Fremsat den 31. januar 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om Studievalg Danmark

Kapitel 1

Opgaver

§ 1. Studievalg Danmark er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som yder vejledning om valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, samt om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

§ 2. Vejledningen skal bidrage til, at valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.

Stk. 2. Vejledningen skal være landsdækkende og dække hele det videregående uddannelsessystem, herunder videreuddannelsessystemet, samt de erhverv som uddannelserne giver kvalifikationer til.

Stk. 3. Vejledningen skal tilbydes til elever i ungdomsuddannelser og andre, som har eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse.

Stk. 4. Vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

§ 3. Vejledningen skal inddrage den enkeltes faglige interesser og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov for kompetencer.

Stk. 2. Vejledningen skal basere sig på et metodisk velfunderet grundlag, evidens og nyeste viden om vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen, herunder om mål med vejledningen, vejledningens indhold og om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af vejledningen.

Kapitel 2

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.v.

§ 4. Studievalg Danmark samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer og inddrager andre offentlige og private interessenter i forbindelse med vejledningen.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Studievalg Danmarks tilrettelæggelse af samarbejde efter stk. 1.

Kapitel 3

Organisering m.v.

§ 5. Studievalg Danmark består af et antal afdelinger og et sekretariat.

Stk. 2. Hver afdeling skal dække behovet for vejledning i det område, som afdelingen hører til.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om antallet af afdelinger, opdeling mellem afdelingernes områder samt afdelingernes og sekretariatets placering.

§ 6. Studievalg Danmark ledes af en direktør, der ansættes og afskediges af uddannelses- og forskningsministeren.

§ 7. Studievalg Danmark afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til uddannelses- og forskningsministeren. Redegørelsen offentliggøres.

§ 8. Studievalg Danmark kan drive indtægtsdækket virksomhed.

Kapitel 4

Kompetencekrav til vejledere

§ 9. Vejledningen skal varetages af personer, der har en vejlederuddannelse eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til uddannelse og kompetencer efter stk. 1.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 10. Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 2-5, §§ 7-9 og §§ 11-17 træder i kraft den 1. august 2018.

Stk. 3. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Studievalg Danmark efter denne lov, og som ikke er afgjort eller afsluttet inden den 1. august 2018, behandles færdige i Studievalg Danmark.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 1-4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 3, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 11. I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Uddannelses- og forskningsministeren sikrer for de videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

2. To steder i § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 12. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Universitetet har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 13. I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »skolen i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg)« til: »uddannelsesinstitutionen«.

2. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 14. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 3 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, § 6 i lov nr. 700 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. Efter § 9 b indsættes:

Ȥ 9 c. For at fastholde studerende i uddannelse skal institutionen yde bistand til de studerende, der har behov herfor.

Stk. 2. Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3. Institutionen har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante institution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.«

§ 15. I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 5 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og § 5 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. Efter § 14 indsættes i kapitel 5:

Ȥ 14 a. For at fastholde elever og studerende i uddannelse skal uddannelsesinstitutionen yde bistand til de elever og studerende, der har behov herfor.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen har pligt til at opfordre elever og studerende til at søge vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis en elev eller en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.«

Undervisningsministeriet

§ 16. I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, udgår »eller studerende«.

2. Kapitel 3 ophæves.

3. I overskriften til kapitel 3 a indsættes efter »Studievalg«: »Danmark«.

4. I overskriften før § 12 a udgår »og studerende«.

5. § 12 a affattes således:

»§ 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 9, og eventuelt Studievalg Danmark.«

6. § 12 b ophæves.

7. § 14, stk. 2, ophæves.

8. I § 15, stk. 1, udgår »3 og«.

9. I § 15 a, stk. 5, udgår »og de studerendes«.

10. I § 15 f udgår »eller uddannelses- og forskningsministeren« og »eller Uddannelses- og Forskningsministeriet«.

§ 17. I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser foretages følgende ændring:

1. I § 59, stk. 1, indsættes efter »Studievalg«: »Danmark«.

Kapitel 7

Territorial gyldighed

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at skabe en ny, samlet struktur for vejledning om valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, samt om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. Der etableres én statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet - Studievalg Danmark - som har til opgave at yde vejledning om valg af videregående uddannelse til elever i ungdomsuddannelser og andre, som har eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse. Vejledningen skal være landsdækkende, dække hele det videregående uddannelsessystem, herunder videreuddannelsessystemet og være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Den nuværende vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv er reguleret i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017 (herefter vejledningsloven). Loven blev vedtaget i 2003 og indeholder dels bestemmelser om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, dels bestemmelser om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv.

