigtsmæssig følge af den
virksomhed, som det militære forsvar i øvrigt
udfører, eller er et udtryk for, at samfundets civile
ressourcer på det pågældende område ikke er
tilstrækkelige eller ikke er lige så egnede som
Forsvarets ressourcer. Der er tale om varetagelse af eller
deltagelse i offentlige tjenester og om forskellige former for
permanent eller lejlighedsvis opgaveløsning, herunder
opgaver til støtte for den civile sektor.
Blandt de mere permanente opgaver, som Forsvaret varetager eller
bidrager til i medfør af bestemmelsen, kan nævnes
eftersøgnings- og redningstjeneste i dansk område samt
ved Færøerne og Grønland, fiskeriinspektion ved
Færøerne og Grønland, maritim
miljøovervågning, håndhævelse i
forbindelse med maritim forurening, maritim
forureningsbekæmpelse, støtte til sikker afvikling af
skibstrafik og søopmåling.
Herudover udfører Forsvaret - efter anmodning - bistand
til politiet, SKAT, redningsberedskabet, det præhospitale
beredskab, Center for Biosikring og Beredskab samt bistand til de
lokale samfund i Grønland og på Færøerne.
Med henblik på at optimere indsatsen i tilfælde af
katastrofe, krise eller krig, herunder sikre en effektiv og
afbalanceret ressourceudnyttelse, koordineres den samlede indsats
mellem civile og militære myndigheder på lokalt,
regionalt og nationalt niveau ved henholdsvis skadestedsledelsen i
de lokale beredskabsstabe og i NOST (National Operativ Stab).
For så vidt angår Forsvarets bistand til politiet er
adgangen for Forsvaret til at yde denne bistand som nævnt
også reguleret af bestemmelsen. Om Forsvaret i et konkret
tilfælde kan imødekomme en anmodning om at yde bistand
til politiet afhænger af de aftaler, der løbende
indgås, opgavens karakter og de ressourcer, som Forsvaret har
til rådighed, og som ikke er disponeret til anden side.
Adgangen for politiet til at anmode om bistanden vil være
reguleret af de foreslåede §§ 24 a-24 c i
politiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af forsvarslovens § 15, at
forsvarsministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om Forsvarets udøvelse
af politimyndighed til søs og i luften.
Det foreslås, at bestemmelsen i forsvarslovens § 15
ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 d, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1, 2.1.3.4 og 2.4.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1
I dag er tjenstgørende militært personel inden for
Forsvarsministeriets område omfattet af militær
straffelov, herunder når personellet yder bistand til
politiet.
Det forslås med det nye stk. 3 i militær straffelov
§ 1, at loven fremover ikke finder anvendelse for forhold
begået af tjenstgørende militært personel inden
for Forsvarsministeriets område i forbindelse med, at
personellet yder bistand til politiet efter politilovens
§§ 24 a-24 d.
Sådanne sager vil fremover skulle behandles efter den
civile straffelov i den civile strafferetsplejes former.
Adfærd eller forhold, der er begået i forbindelse med,
at forsvarspersonellet yder bistand til politiet efter §§
24 a-24 d, vil således fremover være omfattet af
politiklageordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
5
Det foreslås med § 5, stk.
1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås med § 5, stk.
2, at justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 2.
Dette indebærer, at justitsministeren efter forhandling
med forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for
ophævelse af forsvarslovens § 15.
Forsvarslovens § 15 indeholder hjemmel til at udstede
regler om Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs og i luften. I medfør af denne bestemmelse er der
udstedt bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om
forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til
søs. Efter denne bekendtgørelse kan Forsvaret
bemyndiges til i forbindelse med sin øvrige
opgavevaretagelse til søs at bistå politiet med at
varetage politimæssige opgaver. Bekendtgørelsen finder
- ligesom forsvarsloven - også anvendelse for
Færøerne og Grønland.
