Fremsat den 4. oktober 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Skatteindberetningslov1)

Kapitel 1

Arbejds- og hvervgivere m.v.

§ 1. Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

2) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.

3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her til landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

§ 2. Ved indberetning af beløb efter § 1 skal følgende oplyses:

1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager.

2) Oplysning om henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

3) Den del af beløbet, der er nævnt i nr. 1, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

4) Størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og det samlede beløb af indeholdt A-skat samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedrørende den enkelte modtager.

5) Den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

6) I hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 2.

7) Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab ved indskud omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.

§ 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske.

§ 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb, der er nævnt i stk. 1, der ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, kan der alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele, som er nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.

§ 5. Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet beløb m.v., som nævnt i stk. 2, der ikke er A-indkomst, skal hver måned indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.

Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1 omfatter:

1) Værdien af gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 U samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

2) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, for afløsning af pensionstilsagn.

3) Erstatning for arbejdsindtægt.

4) Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der skal beskattes efter ligningslovens §§ 7 P eller 28.

5) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes efter ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncern­forbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

6) Værdien af vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som led i hverv som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 P eller skal beskattes efter ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

7) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 2, nr. 1-3, omfatter ud over pengeydelser tillige naturalieydelser. Naturalieydelser værdiansættes til markedsværdien.

§ 6. Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Endvidere skal der indberettes om udbytte, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af det samlede vederlag til modtageren i den pågældende kalendermåned.

§ 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, om den ansattes løntimer og om den ansatte har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring.

§ 8. Det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 16, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien og antallet af aktier og anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Stk. 2. Er vederlaget efter stk. 1 ydet af et selskab i udlandet, mens erhververen er ansat i et selskab her i landet, påhviler indberetningspligten efter stk. 1 det selskab, hvori erhververen er ansat.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

Kapitel 2

Finansielle virksomheder m.v.

§ 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at forsikringsselskaber hvert år skal indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:

1) Identifikation af forsikringstager.

2) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II samt om eksistensen af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget indbetaling.

3) Det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og om eventuelle ændringer i sådanne ordninger.

4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.

5) Udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.

6) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3, uden at være omfattet af 53 A, stk. 4.

7) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

8) Udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og om dispositioner af den karakter, som er omhandlet i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31, for så vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab.

9) Opdelinger vedrørende pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34.

10) Udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om dispositioner af den karakter, som er omhandlet i pensionsbeskatningslovens §§ 30-31, for så vidt dispositionen er selskabet bekendt.

11) Skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.

12) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer, supplerende engangssum og gruppelivsforsikring.

Stk. 2. Indberetning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.

§ 10. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pensionskasser, pensionsfonde, andre, der udbetaler pensioner og Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension, hvert år skal indberette oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af stk. 1 eller § 9 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten.

§ 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om:

1) Identifikation af ejeren af pensionsordningen.

2) Ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri.

3) Indbetalte bidrag og indskud én gang for alle.

4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.

5) Udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 15 B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.

6) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

7) Udbetalinger af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 29.

8) Udbetalinger af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om dispositioner af den karakter, som er nævnt i lovens §§ 30 og 31, for så vidt dispositionen er pengeinstituttet bekendt.

9) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3.

10) Indbetalinger til aldersopsparing og gruppelivsforsikring efter fradrag af det arbejdsmarkedsbidrag, pengeinstituttet m.v. har indeholdt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af stk. 1 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten.

§ 12. Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det forudgående år samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år, og de enkelte kontohaveres ejerandel heraf.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, hvilken valuta kontoen er ført i, de enkelte kontohaveres eller eventuelle rentenyderes identitet og datoen for kontoens oprettelse.

Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 omfatter også konti m.v., der er ophørt eller overdraget i løbet af året. For sådanne konti indberettes dato for ophøret eller overdragelsen og, størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere frem til kontoens ophør eller overdragelse.

Stk. 4. Pengeinstitutter kan undlade at foretage indberetning om indlån, der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr.

Stk. 5. Pligten til at foretage indberetning om et indlån omfattet af stk. 4 genindtræder, hvis rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-3, og om at indberetningspligten udvides til at omfatte andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden.

§ 13. Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen herom efter stk. 2. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de enkelte låntagere skal oplyses:

1) Lånetype, hvilken valuta, lånet er ført i, og datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet. Er lånet ophørt, skal datoen for ophøret også oplyses.

2) Tilskrevne eller forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A. Er lånet ophørt, omfatter dette tilskrevne eller forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør.

3) Markering for renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning.

4) Markering for renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år.

5) Løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b.

6) Reservefonds- og administrationsbidrag som nævnt i ligningslovens § 15 J.

7) Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret.

8) Gæld pr. 31. december.

9) Kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer.

10) Om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse af kontantlån som nævnt i kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.

11) Fradragsberettigede beløb efter ligningslovens § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

12) Identifikation ved ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregisteret (BBR-nummer) af den faste ejendom, hvori et lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.

Stk. 3. Undtaget fra indberetningspligten er:

1) Veksler.

2) Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Forvaltes betalingerne vedrørende udlån af en indberetningspligtig efter § 14, gælder indberetningspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 14. Pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal hvert år indberette de oplysninger, som er nævnt i stk. 2, til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntagere, depothavere, eventuelle rentenydere og depotet samt oplysninger om låneforholdet, herunder hvilken valuta pantebrevet er udstedt i, datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf eller overdragelse af pantebrevet.

Stk. 3. For den enkelte låntager og depothaver skal indberetningen ud over oplysningerne som nævnt i stk. 2 indeholde oplysninger om:

1) Tilskrevne eller forfaldne renter, herunder tilskrevne eller forfaldne renter frem til deponeringens ophør eller overdragelse af pantebrevet.

2) Markering for renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt skal foretages, eller i tidligere år.

3) Restgæld pr. 31. december.

Stk. 4. For eventuelle rentenydere skal indberetningen ud over oplysningerne som nævnt i stk. 2 indeholde oplysning om tilskrevne eller forfaldne renter, herunder tilskrevne eller forfaldne renter frem til deponeringens ophør eller overdragelse af pantebrevet.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 15. Indberetningspligtige efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14 skal indberette til told- og skatteforvaltningen om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste kvartal. Indberetningen skal for lån omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., tillige indeholde oplysninger om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret, og indberetningen skal, for så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, tillige indeholde oplysning om datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf.

Stk. 2. Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.

Stk. 3. Låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark og lån omfattet af § 13, stk. 3, er undtaget fra indberetningspligten. Indberetningspligten omfatter alene låntagere, som er fysiske personer, og som har et cpr-nummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 16. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og af deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en værdipapircentral, jf. dog § 50.

Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af udbyttemodtageren og identifikation af depotet.

3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat og det indeholdte beløb. Ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. skal den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, endvidere oplyses.

4) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

6) Identiteten af aktien.

7) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 17. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de aktier m.v., der er deponeret i det forudgående kalenderår, jf. dog § 50.

Stk. 2. Indberetningen skal for hver enkelt depothaver omfatte følgende oplysninger:

1) Identiteten af aktien m.v.

2) Antal aktier m.v.

3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. der er formidlet i det forudgående kalenderår. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. og oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 18. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50:

1) Beløbsstørrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter, tilskrevne renter og andet afkast vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om obligationernes identitet.

2) Oplysning om de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes identitet.

3) Oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af

a) obligationernes identitet,

b) kursværdi ved kalenderårets udløb,

c) arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb og

d) de enkelte ejeres ejerandel.

Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt endvidere indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50:

1) Udbytte af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger med angivelse af de enkelte ejeres eller rentenyderes andel heraf, og identiteten af investeringsbeviserne, aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforening, herunder art og virke, og antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser.

2) Ved indberetning om udbytte skal indberettes oplysning om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat og det indeholdte beløb. Ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser skal den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, indberettes.

3) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

5) Identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret.

6) Oplysninger om ejerens og en eventuel rentenyders identitet.

7) Oplysning om beholdning af investeringsbeviser, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og indskud i kontoførende investeringsforeninger ved kalenderårets udgang med angivelse af

a) identiteten af investeringsbeviserne, aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforening, herunder art og virke,

b) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser,

c) kursværdien ved årets udgang og

d) de enkelte ejeres ejerandel.

Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler som udgangspunkt depositaren eller kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten pengeinstituttet eller den pågældende indløser. Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, påhviler indberetningspligten foreningen, instituttet eller selskabet.

Stk. 4. Et medlem af en kontoførende investeringsforening skal til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.

§ 19. De indberetningspligtige efter stk. 3 skal indberette til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Indberetning skal dog ikke foretages, hvis der er tale om en undtaget ordning omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. § 50. Indberetningen skal omfatte oplysning om:

1) Identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne.

2) Anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet.

3) Anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt eventuel betaling for vedhængende renter.

4) Tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening.

5) Den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

Stk. 2. De indberetningspligtige efter stk. 3 skal indberette oplysninger efter stk. 1 vedrørende indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person, jf. dog § 50. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Stk. 3. Indberetningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af værdipapirer nævnt i stk. 1 eller kontrakter og fordringer nævnt i stk. 2. Det samme gælder den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter eller fordringer. Indberetningspligten vedrørende hævninger fra en konto i en kontoførende investeringsforening påhviler foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler som udgangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, påhviler indberetningspligten denne.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.

§ 20. Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 17, stk. 3, eller § 19, kan efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som ville være omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.

Stk. 2. Udenlandske virksomheder, der ville være indberetningspligtige efter en eller flere af bestemmelserne i §§ 12-19, hvis de var omfattet af § 47, stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale med en kunde indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter §§ 12-19.

Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af indberetningspligten efter §§ 18 og 19.

§ 22. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til Færøerne, Grønland eller udlandet med angivelse af følgende oplysninger:

1) Navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer og udenlandske identifikationsnumre samt andre identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere og oplysning om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er kontohaver en juridisk person med en eller flere kontrollerende personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.

2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke findes.

3) Navn og identifikationsnumre på det indberettende finansielle institut, herunder identifikationsnumre udstedt af udenlandske myndigheder.

4) Den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien ved udløbet af det relevante kalenderår eller umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.

5) For så vidt angår forvaltningskonti:

a) Det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, når beløbene er betalt til eller tilskrevet kontoen eller er betalt eller tilskrevet med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret.

b) Det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, når det indberettende finansielle institut har optrådt som repræsentant for kontohaveren i forbindelse med salget eller indløsningen.

6) For så vidt angår indskudskonti, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.

7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af nr. 5 eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, for hvilket det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet af kalenderåret.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter tillige skal indberette navnene på nærmere angivne finansielle institutter, hvortil de har foretaget betalinger, og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af disse.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om procedurer ved indberetningspligtige finansielle institutters identifikation og indberetning af finansielle konti, jf. stk. 1, og betalinger til nærmere angivne finansielle institutter, jf. stk. 2. Skatteministeren kan også fastsætte regler om indhentelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.

§ 23. Finansielle institutter, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 3, § 23, stk. 4, § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, og skal give disse personer alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. En person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Stk. 3. Finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter til overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale indgået mellem Danmark og det pågældende land eller område.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter, som foretager eller fungerer som mellemmand for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre finansielle institutter, skal videregive de oplysninger til det umiddelbart forudgående led i betalingskæden, som er nødvendige, for at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende en sådan betaling.

Kapitel 3

Fonde og foreninger m.v.

§ 24. Alle, der i en kalendermåned i sit virke har udbetalt eller godskrevet gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, skal foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregis­ter.

Stk. 2. Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

§ 25. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregis­ter, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager, jf. dog stk. 4. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal for hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., foretages for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.

Stk. 3. Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal specificeres efter art.

Stk. 4. Indberetningspligten omfatter ikke:

1) Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2.

2) Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

3) Uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

§ 26. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens §§ 8 A, 8 H eller § 12, stk. 1-4, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede indbetalte beløb, der er indbetalt efter de enkelte bestemmelser, og om hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er omfattet af.

Stk. 2. Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.

§ 27. Bygnings Frednings Foreningen skal hvert år til told- og skatteforvaltningen indberette de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening.

Kapitel 4

Selskaber m.v.

§ 28. Selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet, jf. dog § 50. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af indberetningspligten efter § 16, § 17, stk. 3, eller § 29.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 29. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, skal foretage indberetning om udbytter udloddet af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.

Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af udbyttemodtageren, når denne oplysning er kendt, og identifikation af den konto, som udbetalingen sker til.

3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, og det indeholdte beløb.

4) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og den regnskabsperiode, som udlodningen vedrører.

6) Identiteten af aktien m.v.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 30. Andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der udlodder kapitalfondsmidler til eksisterende eller ophørte andelshavere, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om udlodninger i det forudgående kalenderår.

Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver andelshaver omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af andelshaveren.

3) Datoen for udlodningen.

4) Størrelsen af de udloddede beløb.

Kapitel 5

Fagforeninger og A-kasser

§ 31. Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

§ 32. Arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i henhold til § 31 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.

Kapitel 6

Offentlige myndigheder

§ 33. Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.

§ 34. Udbetaling Danmark skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysning om:

1) Identiteten af den bidragspligtige.

2) Identiteten af den bidragsberettigede.

3) Størrelsen af det betalte bidrag i det forudgående kalenderår med angivelse af, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.

§ 35. Beskæftigelsesministeriet skal for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det forudgående kalenderår.

§ 36. Udbetaling Danmark skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, som er modtaget i det forudgående kalenderår, af beløb omfattet af

1) § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet.

2) § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.

§ 37. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at den, der skal indberettes om, skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3.

Kapitel 7

Andre indberetninger

§ 38. Kuratorer skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen om identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter ikke udlodning til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune.

§ 39. Fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet indberette til told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet.

§ 40. Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om gavens værdi og gavegiverens identitet.

§ 41. En person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 5 A, skal over for told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne lov, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. En person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., skal over for told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.

Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 2 anses for opfyldt, hvis et underholdsbidrag eller børnebidrag er omfattet af indberetningspligten i § 34.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, og personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

§ 42. Virksomheder med ejere, hvis indkomst fra virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, skal hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til told- og skatteforvaltningen vedrørende det seneste indkomstår.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om de enkelte ejeres andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden. For disse ejere skal der tillige oplyses identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode.

Stk. 3. Indberetningen skal ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger.

§ 43. En virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboligen.

Stk. 2. Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, kan efter aftale med den skattepligtige foretage indberetning af de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1. Indberetningen skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Stk. 3. Den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og om oplysninger til brug for identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.

§ 44. Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, skal hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.

Stk. 2. Indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

§ 45. Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet legater som nævnt i ligningslovens § 7 K, skal hver måned indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregis­ter. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb eller engangsbeløb.

Stk. 2. Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter ikke legater, der er omfattet af indberetningspligt efter § 25.

§ 46. Virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, skal hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregi?s­teret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.

Stk. 2. Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter alene præmier og gevinster, hvis værdi overstiger 300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.

Stk. 3. Indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

Kapitel 8

Fælles bestemmelser og administrations- og kontrolbestemmelser

§ 47. Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8, 12-19, 24-26, 28-32, 38-40, 42, § 43, stk. 1, og §§ 44-46 og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7, 9 og § 10, jf. § 9, og § 11 påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, og dødsboer efter disse samt udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, er ikke indberetningspligtige efter 1. pkt.

Stk. 2. Indberetningspligten efter § 39 påhviler dog ikke fysiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, hvis de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.

§ 48. Told- og skatteforvaltningen fører register over indberetningspligtige som nævnt i §§ 5, 6, 12-19, 24-26, 30-32, 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46, indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og frivillige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, om frist for registrering, om registrering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af § 22 og om ændring af registrering. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ændring af registrering kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den indberetningspligtige for de pågældende perioder oplyser told- og skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette.

§ 49. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, samt dødsboer efter disse.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v. efter §§ 16, 18 eller 29.

§ 50. Indberetningspligten efter §§ 14, 16-19 og 28 omfatter ikke følgende ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. dog stk. 3:

1) Rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.

2) Opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A.

3) Indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15.

4) Selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.

5) Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51, til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.

Stk. 2. Indberetningspligten efter § 12 omfatter ikke ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og er for ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.

§ 51. Indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 skal undlades vedrørende de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Stk. 2. Indberetning efter § 17, stk. 3, § 19 og § 28 skal undlades vedrørende:

1) Dispositioner mellem de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3.

2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

3) Dispositioner mellem de der er nævnt under nr. 1 og 2.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 eller 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.

§ 52. Den, der skal indberettes om efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal oplyse den indberetningspligtige om sine identifikationsoplysninger, herunder sit cpr-nummer. Den, som opretter en finansiel konto omfattet af § 22, skal oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. 1. pkt. finder ikke anvendelse i det omfang der gælder en tilsvarende pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, eller hvis indberetningen skal ske efter § 41.

Stk. 2. Afgiver den, hvorom der skal indberettes, ikke identifikationsoplysninger efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3, gælder følgende:

1) Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, må ikke foretages.

2) En anmeldt fordring skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes, hvis der skal indberettes om fordringshaveren efter § 38.

3) En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A, må ikke oprettes.

4) En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A i lov om beskatningen af pensionsordninger må ikke oprettes.

5) En konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, må ikke oprettes.

6) Et lån omfattet af §§ 13 eller 15 må ikke etableres eller overtages.

7) Et depot omfattet af §§ 14 eller 15 må ikke oprettes.

8) En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, ikke oprettes.

9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, må ikke oprettes.

10) En terminsrente eller renter, hvorom der skal indberettes efter § 18, må ikke udbetales.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder ændringer heri, samt forevisning af legitimation i forbindelse hermed. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om afgivelse af identitetsoplysninger ved indberetning efter denne lov.

§ 53. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at der i en periode på 6 måneder ikke må foretages dispositioner over konti og depoter, i tilfælde, hvor konto- eller depotføreren ikke har sikker viden om indehaverens identitet, før indehaveren har identificeret sig over for konto- eller depotføreren.

Stk. 2. Konti og depoter, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres efter stk. 1, kan efter told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelse spærres i yderligere 6 måneder og derefter efter told- og skatteforvaltningens forudgående offentlige varsling i Statstidende med 12 måneders frist inddrages til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse er fremkommet derimod inden fristens udløb. Told- og skatteforvaltningen kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.

§ 54. Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter §§ 8, 12-14, 17, § 18, jf. dog stk. 3, §§ 19, 26-28, 30-32, 34-36, 38, 40, og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Stk. 3. Indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.

Stk. 4. Indberetning efter § 29 skal ske senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 5. Har den indberetningspligtige efter §§ 8, 12-19, 26-32, 34-36, 38, 40, 42 eller § 43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, §§ 11 eller 22 forsøgt indberetning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. For indberetninger omfattet af stk. 3 og 4 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en forudsætning for pålæg, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis en virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33 eller 44-46 eller efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister efter denne frist.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte andre indberetningsfrister end fristerne i stk. 1-4.

§ 55. Skatteministeren kan fastsætte generelle regler om selve indberetningen.

§ 56. Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2. Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.

Stk. 3. Forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå det materiale, som er omfattet af stk. 1-3. Ejeren og de ansatte hos denne skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan told- og skatteforvaltningen vælge at få adgang til oplysningerne i elektronisk form. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger, som fremgår af materialet.

Stk. 5. Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 4, 1. pkt.

§ 57. Foretages indberetningerne efter denne lov, bortset fra § 41, eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 2. Opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 3. Har en indberetningspligtig handlet i strid med § 52, stk. 2-5 eller 7-10, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med § 52, stk. 1 eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, depot eller finansielle konto inden for en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 4. Har et finansielt institut ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 5. Klage over et pålæg efter stk. 1-4 eller 2 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1-4 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 58. Den indberetningspligtige efter denne lov, bortset fra § 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 2. Begås overtrædelsen i stk. 1 groft uagtsomt, er straffen bøde.

§ 59. Med bøde straffes den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) undlader at opfylde sine pligter efter § 23, stk. 1 eller 2,

2) overtræder § 52, stk. 2,

3) undlader at foretage indberetning efter §§ 1, 5, 6, 8, 12-19, 24-36, 37-40, 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46 inden for fristerne i medfør af § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister.

4) undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som told- og skatteforvaltningen har meddelt efter § 54, stk. 5, eller

5) undlader at opfylde pligten til at opbevare eller indsende materiale efter reglerne i § 56.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 60. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 61. I sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.

§ 62. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 63. I sager om overtrædelse af §§ 58 og 59, der behandles administrativt efter § 61, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En sigtet uden forsvarer har samme ret til aktindsigt som en forsvarer efter forsvarerbistandslovens § 3.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 64. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere, jf. dog stk. 3. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf, anvendelse.

Stk. 3. For så vidt angår indberetninger efter § 41 finder loven ikke anvendelse på indberetninger vedrørende indkomståret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf, anvendelse.

§ 65. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen har fokus på borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på skatteområdet. Regeringen har siden sin tiltrædelse fået gennemført Retssikkerhedspakke I, som bl.a. afskaffede SKATs beføjelse til at foretage kontrol på privat grund, og i december 2016 gennemført Retssikkerhedspakke II, hvor der bl.a. blev genindført omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde. Som led i Retssikkerhedspakke II blev der endvidere skabt bred opbakning til oprettelse af et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand.

Med Retssikkerhedspakke III gennemføres en revision af skattekontrolloven, jf. det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Formålet er at skabe en moderne, sammenhængende og gennemtænkt lovgivning. I den forbindelse foreslås det at opdele den eksisterende skattekontrollov i to selvstændige love, hvor den ene lov er en skattekontrollov, hvoraf SKATs kontrolbeføjelser, bestemmelser om skatteyders oplysningspligt og tredjemands oplysningspligter på myndighedens anmodning fremgår, mens den anden lov er en skatteindberetningslov. Skatteindberetningsloven indeholder bestemmelser om tredjemands pligt til uden opfordring at indberette oplysninger til SKAT, herunder til indkomstregisteret.

En opdeling af den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov vil øge retssikkerheden, idet den nye skattekontrollov og skatteindberetningslov vil blive mere overskuelige og lettere at forstå for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Dette lovforslag omhandler indberetningspligter. Ved indberetning forstås, at den, der er indberetningspligtig, uden opfordring skal indberette oplysninger til SKAT, herunder til indkomstregisteret, om tredjemand - f.eks. arbejdsgiveres indberetning af løn og bankers indberetning af renter m.v.

Reglerne om indberetningspligt i den gældende skattekontrollov omfatter både månedlige, kvartalsvise, årlige og lejlighedsvise indberetninger af forskellige typer af oplysninger. Nogle af de oplysninger, der er omfattet af indberetningspligterne, har karakter af at være kontroloplysninger, mens andre er nødvendige af hensyn til SKATs mulighed for at kunne anvende oplysningerne på borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer. De oplysninger, der indberettes, kan derudover anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som led i samarbejde om international skattekontrol.

Der er pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag, formue og ansættelsesforhold m.v. efter en række regler i den gældende skattekontrollov. De indberetningspligtige er navnlig arbejdsgivere, der skal indberette om løn m.v., og pengeinstitutter m.v., der skal indberette om deres kunders finansielle forhold, herunder pensionsordninger, og afkastet heraf, foreninger m.v., der modtager gaver, og offentlige myndigheder, der udbetaler overførselsindkomster eller tilskud.

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der forvalter pensionsordninger, er tillige omfattet af indberetningspligt og skal uden opfordring indberette om deres kunders forhold.

Indberetningerne fra tredjemand er med til at sikre datagrundlaget til brug for dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer. Indberetninger fra tredjemand er således væsentlig for den service, SKAT ønsker at yde borgerne, når borgernes årsopgørelser dannes på baggrund af de - i nogle tilfælde - komplicerede skatteregler.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås at udskille alle de regler, der vedrører indberetningspligt, fra den gældende skattekontrollov til en selvstændig lov. Dette er begrundet i et ønske om at skabe et mere overskueligt og anvendeligt redskab for de indberetningspligtige. Det vurderes at være hensigtsmæssigt af hensyn til overskuelighed, enkelhed og anvendelighed af en ny skatteindberetningslov, at der sker en gruppering af de eksisterende regler.

En opdeling i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov tydeliggør også, at lovene har forskellige formål. Skattekontrolloven handler, som navnet tilsiger, om kontrol, mens de automatiske indberetningspligter primært handler om at kunne anvende oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger, således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder.

Der er således en væsentlig forskel på henholdsvis de bestemmelser - og anvendelsen heraf - som vil blive omfattet af den nye skatteindberetningslov, og de bestemmelser, der vil blive omfattet af den nye skattekontrollov.

Den gældende skattekontrollovs afsnit II indeholder en række regler, der skal sikre, at der ved udbetaling af skattepligtig indkomst sker indberetning herom til SKAT. Også på fradragssiden findes en række regler i skattekontrolloven, der skal sikre, at SKAT har mulighed for at fortrykke fradrag på årsopgørelsen og kontrollere foretagne fradrag.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at skatteindberetningsloven systematiseres efter pligtsubjektet - altså hvem der er indberetningspligtig. Dette primært af hensyn til netop pligtsubjektet, der i forbindelse med indberetning til SKAT i høj grad har brug for et overskueligt og anvendeligt redskab.

Lovforslaget viderefører indberetningsreglerne i den gældende skattekontrollov, samtidig med at det foreslås at modernisere indberetningsreglerne og skabe en større ensartethed mellem bestemmelserne. Forslaget indeholder kun enkelte nye indberetningspligter, og forslag om at enkelte indberetningspligter ikke videreføres.

De første 7 kapitler indeholder lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter pligtsubjekt. Kapitel 8 indeholder fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af indberetningspligten, registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser, indhentelse af identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrister, opbevaring af grundlaget for indberetningen og tvangsbøder. Kapitel 9 indeholder lovens straffebestemmelser, og endelig indeholder kapitel 10 bestemmelserne om ikrafttrædelse og territorial gyldighed.

I bilag 1 til dette lovforslag er der indsat en paragrafnøgle, der viser i hvilke paragraffer i dette lovforslag, de gældende regler om indberetningspligt er videreført.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Generelle betragtninger om behandling af persondata

2.1.1. Gældende ret

De gældende indberetningsregler i skattekontrolloven indebærer behandling af persondata, som er omfattet af persondatalovens regler.

Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.

De oplysninger, der skal indberettes efter skattekontrolloven, skal indberettes til SKAT, herunder til indkomstregisteret. Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger, således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til skatteformål og af andre myndigheder til andre formål.

Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret eller til SKAT i øvrigt, anvender SKAT oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og på oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervsdrivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af indberetningspligterne, har karakter af at være kontroloplysninger. De oplysninger, der indberettes, kan derudover anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som led i samarbejde om international skattekontrol.

Indberetningsreglerne er således udformet på en sådan måde, at persondatalovens § 5, stk. 2, er opfyldt.

Af persondatalovens § 5, stk. 3, fremgår det endvidere, at de oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Den gældende skattekontrollovs indberetningsregler omhandler alle oplysninger, der er relevante i forhold til de ovennævnte formål, og er sammen med oplysninger, der indhentes fra anden side, herunder den pågældende skatteyder, tilstrækkelige til at opfylde disse formål. Indberetningsreglerne går ikke videre, end hvad der er nødvendigt.

Reglerne om indberetning i den gældende skattekontrollov fraviger ikke reglerne i persondataloven.

Som udgangspunkt er oplysningerne omfattet af persondatalovens § 6, men der kan forekomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7, som f.eks. modtagelse af sygedagpenge eller oplysninger om fagforeningsmæssige forhold eller gaver til religiøse foreninger, og oplysninger om strafbare forhold ved overtrædelse af loven.

Det vurderes, at betingelserne for at modtage og behandle oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 6-8 er opfyldt.

2.1.2. Lovforslaget

Lovforslaget viderefører de eksisterende indberetningsregler og der foretages alene mindre justeringer heraf.

Fra den 25. maj 2018 finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) anvendelse.

Forordningen bygger helt grundlæggende på samme systematik som databeskyttelsesdirektivet fra 1995 og persondataloven. Med forordningen sker der i vidt omfang en videreførelse og præcisering af, hvad der allerede gælder i Danmark i dag. Det er f.eks. tilfældet med reglerne om, under hvilke betingelser, der må behandles personoplysninger, og hvordan personoplysninger skal beskyttes. Det er på denne baggrund Skatteministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, jf. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelses af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af person­oplysninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission, samkøring og sletning m.v.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og heri indgår proportionalitetsprincippet ligeledes med stor vægt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c samt at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav til behandling af personoplysninger er, at indsamlede oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende person­op­lysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.

Som udgangspunkt er oplysningerne omfattet af forordningens artikel 6, men der kan forekomme oplysninger omfattet af forordningens artikel 9, som f.eks. modtagelse af oplysninger om fagforeningsmæssige forhold eller gaver til religiøse foreninger.

Databeskyttelsesforordningen indeholder yderligere regler for, hvornår behandling, herunder videregivelse, af henholdsvis personoplysninger og følsomme personoplysninger må finde sted.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger, kun må ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Tilsvarende indeholder databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j, regler for, hvornår de særlige kategorier af personoplysninger kan behandles.

Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der foretages ved administration af nærværende lovforslag, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9 om lovlig behandling samt de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Ved administrationen af loven skal forordningens regler overholdes.

2.2. Kapitel 1 (Arbejds- og hvervgivere m.v.)

2.2.1. Gældende ret

Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, skal hver måned uden opfordring indberette om beløbene til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7.

Reglen i skattekontrollovs § 7 regulerer indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvor arbejdsgiver skal indeholde bidraget. Endvidere indeholder bestemmelsen regler om arbejdsgivers indberetning af visse andre udbetalinger til ansatte og om udbetaling til personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, men hvor udbetalingerne svarer til udbetalinger, der skal indberettes vedrørende personer, der er skattepligtige til Danmark.

Indberetning om visse arter af B-indkomst er reguleret i skattekontrollovens § 7 A. Efter denne regel skal der efter skatteministerens nærmere bestemmelse indberettes om beløb, der ikke er A-indkomst, og som knytter sig til et ansættelsesforhold eller andre aftaler om personlig arbejds- eller tjenesteydelse. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A indeholder tillige regler om indberetning af en række andre indkomster, som ikke er knyttet til et ansættelsesforhold eller aftale om personlig arbejds- eller tjenesteydelse.

Efter skattekontrollovens § 7 C skal alle, der som led i virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, indberette herom til indkomstregisteret. Indberetningen skal ske, hvad enten den private benyttelse beskattes som yderligere løn eller som udlodning.

Efter reglen i skattekontrollovens § 7 J har skatteministeren fastsat regler om, at alle, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal oplyse om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er A-indkomst og/eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Efter skattekontrollovens § 10, stk. 5, skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som led i en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning, foretage indberetning om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter, tildelt som led i en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien og om antallet af aktier samt anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Efter skattekontrollovens § 10, stk. 6, påhviler indberetningspligten efter stk. 5 det selskab, hvori erhververen er ansat i de tilfælde, hvor vederlaget efter stk. 5 er ydet af et selskab i udlandet, mens erhververen er ansat i et selskab her i landet.

2.2.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 1 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens § 7, dele af § 7 A, samt § 7 C, § 7 J og § 10, stk. 5 og 6. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter arbejdsgivere og hvervgivere m.v. er forpligtet til at indberette om en række udbetalinger og godskrivninger af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, herunder indberetning om personalegoder, B-indkomst og den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer.

Skattekontrollovens § 7 foreslås videreført. Efter denne bestemmelse skal der månedligt indberettes om løn og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, og om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet er skattefrit for modtageren.

Herudover omfatter indberetningen visse godtgørelser fra arbejdsgiveren for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.

Indberetningen omfatter endvidere beløb, der er gjort til A-indkomst for modtageren, eller som er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken udbetaleren skal foretage indeholdelse.

Endelig omfatter bestemmelsen beløb af samme art, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her til landet.

Ved indberetning af beløbene skal der oplyses om størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager samt oplysning om henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, den del af beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

Ved indberetning skal desuden angives den skatteperiode A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget vedrører og i hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart.

Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, 4, 5, 7, 1. led, 10, 11, 12 og 15, stk. 3, foreslås videreført, idet enkelte af bestemmelserne gøres til lovbestemte indberetningspligter i stedet for bemyndigelsesregler.

Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, omfatter det alene beløb, der ikke skal betales moms af. Herudover kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af personalegoder.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om indberetningspligt for følgende:

• Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. fra arbejdsgiver i forbindelse med fratrædelse eller jubilæum, samt den del beløbet, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren.

• Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut.

• Erstatning for arbejdsindtægt.

• Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsretter til aktier eller anparter, når retterne er skattebegunstigede efter ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder.

• Vederlag i form af skattepligtige købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold m.v.

• Værdien af skattepligtigt vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold m.v.

• Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der er skattebegunstiget efter ligningslovens § 7 P.

Skattekontrollovens § 7 C foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal der månedligt indberettes om vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Skattekontrollovens § 7 J foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om, at der månedligt skal indberettes om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer.

Skattekontrollovens § 10, stk. 5 og 6 foreslås videreført. Herefter skal det selskab, der yder skattebegunstigede vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens § 7 P, foretage indberetning om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter, som er omfattet af ligningslovens § 7 P, gøres gældende.

Der foreslås i denne forbindelse følgende ændringer:

Efter skattekontrollovens § 7, stk. 3, påhviler indberetningspligten mellemmanden, hvis mellemmanden har udbetalt indberetningspligtige beløb. Reglen kan give anledning til tvivl med hensyn til, hvad der gælder i andre situationer, hvor udbetaling af andre indberetningspligtige beløb end løn sker via en mellemmand. I alle disse situationer, hvor udbetalingen sker gennem en mellemmand, skal den, på hvis vegne betalingen sker, sikre sig, at indberetningen sker - enten ved at få de nødvendige oplysninger til indberetningen ved mellemmanden, eller ved at sikre sig, at mellemmanden foretager indberetningen på vegne af sig.

Dette følger generelt af indberetningspligten, idet man som indberetningspligtig ikke kan komme ud af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt, ved at benytte sig af mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. Som følge heraf foreslås det, at reglen i skattekontrollovens § 7, stk. 3, ikke videreføres. Princippet om opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd ændres dog ikke.

Den gældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4, indebærer, at SKAT kan pålægge en indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til SKAT vedrørende en person, der har fået udbetalt løn m.v., når personen ophører med at være skattepligtig her i landet. Det foreslås ikke at videreføre denne regel. Årsagen hertil er, at SKAT vil kunne anmode arbejdsgivere om de oplysninger, der er omfattet af reglen, efter den foreslåede bestemmelsen i § 61 i det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 6 (om ydelser, der kan gøres til A-indkomst, men som ikke er det), nr. 7, 2. led (om andre skattepligtige erstatninger end erstatninger for arbejdsindtægt) og nr. 13 (om visse spillegevinster), kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningspligten. Da bemyndigelsen ikke er udnyttet, og der ikke er aktuelle planer herom, foreslås bemyndigelsen ikke videreført.

Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 15, svarende til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4, indeholder en bemyndigelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som led i en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 P. Det foreslås, at denne bemyndigelse i stedet lovfæstes, og at den udvides til at omfatte tildelinger af købe- og tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om udskydelse af beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.

Det foreslås, at henvisningen i den gældende regel i skattekontrollovens § 7 C, stk. 3, til at skattekontrollovens § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse ikke videreføres, da reglerne i den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3 og 4, ikke foreslås videreført.

Efter skattekontrollovens § 7 J, svarende til lovforslagets § 7, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette oplysninger om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 J nævner ikke specifikt indberetning om arbejdsgiverbetalt befordring. Indberetning heraf skal dog ske efter § 18 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås, at bestemmelsen præciseres, idet indberetning af oplysning om, hvorvidt den pågældende har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring, specifikt foreslås nævnt.

Det foreslås at gøre reglerne vedrørende indberetning i forhold til de forskellige medarbejderaktieordninger mere ensartede. Det foreslås således, at der skal ske indberetning af en markering for indgåelse af aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter til medarbejdere, ikke blot som efter de gældende regler, når købe- eller tegningsretterne er omfattet af ligningslovens § 7 P (skattebegunstigede individuelle medarbejderaktieordninger), men også når de er omfattet af ligningslovens § 28 (tildelinger af købe- eller tegningsretter til medarbejdere med udskydelse af beskatningen til udnyttelses- eller salgstidspunktet). Det foreslås endvidere, at reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 5, svarende til lovforslagets § 8, stk. 1, udvides fra alene at omfatte tildelinger af aktier omfattet af ligningslovens § 7 P og erhvervelse af aktier ved udnyttelse af tildelte købe- eller tegningsretter til også at omfatte tildeling af aktier, der omfattes af ligningslovens § 16 (skattepligtige aktietildelinger) og erhvervelse af aktier ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28.

Oplysningerne om erhvervelsen af aktierne sammen med indberetninger om den ansattes senere afståelse af aktierne giver SKAT mulighed for at beregne gevinst og tab på aktier­ne ved afståelsen og for at fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse.

2.3. Kapitel 2 (Finansielle virksomheder m.v.)

2.3.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 8 B skal forsikringsselskaber efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, uden opfordring indberette oplysninger til SKAT til identifikation af forsikringstager. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere definerede udbetalinger m.v.

Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, skal indberette tilsvarende oplysninger, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger. Det samme gælder Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Efter disse bestemmelser i lov om social pension kan en førtidspensionist vælge at indbetale en supplerende arbejdsmarkedspension til et forsikringsselskab, en pensionskasse eller ATP.