I 2003 hørte vejledningsopgaven om valg til både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser under Undervisningsministeriets ressortområde. I forbindelse med ressortomlægninger i 2011 blev sager vedrørende videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område, herunder vejledning om valg af videregående uddannelse, ressortoverført til det daværende Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet). Lovgivningen vedrørende vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv er forblevet samlet i vejledningsloven.

Med hjemmel i vejledningsloven sendte Undervisningsministeriet vejledningsopgaven i udbud. Dette førte til oprettelse af syv selvstændige vejledningscentre, der blev placeret i henholdsvis København, Næstved, Odense, Kolding, Herning, Aalborg og Aarhus. For hvert enkelt center er der blevet indgået 4-årige kontrakter med kontraktholderne. I forbindelse med udbud af vejledningsopgaven blev der udarbejdet detaljerede kravspecifikationer om varetagelsen af vejledningsopgaven. Kontraktholderne har primært været videregående uddannelsesinstitutioner.

Med vejledningsloven blev professionaliseringen af vejledningsopgaven løftet markant. Styring via detaljerede 4-årige kontrakter har dog gjort det vanskeligt at agere hurtigt og fleksibelt i forhold til vejledningens indhold og fokus, den faglige udvikling på vejledningsområdet og den løbende udvikling på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Derudover indebærer den nuværende konstruktion, at vejledningsopgaven er forankret på syv regionale vejledningscentre uden en fælles tværgående forankring.

Det er fortsat afgørende, at elever i ungdomsuddannelser og andre, som har eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse, tilbydes professionel og objektiv vejledning om det komplekse uddannelsesvalg, og at vejledningen skaber sammenhæng mellem den enkeltes motivation og kompetencer samt arbejdsmarkedets beskæftigelsesmuligheder. Dette er til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Ved at samle vejledningsopgaven i én institution er det ambitionen at skabe bedre rammer for en sammenhængende og ensartet vejledning på tværs af landet på et højt fagligt niveau. Det er endvidere hensigten at give mest mulig fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse opgaveløsningen til den løbende udvikling på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Det er vurderingen, at den foreslåede organisering kan bidrage hertil.

På denne baggrund foreslår regeringen at samle vejledningsopgaven i én samlet organisatorisk og juridisk enhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet - Studievalg Danmark. Med lovforslaget vil vejledning om valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, fremover være reguleret i en selvstændig lov om Studievalg Danmark under Uddannelses- og Forskningsministeriet. På den baggrund foreslås der endvidere en række konsekvensændringer i vejledningsloven.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil tre år efter oprettelse af Studievalg Danmark gennemføre en evaluering med henblik på at se på effekterne af den nye organisering, herunder om den bidrager til en sammenhængende og ensartet vejledningsindsats på tværs af landet på et højt fagligt niveau. Det skal indgå i evalueringen, om opgaven varetages hensigtsmæssigt i den eksisterende form, om der er behov for justeringer eller tiltag, eller om opgaven vurderes at kunne varetages bedre efter konkurrenceudsættelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Opgaver

2.1.1. Gældende ret

Ved vedtagelsen af vejledningsloven i 2003 var det som nævnt i pkt. 1 Undervisningsministeriet, der havde ansvaret for alle vejledningsopgaver efter vejledningsloven. Med ressortændringen i 2011 blev ansvaret for vejledning om valg af videregående uddannelse, herunder om valg inden for videreuddannelsessystemet i vejledningslovens kapitel 3, flyttet fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet). Undervisningsministeriet bibeholdt øvrige opgaver efter loven.

Efter vejledningslovens § 1 skal vejledningen bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse. Endelig skal vejledningen gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.

Det følger af vejledningslovens § 2, stk. 1, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Efter vejledningslovens § 11 sørger uddannelses- og forskningsministeren for, at der gives vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, herunder om valg af fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Vejledningen skal tilbydes såvel elever i ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse. Vejledningens indhold skal være landsdækkende. Vejledningen skal tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesregionerne.

Efter vejledningslovens § 12, stk. 1, skal vejledningen tilrettelægges således, at de generelt fastsatte mål i henhold til vejledningslovens § 1 kan opfyldes, og at de unge får kendskab til de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser og de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til. Det følger endvidere af vejledningslovens § 12, stk. 2, at vejledningen skal inddrage arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder i Danmark og i udlandet. Efter vejledningslovens § 12, stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om vejledningen efter kapitel 3, herunder om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.

