Skriftlig fremsættelse (7. februar
2018)
Beskæftigelsesministeren (Troels Lund
Poulsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede
krav til optjening af folkepension og førtidspension,
hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
(Lovforslag nr. L 138)
Formålet med lovforslaget er at
udmønte de dele af Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet, som vedrører en række ændringer
i lov om social pension samt afledte nødvendige
ændringer i pensionsbeskatningsloven.
I lovforslaget indgår desuden
tekniske ændringer af ATP-loven og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, som ikke sker som
følge af aftalen, men gennemføres for at sikre en
korrekt retstilstand.
Lovforslaget indeholder tre
hovedelementer:
- En skærpelse af kravet for
optjening af ret til fuld folkepension, fuld supplerende
pensionsydelse (ældrecheck) og fuld førtidspension,
således at der bliver en bedre sammenhæng med reglerne
for levetidsindeksering af folkepensionsalderen.
- En harmonisering af reglerne for
opgørelse af bopælstid for flygtninge ved tilkendelse
af førtidspension med reglerne for danskere og andre
udlændinge. Det betyder, at flygtninge ikke længere kan
sidestille bopælstid fra oprindelseslandet og andre lande,
hvori den pågældende har haft ophold som flygtning, med
bopæl her i riget.
- Mere fleksible regler for udbetaling af
tillæg for opsat pension, således at det bliver muligt
for borgere, der arbejder efter folkepensionsalderen, at
vælge mellem tre ordninger i forbindelse med udbetaling af
tillæg.
Samlet set skønnes forslaget at
indebære ydelsesmæssige merudgifter før skat og
tilbageløb på 49,3 mio. kr. i 2018, 258,4 mio. kr. i
2019, 408,7 mio. kr. i 2020 og 509,3 mio. kr. i 2021.
Forslaget skønnes at indebære
ydelsesmæssige mindreudgifter før skat og
tilbageløb som en varig effekt, når forslaget er fuldt
indfaset på i størrelsesordenen 850 mio. kr. i
årene omkring 2050.
Efter skat og tilbageløb
skønnes merudgifterne til 23,2 mio. kr. i 2018, 121,7 mio.
kr. i 2019, 192,6 mio. kr. i 2020 og 240,2 mio. kr. i 2021, og
mindreudgifter som en varig effekt på godt 400 mio. kr.
årligt fuldt indfaset.
Lovforslagets administrative konsekvenser
forventes med usikkerhed at medføre offentlige merudgifter
på 20,1 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,1 mio. kr. i
2020 og 5,0 mio. kr. i 2021.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter.
Loven træder i kraft den 1. juli
2018. De skærpede krav til optjening foreslås at
omfatte alle, der når folkepensionsalderen den 1. juli 2025
eller senere.
For nye tilkendelser af
førtidspension foreslås reglerne at træde i
kraft den 1. juli 2018 for personer, der når
folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere. Lovforslaget
indeholder desuden en række særlige
overgangsregler.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.