Skriftlig fremsættelse (21. februar 2018)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restance­ind­drivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.)

(Lovforslag nr. L 148)

Regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, der står bag »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017, er enige om at sikre den fremadrettede inddrivelse af gæld til det offentlige og at få løst de bagudrettede oprydningsopgaver efter de fejl, som bl.a. er opstået på grund af det fejlbehæftede it-system for inddrivelsen, EFI/DMI.

En oprydning er afgørende for at skabe det bedst mulige fundament for fremtidens gældsinddrivelse og samtidig sikre tilliden til skattevæsenet. På baggrund heraf er det vigtigt for regeringen og aftalepartierne at få gjort op med de fejl og problemer, der er opstået i forhold til de gældsposter, der har været under inddrivelse i perioden med EFI/DMI.

Med henblik på at fokusere ressourceforbruget på at rette identificerede fejl, der har betydning for skyldnerne, og for at sikre, at den fremadrettede inddrivelse kan prioriteres, foreslår regeringen og aftalepartierne en række tiltag, der har til formål at forenkle arbejdet med at genoptage disse sager og sikre, at borgere og virksomheder ikke unødigt ulejliges, hvor en fejlretning alene vil have ingen eller begrænset betydning for disse.

Herudover foreslås det at afskrive en række mindre gældsposter efter en model, der dels tager hensyn til skyldnernes betalingsevne, dels varetager hensynet til retsfølelsen, således at f.eks. bøder ikke afskrives. Derudover foreslås det, at skyldnere med uforholdsmæssig stor gæld som følge af mange små gældsposter ikke får afskrevet hele deres gæld. Den målrettede afskrivning skal sikre, at udgifterne til at gennemgå de enkelte gældsposter, med henblik på at vurdere om de er forældede, står i et rimeligt forhold til de enkelte gældsposters størrelse, og at opgaven i praksis kan gennemføres administrativt og organisatorisk.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser vedrører fortrinsvis den ekstraordinære afskrivning, der har engangskarakter og påvirker de offentlige finanser negativt svarende hertil. En stor del af afskrivningerne har dog ingen provenumæssige konsekvenser, hvilket primært skyldes, at mange skyldnere reelt ikke har betalingsevne. Kursværdien af de afskrevne gældsposter skønnes til ca. 1 mia. kr., men da ikke alle gældsposter vil være retskraftige, vil den reelle provenuvirkning være mindre. Det afståede provenu skal ses i sammenhæng med de uforholdsvist mange ressourcer, som det vil kræve at behandle alle fordringerne manuelt for at afklare gyldigheden og efterfølgende inddrive beløbene. De øvrige dele af lovforslaget påvirker kun i begrænset omfang de offentlige finanser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.