Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. april 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 6. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 4. Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2018 og var til 1. behandling den 1. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 23. februar 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 2. marts 2018 sendte ministeren supplerende høringssvar fra Danes Worldwide. Den 14. marts 2018 sendte ministeren supplerende høringssvar fra Den Katolske Kirke i Danmark.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra SOS Racisme, som ministeren har kommenteret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra udvalget

Udvalget har ønsket, at der gennemføres en evaluering af erfaringerne med adgang til bibeskæftigelse, 2 år efter at loven er trådt i kraft. Evalueringen skal vise, hvilke faggrupper der benytter sig af muligheden, ordningens eventuelle indvirkning på arbejdsmarkedet og fortrængning af ordinær arbejdskraft. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at ministeren vil igangsætte en sådan evaluering efter 2 år (jf. svar på spm. 7). Udvalget vil invitere ministeren til at præsentere og drøfte evalueringen, når den foreligger.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4 og 5.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren og mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4 og imod ændringsforslag nr. 5.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 5. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3 og 6.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anser grundlæggende lovforslaget for at være unødvendigt. Det er en uskik, at regeringen og et flertal i Folketinget lemper udlændingereglerne, fordi der er såkaldt velkvalificerede udlændinge, som enten ikke magter eller ikke ønsker at overholde reglerne og lovgivningen på udlændingeområdet. DF kan støtte, at udlændinge får lettere ved at lave frivilligt arbejde, men de øvrige lempelser i lovforslaget anser vi for at være unødvendige og i værste fald skadelige, da ændringerne sender et signal om, at såkaldt velkvalificerede udlændinge kan vælge at ignorere de regler og betingelser, som er knyttet til deres opholdstilladelse. Folketinget og regeringen ændrer nemlig reglerne, når de bliver brudt, i stedet for at stå fast på, at alle udlændinge uanset deres opholdsgrundlag skal overholde reglerne.

DF bemærker i øvrigt, at de sager, der har været fremme i pressen, om sanktioner og bøder over for såkaldt velkvalificerede udlændinge, ikke har været fuldt belyst, da udstedte bøder m.v. har skyldtes, at de omtalte udlændinge ikke har ønsket at orientere og spørge myndighederne om lov til at udøve bibeskæftigelse.

DF har i udvalgsbehandlingen forsøgt at stramme op på udlændinge- og integrationsministerens lovforslag. Det er sket via dialog med andre partier såvel som med regeringen.

De foreslåede ændringsforslag forbedrer mærkbart lovforslaget. Men det ændrer grundlæggende ikke ved Dansk Folkepartis holdning. Derfor stemmer DF hverken for eller imod ved 3. behandling, da lovforslaget indeholder fornuftige tiltag, men desværre også en række unødvendige lempelser. Der henvises i øvrigt til DF's ordførertale ved 1. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (ALT, RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 3 og 6. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2, 4 og 5.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9 i indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.««

[Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse som ph.d.-studerende fritages for arbejdstilladelse til at udføre ulønnet frivilligt arbejde]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF og KF):

2) I det under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år. Karenstidens begyndelsestidspunkt fastlægges på samme måde som i stk. 1.«

[Karenstid på 7 år i gentagelsestilfælde]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

3) I det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.«

[Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse som ph.d.-studerende fritages for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med ph.d.-uddannelsen]

Af et mindretal (S, DF og SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

4) I det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10 og nr. 12, litra a, c og d« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5, 6, 10 og 11 og nr. 12, litra a, c og d«.

[Udlændinge inden for landbrugsområdet og ansatte på boreplatforme m.v. undtages fra de foreslåede regler]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

5) I det under nr. 3 foreslåedes § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »i op til 12 timer om ugen« til: »i op til 8 timer om ugen«.

[Kortere ugentlig bibeskæftigelse]

Til § 2

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

6) I stk. 2 indsættes efter »med henblik på beskæftigelse«: »eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse«.

[Det foreslås, at de smidigere regler for frivilligt arbejde og bibeskæftigelse også skal finde anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge en ph.d.-uddannelse efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 10, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse kan udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at indgive særskilt ansøgning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde vil være indeholdt i den opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration udsteder eller har udstedt.

Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt organiseret organisation, forening el.lign. Det betyder, at udenlandske ph.d.-studerende kan være frivillige i frivillige organisationer og foreninger samt offentlige institutioner. Det betyder omvendt ikke, at udenlandske ph.d.-studerende ikke må være frivillige i løsere organiserede netværk såsom Venligboerne. En udenlandsk ph.d.-studerende må således gerne være frivillig til forældredag i sit eget barns børnehave eller skole, besøgsven på et plejehjem, frivillig i en frivilligdrevet boghandel eller biograf, frivillig i en it-café på et bibliotek, frivillig i en kommunal netværkscafé for flygtninge eller frivillig i kortere tidsrum, f.eks. ved kulturelle begivenheder (f.eks. som frivillig i »Copenhagen Volunteers« eller som frivillig til eksempelvis Roskilde Festival). Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

At det frivillige arbejde skal være ulønnet, betyder, at den ph.d.-studerende ikke må modtage vederlag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling m.v. Den ph.d.-studerende må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, et festivalarmbånd, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v. Det bemærkes, at ulønnet arbejde ikke i sig selv er frivilligt arbejde. En udenlandsk ph.d.-studerende vil således ikke kunne arbejde som f.eks. ulønnet praktikant i en virksomhed eller organisation inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 10.

At det ulønnede frivillige arbejde skal udføres for en organisation eller forening, der er formelt organiseret, betyder, at den udenlandske ph.d.-studerende skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det er således en forudsætning, at det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt.

Den udenlandske ph.d.-studerende kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave i bred forstand. Den udenlandske ph.d.-studerende kan således f.eks. arbejde ulønnet frivilligt i et køkken på et værested for hjemløse, mens vedkommende ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet i organisationens eller foreningens hovedkontor, medmindre det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt. Den udenlandske ph.d.-studerende kan således engagere sig som frivillig, hvis der er kutyme for, at de samme aktiviteter normalt bliver varetaget af frivillige i den pågældende organisation, forening el. lign. Det kan f.eks. dreje sig om malerarbejde i en spejderforenings lokaler, madlavning til en fællesspisning i en idrætsforening, bartenderopgaver til en frivilligfest i en forening, musikunderholdning til en caféaften på et værested eller cykling med ældre på et plejehjem (»cykling uden alder«). Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Forslaget svarer til, hvad der med lovforslaget er foreslået for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år, hvis udlændingen på tidspunktet for overtrædelserne havde opholdstilladelse her i landet.

Forslaget betyder, at udlændinge, der er straffet for at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 3, mere end én gang, og som havde opholdstilladelse på tidspunktet for overtrædelserne, vil få en karenstid på 7 år i forbindelse med muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Gentagelsestilfælde skal forstås i overensstemmelse med den almindelige strafferetlige forståelse af gentagelsesvirkning, således at udlændingen skal være dømt mere end én gang for at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 3. Der skal således være begået en eller flere overtrædelser af § 59, stk. 3, efter at udlændingen er dømt for den første overtrædelse af § 59, stk. 3, før der er tale om et gentagelsestilfælde. Der er ikke tale om gentagelse, hvis udlændingen er dømt for flere forhold og alle forhold har været til pådømmelse samtidig.

Det er kun udlændinge, der har opholdstilladelse på tidspunktet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, der er omfattet af den foreslåede karensperiode på 7 år i gentagelsestilfælde. Hvis en eller flere af overtrædelserne af § 59, stk. 3, er begået på et tidspunkt, hvor udlændingen ikke havde opholdstilladelse, vil den pågældende være omfattet af udlændingelovens § 11 b - fremover § 11 b, stk. 1 - om en karenstid på 22 år og 6 måneder i gentagelsestilfælde.

Det foreslås endvidere, at karenstidens begyndelsestidspunkt fastlægges på samme måde som i stk. 1.

Karenstiden i udlændingelovens § 11 b - fremover § 11 b stk. 1 - regnes fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen. Begyndelsestidspunktet for karenstiden på 7 år i forslaget til § 11 b, stk. 2, 2. pkt., vil således skulle fastlægges på samme måde.

De foreslåede nye bestemmelser i § 11 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., vil gælde for overtrædelser af § 59, stk. 3, der er begået både før og efter lovens ikrafttræden. Hvis en udlænding mere end én gang er dømt for at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 3, før loven er trådt i kraft - og på tidspunktet for overtrædelserne havde opholdstilladelse her i landet - vil den pågældende ved lovens ikrafttræden blive omfattet af den foreslåede bestemmelse om en karenstid på 7 år. Det samme gælder, hvis udlændingen er dømt for at overtræde § 59, stk. 3, før lovens ikrafttræden og også dømmes for at overtræde bestemmelsen efter lovens ikrafttræden, eller hvis den pågældende dømmes mere end én gang, efter at loven er trådt i kraft.

