Fremsat den 7. februar 2018 af transportministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
trafikselskaber
(Individuel handicapkørsel for blinde
og stærkt svagsynede)
§ 1
I lov om trafikselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 657 af 8. juni 2016, § 22
i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 1 i lov nr.1560 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, nr. 4, § 5, stk. 5, 1. pkt. og § 19,
stk. 2, nr. 1, udgår "for svært
bevægelseshæmmede".
2. I
§ 11, stk. 1, indsættes efter "svært
bevægelseshæmmede på 18 år og derover":
"samt for blinde og stærkt svagsynede på 18 år og
derover".
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med satspuljeaftalen for 2018 blev satspuljepartierne
(Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet) enige om at afsætte midler til at
udvide individuel handicapkørsel efter § 11 i lov om
trafikselskaber, som i dag kun omfatter svært
bevægelseshæmmede, til også at omfatte blinde og
stærkt svagsynede.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Udvidelse af individuel
handicapkørsel til også at omfatte blinde og
stærkt svagsynede
2.1.1 Gældende ret
I henhold til den gældende bestemmelse i § 11 i lov
om trafikselskaber skal trafikselskaberne etablere individuel
handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede
personer på 18 år og derover.
Det er alene svært bevægelseshæmmede, der i
dag har et retskrav på at kunne benytte individuel
handicapkørsel. Ved svært
bevægelseshæmmede forstås kørestolsbrugere
og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke og
gangbukke og lignende.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 582 af 24.
juni 2005 om trafikselskaber, at andre grupper af handicappede end
svært bevægelseshæmmede på 18 år og
derover ikke er omfattet af ordningen, men at kommunerne kan
vælge at tilbyde andre grupper af personer med handicap at
deltage i ordningen.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
ændring af lov om trafikselskaber, jf. lov nr. 1560 af 19.
december 2017, at individuel handicapkørsel er tænkt
som et supplement til de øvrige kørselsordninger, men
at ordningen også kan anvendes til kørsel til
behandling, terapi og lignende. Såfremt en bruger af
ordningen er visiteret til andre kørselsordninger efter
anden lovgivning, forudsættes det, at brugeren som
udgangspunkt vil have et klart økonomisk incitament til at
benytte disse andre ordninger. Brugere af ordningen vil
således selv skulle undersøge, om vedkommende er
berettiget til kørsel efter andre ordninger, ligesom
offentlige myndigheder har en vejledningspligt om eventuelle andre
mulige kørselsordninger.
2.1.2 Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det vurderes, at blinde og stærkt svagsynede borgere
på linje med svært bevægelseshæmmede kan
have svært ved at benytte sig af offentlig servicetrafik. For
at kompensere disse borgere for deres handicap foreslås det,
at udvide den målgruppe, der har ret til individuel
handicapkørsel, således at ordningen også kommer
til at omfatte blinde og stærkt svagsynede borgere, der er 18
år og derover.
Målgruppen for udvidelsen er personer med en synsstyrke
på 10 pct. (6/60) eller mindre inklusive personer med
komplikationer - fx synsfeltsindskrænkning - der gør,
at man ser mindre end 10 pct.
Der er tale om et objektivt kriterium, som er baseret på
den danske sociale klassifikation af synshandicap. Kriteriet er
fastsat ud fra en antagelse om, at personer med moderat
svagsynethed i højere grad vil kunne indgå i den
almindelige offentlige servicetrafik.
Eftersom der er tale om et objektivt kriterium, stilles der ikke
yderligere betingelser for at have ret til individuel
handicapkørsel. Fx forudsættes ikke medlemskab af
bestemte foreninger eller lignende.
Det er kommunerne, der visiterer blinde og stærkt
svagsynede til ordningen. Kommunerne kan eksempelvis bruge Dansk
Blindesamfunds rejse- og ledsagerkort som gyldig dokumentation for
at en ansøger er berettiget til at benytte ordningen.
Førerhundebrugere kan med forslaget medtage
førerhunde i den individuelle handicapkørsel uden
ekstra betaling.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Det er forventningen, at udvidelsen af ordningen for individuel
handicapkørsel til også at omfatte blinde og
stærkt svagsynede vil medføre en samlet udgift for
kommunerne på ca. 33 mio. kr. årligt. Kommunen
kompenseres via bloktilskuddet for de udgifter, som er aftalt i
satspuljeaftalen.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller
administrative udgifter for regionerne.