Efter skattekontrollovens § 8 F skal pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, hvert år uden opfordring give SKAT oplysninger til identifikation af ejeren af pensionsordningen. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere definerede udbetalinger m.v.

Der skal dog ikke foretages indberetning om udbetalinger efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F, som skal indberettes til indkomstregisteret efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3. Dette er tilfældet for udbetalinger af pensioner, som er A-indkomst.

Efter skattekontrollovens § 8 H skal pengeinstitutter, bankierer, advokater og andre, der modtager indskud, indberette oplysninger om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere i det forudgående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år.

Indberetningen skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, kontohaverens navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.

Indberetningspligten omfatter også konti m.v., der ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved ophævelsen.

Efter skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, foretage årlige indberetninger til SKAT herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger, som kan identificere låntager, og oplysninger om konto- og låneforholdet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om låntype og renter samt en række yderligere oplysninger om låneforholdet.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte særlige regler for indberetning af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes. Skatteministeren kan tillige fastsætte regler for indberetning af renter af gæld til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Kredsen af indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P omfatter alle, der som led i deres virksomhed yder eller formidler lån, herunder statslige og kommunale myndigheder.

Det er en forudsætning for indberetningspligt, at der er indgået aftale om lån.

Efter skattekontrollovens § 8 Q skal pengeinstitutter, finansieringsselskaber, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, hvert år uden opfordring indberette oplysninger til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet.

For den enkelte låntager og depothaver skal der gives oplysning om renter og restgæld og visse andre oplysninger vedrørende låneforholdet.

Efter skattekontrollovens § 8 O skal de indberetningspligtige indberette oplysninger til SKAT om en låntagers identitet og de samlede renter og reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.

Indberetningen efter skattekontrollovens § 8 O er et supplement til den årlige indberetning vedrørende lån efter skattekontrollovens § 8 P og pantebreve i depot efter skattekontrollovens § 8 Q. De kvartalsvise indberetninger skal dog ikke indeholde alle de detaljer, som indberetningerne efter §§ 8 P og 8 Q skal indeholde. Den kvartalsvise indberetning skal alene omfatte kvartalets renter og bidrag og oplysning om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til.

Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.

Indberetninger skal for hver udbyttemodtager omfatte oplysninger om det udloddede udbytte og den indeholdte udbytteskat samt nærmere oplysninger om den udbyttegivende aktie.

Efter skattekontrollovens § 10 er der indberetningspligt for den, der som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning, når deponeringen er foretaget for en fysisk person. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier m.v.

Indberetningen skal for den enkelte aktieejer omfatte oplysninger om de deponerede aktier m.v., deres antal og, såfremt aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked, tillige kursværdien.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen skal omfatte oplysninger om alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder. De nærmere regler, som kan fastsættes, kan indeholde regler om, at indberetningen skal ske, når deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysninger om identiteten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger skal omfatte andre deponerede aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år indberette til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.

Reglerne om indberetningspligt vedrørende obligationer og investeringsbeviser m.v. er fastsat i skattekontrollovens §§ 10 A-10 C.

Skattekontrollovens § 10 A pålægger offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber, pengeinstitutter, investeringsforeninger og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at indberette oplysninger herom til SKAT.

Indberetningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer, og uanset om indløsningen sker »over skranken«, via et depot i et pengeinstitut eller via et obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut.

Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren fastsætte regler om indberetningspligt for erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen af eller erhverver eller overdrager de pågældende papirer.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter.

Disse hjemler er i gældende ret udnyttet i kapitel 23 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Efter skattekontrollovens § 10 C kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af de indberetningspligter, der er omhandlet i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B.

Efter skattekontrollovens § 11 H kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige vedrørende sådanne handler, efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.

Efter skattekontrollovens § 8 Å kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal indberette til SKAT om finansielle konti, med henblik på at oplysningerne udveksles med andre lande.

Bestemmelsen implementerer aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (den såkaldte FATCA-aftale). Desuden er bestemmelsen udnyttet til at fastsætte regler, der implementerer OECD´s Common Reporting Standard og Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

2.3.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 2 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 O, 8 P, 8 Q, 8 Å, 9 B, 10, 10 A, 10 B, 10 C og 11 H med enkelte justeringer. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter finansielle virksomheder m.v. er forpligtet til at indberette om indbetalte bidrag m.v. til pensionsordninger, indberette om renter og afkast, indberette om lån, indberette om beholdninger og afkast af værdipapirer og indberetninger, der understøtter udveksling af oplysninger med udlandet (FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, OECD´s Common Reporting Standard og Rådets direktiv 2014/107/EU).

Skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F foreslås videreført. Efter disse bestemmelser kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning vedrørende pensionsordninger. Skatteministeren kan tillige fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere definerede udbetalinger m.v.

Skattekontrollovens § 8 H foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal modtagere af indskud indberette oplysninger om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere i det forudgående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år. Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte formidlere af indskud.

Skattekontrollovens § 8 P foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, foretage årlige indberetninger til SKAT herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Skattekontrollovens § 8 Q foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sit erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, hvert år uden opfordring indberette oplysninger til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet.

Skattekontrollovens § 8 O foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal de indberetningspligtige indberette oplysninger til SKAT om en låntagers identitet og de samlede renter og reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.

Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.

Skattekontrollovens § 10 foreslås videreført. Efter bestemmelsen er der indberetningspligt for den, der som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning, når deponeringen er foretaget for en fysisk person. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier m.v.

Skattekontrollovens § 10 A foreslås videreført. Bestemmelsen pålægger depotfører m.v. indberetningspligt, for så vidt angår beholdninger af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber samt renter og udbytter heraf.

Skattekontrollovens § 10 B foreslås videreført, idet bestemmelsen ændres fra at være en bemyndigelse til at være en lovbestemt indberetningspligt og således, at indberetningspligten for ikke-professionelle afskaffes. Det foreslås således, at der kun er indberetningspligt for professionelle vedrørende overdragelse og erhvervelse af obligationer, investeringsbeviser, aktier m.v. i investeringsselskaber og finansielle kontrakter.

Skattekontrollovens § 10 C foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af de i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B omhandlede indberetningspligter.

Skattekontrollovens § 11 H foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige vedrørende sådanne handler, efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.

Skattekontrollovens § 8 Å foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal indberette til SKAT om finansielle konti, med henblik på at oplysningerne udveksles med andre lande.

Der foreslås i denne forbindelse følgende ændringer:

Efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, skal forsikringsselskaber give forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger, henholdsvis kapitalpensioner og aldersforsikringer m.v., påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to forsikringsarter. Bestemmelsen foreslås ikke videreført. Årsagen hertil er, at der ikke er tale om en indberetningsregel, og det vurderes, at der er hjemmel til at udstede tilsvarende regler efter pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås, at indberetningspligten i den gældende § 8 H, stk. 1, i skattekontrolloven, som foreslås videreført i lovforslagets § 12, stk. 1 og 6, udvides til at omfatte formidlere af indskud. Dette skal ses i sammenhæng med, at formidlere af udlån er indberetningspligtige efter den gældende § 8 P, som svarer til lovforslagets § 13 og § 52, stk. 1 og 3. I det omfang en sådan formidler formidler såvel indskud som udlån, vil vedkommende efter de gældende regler alene skulle indberette om udlånene. Denne forskel forekommer hverken velbegrundet eller hensigtsmæssig.

Endvidere foreslås det, at begrebet »bankier« udgår af bestemmelsen, da begrebet ikke anvendes længere.

Derudover foreslås det, at reglen om indberetning af datoen for rentetilskrivning m.v. ikke videreføres. Oplysningen indberettes efter praksis ikke til SKAT.

Efter skattekontrollovens § 8 H, stk. 2, svarende til lovforslagets § 12, stk. 2 og § 52, stk. 1 og 3, skal der indberettes oplysninger om kontobetegnelse, herunder kontoens art og kontohaverens identitet. Det foreslås, at indberetningen vedrørende kontoens art tillige skal indeholde oplysning om den valuta, kontoen er ført i.

Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter pengeinstitutter kan undlade at indberette om indlån, der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 H, stk. 4, 2. pkt., foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 12, stk. 4.

Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 35, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter pligten til at indberette om et indlån omfattet af lovforslagets § 12, stk. 5, genindtræder, hvis rentetilskrivningen genoptages. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.

Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter oplysninger om låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark er undtaget fra indberetningspligt efter den gældende skattekontrollovs § 8 O. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 O, stk. 3, 2. pkt., foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 15, stk. 3.

Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 8 P, stk. 2, nr. 9, til at fastsætte kursværdi for andre lån end lån ydet på grundlag af børsnoterede obligationer er ikke udnyttet, og der er ikke aktuelle planer herom. Bemyndigelsen foreslås derfor ikke videreført.

Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om indberetning af renter på studielån er ikke udnyttet, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen ikke videreføres.

Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter denne regel er oplysninger om veksler og lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A (renter af visse skattebeløb m.v.) ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, undtaget fra indberetningspligt. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 P, stk. 4, 2. pkt., foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om nr. 890 af 10. juli 2015 indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 13, stk. 3.

Det foreslås, at vekselerer udgår af reglen i skattekontrollovens § 8 Q, stk. 1, som svarer til lovforslagets § 14, stk. 1, da betegnelsen ikke anvendes længere.

Skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, svarende til lovforslagets § 14, stk. 2-4, indeholder en henvisning til ligningsloven. Henvisningen til ligningslovens § 5, stk. 8, er ikke korrekt, hvorfor det foreslås at indsætte den korrekte henvisning, som er ligningslovens § 5, stk. 9.

Efter skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 4, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetning af kursværdien af restgæld pr. 31. december. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen ikke videreføres.

Skattekontrollovens § 8 Q, stk. 3, 1. pkt., giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen vedrørende pantebreve. Bemyndigelsen foreslås udnyttet til at fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysning om ISO valutakoden.

Bemyndigelserne i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-3, foreslås begrænset til, at der kan fastsættes nærmere regler om indberetning om finansielle konti, som har tilknytning til udlandet. Bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler om indberetning vedrørende finansielle konti, som alene har tilknytning til Danmark foreslås ikke videreført, da bemyndigelsen ikke er udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer om at udnytte den.

De relevante indberetninger vedrørende danske finansielle konti indberettes allerede efter lovforslagets øvrige bestemmelser.

Skattekontrollovens § 10, stk. 3, giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der skal ske indberetning af alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og der er ikke aktuelle planer om at udnytte den. Derfor foreslås det, at bemyndigelsen ikke videreføres.

Det foreslås at foretage en omskrivning af skattekontrollovens § 10 A, stk. 1 og 2. Der er med selve omskrivningen ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden. Formålet med omskrivningen er at gøre bestemmelserne lettere at forstå.

Efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, hvem der er indberetningspligtige. Det foreslås, at kredsen af indberetningspligtige indsættes i lovforslagets § 18, stk. 3. Derved vil den gældende bemyndigelse være overflødig. Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen ikke videreføres.

Det foreslås endvidere ikke at videreføre indberetningspligten efter den gældende regel i skattekontrollovens § 10 B for handel med obligationer, investeringsbeviser m.v., som ikke foretages af eller gennem professionelle. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven, svarende til lovforslagets § 17, stk. 3, om indberetning af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene er pålagt den, der som led i sin virksomhed formidler handler med aktier m.v.

Som konsekvens heraf foreslås også det gældende stk. 5 i skattekontrollovens § 10 B ikke videreført. Efter denne bestemmelse kan en erhverver eller overdrager, der ikke opfylder indberetningspligten, vedkommende er pålagt, anses for skattepligtig af renter og udbytter vedrørende det overdragne værdipapir. Formålet med denne regel var at understøtte reglerne om indberetningspligt for overdragere og erhververe, når der ikke var en professionel formidler involveret i handlen. Reglen havde den virkning, at hvis en indberetningspligtig overdrager undlod at indberette, ville vedkommende være skattepligtig af renter og udbytter efter overdragelsen. Dette skulle være med til at sikre incitamentet til at indberette. I forhold til de professionelle indberetningspligtige, som fortsat efter forlaget vil være indberetningspligtige, vurderes det, at brug af tvangsbøder og straf bedre virkemidler. Reglen foreslås ikke videreført som konsekvens af, at reglen om ikke professionelles indberetningspligt ikke videreføres. Formålet med ikke at videreføre bestemmelsen er ligeledes at skabe sammenhæng med den gældende regel i skattekontrollovens § 10, svarende til lovforslagets § 17, som heller ikke indeholder en sådan regel.

Det foreslås endvidere præciseret, at indberetningen ud over at omfatte anskaffelses- henholdsvis afståelsessummen også skal omfatte eventuelle betalinger for vedhængende renter.

Endelig er den gældende regel udformet som en bemyndigelsesregel. Det foreslås i stedet at udforme reglen, så indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovbestemmelsen, men at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Som følge heraf foreslås det, at afgrænsningen af, hvem der er indberetningspligtige efter bestemmelsen flyttes fra § 57 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til loven, idet indberetningspligten for ikke-professionelle efter § 58 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ikke foreslås videreført.

Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der, hvis de havde været hjemmehørende i Danmark eller havde fast driftssted i Danmark, havde været indberetningspligtige, efter lovforslagets §§ 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 eller 19 kan vælge at indberette oplysninger efter disse bestemmelser efter samtykke fra den pågældende kunde.

Forslaget giver mulighed for, at de udenlandske virksomheder ved at foretage samtlige de indberetninger vedrørende værdipapirer, konti, lån og deponerede pantebreve, som tilsvarende danske virksomheder foretager, kan sikre, at kunderne i samme omfang, som hvis de var kunder i danske virksomheder, kan få fortrykt oplysningerne på årsopgørelsen.

Endelig foreslås nogle mere generelle ændringer af indberetningspligterne for finansielle virksomheder m.v.

Det foreslås således at præcisere, at i tilfælde, hvor en konto eller et depot har en rentenyder, som er forskellig fra kapitalejeren, skal indberetningen vedrørende afkastet af kontoen eller depotet indberettes vedrørende den, som er berettiget hertil. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14, og skattekontrollovens § 10 A, svarende til lovforslagets § 18.

Det foreslås endvidere i denne forbindelse, at der skal ske indberetning af ejerandel og andel af afkast, i tilfælde hvor der er flere ejere eller flere rentenydere, og at der skal ske indberetning om andel af gæld og renterne i tilfælde af, at der er flere låntagere. Dette har ligeledes betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14, og skattekontrollovens § 10 A, svarende til lovforslagets § 18.

Det foreslås endvidere at indføre pligt til indberetning af start- og ophørstidspunktet for konti, lån og deponering af pantebreve. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 O, svarende til lovforslagets § 15, skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14.

Det foreslås præciseret, at renter fra indberetningsperiodens start og indtil ophørstidspunktet skal indberettes. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14. I relation til skattekontrollovens § 8 H, erstatter denne indberetning en indberetning om kontoens saldo ved ophøret.

Slutteligt foreslås det, at der skal indberettes om den valuta en konto, et lån eller et pantebrev er ført i. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14.

2.4. Kapitel 3 (Fonde og foreninger m.v.)

2.4.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, er der indberetningspligt vedrørende de gave- og legatbeløb, som er nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, dog alene i det omfang, beløbet ikke er A-indkomst.

Efter skattekontrollovens § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hver måned indberette til indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager.

Desuden skal disse bestyrelser for hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller ej.

Oplysning om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., skal indberettes til SKAT for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.

Efter skattekontrollovens § 8 Æ skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, indberette til SKAT om, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår.

Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af det indbetalte beløb og om, efter hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet. Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.

Efter skattekontrollovens § 8 Ø skal Bygnings Frednings Foreningen indberette til SKAT om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, indkomstår og den indberettende forening.

2.4.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 3 foreslås det at videreføre de gældende regler vedrørende fonde og foreninger m.v. i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, svarende til lovforslagets § 24, stk. 1, og §§ 7 B, 8 Æ og 8 Ø, svarende til lovforslagets §§ 25, 26 og 27. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter fonde og foreninger m.v. er forpligtet til at indberette om uddelinger fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven. Indberetningspligten omfatter gaver og løbende ydelser, der modtages af almenvelgørende foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og om udgifter til vedligeholdelse af fredede bygninger.

Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3 foreslås videreført. Efter bestemmelsen er der indberetningspligt vedrørende de gave- og legatbeløb, som er nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, dog alene i det omfang, beløbet ikke er A-indkomst.

Skattekontrollovens § 7 B foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hver måned indberette til indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager.

Skattekontrollovens § 8 Æ foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, indberette til SKAT om, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår.

Skattekontrollovens § 8 Ø foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal Bygnings Frednings Foreningen indberette til SKAT om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, indkomstår og den indberettende forening.

Der foreslås i denne forbindelse følgende ændringer:

Efter gældende ret påhviler indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, som videreføres i lovforslagets § 24, den, der i sin virksomhed udbetaler beløbene omfattet af bestemmelsen. Det foreslås dog at ændre denne formulering til den, der i sit virke udbetaler beløbene. Den foreslåede omformulering skyldes et ønske om at præcisere, at indberetningspligten gælder, uanset om den pågældende har erhvervsmæssige aktiviteter eller ej.

Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 B, stk. 4, henviser til skattekontrollovens § 7, stk. 4. Bestemmelsen foreslås ikke videreført, da skattekontrollovens § 7, stk. 4, ikke foreslås videreført.

Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Reglen indeholder nogle undtagelser til indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 7 B, svarende til lovforslagets § 25. Bestemmelsens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 B, stk. 5, foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 25, stk. 4.

2.5. Kapitel 4 (Selskaber m.v.)

2.5.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 7 E skal selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., hvert år indberette til SKAT om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis erhvervelsen er omfattet af en fondshandlers indberetningspligt efter skattekontrollovens § 10.

Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, 3 og 6, skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udloddet af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.

2.5.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 4 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens § 7 E om erhvervelse af egne aktier m.v. og § 9 B, stk. 2, 3 og 6, om udbytter svarende til lovforslagets §§ 28 og 29. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter selskaber m.v. er forpligtet til at indberette om tilbagekøb af egne aktier og om udbytter, der er udloddet af aktier m.v., som hverken er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral.

Det foreslås herudover at indføre en ny indberetningspligt i lovforslagets § 30, hvorefter andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som foretager kapitalfondsudlodninger til eksisterende såvel som ophørte andelshavere, skal indberette herom til SKAT. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at et indsatsprojekt udført af SKAT har vist, at modtagerne af udlodningerne ofte undlader at selvangive udlodningerne.

2.6. Kapitel 5 (Fagforeninger og A-kasser)

2.6.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 8 T skal de faglige foreninger, som er nævnt i ligningslovens § 13, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. De pågældende foreninger er arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil medlemmerne tilhører.

Det enkelte foreningsmedlem kan dog inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.

Efter skattekontrollovens § 8 U er A-kasser forpligtet til hvert år at indberette til SKAT om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, herunder oplysninger til identifikation med cpr-nummer af den enkelte indbetaler.

2.6.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 5 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens § 8 T om kontingent til faglige foreninger og § 8 U, om indbetaling til A-kasser svarende til lovforslagets §§ 31 og 32. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter fagforeninger og A-kasser m.v. er forpligtet til at indberette om modtagne indbetalinger fra medlemmer.

2.7. Kapitel 6 (Offentlige myndigheder)

2.7.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 7 D skal kommunerne hver måned indberette til indkomstregisteret om de i kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., de har modtaget i kalendermåneden for hver enkelt indbetaler.

Efter skattekontrollovens § 7 F skal Udbetaling Danmark årligt indberette oplysninger til SKAT om underholdsbidrag opkrævet på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.

Efter skattekontrollovens § 8 A skal Beskæftigelsesministeriet hvert år indberette til SKAT om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse, er modtaget det forudgående kalenderår.

Efter skattekontrollovens § 8 V skal Statens Administration (efterfølgende er området overført til Udbetaling Danmark) hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af visse rentebeløb i lov om arbejderboliger på landet og bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indberetning af tilskud fra det offentlige.

2.7.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 6 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens §§ 7 D, 7 F, 8 A og 8 V. Herudover foreslås det i kapitlet at videreføre dele af skattekontrollovens § 7 A.

Skattekontrollovens § 7 D foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal kommunerne hver måned indberette om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., de har modtaget i kalendermåneden.

Skattekontrollovens § 7 F foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal Udbetaling Danmark årligt indberette oplysninger om underholdsbidrag opkrævet på vegne af bidragsmodtageren.

Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om såvel den bidragspligtige som den bidragsberettigede.

Skattekontrollovens § 8 A foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal Beskæftigelsesministeriet årligt indberette om de fleksydelsesbidrag, der er modtaget det forudgående kalenderår.

Skattekontrollovens § 8 V foreslås videreført, idet henvisningerne i bestemmelsen vil blive opdateret. Efter bestemmelsen skal Ubetaling Danmark årligt indberette om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af visse rentebeløb efter lov om arbejderboliger på landet og bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8 foreslås videreført. Efter bestemmelsen er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indberetning af tilskud fra det offentlige.

Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, om offentlige tilskud, svarende til lovforslagets § 37, stk. 1 og 2, er i gældende ret udnyttet i §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bemyndigelsen er alene udnyttet til at pålægge statslige myndigheder generel indberetningspligt vedrørende tilskud. Indberetning kan dog efter gældende ret undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende eller er ydet til en forening.

Regionerne og kommunerne er i dag undtaget fra indberetningspligten, idet kommunerne dog skal indberette om de vederlag for privat pasning af børn, som kommunerne yder tilskud til efter dagtilbudslovens § 80.

Det er tanken at udnytte den foreslåede hjemmel i videre udstrækning end efter gældende ret, idet regionernes og kommunernes udbetalinger af tilskud i større udstrækning vil blive gjort indberetningspligtige.

Skattekontrollovens § 8 V, stk. 1, svarende til lovforslagets § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til §§ 46 og 46 a i lov om arbejderboliger på landet og bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente. Det foreslås, at disse henvisninger ikke medtages, da bestemmelserne er ophævet.

2.8. Kapitel 7 (Andre indberetninger)

2.8.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 7 G skal kuratorer hvert år indberette identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Efter skattekontrollovens § 7 H skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, ved ydelsen af beløbet oplyse SKAT om beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Efter skattekontrollovens § 7 K skal kulturinstitutioner, der modtager visse fradragsberettigede gaver, efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse SKAT om gavens værdi og gavegiverens cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.

Efter skattekontrollovens § 7 L skal en person, som er fuldt skattepligtig her til landet, begrænset skattepligtig her til landet som følge af ejerskab af fast ejendom her i landet eller skattepligtig efter reglerne for grænsegængere, oplyse SKAT om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i skattekontrolloven, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Desuden fremgår det af reglen, at en person, som yder fradragsberettigede underholdsbidrag eller børnebidrag, skal oplyse SKAT om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.

Efter skattekontrollovens § 8 S skal selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til SKAT vedrørende det seneste indkomstår.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om ejernes andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden, ligesom der skal foretages indberetning om ejernes identifikationsoplysninger, ejerandel og ejerperiode.

Efter reglen skal indberetningen ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger.

Efter skattekontrollovens § 11 G skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette de lejeindtægter, den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalenderår, til SKAT. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboligen.

Efter reglen kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige (udenlandske virksomheder), efter aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetningen.

Efter skattekontrollovens § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indberetning af visse B-indkomster, herunder vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder m.v., tilskud, visse legater samt præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier.

2.8.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 7 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens §§ 7 G, 7 H, 7 K, 7 L, 8 S og 11 G. Herudover foreslås det at videreføre dele af skattekontrollovens § 7 A. I kapitlet samles de bestemmelser, der ikke er omfattet af lovens øvrige kapitler. Kapitlet indeholder således en række forskellige bestemmelser om indberetningspligt.

Ved opbygningen af den nye skatteindberetningslov tages udgangspunkt i, hvem der er indberetningspligtig. Lovens enkelte kapitler tager således udgangspunkt i de grupper af indberetningspligtige, der findes i den gældende skattekontrollov. Der findes dog en række indberetningspligter, som ikke lader sig entydigt kategorisere eller ikke falder inden for de enkelte kapitler. Derfor er der behov for at samle de indberetningspligter, der ikke omfattes af lovens øvrige kapitler, i et selvstændigt kapitel i skatteindberetningsloven.

Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter udlodning af dividende fra et konkursbo til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune ikke er omfattet af indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 7 G, svarende til lovforslagets § 38. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 G, stk. 3, om bemyndigelse til skatteministeren til at lempe indberetningspligten, foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 38, stk. 2.

Skattekontrollovens § 7 G foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal kuratorer årligt indberette identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Skattekontrollovens § 7 H foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., oplyse om beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Skattekontrollovens § 7 K foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal kulturinstitutioner, der modtager visse fradragsberettigede gaver, efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse om gavens værdi og gavegiverens cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.

Skattekontrollovens § 7 L foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal betalere af private renter eller underholds- eller børnebidrag indberette om modtageren af renten eller underholds- eller børnebidraget.

Skattekontrollovens § 8 S foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab vedrørende det seneste indkomstår.

Skattekontrollovens § 11 G foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette de lejeindtægter, den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal også indeholde oplysninger til brug for identifikation af virksomheden og fritidsboligen.

Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 2, 9 og 14 foreslås videreført, idet bestemmelserne dog ændres fra at være bemyndigelsesbestemmelser til at være lovbestemte indberetningspligter. Efter bestemmelserne skal der indberettes månedligt om vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder m.v., visse legater samt præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier.

2.9. Kapitel 8 (Administrations- og kontrolbestemmelser)

I kapitel 8 foreslås det at samle en række fælles regler og regler af administrativ og kontrolmæssig karakter. En række af disse regler findes i dag i skattekontrolloven, og disse regler foreslås videreført med lovforslaget. Endvidere indeholder bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven en række tilsvarende bestemmelser, som det vurderes mere hensigtsmæssigt at lade fremgå af loven.

2.9.1. Gældende ret

Reglen i § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven omhandler afgrænsningen af de indberetningspligtige. Efter denne bestemmelse påhviler indberetningspligten personer og selskaber m.v., som enten er hjemmehørende i Danmark eller driver et fast driftssted her i landet. Kongehuset og diplomater er dog undtaget fra indberetningspligten. Endvidere undtages fysiske personer, der yder beløb til dækning af personers udgifter til sagkyndig bistand m.v., fra indberetningspligten i det omfang, de ikke er indberetningspligtige efter andre bestemmelser, bortset fra for så vidt angår private renter og underholdsbidrag.

Efter skattekontrollovens §§ 8 L og 10 D fører SKAT et register over de indberetningspligtige efter en række af lovens bestemmelser. Anmeldelse til registeret kan gennemtvinges ved tvangsbøder.

Skattekontrollovens § 8 N indeholder en regel om, at der ikke skal indberettes om konti tilhørende og udlån til medlemmer af kongehuset. Endvidere indeholder bestemmelsen en regel om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om konti og udlån til udenlandske repræsentationer og diplomater. Bestemmelsen er ved skattekontrollovens § 10 D udvidet til at gælde ved indberetning om aktier m.v., investeringsbeviser, obligationer og finansielle kontrakter.

Herudover indeholder en række indberetningsregler i skattekontrolloven hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler, der lemper indberetningspligten.

Disse regler er udnyttet i § 5 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til en generel undtagelse for indberetning vedrørende medlemmer af kongehuset, dødsboer efter disse samt udenlandske repræsentationer og diplomater, dog således, at undtagelsen vedrørende udenlandske repræsentationer og diplomater ikke finder anvendelse i forhold til indberetning af udbytter af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.

Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven skal der ikke indberettes om indskud, pantebreve i depot, udbytter, beholdning af aktier m.v., obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf, for så vidt angår pensionsordninger. Dette gælder dog ikke i relation til udbytter af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.

Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indeholder i § 35, stk. 3, § 38, § 48, stk. 1, § 54 og § 61 undtagelser fra indberetningspligten vedrørende indskud, lån, pantebreve, beholdninger af aktier, investeringsbeviser, obligationer og finansielle kontrakter, så der ikke skal indberettes om institutioner og arbejdsløshedskasser, der er skattefrie efter selskabs­skattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber. Endvidere er dispositioner mellem sådanne fritaget for indberetning om køb og salg af værdipapirer.

En lang række af reglerne om indberetningspligt i skattekontrolloven indeholder regler om, at den, hvorom der skal indberettes, efter den pågældende regel skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet. Herunder skal den pågældende oplyse om sit cpr-nummer. Kravet om identifikation hænger sammen med, at identifikationsoplysningerne er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette korrekte og fyldestgørende oplysninger.

Endvidere indeholder disse regler bemyndigelser for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om afgivelsen af identifikationsoplysninger. Disse bemyndigelser er udnyttet i § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

For så vidt angår indberetninger efter skattekontrolloven, som skal foretages til indkomstregisteret, følger pligten til at identificere sig over for den indberetningspligtige af § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister.

Efter skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 O, 8 P, 8 Q, 8 S, 8 T og 8 U og regler udstedt i medfør af § 8 Å. De oplysninger, der tænkes på, er identifikationsoplysninger. Tilsvarende gælder efter skattekontrollovens § 10 D i forhold til indberetning efter §§ 10, 10 A og 10 B.

Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af identifikationsoplysninger. Dette er sket ved § 4, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Endvidere indeholder visse af disse regler om identifikation tillige regler, der hindrer visse handlinger, så længe den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de nødvendige identifikationsoplysninger.

Hvis kuratoren i et konkursbo ikke har fået identifikationsoplysninger vedrørende en fordringshaver, skal den anmeldte fordring enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes. Dette følger af skattekontrollovens § 7 G, stk. 2.

Efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 6, kan en forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A ikke oprettes, hvis det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende pensionskasse m.v. ikke har fået identifikationsoplysningerne.

Efter skattekontrollovens § 8 F, stk. 4, kan en opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A ikke oprettes, hvis det pågældende pengeinstitut ikke har fået identifikationsoplysningerne.

Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 3, kan en indskudskonto, der skal indberettes om efter lovens § 8 H, ikke oprettes, hvis det pågældende pengeinstitut m.v. ikke har fået identifikationsoplysningerne.

Efter skattekontrollovens § 8 R, stk. 3, kan et lån, der skal indberettes om efter lovens §§ 8 O og 8 P, ikke oprettes, hvis det pågældende penge- eller realkreditinstitut m.v. ikke har fået identifikationsoplysningerne. Tilsvarende kan pantebrevsdepoter omfattet af §§ 8 O og 8 Q ikke oprettes før den, pantebrevet ønskes deponeret hos, har fået identifikationsoplysningerne.

Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, kan SKAT bestemme, at en konto, hvor kontofører ikke har sikker viden om indehaverens identitet, skal spærres i 6 måneder. Hvis kontohaveren herefter stadig ikke er identificeret, kan SKAT spærre kontoen i et antal år og derefter efter varsling i Statstidende med 12 måneders frist inddrage kontoen til fordel for statskassen, hvis der ikke er kommet berettigede indsigelser imod det. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.

Efter skattekontrollovens § 9 A, skal indberetning af de oplysninger, der skal foretages årligt, som udgangspunkt foretages til SKAT senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår.

Hvis den indberetningspligtige har forsøgt indberetning, og har SKAT meddelt vedkommende, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som SKAT fastsætter.

SKAT kan desuden pålægge en virksomhed, der indberetter for sent, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.

Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, der afviger fra de ovenfor anførte frister. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om indberetning af udbytter af aktier m.v. i danske selskaber. Indberetningen skal ske i måneden efter udlodningen.

Efter skattekontrollovens § 6 A skal den indberetningspligtige opbevare grundlaget for de indberettede oplysninger. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig, og indgår de indberettede oplysninger i regnskabet, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabet.

Efter bestemmelsen skal den indberetningspligtige efter anmodning fra SKAT indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Efter bestemmelsen har SKAT således adgang til indsigt i det materiale, der danner grundlag for de indberettede oplysninger.

Skattekontrolloven indeholder i § 9 en bestemmelse om, at indberetningspligterne kan søges gennemtvunget ved, at SKAT giver den indberetningspligtige et pålæg om at afgive oplysningerne og pålægge tvangsbøder, indtil pligten efterleves.

Et pålæg efter skattekontrollovens § 9 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Efter § 1, nr. 127, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen afgør Skatteankestyrelsen klager over afgørelser truffet efter skattekontrollovens § 9. Klagen har ikke opsættende virkning.

Tvangsbøderne er ikke en strafsanktion, men et middel til at gennemtvinge en handlepligt. Grundlaget for tvangsbøder er således kun den objektive konstatering af, at et pålæg ikke er efterlevet inden en fastsat frist. Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal der tages konkret hensyn til den indberetningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt. En tvangsbøde er efter praksis mindst 1.000 kr. dagligt.

Tvangsbøder, som ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige afleverer de oplysninger, som SKAT har anmodet om. Betalte eller inddrevne tvangsbøder tilbagebetales ikke.

2.9.2. Lovforslaget

I lovforslagets kapitel 8 samles de forskellige fælles bestemmelser samt administrations- og kontrolbestemmelser i relation til indberetningspligterne fra den gældende skattekontrollov.

Der foreslås følgende ændringer:

Den gældende skattekontrollov indeholder en række regler om, at manglende afgivelse af identifikationsoplysninger f.eks. medfører, at en konto ikke kan oprettes, eller lån ikke kan optages. Disse regler foreslås samlet i én bestemmelse. I den forbindelse foreslås anvendelsesområdet udvidet til også at afskære mulighed for salg af aktier m.v. til det udstedende selskab, jf. den gældende skattekontrollovs § 7 E, svarende til lovforslagets § 28, oprettelse af finansielle konti, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 8 Å, svarende til lovforslagets §§ 22 og 23, og oprettelse af depoter, der skal indberettes om efter § 9 B, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, eller § 10 A, svarende til lovforslagets § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18.

Efter de gældende regler i skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter en række af lovens bestemmelser. De oplysninger, der tænkes på, er identifikationsoplysninger. Det foreslås, at denne mulighed ikke videreføres, da det vurderes, at den indberetningspligtige må være den nærmeste til at fremskaffe de nødvendige identifikationsoplysninger i forhold til at kunne opfylde sin indberetningspligt. Da SKAT ikke har den direkte kontakt til den, der skal indberettes om, vil der være en risiko for fejlidentifikation eller for, at SKAT ikke kan identificere den pågældende.

Efter den gældende skattekontrollovs § 9 A, stk. 5, 1. pkt., svarende til lovforslagets § 54, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra lovens. I tilknytning hertil kan skatteministeren efter den gældende regel i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt., fastsætte regler om, at SKAT kan pålægge en indberetningspligtig, der indberetter for sent, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører. Dette 2. pkt. videreføres ikke, da de regler, bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, foreslås indsat i loven, jf. lovforslagets § 54, stk. 6.

Den gældende regel i § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven vedrører afgrænsningen af de indberetningspligtige. Det foreslås at medtage denne regel i loven, jf. lovforslagets § 47. På den baggrund videreføres § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ikke i bekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48, stk. 2, er ny. Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering. Bestemmelsen er indsat ud fra et ønske om at tydeliggøre hjemlen til reglerne, der er fastsat i § 2 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om registrering, i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Det foreslås, at klage over et pålæg om indberetning m.v. og tvangsbøder ved manglende opfyldelse heraf har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.

I den gældende skattekontrollov findes en række bestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen i forhold til de enkelte indberetningsregler.

Det foreslås, at der indsættes en generel bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte fælles regler om selve indberetningen efter loven. Den i § 55 foreslåede bestemmelse er således ny.

Efter den gældende regel i skattekontrollovens § 6 A, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til at gennemføre kontrol hos den indberetningspligtige. Det foreslås, at reglen ikke videreføres, da muligheden ikke har været benyttet.

Det foreslås i § 56, stk. 3, at implementere dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Ved at give skattemyndighederne adgang til disse oplysninger, er der grundlag for, at skattemyndighederne kan kontrollere, at de finansielle institutter korrekt har kunnet identificere og indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer. Dette vil forbedre mulighederne for kontrol af indberetningerne og dermed mulighederne for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 57 om pålæg af indberetning i vidt omfang skal svare indholdsmæssigt til den gældende regel i skattekontrollovens § 9, stk. 1. Som følge af, at de automatiske indberetningspligter foreslås udskilt til en særskilt lov, jf. nærværende forslag til skatteindberetningslov, vil den dog kun gælde for de automatiske indberetningspligter, pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende materialet, som har udgjort grundlaget for indberetningen eller materiale til brug for vurderingen af, om der er indberetningspligt, forbud mod at åbne konti og depoter m.v. uden at have indhentet identifikationsoplysninger vedrørende ejeren og pligten til at underrette kontohaveren, når en finansiel konto identificeres som indberetningspligtig eller ved brud på datasikkerheden.

Det foreslås at benytte udtrykket tvangsbøder i loven i stedet for det hidtidige udtryk daglige bøder, der let kan forveksles med dagbøder. Tvangsbøder skal som hidtil fastsættes som daglige bøder, indtil påbuddet om indberetning efterkommes.