Bestemmelsen i forsvarslovens § 15 videreføres med
dette lovforslag i den foreslåede nye bestemmelse i
politilovens § 24 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Politiloven gælder imidlertid ikke på nuværende
tidspunkt for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft herfor.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 5, stk. 2, er på den baggrund at give
mulighed for at opretholde forsvarslovens § 15 og
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs, der er
udstedt i medfør af denne bestemmelse, indtil politiloven -
efter udtalelse fra Færøernes Landstyre og
Grønlands Selvstyre - måtte blive sat i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen i den
foreslåede § 24 d ikke tages i anvendelse, før
lovforslagets § 3, nr. 2, som ophæver forsvarslovens
§ 15, er sat i kraft.
Det foreslås med lovforslagets § 5, stk. 3, at reglerne i retsplejelovens kapitel
93 b og 93 c, der foreslås ændret ved lovforslagets
§ 2, finder tilsvarende anvendelse i forhold til strafbare
forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten og
adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når
personalet varetager politimæssige opgaver i henhold til
regler udstedt i medfør af forsvarslovens § 15.
Bestemmelsen indebærer, at de regler, der med dette
lovforslag foreslås indført for Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds behandling af klager over Forsvarets
personale, der yder bistand til politiet efter politiloven,
også vil gælde i forhold til Forsvarets udøvelse
af politimæssige beføjelser efter
bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets
varetagelse af politimæssige opgaver til søs, der er
udstedt i medfør af forsvarslovens § 15, så
længe disse bestemmelser er i kraft. Der henvises
nærmere herom til bemærkningerne til den
foreslåedes bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2,
hvorefter det overlades til justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren at fastsætte tidspunktet for
ophævelsen af forsvarslovens § 15.
Til §
6
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Det fastsættes med bestemmelsen, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at
§§ 1, 3 og 4 helt eller delvist kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning
med de ændringer, som de henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
For Færøerne og Grønland gælder
særlige retsplejelove.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om politiets virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1722 af 27. december 2016 og
§ 1 i lov nr. 671 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. Efter
kapitel 6 indsættes: | | | | | | »Kapitel 6 a | | | | | | Forsvarets bistand
til politiet | | | | | | § 24 a.
Politiet kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret i
forbindelse med løsningen af følgende opgaver
omfattet af denne lov: | | | 1) Færdselsregulering, kontrol- og
afspærringsforanstaltninger og lignende opgaver i forbindelse
med større arrangementer, ulykker, naturkatastrofer
m.v. | | | 2) Kontrol- og tilsynsopgaver, som efter
gældende ret er henlagt til politiet. | | | 3) Eftersøgning af genstande
eller personer. | | | 4) Evakuerings-, varslings-,
observations-, afspærrings-, bevogtnings- og
patruljeringsopgaver m.v. med henblik på at forebygge og
afværge alvorlig kriminalitet og andre hændelser, der
kan medføre fare for menneskers liv, helbred eller alvorlig
skade på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller
anlæg. | | | 5) Personbeskyttelse, gidselredning, det
operative antiterrorberedskab, særligt farlige anholdelser og
andre særlige indsatsopgaver. | | | 6) Øvrige opgaver, hvor
opgaveløsningen har nær sammenhæng med den
virksomhed, som Forsvaret i øvrigt udøver, eller hvor
Forsvaret har specialkompetencer eller råder over
særligt egnet udstyr. | | | Stk. 2.
Anmodning om bistand efter stk. 1 kan alene fremsættes, hvis
politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller
ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af
den pågældende opgave. | | | | | | § 24 b.
Forsvarets bistand til politiet efter § 24 a sker under
politiets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der
gælder for politiets varetagelse af de pågældende
opgaver. Forsvarets til enhver tid gældende tekniske,
operative og sikkerhedsmæssige bestemmelser finder i
øvrigt anvendelse, i det omfang disse ikke strider mod
politiets tilsvarende bestemmelser. | | | Stk. 2. I
forbindelse med bistand til politiet kan nærmere udvalgt
personale fra Forsvaret bemyndiges til at udøve
beføjelser, som tilkommer politiet efter denne lovs kapitel
3-5 og retsplejelovens kapitel 69, 72, 73, 74 og 75 b. Bemyndigelse
sker efter rigspolitichefens eller chefen for Politiets
Efterretningstjenestes nærmere bestemmelse og efter
godkendelse fra forsvarsministeren eller den, der af ministeren
bemyndiges hertil. | | | | | | § 24 c.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om politiets anmodninger om
bistand fra Forsvaret, politiets ansvar for opgaveløsningen,
politiets ledelse af det bistandsydende forsvarspersonale samt
tildeling af beføjelser efter § 24 b, stk. 2, herunder
krav om uddannelse m.v. | | | | | | § 24 d.
