Fremsat den 21. februar 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data
§ 1.
Erhvervsstyrelsen kan indsamle og behandle, herunder foretage
samkøring af, oplysninger fra andre offentlige myndigheder
og fra offentligt tilgængelige kilder, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens
opgaver.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan behandle, herunder samkøre,
oplysninger, som styrelsen ud over de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, er i besiddelse af, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens
kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan få terminaladgang til nødvendige
oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske
eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. §
7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan indsamle og behandle oplysninger, som
omfattes af stk. 1-3, samt videregive disse oplysninger til andre
offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og
tilsynsopgaver.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
Erhvervsstyrelsens indsamling, videregivelse og anden behandling af
oplysninger efter stk. 1-4, herunder om hvornår og til hvilke
formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles,
hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de
tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages
ved behandlingen.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Baggrund | 3. | Lovforslagets hovedpunkt | | 3.1. | Erhvervsstyrelsens behandling af data | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | | 3.1.1.1. | Lovgivning på Erhvervsministeriets
område | | | | 3.1.1.2. | Forvaltningsloven | | | | 3.1.1.3. | Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven | | | 3.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | | | 3.1.2.1. | Forholdet til lovgivningen på
Erhvervsstyrelsens område | | | | 3.1.2.2. | Forholdet til forvaltningsloven | | | | 3.1.2.3. | Forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven | | | | 3.1.2.4. | Forholdet til den Europæiske
Menneskerettighedskonvention | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Organiseret svindel med moms og afgifter er en
udfordring for skattemyndighederne i både Danmark og andre
lande. Blandt andet har grov momskriminalitet og svindel med
punktafgifter været genstand for megen opmærksomhed de
senere år. Regeringen ønsker at styrke
skattevæsenets mulighed for at udføre en bedre og mere
intelligent skattekontrol.
Ved stiftelse af virksomheder indledes
registreringsprocessen i alle tilfælde hos Erhvervsstyrelsen,
og derfor kan Erhvervsstyrelsen anses som »første
forsvarslinje« mod virksomheder, som agter at begå svig
med moms og afgifter. Det er dermed essentielt, at en intelligent
kontrol er placeret her. Dette giver mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen kan stoppe virksomhederne, allerede inden de
registreres, således at der kan tages forholdsregler over for
de virksomheder, som anses for at have en forhøjet risiko
for at begå svig med moms og afgifter.
Kontrollen ved registrering af virksomheder
kan styrkes gennem et tættere samarbejde mellem
Erhvervsstyrelsen, skattemyndighederne og andre relevante
myndigheder. Det foreslås, at der etableres datadrevet
kontrol i forbindelse med registrering af virksomheder.
Formålet er at hindre organiseret svig med moms og afgifter
allerede ved registrering af den virksomhed, som skal anvendes til
svig.
Konkret foreslås det, at
Erhvervsstyrelsen anvender machine learning i forbindelse med
registrering af virksomheder. Machine learning er en teknologi, som
bl.a. kan genkende mønstre og tegn på svig på
tværs af data, hvilket gør, at den
efterfølgende kontrol kan målrettes, således at
indsatsen får en større træfsikkerhed. Man kan
med machine learning sammenholde store mængder af data fra
mange forskellige datakilder og ved brug af avancerede algoritmer
identificere tegn på fejl og svig. For de virksomheder, som
utilsigtet laver fejl, kan teknologien bruges til at
understøtte og guide virksomheden, så der sker korrekt
registrering.
Ved Erhvervsstyrelsens anvendelse af machine
learning er det nødvendigt, at styrelsen kan indsamle og
behandle oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt fra
offentligt tilgængelige kilder samt videregive oplysninger
til andre offentlige myndigheder til brug for disses kontrol- og
tilsynsopgaver. Nærværende lovforslag har til
formål at tilvejebringe de retlige rammer for
Erhvervsstyrelsens behandling af data til brug for styrelsens
anvendelse af machine learning.
2. Baggrund
Regeringen ønsker at styrke
skattevæsenets mulighed for at udføre en bedre og mere
intelligent skattekontrol. Derfor har skatteministeren
præsenteret en samlet kontrolpakke - »Stærkere
skattekontrol, styrket vejledning«. Som en del af
kontrolpakken indgår initiativer foreslået af en
tværministeriel arbejdsgruppe, som blev nedsat for at se
på mulighederne for et styrket myndighedssamarbejde mod
svindel med moms og afgifter.
Den tværministerielle arbejdsgruppe har
i en rapport »Forslag til en stærkere myndighedsindsats
mod organiseret svindel« foreslået tre initiativer, som
omfatter et nyt koordinationsforum, et myndighedssamarbejde om et
nyt fælles risikobillede og et initiativ om styrket kontrol i
registreringsfasen. Det sidstnævnte initiativ er forankret i
Erhvervsstyrelsen og vedrører dels intelligent kontrol i
virksomhedsregistreringen, dels en forbedring af visse af
Erhvervsstyrelsens data. Nærværende lovforslag har til
formål at skabe lovhjemmel til indførelse af
intelligent kontrol i registreringsfasen.
Erhvervsstyrelsen er i besiddelse af data
omkring virksomheder og personer, som har relationer til
virksomheder. Det drejer sig bl.a. om oplysninger, som virksomheder
er pligtige at indberette i medfør af eksempelvis
selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og
årsregnskabsloven. Erhvervsstyrelsen har endvidere data, som
er indsamlet til brug for styrelsens kontrol- og
tilsynsvirksomhed.
Det er imidlertid ikke kun Erhvervsstyrelsen,
der har data, som ved en intelligent kontrol vil kunne anvendes til
at vurdere risikoindikatorerne for en virksomhed, men i høj
grad også skattevæsenet. Det er nødvendigt for
at kunne etablere en styrket kontrol i registreringsfasen, at denne
baseres på data fra begge myndigheder. Det er centralt, at
der er mulighed for at sikre et så stort datagrundlag som
muligt, da vurderingen af virksomheder hermed kan blive mere
præcis. Det vil med et tilstrækkeligt stort
datasæt være muligt at identificere virksomheder, som
med stor sandsynlighed vil begå svig med moms og afgifter,
samtidig med at virksomheder, hvor der ikke vurderes at være
denne risiko, ikke vil blive påvirket af den yderligere
kontrol.
De oplysninger, der vil blive anvendt i
forbindelse med en styrket kontrol i registreringsfasen, er
oplysninger om virksomheder samt om personer, der har en
tilknytning til disse virksomheder. Der er primært tale om
oplysninger, som er anmeldt og registreret som led i
udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed.
Deling af data i et samarbejde mellem
myndigheder med henblik på kontrol af virksomheder, er
anbefalet i Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol, 15/2016,
som er afgivet i april 2017. Det fremgår af beretningens
kapitel 3, at det er Rigsrevisionens vurdering, at dataudveksling
mellem myndigheder vil kunne styrke kontrollens effektivitet samt
reducere kontrollens belastning for virksomhederne.
I takt med den teknologiske udvikling er det
stadig mere udbredt, at såvel offentlige myndigheder som
private virksomheder tilgår og benytter offentligt
tilgængelige oplysninger som en integreret del af deres
opgaveløsning. Offentligt tilgængelige kilder kan i
denne forbindelse være internettet, som i dag udgør en
væsentlig - og i mange sammenhænge den primære -
informationskilde på tværs af samfundet. Eksempelvis
kan der findes relevante kortdata, som er offentligt
tilgængelige gennem bl.a. Google. Det er ikke hensigten, at
ikke-validerede data fra sociale medier alene kan begrunde en
afgørelse om anvendelse af sanktioner. De indsamlede
oplysninger kan omfatte enhver type oplysning, herunder
personoplysninger.
Det er i den tværministerielle rapport
foreslået, at Erhvervsstyrelsen anvender machine learning i
forbindelse med registrering af virksomheder, hvilket både
omfatter virksomheder, der er registreret i henhold til
skattevæsenets samt Erhvervsstyrelsens lovgivning. Machine
learning er som nævnt en teknologi, som bl.a. kan genkende
mønstre og tegn på svig på tværs af data,
hvilket gør, at den efterfølgende kontrol kan
målrettes, således at indsatsen får en
større træfsikkerhed. Man kan med machine learning
sammenholde store mængder af data fra mange forskellige
datakilder og ved brug af avancerede algoritmer identificere tegn
på fejl og svig. For de virksomheder, som utilsigtet laver
fejl, kan teknologien bruges til at understøtte og guide
virksomheden, så der sker korrekt registrering.