2.10. Kapitel 9 (Straffebestemmelser)

2.10.1. Gældende ret

Skattekontrollovens § 14 indeholder mulighed for at straffe forskellige ordensmæssige overtrædelser af bestemmelserne i den gældende skattekontrollovs afsnit II, som indeholder de automatiske indberetningspligter, med bøde. I skattekontrollovens § 14, stk. 1, er der yderligere hjemmel til fængselsstraf for forsætlige overtrædelser, hvor den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, som er egnede til at blive brugt ved kontrollen med skatteligning og skatteberegning, kan ifalde samme straf som for overtrædelse af den gældende § 13 om skattesvig i skattekontrolloven.

Forsæt til unddragelse nævnes ikke, hvorfor den gældende skattekontrollovs § 13 må anvendes som fortolkningsbidrag, idet kun forsæt til unddragelse udløser fængselsstraf. Henvisningen til § 13 betyder, at der skal være forsæt både til, at oplysningerne er urigtige eller vildledende, og at følgen af oplysningerne bliver skatteunddragelse.

På det tidspunkt, hvor den skattepligtige selv havde det fulde ansvar for hver eneste oplysning i selvangivelsen, blev oplysningerne alene anvendt til kontrol af skatteansættelsen, men det betød ikke nødvendigvis, at oplysningerne først var kommet frem i forbindelse med en anmodning fra SKAT. I dag bliver langt de fleste oplysninger til brug for skatteansættelsen indberettet automatisk inden for fastsatte frister, og de anvendes i stort omfang til at danne årsopgørelsen. Det strafbare område har således udvidet sig fra at være begrænset til afgivelse af kontroloplysninger til brug for kontrol med skatteansættelsen til at dække alle indberettede oplysninger og oplysninger, der er fremkommet efter SKATs anmodning.

Den gældende regel i § 14, stk. 1, i skattekontrolloven, har ikke været anvendt i praksis, og en indberetningspligtig kan som udgangspunkt straffes direkte efter den gældende skattekontrollovs § 13, som »den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger…«. Der har i praksis ikke været fokus på straf af den indberetningspligtige, og det må forventes, at det kun vil være i ganske særlige tilfælde, at der vil foreligge en situation, hvor der er tale om et strafferetligt ansvar for den indberetningspligtige.

Den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, om straf for manglende rettidig indberetning af oplysninger til skattemyndighederne blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 539 af 17. december 1971. Hvor undladelse af at opfylde oplysningspligterne ikke var strafbelagt i den tidligere lov, blev dette strafbelagt i § 14, stk. 2, med den begrundelse, at der i mange situationer kan være »behov for en mulighed for at anvende bødestraf ved siden af tvangsbøder eller i stedet for sådanne. Som eksempel kan nævnes, at en indberetningspligtig gentagne gange undlader rettidigt at fremkomme med pligtige oplysninger og først afgiver dem på det tidspunkt, hvor han trues med tvangsbøder. I sådanne tilfælde vil udsigten til en almindelig bødestraf, der ikke kan afværges ved en senere opfyldelse af oplysningspligten, formentlig motivere til større punktlighed med hensyn til afgivelse af oplysningerne.« (Fra bemærkninger til § 14, FT 1971-72, sp. 124.)

Reglen i den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, har i praksis ikke været anvendt i mange år, dels fordi manglende indberetning af oplysninger om A-indkomst og A-skat også kan straffes efter kildeskatteloven og opkrævningsloven, og dels fordi tvangsbøder i øvrigt har været et velegnet instrument. Imidlertid er § 14 stk. 2, udvidet med en lang række nye oplysningspligter igennem årene, og anvendelsen af § 14, stk. 2, som en sanktionsmulighed er igennem denne udvikling blevet aktualiseret.

I forbindelse med indførelse af bødestraf for manglende genindberetning i § 14, stk. 3, ved lov nr. 527 af 17. juni 2008, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. L 116 (Folketinget 2007-2008, 2. saml.), at det vil give den indberetningspligtige et større incitament til at være mere omhyggelig med indberetningen og dermed styrke kvaliteten af de indberettede oplysninger.

Den løbende tilføjelse af nye indberetningspligter i § 14, stk. 2, og indførelse af bødestraf for manglende genindberetning i § 14, stk. 3, har ikke givet anledning til, at der i bemærkningerne til lovforslagene er givet forslag om bødestørrelsen. Dette skete først ved lov nr. 591 af 18. juni 2012, hvor stk. 5 og stk. 6 blev indsat. Det fremgår af det bagvedliggende lovforslag (L 173, 2011-2012), at bødeberegningen skal tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier. Desuden kan en gradueret bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens præventive formål ikke kan sikres gennem en mindre ordensbøde.

Bøden kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angive strafnedsættelsesgrunde foreligger i den konkrete sag. Skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven, vil kunne føre til en forhøjelse af bøden. Bødeudmålingen skal således ske efter en konkret afvejning af omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens grovhed.

2.10.2. Lovforslaget

Der tilsigtes ingen væsentlige ændringer af de gerningsindhold, som har været strafbelagt, men straffebestemmelserne er tilpasset i forhold til, at det strafbare område alene vedrører de indberetningspligter, som er omfattet af lovforslaget. Der er dog tale om en udvidelse af det strafbare område, da manglende indberetning, som tidligere har været omfattet af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, og alene har kunnet straffes med bøde, nu foreslås at indgå i den bestemmelse, som også omfatter urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen, og som kan udløse fængselsstraf i særlig grove tilfælde.

Det er alene de indberetningspligtige, der kan ifalde strafansvar efter forslag til skatteindberetningslov. Den skattepligtige selv vil alene kunne straffes efter det samtidig fremsatte forslag til skattekontrollov

Da den skattepligtige tidligere selv havde det fulde ansvar for hver eneste oplysning i selvangivelsen, blev oplysningerne fra tredjemand alene anvendt til efterfølgende kontrol af skatteansættelsen. Det er baggrunden for, at § 14, stk. 1, ikke har fundet anvendelse i praksis. I dag bliver langt de fleste oplysninger til brug for skatteansættelsen indberettet automatisk inden for fastsatte frister, og oplysningerne anvendes i stort omfang til at danne borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer for selvstændigt erhvervsdrivende. En del af de indberettede oplysninger er omfattet af feltlåsning, således at den skattepligtige ikke kan ændre i oplysningerne, og det betyder, at ansvaret for, at oplysningen til et låst felt er korrekt, påhviler den indberetningspligtige.

Det foreslås, at undladelse af at foretage en pligtig indberetning kan straffes på samme niveau som afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen. Såfremt en indberetningspligtig har forsæt i forhold til, at mangler ved indberetningen fører til en for lav skatteansættelse hos en eller flere skattepligtige, foreslås det, at straffen kan blive fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til den unddragne skat. Dette svarer til gældende sanktionspraksis ved overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13.

I de særlige tilfælde, hvor der foreligger et samvirke mellem den indberetningspligtige og den skattepligtige om manglende, urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen, og forholdet ikke er omfattet af kildeskatteloven, skal der ikke straffes efter skatteindberetningsloven, men efter § 82 om aktivt skattesvig i det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.

Det strafbare område vil være de situationer, hvor der er tale om indberetning af fradrag, indberetninger til eKapital og indberetninger, som er skattepligtige som B-indkomst, idet straffebestemmelserne i kildeskatteloven omfatter de situationer, hvor den indberetningspligtige skal indeholde og indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Når indberetningen sker til et låst felt, er den skattepligtige ansvarsfri, hvis denne ikke har haft indflydelse på indberetningen, og det er således alene den indberetningspligtige, der efter omstændighederne kan straffes.

Den fastsatte bødepraksis for indberetninger til indkomstregisteret forudsættes videreført uændret.

Der er ikke tidligere fastsat et strafniveau for andre indberetninger end indberetninger til indkomstregisteret, og det samme gælder for de situationer, hvor der er tale om mang­lende opbevaring af dokumentationsmateriale.

Det forudsættes, at bøden for manglende overholdelse af frist for andre indberetninger beregnes ud fra det antal indberetninger, som den enkelte indberetningspligtige er forpligtet til at aflevere. Der kan være tale om meget store mængder indberetninger fra en indberetningspligtig, f.eks. bankers indberetninger af indestående på bankkonti og henholdsvis renteindtægter og -udgifter.

Det forudsættes, at bøden for manglende opbevaring af grundlaget for de oplysninger, der indberettes, følger bødeniveauet for de indberetninger, som grundlaget vedrører.

Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan blive mindre eller større end normalbøden, afhængig af formildende henholdsvis skærpende omstændigheder ved overtrædelsen, men normalbøden vil være udgangspunktet for sanktionsudmålingen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at der kan udfærdiges straffebestemmelser i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, så de mere detaljerede retningslinjer for opfyldelsen af indberetningspligterne kan indgå i en bedømmelse af en overtrædelse af nærværende lov.

Endelig foreslås det, at en sigtet uden forsvarer får adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmål om strafansvar. Denne adgang afhænger i dag af, om den sigtede har en forsvarer eller af, om den sigtede opnår aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der er tale om et lovforslaget til en ny hovedlov, men lovforslaget indeholder alene få elementer, som er nye. Lovforslaget indeholder dog blandt andet en ny indberetningspligt vedrørende kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Formålet er at sikre, at udlodningerne selvangives, hvilket vurderes at reducere mindreprovenuet.

Den foreløbige vurdering er således, at lovforslaget vil have positive økonomiske konsekvenser for det offentlige. Dog foreligger der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med statistiske oplysninger til at skønne over størrelsen af det lavere mindreprovenu.

I forhold til de administrative konsekvenser for det offentlige vurderes det, at lovforslaget medfører løbende udgifter fra 2019 og frem til årsværk til it-drift på ca. 1,3 mio. kr. Dertil kommer engangsudgifter på ca. 17 mio. kr. til systemtilretninger (udgiftsbaseret).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Generelt gør lovforslaget reglerne om skattemæssige indberetninger mere overskuelige og dermed lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og anvende. Dette kan resultere i mere korrekte indberetninger. Herudover indeholder lovforslaget en ny indberetningspligt vedrørende kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Udvidelsen af indberetningspligterne og forbedringen af kvaliteten af indberetningerne kan føre til en mere korrekt beskatning. Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Generelt gør lovforslaget reglerne om skattemæssige indberetninger mere overskuelige og dermed lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og anvende.

Lovforslaget indeholder nogle justeringer af indberetningspligterne for finansielle virksomheder m.v. Det drejer sig om indberetningspligt for formidlere af indskud, yderligere opsplitning ved kombinerede forsikringsordninger, indberetning af oplysning om den valuta, konti, lån og pantebreve er ført i. Disse virksomheder er kendetegnet ved i høj grad at reducere omkostningerne gennem anvendelse af it-løsninger. Disse justeringer forventes således hovedsageligt at medføre engangsomkostninger for virksomhederne, mens de løbende omkostninger forventes at blive af mindre betydning.

Indberetningspligten for virksomheder, som ikke er professionelle inden for handel med obligationer, investeringsbeviser eller aktier m.v. i investeringsselskaber uden inddragelse af professionelle handlere eller indgåelse af finansielle kontrakter, foreslås fjernet. Dette medfører en reduktion af byrderne til indberetning.

Herudover indeholder lovforslaget nogle udvidelser af indberetningspligterne i relation til medarbejderaktieordninger. Disse udvidelser vil medføre øgede byrder til indberetning for virksomheder, som benytter sig af sådanne ordninger. Til gengæld sikrer indberetningen, at SKAT bedre kan servicere de ansatte, som benytter sig af ordningerne, og dermed at de ressourcer, virksomhederne skal bruge på at informere de ansatte om de skattemæssige konsekvenser af ordningerne, reduceres.

Endelig indeholder lovforslaget en ny indberetningspligt vedrørende kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Dette vil medføre nye byrder for disse til indberetning. Til gengæld sikrer indberetningen, at SKAT bedre kan servicere de medlemmer af andelsforeningerne (tidligere og nuværende), som modtager udlodningerne, og dermed at de ressourcer, andelsforeningerne skal bruge på at informere medlemmerne om de skattemæssige konsekvenser af udlodningerne, reduceres.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, hvorfor TER ikke har kvalificeret lovforslaget yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder nogle justeringer af indberetningspligterne for finansielle virksomheder m.v. Det drejer sig om indberetningspligt for formidlere af indskud og indberetning af oplysning om den valuta, konti, lån og pantebreve er ført i. Dette sætter SKAT i stand til bedre at servicere borgerne, hvilket letter borgernes byrder i forbindelse med, at de skal oplyse om deres indkomster og fradrag.

Indberetningspligten fjernes for borgere, som handler med obligationer, investeringsbeviser eller aktier m.v. i investeringsselskaber uden inddragelse af professionelle handlere. Dette medfører en reduktion af byrderne til indberetning.

Tilsvarende medfører den foreslåede nye indberetningspligt vedrørende kapitaludlodninger fra andelsforeninger og udvidelsen af indberetningspligten ved medarbejderaktieordninger, at de borgere, indberetningerne vedrører, vil få reduceret byrderne ved at skulle oplyse om deres indkomster til SKAT, idet de indberettede oplysninger vil kunne bruges til yderligere fortryk på årsopgørelsen.

Lovforslaget medfører således administrative lettelser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 22 gennemfører dele af Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Bestemmelsen viderefører den gældende § 8 Å i skattekontrolloven, og der ændres herved ikke på indholdet af de regler, der gennemfører direktivet.

Lovforslagets § 56, stk. 3 og 4, implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Ved lovforslaget sker der ikke overimplementering af de nævnte direktiver.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2017 til den 11. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademikerne, AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Rederier, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, DEA, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Eksportrådet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FDIH, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af De Private Dag­pl?ejere, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalbanken, Naturstyrelsen, Plastindustrien, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Rockwoolfonden, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SEGES, Serviceforbundet, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Søfartsstyrelsen, Teleindustrien, Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen, Vurderingsankenævnsforeningen og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter forslagets § 1, stk. 1, skal alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet visse indkomster, hver måned indberette beløbene til indkomstregis­teret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Forslaget viderefører den gældende skattekontrollovens § 7, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget i stk. 1 fastlægger den generelle pligt til at indberette ved udbetaling eller godskrivning af A-indkomst m.v.

I forslagets § 1, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke typer af indkomst, ydelser og beløb, der skal indberettes om.

Forslaget i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 1, 2., pkt. i skattekontrolloven.

Bestemmelsen vil gælde for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-indkomst m.v.

Omfattet af bestemmelsen i nr. 1 vil være løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette vil omfatte beløb, der er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 1. Herudover vil indberetningspligten omfatte beløb til godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet er skattefrit for modtageren.

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til såvel private som offentligt ansatte, omfattet af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. §§ 9 A, 9 B og 31, stk. 4 og 5, vil også være omfattet af bestemmelsen. Den godtgørelse til dækning af småfornødenheder, der er nævnt i ligningslovens § 9 A, stk. 4, vil tillige være omfattet af bestemmelsen.

Indberetningspligten vil derudover omfatte de i nr. 2 nævnte skattefri ydelser, som er nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, om skattefri godtgørelse af udgifter til logi, kost, småfornødenheder og befordring i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.fl., uanset om beløbene er skattefrie for modtageren.

Godtgjorte udlæg - udlæg efter regning - er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og vil dermed ikke være omfattet af indberetningspligten, mens der dog vil være indberetningspligt vedrørende beløb ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, f.eks. rejse- og befordringsudgifter.

Indberetningspligten vil efter nr. 3 tillige omfatte beløb, som er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, f.eks. pensioner og visse overførselsindkomster. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, hvilke andre indkomster der er gjort til A-indkomst.

Indberetningspligten vil omfatte arbejdsmarkedsbidragspligtige beløb, hvor det er udbetaleren, der indeholder bidraget. Reglerne for udbetalerens indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

Endelig vil bestemmelsen efter nr. 4 omfatte beløb af den samme type, som skal indberettes vedrørende modtagere, der er skattepligtige til Danmark, når udbetalingen sker til personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2 om helholdsvis fuld og begrænset skattepligt.

Til § 2

I forslagets § 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes, når der skal indberettes efter forslagets § 1. Den forslåede bestemmelse viderefører den gældende § 7, stk. 2, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 2, nr. 1, vil der skulle indberettes om størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager.

Efter lovforslagets § 2, nr. 2, vil der skulle oplyses om henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dvs. arbejdsgivers indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Efter forslagets § 2, nr. 3, vil der skulle indberettes om den del af beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

Efter forslagets § 2, nr. 4, vil der skulle indberettes om størrelsen af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønindeholdte beløb til dækning af gæld til det offentlige. Arbejdsgiveren kender ikke fordelingen mellem A-skat og eventuelle lønindeholdte beløb. Derfor skal arbejdsgiveren indberette det samlede beløb af A-skat og eventuelle løninde­holdte beløb.

Efter forslagets § 2, nr. 5, vil der skulle indberettes om den skatteperiode indberetningen vedrører. Dvs. den måned, der har skullet ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i.

Efter forslagets § 2, nr. 6, vil der skulle indberettes om omfang og perioder, hvor modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i sømandsbeskatningsloven.

Efter forslagets § 2, nr. 7, vil der skulle indberettes om identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab, hvis en del af lønnen er indskudt heri. Identiteten vil skulle angives ved indberetning af medarbejderinvesteringsselskabets cvr-nummer. Dvs., arbejdsgiveren skal oplyse det registreringsnummer, medarbejderinvesteringsselskabet er blevet tildelt i forbindelse med registreringen.

Den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3, fastsætter, at indberetningspligten påhviler mellemmanden, hvis mellemmanden har foretaget udbetaling af de indberetningspligtige beløb. Det er dog en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den, for hvis regning mellemmanden foretager udbetalingen, er ude af stand til selv at indberette.

Det foreslås, at reglen i skattekontrollovens § 7, stk. 3, ikke videreføres. Princippet om opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd ændres dog ikke. Der henvises til afsnit 2.2.2, i de almindelige bemærkninger.

Den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 4, fastsætter, at SKAT kan pålægge en indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til SKAT vedrørende en person, der har fået udbetalt løn m.v., når personen ophører med at være skattepligtig her i landet.

De oplysninger, en indberetningspligtig kan pålægges at afgive til SKAT, er oplysninger om størrelsen af de udbetalte eller godskrevne beløb til den pågældende i tiden fra kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør, herunder oplysning om størrelsen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås ikke at videreføre denne regel. Årsagen hertil er, at SKAT vil kunne anmode arbejdsgivere om de oplysninger, der er omfattet af reglen, efter den foreslåede bestemmelse i § 61 i det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.

Til § 3

Efter forslagets § 3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 5, i skattekontrolloven.

Skatteministeren har udnyttet den gældende bemyndigelse i skattekontrollovens § 7, stk. 5, i § 10 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Det er således tanken, at der vil blive fastsat følgende regler:

Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger efter skattekontrollovens § 7, stk. 2 - svarende til lovforslagets § 2 - vil skulle ske ved indberetningen for den måned, den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i §§ 20-22 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat.

Indberetning af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget vil skulle ske ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes. I praksis vil dette omfatte oplysning om lønperiodens start- og slutdato samt dispositionsdatoen.

Indberetning vedrørende feriegodtgørelse, opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing vil skulle foretages ved indberetning af hvert af beløbene. Opsplitning mellem opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing vil dog kunne undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig.

Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse efter bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil indberetningen skulle indeholde oplysning herom. Sådan A-indkomst vil omfatte bl.a. kontanthjælp.

Det er endvidere tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, at der ved indberetning efter forslagets § 2, stk. 2, nr. 7, om identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab, hvis en del af lønnen er indskudt heri, skal oplyses om medarbejderinvesteringsselskabets cvr-nummer.

Til § 4

Efter forslagets § 4, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Skatteministeren vil efter bestemmelsen være bemyndiget til at fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag, honorar m.v. i penge, der er B-indkomst og som udbetales for personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for ansættelsesforhold. Herunder vil der kunne fastsættes regler om beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter ved indkomstens erhvervelse.

Bestemmelsen vil ikke omfatte A-indkomst. Ved vurderingen af om der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, vil der skulle foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold, f.eks. indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at indberetningspligten ikke vil kunne omfatte tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst. En juridisk enhed kan ikke yde personlig arbejds- eller tjenesteydelse. Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, vil det udbetalte vederlag kunne omfattes af indberetningspligten, også selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 4, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb, der er nævnt i stk. 1, der ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bemyndigelsen til skatteministeren vil også omfatte honorarer m.v., herunder godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed. Honorarer til foredragsholdere og kunstnere m.v., der ikke anses som lønmodtagere, vil således være omfattet af indberetningspligten.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 4, stk. 3, kan der i tilfælde, hvor den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.

Ydelser, der efter momslovens § 13 er fritaget for moms, vil dermed være omfattet af bestemmelsen, ligesom vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er momspligtig som følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen.

Modsætningsvis vil honorarer udbetalt af staten, regionerne eller kommunerne kunne gøres indberetningspligtige, uanset at de er momspligtige.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., i skattekontrolloven.

Bemyndigelserne i stk. 1-3 er udnyttet i gældende ret i § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Det er således hensigten, at indberetningspligten vil skulle omfatte momsfrie honorarer. Dog undtages visse momsfri vederlag, som typisk ydes til virksomheder som led i deres erhvervsvirksomhed. Dette vil gøre sig gældende for vederlag for personbefordring, samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom. Tilsvarende vil der også være en undtagelse for vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i foreningens skattefri virksomhed. Sådanne vederlag vil ikke være omfattet af indberetningspligt, når det samlede årlige vederlag, der udbetales af foreningen til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. Endelig vil vederlag for sæddonation være undtaget fra indberetningspligten.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetning af momspligtige beløb, som betales af staten, en region eller en kommune, er alene udnyttet, for så vidt angår salærer efter retsplejeloven til beskikkede advokater.

Det er i første række hensigten, at hjemlen til at fastsætte regler om indberetning af honorarer for personlige arbejds- eller tjenesteydelser vil skulle udnyttes i sammen omfang som efter gældende ret. Det er tanken herudover at udnytte bemyndigelsen til at pålægge kommunerne indberetningspligt ved udbetaling af vederlag til døgnplejere - uanset om døgnplejerne må anses som værende selvstændigt erhvervsdrivende. Er døgnplejeren lønmodtager, vil kommunen skulle indberette om døgnplejerens vederlag (løn) efter lovforslagets § 1. Er døgnplejeren derimod selvstændig, vil der ikke være nogen indberetningspligt efter de gældende regler for kommunen. Ved indførelse af en indberetningspligt - også når døgnplejeren er selvstændig - vil beskatningen af vederlaget kunne sikres bedre også i denne situation. Tilsvarende vil udnyttelsen af bemyndigelsen kunne udnyttes på andre områder, hvor der vurderes at være et stort skattegab.

Efter forslaget i § 4, stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler om, at alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg af en tillidspost har ydet skattepligtige fordele omfattet af ligningslovens § 16 om personalegoder, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberette herom til indkomstregisteret. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, hvorvidt indberetningen skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.

Den i stk. 4 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 3, i skattekontrolloven.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at personalegoder skal indberettes. Ved personalegoder forstås skattepligtige fordele, som er nævnt i ligningslovens § 16, uden der er betalt fuldt vederlag for fordelen. Indberetningspligten vil dels kunne omfatte personalegoder, der er gjort til A-indkomst, f.eks. fri bil, dels goder, der er B-indkomst, f.eks. fri helårsbolig.

Indberetningen efter de regler, skatteministeren kan fastsætte, skal ske månedligt til indkomstregisteret.

Skatteministeren kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om, at indberetningen skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald fastsætte retningslinjer for værdiansættelsen.

Reglerne om de forskellige typer af indberetningspligtige fordele og om værdiansættelsen er i gældende ret nærmere fastsat i §§ 14 og 15, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er tanken at videreføre disse regler uændret.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, 1. led, nr. 10, 11, 12 og 15, og af § 7 A, stk. 1, i relation hertil.

Bemyndigelserne i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, 1. led, nr. 10, 11, 12 og 15, er i gældende ret udnyttet fuldt ud i § 11, stk. 1, nr. 5 og 6, nr. 7, 1. led, nr. 8, 10, 11, 12 og 14, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, og der kan således ikke fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen. Det foreslås som konsekvens heraf, at bemyndigelserne i stedet affattes som lovfæstede indberetningspligter.

Efter forslagets § 5, stk. 1, skal alle, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet en række nærmere opregnede beløb som led i deres virksomhed, hver måned indberette om beløbene m.v. som nævnt i stk. 2 til indkomstregisteret. Indberetningspligten gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb eller engangsbeløb, men indberetningen omfatter ikke beløb, som er A-indkomst, da disse skal indberettes efter lovforslagets § 1.

Da indberetning efter det foreslåede stk. 3, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1-3, vil kunne omfatte indberetning af naturalier, omhandler stk. 1 »beløb m.v.«, der er udbetalt eller godskrevet i en kalendermåned.

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 1, i skattekontrolloven i relation til oplysninger omfattet af det foreslåede stk. 2.

Efter forslagets § 5, stk. 2, er det nærmere fastsat hvilke oplysninger, der skal indberettes efter stk. 1. Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af dele af den gældende § 7 A, stk. 2, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 1, vil der skulle indberettes om værdien af gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, som ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af sin stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum.

Efter bestemmelsen vil indberetningen skulle omfatte oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, der ikke er A-indkomst, og som er omfattet af ligningslovens § 7 U. Derudover vil indberetningen skulle indeholde oplysning om den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 4, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 2, vil der skulle indberettes om vederlag omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk. 3.

Efter bestemmelsen vil indberetningen skulle omfatte den del af vederlaget, der ikke er A-indkomst. Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen vil skulle indberettes.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 5, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 3, vil indberetningspligten omfatte erstatning for arbejdsindtægter. Arbejdsgivere, forsikringsselskaber og den selvejende institution Patienterstatningen m.fl. skal foretage indberetning om udbetalte erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, der er B-indkomst.

Herunder vil også erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales på civilretligt grundlag efter erstatningsansvarslovens § 2, blive anset som B-indkomst.

Fagforeninger, der udbetaler en sådan erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren, kan under visse omstændigheder blive omfattet af indberetningspligten, men som hovedregel vil det være arbejdsgiveren, der vil skulle foretage indberetningen.

Indberetningspligten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, der er B-indkomst, vil også omfatte eventuelle naturalier.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 7, 1. led, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 4, vil der skulle ske markering for, at der er indgået en aftale om tildeling af vederlag i form af købe- eller tegningsretter til aktier, når købe- eller tegningsretten beskattes efter ligningslovens §§ 7 P.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 15, i skattekontrolloven.

Efter ligningslovens § 7 P skal personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke beskattes af den modtagne værdi som løn, såfremt en række betingelser er opfyldt. Samtidig har selskabet ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.

Der gælder en række betingelser for ordningen. Det er for det første en betingelse, at arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne for den foreslåede ordning skal finde anvendelse.

For det andet kan den ansatte modtage aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svarende til højst 10 pct. af årslønnen.

For det tredje er det en betingelse, at aktierne m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab.

For det fjerde må tildelte købe- og tegningsretter ikke overdrages.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte tildelinger af købe- og tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om udskydelse af beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.

Formålet med krydsmarkeringen for købe- og tegningsretter, der beskattes efter ligningslovens § 7 P, er at sikre, at SKAT er orienteret om aftaler om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter, som selskaberne og de ansatte har indgået. Et tilsvarende kontrolbehov er knyttet til ligningslovens § 28, hvorfor bestemmelsen foreslås udvidet hermed.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 5, vil der skulle indberettes oplysninger om værdien af udnyttelsen af købe- eller tegningsretten, som tildeles af selskabet til selskabets ansatte. Bestemmelsen vedrører indberetning af købe- eller tegningsretter til arbejdsgiverselskabets aktier, når retterne beskattes efter ligningslovens § 28. Indberetningspligten vil endvidere omfatte værdien af afståelsen af sådanne retter, når afståelse sker af den, der har modtaget retterne fra det selskab, der har ydet retterne.

Efter ligningslovens § 28 udskydes beskatningstidspunktet for lønvederlag i form af købe- og tegningsretter til aktier fra retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet for den modtagne ret. Ordningen indebærer således alene en ændret periodisering af beskatningen af vederlaget.

Reglerne omfatter købe- og tegningsretter, der tildeles ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Personer, der har indgået en aftale om levering af personligt arbejde, f.eks. rådgivere og konsulenter, er også omfattet.

Det er en betingelse, at købe- eller tegningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Selskabet bestemmer selv, om alle eller kun nogle af de ansatte m.v. i selskabet skal tilbydes købe- eller tegningsretter.

Indberetningspligten vil som udgangspunkt påhvile det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat m.m. i et selskab her i landet i samme koncern, vil indberetningspligten påhvile det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

Når der i bestemmelsen henvises til »er ansat m.m.«, skal det forstås således, at den personkreds, som er omfattet af ligningslovens § 28 vil være omfattet af bestemmelsen. Den pågældende personkreds omfatter personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, der modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, eller når køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier modtages af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse.

Værdiansættelsen vil skulle ske på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 10, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 6, vil der skulle indberettes oplysninger om værdien af vederlag i form af købe- eller tegningsretter, der ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §§ 7 P eller 28. Det vil sige skattepligtige tildelinger. Indberetningspligten vil skulle omfatte oplysninger om erhvervelsen og oplysning om værdien af købe- eller tegningsretten på erhvervelsestidspunktet.

For så vidt angår indholdet af ligningslovens §§ 7 P og 28 henvises til bemærkningerne til forslagets § 5, stk. 2, nr. 4 og 5.

Indberetningspligten vil også gælde, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. Indberetningspligten vil som udgangspunkt påhvile det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat i et selskab her i landet i samme koncern, vil indberetningspligten påhvile det selskab, hvor erhververen er ansat på ydelsestidspunktet.

Når der i bestemmelsen henvises til »er ansat m.m.«, hænger det sammen med, at den omhandlede personkreds omfatter personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, der modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, eller når køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier modtages af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 11, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 7, vil der skulle indberettes oplysninger om værdien af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i aftale om personligt arbejde i øvrigt, eller som tildeles et valgt medlem af eller medhjælp for bestyrelser m.m., og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Det vil sige skattepligtige tildelinger. Værdien vil skulle opgøres på erhvervelsestidspunktet.

Når der henvises til »bestyrelser m.m.«, skal det ses i sammenhæng med, at bestemmelsen omhandler ledelse af et selskab - såvel danske som udenlandske. Dette indebærer, at ledelsen kan være organiseret på mange forskellige måder.

»M.m.« sigter således til selskabsorganser, der svarer til bestyrelser.

Indberetningspligten vil også gælde, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt det selskab, der har ydet vederlaget. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat i et selskab her i landet i samme koncern, vil indberetningspligten påhvile det selskab, hvor erhververen er ansat på ydelsestidspunktet.

Når der i bestemmelsen henvises til »er ansat m.m.«, hænger det sammen med, at den omhandlede personkreds, som er omfattet af ligningslovens § 28 vil være omfattet af bestemmelsen. Den pågældende personkreds omfatter personer, der som vederlag modtager aktier af det selskab, hvor de er ansat, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller når aktierne modtages af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 12, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 5, stk. 3, omfatter indberetningspligten efter stk. 1, nr. 1-3, ud over pengeydelser også naturalieydelser. Naturalieydelser skal værdiansættes til markedsværdien i overensstemmelse med de skattemæssige principper for værdiansættelse af naturalier. Markedsværdien er som udgangspunkt den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, i relation til ydelserne omfattet af reglerne i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-3.

Det foreslås, at den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 2, nr. 6, nr. 7, 2. led, og nr. 13, ikke videreføres. Bemyndigelserne i disse bestemmelser er ikke udnyttet, og der er ikke aktuelle planer om at udnytte dem.

Til § 6

Efter forslagets § 6, stk. 1, skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4-6, og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Endvidere skal der indberettes om udbytte, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Indberetningen efter forslagets § 6 er et supplement til den almindelige regel om indberetning om personalegoder i forslagets § 4, stk. 4. Indberetningen skal understøtte reglerne om beskatning af goder, der tildeles direktører eller hovedaktionærer m.fl., når godet består i, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 C, stk. 1, i skattekontrolloven.

Når der efter stk. 1 indberettes om udbytte i form af bil, sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til rådighed udloddet til en hovedaktionær efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, vil der efter forslagets § 6, stk. 2, skulle oplyses om vederlagets art og værdien af kalendermånedens samlede vederlag til den pågældende modtager af vederlaget.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 C, stk. 2, i skattekontrolloven.

Den gældende § 7 C, stk. 3, i skattekontrolloven videreføres ikke. Efter bestemmelsen finder den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse i forhold til § 7 C. Reglerne i den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3 og 4, foreslås ikke videreført, og som følge heraf foreslås henvisningen til disse stykker ikke videreført. Den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler. Denne hjemmel er i forhold til § 7 C alene udnyttet til at fastsætte regler om registrering af de indberetningspligtige og fritagelse for indberetning for kongehuset m.v., som efter lovforslaget reguleres i kapitel 8.

Til § 7

Efter forslagets § 7 kan skatteministeren fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, om den ansattes løntimer og om den ansatte har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 J.

Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen skal indberettes som A-indkomst m.v. Løntimer omfatter således dels timer, hvor der udbetales løn for personligt arbejde. Dels timer, den ansatte får løn for, uden den ansatte har udført arbejde. Det kan f.eks. være en periode med afholdelse af optjent ferie, en opsigelsesperiode, hvor den ansatte er fritstillet, eller en periode med barsel, sygdom eller barns første sygedag.

Den gældende skattekontrollovs § 7 J nævner ikke specifikt indberetning om arbejdsgiverbetalt befordring. Indberetning heraf skal dog ske efter bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven som led i indberetningen om den ansattes arbejdssted. Det foreslås, at bestemmelsen præciseres, så den også nævner arbejdsgiverbetalt befordring. Herved forstås alle former for arbejdsgiverbetalt befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7.

De nærmere regler om indberetning efter skattekontrollovens § 7 J er fastsat i § 18 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Ved indberetning til indkomstregisteret om ansættelsesforhold efter disse regler vil der skulle oplyses om den periode, den enkelte medarbejder har været ansat i virksomheden.

Indberetningen vil skulle ske ved at angive ansættelsesdatoen i forbindelse med ansættelse og fratrædelsesdatoen ved fratrædelse.

Ved indberetning om den virksomhed og produktionsenhed, som den enkelte medarbejder er tilknyttet, vil indberetningen skulle ske ved at angive den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-nummer samt nummeret på den eventuelle produktionsenhed, f.eks. en filial, som den enkelte medarbejder i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen vedrører, hvis virksomheden m.v. har flere produktionsenheder.

Der vil tillige skulle indberettes oplysninger om, hvorvidt den pågældende medarbejder udfører sit arbejde på et andet sted end stedet for den pågældende virksomhed eller produktionsenhed. Dette vil f.eks. være tilfældet for en håndværker, som er knyttet til én virksomhed (arbejdsgiveren), men som arbejder på skiftende byggepladser og lignende. Derudover vil der skulle indberettes om adgang til befordring med offentlige eller private transportmidler, der er betalt af arbejdsgiveren. I givet fald vil dette skulle ske ved en krydsmarkering. Disse oplysninger skal sikre SKAT mulighed for at beregne korrekt befordringsfradrag.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Til § 8

Efter forslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 16, indberette til SKAT om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier.

Efter forslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., skal det selskab, over for hvilket en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 P gøres gældende, dvs., når købe- eller tegningsretten udnyttes til erhvervelse af aktier, indberette om den ansattes erhvervelse af aktier.

Efter forslagets § 8, stk. 1, 3. pkt., skal indberetningen omfatte oplysninger om identiteten af aktierne, antallet af aktier­ne, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Det er i § 47 i bekendtgørelse nr. 890 af 10 juli 2015, nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Begrundelsen for indberetningspligten er at sikre SKAT oplysning om de erhvervede aktier og derved mulighed for at sikre en korrekt beskatning ved medarbejderens senere afståelse af de pågældende aktier.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 5, i skattekontrolloven, idet bestemmelsen dog foreslås udvidet til at omfatte tildeling af aktier, der omfattes af ligningslovens § 16, dvs. skattepligtige aktietildelinger. Endvidere foreslås bestemmelsen udvidet til at omfatte erhvervelse af aktier ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28.

Baggrunden for dette forslag er, at oplysningerne om erhvervelsen af aktierne sammen med indberetninger om den ansattes senere afståelse af aktierne kan betyde, at SKAT vil kunne beregne gevinst og tab på aktierne ved afståelsen og til at fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse, og der er tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det bemærkes, at SKAT på nuværende tidspunkt alene foretager automatisk beregning for aktier optaget til handel på regulerede markeder. Herudover kan indberetning om erhvervelsen sikre mulighed for fradrag for et efterfølgende tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 14 og 19 a på aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier i investeringsselskaber. Dette er ikke alene relevant i forhold til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet heraf, men også i forhold til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.

Efter forslaget i § 8, stk. 2, påhviler indberetningspligten det danske selskab, hvori erhververen af vederlaget er ansat, hvis vederlaget efter bestemmelsens stk. 1 er ydet af et selskab i udlandet.

Hvis den pågældende ansatte, er ansat i et dansk koncernselskab, og aktierne, som vedkommende modtager, ikke er aktier i dette selskab, men i et udenlandsk koncernforbundet selskab (f.eks. moderselskabet), vil indberetningspligten ikke kunne pålægges det udenlandske koncernselskab. Derfor pålægges indberetningspligten i sådanne situationer det danske selskab, hvor den pågældende er ansat.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 6, i skattekontrolloven.