Politiet kan i øvrigt modtage bistand fra Forsvaret til
varetagelse af politimæssige opgaver til søs og i
luften i forbindelse med Forsvarets øvrige
opgavevaretagelse. | | | Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om Forsvarets varetagelse af
politimæssige opgaver til søs og i luften efter stk.
1. | | | | | | § 24 e.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte regler om Forsvarets adgang til at træffe
foranstaltninger om at oprette midlertidige militære
områder med henblik på at forebygge og afværge
fare for dansk og udenlandsk militært personale og materiel,
der befinder sig uden for faste militære områder her i
landet.« | | | | | | § 2 | | | | | | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som
ændret ved lov nr. 1679 af 26. december 2017 og § 2 i
lov nr. 1680 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 1019 q indsættes i kapitel 93 b: | | | »§ 1019
r. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i
forhold til adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten,
når personalet yder bistand til politiet efter lov om
politiets virksomhed §§ 24 a-24 d. De underretninger, som
omtales i § 1019 o, stk. 1, sker i forhold til
forsvarspersonale til vedkommende politidirektør,
rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. | | | Stk. 2. Den
militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden
i sager omfattet af stk. 1.« | | | | | | 2. Efter
§ 1020 l indsættes i kapitel 93 c: | | | »§ 1020
m. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i
forhold til strafbare forhold begået af forsvarspersonale i
tjenesten, når personalet yder bistand til politiet efter lov
om politiets virksomhed §§ 24 a-24 d. De underretninger,
som omtales i § 1019 o, stk. 1, jf. § 1020 a, stk. 3,
sker i forhold til forsvarspersonale til vedkommende
politidirektør, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets
Personalestyrelse. | | | Stk. 2. Den
militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden
og statsadvokaten i sager omfattet af stk. 1. Efter indstilling fra
Politiklagemyndigheden kan videre forfølgning af sager
omfattet af stk. 1 overlades til den militære
anklagemyndighed til behandling i den militære retsplejes
former, hvis viden om militærfaglige forhold eller
militærspecifikke regler er af særlig betydning for
sagen, og hvis statsadvokaten og den militære
anklagemyndighed er enige herom.« | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om forsvarets formål, opgaver og
organisation m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj
2017, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. § 7 affattes således: | § 7.
Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse
og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre
opgaver. | | Ȥ 7.
Forsvaret kan efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse
og forhandling med vedkommende ministre løse andre opgaver,
herunder for politiet.« | § 15.
Forsvarsministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om Forsvarets udøvelse
af politimyndighed til søs og i luften. | | 2. § 15 ophæves. | | | | | | § 4 | | | | | | I militær straffelov, lov nr. 530 af
24. juni 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 17.
juni 2008 og § 1 i lov nr. 1550 af 19. december 2017,
foretages følgende ændring: | | | | § 1.
--- | | 1. I § 1 indsættes som stk. 3: | Stk. 2.
--- | | »Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse for forhold begået af
tjenstgørende militært personel inden for
Forsvarsministeriets område i forbindelse med, at personellet
yder bistand til politiet efter lov om politiets virksomhed
§§ 24 a-24 d.« | | | | | | § 5 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
forsvarsministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af §
3, nr. 2. | | | Stk. 3. Reglerne
i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c, som ændret ved denne
lovs § 2, finder tilsvarende anvendelse i forhold til
strafbare forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten og
adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når
personalet varetager politimæssige opgaver i henhold til
regler udstedt i medfør af forsvarslovens § 15. | | | | | | § 6 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og
4 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger. | | | | | | |
|