Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 24. april 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar
2018 og var til 1. behandling den 14. marts 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge- og integrationsministeren sendte den 12. januar
2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 60. Den 8.
marts 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Institut for
Menneskerettigheder.
Udlændinge- og integrationsministeren
har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18
spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Svar på spørgsmål 6 er efter
ønske fra Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis,
Venstres, Liberal Alliances og Konservative Folkepartis medlemmer
af udvalget er af den opfattelse, at der inden for Danmarks
internationale forpligtelser er et rum for at stramme danske
domstoles praksis i forhold til udvisning af kriminelle
udlændinge. Partierne kan støtte lovforslaget og
ønsker hermed at sende et klart signal til domstolene om, at
det er Folketingets ønske, at der uomtvisteligt gås
helt til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser, og
at flere kriminelle udlændinge bliver udvist af Danmark.
Partierne vurderer, at lovforslaget giver
bedre mulighed for at udvise flere kriminelle udlændinge,
hvilket er af afgørende betydning, hvis vi skal fastholde og
udbygge befolkningens tillid til det danske retssystem.
Partierne har ligeledes noteret sig, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet deler denne
opfattelse. Partierne forventer, at domstolene vil lytte til det
klare signal, som Folketinget sender med betænkningen og med
en vedtagelse af lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Det er ikke et mål for Enhedslistens
medlemmer af udvalget, at domstolene og andre myndigheder
»går til kanten« af Danmarks internationale
forpligtelser. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention -
herunder konventionens artikel 8 - fastlægger visse
minimumsrettigheder i Europarådets medlemslande, men landene
har naturligvis frihed til at lægge den menneskeretslige
beskyttelse på et højere niveau end det minimum, der
er foreskrevet i konventionen og håndhævet af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. På den baggrund
kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at domstolene skal foretage en konkret bedømmelse af den
enkelte sags omstændigheder - også i sager, hvor
anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Enhedslisten mener ikke, at den lovgivende magt i Danmark på
udvisningsområdet skal pålægge den
dømmende magt flere bindinger, end tilfældet er i
dag.
Alternativets medlemmer af udvalget mener
ikke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et
maksimum, Danmark skal opfylde. Tværtimod mener Alternativet,
at det er et absolut minimum. Det er Alternativets opfattelse, at
man med lovforslaget ønsker at »gå til
kanten« af Danmarks internationale forpligtelser. Det kan
Alternativet ikke støtte.
Alternativet finder intentionen om at
synliggøre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis over for danske domstole og andre praktikere overvejende
positiv. Men det er Alternativets opfattelse, at retningslinjerne,
som de fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
langtfra er udtømmende. Alternativet kan ikke bakke op om
lovforslaget, hvis Institut for Menneskerettigheders anbefalinger
ikke indarbejdes i lovforslaget og medtages i retningslinjerne.
Alternativet mener, at formålet bør være at
skabe et overskueligt og gennemsigtigt indblik i Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvorfor
retningslinjerne bør hvile på en fyldestgørende
redegørelse for domstolens praksis.