Anvendelsen af machine learning teknologien er
ikke baseret på forudbestemte parametre, men på
statistiske sandsynligheder ud fra data, som ikke på
forhånd er bearbejdet. Brugen af teknologien
forudsætter et stort datagrundlag, idet de statistiske
indikationer bliver mere pålidelige, des større
datagrundlaget er. Erhvervsstyrelsen vil forud for indsamlingen af
data vurdere, om disse er nødvendige til brug for styrelsens
opgaver og andre offentlige myndigheders kontrol- og
tilsynsopgaver.
Lovforslaget indebærer, at
Erhvervsstyrelsen udvikler og implementerer en model for brug af
machine learning til kontrol ved registrering af virksomheder samt
ved registrering af ændringer i eksisterende virksomheders
oplysninger. Ved brug af machine learning kan der foretages
identifikation af virksomheder, som har forøget risiko for
svig og økonomisk kriminalitet, hvilket skal føre til
en målrettet manuel kontrol hos Erhvervsstyrelsen,
skattevæsenet eller begge myndigheder samtidigt. Der skabes
med lovforslagets § 1, stk. 4, hjemmel til, at
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder, herunder skattevæsenet, således at
myndighederne kan foretage manuel kontrol af de relevante
sager.
Anvendelsen af machine learning i forbindelse
med virksomhedsregistrering vil give en indikation af
risikofaktorerne allerede ved anmeldelsen af stiftelsen af en
virksomhed. Når en virksomhed registreres hos
Erhvervsstyrelsen, vil de anmeldte oplysninger om virksomheden
kunne sammenholdes med tilsvarende oplysninger om andre
virksomheder, herunder virksomheder som har begået svig.
Erhvervsstyrelsen vil således ved hjælp af machine
learning kunne opdage fælles mønstre for virksomheder,
der har begået svig, og nye virksomheder, der anmeldes til
registrering. Dette giver mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan
udtage virksomheden til manuel kontrol og/eller videregive
oplysningerne til skattevæsenet, inden virksomheden er
registreret. Skattevæsenet vil dermed få mulighed for
at foretage de nødvendige forholdsregler for at
imødegå svig, eksempelvis ved at kræve
sikkerhedsstillelse m.v. i henhold til skatte- og
afgiftslovgivningen eventuelt samtidigt med, at Erhvervsstyrelsen
kontrollerer overholdelse af selskabslovgivningen.
Indsatsen ved en manuel kontrol kan ved brug
af machine learning fokuseres på de virksomheder, som
på baggrund af en analyse af store mængder data
vurderes at have høj risiko for at omgå reglerne. Med
indførelsen af adgangen til at foretage datasamkøring
ved brug af machine learning vil Erhvervsstyrelsen skulle behandle
væsentligt flere sager manuelt i forbindelse med
registrering.
Ved at rette fokus på kontrol af og
tilsyn med de virksomheder, som vurderes at have en
væsentligt højere sandsynlighed for at begå
svig, følges anbefalingen i Rigsrevisionens beretning om
effektiv kontrol. Heraf fremgår det i afsnit 2.2, at en
effektiv kontrol forudsætter, at myndighedernes indsats
bør fokuseres på de virksomheder, hvor der er
størst risiko for regelbrud.
Det fremgår af »Den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020«, at
offentlige data i højere grad skal deles og genbruges for at
kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende offentlig
sektor. Det forudsætter, at myndighederne i højere
grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplysninger, som
de enkelte myndigheder allerede ligger inde med. Det er ikke mindst
nødvendigt, når flere myndigheder er involveret.
Øget anvendelse og genbrug af data
bidrager til et bedre grundlag for effektiv offentlig forvaltning.
Samtidig vil det bidrage til en mere moderne og velfungerende
offentlig sektor. Konkret vil genbrug og deling af data fra
offentlige registre bidrage til, at offentlige myndigheder kan
effektivisere opgavevaretagelsen, herunder kontrol- og
tilsynsopgaver, da et større datagrundlag medfører,
at myndighederne med større sandsynlighed kan identificere
de virksomheder, der vil begå svig med moms og afgifter eller
anden økonomisk kriminalitet. F.eks. kan visse oplysninger i
en virksomheds årsregnskab, der er aflagt efter reglerne i
årsregnskabsloven, valideres af visse oplysninger i
virksomhedens skattemæssige regnskab, der aflægges i
henhold til reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen.
Det er i den forbindelse afgørende, at
reguleringen sikrer, at de nye teknologiske muligheder, herunder
anvendelsen af machine learning, bliver et aktiv for det danske
samfund. De lovgivningsmæssige rammer skal være
tidssvarende, så muligheden for at dele data på
tværs af forskellige myndigheder ikke begrænses
unødigt. Indsatsen skal fortsat ske inden for rammerne af
forvaltningsloven og persondatalovgivningen, se lovforslagets pkt.
3.1.2.3. Lovforslaget har til formål at tilvejebringe de
retlige rammer for Erhvervsstyrelsens brug af machine learning.
3. Lovforslagets
hovedpunkt
3.1. Erhvervsstyrelsens behandling af data
Lovforslaget har til formål at skabe
klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger, herunder
få terminaladgang til indkomstregistret, foretage
samkøring og videregivelse af oplysninger, både for
så vidt angår styrelsens egne oplysninger, oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige
kilder.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Lovgivning
på Erhvervsministeriets område
Erhvervsstyrelsen behandler oplysninger, i det
omfang det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsens
opgavevaretagelse i henhold til de regler, som styrelsen
administrerer. Denne behandling sker i elektroniske
sagshåndteringssystemer samt i en række elektroniske
databaser og registre, som Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for at
drive og vedligeholde, f.eks. CVR-registret, som er offentligt
tilgængeligt.
Udover at behandle oplysninger til brug for
Erhvervsstyrelsens egen opgavevaretagelse behandler og videregiver
Erhvervsstyrelsen oplysninger til andre offentlige myndigheder,
herunder skattevæsenet, til brug for understøttelsen
af disses opgavevaretagelse, f.eks. i forbindelse med
registreringen af virksomheder.
Erhvervsstyrelsens indsamling, behandling og
videregivelse af oplysninger er - ud over at være omfattet af
forvaltningsloven og persondatalovgivningen - omfattet af enkelte
andre regelsæt på styrelsens område, herunder
bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt
offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016, og lov om
fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos
Erhvervsstyrelsen (fremgangsmådeloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013.
Fremgangsmådeloven finder anvendelse
på anmeldelser, registreringer og offentliggørelser
hos Erhvervsstyrelsen, når regler herom er fastsat i
lovgivningen, jf. dennes § 1. Det fremgår af
fremgangsmådelovens § 4, at enhver oplysning, som er
anmeldt, registreret eller offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen,
kan anvendes i styrelsens sagsbehandling inden for alle styrelsens
kompetenceområder, herunder til intern
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed. Fortrolige og følsomme oplysninger
samt oplysninger om andre rent private forhold kan udelukkende
anvendes inden for samme kompetenceområde, som oplysningerne
er indsamlet til brug for, medmindre andet følger af anden
lovgivning. Det vil sige, at Erhvervsstyrelsen efter
fremgangsmådeloven f.eks. ikke vil kunne anvende fortrolige
oplysninger, som er afgivet i forbindelse med en virksomheds
registrering i henhold til hvidvasklovgivningen, til den samme
virksomheds registrering i CO2-kvoteregisteret.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen
behandler, stammer i høj grad fra indberetninger ved
virksomhedsregistrering. Det er oplysninger, som virksomhederne er
pligtige at indsende i henhold til styrelsens lovgivning,
eksempelvis lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder samt lov om erhvervsdrivende
fonde, og som registreres i henhold til bekendtgørelse om
anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i
Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).
Der findes på visse af
Erhvervsstyrelsens områder særlige begrænsninger
vedrørende behandling af data, tavshedspligt m.v. Dette
gør sig eksempelvis gældende på hvidvask- og
revisorområdet samt i reguleringen af CO2-kvoteregisteret.
Disse begrænsninger følger i vidt omfang af
EU-regulering. Det forudsættes, at sådanne
særlige begrænsninger iagttages, og der vil derfor
skulle foretages en konkret vurdering af, om de
pågældende regler er til hinder for behandling af
data.