Efter forslaget i § 8, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.

Bestemmelsen i stk. 3 viderefører den gældende skattekontrollovs § 10, stk. 8, i relation til den gældende skattekontrollovs § 10, stk. 5 og 6.

Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 10, stk. 8, er i gældende ret udnyttet i § 47 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Det er tanken, at bemyndigelsen - i lighed med gældende ret - skal udnyttes således, at det er de samme oplysninger, der skal indberettes, uanset om indberetningen foretages efter lovforslagets §§ 8, 17 eller 28. Det er således tanken, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der skal ske indberetning af identiteten af den indberetningspligtige, identiteten af den, der har erhvervet aktien m.v., identiteten af den erhvervede aktie m.v., oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked, antallet af de erhvervede aktier m.v., erhvervelsestidspunktet og anskaffelsessummen, herunder de handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

Til § 9

Efter forslagets § 9, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at forsikringsselskaber for hvert kalenderår skal indberette oplysninger til SKAT om pensionsordninger, som forsikringsselskabet forvalter.

Efter bestemmelsens nr. 1 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at identifikation af forsikringstager skal indberettes. De nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Efter bestemmelsens nr. 2 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at der skal ske indberetning af forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II (fradragsberettigede pensionsordninger og forsikringer m.v.) samt om eksistensen af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget indbetaling.

Efter bestemmelsens nr. 3 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om indberetning vedrørende det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I (fradragsberettigede pensionsordninger), og om at eventuelle ændringer i sådanne ordninger skal indberettes. Indholdet af ordningen oplyses efter kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 890 af 15 juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ved angivelse af ordningens betegnelse efter bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatning af pensionsordninger.

Efter bestemmelsens nr. 4 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodning af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i forbindelse hermed) skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 5 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i pensionsbeskatningsloven (indkomstskattepligtige udbetalinger af fradragsberettigede pensionsordninger), herunder påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger, skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 6 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i pensionsbeskatningsloven uden at være omfattet af § 53 A, stk. 4, (indkomstskattepligtige pensionsordninger og forsikringer m.v., bortset fra visse syge- og ulykkesforsikringer, garantiforsikringer og rene risikoforsikringer), skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 7 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indeksopsparingsordninger), skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 8 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og om dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner vedrørende fradragsberettigede dispositioner), for så vidt den pågældende disposition er kommet til forsikringsselskabets kundskab, skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 9 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at der skal indberettes om opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34 anførte bestemmelser (den del af raterne fra rateforsikringer, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, opdelinger i forbindelse med afgiftspligtige dispositioner samt opdelinger i forbindelse med udlodninger af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og opdelinger af ordninger, hvor der er foretaget opsparing før 1972).

Efter bestemmelsens nr. 10 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner i overensstemmelse med aftalevilkårene), for så vidt dispositionen er forsikringsselskabet bekendt, skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 11 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, skal indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 12 vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer, supplerende engangssum og gruppelivsforsikring, skal indberettes.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 B, stk. 1, i skattekontrolloven.

I forslagets § 9, stk. 2, er det fastsat, at indberetning efter bestemmelsens stk. 1 ikke skal foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3. Denne undtagelse medfører, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter forskellige bestemmelser i loven.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 B, stk. 2, i skattekontrolloven.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Efter den gældende skattekontrollovs § 8 B, stk. 4, skal forsikringsselskaber give forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels af pensionsbeskatningsloven §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10, 10 A eller 11 (ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger, henholdsvis kapitalpensioner og aldersforsikringer m.v.), påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to forsikringsarter.

Bestemmelsen foreslås ikke videreført. Årsagen hertil er, at der ikke er tale om en indberetningsregel, og det vurderes, at der er hjemmel til at udstede tilsvarende regler efter pensionsbeskatningsloven.

Til § 10

Efter forslagets § 10, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at pensionskasser, pensionsfonde, andre, der udbetaler pensioner og Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension, hvert år skal indberette oplysninger som nævnt i lovforslagets § 9, stk. 1, til SKAT.

Bestemmelsen indebærer, at skatteministeren vil kunne pålægge samme indberetningspligt for pensionskasser og pensionsfonde m.v. som for forsikringsselskaber, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger.

Dette gælder også i relation til Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Efter lov om social pension kan en førtidspensionist vælge at indbetale til en supplerende arbejdsmarkedspension i et forsikringsselskab, en pensionskasse eller ATP. Indbetalingen foretages ved, at den kommune, der administrerer førtidspensionsordningen, indbetaler beløbet til pensionsinstituttet for førtidspensionisten.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 8 B, stk. 3.

Efter forslagets § 10, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af bestemmelsen i stk. 1 eller bestemmelsen i forslagets § 9 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten. Bemyndigelsen sikrer mulighed for at udstede regler om, at der i forbindelse med overførsel af pensionsordninger afgives sådanne oplysninger fra det afgivende pensionsinstitut til det modtagende, som sikrer, at det modtagende pensionsinstitut har de fornødne oplysninger til at foretage indberetningen vedrørende ordningerne fremover.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, jf. § 22 i bekendtgørelse nr. 890 af 10 juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Efter denne regel vil det afgivende forsikringsselskab eller den afgivende pensionskasse skulle give det modtagende pensionsinstitut meddelelse herom, hvis der er tale om en overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6. Det vil sige, hvis der er tale om en overførsel, som ikke skattemæssigt skal behandles som en ud- og indbetaling.

Der er tale om en præcisering af hjemlen til at fastsætte nærmere regler i relation til indberetning af pensionsordninger.

Til § 11

Bestemmelsen omhandler indberetningspligt for pengeinstitutter m.v., som forvalter pensionsordninger. Indberetningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Efter forslagets § 11, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at pengeinstitutter og pensionskasser m.fl. for hvert kalenderår skal indberette oplysninger til SKAT om pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, som pengeinstituttet eller pensionskassen m.fl. forvalter.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 1 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om identifikation af ejeren af pensionsordningen. De nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 2 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 3 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om indbetalte bidrag og indskud én gang for alle.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 4 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om udlodninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodninger af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i forbindelse hermed).

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 5 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om udbetalinger, der hidrører fra ordninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 15 B (ratepensioner og pensionsordninger for sportsudøvere), herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 6 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om udbetalinger ifølge indekskontrakter, der er oprettet efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 7 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om udbetalinger af beløb, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29 (førtidige pensionsudbetalinger).

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 8 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om udbetalinger af beløb, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28 (afgiftspligtige udbetalinger i overensstemmelse med aftalevilkårene), og om dispositioner efter pensionsbeskatningslovens §§ 30 og 31 (afgiftspligtige dispositioner), når pengeinstituttet er bekendt med dispositionen.

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 9 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om indestående og afkast af pensionsordninger m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3 (indkomstskattepligtige pensionsordninger i pengeinstitutter).

Skatteministeren vil efter bestemmelsens nr. 10 kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om indbetalinger til aldersopsparing og gruppelivsforsikring efter fradrag af det arbejdsmarkedsbidrag, som pengeinstituttet m.v. har indeholdt ved indbetaling på aldersopsparing og gruppelivsforsikring.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 F, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet i kapitel 12 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

I forslagets § 11, stk. 2, er det fastsat, at bestemmelsens stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3. Denne undtagelse medfører, at der ikke vil ske dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter forskellige bestemmelser i loven.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 F, stk. 2, i skattekontrolloven.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 1 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten.

Bemyndigelsen sikrer mulighed for at udstede regler om, at der i forbindelse med overførsel af pensionsordninger afgives sådanne oplysninger fra det afgivende pengeinstitut til det modtagende, som sikrer, at det modtagende pengeinstitut har de fornødne oplysninger til at foretage indberetningen om ordningerne fremover.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, jf. § 22 i bekendtgørelse nr. 890 af 10 juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Herefter vil det afgivende pengeinstitut skulle give det modtagende pensionsinstitut meddelelse herom, hvis der er tale om en overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6. Det vil sige, hvis der er tale om en overførsel, som ikke skattemæssigt skal behandles som en ud- og indbetaling.

Der er tale om en præcisering af hjemlen til at fastsætte nærmere regler i relation til indberetning af pensionsordninger.

Til § 12

Efter forslagets § 12, stk. 1, skal pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud, hvert år indberette til SKAT om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det forudgående år samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år, og de enkelte kontohaveres ejerandel heraf.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 H, stk. 1, 1. pkt., i skattekontrolloven, dog med den ændring, at det foreslås at lade formidlere af indskud omfatte af bestemmelsen.

At indberetningspligten foreslås at omfatte formidlere er en udvidelse i forhold til de gældende regler. Forslaget om denne udvidelse skal ses i sammenhæng med, at formidlere af udlån er indberetningspligtige efter den gældende regel i skattekontrollovens § 8 P, som svarer til lovforslagets § 14. I det omfang en sådan formidler formidler såvel indskud som udlån, vil vedkommende efter de gældende regler alene skulle indberette om udlånene. Denne forskel forekommer hverken velbegrundet eller hensigtsmæssig.

Pligten til at indberette om renter af indskud og størrelsen af indestående påhviler efter forslaget pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud. Bestemmelsen foreslås at omfatte indskud, uanset om indskuddet forrentes eller ej, og uanset om renten er positiv eller negativ. Efter gældende ret omfatter bestemmelsen tillige bankierer, men dette begreb foreslås at udgå, da begrebet ikke anvendes længere.

Kredsen af indberetningspligtige er ikke udtømmende, da opremsningen også omfatter »andre«, men afgrænsningen giver normalt ikke anledning til tvivl, fordi der typisk er tale om indskud, der er modtaget som led i den pågældendes sædvanlige virksomhed.

Advokater er kun omfattet af indberetningspligten, hvis deres klientkonti er oprettet hos advokaten selv. Er klientkontiene oprettet som individuelle konti i et pengeinstitut, er pengeinstituttet indberetningspligtigt. Med udsagnet "andre, der modtager eller formidler indskud", er der tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som modtager medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse, samt formidlere af indskud.

Indberetningerne vil skulle indeholde oplysning om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter eller andet afkast til de enkelte kontohavere. Det foreslås, at indberetning om renten m.v. foretages i relation til rentenyderne, i de tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder andre end kontoens ejer. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de situationer, hvor den indberetningspligtige har fået oplyst, at renten skal tilskrives en anden end kontoens ejer.

Indberetningen vil tillige skulle indeholde oplysning om størrelsen af det indestående beløb ved udgangen af året. Det foreslås i denne forbindelse, at indberetningen skal indeholde oplysning om de enkelte kontohaveres ejerandel i tilfælde af, at der er flere kontohavere.

Efter den gældende regel skal der indberettes om datoen for rentetilskrivningen m.v. I praksis indberettes denne oplysning ikke. Det foreslås derfor, at reglen om indberetning af datoen for rentetilskrivning m.v. ikke videreføres.

Efter forslagets § 12, stk. 2, skal indberetning efter bestemmelsens stk. 1 indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, hvilken valuta kontoen er ført i, de enkelte kontohaveres eller eventuelle rentenyderes identitet og datoen for kontoens oprettelse.

Efter den gældende § 8 H, stk. 2, i skattekontrolloven skal der indberettes oplysninger om kontobetegnelse, herunder kontoens art og de enkelte kontohaveres samt eventuelle rentenyderes identitet.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 H, stk. 2, i skattekontrolloven og § 51, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, med den ændring, at det foreslås udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen vedrørende kontoens art tillige vil skulle indeholde oplysning om, hvilken valuta, kontoen er ført i. Det foreslås endvidere at udvide indberetningen med oplysning om datoen for kontoens oprettelse.

Indberetningspligten efter forslagets § 12, stk. 3, omfatter konti m.v., der er ophørt eller overdraget i løbet af året. For sådanne konti indberettes dato for ophøret eller overdragelsen, og størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere frem til kontoens ophør eller overdragelse.

Efter den gældende § 8 H, stk. 3, i skattekontrolloven skal der for konti, der ophæves i løbet af året, indberettes om indestående ved ophævelsen. Det foreslås at præcisere, at bestemmelsen ikke alene finder anvendelse, når kontoen lukkes, men også når en konto overdrages, eller hvor en af flere kontohavere udtræder af ejerskabet - f.eks. ved skilsmisse. Endvidere foreslås det at ændre indberetningen til i stedet for indeståendet ved ophævelsen at omfatte oplysninger om datoen for ophøret af kontoen, størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere frem til kontoens ophør. I tilfælde, hvor en af flere kontohavere udtræder af ejerskabet, skal der for den udtrædende kontohaver indberettes efter stk. 1 om renter frem til udtrædelsestidspunktet samt selve udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende kontohaver skal indberettes efter stk. 1 om renter for hele året og størrelsen af indestående beløb ved årets udgang.

Efter forslagets § 12, stk. 4, kan pengeinstitutter undlade at indberette om indlån, der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr. Pengeinstitutter kan afhængigt af deres praksis overføre indskud til samlekonti, hvor der kan være knyttet en lang række ejere til. Under forudsætning af, at der ikke sker forrentning af en sådan samlekonto, og at de konti, der samles på samlekontoen, hver især er under 300 kr., skal der ikke foretages indberetning vedrørende en sådan konto. En sådan indberetning vil ikke være af værdi for SKAT, hvorfor de foreslås undtaget fra indberetning.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Med den foreslåede bestemmelse ændres ikke på bestemmelsens materielle indhold. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.

Efter forslagets § 12, stk. 5, genindtræder pligten til at indberette om et indlån omfattet af bestemmelsens stk. 4, hvis rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 4, hvorefter samlekonti under visse betingelser er undtaget fra indberetningspligten. En af disse betingelser er, at der ikke foretages forrentning af kontoen. Genoptages forrentningen af kontoen, vil ejeren af kontoen skulle beskattes af renteindtægten, og SKAT har derfor brug for oplysninger om kontoen.

Bestemmelsen i stk. 5 er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Med den foreslåede bestemmelse ændres ikke på bestemmelsens materielle indhold. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.

Efter forslagets § 12, stk. 6, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-3, og at indberetningspligten kan udvides til at omfatte andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden.

Bestemmelsen i stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 8 H, stk. 1, 2. pkt., og § 8 H, stk. 4, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes.

Det foreslås, at formuleringen af bemyndigelsen til at udvide indberetningspligt til at omfatte andre ændres. Efter forslaget bliver det afgørende ikke, om de pågældende som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende »andre personer«, men blot at de pågældende som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende »andre«. Dette indebærer, at indberetningspligten ikke alene kan udvides i relation til indskud foretaget af fysiske personer, men også i relation til indskud foretaget af selskaber og andre juridiske personer. Dette skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede § 12 ikke i øvrigt er begrænset til at omfatte fysiske personers indskud.

Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i §§ 34-36 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Bekendtgørelsens §§ 34 og 35 indeholder undtagelser fra indberetningen vedrørende indskud. Disse undtagelser omhandler børneopsparings- og selvpensioneringskonti og samlekonti. Undtagelserne foreslås indarbejdet i loven, jf. lovforslagets §§ 12, stk. 4 og 5, 50 og 51.

Efter bekendtgørelsens § 36 omfatter indberetningspligten også enhver form for indskud, som andelsselskaber modtager fra andelshavere og den forrentning, andelsselskabet foretager heraf, herunder eventuel forrentning af andelskapitalen. Derudover omfatter reglen forsikringsselskabers forrentning af erstatningssummer og statens, regioners eller kommuners forrentning af erstatningssummer. Indberetning vedrørende de førnævnte erstatningssummer foretages for udbetalingsåret.

Det er tanken at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler svarende til den nuværende bekendtgørelses § 36. Herudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fastsætte en regel om, at indberetningen vedrørende hvilken valuta, kontoen er ført i, skal ske ved angivelse af ISO valutakode. Valutakursudsving er henholdsvis skattepligtige og fradragsberettigede. Derfor er oplysning om, hvilken valuta kontoen er ført i, af betydning for SKATs mulighed for at kontrollere skatteansættelsen, herunder for at advisere kontohaveren om at være opmærksom på at selvangive eventuelle gevinster eller tab.

Ved angivelse af ISO valutakoden opnås en entydig angivelse af valutaen. Det er tanken, at der herudover vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes indberetning af ejerandel og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere kontohavere eller flere rentenydere.

Den gældende § 8 H, stk. 5, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om konti tilhørende personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, er alene udnyttet til at fastsætte identifikationsregler. Disse oplysninger vil efter lovforslaget blive omfattet af § 52.

Til § 13

Efter forslagets § 13, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt indberette til SKAT herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at paragrafhenvisningen til § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restancemyndigheden udgår, sådan at der blot henvises til loven.

Det foreslås at lade paragrafhenvisningen udgå med henblik på at mindske behovet for fremtidige konsekvensrettelser.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af § 8 P, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen omfatter såvel lån med positiv rente, 0-rentelån som lån med negativ rente. Ved låneforhold, der både kan gå i debet og kredit, er saldoen ultimo det pågældende år afgørende for, om der skal indberettes efter forslagets § 12 eller § 13 om henholdsvis indlån og udlån.

Efter bestemmelsen vil alle långivere, herunder også statslige myndigheder, kommuner og regioner, skulle indberette til SKAT om deres udlån.

Det er afgørende for, om der foreligger indberetningspligt, om der efter aftale med kunden er etableret et låneforhold, og at dette sker som led i udlånerens eller formidlerens virksomhed. Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.

Det bemærkes, at inkassoomkostninger ikke kan anses som værende en del af selve lånet og dermed ikke en del af den restgæld, der skal indberettes. Dette understreges særligt i den situation, hvor to debitorer hæfter for lånet. Debitor B hæfter som udgangspunkt ikke for inkassoomkostninger, der er pålagt debitor A.

Inkassoomkostningerne er i denne situation et selvstændigt krav, der ikke kan kategoriseres som et lån eller som værende en del at et eksisterende lån. Inkassoomkostninger er således ikke omfattet af indberetningspligten.

Den foreslåede bestemmelse omfatter låneforhold, uanset hvordan disse benævnes, herunder kontokortordninger, kassekreditter og overtræk på konti. For at understrege dette omtales såvel konto- som låneforhold i bestemmelsen.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, i skattekontrolloven. Efter forslagets stk. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet.

Det foreslås, at indberetningerne ikke blot vil skulle indeholde oplysning om det enkelte låneforhold, men tillige om hver enkelt låntager, således at de enkelte låntageres andel af gælden, renterne og yderligere indberetningspligtige beløb indberettes.

For det enkelte låneforhold og den enkelte låntager vil der således skulle oplyses følgende:

Bestemmelsens nr. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 1, i skattekontrolloven. Efter denne bestemmelse skal indberetningen indeholde oplysninger om låntype. Ved indberetningen sondres dels mellem lån med og lån uden sikkerhed i fast ejendom, prioritetslån m.v. Ved hjælp af koder angives det, om der er tale om en eller flere debitorer, om debitor er en juridisk person, udlænding eller en eller flere personer med midlertidig opholdstilladelse.

Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen vedrørende kontoens art tillige skal indeholde oplysning om, hvilken valuta lånet er ført i. Det foreslås derudover at udvide indberetningspligten med oplysninger om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet, afhængigt af om der er tale om en ydelse af eller formidling af lånet, og for ophørte lån, datoen for ophøret af lånet. Ved ophør af lånet forstås ikke blot, at lånet afvikles, men også når et lån overtages, eller hvor en af flere låntagere udtræder af lånet - f.eks. ved skilsmisse.

Bestemmelsens nr. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 2, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A. Bestemmelsen bygger på et forfaldsprincip. Lønmodtagere kan således ikke få adgang til at selvangive rentefradrag efter et lagerprincip, da dette vil vanskeliggøre kontrollen med rentefradragene.

Morarenter skal indberettes det år, hvor der sker debitering af kontoen.

Det foreslås at præcisere, at indberetningen for det år, hvor et lån ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør. I tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af et lån, skal der for den udtrædende låntager indberettes efter nr. 2 om renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende låntager skal indberettes om renter for hele året.

Bestemmelsens nr. 3 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 3, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde markering for renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning.

Markeringen er en følge af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8, hvorefter der alene kan opnås fradrag for betalte renter i tilfælde, hvor der er forfaldne, ubetalte renter fra tidligere år.

Bestemmelsens nr. 4 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 4, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der foretages markering for renter i låneforhold, hvor der er sket eftergivelse af gæld i det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere år.

Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med den ordinære renteindberetning skal benyttes en særlig markering (kode), der angiver, at der er sket gældseftergivelse i låneforholdet, hvis der er ubetalte forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i lånets restløbetid.

Bestemmelsens nr. 5 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 5, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen omfatte løbende provisioner vedrørende gæld eller løbende ydelser vedrørende kaution.

Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende provisioner og ydelser er fradragsberettigede. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Bestemmelsens nr. 6 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 6, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der ske indberetning vedrørende reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.

Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende bidrag er fradragsberettigede efter ligningslovens § 15 J, og indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Bestemmelsens nr. 7 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 7, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde. Indberetningen skal alene foretages, hvis udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Indberetningspligten omfatter ikke efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af modtageren i et tidligere indkomstår.

Bestemmelsens nr. 8 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 9, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om gæld pr. 31. december. Det bemærkes, at gæld pr. 31. december alene skal indberettes i relation til lån omfattet af forslagets § 13, stk. 1, 1. pkt. Dette skyldes, at det foreslåede § 13, stk. 1, 2. pkt., alene omhandler indberetning af renter og dermed ikke selve gældsposten.

Er restgælden 0 pr. 31. december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal indberettes, selv om der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter i årets løb.

Bestemmelsens nr. 9 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 10, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysning om kursværdien af gæld pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer.

Indberetningen sker af hensyn til kontrollen med kursgevinster, der er skattepligtige.

Hidtil har reglen endvidere indeholdt en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte regler om kursværdien for andre lån. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.

Bestemmelsens nr. 10 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 11, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal realkreditinstitutter indberette om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven.

Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.

Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen. På denne baggrund har SKAT mulighed for at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til beskatning.

Indberetningsordningen omfatter alle tilfælde af ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der resulterer i en kursgevinst, uanset om denne er skattepligtig for debitor eller ej. Der skal dog kun indberettes om indfrielser, der medfører en kursgevinst for debitor. Der henvises i bestemmelsen således kun til kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., som omhandler gevinster.

Bestemmelsens nr. 11 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 12, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan realkreditinstitutter pålægges en pligt til at indberette beløb, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 6, om kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget inden den 19. maj 1993. Efter ligningslovens § 6 er fradragsretten betinget af, at der er optaget et nyt realkreditlån til indfrielse af lånet. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

Bestemmelsens nr. 12 er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 13, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der indberettes oplysninger om ejendommens nummer i BBR-registeret vedrørende den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.

Formålet hermed er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån med pant i fast ejendom.

Efter den gældende skattekontrollovs § 8 P, stk. 2, nr. 8, skal der tillige ske indberetning af datoen for rentetilskrivningen m.v. Denne oplysning er ikke af betydning for SKAT, og derfor indberettes den i praksis ikke. Det foreslås derfor, at reglen om indberetning af datoen for rentetilskrivning m.v. ikke videreføres.

Efter forslagets § 13, stk. 3, er veksler og lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, undtaget fra indberetningspligt.

At veksler foreslås undtaget, skyldes at en indberetningspligt vedrørende veksler vil være vanskelig at håndhæve, henset til vekslernes karakter som let omsættelige gældsbreve.

Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A (renter af visse skattebeløb m.v.) ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er efter bestemmelsen ligeledes undtaget fra indberetningspligt, da en indberetning herom ikke vil være relevant i forhold til skatteansættelsen.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Den gældende § 8 P, stk. 4, 2. pkt., erstattes heraf. Det er ikke tanken, at det materielle indhold af bestemmelsen i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven skal ændres. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen.

Forslagets § 13, stk. 4, indebærer, at indberetningspligten efter stk. 1 ikke gælder, hvis betalinger vedrører udlån forvaltet af en indberetningspligtig efter lovforslagets § 14 om pantebreve i depot.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 P, stk. 5.

Bestemmelsen vil sikre, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter flere af lovforslagets bestemmelser.

Efter forslagets § 13, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ligesom skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes. § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, omhandler forrentning af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder. Den foreslåede bestemmelse giver således skatteministeren bemyndigelse til at pålægge restanceinddrivelsesmyndigheden indberetningspligt vedrørende disse renter. Herudover kan der efter den foreslåede bestemmelse fastsættes regler, der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes.

Bestemmelsen i forslagets stk. 5 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 P, stk. 3, 2. pkt., og bemyndigelsen i § 8 P, stk. 4, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes. Det foreslås ikke at videreføre stk. 3, 1. pkt., hvorefter skatteministeren kan fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes. Baggrunden herfor er dels, at bemyndigelsen ikke er udnyttet, dels at der ikke er aktuelle planer om at udnytte den.

Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er i dag udnyttet i § 38, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter denne bestemmelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden (dvs. SKAT) indberette renter af fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Dvs. samtlige krav, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, bortset fra bødekrav.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag. I forhold til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, er det tanken at der vil skulle fastsættes regler om, at indberetningen skal indeholde oplysning om den valuta, lånet er ført i. Indberetningen skal ske ved angivelse af ISO valutakode. Valutakursudsving er henholdsvis skattepligtige og fradragsberettigede. Derfor er oplysning om, hvilken valuta kontoen er ført i, af betydning for SKATs mulighed for at kontrollere skatteansættelsen, herunder for at advisere kontohaveren om at være opmærksom på at selvangive eventuelle gevinster eller tab.

Ved angivelse af ISO valutakoden opnås en entydig angivelse af valutaen.

Den gældende § 8 P, stk. 4, 3. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lån til personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, er alene udnyttet til at fastsætte identifikationsregler. Disse oplysninger vil efter forslaget være omfattet af § 52.

Til § 14

Efter forslagets § 14, stk. 1, skal pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv, modtager pantebreve i depot til forvaltning, indberette til SKAT herom. Dette gælder dog kun, når pantebrevet har pant i fast ejendom.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 Q, stk. 1, i skattekontrolloven.

Indberetningspligten vil primært være rettet mod den finansielle sektor, men omfatter alle fysiske og juridiske personer, der erhvervsmæssigt forvalter deponerede pantebreve med pant i fast ejendom. Der vil efter bestemmelsen skulle indberettes om sikkerhedsdepoter, hvis forvalteren af depotet også opkræver ydelserne efter pantebrevet.

Det foreslås i øvrigt, at vekselerer udgår af bestemmelsen, da betegnelsen ikke anvendes længere.

Bestemmelsen i § 14, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 8 Q, stk. 2, 1. pkt., i skattekontrolloven.

I forslagets stk. 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal omfatte. Herefter skal oplysninger til identifikation af såvel låntagere og depothavere som depotet, herunder også oplysninger om låneforholdet, indberettes. Det foreslås at præcisere, at i tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder andre end depothaveren (rentenydere), skal indberetning om renten m.v. foretages i relation til rentenyderne.

Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indberettes om, så indberetningen fremover vil skulle indeholde oplysning om, hvilken valuta pantebrevet er ført i. Det foreslås endvidere at udvide indberetningspligten med oplysning om deponeringens start- og ophørsdato.

Ved ophør af deponeringen forstås ikke blot, at pantebrevet er ophørt eller taget ud af depotet, men også når pantebrevet overtages, hvis der sker debitorskifte, eller hvor en af flere panthavere eller låntagere udtræder af pantebrevet - f.eks. ved skilsmisse.

Bestemmelserne i stk. 3 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 Q, stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3.

Det følger af forslagets § 14, stk. 3, nr. 1, at der for de enkelte låntagere og depothavere skal oplyses om tilskrevne eller forfaldne renter, herunder frem til deponeringens ophør eller overdragelse af pantebrevet. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå på skatteansættelsen.

Efter forslagets § 14, stk. 3, nr. 2, skal der ske markering for renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 9, i ligningsloven, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i ligningslovens § 5, stk. 9, om fradrag for renter fra perioden før gældseftergivelsen.

Bestemmelsen i forslagets § 14, stk. 3, nr. 3, medfører, at der skal indberettes om restgæld pr. 31. december. Indberetningen er af betydning for SKATs kontrol af rentefradrag, ligesom oplysningen anvendes af andre offentlige myndigheder i forbindelse med opgørelse af formue. Det foreslås derudover, at der fremover vil skulle indberettes om de enkelte depothaveres ejerandel i tilfælde af, at der er flere depothavere, og om de enkelte låntageres andel af gælden i tilfælde af, at der er flere låntagere.

Efter forslagets § 14, stk. 4, skal der i tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder en rentenyder, ske indberetning herom. Indberetningen skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan medtages på skatteansættelsen for rentenyderen. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de situationer, hvor den indberetningspligtige har fået oplyst, at renten skal tilskrives en anden end kontoens ejer.

Det foreslås at præcisere, at indberetningen vedrørende såvel låntager, depotfører og rentenyder for det år, hvor deponeringen ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter for perioden fra årets start til ophøret af deponeringen eller overdragelsen af pantebrevet. I tilfælde, hvor f.eks. en af flere panthavere udtræder, skal der for den udtrædende panthaver indberettes om renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende panthaver skal indberettes om renter for hele året.

Efter gældende ret skal der indberettes om kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvis skatteministeren har fastsat regler herom, jf. skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 4. Skatteministeren har ikke fastsat sådanne regler. Da der ikke er aktuelle planer om at fastsætte sådanne regler foreslås det, at denne bemyndigelse ikke videreføres.

I den gældende formulering af skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, omtales markering af renter i låneforhold, hvor der er sket gældseftergivelse som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 8. Dette er en fejlhenvisning, da reglen om gældseftergivelse i ligningslovens § 5, er indeholdt i denne paragrafs stk. 9. Der rettes op på dette med forslaget, så der i lovforslaget henvises til ligningslovens § 5, stk. 9.

Efter forslagets § 14, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 Q, stk. 3, 1. pkt. Det der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes. Det er tanken at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberetningen vedrørende den valuta, pantebrevet er ført i, skal oplyses ved angivelse af ISO valutakode.

Det er tanken, at der herudover vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes indberetning af ejerandel/andel af gæld og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere depot­­havere, låntagere eller flere rentenydere.

Den gældende § 8 Q, stk. 3, 3. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført som følge af, at bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om låntagere og depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet, alene er udnyttet til at fastsætte identifikationsregler. Disse oplysninger vil efter lovforslaget være omfattet af § 52.

Til § 15

Forslagets § 15 omhandler kvartalsvise renteindberetninger vedrørende lån og pantebreve. Bestemmelsen er et supplement til den årlige indberetning vedrørende lån efter §§ 8 P og 8 Q i den gældende skattekontrollov, svarende til lovforslagets §§ 13 og 14. De kvartalsvise indberetninger skal ikke indeholde alle de detaljer, som indberetningerne efter §§ 13 og 14 skal.

Mere konkret skal indberetningerne indeholde kvartalets renter og bidrag samt oplysning om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til, idet der dog ikke skal indberettes om kalenderårets sidste kvartal. Identifikation af debitor skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Efter forslagets § 15, stk. 1, skal indberetningspligtige efter forslagets § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14 indberette til SKAT om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste kvartal. Indberetningen skal for lån omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., tillige indeholde oplysninger om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret, og indberetningen skal, for så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, tillige indeholde oplysning om datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 O, stk. 1, i skattekontrolloven.

Det foreslås dog præciseret, at det i relation til den foreslåede § 13 alene er indberetningspligtige efter det foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt., der er indberetningspligtige efter den foreslåede § 15.

De indberetningspligtige efter bestemmelsen omfatter den samme personkreds, som er indberetningspligtige vedrørende renteudgifter efter lovforslagets § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14. Omfattet af bestemmelsen er hermed den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån.

Herudover er pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, omfattet af indberetningspligten.

Indberetningspligten vil herefter omfatte renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter de nævnte bestemmelser. I relation til realkreditlån vil den kvartalsvise indberetning omfatte kvartalets ordinære renter og bidrag samt oplysninger om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til.

Indberetningen om renter opstået i forbindelse med indfrielse af et realkreditlån eller morarenter vil ikke skulle fremgå af den kvartalsvise indberetning. Disse oplysninger vil skulle fremgår af den årlige indberetning.

Det foreslås at udvide indberetningen, for så vidt angår lån, så indberetningen skal indeholde oplysning om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret. For så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, foreslås det endvidere, at indberetningen skal indeholde oplysning om deponeringens start- og slutdato.

Efter forslagets § 15, stk. 2, er fristen for indberetning den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet. Det betyder, at indberetningen vedrørende årets første kvartal skal gives senest sidste hverdag i april, indberetningen vedrørende årets andet kvartal skal gives senest sidste hverdag i juli, og indberetningen vedrørende årets tredje kvartal skal gives senest sidste hverdag i oktober.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 O, stk. 2, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 15, stk. 3, er oplysninger om låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark, undtaget fra indberetningspligt. Årsagen til denne undtagelse er, at fordelingen af renterne mellem de enkelte låntagere ikke er kendt for SKAT. Oplysning om den samlede rente kan dermed ikke bruges af SKAT. Bestemmelsen betyder, at den indberetningspligtige ikke skal indberette kvartalsvis, men alene foretage en årlig indberetning om lånet eller pantebrevet efter de foreslåede §§ 13 eller 14.

Indberetningspligten omfatter efter bestemmelsen alene låntagere, som er fysiske personer, og som har et cpr-nummer. Dette skyldes, at oplysningerne benyttes ved forskudsopgørelsen, og at der alene dannes en forskudsopgørelse for personer med et cpr-nummer.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke hensigten, at bestemmelsens materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende skattekontrollovs § 8 O, stk. 3, 2. pkt., erstattes således heraf.

Efter forslagets § 15, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen. Det der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 8 O, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i § 37 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter bekendtgørelsens § 37, stk. 1, påhviler indberetningspligten de samme indberetningspligtige som efter lovforslagets §§ 13 og 14. Denne regel vil ikke blive videreført, da det følger direkte af den foreslåede bestemmelsen i § 15, stk. 1, hvem der er indberetningspligtige.

Indberetningen skal efter bestemmelsen indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. Indberetningen skal omfatte de samlede ordinære renteudgifter på lån og pantebreve i depot samt reservefonds- og administrationsbidrag, som er tilskrevet eller opkrævet fra kalenderårets start til udgangen af det kvartal, der indberettes om. Indberetningen skal foretages for hvert låneforhold.

Bekendtgørelsens § 37, stk. 4, indeholder en regel, hvorefter fristen for indberetning er den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet. Årets sidste kvartal er dog ikke omfattet.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, idet § 37, stk. 4, dog ikke vil blive videreført, da stykket alene gengiver indhold, som fremgår af lovteksten.

§ 37 i bekendtgørelsen indeholder desuden undtagelser fra indberetningen. Disse undtagelser videreføres i § 51 i det foreslåede kapitel 8.

Til § 16

Efter forslagets § 16, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed (typisk et pengeinstitut) modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder, og af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.

Regulerede markeder er defineret i § 3 i lov om kapitalmarkeder. Ved et reguleret marked skal herefter forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer.

Regulerede markeder er defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder« tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for EU eller lande som EU har indgået aftale med på det finansielle område, samt tilsvarende markeder i andre lande.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Ved en værdipapircentral forstås et selskab, der driver registreringsvirksomhed. Ved registreringsvirksomhed forstås udstedelse af fondsaktiver, f.eks. aktier, gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder over disse i et register i værdipapircentralen.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 29. Den foreslåede § 16 omfatter således aktier m.v., som vil være deponeret hos en depotfører. Gennem depotførerens registrering af ejeren af depotet vil depotføreren som udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne viden har det udloddende selskab ikke nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter den foreslåede § 16 depotføreren. For de aktier m.v., der hverken er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, er der ikke nødvendigvis en depotfører, som kan pålægges indberetningspligten. Efter forslagets § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende udbytter af sådanne aktier m.v. det udloddende selskab.

Forslagets § 16, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 3, i skattekontrolloven, dog tilpasset i forhold til, at stykket alene finder anvendelse på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder, eller som er registreret i en værdipapircentral.

Det foreslås at dele af § 46, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indsættes i bestemmelsen. I bestemmelsen er det således nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal omfatte.

Indberetninger efter bestemmelsens stk. 1 vil efter det foreslåede stk. 2 for hver udbyttemodtager skulle indeholde følgende oplysninger:

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 1 indeholde oplysning om identifikation af den, der foretager indberetningen. Indberetningen vil efter regler, som vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 16, stk. 4, skulle ske ved indberetning af den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-nummer.

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 2 indeholde oplysning om identifikation af udbyttemodtageren, og identifikation af depotet. Tilfalder udbyttet en anden end ejeren af aktien m.v. (en eventuel rentenyder), skal rentenyderen betragtes som udbyttemodtager, og indberetning skal ske i relation til rentenyderen. Identifikationen af udbyttemodtager/rentenyder skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. Disse regler vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3. Identifikationen af depotet sker ved angivelse af depotets art (om depotet er et individuelt eller et fælles depot) og depotnummer.

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 3 indeholde oplysning om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og ved udlodning af udbytte af aktie m.v. i danske selskaber m.v. den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

Når der i bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.« skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 4 indeholde oplysning om baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller for indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats. Undladelse af indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse. Indeholdelse med en reduceret sats (mindre end 27 pct.) kan f.eks. ske ved udlodning til selskaber, der ikke er moder- eller koncernselskaber.

