Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. april 2018

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2018 og var til 1. behandling den 22. februar 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 20. november 2017 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 67. Den 7. februar 2018 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Bo Brandt.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget er et forslag, der vil gøre mange kommende pensionister fattigere og gøre flygtninge, der overgår til førtidspension, meget fattige. Til gengæld vil de lidt mere velstillede pensionister få ekstra fordele.

Enhedslisten mener, at det er urimeligt at skærpe bopælskravet, og EL mangler en saglig begrundelse for, at det skal gøres. Det nuværende bopælskrav på 40 år for fuld folkepension og firefemtedelskravet for fuld førtidspension er allerede svært at opfylde for mange kommende pensionister, og når kravet så bliver skærpet til et nitiendedelskrav, vil der være endnu flere, der ikke kan opnå ret til fuld pension.

Resultatet af lovændringen vil være, at flere pensionister vil blive mere fattige og kommunerne vil få øget administration med at behandle ansøgninger om personlige tillæg til folkepension og supplerende kontanthjælp til førtidspension.

Forslaget om, at flygtninges bopæl i oprindelseslandet ikke længere kan sidestilles med bopæl i Danmark ved beregning af førtidspension, er et uanstændigt forslag, som Folketinget ikke kan være bekendt at vedtage. Det kan kun betegnes som en hetz mod flygtningene i Danmark og skal ses som et signal om, at man ikke ønsker flygtninge i Danmark.

Man kalder det harmonisering, men de øvrige borgere, som ikke kan få fuld pension på grund af bopælskravet, har selv valgt enten at bosætte sig i udlandet i en årrække eller at rejse til Danmark. Flygtninge har ikke haft dette valg, men for at overleve har de været tvunget til at flygte fra krig og terror. Det var for at sikre flygtninge social tryghed på lige fod med Danmarks øvrige indbyggere, at man i sin tid vedtog reglen om, at flygtninges bopælstid i hjemlandet tæller som bopæl i Danmark.

De nye regler vil ramme flygtninge, der har boet mindre end 7 år i Danmark særlig hårdt. De bliver henvist til at leve i op til 7 år på integrationsydelse eller med brøkpension suppleret op til integrationsydelse. Først herefter kan deres førtidspension blive suppleret op til kontanthjælpsniveau.

Formålet med integrationsydelsen er at tilskynde udlændinge til hurtigt at komme i ordinært arbejde. Men flygtninge, som er så syge, at de er blevet tilkendt førtidspension, har ingen mulighed for at arbejde, og derfor giver det ingen mening, og det er helt urimeligt, at de skal leve på den lave integrationsydelse i op til 7 år.

Lovforslaget skønnes ifølge bemærkningerne årligt at ville berøre 7.800 flygtninge fuldt indfaset i årene omkring 2048.

Lovforslaget indeholder også nogle forbedringer for de folkepensionister, som er så heldigt stillet, at de har helbred, lyst og energi til at arbejde videre, efter at de har nået folkepensionsalderen, og derfor har udskudt deres pension. De kan nu vælge at få et højere ventetillæg for opsat pension i en 10-årsperiode i stedet for et livsvarigt ventetillæg, eller de kan vælge at få en del af tillægget udbetalt som et engangsbeløb.

Forbedringen af ventetillægget er et godt forslag, men det er helt igennem utiltalende, at man i samme lovforslag forringer vilkårene for et stort antal kommende pensionister - især for flygtningene er der tale om meget alvorlige forringelser - og giver forbedringer til de bedst stillede folkepensionister.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.