3.1.1.2. Forvaltningsloven
Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger
er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. Det
følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger)
til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i §
5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, §
38 og § 40 i lov om behandling af personoplysninger, jf.
lovens § 1, stk. 3. Herudover gælder de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og
proportionalitetsprincipperne. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen
kun kan behandle oplysninger, hvis det er sagligt og
proportionalt.
Endvidere følger det af
forvaltningslovens § 28, stk. 2, at oplysninger af fortrolig
karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, kun må videregives
til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen
angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen
skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil
være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed
eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Forvaltningslovens § 28, stk. 2, tager sigte på
oplysninger af fortrolig karakter, som ikke angår
identificerbare fysiske personer, dvs. fortrolige oplysninger om
juridiske personer og fortrolige oplysninger, som hverken
angår juridiske personer eller identificerbare fysiske
personer.
Derudover følger af det
forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved
ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent
private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen
eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen i § 29,
stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøgeren har givet
samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til
ansøgeren eller tredjemand klart overstiger
ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
I forvaltningslovens § 31 er det fastsat,
at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring
af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den
er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen
er ikke begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og
gælder både for personoplysninger og andre oplysninger.
Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 32, at
personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i
den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som
ikke er af betydning for udførelsen af den
pågældendes opgaver.
3.1.1.3. Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Erhvervsstyrelsens behandling af
personoplysninger er omfattet af persondataloven. Det
foreslås imidlertid i nærværende lovforslags
§ 2, at den foreslåede lov træder i kraft den 1.
juli 2018. Ved den foreslåede lovs
ikrafttrædelsestidspunkt vil reglerne for Erhvervsstyrelsens
behandling af personoplysninger være omfattet af
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
Databeskyttelsesforordningens regelsæt finder anvendelse fra
den 25. maj 2018.
Justitsministeren har endvidere den 25.
oktober 2017 fremsat forslag til lov (L 68 17/18) om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 25. maj
2018, jf. forslaget til databeskyttelseslovens § 46, stk. 1.
Det fremgår af lovforslagets § 46, stk. 2, at lov nr.
429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som senest
ændret ved lov nr. 426 af 3. maj 2017, ophæves.
Databeskyttelsesloven supplerer databeskyttelsesforordningen, jf.
forslaget til databeskyttelseslovens § 1, stk. 1.
Det følgende tager derfor udgangspunkt
i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler om
behandling af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen finder
ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på
behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register. Ved behandling af personoplysninger
forstås ifølge forordningens artikel 4, nr. 2, enhver
aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af
automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af
personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning
eller ændring, genfinding, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form
for overladelse, sammenstilling eller samkøring,
begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.
Samkøring er en særlig form for
behandling, som bl.a. personoplysninger kan gøres til
genstand for. Samkøring er en fælles betegnelse for
forskellige tekniske løsninger, som vedrører
sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registre.
Under samkøring hører maskinelle overførsler,
hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet
register, således at det modtagende register udvides med
disse oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes
endvidere maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra
forskellige registre, hvorved der dannes et nyt
»uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.
Databeskyttelsesforordningens kapitel II
indeholder de såkaldte behandlingsregler. I forordningens
artikel 5 er der fastsat en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af
personoplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen
fastsætter således, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold
til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en
måde, der er uforenelig med disse formål.
Personoplysninger skal også være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles
(»dataminimering«). Endvidere gælder, at
personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt
ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at
sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de
formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges
(»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel
5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan
måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i
et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de
formål, hvortil de pågældende personoplysninger
behandles (»opbevaringsbegrænsning«). Endelig
skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer
tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende
personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller
ulovlig behandling og mod hændeligt tab,
tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af
passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger
(»integritet og fortrolighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6
fastsættes de generelle betingelser for, hvornår
behandling af oplysninger må finde sted. Af bestemmelsen
følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af
betingelserne i litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, eller som er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. litra e. Vedrørende forordningens artikel
6, stk. 1, litra c, fremgår det af præambelbetragtning
nr. 45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse med en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller
hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave
i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et
retsgrundlag i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der
henvises nærmere til Justitsministeriets betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 129-130.
Videregivelse og behandling af følsomme
personoplysninger er i øvrigt reguleret i forordningens
artikel 9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er
personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning eller
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af
genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at
identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller
oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle
orientering. Forordningens artikel 10 omfatter behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og
lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger
på grundlag af artikel 6, stk. 1.
Databeskyttelsesforordningen regulerer
endvidere »profilering«, som i forordningens artikel 4,
nr. 4, defineres som »enhver form for automatisk behandling
af personoplysninger, der består i at anvende
personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold
vedrørende en fysisk person, navnlig for at analysere eller
forudsige forhold vedrørende den fysiske persons
arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige
præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd,
geografisk position eller bevægelser«. Af forordningens
artikel 22, stk. 1, fremgår det, at den registrerede har ret
til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene
er baseret på automatisk behandling, herunder profilering,
som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt
påvirker den pågældende.
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at imødegå organiseret
svindel med moms og afgifter er det essentielt, at der
indføres en intelligent kontrol ved virksomhedsregistrering,
idet dette giver mulighed for, at Erhvervsstyrelsen allerede inden
registreringen kan stoppe de virksomheder, der med stor
sandsynlighed har til hensigt at begå svig med moms og
afgifter. Det er på baggrund heraf nødvendigt, at
Erhvervsstyrelsen har hjemmel til at indsamle og behandle
oplysninger fra andre offentlige myndigheder, særligt
skattevæsenet, samt offentlige tilgængelige kilder.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse er det
nødvendigt, at Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsopgaver
som udgangspunkt tilrettelægges med en risikobaseret tilgang,
således at det er de virksomheder, hvor der er en
særligt høj risiko for svig, som udsættes for
yderligere kontrol. Deling og samkøring af
Erhvervsstyrelsens egne data vil bidrage til, at styrelsen med den
risikobaserede tilgang med større sandsynlighed kan
identificere de virksomheder, der ikke overholder lovgivningen
på Erhvervsstyrelsens områder.
Oplysninger fra visse andre offentlige
myndigheders registre kunne bidrage væsentligt til
risikobilledet, således at skattevæsenet har mulighed
for at behandle sager, hvor der er en særlig risiko for svig
med moms og afgifter, førend registrering af virksomheden
sker i Erhvervsstyrelsen. Det er derfor endvidere
nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen har hjemmel til at
videregive nødvendige oplysninger til andre offentlige
myndigheder.
I en situation, hvor der skal ske registrering
af stiftelsen af en virksomhed, er der således behov for, at
Erhvervsstyrelsen ved hjælp af machine learning kan
samkøre data fra styrelsens registre samt
skattevæsenets registre. Det vil på denne baggrund
kunne vurderes, om en sag om registrering af stiftelsen af en
virksomhed bør udtages til en manuel kontrol hos
Erhvervsstyrelsen, skattevæsenet eller begge myndigheder.
Af Rigsrevisionens beretning om effektiv
kontrol kapitel 3 anbefales det, at myndigheder samarbejder
systematisk om kontrollen på tværs, idet myndighederne
har en række ensartede problematikker i forbindelse med at
tilrettelægge en effektiv kontrol.
Anvendelsen af machine learning kan ved
samkøringen af oplysninger identificere mønstre og
tegn på svig, som ikke ellers ville være opdaget.
Mønstrene dannes ud fra de sager, hvor der er konstateret
svig, og det vil således være disse, der ligger til
grund for, at nye sager bliver udtaget til manuel kontrol. Det kan
eksempelvis være, at der ved de sager, hvor der tidligere er
konstateret svig, gør sig særlige forhold
gældende for så vidt angår indkomsten for de
personer, som indsættes som ledelsen i en virksomhed, og det
vil dermed være muligt at udtage sager, hvor de indsatte
personer har tilsvarende særlige forhold i indkomsten. Et
andet eksempel kan være, at personer, som tidligere har
været involveret i virksomheder, hvori der er konstateret
svig, har et særligt mønster for ind- og
udtræden af ledelseshverv i andre virksomheder, og det vil
hermed være muligt at udtage sager, hvor de indsatte personer
har et tilsvarende mønster. I og med at det ikke på
forhånd vides hvilke mønstre og tegn på svig,
der dannes ved anvendelsen af machine learning, fraviges
saglighedsprincippet.