Det fremgår af vejledningslovens § 15, stk. 1, at Undervisningsministeriet som Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning varetager opgaverne efter vejledningslovens kapitel 3 og 4. Efter § 15, stk. 2, varetager landscenteret landsdækkende videns- og erfaringsopsamling, kvalitetsudvikling og samordning af vejledningen efter loven og andre vejledningsordninger. Landscenteret kan tillige varetage analyse og prognosearbejde og kan iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder. Endeligt fremgår det af vejledningslovens § 15, stk. 3, at undervisningsministeren kan bemyndige en styrelse under Undervisningsministeriet, en anden offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere af opgaverne som landscenter. Som nævnt er det Uddannelses- og Forskningsministeriet, der med ressortændringen i 2011 overtog opgaverne efter kapitel 3 (§§ 11 og 12) fra Undervisningsministeriet, herunder udbud af vejledningsopgaven.

I medfør af vejledningsloven har Undervisningsministeriet fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 876 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse (herefter studievalgsbekendtgørelsen), som fortsat er gældende.

Det følger af studievalgsbekendtgørelsens § 3, at vejledningen skal gøre det muligt for den enkelte at foretage uddannelses- og erhvervsvalg, og at vejledningen skal inddrage den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses-, beskæftigelses- og vejledningsforløb. Vejledningen skal bidrage til, at den enkelte på baggrund af sin egen uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation ser den ønskede karriereudvikling i sammenhæng med den uddannelses- og erhvervsmæssige udvikling i Danmark og i udlandet. Endvidere skal vejledningen bidrage til, at den enkelte opbygger kompetence til selvstændigt at søge og anvende tilgængelige informationer og vejledningstilbud, herunder it-baserede tilbud, som har betydning for valg af videregående uddannelse og erhverv. Endelig skal vejledningen gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.

Det følger af studievalgsbekendtgørelsens § 4, at vejledningen omfatter det samlede udbud af videregående uddannelser i hele landet, uddannelser inden for videreuddannelsessystemet samt de erhverv, som uddannelserne sigter mod, at vejledningen efter den enkeltes behov skal give et overblik over muligheder for at tage en uddannelse i udlandet, herunder udlandsstipendieordninger, og at vejledningen skal ydes individuelt, gruppevis og kollektivt.

Det følger endvidere af studievalgsbekendtgørelsens § 5, at vejledningen gives på baggrund af aktuel og generel information om uddannelsernes indhold og opbygning samt de muligheder for beskæftigelse og selvstændig erhvervsudøvelse, den enkelte uddannelse fører frem til i Danmark. Endelig skal vejledningen omfatte regler om adgang til og optagelse på videregående uddannelser, herunder overgangene mellem videregående uddannelser, videregående voksenuddannelse, diplom- og master-uddannelser, generelle studiemæssige forudsætninger, Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og specialpædagogisk støtte (SPS).

Videre følger det af studievalgsbekendtgørelsens § 9, at vejledningscentrene ved tilrettelæggelse af vejledningen skal anvende og henvise til den nationale virtuelle vejledningsportal, uddannelsesguiden.dk og den nationale vejledningsenhed, som tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer, eVejledningen.

Endelig følger det af studievalgsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at vejledningscentrene skal have et system til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den vejledning, der udbydes, og at kvalitetssikringssystemet som minimum skal omfatte opgørelser af omfanget, resultater og effekter af vejledningen, videreudvikling af kvaliteten i vejledningen på baggrund af de indhøstede erfaringer og inddragelse af brugerne, så der skabes et grundlag for en brugerorienteret videreudvikling.

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1 foreslås det, at Studievalg Danmark etableres som en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som yder vejledning om valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, samt om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Som statsinstitution vil Studievalg Danmark indgå i det administrative hierarki under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Studievalg Danmark vil endvidere i hele sin virksomhed være underlagt de love og regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene og Finansministeriets budgetvejledning. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler. Det bemærkes, at ligestillingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, blandt andet indebærer, at Studievalg Danmark som offentlig myndighed er forpligtet til at arbejde for ligestilling i sin planlægning og forvaltning, herunder også i forhold til institutionens vejledning.

I forhold til administrationen af lovens område bemærkes, at en minister efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger på ulovbestemt grundlag som udgangspunkt kan delegere kompetence til myndigheder, der ligger i det administrative hierarki under ministeriet, f.eks. en styrelse under ministeriet. Det forudsættes i overensstemmelse hermed, at ministerens beføjelser efter loven kan delegeres til f.eks. en styrelse under ministeriet.

