L 141 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 31-05-2018

Ændringsforslag nr. 1 af udlændinge- og integrationsministeren stillet den 31.05.2018

20171_l141_aendringsforslag_beh31904735.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 31. maj 2018

Til § 2

Af udlændinge- og integrationsministeren:

1) I stk. 2 indsættes efter »§ 1, nr. 1«: », 2«.

[Ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde for udlændinge med opholdstilladelse som ph.d.-studerende efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, kan en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 10, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Med ændringsforslaget til lovforslagets § 2, stk. 2, præciseres, at retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde også gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter en tidligere gældende bestemmelse i udlændingeloven.