Ved anvendelsen af machine learning er det
ikke på forhånd givet, hvilke kriterier der ligger til
grund for, at en sag udtages til manuel sagsbehandling, idet det
vurderes, om de mønstre, der gør sig gældende
for virksomheder, der har begået svig, tilsvarende gør
sig gældende for nye virksomheder, som dermed kan formodes
også at have til hensigt at begå svig. Derfor er det
nødvendigt at anvende et relativt stort datasæt, som
omfatter oplysninger fra både Erhvervsstyrelsen og andre
myndigheder, herunder især skattevæsenet. Det vil
ligeledes være muligt at sammenholde de til Erhvervsstyrelsen
indberettede oplysninger med de til skattevæsenet
indberettede oplysninger. Det vil således f.eks. være
muligt at opdage, hvis det, der er oplyst i et selskabs
årsregnskab, ikke svarer til det, der er indberettet i
selskabets selvangivelse til skattevæsenet. Dette vil kunne
danne baggrund for, at en sag udtages til manuel behandling. Uanset
at det ikke er givet på forhånd, hvilke kriterier der
ligger til grund for, at en sag udtages til manuel sagsbehandling,
vil det altid være klart, hvilke oplysninger der er
tilgået i forbindelse med anvendelsen af machine learning.
Det vil være muligt at tilvejebringe en databeskrivelse,
såfremt der måtte blive begæret aktindsigt, i
henhold til offentlighedslovens § 12.
Erhvervsstyrelsen har forskellige
beføjelser, som anvendes ved den manuelle kontrol. Styrelsen
kan under visse betingelser nægte registrering, kræve
dokumentation og/eller berigtigelse, kræve revision af
årsregnskaber og oversende selskaber til
tvangsopløsning ved skifteretterne. Det er ikke hensigten
med lovforslaget, at resultaterne, som genereres ved machine
learning, skal kunne anvendes som en væsentlig del af en
afgørelse. En virksomhed, som er udtaget til kontrol
på baggrund af resultatet af machine learning, vil
først ved den manuelle behandling f.eks. kunne nægtes
registrering i Erhvervsstyrelsen efter de nugældende regler
herom. Afgørelser i sager, som er udtaget til manuel
behandling på baggrund af resultatet af machine learning, vil
kunne påklages i samme omfang som hidtil. Det bør
imidlertid efter et tidsrum, hvor anvendelsen af machine learning
er udviklet og implementeret, evalueres, om de nuværende
beføjelser er tilstrækkelige, eller om der bør
indføres yderligere sanktionsmuligheder for
Erhvervsstyrelsen.
Når anvendelsen af machine learning ved
en virksomheds registrering af stiftelsen indikerer, at der er en
forhøjet risiko for, at der vil ske svig med moms og
afgifter, vil skattevæsenet have mulighed for at behandle
sagen manuelt, inden stiftelsen registreres i Erhvervsstyrelsen.
Skattevæsenet vil således have mulighed for at tage
forholdsregler, førend virksomheden får et CVR-nummer.
Der kan eksempelvis være tale om sikkerhedsstillelse,
forkortede afregningsperioder m.v. efter skatte- og
afgiftslovgivningen.
Som det fremgår af pkt. 3.1.1, er det
udgangspunktet, at Erhvervsstyrelsens indsamling og behandling af
oplysninger kan ske inden for forvaltningslovens og
persondatareguleringens rammer samt inden for rammerne af de
særlige bestemmelser om tavshedspligt m.v. på
styrelsens områder. Som beskrevet under lovforslagets pkt.
3.1.1.1 har Erhvervsstyrelsen således allerede i dag i et
vist omfang mulighed for intern registersamkøring og
sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed for de
oplysninger, som er anmeldt, registreret eller offentliggjort hos
Erhvervsstyrelsen.
Der er dog efter de gældende regler
generelt ikke mulighed for at koordinere indsatsen med oplysninger,
som indeholdes i registre m.v., som føres af andre
offentlige myndigheder. Erhvervsstyrelsen har heller ikke klar
hjemmel til at indsamle oplysninger fra andre offentlige
myndigheders datakilder og registre foruden den almindelige adgang
til at indsamle og behandle oplysninger til brug for behandlingen
af konkrete sager. Endelig har Erhvervsstyrelsen ikke klar hjemmel
til at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder,
herunder skattevæsenet, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og
tilsynsopgaver.
De datakilder og registre fra andre offentlige
myndigheder, som Erhvervsstyrelsen indledningsvist vil indsamle
oplysninger fra, indeholder oplysninger om fysiske personers
indkomst og økonomiske forhold i øvrigt
(indkomstregistret, skatteoplysninger (R75-oplysninger) og
skattekontoen), oplysninger om hvorvidt fysiske eller juridiske
personer har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige væsentlige tab (KINFO),
oplysninger om fysiske eller juridiske personers indberetninger om
moms eller afgifter (erhvervssystemet), oplysninger om fysiske
eller juridiske personer, der er blevet nægtet registrering,
fordi de ikke har stillet den krævede sikkerhed
(træskoregistret), oplysninger om juridiske personers
selvangivelser, omstruktureringer og underskudsregister (DIAS), og
oplysninger om fysiske personer, der ved dom er frataget muligheden
for at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at
hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens
forpligtelser (konkurskarantæneregistret).
Erhvervsstyrelsen vil endvidere få
mulighed for at indsamle og behandle oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder. Denne adgang vil i første omgang
blive anvendt til at indsamle oplysninger om kortdata gennem bl.a.
Google, som kan anvendes til at verificere udenlandske adresser for
virksomheder og personer i forbindelse med registrering.
Lovforslaget giver et klart retligt grundlag
for, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle og behandle, herunder
foretage samkøring af, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
styrelsens opgaver, jf. forslaget til § 1, stk. 1, med
tilhørende bemærkninger. Det fremgår af
Databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 10, at
i forbindelse med behandling af personoplysninger bør
medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre nationale
bestemmelser for yderligere at præcisere anvendelsen af denne
forordnings bestemmelser, for at overholde en retlig forpligtelse
eller for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt. Det bemærkes,
at der ikke af Erhvervsstyrelsen vil blive truffet automatisk
afgørelse på baggrund af datasamkøringen, idet
sager, hvor der vurderes at være en høj risiko for, at
der kan ske overtrædelse af den lovgivning, Erhvervsstyrelsen
administrerer, vil blive behandlet manuelt og afgjort efter en
konkret vurdering.
Forslaget indebærer endvidere, at
styrelsen kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som
styrelsen ud over de tilfælde, der er nævnt i
lovforslagets § 1, stk. 1, er i besiddelse af, når det
er nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens
kontrol- og tilsynsopgaver, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, med
tilhørende bemærkninger. Den foreslåede
bestemmelse omfatter dermed alle øvrige oplysninger, som
styrelsen behandler, herunder følsomme personoplysninger.
Hvor lovforslagets § 1, stk. 1,
vedrører oplysninger fra andre myndigheder, omhandler
forslagets § 1, stk. 2, således de data, som
Erhvervsstyrelsen allerede er i besiddelse af. Det kan eksempelvis
være oplysninger, som virksomheder har indberettet til
Erhvervsstyrelsen som følge af deres indberetningspligter i
selskabslovgivningen, eller det kan være kontrolsager, hvor
Erhvervsstyrelsen har indsamlet oplysninger fra virksomhederne.
Formålet med den øgede mulighed
for at behandle, herunder samkøre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen er i besiddelse af, mellem Erhvervsstyrelsens
kontrol- og tilsynsområder er navnlig at opnå en
øget koordinering mellem disse områder og dermed en
mere effektiv kontrol- og tilsynsindsats. Tværgående
datadeling og samkøring af data er en vigtig
forudsætning herfor. Det skyldes, at overtrædelse
på et lovområde (f.eks. revisortilsyn) meget
sandsynligt også kan betyde lovovertrædelser på
andre lovområder (f.eks. selskabskontrollen). Derudover vil
datadeling mellem kontrol- og tilsynsområderne også
medføre, at de udarbejdede risikomodeller kan tilpasses og
præciseres ud fra et større datagrundlag. Hvidvask- og
selskabskontrollen kan f.eks. optimeres ud fra oplysninger, som
benyttes i revision- og regnskabskontrollen. Yderligere
datagrundlag fra andre områder i Erhvervsstyrelsen vil
endvidere give mulighed for en styrket kontrol- og
tilsynsindsats.
Forslaget indebærer endvidere, at
Erhvervsstyrelsen kan få terminaladgang til nødvendige
oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske
eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. §
7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver, jf.
forslaget til § 1, stk. 3, med tilhørende
bemærkninger.