Med den foreslåede formulering om Studievalg Danmarks opgaver er det hensigten, at Studievalg Danmark skal vejlede om de samme videregående uddannelser, som de regionale vejledningscentre vejleder om i dag i henhold til vejledningsloven. Dermed skal Studievalg Danmark yde vejledning om valg af videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet, det vil blandt andet sige erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser samt om øvrige videregående uddannelser under andre ministerier, særligt Kulturministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Studievalg Danmark skal endvidere yde vejledning om valg af uddannelse inden for videreuddannelsessystemet, det vil sige akademi-, diplom og masteruddannelse, som udbydes efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017. Studievalg Danmark kan også yde vejledning om øvrige videreuddannelsestilbud udbudt på deltid (efter universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 med senere ændringer, eller efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017), ligesom Studievalg Danmark i relevant omfang yder vejledning om uddannelsesmuligheder, herunder studieophold, i udlandet. Endelig skal Studievalg Danmark yde vejledning om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Ved at samle ansvaret for vejledning om valg af videregående uddannelse i én institution sigtes mod at skabe bedre rammer for en sammenhængende og ensartet vejledning på tværs af landet på et højt fagligt niveau. Med den nye organisering er det ikke hensigten, at alle vejledningstilbud skal være fuldstændig ensrettede på tværs af afdelingerne. Der vil fortsat være rum til fleksibilitet i planlægningen og indholdet af vejledningstilbuddene de enkelte afdelinger imellem, således at tilbuddene også fremadrettet kan tilpasses de forskelligartede behov, der kan være i de enkelte dele af landet. En samlet organisering giver derimod bedre mulighed for, at de enkelte afdelinger kan dele erfaringer og bedste praksis med hinanden, ligesom de enkelte vejledere i større grad får mulighed for at trække på viden og kompetencer på tværs af afdelingerne, f.eks. i den kontinuerlige udvikling af vejledningstilbuddene. Den nye organisering skal endvidere give større fleksibilitet til at kunne tilpasse vejledningen til den løbende udvikling på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Samtidig gives bedre rammer for at sikre uafhængigheden af sektor- og institutionsinteresser, som anses for helt central for vejledningsindsatsen.

Udover Studievalg Danmarks vejledning om valg af videregående uddannelser tilbydes også vejledning om de videregående uddannelser i regi af eVejledning og den nationale virtuelle vejledningsportal (UddannelsesGuiden) under Undervisningsministeriet, jf. vejledningslovens § 13 og § 13 a. Der vil derfor skulle være et samarbejde mellem Studievalg Danmark og vejledningsorganisationer under Undervisningsministeriet for at understøtte en sammenhængende og relevant vejledningsindsats.

Med lovforslagets § 2 foreslås det, at vejledningen skal bidrage til, at valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. I dette ligger, at vejledningen skal gavne den enkelte, som får nemmere ved på et oplyst grundlag at vælge den videregående uddannelse, som er rigtig for dem. Vejledningen skal også gavne samfundet, særligt ved at flere vælger en uddannelse, der passer til dem i første omgang, samt vælger uddannelse, der forener den enkeltes kompetencer og interesser med de forventede beskæftigelsesbehov i samfundet.

Vejledningen skal være landsdækkende og dække hele det videregående uddannelsessystem, herunder inden for videreuddannelsessystemet, samt de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til. Vejledningen omfatter endvidere i relevant omfang uddannelsesmuligheder i udlandet. Vejledningen skal tilbydes til elever i ungdomsuddannelser og andre, som har eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse. Endelig skal vejledningen være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Den foreslåede § 2 svarer i det væsentligste til de nuværende bestemmelser i vejledningslovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 11, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 2, 1. pkt. De detaljerede mål for vejledningen i vejledningslovens § 1 videreføres ikke i sin nuværende form. Det bemærkes blandt andet, at vejledningslovens § 1, stk. 2, om, at vejledning i særlig grad skal målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv, ikke foreslås videreført. Det er fortsat hensigten, at vejledningen skal have fokus på denne gruppe af unge, men Studievalg Danmark skal tilbyde særskilt vejledning til alle personer, som måtte have et særligt behov for individuel vejledning i relation til valg af videregåede uddannelse. Det bemærkes herudover, at hensynet i vejledningslovens § 1, stk. 4, til blandt andet at begrænse frafald fra og omvalg i uddannelserne ikke foreslås medtaget, dels fordi bestemmelsen vurderes at være dækket af den foreslåede § 2, stk. 1, dels idet fastholdelsesarbejde for studerende med tilknytning til videregående uddannelsesinstitutioner primært varetages af uddannelsesinstitutionerne, jf. blandt andet lovforslagets §§ 12-15.