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 5 indeholde oplysning om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 6 indeholde oplysning om identiteten af aktien. I bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af regler om, at identiteten skal omfatte navn, ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter international standard) og oplysning om det udstedende selskab.

Indberetningen skal efter bestemmelsens nr. 7 indeholde oplysning om, hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Bestemmelsen i forslagets § 16, stk. 3, er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 6, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.

Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 46 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 10.

Efter forslagets § 17, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier m.v.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, i skattekontrolloven.

Det er typisk pengeinstitutter, der vil være indberetningspligtige efter foreslåede bestemmelse i § 17. De nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, foreslås fastsat i forslagets § 17, stk. 2.

I forslagets § 17, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes om den enkelte aktie.

Efter bestemmelsens nr. 1 vil der skulle indberettes oplysning om identiteten af aktien m.v. I § 47 i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af regler om, at identiteten skal omfatte navn, ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter international standard) og oplysning om det udstedende selskab.

Efter bestemmelsens nr. 2 vil der skulle indberettes om antal aktier m.v.

Efter bestemmelsens nr. 3 vil der skulle indberettes oplysning herom, hvis aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Efter bestemmelsens nr. 4 vil der for aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder endvidere skulle ske indberetning af oplysning om kursværdien. Når aktier m.v. er optaget til handel på regulerede markeder, vil der typisk være tale om handel af ikke ubetydelig omfang af den pågældende aktie m.v. Oplysning om kursen for aktierne m.v. vil være offentligt tilgængelig. Dermed er det for sådanne aktier m.v. muligt for den indberetningspligtige at indberette kursværdi.

Indberetningen skal efter forslaget ske for hver enkelt depothaver. Der skal således indberettes om hver enkelt depo?t­havers beløb og antal aktier m.v., hvis der er flere ejere af et depot.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 2, i skattekontrolloven.

Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå i forbindelse med SKATs kontrol. Bestemmelsen sikre tillige, at andre myndigheder, der benytter oplysninger om borgernes formue, vil have adgang til oplysningerne, såfremt de pågældende myndigheder har hjemmel hertil.

Efter forslagets § 17, stk. 3, skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., hvert år indberette til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. der er formidlet i det forudgående kalenderår. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. og oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

De indberetningspligtige, som er omfattet af bestemmelsen, vil typisk være pengeinstitutter der foretager køb og salg af aktier m.v. på vegne af deres kunder. Det bemærkes, at handel med investeringsbeviser og aktier i investeringsselskaber ikke omfattes af den foreslåede § 17, stk. 3, men at disse vil være omfattet af indberetningspligten i lovforslagets § 19.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der kan foretages automatisk beregning af gevinster og tab på køb og salg af aktier m.v., så henholdsvis gevinst eller tab kan fortrykkes på borgernes årsopgørelser. Beregningen foretages i dag, for så vidt angår gevinster og tab på børsnoterede aktier m.v.

Efter forslagets § 17, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen. Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 8, i skattekontrolloven i relation til den gældende § 10, stk. 1, 2 og 4, i skattekontrolloven.

Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 47, stk. 1 og 2, og § 48 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes, og som undtager visse depoter og handler for indberetning.

Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler svarende til § 47, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. § 48 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indeholder nogle undtagelser fra indberetningspligten, og disse foreslås indsat i lovforslagets § 51.

Det foreslås ikke at videreføre det gældende stk. 3 i skattekontrollovens § 10. Denne bestemmelse giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af alle ind- og udtagninger af aktier m.v. fra depoter. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 10 A.

Forslagets § 18, stk. 1 og 2, foreslås omskrevet i forhold til de tilsvarende stykker i den gældende § 10 A i skattekontrolloven. Dette for at øge forståeligheden af bestemmelserne. Der er med selve omskrivningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af stykkernes indhold.

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 1, i skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 1, at de indberetningspligtige, som er nævnt i det foreslåede stk. 3, mindst en gang årligt skal indberette en række oplysninger til SKAT, jf. nærmere herom nedenfor.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal beløbsstørrelsen af den enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om ejerens og obligationernes identitet indberettes. I gældende ret anvendes begrebet rentekuponer. Dette begreb er i dag generelt erstattet af begrebet terminsrente. Det foreslås derfor, at begrebet terminsrente anvendes i stedet for rentekupon. Der er herved ikke tilsigtet nogen materiel ændring af gældende ret. Det foreslås, at indberetningen tillige skal omfatte afkast, der ikke omfattes af begreberne terminsrente eller tilskreven rente. Det kan f.eks. være et afkast, der beregnes efter et aktieindeks. Den gældende regel omtaler ikke rentenydere, men indsættelsen heraf har alene præciserende karakter.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal oplysning om ejernes og eventuelle rentenyderes identitet indberettes. Identifikation skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal der indberettes oplysninger om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kursværdi ved kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb. Det foreslås derudover, at der skal ske indberetning af de enkelte ejeres ejerandel, i tilfælde hvor der er flere ejere.

Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 2, i skattekontrolloven, idet der dog indsættes dele af § 53, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at de indberetningspligtige, som er nævnt i det foreslåede stk. 3, skal indberette en række oplysninger til SKAT, jf. nærmere herom nedenfor.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal udbytter af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger indberettes. Indberetningen skal ske med angivelse af papirernes identitet, herunder selskabets eller foreningens art og virke, og antallet af værdipapirer. I tilfælde af, at der er flere ejere eller rentenydere, skal den enkelte ejers eller rentenyders andel af udbyttet eller tilskrivningen indberettes.

I kapitel 22 i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af regler om, at identiteten omfatter navn og ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter international standard). Indberetning om art og virke skal sikre mulighed for at afgøre efter hvilke regler udbytter, gevinster og tab skal beskattes.

Den gældende lov anvender begrebet udbyttekuponer. Dette begreb anvendes ikke længere. Derfor foreslås det, at begrebet ikke videreføres.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetning om udbytter indeholde oplysninger om størrelsen af udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbyttet og ved udlodning af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal der oplyses om baggrunden for manglende indeholdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse af udbytteskat med en sats, der er lavere end normalsatsen på 27 pct. Der skal således oplyses om, hvori fritagelsen eller satsreduktionen består. Undladelse af indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse.

Efter bestemmelsens nr. 4 skal datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet indberettes.

Efter bestemmelsens nr. 5 skal indberetningen omfatte identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret. Identifikationen af depotet sker ved angivelse af depotets art (om depotet er et individuelt eller et fælles depot) og depotnummer.

Efter bestemmelsens nr. 6 skal der indberettes oplysninger til at identificere ejeren eller rentenyderen. Identifikation skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Det foreslås at præcisere, at i tilfælde, hvor et udbytte tilfalder andre end den, der ejer aktien m.v. eller investeringsbeviset (rentenydere), skal indberetning om udbyttet ske i relation til rentenyderen.

Efter bestemmelsens nr. 7 skal indberetningen indeholde oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af investeringsbevisernes, aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke (litra a), antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser (litra b) og kursværdien ved årets udgang (litra c). Det foreslås derudover, at der skal ske indberetning af de enkelte ejeres ejerandel, i tilfælde hvor der er flere ejere (litra d).

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen i forslagets § 18, stk. 3, erstatter den gældende § 10 A, stk. 3, i skattekontrolloven. Den gældende regel fastsætter, hvem der kan pålægges indberetningspligt, og skal ses i sammenhæng med at skatteministeren efter den gældende § 10 A, stk. 7, er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige efter stk. 3.

Denne bemyndigelse er udnyttet i § 50 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 3 svarer til bekendtgørelsens § 50. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at have en systematik, hvor det fremgår af lovteksten, hvem de indberetningspligtige er, frem for at loven alene indeholder en liste over mulige indberetningspligtige, hvorefter det ved bekendtgørelse er fastsat, hvem der reelt er indberetningspligtig.

Det foreslås således, at indberetningspligten efter stk. 1 og 2 som udgangspunkt skal påhvile depositaren eller kontoføreren. Hvis værdipapiret ikke er deponeret eller kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, vil indberetningspligten efter forslaget påhvile den, der indløser udbyttekravet. Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, foreslås pligten at skulle påhvile foreningen, instituttet eller selskabet.

Efter forslagets § 18, stk. 4, skal et medlem af en kontoførende investeringsforening til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes.

De skattemæssige principper, der kan være tale om, vil typisk være om den pågældende anvender lagerprincippet, hvor årets urealiserede gevinster og tab beskattes, eller realisationsprincip, hvor beskatningen først sker ved afståelsen af de pågældende værdipapirer. Herudover kan det være et spørgsmål, om den pågældende næringsbeskattes, således at afkastet skal beskattes som personlig indkomst, eller om der ikke er tale om næring, og afkastet derfor beskattes som henholdsvis aktie- og kapitalindkomst.

Disse oplysninger er af afgørende betydning for investeringsforeningens mulighed for at indberette korrekt.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 4, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen i forslagets § 18, stk. 5, er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 7, i skattekontrolloven, idet bestemmelsen dog er konsekvensændret som følge af, at reglerne om kredsen af indberetningspligtige i § 50 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er indsat i det foreslåede stk. 3, og den gældende bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de indberetningspligtige i skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, dermed er overflødig.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, ligesom skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2. Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes. Herudover kan der fastsættes regler om, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber, skal give de oplysninger om foreningernes status og om beskatning af deres medlemmer, som er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette korrekt.

Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i §§ 49, 50, 51, 53 og 55 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Disse bestemmelser indeholder nærmere regler om de omfattede værdipapirer og konti, hvem der er indberetningspligtig, de oplysninger, som skal indberettes og om afgivelse af oplysninger fra investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber til de indberetningspligtige.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, idet bekendtgørelsens regler om afgrænsningen af de indberetningspligtige dog ikke vil skulle videreføres i bekendtgørelsen, da de er indsat i den foreslåede lovtekst.

Det er tillige tanken, at der herudover vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes indberetning af ejerandel og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere ejere eller flere rentenydere.

Til § 19

Forslagets § 19 viderefører den gældende § 10 B i skattekontrolloven. Den gældende regel er udformet som en bemyndigelsesregel. Det foreslås i stedet at udforme reglen, så indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovbestemmelsen, men at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Se nærmere om denne bemyndigelsesregel under bemærkningerne til stk. 4. Denne opbygning af bestemmelsen svarer til opbygningen af de øvrige regler om indberetning vedrørende værdipapirer i de foreslåede §§ 16-18. I denne forbindelse foreslås det at ændre den gældende regels stk. 2 (lovforslagets stk. 3), så det direkte kommer til at fremgå af lovteksten, hvem de indberetningspligtige er. Der henvises til den nærmere beskrivelse af bestemmelsen under bemærkningerne til stk. 3.

Det foreslås endvidere præciseret, at indberetningen ud over at omfatte anskaffelses- henholdsvis afståelsessummen også skal omfatte eventuelle betalinger for vedhængende renter.

Den i § 19, stk. 1, foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 10 B, stk. 1, i skattekontrolloven. Den foreslåede bestemmelse er dog ikke udformet som en bemyndigelsesregel, men sådan, at indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovteksten.

Det foreslås således, at de indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 3 skal indberette oplysninger til SKAT om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 (aktier m.v. i investeringsselskaber) og investeringsbeviser. Herudover omfatter indberetningspligten efter forslaget dels hævninger i kontoførende investeringsforeninger og dels indfrielser af obligationer.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal indberetningen indeholde oplysning om identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne. I § 60 i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af regler om, at identiteten omfatter navn og ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter international standard). Indberetning om art skal sikre mulighed for at afgøre, efter hvilke regler udbytter, gevinster og tab beskattes.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysning om anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal indberetningen indeholde oplysning om anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt eventuel betaling for vedhængende renter.

Efter bestemmelsens nr. 4 skal indberetningen indeholde oplysning om tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening.

Efter bestemmelsens nr. 5 skal indberetningen indeholde oplysning om den del af den urealiserede fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning. Opgørelsen skal ske i overensstemmelse med lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der kan foretages automatisk beregning af gevinster og tab på køb og salg af aktier, så henholdsvis gevinst eller tab kan fortrykkes på borgernes årsopgørelser. Beregningen foretages i dag, for så vidt angår gevinster og tab på investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at de indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 3, skal indberette oplysninger efter stk. 1 vedrørende indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.

Tilsvarende foreslås at skulle gælde for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Denne bestemmelse omhandler visse strukturerede fordringer, dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

Bestemmelsen indebærer, at der skal ske indberetning, hvis en, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af kontrakter og strukturerede fordringer eller indgår eller formidler aftaler om sådanne kontrakter eller strukturerede fordringer (primært pengeinstitutter), formidler en handel med kontrakter eller strukturerede fordringer eller indgår eller formidler indgåelse af aftaler herom.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 10 B, stk. 4, i skattekontrolloven. Den foreslåede bestemmelse er dog ikke udformet som en bemyndigelsesregel, men sådan, at indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovteksten.

Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå i forbindelse med SKATs kontrol og opsætning af adviser på borgernes årsopgørelse. Bestemmelsen sikrer tillige, at andre myndigheder, der benytter oplysninger om borgernes formue vil have adgang til oplysningerne, såfremt de pågældende myndigheder har hjemmel hertil.

Den i § 19, stk. 3, foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 57, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Bestemmelsen indeholder afgrænsningen af de professionelle aktører, der er indberetningspligtige efter den gældende skattekontrollovs § 10 B.

Det foreslås således, at kredsen af indberetningspligtige kommer til at fremgå direkte af lovteksten. Der er foretaget enkelte sproglige præciseringer i forhold til § 57 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, men der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring af afgrænsningen af de indberetningspligtige efter denne bestemmelse. Formålet med ændringen er at skabe større sammenhæng mellem reglerne for indberetning fra de finansielle virksomheder. Det fremgår således af de i øvrigt foreslåede regler i kapitel 2, hvem de indberetningspligtige efter disse bestemmelser er.

Indberetningspligten foreslås at påhvile den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af værdipapirer nævnt i det foreslåede stk. 1, eller kontrakter og strukturerede fordringer som nævnt i det foreslåede stk. 2. Det samme foreslås at skulle gælde for den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter og strukturerede fordringer (primært pengeinstitutter). Indberetning om hævning fra en konto i en kontoførende investeringsforening foretages af foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer foreslås som udgangspunkt at skulle påhvile den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af en anden (f.eks. udstederen af obligationen), der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, foreslås indberetningspligten at skulle påhvile denne.

Indberetningspligten vil således påhvile den, der er nærmest til at foretage indberetningen.

§ 58 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indeholder indberetningspligter for ikke-professionelle overdragere og erhververe af værdipapirer og ikke-professionelle, der indgår finansielle kontrakter med hinanden. Disse regler er subsidiære i forhold til indberetningspligten for professionelle aktører og gælder derfor alene, når der ikke indgår en professionel formidler, overdrager, erhverver eller aftalepart. Det foreslås, at denne regel ikke videreføres. Der er i gældende ret ikke en sådan indberetningspligt vedrørende overdragelse af aktier m.v. i den gældende skattekontrollovs § 10 for ikke-professionelle. Forslaget vil således sikre større ensartethed i loven. Derudover bør indberetningspligter og dermed pligt til at håndtere personoplysninger som f.eks. cpr-numre som udgangspunkt ikke pålægges ikke-professionelle.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Begrundelsen for en sådan ny bestemmelse er, at formuleringen af stk. 1 og 4 i den gældende skattekontrollovs § 10 B (svarende til stk. 1 og 2 i den foreslåede bestemmelse) i sig selv er formuleret som bemyndigelsesbestemmelser. Efter forslaget er de imidlertid formuleret således, at indberetningspligten følger direkte af lovteksten. Dermed er det nødvendigt med en særskilt hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen.

Der er i §§ 57-60 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven fastsat nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige og om indberetningen efter skattekontrollovens § 10 B.

For så vidt angår §§ 57 og 58 henvises til bemærkningerne til stk. 3 ovenfor.

Af § 59 fremgår det, at pligten til at indberette om indgåelse af aftaler om finansielle kontrakter og strukturerede fordringer også omfatter pligt til at indberette om ændring af tidligere indgåede aftaler eller strukturerede fordringer, herunder aftaler om forlængelse af et kontraktforhold eller løbetiden.

Det fremgår endvidere, at værdipapirer og kontrakter med udenlandsk status skal indberettes særskilt.

Af § 60 fremgår det, hvilke nærmere oplysninger indberetningen skal indeholde.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, idet der dog ved den nærmere udformning heraf vil skulle tages højde for, at en del af de regler, der fremgår af bekendtgørelsens §§ 59 og 60, efter forslaget kommer til at fremgå direkte af den foreslåede lovtekst.

Det foreslås ikke at videreføre indberetningspligten for handel med obligationer, investeringsbeviser m.v., som ikke foretages af eller gennem professionelle efter den gældende skattekontrollovens § 10 B. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven om indberetning af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene er pålagt den, der som led i sin virksomhed formidler handler med aktier m.v.

Som konsekvens heraf foreslås ligeledes ikke at videreføre det gældende stk. 5 om, at en erhverver eller overdrager, der ikke opfylder indberetningspligten, vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af renter og udbytter vedrørende det overdragne værdipapir. Formålet med denne regel var at understøtte reglerne om indberetningspligt for overdragere og erhververe, når der ikke var en professionel formidler involveret i handlen. Formålet med ikke at videreføre bestemmelsen er at skabe sammenhæng med den gældende skattekontrollovs § 10, som heller ikke indeholder en sådan regel.

Til § 20

Efter forslagets § 20, stk. 1, kan formidlere af handel med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter lovforslagets § 17, stk. 3 eller § 19 efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 11 H, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at fradragsret for tab på fordringer efter kursgevinstlovens § 15, stk. 1, er betinget af, at SKAT er orienteret om erhvervelsen af den pågældende tabsgivende fordring inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret. Tilsvarende er fradragsret for tab på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, og § 19 a, stk. 1, betinget af, at SKAT er orienteret om erhvervelsen af den pågældende tabsgivende aktie m.v. inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Indberetninger efter lovforslagets § 17, stk. 3, og § 19 kan sikre SKAT en sådan orientering om erhvervelsen. Den pågældende erhverver skal således ikke selv sørge for at oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis en formidler har indberettet om den til SKAT.

Bestemmelsen sikrer, at udenlandske formidlere, som ikke er indberetningspligtige, efter aftale med kunden, på samme måde som formidlere, der er indberetningspligtige, kan sikre kundens fradragsret for et eventuelt senere tab på fordringen eller aktien m.v. Dvs. gennem indberetning om erhvervelsen af fordringen eller aktien m.v.

Bestemmelsen i forslagets § 20, stk. 2, er ny. Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der ville være indberetningspligtige efter en eller flere af bestemmelserne i §§ 12-19, hvis de var omfattet af § 47, stk. 1, 1. pkt., efter aftale med en kunde kan indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter §§ 12-19.

Bestemmelsen sikrer, at udenlandske virksomheder, der, hvis de havde været hjemmehørende i Danmark eller havde fast driftssted i Danmark, ville have været indberetningspligtige, efter en eller flere af lovforslagets bestemmelser i §§ 12-19 kan vælge at indberette oplysninger efter disse bestemmelser efter aftale med den pågældende kunde. Vælger den udenlandske virksomhed at indberette, skal samtlige oplysninger efter de nævnte bestemmelser indberettes vedrørende den pågældende kunde.

Anvendelsesområdet i det foreslåede stk. 2 er bredere end bestemmelsen i stk. 1. Formålet med stk. 1 er, at de udenlandske virksomheder ved indberetning kan sikre kunderne fradragsret for et eventuelt tab ved et senere salg af de købte værdipapirer. Formålet med stk. 2 er herudover at give de udenlandske virksomheder mulighed for at foretage samtlige de indberetninger vedrørende værdipapirer, konti, lån og deponerede pantebreve, som tilsvarende danske virksomheder foretager, for dermed at sikre, at kunderne i samme omfang, som hvis de var kunder i danske virksomheder, kan få fortrykt oplysningerne på årsopgørelsen.

Efter forslagets § 20, stk. 3, skal indberetningen efter stk. 1 og 2 ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Dette svarer til indberetningsfristen i lovforslagets § 54, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 11 H, stk. 2, i skattekontrolloven.

Til § 21

Efter forslagets § 21 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i §§ 18 og 19 omhandlede indberetningspligt.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 10 C.

I forhold til skattekontrollovens § 10 C er henvisningen til erklæringsbestemmelsen vedrørende konti og depoter i udlandet i skattekontrollovens § 11 B udgået. Denne regel videreføres ikke i sin nuværende form, jf. således bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.

Der er herudover foretaget enkelte sproglige justeringer af bestemmelsen, men der er ikke tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold.

Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i §§ 49 og 56 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Af § 49 fremgår, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A, svarende til lovforslagets § 18, omfatter fordringer og afkast heraf:

Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer udstedt uden pålydende rente, medarbejderobligationer omfattet af de nu ophævede regler i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, uanset om obligationerne er massegældsbreve samt fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Reglerne i ligningsloven om medarbejderobligationer er ophævet, men finder fortsat anvendelse for obligationer udstedt forud for ophævelsen.

Indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovens § 10 A omfatter endvidere danske og udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf samt danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.

Efter § 56 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven omfatter indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 10 B de samme værdipapirer, som er omfattet af indberetningspligten efter § 49. Herudover omfatter indberetningspligten indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter, når en af aftaleparterne er en fysisk person, samt visse strukturerede fordringer. Kurssikringskontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30, stk. 2, er dog undtaget.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag. Dog vil det blive præciseret, at indberetningspligten gælder både udbytte og afkast vedrørende de af bestemmelsen omfattede værdipapirer. Bemyndigelsen er i gældende ret tillige udnyttet til at fastsætte undtagelser fra indberetningen i bekendtgørelsens §§ 54 og 61. Disse undtagelser er efter forslaget videreført i §§ 50 og 51 i kapitel 8.

Til § 22

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-3.

Bestemmelsen indeholder hjemler for skatteministeren til at fastsætte de regler om indberetning af oplysninger og om procedurer til at identificere de indberetningspligtige konti, som er nødvendige for at sikre dansk overholdelse af FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, Rådets direktiv 2014/107/EU og andre aftaler indgået til implementering af OECD´s fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard, CRS), som Danmark eller EU har indgået eller vil indgå med andre partnere end EU-landene og USA.

Bemyndigelserne i bestemmelsens stk. 1-3 til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning og passende omhu, er udformet som generelle regler, så de ikke er begrænset til at omfatte finansielle konti i eksempelvis EU-lande, USA og andre partnere, som Danmark eller EU indgår tilsvarende aftaler med.

I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen er der mulighed for en vis fleksibilitet på flere punkter.

De regler, der fastsættes efter stk. 1-3, kan begrænses til finansielle konti med kontohavere og juridiske personer med kontrollerende personer, der har tilknytning til lande eller områder, som Danmark efter FATCA-aftalen, EU-retten eller andre internationale aftaler skal udveksle oplysninger med om finansielle konti.

Der vil kunne fastsættes lempeligere regler end de regler, som fremgår af stk. 1 og 2, og reglerne kan udformes forskelligt afhængig af, hvilket land eller område kontohaver eller den kontrollerende person har tilknytning til, herunder at ingen tilknytning har kunnet fastslås. Dette giver mulighed for at fastsætte regler, som er mere lempelige end dem, som vil kunne fastsættes efter reglerne i stk. 1 og 2, i det omfang dette er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, Danmark har påtaget sig. F.eks. giver det mulighed for, at der alene udstedes regler i medfør af stk. 2 om indberetning af betalinger til nærmere angivne finansielle institutter i forhold til betalinger til de finansielle institutter, der anses for ikke-deltagende i relation til FATCA-aftalen. Tilsvarende giver det mulighed for at indføre de beløbsgrænser for procedurer for passende omhu, der følger af FATCA-aftalen, de undtagelser, der er fra aftalen, og beløbsgrænser og undtagelser i forhold til EU-reglerne og aftaler, Danmark eller EU måtte indgå med andre partnere.

Der kan fastsættes regler om gradvis indfasning af indberetningspligten. Dette giver mulighed for den gradvise implementering, der følger af FATCA-aftalen, og gradvis implementering af EU-direktivet og aftaler mellem Danmark eller EU og andre partnere.

Bemyndigelserne i bestemmelsen er efter gældende ret udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes i samme udstrækning som hidtil og til at implementere eventuelle nye tilsvarende aftaler.

Den gældende bemyndigelse giver ligeledes mulighed for at udstede regler om en tilsvarende indberetning vedrørende finansielle konti, som alene har tilknytning til Danmark. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.

Bestemmelsen forslagets § 22, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 1, i skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter skal foretage årlige indberetninger til SKAT vedrørende finansielle konti med tilknytning til udlandet. Dette skal sikre skatteministeren en mulighed for at pålægge de danske finansielle institutter de indberetningspligter, der er nødvendige for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i henhold til FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler til at pålægge de danske finansielle institutter en sådan indberetningspligt og til at udveksle de indberettede oplysninger.

Som udgangspunkt vil bestemmelsen blive udnyttet til at udstede regler, der er nødvendige for at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler, men anvendelsesområdet er ikke begrænset hertil.

Begreberne finansielle institutter og finansielle konti vil skulle forstås på samme måde, som de er anvendt i FATCA-aftalen henholdsvis EU-direktivet og andre internationale aftaler.

De oplysninger, der kan fastsættes nærmere regler om indberetning af, er:

Identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere af finansielle konti og - for så vidt angår juridiske personer med en eller flere kontrollerende personer - tillige identifikationsoplysninger vedrørende disse. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af, hvilket land/område eller hvilke lande/områder de pågældende er tilknyttet.

Det vil sige de lande eller områder, som de relevante procedurer for passende omhu til identifikation af konti fører til, at den pågældende kontohaver eller kontrollerende person må anses for at være tilknyttet.

Det er tanken, at der af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil skulle fremgå, at i det omfang de procedurer, der er angivet i FATCA-aftalen, fører til, at en konto skal behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto, vil der skulle indberettes om tilknytning til USA. Tilsvarende vil der skulle indberettes tilknytning til andre lande og områder, i det omfang det følger af de procedurer, der er medtaget i EU-reglerne eller i aftaler, Danmark eller EU indgår med andre partnere, at oplysninger om kontoen skal udveksles med de pågældende lande eller områder. Endelig vil der kunne fastsættes regler om indberetning af tilknytning til lande og områder, med hvilke Danmark ikke har indgået sådanne aftaler.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal indberetningen indeholde identifikationsoplysninger. De identifikationsoplysninger, der kan fastsættes regler om indberetning af, er navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådanne numre eksisterer. Er der flere ejere, kan der fastsættes regler om pligt til at indberette identifikationsoplysninger om alle ejerne og om eventuelle kontrollerende personer i disse, hvis ejerne er juridiske personer.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysning om kontonummeret, eller tilsvarende identifikation af den finansielle konto, hvis et kontonummer ikke findes. Med tilsvarende identifikation menes f.eks. et policenummer, hvis der er tale om en forsikringsaftale, eller et depotnummer, hvis der er tale om et depot.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal indberetningen indeholde oplysning om navn og identifikationsnumre på det finansielle institut, som foretager indberetningen. Herunder kan der udstedes regler om, at indberetningen skal omfatte identifikationsnummer udstedt af udenlandske myndigheder. For så vidt angår dansk identifikationsnummer, vil der være tale om det indberetningspligtige finansielle instituts cvr-nummer eller SE-nummer.

Efter bestemmelsens nr. 4 skal indberetningen indeholde oplysning om den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien. Der kan udstedes regler om opgørelsen ved udløbet af det relevante kalenderår eller umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.

For så vidt angår forvaltningskonti, vil der efter bestemmelsens nr. 5 ud over regler om indberetning af de ovennævnte oplysninger kunne fastsættes regler om indberetning af renter, udbytter, anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, og det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret. Der kan dog efter bestemmelsen alene fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttoafkast ved salg for de tilfælde, hvor det indberettende danske finansielle institut har optrådt som mægler for kontohaveren, eller på anden måde har repræsenteret kontohaveren, i forbindelse med salget. Inden for hver af de fire kategorier af indkomster rettes indberetningspligten mod det samlede bruttobeløb og således ikke mod renter, udbytter og andre indkomster af de enkelte værdipapirer på forvaltningskontoen eller bruttoafkastet ved hvert enkelt salg.

For så vidt angår indskudskonti, vil der efter bestemmelsens nr. 6 kunne fastsættes regler om indberetning af renter, der er betalt eller tilskrevet kontoen. Også her er indberetningspligten rettet mod det samlede bruttobeløb.

For så vidt angår finansielle konti, som hverken er forvaltnings- eller indskudskonti, vil der efter bestemmelsens nr. 7 kunne fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen, og for hvilket det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet. Dette kan også omfatte det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren.

De indberetninger, der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, er årlige indberetninger. Det vil sige indberetning om saldo eller værdi den 31. december i året og de samlede bruttobeløb inden for de ovennævnte kategorier, som er opnået i løbet af kalenderåret. Hvis det indberetningspligtige finansielle institut alene har drevet den virksomhed, som begrunder indberetningspligten, i en del af kalenderåret, vil der dog kunne fastsættes regler om indberetning vedrørende delperioder henholdsvis fra kalenderårets start til indberetningspligtens ophør eller fra indberetningspligtens indtræden til kalenderårets udløb.

Med henblik på at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler er der fastsat regler, der sikrer, at SKAT får indberettet de oplysninger, der skal udveksles med USA, EU-landene og andre lande og områder, jf. bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. De ovenfor beskrevne hjemler er udarbejdet med henblik på at kunne fastsætte sådanne regler. Det er endvidere hensigten, at der gøres de undtagelser fra indberetningsreglerne, som følger af FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler. Hjemlerne kan også benyttes til at udvide indberetningspligten til at omfatte konti, som har tilknytning til udlandet, men som ikke har tilknytning til USA, EU-landene eller andre aftalepartnere.

Bestemmelsen forslagets § 22, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 2, i skattekontrolloven. Efter det foreslåede stk. 2 kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter skal indberette navnet på nærmere opregnede finansielle institutter, som de har foretaget betalinger til. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af det samlede beløb af sådanne betalinger.

Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere artikel 4, stk. 1, litra b, i FATCA-aftalen, hvorefter finansielle institutter skal indberette vedrørende kalenderårene 2015 og 2016 om navnene på de ikke-deltagende finansielle institutter, det pågældende finansielle institut har foretaget betalinger til, og om årets samlede betalinger til det pågældende ikke-deltagende finansielle institut. Der er endnu ikke taget stilling til, hvorledes der skal forholdes med sådanne betalinger til ikke deltagende finansielle institutter efter 2016. Dermed er det vurderet, at bestemmelsen bør videreføres.

Der vil ikke skulle foretages samme type indberetninger efter EU-direktivet eller efter andre aftaler, Danmark eller EU indtil nu har indgået.

Bestemmelsen i forslagets § 22, stk. 3, er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 3, i skattekontrolloven. Efter det foreslåede stk. 3 kan skatteministeren udstede regler om procedurer for passende omhu i forbindelse med indberetningspligtige finansielle institutters identifikation af finansielle konti og betalinger og indberetning herom. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte regler om indhentelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.

Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre tilsvarende internationale aftaler, som Danmark eller EU indgår eller har indgået med andre partnere end EU-landene og USA.

Bilag I til FATCA-aftalen omhandler procedurerne til identifikation af indberetningspligtige konti. Heri indgår en del regler, som er specifikt rettet mod USA's gennemførelse af FATCA-lovgivningen. Disse regler afviger fra de modsvarende regler i EU-direktivet og andre internationale aftaler, som Danmark eller EU har indgået med andre partnere. Derfor er det på dette punkt nødvendigt at fastsætte regler, som er afhængige af, hvilket land eller område der skal undersøges for tilknytning til.

Til § 23

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 4, 5, 7 og 8.

Efter bestemmelsen i forslagets § 23, stk. 1, skal finansielle institutter, der er indberetningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 3, § 23, stk. 4, § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, og skal give disse personer alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til SKAT.

Bestemmelsen i forslagets § 23, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 8, i skattekontrolloven, idet henvisningen til persondataloven er afløst af en henvisning til databeskyttelsesforordningen. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en ubetinget underretningspligt for de indberetningspligtige institutter, når instituttet har identificeret en person eller et selskab som den person eller et selskab, der skal indberettes om til SKAT efter regler udstedt i medfør af forslagets § 22, stk. 1. Der er tale om en underretning, der skal ske én gang for alle, i forbindelse med at det indberetningspligtige finansielle institut har identificeret en person eller et selskab, der skal indberettes om.

Det finansielle institut skal af egen drift opfylde denne oplysningspligt. I de tilfælde, hvor der benyttes tjenesteydere til at opfylde forpligtelsen, bevarer det indberetningspligtige institut ansvaret for, at underretningen foretages i overensstemmelse med loven.

Underretningen skal som minimum bestå af de oplysninger, som personen har ret til efter databeskyttelsesforordningen. Underretningen skal foretages direkte til den berørte person.

Det betyder også, at det konkret i den enkelte situation under hensyn til modtageren skal vurderes, om og i givet fald hvilke yderligere oplysninger, der skal gives, således at den, der skal indberettes om, kan varetage sine interesser.

Underretningen bør foretages i tilstrækkelig god tid til, at personen kan varetage sine interesser, og under alle omstændigheder før, oplysningerne sendes til SKAT.

Der gælder ikke noget krav om, at oplysninger skal gives skriftligt, men i tvivlstilfælde skal det indberetningspligtige institut kunne dokumentere, at fornøden underretning er foretaget i overensstemmelse med loven.

Efter bestemmelsen i forslagets § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 7, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen betyder, at SKAT eller det indberetningspligtige institut skal underrette personer, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22, stk. 1 og 2, såfremt der er sket brud på databeskyttelsen.

Underretningspligten påhviler den dataansvarlige for den behandling, med hvilken bruddet på datasikkerheden har fundet sted, og underretningen skal foretages straks efter, at det står klart, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af personoplysninger. Det vil i praksis sige, at hvis SKAT eller et indberetningspligtigt finansielt institut bliver opmærksom på, at der er sket brud på datasikkerheden, som kan skade beskyttelsen af personoplysninger, er SKAT eller det indberetningspligtige finansielle institut forpligtet til at underrette de berørte personer. Denne forpligtelse består, selv om bruddet omfatter et større antal personer, som endnu ikke er identificeret. I dette tilfælde må den underretningspligtige underrette samtlige personer, der kan være berørt af bruddet på datasikkerheden.

Opmærksomheden henledes på, at den dataansvarlige også vil være omfattet af pligt til at anmelde bruddet på datasikkerheden til datatilsynet inden for 72 timer efter databeskyttelsesforordningens artikel 33.

SKAT og de virksomheder, der omfattes af indberetningspligten, skal sikre sig, at sikkerhedsbruddet håndteres i overensstemmelse med gældende regler. Dette skal gælde for både SKAT og de indberetningspligtige finansielle institutter selv og som led i aftalerne med de relevante databehandlere.

Underretningen skal ske ved meddelelse direkte til den berørte person og skal som minimum bestå af oplysninger, der giver vedkommende mulighed for at varetage sine interesser.

Formålet med bestemmelsen er, at den berørte person skal have mulighed for at varetage sine interesser, og det er dermed forudsat, at underretningen skal ske uden ugrundet ophold, når det står klart, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af personoplysninger eller personers privatliv.

Underretningspligten ved indsamling af oplysninger og ved datasikkerhedsbrud gælder i forhold til såvel fysiske som juridiske personer, idet begrebet skal forstås i overensstemmelse med Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

Efter bestemmelsen i forslagets § 23, stk. 3, kan finansielle institutter indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter til overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale indgået mellem Danmark og det pågældende land eller område.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 4, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen indeholder regler, som skal sikre de danske finansielle institutter mulighed for at overholde reglerne i FATCA-aftalen om indeholdelse af amerikansk kildeskat eller om videregivelse af oplysninger til tidligere led i en betalingskæde, når en betaling går til et ikke-deltagende finansielt institut.

Bestemmelsen er formuleret således, at finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter, når dette sker til overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale, Danmark og det pågældende land eller område har indgået.

Bestemmelsen er nødvendig for at sikre mulighed for, at danske finansielle institutter, som har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd (qualified intermediaries) i forhold til USA og i denne forbindelse har påtaget sig umiddelbar indeholdelsesforpligtelse, har mulighed for at foretage indeholdelse af kildeskat i overensstemmelse med FATCA-aftalen uden samtykke fra de ikke-deltagende finansielle institutter, de foretager betalinger til. Bestemmelsen er dog formuleret generelt, så den også vil kunne anvendes i relation til aftaler, som Danmark eller EU indgår med andre partnere end USA, i det omfang disse måtte indeholde tilsvarende forpligtelser. EU-direktivet og de aftaler, Danmark eller EU har indgået, indeholder dog ikke tilsvarende forpligtelser på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at Danmark og USA ikke har indgået nogen aftale om, at SKAT skal modtage den indeholdte skat på vegne af de amerikanske skattemyndigheder. De danske finansielle institutter, der vælger eller har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd i forhold til USA og i denne forbindelse har påtaget sig primær indeholdelsesforpligtelse, vil således skulle afregne den indeholdte skat direkte over for de amerikanske myndigheder uden inddragelse af SKAT.