Herudover indebærer forslaget tillige,
at Erhvervsstyrelsen kan indsamle og behandle oplysninger, som er
nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1-3, samt videregive
disse oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det
er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse
myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver, jf. forslaget til §
1, stk. 4, med tilhørende bemærkninger. Behandling og
videregivelse af oplysninger i medfør af lovforslagets
§ 1, stk. 3, kan alene ske til andre offentlige myndigheder,
der har klar lovhjemmel til at anvende disse oplysninger, idet
dette er påkrævet i henhold til § 7 i lov om et
indkomstregister.
Lovforslaget indebærer endelig, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
Erhvervsstyrelsens indsamling og behandling af oplysninger efter
§ 1, stk. 1-4, herunder om til hvilke formål og opgaver
oplysninger kan indsamles og behandles, til hvilke myndigheder, der
kan ske videregivelse, hvornår sletning af oplysninger skal
finde sted, og om de tekniske foranstaltninger, der skal iagttages
ved behandlingen, jf. lovforslagets § 1, stk. 5, med
tilhørende bemærkninger.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at
detaljerede regler om Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger
mest hensigtsmæssigt fastsættes på
bekendtgørelsesniveau, hvorfor der foreslås
bemyndigelse hertil i lovforslagets § 1, stk. 5. Baggrunden
herfor er at sikre en så konkret og agil regulering som
muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der - som det hidtil har
været tilfældet i forhold til Erhvervsstyrelsens
behandling af oplysninger - løbende vil kunne tages hensyn
til og foretages nærmere regulering af nye
værktøjer, systemer m.v., som Erhvervsstyrelsen tager
i brug inden for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere
vil det kunne sikres, at de teknologiske muligheder for behandling
af store datamængder ledsages af detaljerede regler om
behandlingssikkerhed, herunder om adgang til data.
Erhvervsstyrelsen vil herudover fastsætte regler om, hvilke
myndigheder som styrelsen vil videregive oplysninger til i
medfør af lovforslagets § 1, stk. 4.
Det bemærkes, at
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler om
behandlingssikkerhed vil skulle iagttages parallelt med denne lov.
Baggrunden for, at det foreslås, at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om de tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen, er, at lovforslaget giver anledning til behandling af
store mængder data, herunder personfølsomme
oplysninger, hvorfor der vurderes at være behov for klare
regler om behandlingssikkerhed.
Lovforslagets § 1, stk. 5, vil endvidere
kunne udnyttes til at skabe et klart retligt grundlag for de
indledende tests ved anvendelse af de data, som omfattes af de
foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1-4. Formålet
er i læringsøjemed at udvikle Erhvervsstyrelsens
model, således at denne kan genkende mønstre og tegn
på svig på tværs af data. Herved kan
identificeres virksomheder med forhøjet risiko for at
begå svig med moms og afgifter samt anden økonomisk
kriminalitet. Det bemærkes, at de almindelige krav om
proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved test af
data. Det forudsættes derfor, at adgangen til at anvende test
ikke benyttes i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt
for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model
vedrørende behandling af data er operationel og virker efter
hensigten. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1,
stk. 5, med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.1. Forholdet
til lovgivningen på Erhvervsstyrelsens
område
Lovforslaget berører ikke
fremgangsmådelovens regler om at foretage intern
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
Erhvervsstyrelsen, jf. fremgangsmådelovens § 4, stk. 1.
Lovforslagets § 1, stk. 1-4, giver dog hjemmel til, at
fortrolige oplysninger samt oplysninger om andre rent private
forhold kan anvendes inden for andre kompetenceområder end
det, som oplysningerne umiddelbart er indhentet til brug for. Inden
for lovforslagets anvendelsesområde sker der dermed en
fravigelse af fremgangsmådelovens § 4, stk. 2.
Lovforslaget fraviger ikke reglerne
vedrørende tavshedspligt eller andre nationale og EU-retlige
specifikke begrænsninger i behandlingen af oplysninger.
Behandling og videregivelse af oplysninger omfattet af reglerne i
særlige tavshedspligtsbestemmelser overholdes og
administreres efter de betingelser, som følger af de enkelte
tavshedspligtsbestemmelser. Der henvises nærmere til
lovforslagets pkt. 3.1.1.1.
3.1.2.2. Forholdet
til forvaltningsloven
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at
oplysninger, herunder oplysninger af fortrolig karakter, kan
indsamles af Erhvervsstyrelsen, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver, jf.
lovforslagets § 1, stk. 1. Det gælder både i
sager, som rejses på Erhvervsstyrelsens initiativ, og i
ansøgningssager.
Lovforslaget giver endvidere hjemmel til, at
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger, som omfattes af
lovforslagets § 1, stk. 1-3, til andre offentlige myndigheder,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen
af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver, jf. lovforslagets
§ 1, stk. 4.
De foreslåede bestemmelser giver hjemmel
til videregivelse af oplysninger til andre myndigheder. Derved vil
et samtykke til videregivelse af oplysningerne efter
forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2,
nr. 1, ikke være nødvendigt. Det bemærkes, at
lovforslaget ikke sigter til at ændre på det
grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger,
herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål,
og at behandlingen ikke skal være mere omfattende, end
forholdet tilsiger.
3.1.2.3. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Lovforslaget har til formål at skabe en
klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger, herunder
få terminaladgang til indkomstregistret, foretage
samkøring og videregivelse af oplysninger, både for
så vidt angår styrelsens egne oplysninger, oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige
kilder.
Lovforslaget giver endvidere hjemmel til, at
personoplysninger kan indsamles og behandles af Erhvervsstyrelsen
med henblik på læring og opbygning af en machine
learning-model.
De oplysninger, som behandles efter
lovforslaget, har i vidt omfang karakter af oplysninger, som
virksomheder er pligtige til at indberette i medfør af
eksempelvis selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder og årsregnskabsloven. Lovforslaget omfatter
imidlertid også oplysninger om personer, som har tilknytning
til de pågældende virksomheder. En del af de omhandlede
oplysninger, der er nødvendige at inddrage i forbindelse med
machine learning-modellen, er derfor personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Inddragelsen
af disse er nødvendige, idet det øger sandsynligheden
for at identificere mønstre og tegn på, at
lovgivningen ikke bliver overholdt.
I forhold til samkøring vil
gennemførelsen af lovforslaget sikre, at der er et klart og
sikkert retsgrundlag, idet det dog bemærkes, at
databeskyttelsesforordningen ikke indeholder et udtrykkeligt krav
om, at der skal være en direkte lovhjemmel til
samkøring. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
pkt. 3.1.2. Herved bemærkes, at databeskyttelsesforordningen
heller ikke fastsætter krav om, at myndighedens tilladelse
skal indhentes, når der foretages samkøring af
oplysninger, eller at der skal gives information til den
registrerede, inden samkøringen foretages. Efter
databeskyttelsesforordningen vil samkøring således
skulle leve op til de almindelige principper for og regler om
behandling. Da samkøring per definition vil være en
indgribende behandlingssituation, vil forordningens artikel 5 om
principper for behandling af personoplysninger, herunder
proportionalitetsprincippet, være særligt relevant. I
den forbindelse bemærkes det, at antallet af sagsbehandlere,
der vil blive beskæftiget med samkøring i
kontroløjemed, bliver begrænset mest muligt. Der
henvises om samkøring til Justitsministeriets
betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen,
side 86-87 og side 96-97.
De behandlinger af personoplysninger, som
foretages hos Erhvervsstyrelsen efter lovforslaget, skal leve op
til de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Lovforslaget indebærer således
ikke nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller
databeskyttelsesloven, jf. dog nedenstående afsnit.
Erhvervsministeren vil i medfør af
lovforslagets § 1, stk. 5, og inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte
nærmere regler om, at Erhvervsstyrelsen må behandle
personoplysninger til andre formål, end de formål,
hvortil oplysningerne oprindeligt var indsamlet, uafhængigt
af, om der er forenelighed mellem disse formål, og det
formål, som de anvendes til ved styrelsens læring og
udvikling af modeller. Det indebærer konkret, at
Erhvervsstyrelsen får adgang til at udnytte og foretage
læring og test med de data, som omfattes af de
foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1-4, samt udnytte
disse til konkret sagsbehandling. Det fremgår af
Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om
databeskyttelsesforordningen, side 158, at en sådan
fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen foretages
fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de
krav, som er fastlagt i forordningens artikel 23.