Med lovforslagets § 3 foreslås det, at vejledningen skal inddrage den enkeltes faglige interesser og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov for kompetencer. Det foreslås endvidere, at vejledningen skal basere sig på et metodisk velfunderet grundlag, evidens og nyeste viden om vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer. Herved menes blandt andet, at vejlederne forventes at holde sig opdateret om nyeste viden og forskning på vejledningsområdet, og at vejledningen skal inddrage uvildige it-baserede vejledningsværktøjer og sætte den enkelte i stand til selv at søge relevante informationer om uddannelse og beskæftigelsesmuligheder. Der tænkes blandt andet på, at den enkelte introduceres til UddannelsesGuiden og Uddannelseszoom, hvor der kan søges informationer om valg af videregående uddannelse og erhverv. På UddannelsesGuiden findes der informationer om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, herunder ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser. Der findes endvidere information om det at være studerende på en videregående uddannelse samt inspiration til relevante jobs og karriereveje. Uddannelseszoom er et digitalt værktøj, hvor man kan sammenligne uddannelser på en række parametre om uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets jobmuligheder.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen, herunder om mål med vejledningen, vejledningens indhold og om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af vejledningen. Bemyndigelsen forventes anvendt til at videreføre regler om forhold, der i dag reguleres i studievalgsbekendtgørelsens §§ 3-5, herunder om de mål, som vejledningen skal søge at opfylde i forhold til at bringe den enkelte i stand til at foretage uddannelses- og erhvervsvalg, at der skal gives vejledning om det samlede udbud af videregående uddannelser i hele landet, også videregående uddannelser der hører under øvrige ministeriers ressortområde, at der skal gives vejledning om uddannelsesmuligheder, herunder studieophold, i udlandet, og at der skal gives vejledning om fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne, samt de erhverv, som uddannelserne sigter mod. Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at der skal vejledes om regler om adgang til og optagelse på ordinære videregående heltidsuddannelser efter afsluttet ungdomsuddannelse samt deltidsuddannelser (akademi-, diplom- og masteruddannelser), generelle studiemæssige forudsætninger, Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og specialpædagogisk støtte (SPS). Derudover forventes fastsat regler om, at vejledning ydes som individuel, gruppevis og kollektiv vejledning ved personligt fremmøde, men der kan også fastsættes regler om rammer for at tilbyde vejledning digitalt.

Uddannelses- og forskningsministeren forventes endvidere at fastsætte nærmere regler om forhold, der i dag reguleres i studievalgsbekendtgørelsens § 13, således at Studievalg Danmark skal have et system til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den tilbudte vejledning, herunder at Studievalg Danmark løbende skal udvikle den tilbudte vejledning med henblik på forbedring af vejledningens kvalitet og indhold, at Studievalg Danmark skal inddrage brugerne med henblik på at understøtte den rette kvalitet i den tilbudte vejledning, og at Studievalg Danmark skal opgøre omfanget, resultater og effekter af vejledningen.

Uddannelses- og forskningsministeren forventes videre at fastsætte nærmere regler om, at vejledningen til elever i ungdomsuddannelser så vidt muligt skal tilbydes inden for almindelig skoletid på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så vejledningen når ud til så mange elever i ungdomsuddannelserne som muligt. Det vil inden for disse rammer være Studievalg Danmark, der har ansvaret for indholdet og den nærmere tilrettelæggelse af vejledningen på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tilrettelæggelse vil i givet fald ske i et samarbejde med ledelsen på den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution, sådan at vejledningen kan foregå inden for den almindelige skoletid og i institutionens lokaler. Regler herom skal ses i sammenhæng med samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutioner i øvrigt, jf. nærmere herom under afsnit 2.2.

2.2. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

Efter vejledningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skal vejledningen tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesregionerne.

Med hjemmel i § 12, stk. 3, i vejledningsloven er der i studievalgsbekendtgørelsen fastsat en række nærmere regler om dette samarbejde.