De almindelige karensregler i udlændingelovens § 11 og § 11 a, der finder anvendelse, hvis der idømmes frihedsstraf - dvs. straf for alvorlige overtrædelser - ændres ikke ved forslaget.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

En ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1 og 2, har ret til at arbejde op til 20 timer om ugen og på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, 2. pkt., vil en ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, blive fritaget for kravet om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for vedkommendes opholdstilladelse.

Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende efter § 9 i, stk. 2, vil blive fritaget for kravet om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse uden timebegrænsning, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som udlændingen deltager i, og som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det betyder, at ph.d.-studerende vil kunne udføre bibeskæftigelse uden timebegrænsning og uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil være et krav, at bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. Det kan f.eks. være i form af undervisning, foredrag eller andet inden for den pågældendes felt. Ph.d.-studerende vil derimod ikke kunne udføre bibeskæftigelse som f.eks. kok.

Bibeskæftigelsen kan være i form af både lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder freelancearbejde.

Retten til at udføre bibeskæftigelse vil omfatte både udlændinge, som allerede opholder sig i Danmark med en opholds- og arbejdstilladelse som ph.d.-studerende, og udlændinge, der indgiver en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som ph.d.-studerende.

Det bemærkes, at retten ligeledes vil omfatte grænsependlere, der har arbejdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, som ph.d.-studerende.

Til nr. 4

Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, som ansat på en boreplatform, et boreskib eller en anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk område, undtages fra forslaget om, at visse udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, som ansat inden for landbrugsområdet som fodermester eller driftsleder, undtages fra forslaget om, at visse udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Forslagene indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 7, som ansat på en boreplatform m.v., og udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 8, som ansat inden for landbrugsområdet, vil skulle indgive ansøgning om arbejdstilladelse, såfremt de ønsker at udføre bibeskæftigelse ved siden af deres hovedbeskæftigelse. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Formålet med at fastholde det nuværende krav om at indgive ansøgning for ansatte på boreplatforme og ansatte inden for landbrugsområdet er at sikre det danske arbejdsmarked mod social dumping inden for områder, hvor der kan opstå problemer med løn- og arbejdsvilkår. Det gælder således inden for dele af landbruget, hvor der har været og desværre fortsat er problemer med at sikre almindelige løn- og arbejdsforhold, men også på boreplatforme, hvor de ansatte ofte har en hovedbeskæftigelse og en vekslen mellem perioder på boreplatformen og perioder på land, hvilket øger risikoen for, at de gennem deres bibeskæftigelse kan bidrage til social dumping.

Det vil som i dag være en forudsætning for at få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at bibeskæftigelsen har sammenhæng med det arbejde, der udgør hovedgrundlaget for udlændingens opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Herudover skal bibeskæftigelsen ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Bibeskæftigelsen må ikke påbegyndes, før Styrelsen for International Rekruttering og Integration har meddelt arbejdstilladelse.

Til nr. 5

Det fremgår af lovforslaget og af ministerens svar, at der ved bibeskæftigelse sker en fravigelse af den grundlæggende bestemmelse i udlændingeloven om, at en forudsætning for arbejdstilladelse er, at arbejdet foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og at SIRI er ansvarlig for at sikre dette ved udstedelse af arbejdstilladelsen. For forskere og ph.d-studerende foreslås der ingen øvre grænse for bibeskæftigelsen, for »øvrige« foreslås en grænse på 12 timer i gennemsnit pr. uge over et kvartal. Forslagsstillerne ønsker at nedsætte timetallet til 8 timer for »øvrige« grupper, som omfattes af de nye regler. Formålet er at begrænse muligheden for at misbruge bibeskæftigelse til social dumping. Forslagsstillerne konstaterer samtidig, at ministeren ikke har været i stand til at dokumentere, hvad det konkrete behov for at ophæve kravet om sædvanlige løn og ansættelsesvilkår inden for de forskellige grupper af »øvrige« skulle være, eller begrunde, hvorfor timegrænsen absolut skal være 12 timer.

Til nr. 6

Det foreslås, at de smidigere regler for frivilligt arbejde og bibeskæftigelse også skal finde anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge en ph.d.-uddannelse efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Carsten Kudsk (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Finn Sørensen (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.