L 138 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-02-2018

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2018)

20171_l138_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2018)

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatnings­loven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)

(Lovforslag nr. L 138)

Formålet med lovforslaget er at udmønte de dele af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, som vedrører en række ændringer i lov om social pension samt afledte nødvendige ændringer i pensionsbeskatningsloven.

I lovforslaget indgår desuden tekniske ændringer af ATP-loven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ikke sker som følge af aftalen, men gennemføres for at sikre en korrekt retstilstand.

Lovforslaget indeholder tre hovedelementer:

- En skærpelse af kravet for optjening af ret til fuld folkepension, fuld supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og fuld førtidspension, således at der bliver en bedre sammenhæng med reglerne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen.

- En harmonisering af reglerne for opgørelse af bopælstid for flygtninge ved tilkendelse af førtidspension med reglerne for danskere og andre udlændinge. Det betyder, at flygtninge ikke længere kan sidestille bopælstid fra oprindelseslandet og andre lande, hvori den pågældende har haft ophold som flygtning, med bopæl her i riget.

- Mere fleksible regler for udbetaling af tillæg for opsat pension, således at det bliver muligt for borgere, der arbejder efter folkepensionsalderen, at vælge mellem tre ordninger i forbindelse med udbetaling af tillæg.

Samlet set skønnes forslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter før skat og tilbageløb på 49,3 mio. kr. i 2018, 258,4 mio. kr. i 2019, 408,7 mio. kr. i 2020 og 509,3 mio. kr. i 2021.

Forslaget skønnes at indebære ydelsesmæssige mindreudgifter før skat og tilbageløb som en varig effekt, når forslaget er fuldt indfaset på i størrelsesordenen 850 mio. kr. i årene omkring 2050.

Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 23,2 mio. kr. i 2018, 121,7 mio. kr. i 2019, 192,6 mio. kr. i 2020 og 240,2 mio. kr. i 2021, og mindreudgifter som en varig effekt på godt 400 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Lovforslagets administrative konsekvenser forventes med usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på 20,1 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,1 mio. kr. i 2020 og 5,0 mio. kr. i 2021.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018. De skærpede krav til optjening foreslås at omfatte alle, der når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere.

For nye tilkendelser af førtidspension foreslås reglerne at træde i kraft den 1. juli 2018 for personer, der når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere. Lovforslaget indeholder desuden en række særlige overgangsregler.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.