Alternativet er desuden af den opfattelse,
at der altid bør ske en konkret bedømmelse af den
enkeltes sag. Hensigten må derfor være en vejledning om
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, som de
danske domstole kan støtte sig til, når de vurderer
Danmarks internationale forpligtelser, frem for konkrete
retningslinjer, der pålægger domstolene at dømme
ud fra et politisk ønske om en stram
udlændingepolitik. På den baggrund kan Alternativet
ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Carsten
Kudsk (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen
(V) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Christian Rabjerg Madsen
(S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Jette
Gottlieb (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
156
|
Bilagsnr. | Titel |
1 | Henvendelse af 1/3-18 fra Institut for
Menneskerettigheder |
2 | Høringssvar og høringsnotat,
fra udlændinge- og integrationsministeren |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Henvendelse af 14/3-18 fra Institut for
Menneskerettigheder |
6 | 1. udkast til betænkning |
|
7 | 2. udkast til betænkning |
|
8 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende L 156
|
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af 1/3-18
fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-
og integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm., om gerningsmanden bag
voldtægten i den såkaldte Gullestrup-sag ville
være blevet udvist med de præciseringer, der
indgår i lovforslaget, til udlænding- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm., om det med ændringerne i
lovforslaget vil være muligt at udvise personer som Shuaib
Khan, der er idømt betinget udvisning, til udlændinge-
og integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvor mange yderligere udvisninger
der ville have været de seneste år, hvis man havde
fuldt de retningslinjer, som fremgår af lovforslaget, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvor mange af de personer, der er
idømt betinget udvisning, der i stedet ville have modtaget
en udvisningsdom med det stillede forslag, til udlænding- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm., om ministeren forventer, at der vil
komme flere advarsler og udvisningsdomme med de nye retningslinjer,
til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om, i hvor mange tilfælde der er
givet gentagne betingede udvisningsdomme, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm., om det med ændringerne i
lovforslaget vil være muligt at udvise personer som Gimi
Levakovic, til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvorfor ministeren har valgt ikke
tage de domme med, som Institut for Menneskerettigheder opfordrer
til, at man inddrager, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå | 11 | Spm. om, hvilken konsekvens det vil have
for retningslinjerne, hvis de domme, som Institut for
Menneskerettigheder opfordrer til at inddrage, indgår i
retningslinjerne, til udlændinge- og integrationsministeren,
og ministerens svar herpå | 12 | Spm. om, hvordan dommen forholder sig i
forhold til de opstillede retningslinjer, og om dommen adskiller
sig fra de udvalgte afgørelser (jf. L 156 - bilag 1 og bilag
5), til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå | 13 | Spm., om ministeren planlægger at
udarbejde en fuld fortegnelse og gennemgang over afsagte domme ved
menneskerettighedsdomstolen og holde denne opdateret, så der
et fuldstændigt og fyldestgørende grundlag at
træffe afgørelser på for de danske domstole, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
domstolene har en opdateret oversigt over kommende relevante
afgørelser til rådighed i udvisningssager, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | Spm. om, hvorfor ministeren ikke inddrager
ikke alle de sager, der omtales i lovforslaget, i retningslinjerne,
til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå | 16 | Spm. om, hvilke retningslinjer der
gælder for udvisning af EU-borgere, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå | 17 | Spm., om ministeren vil oplyse, hvad der er
den konkrete forskel og den praktiske effekt af at ændre
»betinget udvisning« til »advarsel«, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå | 18 | Spm., om lovforslaget »med
sikkerhed« vil ramme en herboende vanekriminel
udlænding og EU-borger, der siden barnsben har boet i
Danmark, har størstedelen af sin familie i Danmark, har
ægteskab og forældremyndighed over børn i
Danmark og dårligt taler sproget i det land, hvori han er
statsborger, til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og
udlændinge- og integrationsministerens svar
herpå
Spørgsmål og svar optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 6:
Hvor mange af de personer, der er idømt
betinget udvisning ville i stedet have modtaget en udvisningsdom
med det stillede forslag?
Svar:
Efter den nugældende § 24 b, stk.
1, i udlændingeloven udvises en udlænding betinget,
hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende
efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26,
stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er
omfattet af EU-reglerne.
Der skal således i dag ske betinget
udvisning i alle tilfælde, hvor domstolene finder, at en
udlænding ikke kan udvises, fordi det med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Efter lovforslaget vil det fortsat være
domstolene, der træffer afgørelse om udvisning ved
dom, og som i hver enkelt sag vil skulle foretage en konkret
vurdering af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvor mange
yderligere personer der ville være blevet udvist med de
ændringer, der fremgår af lovforslaget.
Som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg til lovforslaget, kan jeg dog generelt oplyse,
at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at der er et rum for yderligere udvisning, som ikke udnyttes fuldt
ud i dag, og at det på den baggrund er formålet med
lovforslaget at sikre, at der fremover i videre grad sker udvisning
i sager, hvor dette i dag ikke er tilfældet.