Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. maj 2018
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Vidneudelukkelse for patentrådgivere,
obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri
proces m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret ved lov nr. 1679
af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017
og lov nr. 130 af 27. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 12,
stk. 7, 2. pkt., ophæves.
2. § 12,
stk. 8, 2. pkt., ophæves.
3. I
§ 19, stk. 3, indsættes som
3. pkt.:
»Rettens præsident kan endvidere
meddele andre personer bemyndigelse til at underskrive
retsbøger, som alene indeholder
1)
indgåede forlig i borgerlige sager, jf. § 270, stk.
1,
2) meddelelse
om, at en sag hæves af sagsøgeren efter § 359
eller § 362, stk. 2, og
3) meddelelse
om, at der i en sag er meddelt fri proces efter § 328, stk.
5.«
4. I
§ 170, stk. 1, indsættes
efter »retsmæglere«: »,
patentrådgivere, som er optaget på den liste, der er
anført i artikel 134, stk. 1, i den europæiske
patentkonvention,«.
5. I
§ 170, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »retsmæglere«: »,
patentrådgivere som nævnt i stk. 1«.
6. § 170,
stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Sådant pålæg kan i
borgerlige sager ikke udstrækkes til, hvad en advokat har
erfaret i en retssag, som har været betroet denne til
udførelse, eller hvori dennes råd har været
søgt. Det samme gælder for, hvad en
patentrådgiver som nævnt i stk. 1 har erfaret i en
retssag, hvori dennes råd har været
søgt.«
7. I
§ 214, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 12, stk. 7, 3. pkt.« til:
»§ 12, stk. 7, 2. pkt.«
8. I
§ 225, stk. 2, nr. 5, udgår
»og«.
9. I
§ 225, stk. 2, nr. 6, ændres
»betydning.« til: »betydning, og«.
10. I
§ 225, stk. 2, indsættes som
nr. 7:
»7) sager
mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelsen af lov om
forretningshemmeligheder har væsentlig betydning.«
11. I
§ 330 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
ansøgning om fri proces skal indgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til
rådighed (digital selvbetjening).«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.