Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2017)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til skatteindberetningslov
(Lovforslag nr. L 14)
Regeringen har stor fokus på
borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på
skatteområdet. Vi har gennemført Retssikkerhedspakke I, som bl.a. afskaffede SKATs
beføjelse til at foretage kontrol på privat grund.
Regeringens Retssikkerhedspakke II, som
blev gennemført i slutningen af sidste år, gør
det bl.a. igen muligt for skattepligtige selskaber og fonde at
opnå omkostningsgodtgørelse i skattesager. Som led i
lovpakken blev der samtidig skabt bred opbakning i Folketinget til
oprettelse af et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand, som nu
er etableret.
Til yderligere forbedring af
retssikkerheden på skatteområdet foreslår
regeringen ved Retssikkerhedspakke III
en gennemgribende revision og modernisering af skattekontrolloven
med henblik på at sikre effektive, klare og tidssvarende
kontrolhjemler samt opnå en mere hensigtsmæssig
struktur.
Som led heri foreslås en opdeling af
den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov og en
skatteindberetningslov. Det vil øge retssikkerheden, idet
lovene vil blive mere overskuelige og lettere at forstå for
både borgere, virksomheder og myndigheder.
Forslaget til skatteindberetningslov
vedrører de automatiske indberetningspligter. De automatiske
indberetningspligter handler primært om, at bl.a.
arbejdsgivere, banker og offentlige myndigheder uden opfordring
skal meddele SKAT oplysninger om tredjemand. Oplysningerne anvendes
ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og
oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til indkomstregisteret i
øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde
om at indhente oplysninger.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt,
at skatteindberetningsloven systematiseres efter pligtsubjektet -
altså hvem der er indberetningspligtig.
Lovforslaget vurderes at ville
medføre en reduktion af skattegabet, hvis størrelse
det ikke er muligt at skønne over.
Lovforslaget er omfattet af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer, og det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. januar 2019.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.