Efter bestemmelsen i forslagets § 23, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter, som foretager eller fungerer som mellemmand for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre finansielle institutter, skal videregive de oplysninger til det umiddelbart forudgående led i betalingskæden, som er nødvendige for, at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende en sådan betaling.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 5, i skattekontrolloven.

Denne regel skal sikre mulighed for at fastsætte regler, som muliggør, at danske finansielle institutter kan overholde FATCA-aftalen. Bestemmelsen er dog formuleret generelt, så den også vil kunne udgøre hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om tilsvarende afgivelse af oplysninger i forbindelse med implementering af eventuelle tilsvarende pligter i aftaler med andre partnere end USA eller i EU-retten. EU-direktivet og de aftaler, Danmark eller EU har indgået, indeholder dog ikke tilsvarende forpligtelser på nuværende tidspunkt.

Det foreslås, at den gældende skattekontrollovs § 8 Å, stk. 6, ikke videreføres. Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om afgivelse af identifikationsoplysninger i forbindelse med oprettelse af finansielle konti. Disse regler vil kunne udstedes efter den foreslåede § 52.

Til § 24

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 24 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 3, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen er dog i modsætning til den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 2, nr. 3, ikke udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, men som en lovbestemt indberetningspligt. Begrundelsen for dette er, at bemyndigelsen efter gældende ret er udnyttet fuldt ud i § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, og der kan således ikke fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen.

Efter forslagets § 24, stk. 1, skal alle, der i en kalendermåned, i sit virke har udbetalt eller godskrevet gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister

Indberetningen vil omfatte gave- og legatbeløb, der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

De omhandlede beløb er omfattet af den lempelige beskatning i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at indberetningspligten påhviler alle, der som led i sit virke har udbetalt de nævnte beløb i en kalendermåned. Efter gældende ret påhviler indberetningspligten den, der i sin virksomhed udbetaler beløbene. At der skal være tale om virksomhed indebærer, at den pågældende udbetaler skal være erhvervsdrivende og arbejde ud fra et formå om at indtjene overskud i forbindelse med sine aktiviteter. Den foreslåede omformulering skyldes et ønske om at præcisere, at indberetningspligten gælder, uanset om den pågældende har erhvervsmæssige aktiviteter eller ej. Nogle af de omhandlede udbetalere af legater m.v. har ikke sådanne erhvervsmæssige aktiviteter. Med den foreslåede omformulering vil disse også omfattes af indberetningspligten.

Forslagets § 24, stk. 2, fastsætter, at indberetningspligten efter stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier, og at naturalieydelser skal værdiansættes til markedsværdien.

Markedsværdien vil skulle fastsættes i overensstemmelse med de skattemæssige principper for værdiansættelse af naturalier. Markedsværdien vil dermed som udgangspunkt være den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, i relation til ydelserne omfattet af bestemmelsens stk. 1.

Til § 25

Efter forslagets § 25, stk. 1, skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager, jf. dog stk. 4. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal for hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Indberetningen vil skulle ske månedligt og indeholde oplysning om størrelsen af uddelinger, foretaget i en kalendermåned, for hver enkelt modtager af et legat, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalieydelser. Uddelingen anses for foretaget på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til uddelingen.

Bestyrelser for fondene m.v. skal indberette, om den enkelte uddeling sker til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om, at modtagere af ikke-almennyttige uddelinger fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, alene skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens modtagere af almennyttige uddelinger fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, som udgangspunkt skal medregne hele uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er derfor nødvendigt at kunne skelne mellem uddelingerne.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 B, stk. 1, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 25, stk. 2, skal indberetningen efter stk. 1 om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., foretages for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.

Bestemmelsen betyder, at fondens eller foreningens indberetningspligter vil være synkroniseret med det valgte fradragstidspunkt.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 B, stk. 2, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 25, stk. 3, skal uddelinger, der ikke er pengeydelser, specificeres efter art. Indberetning om naturalieydelsen vil skulle ske ved en beskrivelse af godet i et tekstfelt.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 7 B, stk. 3, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen i forslagets § 25, stk. 4, indeholder undtagelser til indberetningspligten.

Efter stk. 4, nr. 1, omfatter indberetningspligten ikke uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2. Bestemmelsen vil indebære, at der ikke skal ske indberetning om uddelinger af legater fra fonde og foreninger til fysiske personer, hvis den pågældende ikke er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2. Fonden eller foreningen har mulighed for at spørge nærmere ind til skattepligtsforhold i forbindelse med ansøgning om et legat m.v., herunder ved at ansøgerne på eventuelle ansøgningsblanketter skal foretage afkrydsning herom. Derudover vil der være tilfælde, hvor det på baggrund af oplysningerne på ansøgningen vil være klart, om ansøgeren er hjemmehørende i Danmark eller ej.

Efter stk. 4, nr. 2, omfatter indberetningspligten ikke uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 7, nr. 6, omhandler legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt i tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af opholdet får fysiske eller psykiske skader. Endvidere omfatter bestemmelsen legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med opholdet. Ligningslovens § 7, nr. 22, omfatter uddelinger på indtil 10.000 kr. årligt pr. modtager fra en fond eller forening, som efter ligningslovens § 7, nr. 22, er godkendt af SKAT, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

Efter stk. 4, nr. 3, omfatter indberetningspligten ikke uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke tanken, at undtagelsernes materielle indhold skal ændres. Det vurderes dog mest hensigtsmæssigt, at undtagelserne fremgår af lovteksten, således at pligter med tilhørende undtagelser fremgår af loven. Bekendtgørelsens § 16 er udstedt i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i skattekontrollovens § 7 B, stk. 5. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse gøres dermed overflødig, da de regler, den er udnyttet til udstedelse af, enten er indeholdt i bestemmelsens stk. 4 eller omfattet af det foreslåede kapitel 8. Bemyndigelsen foreslås derfor ikke videreført.

Den gældende skattekontrollovs § 7 B, stk. 4, foreslås ikke videreført, da den alene indeholder en henvisning til skattekontrollovens § 7, stk. 4, som ikke foreslås videreført.

Til § 26

Efter bestemmelsen i forslagets § 26, stk. 1, skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, hvert år indberette til SKAT, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede indbetalte beløb, der er indbetalt efter de enkelte bestemmelser, og om hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er omfattet af.

Bestemmelsen i stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 8 Æ, stk. 1, 1.-3. pkt., i skattekontrolloven.

Ligningslovens § 8 A omhandler gaver til godkendte institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Ligningslovens § 8 H omhandler gaver til almen­vel­gørende eller på anden måde almennyttige institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning.

Ligningslovens § 12, stk. 1-4, omhandler løbende ydelser til institutioner m.v. eller religiøse samfund.

Efter bestemmelsen vil indberetningen skulle indeholde oplysninger til identifikation af gaveyder og modtager. Endvidere vil indberetningen skulle indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede indbetalte beløb indbetalt efter henholdsvis ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4.

Ved indberetning efter bestemmelsen vil der skulle gives oplysninger om identiteten af foreningen m.v., gaveyders identitet, størrelsen af det beløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder det forudgående kalenderår efter ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4, og hvilke af de pågældende bestemmelser, beløbene omfattes af.

Efter forslagets § 26, stk. 2, kan den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.

Hvis den skattepligtige, der yder gaver eller løbende ydelser til en forening m.v., pålægger foreningen ikke at indberette oplysninger om den ydede gave og yderens identitet m.v., vil den skattepligtige miste sin adgang til fradrag for den pågældende gave eller ydelser i forbindelse med skatteansættelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 8 Æ stk. 1, 4. pkt., i skattekontrolloven.

Reglen i den gældende § 8 Æ, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil efter lovforslaget være indarbejdet i den foreslåede bestemmelse i § 26, eller indarbejdet i eller kan udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.

Til § 27

Efter forslagets § 27 skal Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til SKAT om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening.

Bestemmelsen indebærer, at indberetningen vil skulle indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen (ejendomsnummer i BBR-registeret), størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening. Identifikation vil skulle ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 3.

Indberetningspligten påhviler Bygnings Frednings Foreningen, da det er foreningen, der vil skulle opgøre fradraget efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen er af betydning for, at fradraget vil kunne indgå på skatteansættelsen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 Ø, stk. 1, i skattekontrolloven.

Reglen i den gældende § 8 Ø, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.

Til § 28

Efter forslagets § 28, stk. 1, skal selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., hvert år foretage indberetning til SKAT om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet, jf. dog § 50.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.« skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7 E, stk. 1, i skattekontrolloven.

Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af indberetningspligten efter § 16, § 17, stk. 3, eller § 29. Der henvises til den nærmere beskrivelse heraf i bemærkningerne til lovforslagets § 16, § 17, stk. 3, eller § 29. Bestemmelsen i forslagets § 28, stk. 2, 2. pkt., sikrer mod dobbeltindberetning.

Indberetningen skal efter bestemmelsen ske årligt til SKAT og vedrøre de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet.

Indførelsen af den gældende § 7 E i skattekontrolloven skyldtes, at en række indsatsprojekter havde afdækket et problem med sikringen af en korrekt beskatning ved afståelse af medarbejderaktier. Tidligere var der efter ligningslovens §§ 7 A og 7 H adgang til skattefri modtagelse af medarbejderaktier. Denne adgang blev fjernet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, som ophævede ligningslovens §§ 7 A og 7 H, hvilket i praksis betyder, at medarbejderen fremover bliver beskattet af de modtagne aktier som almindelig lønindkomst. Efterfølgende er der ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 indført en ny skattebegunstiget medarbejderaktieordning i ligningslovens § 7 P.

Forud for ophævelsen af adgangen til skattefrit at modtage medarbejderaktier eksisterede et generelt problem med korrekt beskatning ved afståelse af disse aktier. Det skyldes en udbredt misforståelse af, at såvel medarbejderens erhvervelse som dennes afståelse af aktierne var skattefri, selv om dette kun gjaldt erhvervelserne. Det betød, at en lang række medarbejdere ikke var opmærksomme på, at de skulle beskattes af en eventuel avance ved tilbagesalg af aktierne til det udstedende selskab.

Der eksisterer fortsat et problem med at sikre korrekt beskatning ved afståelse af medarbejderaktier, herunder som følge af ligningslovens § 7 P, og det foreslås derfor at indføre en oplysningspligt for afståelser af disse, hvor erhververen er et selskab, der foretager opkøb af egne aktier. Indberetningspligten foreslås at påhvile selskabet.

Efter forslagets § 28, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 E, stk. 2, i skattekontrolloven, idet den foreslåede bestemmelse i modsætning til den gældende regel ikke indeholder mulighed for at lempe indberetningspligten.

Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 10, stk. 8, er i gældende ret udnyttet i § 47 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes efter skattekontrollovens § 10, stk. 4-6.

Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes således, at der fastsættes lignende regler om, hvad der skal indberettes. Dette vil medføre, at det er de samme oplysninger, der skal indberettes, uanset om indberetningen foretages efter lovforslagets §§ 8, 17 eller 28.

Til § 29

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, og § 9 B, stk. 3 og 6, i relation hertil.

Efter forslagets § 29, stk. 1, skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udloddet af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.

De selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af bestemmelsen, er efter kildeskattelovens § 65, stk.1, selskaber og foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (aktieselskaber og anpartsselskaber), 2 (andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital), 2 e (elselskaber), 2 h (vandforsyningsselskaber), 4 (foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde) og 5 a (investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud). Endvidere omfatter begrebet selskaber og foreninger m.v. investeringsinstitutter med minimumsbeskatning samt investeringsselskaber, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 2, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 16. Den foreslåede § 16 omfatter således aktier m.v., som vil være deponerede hos en depotfører. Gennem depotførerens registrering af ejeren af depotet vil depotføreren som udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne viden har det udloddende selskab ikke nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter den foreslåede § 16 depotføreren. For de aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, eller er registreret i en værdipapircentral, er der ikke nødvendigvis en depotfører, som kan pålægges indberetningspligten. Efter forslagets § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende udbytter af sådanne aktier det udloddende selskab.

Forslagets § 29, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 3, i skattekontrolloven, dog tilpasset i forhold til, at stykket alene finder anvendelse på aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral. Således er § 9 B, stk. 3, nr. 6, ikke relevant i forhold til de udbytter, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Efter nr. 6 skal der indberettes, hvilket land den ubyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked. Da indberetningen efter den foreslåede bestemmelse påhviler selskaber m.v., der indeholder dansk udbytteskat, vil aktier­ne m.v. være udstedt i Danmark, og da aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse, er disse oplysninger overflødige.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at indberetninger efter stk. 1 for hver enkelt udbyttemodtager skal indeholde en række nærmere oplysninger.

Efter bestemmelsen i nr. 1 skal indberetningen indeholde oplysning om identifikation af den, der foretager indberetningen. Indberetningen skal ske ved indberetning af den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-nummer.

Efter bestemmelsen i nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysning om identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt, og identifikation af den konto udbetalingen sker til. Identifikation af udbyttemodtager skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 3. Identifikationen af kontoen sker ved angivelse kontonummeret.

Efter bestemmelsen i nr. 3 skal indberetningen indeholde oplysning om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat og det indeholdte beløb.

Efter bestemmelsen i nr. 4 skal indberetningen indeholde oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats. Undladelse af indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier m.v. i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse. Indeholdelse med en reduceret sats (mindre end 27 pct.) kan f.eks. ske ved udlodning til selskaber, der ikke er moder- eller koncernselskaber.

Efter bestemmelsen i nr. 5 skal indberetningen indeholde oplysning om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og den regnskabsperiode udlodningen vedrører.

Efter bestemmelsen i nr. 6 skal indberetningen indeholde oplysning om identiteten af aktien m.v. Identiteten af aktien m.v. omfatter navn. »Aktier m.v.« skal forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Efter forslagets § 29, stk.3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen. Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 6, i skattekontrolloven.

Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 46 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Til § 30

Efter forslagets § 30, stk. 1, skal andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som foretager kapitalfondsudlodninger, hvert år indberette om kapitalfondsudlodninger til eksisterende såvel som ophørte andelshavere vedrørende det forudgående kalenderår.

De andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er andelsforeninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

Kapitalfondsudlodninger fra sådanne foreninger til såvel eksisterende som ophørende medlemmer er skattepligtig indkomst for medlemmet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Indberetningen vil sikre, at de pågældende udlodninger kan indgå ved skatteansættelsen for modtageren.

Indberetningen skal efter forslagets § 30, stk. 2, for hver andelshaver indeholde en række nærmere oplysninger, jf. nedenfor.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal indberetningen indeholde oplysning om identifikation af den, der foretager indberetningen. Indberetningen skal ske ved oplysning om den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-nummer. Dvs. den indberetningspligtiges registreringsnummer.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysning om identifikationen af udbyttemodtager (andelshaver). Indberetning af identifikationsoplysningerne skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 3.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal indberetningen indeholde oplysning om datoen for udlodningen.

Efter bestemmelsens nr. 4 skal indberetningen indeholde oplysning om størrelsen af de udloddede beløb.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at et indsatsprojekt udført af SKAT har vist, at modtagerne af kapitalfondsudlodninger ofte undlader at oplyse herom til SKAT. Det vurderes, at dette skyldes, at de pågældende har en forventning om, at udlodningerne automatisk bliver indberettet af andelsforeningen og påført årsopgørelsen. Gennem en indberetningspligt vil dette kunne ske.

Til § 31

Efter forslagets § 31, stk. 1, 1. pkt., skal faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 hvert år indberette til SKAT om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at de faglige foreninger, der er nævnt i ligningslovens § 13, vil have pligt til hvert år at indberette til SKAT om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer for det forudgående kalenderår.

Ligningslovens § 13 nævner arbejdsgiverforeninger, faglige foreninger og andre faglige sammenslutninger, der har til formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som den skattepligtige tilhører.

Det fremgår af § 39, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indberetningspligten alene omfatter kontingenter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1. Eventuelle ikke fradragsberettigede indbetalinger fra medlemmerne til foreningerne omfattes ikke. Dette foreslås indsat i lovteksten.

Efter forslagets § 31, stk. 1, 2. pkt., kan et medlem pålægge foreningen ikke at indberette. Fravælges en sådan indberetning, vil medlemmet fortabe retten til fradrag for kontingentudgiften. Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 2, at fradrag for faglige kontingenter er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig, har indberettet kontingentudgiften til SKAT. Det afgørende er, at indbetalingen er indberettet. Det afgørende er ikke, om dette sker inden for den ordinære indberetningsfrist, eller i forbindelse med en senere tilføjelse til indberetningen.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 T, stk. 1, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 31, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen. Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der skal indberettes, herunder om specifikation af de beløb, der indberettes.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 T, stk. 3, i skattekontrolloven.

Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i § 39 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Som nævnt ovenfor fremgår det heraf, at indberetningspligten alene omfatter kontingenter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1.

Selvstændigt erhvervsdrivende personers udgifter til kontingenter kan, som for lønmodtagere, ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, men alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en del af kontingentet kan anses som et servicebidrag, kan det imidlertid fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, hvis den modtagende forening har opdelt kontingentet i en servicedel og i en kontingentdel. Det fremgår af § 39, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at den del, der udgøres af servicebidraget, i disse situationer skal indberettes særskilt.

Det fremgår endvidere af § 39, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at hvis en del af kontingentet anvendes til præmie til en gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 4, skal dette oplyses i indberetningen. Denne del af kontingentet er skattepligtigt for medlemmet. Til gengæld er udbetalinger fra gruppelivsforsikringen skattefri.

I de situationer, hvor der er såvel kontingenter omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, som omtalt ovenfor og andre indberetningspligtige kontingenter, skal indberetningen omfatte såvel kontingenterne omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, som de øvrige indberetningspligtige kontingenter. Kontingenterne omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, skal indberettes særskilt.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag, idet begrænsningen til alene at omfatte fradragsberettigede indbetalinger foreslås indsat i lovteksten.

Til § 32

Efter forslagets § 32 skal arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i henhold til § 31 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvert år indberette til SKAT om de modtagne indbetalinger fra medlemmer for det forudgående kalenderår, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 U, stk. 1, i skattekontrolloven.

Arbejdsløshedskassernes indberetningspligt skal ses i sammenhæng med, at de pågældende indbetalinger er fradragsberettigede for indbetaleren i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 49 og 49 A. Indberetningen sikrer, at indbetalingerne kan fortrykkes på indbetalerens årsopgørelse.

Reglen i den gældende § 8 U, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.

Til § 33

Efter forslagets § 33 skal kommunerne hver måned indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.

Efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven kan kommunerne under visse omstændigheder træffe afgørelse om, at kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., skal tilbagebetales.

Da kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales, er oplysning om de nævnte beløb nødvendig af hensyn til at kunne fortrykke beløbene på borgernes årsopgørelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7 D, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen vil sikre, at borgere får fradrag i det korrekte indkomstår for tilbagebetalt kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.

Den gældende § 7 D, stk. 2, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter lovforslaget blive omfattet af kapitel 8, og reglen i § 7 D, stk. 2, foreslås derfor ikke videreført.

Til § 34

Efter forslagets § 34, stk. 1, skal Udbetaling Danmark årligt indberette til SKAT om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 F, stk. 1, i skattekontrolloven.

Det er alene bidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, der vil være omfattet af bestemmelsen. Andre bidrag, der betales uden Udbetaling Danmarks medvirken, er derved ikke omfattet af indberetningspligten, men kan dog være omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets § 41.

De bidrag, der vil skulle indberettes efter bestemmelsen, er underholdsbidrag til børn, ægtefæller eller en, der er besvangret uden for ægteskab, såfremt bidraget tjener til fyldestgørelse af en hjemlet underholdsforpligtelse i dansk lovgivning. Underholdsbidrag omfatter efter lov om opkrævning af underholdsbidrag ikke kun løbende børne- eller ægtefællebidrag, men også eksempelvis bidrag til udgifter i anledning af graviditet og fødsel samt udgifter ved et barns dåb, konfirmation, uddannelse, sygdom eller begravelse.

Efter forslagets § 34, stk. 2, skal der ved indberetning om underholdsbidrag indberettes oplysninger om identiteten af den bidragspligtige, identiteten af den bidragsberettigede samt størrelsen af det betalte bidrag i det forudgående kalenderår. Ved indberetningen skal Udbetaling Danmark tillige angive, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.

De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 3. Om bidraget er fradragsberettiget for yderen afgøres efter ligningslovens §§ 10 og 11.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 F, stk. 2, i skattekontrolloven.

De indberettede oplysninger anvendes ved skatteansættelsen for såvel den bidragspligtige som bidragsmodtageren.

Den gældende § 7 F, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter lovforslaget blive omfattet af kapitel 8, og reglen i § 7 F, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført.

Til § 35

Efter forslagets § 35 skal Beskæftigelsesministeriet for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette til SKAT om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det forudgående kalenderår.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 A, stk. 1, i skattekontrolloven.

Det præciseres dog i forhold til den gældende lovtekst, at indberetningen vil skulle ske for hver enkelt bidragsyder.

Indberetningen vil skulle indeholde oplysning om identifikation af bidragsyderen. Identifikationen af indbetaleren vil skulle ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Indberetningen af fleksydelsesbidrag vil skulle foretages ved at oplyse det samlede beløb af kalenderårets fleksydelsesbidrag fra den enkelte bidragsyder.

Med indberetningen vil det sikres, at fradrag for fleksydelsesbidrag kan fortrykkes på årsopgørelsen.

Reglen i § 8 A, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.

Til § 36

Efter forslagets § 36, stk. 1, skal Udbetaling Danmark hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet eller § 9 i bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 V, stk. 1, i skattekontrolloven.

Henvisningen til § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet er dog, i modsætning til i den gældende § 8 V i skattekontrolloven, ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse som konsekvens af, at de pågældende regler er ophævet.

Bestemmelsen sikrer, at oplysningerne kan fortrykkes på de pågældendes årsopgørelser.

Efter forslagets § 36, stk. 2, skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.

De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 V, stk. 2, 1. pkt., i skattekontrolloven.

De oplysninger, som skal indberettes, følger af lovforslagets § 52 eller regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Den gældende § 8 V, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter lovforslaget blive omfattet af kapitel 8, og reglen i § 8 V, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført.

Til § 37

Efter forslagets § 37, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud hver måned, skal indberette om beløbet til indkomstregisteret.

Ved udbetalt forstås, at tilskuddet er udbetalt til modtageren, mens godskrevet kan dække over situationer, hvor tilskuddet f.eks. udbetales til en, der leverer varer eller ydelser, som tilskuddet skal dække. Indberetningspligten vil kunne pålægges henholdsvis staten, en region og kommunerne.

Efter forslaget § 37, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Som i stk. 1 vil indberetningspligten kunne pålægges staten, en region og en kommune.

Bestemmelsen sigter til den situation, hvor der gives et tilskud til en udgift, men hvor tilskuddet ikke dækker hele udgifter, og hvor det er udgiften, der har interesse for SKAT. Det er sådanne udgifter, der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsætte nærmere regler om. Som eksempel på udgifter et tilskud skal dække kan nævnes forældres vederlag for privat pasning af børn, hvor kommunen yder tilskud til pasningen.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 8.

Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 1 og 2 er i gældende ret udnyttet i §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bemyndigelsen er alene udnyttet til at pålægge statslige myndigheder generel indberetningspligt vedrørende tilskud. Indberetning kan dog undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende eller er ydet til en forening.

Regionerne og kommunerne er i dag undtaget fra indberetningspligten, idet kommunerne dog skal indberette om de vederlag for privat pasning af børn, som kommunerne yder tilskud til efter dagtilbudslovens § 80.

Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i videre udstrækning end efter gældende ret, jf. ovenfor, idet regionernes og kommunernes udbetalinger af tilskud i større udstrækning vil blive gjort indberetningspligtige. Dette vil ske efter en nærmere analyse af de pågældende tilskudsområder.

Efter forslagets § 37, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at den, der skal indberettes om, skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af lovforslagets § 52, stk. 1, eller i regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3. Det vil sige oplysninger, der er nødvendige for indberetningen, men som ikke er identifikationsoplysninger omfattet af forslagets § 52 - f.eks. oplysning om størrelsen af det vederlag, der ydes tilskud til.

Bestemmelsen i den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 5, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter den gældende skattekontrollovens § 7 A, stk. 4.

Det foreslås at sammenskrive de to stykker, således at forslagets § 37, stk. 3 indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler om pligt for den, indberetningen omhandler, til at meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for at foretage indberetningen, og som ikke er omfattet af den foreslåede § 52, stk. 1, eller i regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 3 er således en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 4 og 5, i skattekontrolloven.

Bestemmelserne er i gældende ret udnyttet i § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler om at dagplejere, der modtager vederlag, som forældrene har fået tilskud til efter dagtilbudslovens § 80, skal oplyse om det månedlige vederlag for pasningen og starttidspunktet for ordningen. Ved senere ændringer eller ophør af ordningen skal der tillige oplyses herom.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Til § 38

Efter forslagets § 38, stk. 1, skal kuratorer årligt indberette til SKAT om identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Bestemmelsen vil kunne sikre, at kreditor, der har fratrukket forventede tab på debitorer, indtægtsfører efterfølgende udloddet dividende.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 G, stk. 1, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 38, stk. 2, omfatter indberetningspligten ikke udlodning til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune.

Årsagen hertil er, at udbetaling af dividende ikke vil have skattemæssige konsekvenser for en statslig myndighed, en region eller en kommune, da disse ikke er skattepligtige heraf.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Det er ikke tanken, at undtagelsernes materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelserne fremgår af lovteksten, således at pligter med tilhørende undtagelser fremgår af loven, mens de nærmere regler om, hvordan indberetningen skal ske mest hensigtsmæssigt, fastsættes ved bekendtgørelse.

Den gældende § 7 G, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder at lempe indberetningspligten. De nærmere regler, som denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter lovforslaget blive omfattet af kapitel 8. Bemyndigelsen til at lempe indberetningspligten er udnyttet til at fastsætte den ovennævnte regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Denne regel forslås lovfæstet. På den baggrund foreslås reglen i § 7 G, stk. 3, ikke videreført.

Til § 39

Efter forslagets § 39 skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, ved ydelsen af beløbet indberette oplysninger herom til SKAT.

De udgifter, der er omfattet af den foreslåede indberetningspligt, er beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.

Når der henvises til »sagkyndig bistand m.v.« sigtes der til, at der udover honorarer til f.eks. en advokat, også vil kunne opnås dækning for f.eks. retsafgifter og pålagte sagsomkostninger.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 7 H, stk. 1.

Indberetningspligten omfatter beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Indberetningspligten vil indtræde uanset det ydede beløbs størrelse og uafhængig af eventuel skattepligt for modtageren. Beløbet vil være skattepligtigt for modtageren, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.

Beløb, som udbetales til en person, der er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v., vil også være omfattet af bestemmelsen.

Reglen i den gældende § 7 H, stk. 2, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.

Til § 40

Efter forslagets § 40 skal kulturinstitutioner, der modtager gaver, som opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, indberette oplysninger om gavens værdi og gavegiverens identitet til SKAT.

Efter ligningslovens § 8 S er det en betingelse for fradragsretten for gaven, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. De omfattede kulturinstitutioner er således de kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7 K i skattekontrolloven.

I den gældende regel er det præciseret, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. Efter den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 1 og 3, vil disse regler kunne fastsættes ved bekendtgørelse.

Angivelsen af, hvilke identifikationsoplysninger indberetningen skal indeholde i den gældende § 7 K i skattekontrolloven, videreføres således ikke, da disse efter forslaget vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 52 og regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.

Til § 41

Efter forslagets § 41, stk. 1, skal en person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 5 A (fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige og grænsegængere), over for SKAT oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i dette lovforslag, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 L, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen omfatter lån, som privatpersoner optager hos andre end personer og virksomheder, der som led i deres virksomhed yder eller formidler lån, eller som er baseret på pantebreve med pant i fast ejendom, som er deponeret hos en, der som led i sit erhverv modtager pantebreve i depot til forvaltning (indberetningspligtige efter lovforslagets §§ 13 eller 14).

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 8 F, hvorefter fradrag for de pågældende renter er gjort betinget af, at låntager giver disse oplysninger til SKAT.

Efter forslagets § 41, stk. 2, skal en person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., indberette oplysninger til SKAT om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.

Ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., omhandler bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle.

Efter ligningslovens § 10, stk. 2, er fradragsretten for bidrag til underhold af børn betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet.

Ligningslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., omhandler bidrag til underhold af børn uden for ægteskab, der kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 L, stk. 2, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 10, stk. 5, og § 11, stk. 2, 3. pkt., hvorefter fradrag for de pågældende underholds- og børnebidrag er gjort betinget af, at bidragsyder giver disse oplysninger til SKAT. Indberetningen sikrer således bidragsyderens fradragsret.

Efter forslagets § 41, stk. 3, anses indberetningspligten vedrørende underholdsbidrag og børnebidrag for opfyldt, hvis indberetningen er omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets § 34. Dvs., at betalingen af bidraget er sket via Udbetaling Danmark.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af § 19, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke hensigten at ændre bestemmelsens materielle indhold, men det vurderes mest hensigtsmæssigt, at en sådan bestemmelse fremgår af loven.

Efter forslagets § 41, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, og personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 7 L, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i § 19 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der indberettes en række nærmere oplysninger.

Ved indberetning om renter skal der oplyses cpr-nummer eller cvr-nummer for långiveren og størrelsen af indkomst­årets fradragsberettigede renter. Hvis långiveren hverken har et cpr-nummer eller cvr-nummer, eller hvis den indberetningspligtige ikke har kendskab til långiverens cpr-nummer, og långiveren ikke har et cvr-nummer, skal cpr- eller cvr-nummeret ikke indberettes.

Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal der oplyses cpr-nummer for modtageren af underholdsbidrag eller børnebidrag, størrelsen af indkomstårets underholdsbidrag eller børnebidrag til den enkelte modtager og om, hvorvidt der er tale om underholdsbidrag eller børnebidrag.

Hvis modtageren ikke har et cpr-nummer, eller hvis den indberetningspligtige ikke har kendskab til modtagerens cpr-nummer, skal dette ikke indberettes.

I de situationer, hvor der ikke skal indberettes om cpr- eller cvr-nummer, skal der i stedet indberettes oplysninger om navn, adresse (herunder med angivelse af land for den pågældende modtager) og fødselsdato, hvis långiveren eller modtageren er en person, og den indberetningspligtige kender fødselsdato.

Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal indberetningen tillige indeholde oplysninger om, for hvor mange måneder der er ydet bidrag til den pågældende modtager af bidrag i det pågældende indkomstår.

Ved indberetning om børnebidrag skal indberetningen herudover indeholde oplysninger, om der er tale om et bidrag, der svarer til normalbidraget, et bidrag, der svarer til normalbidraget tillagt en procentsats, eller et bidrag, der er baseret på en privat aftale.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Den gældende § 7 L, stk. 3, 2. pkt., i skattekontrolloven bemyndiger ligeledes skatteministeren til at fastsætte frister for, hvornår identifikationsoplysningerne skal være afgivet. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.

At bemyndigelsen ikke er udnyttet skyldes, at den eneste konsekvens af manglende indberetning er, at låntageren henholdsvis bidragsyder ikke opnår fradragsret for renten henholdsvis bidraget. Dermed er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at en låntager eller bidragsyder, som ikke har indberettet f.eks. inden for en vis frist, skal være afskåret fra senere at indberette de fornødne oplysninger og derved kunne få fradrag for renterne eller bidragene gennem en genoptagelse af skatteansættelsen. En sådan genoptagelse forudsætter dog, at indberetningen og anmodningen om genoptagelse sker inden for fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Til § 42

Efter § 42, stk. 1, skal virksomheder med ejere, hvis indkomst fra virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til SKAT vedrørende det seneste indkomstår.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 S, stk. 1, i skattekontrolloven.

Efter ligningslovens § 29 skal interessentskaber og kommanditselskaber m.v., som ejes af mere end 10 personer, og hvoraf nogle ejere ikke deltager i driften i væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for ejerne. Regnskabet skal som udgangspunkt anvendes af ejerne ved deres indkomstopgørelse.

Det er disse virksomheder, der efter bestemmelsen årligt vil skulle indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab vedrørende den enkelte ejer.

I forslagets § 42, stk. 2, er det fastsat, at indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1 nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden. For disse ejere skal tillige oplyses identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode.

Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 S, stk. 2, i skattekontrolloven.

Indberetninger efter bestemmelsen kan anvendes af SKAT til kontrol af de enkelte ejeres skatteansættelse.

Efter forslagets § 42, stk. 3, skal indberetningen ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 8 S, stk. 3, i skattekontrolloven.

Denne særlige indberetningsfrist skal ses i lyset af, at indberetningen først vil være mulig, når der er udarbejdet er regnskab for virksomheden. Den særlige regel om underretning af ejerne skyldes, at regnskabstallene på grund af den sene indberetning ikke automatisk kan indgå på ejernes årsopgørelse og skattemappe.

Til § 43

Efter forslagets § 43, stk. 1, skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette til SKAT om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboligen.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af standardfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten.

Efter forslagets § 43, stk. 2, kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, efter aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig. Indberetningen skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 2, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som forestår udlejning af fritidsboliger. Efter bestemmelsen kan en virksomhed, der ikke er indberetningspligtig, efter aftale med en skattepligtig indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten for virksomheder, der er indberetningspligtige. Denne indberetning skal i givet fald foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af standardfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejningsbureauer, som ikke er indberetningspligtige til SKAT, mulighed for at indberette til SKAT efter aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme standardfradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske udlejningsbureauer.

Efter forslagets § 43, stk. 3, skal den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 3, i skattekontrolloven.

Ved identifikation af fritidsboligen skal forstås ejendomsnummeret.

Efter forslagets § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 4, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i § 66 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Heraf fremgår det, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 11 G omfatter oplysninger om identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller SE-nummer), ejendomsnummeret på den udlejede ejendom og den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten).

Det fremgår endvidere, at den skattepligtige skal oplyse ejendomsnummeret for fritidsboligen til den indberetningspligtige også for en udlejet fritidsbolig i udlandet, der beskattes i Danmark.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Reglen i den gældende § 11 G, stk. 4, 2. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering af frivillige udenlandske indberettere efter den gældende regel i skattekontrollovens § 11 G, stk. 2. De regler bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.

Til § 44

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 44 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 2, i skattekontrolloven om indberetning af vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.

Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke kan fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen, foreslås det at ændre bestemmelsen fra at være en bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt.

Efter forslagets § 44, stk. 1, skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.

Når begrebet »beløb m.v.« anvendes i den foreslåede bestemmelse, hænger det sammen med, at indberetning efter det foreslåede stk. 3, vil kunne omfatte indberetning af såvel beløb som naturalier.

Indberetningspligten vil blive udløst på retserhvervelsestidspunktet, og indberetningspligten vil gælde, uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark, om modtageren er en fysisk eller juridisk person, eller om vederlaget er moms­pligtigt.

Indberetningspligten vil omfatte vederlag for udnyttelse af en rettighed. Et egentligt køb af en rettighed vil derimod ikke være omfattet af indberetningspligten.

Det vil være uden betydning for indberetningspligten, om beløbet udbetales som en løbende ydelse eller som en sum én gang for alle.

Indberetningspligten omfatter vederlag for udnyttelse af alle typer immaterielle rettigheder, herunder:

Udbetaling af royalties for anvendelse af patent, varemærke m.v. eller vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (knowhow) vil også være omfattet af bestemmelsen.

Indberetningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV også omfatte reklame, design og edb-programmer m.v.

Indberetningspligten vil tillige omfatte royalties for anvendelse af eller retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, det såkaldte knowhow.

Efter forslagets § 44, stk. 2, omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Naturalieydelser vil efter forslaget skulle værdiansættes til markedsværdien i overensstemmelse med de skattemæssige principper for værdiansættelse af naturalier.

Markedsværdien vil som udgangspunkt være den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel.

Hvis et vederlag udgøres af varer, vil den indberetningspligtige skulle opgøre værdien heraf. Den opgjorte værdi skal svare til handelsværdien for en forbruger.

Til § 45

Efter forslagets § 45, stk. 1, skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet legater som nævnt i ligningslovens § 7 K, hver måned indberette om beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb eller engangsbeløb.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 9.

Ligningslovens § 7 K omhandler legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland. Sådanne legater medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet eller til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet.

Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke kan fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen, foreslås det at ændre bestemmelsen fra at være en bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt, hvorefter alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed betaler eller godskriver legater, der er omfattet af ligningslovens § 7 K, skal indberette herom.

Indberetningspligten vil blive udløst på retserhvervelsestidspunktet.

Efter forslagets § 45, stk. 2, omfatter indberetningspligten efter stk. 1 ikke ydelser i form af legater, der er omfattet af indberetningspligt efter forslagets § 25.

Lovforslagets § 25, omhandler indberetningspligt vedrørende legater. Indberetningspligten påhviler bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende § 11, stk. 1, nr. 9, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen sikrer, at der ikke vil ske dobbeltindberetning.

Da der er tale om en undtagelse fra indberetningspligten, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen findes i loven.

Til § 46

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 14, i skattekontrolloven.

Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke kan fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen, foreslås det at ændre bestemmelsen fra at være en bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt.

Efter forslagets § 46, stk. 1, skal virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb eller engangsbeløb.

Når begrebet »beløb m.v.« anvendes i den foreslåede bestemmelse, hænger det sammen med, at indberetning efter det foreslåede stk. 3, vil kunne omfatte indberetning af såvel beløb som naturalier.