Med satspuljeaftalen for 2018 er satspuljepartierne enige om at
afsætte 85,5 mio. kr. til udvidelsen af individuel
handicapkørsel i perioden 2018-2021. Herudover omprioriteres
30,3 mio. kr. (2018-pl), der blev afsat med den tidligere
satspuljeaftale for 2017 til transportordning til blinde og
svagsynede, også til udvidelsen. Der er således samlet
afsat 115,8 mio. kr. til udvidelsen af individuel
handicapkørsel i 2018-2021. Grundet halvårseffekt er
der afsat 16,6 mio. kr. (2018-pl) i 2018.
De økonomiske rammer for udvidelse af ordningen er som
følger:
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 og frem | I alt (2018-2021) | Satspuljeaftale 2017 Mio. kr.
(2018-pl) | 10,1 | 10,1 | 10,1 | 0,0 | 30,3 | Satspuljeaftale 2018 Mio. kr.
(2018-pl) | 6,5 | 23,0 | 23,0 | 33,0 | 85,5 | Samlet ramme for udvidelse (2018-pl) | 16,6 | 33,1 | 33,1 | 33,0 | 115,8 |
|
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det er forventningen, at lovforslaget vil medføre en
lille stigning i antallet af kørsler for de vognmænd,
der kører under ordningen.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december 2017
til den 4. januar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva, BAT, Bus &
Tog-samarbejdet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Danske
Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, DI Transport, DSB, Fynbus, HK
Trafik og Jernbane, KL, Midttrafik, Movia, Nordjyllands
Trafikselskab, Passagerpulsen, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutning af Danske
Småøer, Sydtrafik, Trafikforbundet, Trafikselskaberne
i Danmark (TiD), Dansk Blindesamfund, Foreningen Danske
Døvblinde, Foreningen nedsatsyn.dk, Brugernes
Førerhunde Ordning, Dansk Taxi Råd og Rådet for
Sikker Trafik.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Der vil ske en overførsel af
udgifter mellem stat og kommuner, svarende op til den ramme, der er
afsat på satspuljeaftalen. Kommunerne kompenseres
således af staten igennem bloktilskuddet. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Vognmænd, der kører under
ordningen, vil forventeligt køre lidt flere ture. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
konsekvenser | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
I henhold til den gældende bestemmelse i
§ 5, stk. 1, nr. 4, i lov om trafikselskaber varetager
trafikselskaberne individuel handicapkørsel for svært
bevægelseshæmmede og i henhold til § 5, stk. 5, 1.
pkt., skal trafikselskaberne samarbejde om individuel
handicapkørsel for svært
bevægelseshæmmede. Ifølge den gældende
bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 1, forstås almindelig
rutekørsel som værende individuel
handicapkørsel for svært
bevægelseshæmmede.
Det foreslås, som en konsekvens af
forslagets nr. 2 om ændring af § 11, stk. 1, at ordene
"for svært bevægelseshæmmede" udgår de tre
steder.
Dette medfører, at omtalen "individuel
handicapkørsel" gælder for hele målgruppen, dvs.
for svært bevægelseshæmmede og blinde og
stærkt svagsynede.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 2
I henhold til den gældende bestemmelse i
§ 11, stk. 1, i lov om trafikselskaber, skal trafikselskaberne
etablere individuel handicapkørsel for svært
bevægelseshæmmede personer på 18 år og
derover.
Det er kun svært
bevægelseshæmmede, der i dag har et retskrav på
at kunne benytte trafikselskabernes ordning for individuel
handicapkørsel. Ved svært
bevægelseshæmmede forstås kørestolsbrugere
og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke og
gangbukke og lignende.
Andre grupper af personer med handicap er ikke
omfattet af ordningen, men kommunerne kan vælge at tilbyde
disse at deltage i ordningen.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at målgruppen for
individuel handicapkørsel udvides, således at der
efter "svært bevægelseshæmmede personer på
18 år og derover" tilføjes "samt blinde og
stærkt svagsynede på 18 år og derover".