Det følger således af
forordningens artikel 23, at en medlemsstats nationale ret kan
begrænse rækkevidden af de forpligtelser og
rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 5, når en
sådan begrænsning respekterer det væsentligste
indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i
et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. kontrol-, tilsyns- eller
reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig
myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i
litra a)-e) og g). Det omfatter bl.a. en medlemsstats
væsentlige økonomiske eller finansielle interesser,
herunder budget- og skatteanliggender.
Formålet med begrænsningen af
formålsbestemthedsprincippet er i læringsøjemed
at udvikle Erhvervsstyrelsens anvendelse af en machine
learning-model, således at denne kan genkende mønstre
og tegn på svig på tværs af data. Herved kan
virksomheder med forhøjet risiko for at begå svig med
moms og afgifter samt anden økonomisk kriminalitet
identificeres. Det bemærkes, at de almindelige krav om
proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved test af
data. Adgangen til at anvende oplysninger til læring og test
samt udnyttelse af modelresultaterne vil således ikke kunne
benyttes i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for
at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model
vedrørende deling og samkøring af data er operationel
og virker efter hensigten. Uanset, at der foretages en
begrænsning af formålsbestemthedsprincippet i henhold
til databeskyttelsesforordningens artikel 23, respekterer
begrænsningen det væsentligste indhold af de
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder efter
databeskyttelsesforordningens artikel 5, og fravigelsen hviler
på væsentlige samfundsmæssige hensyn til kontrol
og misbrugsbekæmpelse på bl.a. skatteområdet.
Udviklingen af machine learning-modellen er en nødvendig
forudsætning for, at lovforslagets ordning kan
udmøntes i praksis. Begrænsningen af
formålsbestemthedsprincippet relaterer sig udelukkende til de
teknisk nødvendige tiltag forud for ibrugtagningen af
machine learning-modellen. Forudgående udvikling af modellen
indebærer i øvrigt, at modellens træfsikkerhed
øges, hvilket får betydning for, hvilke sager der
udtages til manuel behandling af Erhvervsstyrelsen eller
skattevæsenet. Dermed kan det sikres, at den manuelle
behandling af oplysninger, som foretages af fysiske sagsbehandlere,
fokuseres på de virksomheder, som med høj
sandsynlighed har til hensigt at begå svig.
Begrænsningen af
formålsbestemthedsprincippet vurderes på denne baggrund
at være en nødvendig og forholdsmæssig
foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til
Erhvervsstyrelsens og andre offentlige myndigheders, herunder
skattevæsenets, kontrol-, tilsyns- og reguleringsfunktioner.
Disse funktioner er en central del af den offentlige
myndighedsudøvelse og har tilknytning til bl.a.
væsentlige økonomiske og finansielle interesser.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes
således i denne henseende at opfylde kravene til fravigelser
i databeskyttelsesforordningens artikel 23. Det bemærkes, at
det ved fastsættelsen af regler efter bestemmelsen skal
vurderes, om betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel
23 er opfyldt. Minimumskravene i artikel 23, stk. 2, skal
således være opfyldt, for at
formålsbestemthedsprincippet kan fraviges.
Efter lovforslagets § 1, stk. 5,
fastsætter erhvervsministeren nærmere regler for
Erhvervsstyrelsens indsamling, videregivelse og anden behandling af
oplysninger efter stk. 1-4, herunder om hvornår og til hvilke
formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, til
hvilke myndigheder, der kan ske videregivelse, hvornår
sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen. Det forudsættes, at denne bemyndigelse kan
bruges til at fravige formålsbestemthedsprincippet i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, og at denne
fremgangsmåde er forenelig med forordningens artikel 23.
Bemyndigelsen skal således opfylde kravene i forordningens
artikel 23, stk. 2, som fastslår, at enhver
lovgivningsmæssig foranstaltning, der begrænser bl.a.
formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det er
relevant, navnlig skal indeholde specifikke bestemmelser
vedrørende: a) formålene med behandlingen eller
kategorierne af behandling, b) kategorierne af personoplysninger,
c) rækkevidden af de indførte begrænsninger, g)
garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller
overførsel, e) specifikation af den dataansvarlige eller
kategorierne af dataansvarlige, f) opbevaringsperioder og de
gældende garantier under hensyntagen til behandlingens
karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, g)
risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,
og h) de registreredes ret til at blive underrettet om
begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med
begrænsningen. Der henvises nærmere til lovforslaget
pkt. 3.1.2.2 samt bemærkningerne til § 1, stk. 5.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets
§ 1, stk. 5, vil således kunne anvendes til at fravige
formålsbestemthedsprincippet, hvilket vil ske i relation til
i læringsøjemed at udvikle modeller m.v., der kan
genkende mønstre og tegn på svig på tværs
af data. Der foretages ikke øvrige begrænsninger i de
registreredes rettigheder. Da der ikke i øvrigt foretages
nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, skal spørgsmålet om
underretning og indsigt i data m.v. derfor afgøres efter de
almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, stk. 5, med tilhørende
bemærkninger. I forhold til databeskyttelsesforordningens
regulering af profilering, bliver der ikke med lovforslaget taget
stilling til den administrative anvendelse og betydning af de
dataanalyser, som er et resultat af den læring og
modelvikling, som de foreslåede bestemmelser har til hensigt
at skabe hjemmel til at foretage. Databeskyttelsesforordningens
artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at
være genstand for en afgørelse, der alene er baseret
på automatisk behandling, herunder profilering, som har
retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt
påvirker den pågældende. I forbindelse med
anvendelsen af udviklede modeller vil reglerne i forordningens
artikel 22 skulle iagttages. Inden for rammerne af de
foreslåede bestemmelser vil det blive sikret, at der anvendes
passende matematiske eller statistiske procedurer til
profileringen. Der vil endvidere blive gennemført tekniske
og organisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at
faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger,
bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres.
Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en
måde, der tager højde for de potentielle risici for
den registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a.
forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,
genetisk status eller helbredstilstand eller seksuel orientering,
eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan
virkning.
3.1.2.4. Forholdet
til den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den behandling af personoplysninger, som
lovforslaget omfatter, vil kunne udgøre et indgreb i retten
til respekt for privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 1. Et
sådant indgreb vil alene kunne retfærdiggøres
efter EMRK artikel 8, stk. 2, hvis indgrebet er foreskrevet ved
lov, hvis det varetager et eller flere anerkendelsesværdige
formål, og hvis det er nødvendigt i et demokratisk
samfund for at opnå det eller de anførte formål
(krav om proportionalitet).
Lovforslaget har bl.a. til formål at
styrke Erhvervsstyrelsens og andre offentlige myndigheders,
herunder skattevæsenets, kontrol og tilsyn, således at
svig med moms og afgifter og anden økonomisk kriminalitet
hindres, hvilket vurderes at være et
anerkendelsesværdigt formål.
Lovforslaget varetager hensyn, som efter
Erhvervsministeriets opfattelse må anses for
nødvendige i et demokratisk samfund. Ministeriet har herved
bl.a. lagt vægt på, at samkøring og anden
behandling af oplysninger, herunder personoplysninger, er en
naturlig og grundlæggende forudsætning for
Erhvervsstyrelsens og andre offentlige myndigheders, herunder
skattevæsenets, bekæmpelse af svig og økonomisk
kriminalitet under anvendelse af større og større
datamængder.
Erhvervsministeriet finder på den
baggrund, at lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne
af Danmarks forpligtelser efter EMRK. Ved udstedelse af
bekendtgørelser efter bemyndigelsen i § 1, stk. 5, skal
det sikres, at de formål og hensyn, som den konkrete
dataanvendelse skal varetage, er nødvendige og står i
rimeligt forhold til den involverede behandling af de registreredes
oplysninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget medfører betydelige
administrative konsekvenser, da det kræver ressourcer til
implementering af datadrevet kontrol, til efterbehandling og til en
indsats vedrørende datakvalitet. I henhold til aftale om
styrket kontrol og vejledning er der afsat 20 mio. kr. årligt
i perioden 2018-2021 til styrket kontrol ved
virksomhedsregistreringen i Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede model indebærer
øget manuel sagsbehandling for den del af
virksomhedsregistreringerne, hvor der er risiko for svig med moms
og afgifter eller anden økonomisk kriminalitet. Det vil
endvidere medføre øget manuel kontrol og tilsyn
efterfølgende inden for Erhvervsstyrelsens og andre
offentlige myndigheders kontrol- og tilsynsområder.