Efter forslagets § 46, stk. 2, omfatter indberetningspligten efter stk. 1 alene præmier og gevinster, hvis værdi overstiger 300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.

En række spil og konkurrencer, der afholdes i underholdningsprogrammer i de elektroniske medier, og hvor præmier­ne ofte har en væsentlig værdi, må anses for spil, hvor der vil skulle betales afgift af præmierne efter § 15 i lov om afgifter af spil.

Derimod vil spil og konkurrencer, som ikke er offentlige, og konkurrencer, hvor vinderchancen udelukkende beror på deltagernes personlige færdigheder, ikke være omfattet af lov om afgifter af spil, og gevinster og præmier er indkomstskattepligtige for vinderne efter statsskattelovens § 4, litra f. Da denne type gevinster og præmier ikke er omfattet af lov om afgifter af spil, vil de være omfattet af indberetningspligten.

Omfattet af bestemmelsen vil også være konkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt - f.eks. reality-shows, talentkonkurrencer og gættekonkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt ved casting eller lignende.

Virksomheder, der udbetaler eller uddeler præmier eller gevinster ved sådanne spil og konkurrencer, vil skulle indberette præmier og gevinster for hver enkelt modtager, hvis gevinsten overstiger 300 kr.

Ikke indberettede præmier og gevinster, der hver især er under 300 kr., er fortsat skattepligtige for modtagerne efter statsskattelovens § 4, litra f. Dermed skal modtageren selv sørge for at oplyse om disse gevinster til SKAT.

Efter forslagets § 46, stk. 3, omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Naturalieydelser vil efter forslaget skulle værdiansættes til markedsværdien i overensstemmelse med de skattemæssige principper for værdiansættelse af naturalier.

Markedsværdien vil som udgangspunkt være den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel.

Hvis en gevinst udgøres af varer, vil den indberetningspligtige skulle opgøre værdien heraf. Den opgjorte værdi skal svare til handelsværdien for en forbruger.

Til § 47

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 47 er en videreførelse af § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Da bestemmelsen vedrører afgrænsningen af de indberetningspligtige, vurderes det, at bestemmelsen bør medtages i loven.

Efter forslagets § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8, 12-19, 24-26, 28-32, 38-40, 42, 43, stk. 1, og 44-46 og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7, 9 og § 10, jf. § 9, og § 11 fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., omhandler lovens territoriale afgrænsning. Det foreslås fastsat i stk. 1, 1. pkt., at fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, er indberetningspligtige. Det er således ikke afgørende om den, der skal indberettes om, er skattepligtig til Danmark, men alene om den, der udfører aktiviteten (f.eks. udbetaler løn), der begrunder indberetningspligten, er hjemmehørende eller har fast driftssted her i landet, som nærmere defineres efter de almindelige principper for fastlæggelse af skattepligt her til landet.

Det bemærkes, at der i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, vil kunne fastsættes særlige regler vedrørende territorial afgrænsning af de indberetningspligtige. Lovforslagets § 22 er således ikke omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 47. Efter FATCA-aftalen mellem Danmark og USA og OECD´s standard for indberetning om udveksling af kontooplysninger, omfatter indberetningspligten finansielle institutter, der er hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af filialer af disse, der er beliggende i udlandet. Endvidere omfatter indberetningspligten filialer af finansielle institutter, hjemmehørende i udlandet, hvis filialen er beliggende i Danmark. Reglerne udstedt i medfør af lovforslagets § 22 skal følge disse internationale standarder.

I forslagets § 47, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at de, personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, og dødsboer efter disse samt udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, er ikke indberetningspligtige efter stk. 1. Det vil sige, at kongehuset samt udenlandske repræsentationer og diplomater undtages fra indberetningspligt efter 1. pkt. Der henvises i øvrigt til den nærmere afgrænsning af kongehuset samt udenlandske repræsentationer og diplomater i bemærkningerne til lovforslagets § 49.

Efter forslagets § 47, stk. 2, påhviler indberetningspligten efter § 39 ikke fysiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, hvis de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at indberetningspligten for fysiske personer efter lovforslagets § 39 om beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. alene gælder, hvis den pågældende er indberetningspligtig efter andre bestemmelser i loven. Det vil sige, at en person, som alene har udbetalt beløb omfattet af lovforslagets § 39, og som ikke i øvrigt er indberetningspligt efter loven, heller ikke bliver anset som indberetningspligtig efter lovforslagets § 39.

Til § 48

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48 er en videreførelse af § 8 L, § 10 D og § 11 H i skattekontrolloven, hvorefter SKAT fører et register over de indberetningspligtige. Anmeldelse til registeret kan gennemtvinges ved tvangsbøder.

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er registreringspligten udstrakt til at gælde i forhold til nogle yderligere indberetningspligter. Bekendtgørelsens § 2, stk. 2-8, indeholder en række nærmere regler om selve registreringen og ændring heraf.

Endvidere indeholder bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet tilsvarende regler om registrering af de indberetningspligtige.

Efter forslagets § 48, stk. 1, fører SKAT et register over de indberetningspligtige efter §§ 5, 6, 12-14, 16-19, 24-26, 30-32, 42, § 43, stk. 1, eller 44-46 og regler udstedt i medfør af §§ 4, 9, § 10, jf. § 9 eller § 11 og frivillige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 8 L, stk. 1, og § 10 D, i skattekontrolloven.

Der, hvor det er undladt at stille krav om registrering, er der, hvor det enten fremgår, hvem den eller de indberetningspligtige er (f.eks. Bygnings Frednings Foreningen, jf. lovforslagets § 27), hvor den indberetningspligtige er registreret efter andre bestemmelser (f.eks. registrering for indeholdelse af A-skat), eller hvor indberetningen har mere sporadisk karakter (f.eks. opkøb af egne aktier).

Det er af afgørende betydning for SKATs indberetningskontrol, at SKAT har kendskab til, hvem de indberetningspligtige er. Dette sikres bedst gennem en pligt til at lade sig registrere som indberetningspligtig. Allerede i forbindelse med anmodning om registrering, kan der således tages stilling til, om den pågældende har indberetningspligtige aktiviteter. En registrering betyder, at den indberetningspligtige bliver opmærksom på ikke blot pligten til at indberette, men også at vedkommende skal opfylde pligterne bl.a. til at indhente identifikationsoplysninger (lovforslagets § 52) til brug for indberetningen og til at opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes (lovforslagets § 56).

Det foreslås i § 48, stk. 2, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, frist herfor, om registrering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22 og om ændring af registrering. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder.

Det er tanken, at bemyndigelsen vedrørende tvangsbøder skal anvendes til at fastsætte regler om daglige tvangsbøder ved manglende registrering eller ændring af registrering svarende til reglerne i lovforslagets § 57. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 57.

Stk. 2 er indsat ud fra et ønske om at tydeliggøre hjemlen til reglerne, der er fastsat i § 2 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om registrering, i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. I dag fremgår hjemlen ved, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter de enkelte bestemmelser, og at registrering er et nødvendigt led i indberetningsprocessen.

§ 2 i bekendtgørelsen indeholder følgende regler:

De indberetningspligtige, som er omfattet af reglen, skal senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden foretage anmeldelse herom til SKAT.

Udenlandske formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige, men som efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirerne foretager indberetning efter skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til SKAT. Aftaler om indberetning ved anvendelsen af bestemmelsen sidestilles med indberetningspligt.

Anmeldelsen kan foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos SKAT, eller elektronisk efter SKATs nærmere anvisning.

Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for anmeldelse til registrering. Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksomhed, hvorefter SKAT træffer afgørelse om registrering.

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om:

1) Navn, adresse og hjemstedskommune.

2) Den indberetningspligtiges nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (cvr-nummer). Har den indberetningspligtige ikke et cvr-nummer, oplyses registreringsnummer i SKATs Erhvervssystem (SE-nummer).

3) Dato for indberetningspligtens indtræden.

4) Karakteren af indberetningspligten.

Er den indberetningspligtige hverken registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, sikres det, at den indberetningspligtige får en sådan registrering.

Efter registreringen udsteder SKAT et registreringsbevis indeholdende de registrerede oplysninger til den indberetningspligtige.

Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af indberetningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den indberetningspligtige give SKAT skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen er sket, eller fejlen konstateret. SKAT udsteder herefter et nyt registreringsbevis. Ved ophør af indberetningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.

Bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet indeholder tilsvarende regler om registrering.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler om registrering svarende til dem, der gælder i dag. Derudover er det tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering kan fremtvinges ved anvendelse af tvangsbøder. Denne regel fremgår i gældende ret af skattekontrollovens § 8 L, stk. 2. Reglen foreslås i stedet indsat i bekendtgørelse sammen med reglerne om tidsfrister for anmeldelse til registrering og ændring heraf. Dermed sikres det, at reglen om tvangsbøde kommer til at gælde i relation til alle registreringspligter, og ikke som i gældende ret alene for registreringspligten efter den gældende § 8 L i skattekontrolloven.

Det foreslås i § 48, stk. 3, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ændring af registrering kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den indberetningspligtige for de pågældende perioder oplyser SKAT om, at der ikke er oplysninger at indberette - altså foretager en såkaldt nul-indberetning.

Alene bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet indeholder regler om nul-indberetning. Det er tanken at udvide området for nul-indberetning til også at omfatte midlertidigt ophør af indberetningspligt efter andre regler, hvor der efter lovforslaget er registreringspligt.

Til § 49

Den foreslåede bestemmelse samler undtagelserne for indberetning vedrørende kongehuset samt udenlandske repræsentationer og diplomater.

Efter forslagets § 49, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, samt dødsboer efter disse.

Den gældende § 8 N, stk. 1, i skattekontrolloven og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indeholder regler om fritagelse for indberetning vedrørende kongehuset. Den foreslåede bestemmelse viderefører disse regler i form af en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.

Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler svarende til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om at der ikke skal indberettes om kongehuset. Ved kongehuset forstås i denne forbindelse regenten og dennes ægtefælle, medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske regenter, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller og dødsboer efter disse.

Efter forslagets § 49, stk. 2, 1. pkt., kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., er en videreførelse af den gældende § 8 N, stk. 2, i skattekontrolloven og § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Ved udenlandske repræsentationer og diplomater forstås fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab, som beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).

Endvidere er fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse person­gruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale, som beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser, omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Der er i gældende ret fastsat sådanne regler i § 5, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.

Efter forslagets § 49, stk. 2, 2. pkt., finder 1. pkt. ikke anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v. efter §§ 16, 18 og 29.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.« skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. er en videreførelse af den gældende § 5, stk. 5, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, at der er sket korrekt indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis udstrækning anvendes i forbindelse med refusion af eventuelt indeholdt udbytteskat.

Til § 50

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 7 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bekendtgørelsens § 7 havde hjemmel i en række regler i skattekontrolloven, som gav skatteministeren hjemmel til at lempe indberetningspligten. Da der er tale om undtagelser fra indberetningspligten, findes det mest hensigtsmæssigt, at disse fremgår af loven.

Efter forslagets § 50, stk. 1, omfatter indberetningspligten efter §§ 14, 16-19 og 28 (pantebreve i depot, udbytter, beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf), for så vidt angår pensionsordninger, ikke følgende ordninger:

Efter bestemmelsen i nr. 1 skal der ikke indberettes om rateopsparinger i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 11 A.

Efter bestemmelsen i nr. 2 skal der ikke indberettes om opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A.

Efter bestemmelsen i nr. 3 skal der ikke indberettes om Indeksordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15.

Efter bestemmelsen i nr. 4 skal der ikke indberettes om selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.

Efter bestemmelsen i nr. 5 skal der ikke indberettes om opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti) omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven til og med det år, hvor børneopsparingskontoens bindingsperiode udløber.

Disse ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet m.v., der opgør skatten. Dermed har SKAT ikke brug for oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne ordninger.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, idet reglerne om indskud i bekendtgørelsen § 7, stk. 1, i relation til indskud dog foreslås særskilt reguleret i det foreslåede stk. 2.

Efter forslagets § 50, stk. 2, omfatter indberetningspligten efter § 12 ikke ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og er for ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.

Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, for så vidt angår indberetning om indskud efter den gældende skattekontrollovs § 8 H, samt i 34, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A, indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15, er fritaget for indberetningspligt efter den foreslåede § 12 om indskud.

For så vidt angår selvpensioneringskonti, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998, og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51, til og med det år, hvor børneopsparingskontoens bindingsperiode udløber, foreslås det, at indberetningerne om indskud efter den foreslåede § 12 alene skal omfatte oplysning om identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.

Efter forslagets § 50, stk. 3, gælder stk. 1 ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.« skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytter af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. Det vil sige, at udbytter af aktier m.v. i danske investeringsforeninger m.v. skal indberettes, uanset at de pågældende papirer indgår i en ordning, som er omfattet af undtagelserne i stk. 1 eller 2.

Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, om der er sket korrekt indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis udstrækning anvendes i forbindelse med refusion af eventuelt indeholdt udbytteskat.

Til § 51

Det foreslås, at undtagelserne fra indberetningspligten i § 35, stk. 3, § 38, § 48, stk. 1, § 54 og § 61 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indsættes i loven, og at der foretages enkelte udvidelser af anvendelsesområdet. Disse bestemmelser i bekendtgørelsen havde hjemmel i en række bestemmelser i skattekontrolloven, som gav skatteministeren hjemmel til at lempe indberetningspligten.

I forslagets § 51, stk. 1, foreslås det, at indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 (om indberetning af indskud, lån, værdipapirdepoter og afkast heraf) skal undlades vedrørende skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3, pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Det foreslås således at begrænse indberetningspligten efter de foreslåede regler i §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18. Forslaget indebærer, at der ikke skal foretages indberetning om institutioner og arbejdsløshedskasser, der er skattefrie efter selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.

At undtagelsen efter forslaget omfatter lovforslagets § 14 er en udvidelse i forhold til bekendtgørelsen.

Undtagelsen for indberetning indebærer, at der ikke vil skulle indberettes om indskud, lån, værdipapirdepoter, afkast heraf, pantebreve i depot og udbytter fra udenlandske selskaber m.v. når ejeren, låntageren m.v. er skattefritagne institutioner m.v. eller visse finansielle institutter. Indberetningen vil i disse situationer ikke have nogen værdi for SKAT.

Det foreslås i § 51, stk. 2, at indberetning efter lovforslagets § 17, stk. 3, § 19 og § 28 om køb og salg af værdipapirer, kan undlades i følgende situationer:

Efter bestemmelsen i nr. 1 skal der ikke indberettes om dispositioner (køb og salg) mellem skattefri institutioner m.v. og arbejdsløshedskasser, som er omfattet af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3.

Efter bestemmelsen i nr. 2 skal der ikke indberettes om dispositioner (køb og salg) mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Dvs. visse finansielle virksomheder.

Efter bestemmelsen i nr. 3 skal der ikke indberettes om dispositioner (køb og salg) mellem de i nr. 1 og 2 nævnte.

Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 48, stk. 2, og § 61 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Det foreslås i § 51, stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytter af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.« skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Det vil sige, at udbytter af aktier m.v. i danske investeringsforeninger m.v. skal indberettes, uanset at de pågældende udbytter er ejet af en ejer, der i øvrigt ikke skal indberettes om efter stk. 1.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 54, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT vil kunne kontrollere, om der er sket korrekt indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover vil de indberettede oplysninger i en vis udstrækning kunne anvendes i forbindelse med refusion af eventuelt indeholdt udbytteskat.

Til § 52

Den gældende skattekontrollov indeholder i en lang række af indberetningsreglerne regler om, at den, der skal indberettes om, skal give den indberetningspligtige oplysninger til identifikation af den pågældende. Bestemmelserne er ikke enslydende.

I § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er der imidlertid fastsat nogle fælles regler for de identifikationsoplysninger, der skal afgives af den, der skal indberettes om, efter de gældende regler i skattekontrollovens § 7 E, § 7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B. Tilsvarende er der fastsat regler om identifikation af den, der skal indberettes om, i § 65 i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og § 106 i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Endvidere indeholder nogle af disse bestemmelser om afgivelse af identifikationsoplysninger regler om, at visse handlinger ikke må foretages, før den indberetningspligtige har modtaget de nødvendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten.

Det foreslås, at lovens bestemmelser om pligt til identifikation samles i én bestemmelse.

Efter forslagets § 52, stk. 1, skal den, der skal indberettes om efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør heraf oplyse den indberetningspligtige om sit cpr-nummer. Den som opretter en finansiel konto omfattet af § 22, skal oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. 1. pkt. finder ikke anvendelse i det omfang, der gælder en tilsvarende pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, eller hvis indberetningen skal ske efter § 41.

Der indføres således en generel pligt for den, der skal indberettes om, til at give den indberetningspligtige oplysninger om sin identitet. For at undgå dobbelt hjemmel til denne oplysningspligt foreslås dette dog ikke at gælde, når indberetningen skal ske til indkomstregisteret. Dette skyldes, at der i § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, er en hjemmel til, at den, der skal indberettes om, skal give den indberetningspligtige oplysninger om sin identitet. Tilsvarende foreslås det, at den, der opretter en finansiel konto omfattet af lovforslagets § 22 skal oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet. Denne særlige formulering svarer til den gældende § 8 Å, stk. 6 i skattekontrolloven. Det præciseres i bestemmelsen, at identifikationsoplysningerne skal omfatte cpr-numre, hvis der er tale om personer, der har sådanne.

Det bemærkes, at der efter såvel de gældende regler som efter lovforslaget ikke er noget til hinder for, at identifikationsoplysningerne afgives af en anden end den, der skal indberettes oplysninger om. Der er således f.eks. intet til hinder for, at en arbejdsgiver i forbindelse med oprettelse af en pensionsordning i ansættelsesforhold afgiver oplysninger om den ansattes identitet ved oprettelsen af ordningen. I den forbindelse er den ansatte forpligtet til at give arbejdsgiveren de nødvendige oplysninger, da arbejdsgivers afgivelse af oplysninger sker på vegne af den ansatte.

Endvidere foreslås det, at oplysningspligten ikke skal gælde, når indberetningen skal ske efter § 41 om indberetning af private renter samt underholds- og børnebidrag. Begrundelsen for dette er, at den indberetningspligtige efter til denne regel er en privatperson, og at det ikke skønnes datasikkerhedsmæssigt forsvarligt at pålægge pligt til at meddele privatpersoner identifikationsoplysninger, herunder oplysninger om cpr-numre.

I forslagets § 52, stk. 2, foreslås det, at manglende afgivelse af identifikationsoplysninger til den indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 3, får følgende konsekvenser, indtil det tidspunkt, hvor den indberetningspligtige får de nødvendige oplysninger:

Efter bestemmelsen i nr. 1 må erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, ikke foretages. Denne regel er ikke en del af gældende ret. Baggrunden for forslaget er et ønske om, at handlen ikke gennemføres, medmindre køberen af aktierne (det udstedende selskab) sættes i stand til at opfylde sin indberetningspligt.

Efter bestemmelsen i nr. 2 skal en anmeldt fordring i et konkursbo enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 7 G, stk. 2, i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen i nr. 3 må en forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A ikke oprettes. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 B, stk. 6, i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen i nr. 4 må en opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A ikke oprettes. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 F, stk. 4, i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen i nr. 5 må en konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, ikke oprettes. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 J, stk. 3, i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen i nr. 6 må et lån omfattet af §§ 13 og 15 ikke etableres eller overtages. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 R, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen i nr. 7 må et depot omfattet af §§ 14 og 15 ikke oprettes. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 R, stk. 3, 2. pkt., i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen i nr. 8 må en finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, ikke oprettes, jf. bestemmelsens nr. 8. En tilsvarende regel findes ikke i gældende ret. Lovforslagets § 22 implementerer FATCA-aftalen med USA, OECD's globale indberetningsstandard for indberetning og udveksling af kontooplysninger (Common Reporting Standard) og implementeringen heraf i EU-retten ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Forslaget er begrundet med, at Danmark er forpligtet til at foretage en effektiv gennemførelse af de pågældende internationale forpligtelser. Når der efter danske regler stilles krav om afgivelse af identifikationsoplysninger, før konti og pensionsordninger, der skal indberettes om efter danske regler, oprettes, kan det ikke forsvares, at der ikke stilles samme krav i forhold til finansielle konti, der skal indberettes om efter de internationale standarder.

Efter bestemmelsen i nr. 9 må et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16 (udbytter af aktier optaget til handel på regulerede markeder) § 17, stk. 1 og 2, (beholdninger af aktier) eller § 18 (beholdninger af obligationer og aktier m.v. i finansielle selskaber, og investeringsbeviser samt renter og udbytter heraf) ikke oprettes. En tilsvarende regel findes ikke i dag. Baggrunden for forslaget er, at det er inkonsekvent at stille krav om afgivelse af identifikationsoplysninger før åbning af en konto, men ikke før åbningen af et depot. Den praktiske betydning af kravet er dog ringe. Det er en forudsætning for oprettelsen af et depot, at der er oprettet en konto, hvor udbytter og renter kan indsættes. Ofte er kontoen og depotet i samme pengeinstitut, og dermed vil pengeinstituttet have fået oplysningerne i forbindelse med kontoåbningen. Der er dog intet til hinder for, at kontoen er i et pengeinstitut, mens depotet er i et andet.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Efter bestemmelsen i nr. 10 må en terminsrente eller renter, der er indberetningspligtige efter § 18, ikke udbetales. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 10 A, stk. 5, 2. pkt., i skattekontrolloven.

De foreslåede bestemmelser sikrer, at de retsforhold, som udløser indberetningspligten, ikke vil kunne opstå, før den indberetningspligtige har de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage indberetningen.

Hvis den indberetningspligtige ikke sikrer sig de nødvendige identifikationsoplysninger, men alligevel foretager en af de ovennævnte handlinger, betyder det ikke, at handlingen bliver civilretligt ugyldig. Det foreslås dog i § 59, stk. 1, nr. 1, at den indberetningspligtige vil kunne ifalde strafansvar, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Endvidere vil der efter forslagets § 57, stk. 3, kunne pålægges pligt til at indhente de nødvendige identifikationsoplysninger eller lukke den pågældende konto eller depot m.v. inden for en vis frist og om pålæg af tvangsbøder, hvis dette ikke sker.

Efter forslagets § 52, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om afgivelse af identifikationsoplysninger efter det foreslåede stk. 1, herunder om afgivelse af identifikationsoplysninger ved ændringer i tidligere afgivne oplysninger, og om forevisning af legitimation i forbindelse hermed.

Sådanne regler er i dag fastsat i § 4, stk. 1-6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, § 65 i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og § 106 i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Det følger af § 4, stk. 1-6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at den, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om navn, adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland ved angivelse af landekode - og cpr-nummer. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke et SE-nummer, oplyses i stedet fødselsdato.

Undtaget fra pligten til at give identifikationsoplysninger er dog aktionærer m.v., der modtager udbytte fra en aktie m.v., som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller er registreret i en værdipapircentral, hvis aktionæren m.v. efter selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab m.v. I stedet skal identiteten af den, udbetalingen sker til, oplyses. Denne regel i bekendtgørelsen svarer til den gældende skattekontrollovs § 9 B, stk. 5, 2. og 3. pkt.

Den, hvorom der skal indberettes efter regler om værdipapirer, indskud og lån, skal, ud over oplysningerne som nævnt ovenfor, oplyse den indberetningspligtige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat ikke udsteder identifikationsnumre.

For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer, afgives identifikationsoplysningerne om formanden eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.

Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvorom indberetning skal foretages, hvem der skal indberettes om, afgives identifikationsoplysninger om den, som den indberetningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om, indberettes identifikationsoplysningerne om denne.

Den, der skal indberettes om, skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i identifikationsoplysningerne inden 1 måned efter, at ændringen er sket.

Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises fornøden legitimation.

De to bekendtgørelser om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA henholdsvis udlandet indeholder tilsvarende regler om danske identifikationsoplysninger, idet de dog er tilpasset den sammenhæng, reglerne indgår i, herunder de internationale standarder, de to bekendtgørelser implementerer.

Det er tanken, at den foreslåede bemyndigelse udnyttes til at fastsætte regler, svarende til de oven for beskrevne i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven og de to bekendtgørelser om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA henholdsvis udlandet.

Efter de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 K og 10 D kan SKAT meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter en række af den gældende skattekontrollovs regler. De oplysninger, der tænkes på, er identifikationsoplysninger. Det foreslås, at denne mulighed ikke videreføres, da det vurderes, at den indberetningspligtige må være den nærmeste til at fremskaffe de nødvendige identifikationsoplysninger i forhold til at kunne opfylde sin indberetningspligt. Da SKAT ikke har den direkte kontakt til den, der skal indberettes om, vil der være en risiko for fejlidentifikation eller for, at SKAT ikke kan identificere den pågældende.

Til § 53

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 J, stk. 5, om inddragelse af uidentificerede konti. Det foreslås dog at udvide bestemmelsen til også at omfatte inddragelse af uidentificerede depoter. Denne udvidelse skyldes, at det ikke er muligt at have et depot uden at have en konto, hvor renter og udbytter m.v. vedrørende depotet kan indsættes. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at der også bør være mulighed for at inddrage uidentificerede depoter, da et pengeinstitut kan føre både en konto og et depot for samme uidentificerede kunde, men alene kan inddrage kontoen efter gældende ret, hvorefter pengeinstituttet i givet fald må oprette en ny konto med henblik på placering af renter og udbytter m.v.

Efter forslagets § 53, stk. 1, kan SKAT bestemme, at der i en periode på 6 måneder ikke må foretages dispositioner over konti og depoter i tilfælde, hvor konto- eller depotføreren ikke har sikker viden om indehaverens identitet, før indehaveren har identificeret sig over for konto- eller depotføreren.

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor den indberetningspligtige ikke har sikker viden om konto- eller depothaverens identitet og bopælsadresse, f.eks. hvor kontohaveren er flyttet uden at oplyse sin nye adresse til den indberetningspligtige, eller hvor der er afgivet urigtige oplysninger om navn og dansk identifikationsnummer over for den indberetningspligtige.

Efter forslagets § 53, stk. 2, kan konti og depoter, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres efter stk. 1, efter SKATs nærmere bestemmelse spærres i yderligere 6 måneder og derefter efter SKATs forudgående offentlige varsling i Statstidende med 12 måneders frist inddrages til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse er fremkommet derimod inden fristens udløb. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.

Efter den gældende § 8 J, stk. 5, i skattekontrolloven, skal kontoen spærres i et antal år. En kortere spærringsperiode forekommer dog tilstrækkeligt, da den samlede tid, processen vedrørende inddragelse af en konto eller et depot efter forslaget kan tage, er to år.

SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.

Der er ikke under de gældende regler udviklet en praksis for, hvad disse særlige omstændigheder er. Det vurderes dog, at der som følge af forkortelsen af den periode, der går før en konto kan inddrages, vil være behov for en bestemmelse, der giver mulighed for at undlade inddragelsen eller yde godtgørelse for allerede inddragne beløb.

Særlige omstændigheder kan være situationer, hvor kontohaveren har været afskåret fra at reagere f.eks. pga. sygdom.

Til § 54

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler om indberetningsfrister i skattekontrollovens § 9 A, og §§ 45 og 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Efter forslagets § 54, stk. 1, skal indberetning til SKAT efter §§ 8, 12-14, 17, § 18, stk. 1, §§ 19, 26-28, 30-32, 34-36, 38-40, og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Bestemmelsen omfatter således samtlige lovforslagets indberetningsbestemmelser med undtagelse af følgende bestemmelser:

- De bestemmelser, der omhandler indberetning til indkomstregisteret (lovforslagets §§ 1, 4-7, 24, 25, 33, 37 og 44-46).

- § 20 og § 43, stk. 2, som omhandler frivillig indberetning for udenlandske finansielle virksomheder henholdsvis udenlandske sommerhusudlejningsbureauer. Da der ikke er nogen indberetningspligt, er det vanskeligt at tale om en indberetningsfrist. Hvis virksomhederne imidlertid indberetter, skal dette ske inden for den § 54, stk. 1 nævnte frist.

- § 22. Bemyndigelserne til at fastsætte regler om indberetning efter den gældende § 8 Å, stk. 1 og 2, svarende til lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. Disse bekendtgørelser indeholder indberetningsfristen for disse indberetninger, hvilken er 1. maj i året efter det kalenderår, der indberettes om.

- § 39, som omhandler beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. Fristen for indberetning er efter § 39 »ved ydelsen af beløbet«.

- § 41. Den eneste konsekvens af manglende indberetning efter denne bestemmelse er, at den indberetningspligtige ikke kan få fradrag for de renter, underholdsbidrag og børnebidrag, der er omhandlet i bestemmelsen. Der er derfor ikke fastsat nogen indberetningsfrist. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne i § 41.

- § 42, som indeholder sin egen indberetningsfrist, nemlig den 15. i året efter det kalenderår, der indberettes om.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 1, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 54, stk. 2, skal indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Den sene indberetningsfrist hænger således sammen med den sene frist for indbetaling.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende 9 A, stk. 2, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 54, stk. 3, skal indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.

Dette svarer til den senest mulige frist for angivelse og indbetaling af udbytteskat, hvilket giver mulighed for afstemning af angivelse af udbytteskat med indberetningerne. Bestemmelsen gælder dog alene i relation til udbytter, som indberettes efter § 16, stk. 1, og § 18, stk. 2. Dvs. udbytter af aktier m.v., som er optaget til handel på regulerede markeder eller som er registreret i en værdipapircentral samt investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 45, stk. 1, og § 52, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Efter forslagets § 54, stk. 4, skal indberetning efter § 29 ske senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 45, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Bestemmelsen fastsætter, at indberetning vedrørende udbytte af aktier m.v. i danske selskaber, som ikke er omfattet af stk. 3, skal ske senest i måneden efter vedtagelsen på selskabets generalforsamling eller bestyrelsens beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Bestemmelsen gælder alene i relation til udbytter, som indberettes efter § 29, stk. 1. Dvs. udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., som ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral, som hverken er investeringsbeviser eller aktier m.v. i investeringsselskaber, og hvor det udloddende selskab har pligt til at indeholde dansk udbytteskat.

Når der i bestemmelsen henvises til »aktier m.v.« skal det forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Efter forslagets § 54, stk. 5, kan SKAT, hvis den indberetningspligtige efter §§ 8, 12-19, 26-32, 34-36, 38, 40, 42 eller § 43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, §§ 11 eller 22 har forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., pålægge den indberetningspligtige at foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT.

Indberetningerne er undertiden fejlbehæftede, og med henblik på at sikre, at SKAT for de korrekte oplysninger indberettet, indeholder forslaget en regel om, at den indberetningspligtige har pligt til at genindberette data som følge af fejl eller lignende inden en frist, som SKAT meddeler.

For de indberetninger, der skal ske til indkomstregisteret, gælder en tilsvarende regel, jf. lov om et indkomstregister § 4, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 5 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 3, i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 54, stk. 6, kan SKAT pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. For indberetninger omfattet af stk. 3 og 4 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en forudsætning for pålæg, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis en virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33 eller 44-46 eller efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister efter denne frist.

Bestemmelsen i stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 4, i skattekontrolloven.

Efter bestemmelsen kan SKAT i de tilfælde, hvor en indberetningspligtig indberetter efter den frist, der er angivet i bestemmelsens stk. 1, eller er fastsat efter bestemmelsens stk. 5, pålægge den pågældende at underrette den, indberetningen vedrører, om det indberettede inden for en frist, som SKAT fastsætter. Dette gælder også i forhold til indberetninger, der omfattes af bestemmelsens stk. 3 og 4. I dette tilfælde er det udover at fristerne i stk. 1 eller frister fastsat efter stk. 5 er overskredet ligeledes en betingelse for, at SKAT kan pålægge den indberetningspligtige oplysningspligt i forhold til den, indberetningen vedrører, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 også er overskredet. Endelig fastsætter bestemmelsen, at hvis en indberetning til indkomstregisteret efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33, 44, 45 eller 46 eller efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 sker efter fristen i bestemmelsens stk. 1, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister, vil SKAT ligeledes kunne pålægge den indberetningspligtige oplysningspligt i forhold til den, indberetningen vedrører.

Ved indberetning inden for fristen vil de indberettede oplysninger kunne udstilles i skattemappen for den, indberetningen vedrører. Nogle af de oplysninger, der kommer efter indberetningsfristens udløb kan nå at blive medtaget, inden skatteyderne kan få adgang til oplysningerne i deres skattemappe. Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i de tilfælde, hvor SKAT ikke kan nå at medtage oplysningerne i skattemappen. Skatteyderne må i så fald gives adgang til oplysningerne ved at give den indberetningspligtige et pålæg om underretningspligt.

Efter forslagets § 54, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte andre indberetningsfrister end fristerne i stk. 1-4.

Denne regel er i gældende ret udnyttet til at fastsætte reglerne i § 3, stk. 2, og § 20, stk. 3, § 30, stk. 3, § 45 og § 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

§§ 45 og 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven foreslås indarbejdet i bestemmelserne i stk. 3, 4 og 6, og hjemlen er derfor alene fremover tænkt udnyttet til at fastsætte regler svarende til reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, § 20, stk. 3 og § 30, stk. 3. Som i dag er det tanken, at hjemlen udnyttes til at fastsætte regler om, at hvis den indberetningspligtige ophører med at udøve den indberetningspligtige virksomhed, skal endnu ikke indberettede oplysninger indberettes inden 10 dage efter ophøret. Det følger af den gældende § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Endvidere er det tanken at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om særlige indberetningsfrister i forbindelse med tilbagebetalinger eller overførsler af pensionsordninger, efter det indkomstår, hvor det tilbagebetalte eller overførte beløb er indbetalt. Det følger af den gældende § 20, stk. 3 og § 30, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Bestemmelsen i stk. 7 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 5, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Det foreslås, at den gældende regel om bemyndigelse til at fastsætte regler om underretning af den, indberetningen ved­rører, i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt., ikke videreføres. Årsagen hertil er, at de regler, bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, foreslås indsat i loven, jf. lovforslagets § 54, stk. 6.

Til § 55

I den gældende skattekontrollov findes en række bestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen i forhold til de enkelte indberetningsregler. Disse hjemler er bl.a. udnyttet i § 3, stk. 1 og 3-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte nogle fælles regler om, hvem indberetningen skal foretages til, og hvordan indberetningen skal foretages.

Det foreslås i § 55, at der indsættes en generel bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte fælles regler om selve indberetningen efter loven. Bemyndigelsen giver ikke mulighed for at skatteministeren kan fastsætte specifikke regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes i relation til de enkelte bestemmelser i loven. Derimod giver bemyndigelsen mulighed for at skatteministeren kan fastsætte generelle regler, som omfatter flere af eller alle indberetningspligterne i loven.

Det er tanken at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler svarende til reglerne i § 3, stk. 1 og 3-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, om hvem indberetningen skal ske til, og hvordan indberetningen skal foretages.

Endvidere er det tanken, at der for indberetninger, der ikke foretages efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, fastsættes regler om, at indberetningen skal foretages i danske kroner, og at eventuel omregning skal foretages efter dagskurs på retserhvervelsestidspunktet. I relation til indberetninger efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22 vil der fortsat skulle udstedes regler om indberetning i fremmed valuta i overensstemmelse med de internationale standarder om udveksling af kontooplysninger.

Til § 56

Efter forslagets § 56, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Den bogføringspligtige skal efter bogføringsloven opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, udgøres af de enkelte registreringer, der er foretaget i virksomheden, ligesom de registreringer, der har dannet grundlag for afgørelsen af, om der er indberetningspligt også vil være omfattet.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 6 A, stk. 1, i skattekontrolloven.

Bestemmelsen indebærer tillige, at i tilfælde, hvor den indberetningspligtige er bogføringspligtig, og oplysningerne indgår i virksomhedens øvrige regnskab, da skal oplysningerne kunne afstemmes med denne regnskabsførelse.

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen også omfatter oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Pligten til at opbevare materialet omfatter således også materiale, som har været anvendt til at fastslå, om en oplysning er indberetningspligtig, uanset at virksomheden ikke har ment, at oplysningen var indberetningspligtig.

Efter forslagets § 56, stk. 2, skal den indberetningspligtige efter anmodning fra SKAT indsende det materiale, der skal opbevares efter det foreslåede stk. 1, og som udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig.

Bestemmelsen giver mulighed for, at SKAT kan kræve, at virksomheden udleverer grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes. Der vil tillige være tale om udlevering af de registreringer, der har dannet grundlag for afgørelsen af, om der er indberetningspligt.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 6 A, stk. 2, 1. pkt., i skattekontrolloven.

Efter forslagets § 56, stk. 3 skal forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme efter anmodning fra SKAT indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Bestemmelsen implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til skattekontrollovens § 61, stk. 2 og § 68, stk. 3, hvor direktiv 2016/2258 ligeledes implementeres.

Baggrunden for direktivet, som giver SKAT adgang til visse oplysninger indberettet efter hvidvaskreglerne, er at sikre en effektiv overvågning af de finansielle institutters efterlevelse af de due diligence-procedurer, fastsat efter direktiv 2014/107 af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16 for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (CRS). I Rådets direktiv 2014/107/EU (DAC2) om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti er det bl.a. fastsat, at hvis kontohaveren er en mellemliggende struktur (dvs. en passiv, ikke finansiel enhed) skal de finansielle institutter undersøge, hvem der kontrollerer denne enhed, og indberette herom. Hvis skattemyndighederne ikke har adgang til hvidvask­oplysninger, vil det gå ud over effektiviteten af tilsynet med de finansielle institutters overholdelse af disse regler.

