L 141 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 29-05-2018

Optrykt: 29-05-2018

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. maj 2018

20171_l141_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. maj 2018

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a indsættes efter stk. 20 som nyt stykke:

»Stk. 21. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.«

Stk. 21 og 22 bliver herefter stk. 22 og 23.

2. I § 9 i indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.«

3. I § 11 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i landet. For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år. Karenstidens begyndelsestidspunkt fastlægges på samme måde som i stk. 1.«

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4 og nr. 12, litra b, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 44 a, stk. 10, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 4, finder også anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.