Lovforslaget identificerer ikke specifikke
data til deling, og der er dermed ikke direkte, konkrete
økonomiske konsekvenser for skattevæsenet forbundet
med lovforslaget. Det vurderes dog, at udmøntningen af
lovforslaget vil have mindre økonomiske og administrative
konsekvenser for skattevæsenet, som det ikke på
nuværende tidspunkt er muligt at lave et skøn
over.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 13. november 2017 til den 11. december 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Advokatsamfundet/Advokatrådet, AgroSkat ApS,
Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP),
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bryggeriforeningen,
Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens
Fællesudvalg, CEPOS - Center for Politiske Studier,
Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning -
Videncenteret for Landbrug, Dansk Told- og Skatteforbund - DTS,
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af
Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat,
Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER), Finansforbundet, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Freelance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR - Danske
Revisorer, Grønlands Selvstyre,
Håndværksrådet, IBIS - International Bistand,
International Solidaritet Oxfam, Ingeniørforeningen i
Danmark, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunekredit, KL,
Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og
Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i
Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,
Lokale Pengeinstitutter, NASDAQ OMX Copenhagen A/S,
Realkreditforeningen, Revisornævnet, Rigsadvokaten,
Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitetscenter, SKAT, Skattefaglig forening - SRF,
Skatterevisorforeningen, Statsadvokaturen for særlig
økonomisk kriminalitet, Syddansk Universitet, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Det forventes, at anvendelsen af machine
learning vil have en positiv effekt på skattegabet. | Lovforslaget indebærer anvendelse af
ressourcer til implementering af datadrevet kontrol, til
efterbehandling og til en indsats vedrørende
datakvalitet. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget indebærer implementering
af datadrevet kontrol, efterbehandling og en indsats
vedrørende data-kvalitet. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | TER vurderer, at forslaget ikke
medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet. | TER vurderer, at forslaget ikke
medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Ingen | Ingen | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Den foreslåede § 1 har til formål at etablere et
klart retligt grundlag for, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle og
behandle en række oplysninger i form af deling og
samkøring af data, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af Erhvervsstyrelsens opgaver.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at
fravige tavshedspligtsbestemmelser m.v. på Erhvervsstyrelsens
områder, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved
udnyttelse af oplysninger til deling og samkøring af data
efter den foreslåede bestemmelse.
Efter det foreslåede stk. 1 kan Erhvervsstyrelsen indsamle og
behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra
andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige
kilder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af styrelsens opgaver. Dette omfatter både
almindelige, fortrolige og følsomme oplysninger.
Oplysningerne, som indsamles og behandles
efter bestemmelsen, vil i første række være
oplysninger om fysiske personers indkomst og økonomiske
forhold i øvrigt (indkomstregistret, skatteoplysninger (R75)
og skattekontoen), oplysninger om hvorvidt fysiske eller juridiske
personer har påført eller forsøgt at
påføre det offentlige væsentlige tab (KINFO),
oplysninger om moms eller afgifter (erhvervssystemet), oplysninger
om fysiske eller juridiske personer, der er blevet nægtet
registrering, fordi de ikke har stillet den krævede sikkerhed
(træskoregistret), oplysninger om juridiske personers
selvangivelser, omstruktureringer og underskudsregister (DIAS), og
oplysninger om fysiske personer, der ved dom er frataget muligheden
for at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at
hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens
forpligtelser (konkurskarantæneregistret).
Der vil kunne indsamles og behandles
offentligt tilgængelige oplysninger, herunder fra
søgemaskiner som f.eks. Google, kortdata og
adresseoplysninger m.v. Indsamlingen og behandlingen, herunder
samkøringen, efter den foreslåede stk. 1 vil navnlig
blive brugt til at styrke kontrol ved virksomhedsregistrering hos
Erhvervsstyrelsen.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der
bør fastsættes en udtrykkelig hjemmel til at indsamle
og behandle oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder,
henset til den øgede brug af oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder sammenholdt med den øgede
digitalisering og de stigende datamængder fra offentligt
tilgængelige kilder. Lovforslaget indebærer ikke en
udvidet adgang til at indsamle oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder, men sikrer alene et klart
hjemmelsgrundlag for Erhvervsstyrelsens indsamling og behandling af
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. I forbindelse
med beslutningen om, hvilke offentligt tilgængelige
oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil indsamle og behandle, vil
Erhvervsstyrelsen foretage en vurdering af, hvorvidt det er sagligt
og proportionalt at indsamle og behandle den pågældende
type oplysning. Derved sikres det, at den pågældende
type oplysning alene indsamles og behandles, såfremt det er
nødvendigt og ikke går videre, end hvad formålet
tilsiger.
Udtrykket »samkøring« er en
fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger,
som vedrører sammenkobling af oplysninger, der kommer fra
forskellige registre. Under samkøring hører
maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres
oplysninger fra et andet register, således at det modtagende
register udvides med disse oplysninger. Til begrebet
samkøring henregnes endvidere maskinelle sammenstillinger af
oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et nyt
»uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.
Begrebet »offentligt tilgængelige
kilder« skal forstås bredt og omfatter således
både personoplysninger og andre oplysninger fra enhver
offentligt tilgængelig kilde, herunder enhver
informationskilde af både elektronisk og ikke-elektronisk
karakter, som inden for rammerne af gældende ret kan
tilgås i det offentlige rum. Oplysninger og kilder, der er
tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår,
f.eks. gennem betaling af abonnement eller andre former for
betalingstjenester, anses tillige som offentligt
tilgængelige.
Med »nødvendigt af hensyn til
udførelsen af styrelsens opgaver« sigtes til, at der
ikke ændres på det grundlæggende kriterium om, at
anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver
et sagligt formål, og at behandlingen ikke må
være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der er ikke
tilsigtet nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller
databeskyttelseslovens regler i den forbindelse.
Erhvervsstyrelsens indsamling og behandling af
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og offentligt
tilgængelig kilder vil omfatte oplysninger, som er
offentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse af
forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne
vedrøre forhold fra tidligere end nærværende
lovs ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen behandle,
herunder samkøre, oplysninger, som styrelsen ud over de
tilfælde, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk.
1, er i besiddelse af, når det er nødvendigt af hensyn
til udførelsen af styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver. Den
foreslåede bestemmelse omfatter dermed alle øvrige
oplysninger, som styrelsen er i besiddelse af. Det kan eksempelvis
være oplysninger, som virksomheder har indberettet til
Erhvervsstyrelsen, som følge af deres indberetningspligter i
selskabslovgivningen, eller det kan være kontrolsager, hvor
Erhvervsstyrelsen har indsamlet oplysninger fra virksomhederne.
Reglen vil blive anvendt til at udnytte Erhvervsstyrelsens
eksisterende oplysninger til at styrke Erhvervsstyrelsens kontrol-
og tilsynsfunktioner også på tværs af styrelsens
områder. Det vurderes primært at være
nødvendigt, at anvende oplysningerne inden for styrelsens
kontrol- og tilsynsområder, hvorfor bestemmelsen er
begrænset hertil.
Det foreslåede stk. 2 fraviger inden for
bestemmelsens anvendelsesområde fremgangsmådelovens
§ 4, stk. 2, jf. pkt. 3.1.1.1, som foreskriver, at fortrolige
og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent
private forhold udelukkende kan anvendes inden for samme
kompetenceområder, som oplysningerne er indhentet til brug
for. Hvor den foreslåede stk. 2 ikke finder anvendelse,
herunder ved behandling af oplysninger til andre formål end
Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsopgaver, vil
fremgangsmådelovens § 4, stk. 2, fortsat i givet fald
skulle overholdes.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at Erhvervsstyrelsen til brug for
udførelsen af styrelsens opgaver kan få terminaladgang
til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske
personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Ved
»terminaladgang« menes en direkte elektronisk adgang
til at indsamle oplysninger fra det pågældende
register. Der er alene adgang til oplysninger i indkomstregisteret
i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt
og sagligt. Det foreslåede stk. 3 har til formål at
tilvejebringe klar hjemmel til at anvende registret til
sammenstilling og samkøring af oplysninger.