Ved at give skattemyndighederne adgang til disse oplysninger er der grundlag for, at skattemyndighederne kan kontrollere, at de finansielle institutter korrekt har kunnet identificere og indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer. Dette vil forbedre mulighederne for kontrol af indberetningerne og dermed mulighederne for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Ved det samtidigt fremsatte konsekvensændringsforslag fremsættes en tilsvarende bestemmelse i skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, 2. pkt. Denne bestemmelse får virkning allerede fra 1. januar 2018 og afløses den 1. januar 2019 af dette lovforslags § 56, stk. 3.

Efter forslagets § 56, stk. 4, har SKAT, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter stk. 2 og 3, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Ejeren og de ansatte hos denne skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan SKAT vælge at få adgang til oplysningerne i elektronisk form. Ved gennemgangen kan SKAT sikre sig oplysninger, som fremgår af materiale.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, 2.-5. pkt.

I tilfælde, hvor virksomheden har registreret grundlaget for de indberettede oplysninger elektronisk, kan SKAT vælge at få elektronisk adgang til disse oplysninger. Adgangen til regnskabsmateriale m.v. består, uanset hvilken form materialet ligger i. Der er således også adgang til regnskabsmateriale, der foreligger i elektronisk form.

Bestemmelsen giver mulighed for, at SKAT kan sikre sig oplysninger, der fremgår af materialet, som skal opbevares efter det foreslåede stk. 1-3.

SKAT har således adgang til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 3, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveres eller indsendes digitalt til myndigheden. Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) blev der indført hjemmel i bogføringslovens § 15, stk. 3, til, at offentlige myndigheder kan stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret i anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendt digitalt i anerkendt filformat.

Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 er reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale endvidere ændret således, at regnskabsmateriale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet og, at virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.

Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er kendt.

SKATs adgang til elektronisk opbevaret regnskabsmateriale efter bestemmelsen giver ikke hjemmel til at foretage dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. SKAT kunne herved få adgang til og medtage en række oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, herunder personoplysninger, som SKAT ikke i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 5 kan behandle.

SKAT benytter såkaldt dataanalyse ved kontrol af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale i forbindelse med kontrol efter lovforslagets § 56. Ved dataanalyse foretages ifølge SKAT en analyse af indholdet af virksomhedens datamedier i virksomhedens lokaler. Dataanalyse kan foregå på virksomhedens datamedier eller på IT-udstyr, som SKAT medbringer, og kun elektroniske dokumenter, der er relevante for kontrolsagen, medtages fra virksomheden. Elektroniske dokumenter kan være korrespondance (e-mails), kontrakter, fakturaer, udgiftsbilag og andre dokumenter, som ikke indgår i en virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som er relevante for SKATs kontrol. Disse dokumenter kan heller ikke håndteres i almindelige it-revisionsværktøjer, som f.eks. ACL, Idea og Excel. Hvis der ved dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen, vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter kan også ske efter virksomhedens anvisning. Der er således udelukkende tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af virksomhedens datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade virksomheden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af det kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kontrollen afsluttes. Virksomheden eller dennes repræsentanter har under hele forløbet mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter. Brug af specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer på virksomhedens datamedier, f.eks. sletning af dokumenter, og giver samtidig virksomheden en garanti for, at autenciteten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være muligt at æn­dre dokumenternes indhold, metadata m.v. It-værktøjerne sikrer i den sammenhæng virksomheden, at det materiale, der indgår i SKATs kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale dokument.

Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at stille alt, hvad der er nødvendigt til at fremfinde og læse regnskabsmateriale, til rådighed. Hvis ikke virksomheden vil udlevere rette password m.v., som den efter bogføringsloven er forpligtet til, så SKAT kan få adgang til at gennemgå regnskabsmateriale m.v., kan SKAT give virksomheden et pålæg om at indsende de ønskede oplysninger efter lovforslagets § 56, stk. 2 og pålægge daglige tvangsbøder efter bestemmelsen i lovforslagets § 57.

Forslagets § 56, stk. 5, er en videreførelse af den gældende § 6 A, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven, hvorefter politiet yder SKAT bistand til gennemførelse af kontrollen efter forslagets § 56, stk. 4, 1. pkt., hvis det er nødvendigt.

Det fremgår af § 2 i politiloven, at politiet yder andre myndigheder bistand efter gældende ret. Politiloven fastsætter rammerne for politiets magtanvendelse, og politiet må alene yde bistand til at overvinde fysiske hindringer for kontrollen.

Politiets bistand begrænser sig således til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen skal gennemføres af SKATs medarbejdere. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved SKATs kontrolbesøg er - eller i forbindelse hermed opstår - konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i sager som kan behandles administrativt, skal politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.

Bestemmelsen i § 56 giver således SKAT mulighed for at føre tilsyn med de indberetningspligtige, så antallet af fejl i de oplysninger, der indberettes, og dermed antallet af fejl i de oplysninger, der indgår i SKATs kontrolvirksomhed, fortrykkes på borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervsdrivende eller udveksles med andre landes skattemyndigheder, kan reduceres.

Efter den gældende skattekontrollovs § 6 A, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det, at bemyndigelsen ikke videreføres.

Til § 57

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 9 i relation til lovens indberetningsregler og visse andre pligter, der følger af loven.

Efter forslagets § 57, stk. 1, kan SKAT, hvis indberetningerne efter denne lov, bortset fra § 41, eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke foretages rettidigt, give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes.

Bestemmelsen i stk. 1 er i det væsentlige en videreførelse af den gældende § 9, stk. 1, i relation til indberetningspligter.

Bestemmelsen indebærer, at SKAT, hvis indberetning efter forslaget ikke sker rettidigt, vil kunne give et pålæg om, at der skal indberettes, og varsle pålæg af en tvangsbøde, hvis indberetningerne ikke sker inden for en given frist. Bøden tilfalder staten.

Det foreslås dog, at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved manglende indberetning efter lovforslagets § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende indberetning er her, at den, der betaler renten eller bidraget, ikke opnår ret til fradrag for det pågældende beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.

Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger der ønskes udleveret. Det skal endvidere fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.

Den daglige tvangsbøde skal fastsættes ud fra, hvad der for den enkelte virksomhed vil opleves som tvingende. Efter gældende praksis skal bøden være på mindst 1.000 kr. dagligt. Denne praksis tænkes videreført.

De daglige tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat. Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige indberetter de oplysninger, SKAT har anmodet om. Betalte og eventuelle inddrevne bøder tilbagebetales ikke.

Efter forslagets § 57, stk. 2, kan SKAT, hvis en anmodning efter forslagets § 56, stk. 2, ikke opfyldes, give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Bestemmelsen i stk. 2 er i det væsentlige en videreførelse af den gældende § 9, stk. 1, i relation til den gældende § 6 A, stk. 2, hvorefter der er pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende det materiale, der udgør grundlaget for indberetningen. Hvis en anmodning om at indsende materialet ikke umiddelbart efterkommes, vil SKAT efter bestemmelsen kunne give et pålæg om at indsende det inden en nærmere fastsat frist. SKAT kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis materialet ikke indsendes inden den fastsatte frist.

Efter forslagets § 57, stk. 3, kan SKAT, hvis en indberetningspligtig har handlet i strid med § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, pålægge den indberetningspligtige enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, depot eller finansielle konto inden for en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Efter forslagets § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, må en indberetningspligtig ikke oprette en forsikringsordning, en pensionsordning, en konto, et depot eller en finansiel konto, der skal indberettes om efter forslaget eller regler udstedt i medfør heraf, medmindre den indberetningspligtige får de identifikationsoplysninger, som den indberetningspligtige skal have efter lovforslagets § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør at lovforslagets § 52, stk. 3.

Det foreslås, at hvis den indberetningspligtige i strid med denne regel har oprettet en forsikringsordning, en pensionsordning, en konto, et depot eller en finansiel konto, der skal indberettes om efter forslaget eller regler udstedt i medfør heraf, uden at have fået identifikationsoplysningerne, kan vedkommende pålægges at lovliggøre forholdet inden for en frist, som SKAT fastsætter. Lovliggørelsen kan ske enten ved, at den indberetningspligtige sikrer sig identifikationsoplysningerne, eller ved at den indberetningspligtige lukker den pågældende forsikringsordning, pensionsordning, konto, finansielle konto eller depot. SKAT kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis lovliggørelsen ikke sker inden den fastsatte frist.

Efter forslagets § 57, stk. 4, kan SKAT, hvis et finansielt institut ikke rettidigt har opfyldt sine pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, kan SKAT give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Efter lovforslagets 22, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om procedurer ved indberetningspligtige finansielle institutters identifikation og indberetning af finansielle konti og betalinger til nærmere angivne finansielle institutter. Skatteministeren kan også fastsætte regler om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer. Bestemmelsen sikrer, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at de finansielle institutter skal gennemføre de procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti og indberetning, der følger af FATCA-aftalen med USA og de internationale standarder for indberetning og udveksling af finansielle konti. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 22.

Efter lovforslagets § 23, stk. 1, skal finansielle institutter meddele fysiske og juridiske personer, der identificeres som personer, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder. Efter lovforslagets § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, underrettes om brud på datasikkerheden, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Det foreslås således, at SKAT i tilfælde, hvor en indberetningspligtig ikke har opfyldt disse pligter rettidigt, kan pålægge dem at opfylde pligterne inden for en frist, som SKAT fastsætter. Dvs. at SKAT kan pålægge den indberetningspligtige at foretage underretningerne. SKAT kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis underretning ikke sker inden den fastsatte frist.

Det foreslås i stk. 1-4 at benytte udtrykket tvangsbøder i loven i stedet for det hidtidige udtryk daglige bøder, der let kan forveksles med dagbøder. Tvangsbøder skal som hidtil fastsættes som daglige bøder, indtil påbuddet om at indberette eller udlevere oplysninger efterkommes.

Det foreslås i § 57, stk. 5, at det direkte fremgår af bestemmelsen i § 57, at en klage over et pålæg af indberetnings- eller oplysningspligt og tvangsbøder ikke har opsættende virkning, men at Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Efter § 1, nr. 125 og 127 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 er kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende klager over afgørelser om tvangsbøder efter § 9, stk. 1, i den gældende skattekontrollov henlagt til Skatteankestyrelsen. Det er hensigten, at klager over afgørelser om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og tvangsbøder fortsat skal afgøres af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og i dag bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse sager i Skatteankestyrelsen. Oftest vil spørgsmålet om opsættende virkning af klagen dermed optræde som en procesbeslutning i en sag, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning. Her er der derfor ikke behov for nærmere regulering af, hvordan beslutningen skal træffes. I de tilfælde, hvor klagen derimod skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, findes det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning reguleres i loven. Det foreslås, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand.

Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel.

Tillægges en klage opsættende virkning, indebærer det, at hvis klagemyndigheden efterfølgende tiltræder SKATs afgørelse, fastsætter klagemyndigheden en frist for indberetning eller indgivelse af oplysninger.

Det er afgørelsen om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og betaling af tvangsbøder, der vil være påklaget, og som vil være til prøvelse. Klageinstansen kan tage stilling til alle relevante aspekter ved klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.

Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indberette eller indsende oplysninger. Et eksempel på, at særlige omstændigheder kan tale for at tillægge en klage over et pålæg efter § 57, stk. 1, opsættende virkning, kan være, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat driver virksomhed, som kan begrunde at virksomheden er forpligtet til at indberette.

Den foreslåedes bestemmelse i forslagets stk. 5 er ny.

Den gældende regel i skattekontrollovens § 9, stk. 2, fastsætter, at der er udpantningsret for tvangsbøder. Det foreslås, at reglen ikke videreføres, da udpantningsretten allerede følger af § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Til § 58

Efter forslagets § 58, stk. 1, kan indberetningspligtige efter denne lov, bortset fra § 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter forslagets § 58, stk. 2, er straffen bøde, hvis overtrædelsen i stk. 1 begås groft uagtsomt.

Bestemmelsen i forslagets § 58 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 1 og 2, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i relation til de oplysninger, der er indberetningspligtige efter lovforslaget. Bestemmelsen sidestiller desuden manglende opfyldelse af indberetningspligten med afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, som tidligere alene har kunnet straffes med bøde efter den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2.

Det foreslås dog, at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved manglende indberetning efter lovforslagets § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende indberetning er, at den, der betaler renten eller bidraget, ikke opnår ret til fradrag for det pågældende beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, når der undlades indberetning, eller der er indberettet rettidigt, men indberetningen lider af mangler, som ikke skyldes systemfejl eller tastefejl, men en forsætlig eller groft uagtsom fejlagtig anvendelse af reglerne, f.eks. for indberetning af personalegoder. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den eller de skattepligtige er eller burde være vidende om, at skatteansættelsen er for lav pga. den manglende, urigtige, vildledende eller ufuldstændige indberetning.

Den indberetningspligtige skal have forstået eller burde have forstået, at manglen fører til en for lav skatteansættelse hos den skattepligtige, som indberetningen vedrører. Et eksempel kan være manglende indberetning af skattepligtige personalegoder, hvor virksomheden har besluttet at anvende dette som et løngode som en del af virksomhedens personalepolitik. Der kan typisk være tale om mindre beløb for den enkelte ansatte, men afhængig af antal ansatte, kan det samlede beløb være anseeligt. Dette betyder, at normalstraffen vil være fængsel i indtil 1 år og 6 måneder for forsætlige overtrædelser, men for overtrædelser af særlig grov karakter vil der kunne straffes efter straffelovens § 289, hvor der er fængsel i indtil 8 år. En overtrædelse af særlig grov karakter kan være, at der er tale om mange indberetninger, hvor den samlede unddragelse vil overstige 500.000 kr.

I praksis vil der være tale om indberetninger, som ikke fanges af SKATs system til at kontrollere fejl i indberetningen, og hvor den indberetningspligtige derfor ikke får en anmodning om rettelse af fejl og genindberetning. Manglerne skal skyldes, at den indberetningspligtige har handlet med forsæt eller af grov uagtsomhed i forhold til anvendelse af reglerne, hvilket betyder, at f.eks. tastefejl eller andre undskyldelige fejl ikke er strafbare.

Det foreslås, at sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelsen følger sanktionsniveauet for overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13. SKAT skal overgive en sag til politiet, hvis det skønnes, at overtrædelsen kan udløse frihedsstraf. Retspraksis har fastlagt, at der kan idømmes frihedsstraf, når gerningsmanden har unddraget 250.000 kr. og derover i skat. Ved særlig grove overtrædelser rejses der tiltale for overtrædelse af skattelovgivningen jf. straffelovens § 289, og udgangspunktet er en unddragelse på 500.000 kr. Der er udviklet en mangeårig retspraksis, hvor der i forbindelse med en betinget eller ubetinget fængselsdom udmåles en tillægsbøde på en gang det unddragne beløb. Det forudsættes, at denne sanktionspraksis opretholdes.

Når der ikke er grundlag for en fængselsstraf, ikendes alene en bøde. Bøderne omtales som »normalbøder« og bygger på retspraksis. Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag, beregnes normalbøden til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.

Ved bødeberegningen tages hensyn til et progressionsknæk. Progressionsknækket bevirker, at den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., alene medregnes til bøden 1 gang ved forsæt, mens den del af unddragelsen der overstiger 60.000 kr. medregnes 2 gange. Ved grov uagtsomhed bevirker progressionsknækket at den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr. medregnes ½ gang, mens den resterende del af unddragelsen medregnes en gang, se SKATs juridiske vejledning pkt. A. C. 3.5.2.1.

Med »samlet unddragelse« menes, at i tilfælde af, at flere bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen er overtrådt, vil unddragelsen i forbindelse med overtrædelse af hver enkelt bestemmelse blive lagt sammen, og det er størrelsen af dette samlede beløb, som udgør den samlede unddragelse. Der er således praksis for absolut kumulation ved udmåling af bøder for unddragelse af skatter og afgifter.

Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan blive mindre eller større end normalbøden, afhængig af formildende henholdsvis skærpende omstændigheder ved overtrædelsen, men normalbøden vil være udgangspunktet for sanktionsudmålingen. Det vil være en skærpende omstændighed, at indberetningen vedrører et felt, der er låst i den årsopgørelse eller det oplysningsskema, som den skattepligtige modtager, da den skattepligtige selv er fritaget for strafansvar.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke omfatte situationer, hvor det kan være aktuelt at straffe den skattepligtige for skattesvig. Hvis bevisbyrden kan løftes for et samvirke, vil udgangspunktet være, at den indberetningspligtige kan straffes for medvirken til skattesvig efter det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov, medmindre der er tale om en overtrædelse af kildeskattelovens regler om indeholdelse og indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Hvor baggrunden for en manglende eller urigtig indberetning fra arbejdsgiveren sker på baggrund af en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, straffes der efter kildeskatteloven. Det strafbare gerningsindhold efter kildeskatteloven er ikke manglende indberetning, men manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten. Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglende indeholdelse, og bestemmelsen fuldbyrdes hver gang, der udbetales A-indkomst uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den lønmodtager, der modtager løn uden indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1.

Både forsætlige og groft uagtsomme forhold vil være omfattet, og bestemmelsen dækker derfor ikke blot de situationer, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren helt eller delvist har fået udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte indkomst. Efter retspraksis er straffen for skatteunddragelse den samme efter kildeskatteloven som efter skattekontrolloven.

Se afsnit 2.10.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 59

Den foreslåede bestemmelse er i det væsentlige en videreførelse af § 14, stk. 2 og 3, i den gældende skattekontrollov med de modifikationer, der er nødvendiggjort af, at det kun er indberetningspligterne i forslag til skatteindberetningslov, der er omfattet. Desuden er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 17, stk. 1, for så vidt angår manglende opfyldelse af pligten til at opbevare grundlaget for de oplysninger, der indberettes. Det foreslås yderligere, at manglende overholdelse af underretningspligten i § 23, stk. 1 eller 2, og overtrædelse af § 52, stk. 2, når den indberetningspligtige ikke sikrer sig de nødvendige identifikationsoplysninger, men alligevel foretager en af de handlinger, der er nævnt i § 52, stk. 2, straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 1, er ny. Det foreslås således, at den, der undlader at opfylde sine pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, straffes med bøde.

Efter lovforslagets § 23, stk. 1, skal finansielle institutter meddele fysiske og juridiske personer, der identificeres som personer, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder. Efter lovforslagets § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, underrettes om brud på datasikkerheden, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

Det foreslås således, at en indberetningspligtig kan straffes med bøde i tilfælde, hvor en indberetningspligtig ikke har opfyldt disse pligter. Reglerne implementerer nogle bestemmelser i Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Den foreslåede bestemmelse skal således være med til at sikre mulighed for en effektiv håndhævelse af direktivet.

Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 2, er ny. Det foreslås således, at den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovforslagets § 52, stk. 2, straffes med bøde. De handlinger, der hermed foreslås strafbelagt, er følgende, som den indberetningspligtige foretager uden at have sikret sig identifikationsoplysninger om den, der skal indberettes om:

- Erhverver egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter lovforslagets § 28, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 1. "Aktier m.v." skal forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

- Undlader at afvise en anmeldt fordring i et konkursbo, eller foretager udlodning af dividende, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 2.

- Opretter en forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 3.

- Opretter en opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 4.

- Opretter en konto, hvorom der skal indberettes efter lovforslagets § 12, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 5.

- Yder eller formidler et lån omfattet af lovforslagets §§ 13 og 15, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 6.

- Opretter et depot omfattet af lovforslagets §§ 14 og 15, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 7.

- Opretter en finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 8.

- Opretter et depot, hvorom der skal indberettes efter lovforslagets § 16 (udbytter af aktier optaget til handel på regulerede markeder) lovforslagets § 17, stk. 1 og 2, (beholdninger af aktier) eller lovforslagets § 18 (beholdninger af obligationer og aktier m.v. i finansielle selskaber, og investeringsbeviser samt renter og udbytter heraf), jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 9. »Aktier m.v.« skal forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

- Udbetaler en terminsrente eller renter, der er indberetningspligtige efter lovforslagets § 18, jf. lovforslagets § 52, stk. 2, nr. 10.

Bestemmelsen skal sikre, at den der overtræder lovforslagets § 52, stk. 2, straffes. En del af forbuddene i lovforslagets § 52, stk. 2, findes også i den nugældende skattekontrollov. Imidlertid er overtrædelse af disse forbud ikke pålagt straf eller andre sanktioner. For effektivt at sikre en efterlevelse af forbuddene foreslås det, at der indføres bødestraf ved overtrædelse heraf.

Efter bestemmelsen i forslagets § 59, stk. 1, nr. 3, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter §§ 1, 5, 6, 8, 12-19, 24-36, 38-40 eller 42-46, inden for fristerne i § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, og omhandler bødestraf for manglende indberetning, når den manglende indberetning er forsætlig eller groft uagtsom.

Den skattepligtige har en berettiget forventning om, at de oplysninger der indberettes til SKAT, er korrekte. En stor del af de samme oplysninger anvendes også i myndighedernes samarbejde om at undgå socialt bedrageri ved udbetaling af uretmæssige ydelser og af erhvervslivet i forbindelse med bl.a. kreditvurderinger.

Der er tale om væsentlige beskyttelsesinteresser, og en overtrædelse af indberetningspligten må derfor betegnes som relativt grov. Mangelfulde oplysninger, hvad enten dette skyldes egentlige mangler ved en indberetning, manglende rettidig indberetning eller fejl, som ikke er blevet berigtiget i processen, udgør en risiko for en for lav skatteansættelse.

Det er SKATs opgave at sørge for en ordentlig vejledning af den indberetningspligtige for at sikre korrekte indberetninger, men det er også vigtigt, at virksomhederne bruger ressourcer på at sikre korrekte indberetninger. Det er den indberetningspligtige, der har ansvaret for, at indberetningen er korrekt, uanset om indberetningen foretages af ansatte i virksomheden, eller virksomheden har købt en ydelse fra andre for at opfylde sin indberetningspligt.

Efter bestemmelsen i forslagets § 59, stk. 1, nr. 4, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som SKAT har meddelt efter forslagets § 54, stk. 5, straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 4, er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 3, der fastsætter, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som SKAT har meddelt, kan straffes med bøde. SKAT foretager så vidt muligt kvalitetssikring af indberetningerne, og i det omfang der findes fejl, vil den indberetningspligtige blive kontaktet med anmodning om at foretage rettelser og indberette de korrigerede oplysninger inden for en nærmere fastsat frist. Med bestemmelsen foreslås det, at en manglende overholdelse af denne frist strafbelægges.

Efter bestemmelsen i forslagets § 59, stk. 1, nr. 5, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til at opbevare eller indsende materiale efter reglerne i forslagets § 56, straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den del af den gældende § 17, stk. 1, i skattekontrolloven, hvor den, der undlader at opfylde pligten til at opbevare grundlaget for de oplysninger, der indberettes, kan straffes med bøde. Bestemmelsen er udvidet til også at omfatte manglende indsendelse af grundlaget for de oplysninger, der er indberettet. Strafansvaret er som noget nyt begrænset til forsætlige og groft uagtsomme forhold.

Den indberetningspligtige skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Materialet skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Den indberetningspligtige skal indsende materialet til SKAT, når der fremsættes anmodning herom. Når materialet er registreret elektronisk, kan SKAT vælge at få adgang til materialet i elektronisk form.

Bødeberegningen for overtrædelse af indberetningspligten til indkomstregisteret blev beskrevet i lovforslaget til lov nr. 591 af 18. juni 2012, hvor den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 5, om bødefastsættelse for overtrædelse af manglende rettidig indberetning eller genindberetning til indkomstregisteret blev indsat. Det forudsættes, at dette bødeniveau forsat skal være gældende. Det forudsættes, at bødeberegningen ved andre indberetninger skal tage udgangspunkt i antallet af indberetninger.

Bøden for manglende indberetning eller genindberetning af oplysninger om indkomstforhold, der dels anvendes ved skatteansættelsen, dels indgår i myndighedernes samarbejde om udveksling af oplysninger, gradueres efter virksomhedens størrelse målt i antallet af ansatte. Der er typisk tale om indberetninger fra arbejdsgiver om ansattes lønforhold. Oplysningerne bliver anvendt i SKATs udarbejdelse af de ansattes årsopgørelser, og jo større virksomheden er, jo større kan skadevirkningen af manglende eller fejlbehæftede indberetninger være.

Bøden gradueres således:

1. 1-4 ansatte: Bøde på 5.000 kr.

2. 5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr.

3. 20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr.

4. 50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr.

5. 100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr.

Antallet af ansatte opgøres ud fra de månedlige indberetninger til indkomstregisteret, og antallet opgøres for den måned, der ligger forud for overtrædelsen.

Andre indberetninger omfatter f.eks. oplysninger om renter, udbytter, pensionsafkast, depoter, årssaldo på konti m.v., og her er bødeniveauet endnu ikke fastsat.

Det forudsættes, at der tages udgangspunkt i det samlede antal indberetninger, som den indberetningspligtige skal indgive.

Det forudsættes, at der anvendes samme bødeinterval for disse indberetninger, dvs. fra 5.000 kr. til 80.000 kr.

1. Fra 1 til 1.000 indberetninger: Bøde 5.000 kr.

2. Over 1.000 til 10.000 indberetninger: Bøde på 10.000 kr.

3. Over 10.000 til 100.000 indberetninger: Bøde på 20.000 kr.

4. Over 100.000 til 1 million indberetninger: Bøde på 40.000 kr.

5. Mere end 1 million indberetninger: Bøde på 80.000 kr.

Bøden efter forslagets § 59, stk. 1, nr. 4, foreslås udmålt efter samme retningslinjer som i § 59, stk. 1, nr. 1 og 2, når den indberetningspligtige ikke har opbevaret grundlaget for de oplysninger, der er eller skal indberettes. Det betyder enten efter antal ansatte i virksomheden, når det drejer som om indberetning om indkomstforhold, eller efter det samlede antal pligtige indberetninger, når det drejer sig om andre forhold. I de situationer, hvor SKAT får en formodning for at der er tale om fejlindberetning, og den indberetningspligtige ikke har opbevaret grundlaget for de oplysninger, der er indberettet, vil det afskære SKAT fra at sikre, at de oplysninger, der er indberettet, er korrekte. Dette er ligeså strafværdigt som det at overtræde bestemmelserne om indberetningsfrister. Derfor foreslås det, at bøderne udmåles efter samme retningslinjer.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det skal anses som en skærpende omstændighed, at den enkelte indberetningspligtige er tidligere straffet for overtrædelse af skatte-, told- eller afgifts-lovgivningen. Det betyder, at udover gentagelsesvirkning pga. eventuelle overtrædelser af den gældende skattekontrollov, vil også tidligere overtrædelse af afgiftslovgivningen - f.eks. afgivelse af urigtige momsangivelser - indgå i vurderingen.

Den foreslåede bestemmelse i forslagets § 59, stk. 2, er ny. Efter bestemmelsen kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov.

I den indberetningsbekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af skatteindberetningsloven, vil der nærmere blive fastsat, hvordan de enkelte indberetninger skal foretages. Det foreslås, at der gives hjemmel til, at der kan udfærdiges straffebestemmelser i indberetningsbekendtgørelsen, så de mere detaljerede retningslinjer for opfyldelsen af indberetningspligterne kan indgå i en bedømmelse af en overtrædelse af nærværende lov.

Til § 60

Efter forslagets § 60 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 18.

Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. Straffelovens § 26 angiver, at strafansvaret udstrækkes til at omfatte enhver juridisk person og desuden enkeltmandsvirksomheder, som under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de virksomheder, der er organiseret i selskabsform. En stor del af de indberetningspligtige er juridiske personer.

For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller »den juridiske person som sådan«. Det sidste betyder, at f.eks. manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager inden for SKATs område, hvor ansvarssubjektet er en juri­disk person, kan afgøres administrativt under forudsætning af, at den juridiske person vedkender bødeforlægget.

Når en virksomhed er organiseret som en juridisk person, er det som udgangspunkt den juridiske person, som er ansvarssubjektet ved overtrædelse af indberetningspligterne.

Til § 61

Efter forslagets § 61, stk. 1, kan SKAT i sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 20, stk. 1.

Bestemmelsen fastsætter SKATs hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt bødeforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan ved at nægte at vedtage - dvs. underskrive bødeforelægget - få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale om en straf, er det domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden. Den administrative praksis skal således være i overensstemmelse med retspraksis. Der foregår en løbende kontrol med den administrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene, i de tilfælde, hvor den pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.

Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en domsafsigelse, der involverer både politi og retsvæsen. Samtidig indebærer et administrativt bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af domstolene og en hurtigere afgørelse af sagen.

Efter forslagets § 61, stk. 2, finder § 834 i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1. Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 20, stk. 2, i den gældende skattekontrollov.

Bestemmelsen fastsætter kravene til et bødeforlæg. Et bødeforelæg skal indeholde de samme oplysninger som et anklageskrift, jf. retsplejelovens § 834. Det skal fremgå, hvor sagen behandles, identifikationsoplysninger på den sigtede, hvilken bestemmelse der er overtrådt og hvordan. Endelig skal det fremgå, hvis der er anvendt strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde.

Efter forslagets § 61, stk. 3, bortfalder videre strafferetlig forfølgning, hvis den sigtede vedtager bøden. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af § 20, stk. 3, i den gældende skattekontrollov.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal gives klagevejledning i forbindelse med vedtagelse af et bødeforelæg, da der ikke er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse, men en aftale mellem den sigtede og SKAT. Et vedtaget bødeforelæg er således endeligt. Den sigtede har mulighed for ikke at vedtage bødeforelægget, hvorefter sagen vil blive indbragt for retten. Et bødeforelæg kan dog genoptages efter en konkret vurdering. Genoptagelse kan ske efter anmodning fra den sigtede eller på SKATs initiativ. Genoptagelse kan ske, hvis der er tale om ugyldighedsgrunde, sagsbehandlingsfejl eller ændring af grundlaget for bødeforelægget. Ved genoptagelse tilbagekalder SKATs straffesagsenheder bødeforelægget, og der vedtages eventuelt et nyt bødeforelæg.

Efter forslagets § 61, stk. 4, der er en videreførelse af § 23 A i den gældende skattekontrollov, fastslås det, at bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af SKAT.

Til § 62

Efter forslagets § 62 kan ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 19, stk. 2, hvorefter ransagning i sager om overtrædelser af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Efter bestemmelsen vil ransagning også kunne finde anvendelse i sager, hvor strafferammen alene er bødestraf. SKATs anmodning om ransagning skal ske ved anmeldelse til politiet.

Administrative straffesager er først og fremmest sager, hvor det fra starten er klart, at sagen på grund af unddragelsens størrelse kan afsluttes administrativt med et vedtaget bødeforlæg.

Selvom der er tale om administrative straffesager, kan der være behov for, at politiet anmodes om at foretage efterforskningsmæssige skridt.

En eventuel ransagning skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Ransagningen foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.

Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en overtrædelse af en eller flere straffebestemmelser, at ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for politiets efterforskning, og at indgrebet er proportionalt med den forbrydelse, mistanken drejer sig om. Når der er tale om ransagning af lokaliteter uden for husrum, er det ikke en betingelse, at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om tvangsindgrebet fremsættes af SKAT til politiet. Ransagning kan alene ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, der bevirker, at ransagningens øjemed forspildes, hvis en retskendelse skulle afventes. Denne vurdering foretages af politiet i de enkelte konkrete tilfælde.

Endelig bemærkes det, at sagen skal overlades til politiet i de tilfælde, hvor det vurderes, at der er tale om en overtrædelse, der kan medføre frihedsstraf.

Til § 63

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Efter forslagets § 63, stk. 1, finder § 752, stk. 1, i retsplejeloven tilsvarende anvendelse i sager om overtrædelse af §§ 58-59, der behandles administrativt, jf. § 61.

Med bestemmelsen tydeliggøres det, at sagsbehandlingen af en administrativ straffesag skal følge de straffeprocessuelle regler, som giver en sigtet i en straffesag en særlig beskyttelse.

Bestemmelsen medfører, at retsplejelovens § 752, stk. 1, finder anvendelse i sager om overtrædelse af lovforslagets §§ 58 og 59, når sagen behandles administrativt. Det betyder, at en sigtet i en administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig.

Administrative bødesager er straffesager, og en sigtet skal derfor have samme rettigheder under en afhøring, som tilfældet er i straffesager, der efterforskes af politiet. En sigtet kan således ikke pålægges pligt til at forklare sig eller på anden måde udlevere oplysninger, der kan være til skade for den pågældende.

SKAT er bemyndiget til administrativt at afgøre en straffesag, når sagen kan afgøres med bødestraf, og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erklærer sig enig i SKATs vurdering. I administrative straffesager finder retsplejelovens § 752 anvendelse. Det betyder, at en sigtet i en administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig.

SKAT kan dog ikke afgøre administrative told-, skatte- og/eller afgiftsstraffesager, når en forsætlig unddragelse overstiger 250.000 kr.

I praksis anvendes de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven analogt på administrative bødesager, i det omfang reglerne er anvendelige. Ud over reglerne om udformning af bødeforelæg samt reglerne om sigtelse gælder eksempelvis reglerne om påtaleopgivelse samt reglerne om advarsler. Det foreslås, at det præciseres, at retsplejelovens straffeprocessuelle regler, som udgør en beskyttelse af den sigtede, finder anvendelse analogt, i det omfang de er anvendelige.

Efter forslagets § 63, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer skal have samme ret til aktindsigt, som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven § 3.

I retsplejelovens § 729 b er der fastsat nærmere regler om henholdsvis sigtedes og tiltaltes adgang til aktindsigt i verserende sager, hvor den sigtede eller den tiltalte ikke er eller vil blive repræsenteret af en forsvarer.

Efter retsplejelovens § 729 b har en sigtet uden forsvarer stort set samme adgang til aktindsigt i en verserende straffesag hos politiet, som en sigtet, der er repræsenteret af en forsvarer, jf. retsplejelovens § 729 a, hvorefter en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår.

En sigtet uden forsvarer har efter anmodning adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 b. Politiet kan dog afslå anmodningen, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.

Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skatte- og/eller afgiftslovgivningen, kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand, jf. forsvarerbistandslovens § 1.

En beskikket forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3 adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar.

Forsvareren har herved samme adgang til SKATs materiale, som en forsvarer efter retsplejeloven har til politiets materiale. Adgangen til at gøre sig bekendt med materialet gælder såvel en beskikket forsvarer som en forsvarer, som den skattepligtige selv har antaget.

Efter forvaltningslovens § 18 kan en part i en straffesag, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, det er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af den sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod.

Det bemærkes, at forvaltningslovens § 18 ikke omfatter dokumenter hos politiet og anklagemyndigheden.

Retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 18 kan først gøres gældende, når straffesagen er afsluttet. I sager, der søges afgjort administrativt ved et bødeforelæg, bliver bestemmelsen således først anvendelig, når SKAT har forelagt den sigtede bøden, og denne har vedtaget at betale bøden.

Da et underskrevet bødeforelæg er endeligt og ikke kan påklages, vil en efterfølgende aktindsigt i den afsluttede straffesag ikke kunne bruges til eventuelt at fortryde bødeforelægget og få sagen indbragt for domstolene.

For så vidt angår retten til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, kan retsplejelovens regler ikke anvendes analogt. Det skyldes, at reglerne i retsplejelovens § 729 a-d ikke omfatter anmodning om aktindsigt i straffesager behandlet af andre myndigheder end politiet. Det er således fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at foreslå indført en hjemmel, der sikrer en retstilstand for den sigtede svarende til retsplejelovens regler.

Det foreslås herefter, at sigtede uden forsvarer i administrative straffesager har krav på aktindsigt i samme omfang, som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven, idet det hverken synes hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal antage en forsvarer for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår.

Til § 64

Det foreslås i § 64, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Særligt for straffesager bemærkes, at straffelovens § 3 finder anvendelse. Det betyder, at sager, som pådømmes efter 1. januar 2019 vil skulle pådømmes efter nærværende lovforslag i det omfang, der er materiel sammenfald mellem nærværende lovforslags straffebestemmelser og straffebestemmelserne i den gældende skattekontrollov.

Det foreslås i § 64, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere, jf. dog bestemmelsens stk. 3. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Dette virkningstidspunkt sikrer tid til at foretage de nødvendige systemmæssige og administrative tilretninger såvel i erhvervslivet som i SKAT.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at for de indberetninger, der skal ske månedligt, vil indberetningen efter lovforslaget skulle ske første gang vedrørende januar 2019. For de indberetninger, der skal ske kvartalsvist, vil indberetningen efter lovforslaget skulle ske første gang for 1. kvartal 2019. For de indberetninger, der skal ske årligt, vil indberetningen efter lovforslaget skulle ske første gang vedrørende kalenderåret 2019. For indberetning vedrørende tidligere perioder finder de hidtil gældende regler om indberetning i skattekontrolloven anvendelse.

Det foreslås i § 64, stk. 3, at loven i relation til indberetning efter § 41 ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende indkomståret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler i skattekontrollovens § 7 L anvendelse.

Til § 65

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Paragrafnøgle

2) Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-tidende 2016, nr. L 342, side 1.