Med forslaget foreslås således en
udvidelse af den gruppe af personer, der har ret til individuel
handicapkørsel, til også at omfatte blinde og
stærkt svagsynede. Blinde og stærkt svagsynede vil som
konsekvens heraf kunne benytte sig af individuel
handicapkørsel på lige fod med svært
bevægelseshæmmede.
Ved blinde og stærkt svagsynede
forstås personer med en synsstyrke på 10 pct. (6/60)
eller mindre inklusive personer med komplikationer - fx
synsfeltsindskrænkning - der gør, at man ser mindre
end 10 pct.
Der er tale om et objektivt kriterium, og der
stilles ikke yderligere betingelser for anvendelsen af individuel
handicapkørsel, fx forudsættes ikke medlemskab hos
nogen forening o. lign.
Visiteringen til ordningen foregår via
kommunerne, hvor ansøgeren skal kunne dokumentere, at
pågældende er blind eller stærkt svagsynet.
Såfremt en ansøger opfylder det objektive kriterium,
kan pågældende rette henvendelse til sit trafikselskab
med henblik på optagelse i ordningen.
Udvidelsen indebærer også, at
førerhundebrugere uden ekstra betaling kan medbringe en
førerhund i den individuelle handicapkørsel.
Udvidelsen af individuel handicapkørsel
med blinde og stærkt svagsynede ændrer ikke på de
øvrige minimuskrav, der stilles til ordningen, jf. §
11, stk. 2-5.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2018, da der er afsat penge til ordningen fra og
med denne dato.
Lov om trafikselskaber jf.
lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 med senere
ændringer gælder ikke for Færøerne og
Grønland, derfor skal dette lovforslag heller ikke
gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | | | | § 1 | § 5. Et
trafikselskab varetager følgende opgaver inden for
trafikselskabets geografiske område: 1) Offentlig servicetrafik i form af
almindelig rutekørsel, 2) fastsættelse af takster og
billetteringssystemer, 3) koordinering og planlægning af
offentlig servicetrafik, | | I lov om trafikselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 657 af 8. juni 2016, § 22
i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 1 i lov nr.1560 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer: | 4) individuel handicapkørsel for
svært bevægelseshæmmede og 5) privatbaner. Stk.
2-4 Stk. 5.
Trafikselskaberne kan samarbejde om individuel
handicapkørsel for svært
bevægelseshæmmede, som krydser grænserne mellem
mere end to trafikselskabers områder. Trafikselskaberne kan
endvidere samarbejde om opgaver, som trafikselskaberne varetager
vedrøren-de trafik, som kommunen eller regionen skal
varetage efter anden lovgivning, jf. stk. 6, og som krydser
grænsen eller grænserne mellem to eller flere
trafikselskabers områder. Stk.
6-14 | | 1. I § 5, stk. 1, nr. 4, § 5, stk. 5, 1.
pkt. og § 19, stk. 2, nr.
1, udgår "for svært
bevægelseshæmmede". | § 11.
Trafikselskabet skal for svært bevægelseshæmmede
på 18 år og derover etablere individuel
handicapkørsel. Stk.
2-5--- | | 2. I § 11, stk. 1, indsættes efter
"svært bevægelseshæmmede på 18 år og
derover": "samt for blinde og stærkt svagsynede på 18
år og derover". | § 19. Ved
rutekørsel forstås regelmæssig befordring af
personer med motorkøretøj i en bestemt
trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage
og mindst én gang om ugen, og hvor på- eller
afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder, jf. dog
stk. 2. Der kan tillige tilbydes en ekstra ydelse, hvis
kørslen er åben for alle uanset ønske om
benyttelse af denne ekstra ydelse. 33 Stk. 2. Er
rutekørslen åben for alle, betegnes denne som
»almindelig rutekørsel«. Uanset stk. 1
forstås ved almindelig rutekørsel endvidere 1) individuel handicapkørsel for
svært bevægelseshæmmede, jf. § 11, og 2)- | | | Stk.
3-4 | | § 2 Loven træder i kraft den 1. juli
2018. | | | | | | | | | |
|