Oplysninger, som er indsamlet efter
lovforslagets § 1, stk. 3, kan alene behandles, såfremt
der er udtrykkelig lovhjemmel hertil, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, og kan derfor kun videregives til andre
offentlige myndigheder, som også har udtrykkelig hjemmel i
lov til at anvende disse oplysninger.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle og
behandle oplysninger, som omfattes af stk. 1-3, samt videregive
disse oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det
er nødvendigt for deres myndighedsudøvelse i kontrol-
og tilsynsøjemed.
Det vurderes primært at være
nødvendigt at behandle, herunder indsamle og videregive
oplysningerne til andre offentlige myndigheder, når dette
sker til brug for deres kontrol- og tilsynsområder, hvorfor
bestemmelsen er begrænset hertil.
Kontrol- og tilsynsopgaver i bestemmelsens
forstand omfatter også politiets opgaver i forbindelse med
forebyggelse, efterforskning og forfølgning mv. af strafbare
forhold. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens videregivelse af
oplysninger til politiet med henblik på at oplysningerne
danner grundlag for, eller inddrages i, en verserende
efterforskning af et strafbart forhold, efter gældende ret
kan finde sted, selv når der alene er tale om antagelser
eller mistanker og uanset det konkrete strafbare forholds
strafværdighed.
De kontrolresultater, som andre offentlige
myndigheder, herunder skattevæsenet, opnår som
følge af de oplysninger, der videregives fra
Erhvervsstyrelsen i medfør af lovforslagets stk. 4, kan have
betydning for Erhvervsstyrelsens fremadrettede vurdering af
risikoen for, om virksomheder m.v. vil begå svig og anden
økonomisk kriminalitet omfattet af andre offentlige
myndigheders lovgivning, herunder skatte- og afgiftslovgivningen.
Adgangen til at indsamle og behandle oplysninger efter
lovforslagets stk. 1 og 4 omfatter derfor også andre
offentlige myndigheders, herunder skattevæsenets,
kontrolresultater, som er dannet på grundlag af
Erhvervsstyrelsens videregivelse af oplysninger til disse andre
offentlige myndigheder. Det vil i bekendtgørelse udstedt i
medfør af lovforslagets § 1, stk. 5, blive fastsat, til
hvilke andre offentlige myndigheder Erhvervsstyrelsen kan
videregive oplysninger.
Det foreslåede stk. 4 har til
formål at give Erhvervsstyrelsen et klart retsgrundlag for,
at styrelsen af egen drift kan videregive oplysninger til andre
offentlige myndigheder, som ved brug af machine learning vurderes
at være af væsentlig betydning for disse myndigheders
kontrol- og tilsynsopgaver. Vurderingen af, hvilke oplysninger som
vil være af væsentlig betydning for andre offentlige
myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver, foretages på
grundlag af på forhånd fastsatte kriterier. Dette kan
f.eks. i relation til videregivelse til skattevæsenet
være tilfælde, hvor machine learning-modellen vurderer,
at der er høj risiko for, at en virksomhed vil begå
svig eller anden økonomisk kriminalitet. Erhvervsstyrelsen
tager stilling til, om kriterierne er opfyldte, således at de
dels sikrer, at videregivelse af oplysninger tjener et sagligt
formål, og dels at oplysningerne er begrænsede til,
hvad der er nødvendigt i forhold til den modtagende
myndigheds kontrol- og tilsynsopgaver.
Det bemærkes, at der med den
foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring
af andre offentlige myndigheders adgang til efter anmodning at
få udleveret de oplysninger, som styrelsen er kommet i
besiddelse af, herunder oplysninger indsamlet i medfør af
lovforslagets stk. 1-3. Der er med den foreslåede bestemmelse
endvidere ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang
styrelsen på baggrund af en konkret vurdering kan videregive
oplysninger til andre offentlige myndigheder. Disse
spørgsmål afgøres efter de almindelige regler
om videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder,
herunder de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven,
databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven. Derudover kan
oplysninger i medfør af lovforslagets § 1, stk. 4,
alene videregives til andre offentlige myndigheder, som har hjemmel
til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om
eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret
gøre det i forhold til bestemte oplysninger f.eks.
oplysninger om konkurskarantæne, hvor der er krav om hjemmel
i lov eller bekendtgørelse.
Der foreslås i bestemmelsens stk. 5 indsat hjemmel for erhvervsministeren
til at fastsætte nærmere regler for Erhvervsstyrelsens
indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, herunder om
hvornår og til hvilke formål oplysninger kan indsamles
og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde
sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan videregive
oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Ved
fastsættelsen af disse regler vil de involverede offentlige
myndigheder blive inddraget.
Adgangen til at fastsætte regler skal
ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring og
kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som
indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved sletning
forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation af
de omfattede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer herudover, at
erhvervsministeren skal fastsætte regler, som sikrer et
passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Erhvervsstyrelsens
gennemførelse af behandling i tillæg til de
almindelige regler i databeskyttelsesforordningen.
Som nævnt i pkt. 3.1.2 og 3.1.2.3 i de
almindelige bemærkninger vil erhvervsministeren i
medfør af lovforslagets stk. 5 og inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte
nærmere regler om, at Erhvervsstyrelsen må
viderebehandle personoplysninger til andre formål, end de
oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes
forenelighed (formålsbestemthedsprincippet).
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen skal kravene
i forordningens artikel 23, stk. 2, være opfyldt, hvilket
medfører, at der ved Erhvervsstyrelsens udstedelse af en
bekendtgørelse, der begrænser bl.a.
formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det er
relevant, navnlig skal indeholde specifikke bestemmelser
vedrørende de i artikel 23, stk. 2, påkrævede
bestemmelser.
Begrænsningen af
formålsbestemthedsprincippet indebærer konkret, at
Erhvervsstyrelsen får adgang til at foretage test med de
data, som omfattes af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-4.
Det fremgår af Justitsministeriets betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 158, at en
sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen
foretages fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de
krav, som er fastlagt i forordningens artikel 23.
Begrænsningen af
formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund af hensyn til Erhvervsstyrelsen og andre
offentlige myndigheders, herunder skattevæsenets, kontrol-,
tilsyns- og reguleringsfunktioner, der udgør offentlig
myndighedsudøvelse.
Formålet er bl.a. at sikre det
lovgivningsmæssige grundlag for, at der i
læringsøjemed kan udvikles modeller m.v., der kan
genkende mønstre og tegn på svig på tværs
af data. Det bemærkes, at de almindelige krav om
proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved
anvendelse af data. Det forudsættes derfor at adgangen til at
fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til
læringsformål for modeludviklingen ikke benyttes i et
videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at
den efter lovforslaget tilsigtede model vedrørende
samkøring af data er operationel og virker efter
hensigten.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan
alene anvendes til at fravige formålsbestemthedsprincippet i
relation til behandling af oplysninger i henhold til stk. 1-4. Det
skal vurderes konkret, om fravigelser, der fastsættes i
medfør af bestemmelsen, lever op til
databeskyttelsesforordningens artikel 23.
Der foretages ikke i øvrigt fravigelse
af reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder de
registreredes rettigheder. Spørgsmålet om underretning
og indsigt i data m.v., som behandles i medfør af stk. 1-4,
skal derfor afgøres efter de almindelige regler i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og
3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den
1. juli 2018.
Erhvervsstyrelsens indsamling og behandling af
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og offentligt
tilgængelig kilder vil omfatte oplysninger, som er
offentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse af
forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne
vedrøre forhold fra tidligere end nærværende
lovs ikrafttræden.
Til §
3
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighed.
Persondataloven gælder ikke for
Færøerne, jf. persondatalovens § 83, 1. pkt., men
er dog sat i kraft i medfør af denne bestemmelse ved
kongelig anordning nr. 754 af 19. juni 2017 for behandling af
personoplysninger for rigsmyndighederne på
Færøerne. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid
ikke sat i kraft for Færøerne. For andre end
rigsmyndighederne gælder på Færøerne i
stedet lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001 om behandling af
personoplysninger med senere ændringer.
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne, men at loven delvis skal
kunne sættes i kraft for rigsmyndighederne på
Færøerne med de afvigelser, som de
færøske forhold tilsiger.
Persondataloven gælder endvidere ikke
for Grønland, jf. persondatalovens § 83, 2. pkt., men
er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238
af 14. oktober 2016. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid
ikke sat i kraft for Grønland.
Det foreslås, at loven ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Grønland - og ikke
blot for rigsmyndighederne - med de afvigelser, som de
grønlandske forhold tilsiger.