Det fremgår af § 1 i studievalgsbekendtgørelsen, at vejledningscentrene samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om vejledning af elever, kursister og studerende tilmeldt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Efter § 10, stk. 1, i studievalgsbekendtgørelsen skal vejledningsopgaven tilrettelægges i samarbejde med institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, således at institutionens arbejde med elevens uddannelsesplan og vejledningscentrenes vejledning for den enkelte elev udgør en sammenhængende indsats. Samarbejdet skal endvidere gennemføres efter en plan, der revideres årligt. I planen beskrives procedurer, som skal sikre, at der kan gives kollektiv vejledning om videreuddannelsesmuligheder, herunder adgangsbetingelser, til elever i ungdomsuddannelser, og at vejledningen så vidt muligt kan gives på elevens uddannelsesinstitution på et tidspunkt, der er relevant i forhold til valg af fag i ungdomsuddannelsen, ansøgning til videregående uddannelser m.v. Planen skal endvidere beskrive procedurer, som sikrer, at såvel uddannelsesinstitutionen som vejledningscentrene tilskynder eleverne til at modtage den tilbudte kollektive vejledning og får hensigtsmæssige tilbud om individuel og gruppevis vejledning efter bekendtgørelsen på deres uddannelsesinstitution. Når vejledningscentrene finder det hensigtsmæssigt, kan vejledning gives uden for uddannelsesinstitutionen.

Efter studievalgsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, samarbejder vejledningscentrene med uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, institutioner, der udbyder folkeoplysende aktiviteter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunernes jobcentre og den nationale vejledningsenhed. Formålet med samarbejdet er at gøre vejledningen synlig, gennemskuelig og let tilgængelig. Desuden skal samarbejdet sikre sammenhæng mellem uddannelses- og erhvervsvejledning, valgmuligheder i en igangværende uddannelse og institutionernes fastholdelsesarbejde.

Endeligt fremgår det af studievalgsbekendtgørelsens § 10, stk. 3, at vejledningscentrene samarbejder med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende vejledningsindsats.

I praksis foregår en del af samarbejdet mellem de enkelte vejledningscentre og uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet gennem rådgivende fora, som er oprettet af de enkelte kontraktholdere for de enkelte vejledningscentre. Disse fora har typisk repræsentanter fra både erhvervslivet, de videregående uddannelsesinstitutioner og ungdomsuddannelsesinstitutionerne og giver input til vejledningscentrene om vejledningens indhold og fokus samt om nye uddannelses- og erhvervspolitiske tiltag af relevans for vejledningen.

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det, at Studievalg Danmark samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer og inddrager andre offentlige og private interessenter i forbindelse med vejledningen. Studievalg Danmark skal dermed samarbejde med og inddrage relevante parter og har i den forbindelse mulighed for at videreføre de nuværende regionale vejledningscentres samarbejdsflader. Det findes således også med den nye organisering af vejledningsopgaven afgørende for en vellykket vejledningsindsats, at der er et tæt og løbende samarbejde mellem Studievalg Danmark og ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer, som Ungdommens Uddannelsesvejledning og eVejledning under Undervisningsministeriet, ligesom der er et stort behov for at inddrage offentlige og private interessenter, f.eks. kommunernes jobcentre samt erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.

Formålet med det brede samarbejde er at styrke kvaliteten af vejledningen og understøtte en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats til gavn for den enkelte og for samfundet. Formålet er desuden at få indspil til vejledningens indhold og fokus samt at få opdateret information om nye uddannelser og tiltag af relevans for vejledningen.

Studievalg Danmarks samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer samt inddragelse af offentlige og private interessenter kan blandt andet ske ved, at Studievalg Danmark, som der har været praksis for hidtil, nedsætter et eller flere rådgivende fora med deltagelse på frivillig basis af relevante parter.

Samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutioner vedrører i vidt omfang tilrettelæggelse af vejledningsaktiviteter på ungdomsuddannelsesinstitutioner inden for de enkelte afdelingers område. Der kan være tale om aktiviteter på de enkelte institutioner, men også f.eks. arrangementer for elever fra flere institutioner. Samarbejdet med videregående uddannelsesinstitutioner kan eksempelvis omhandle udveksling af viden om åbent hus-arrangementer, studiepraktik, adgangskrav og optagelsesregler.

I forhold til andre vejledningsorganisationer som Ungdommens Uddannelsesvejledning og eVejledning er det vigtigt med et tæt og løbende samarbejde for at understøtte en sammenhængende og relevant vejledningsindsats. Samarbejdet mellem Studievalg Danmark og eVejledning skal endvidere ses i sammenhæng med, at det i Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) er aftalt, at der skal etableres et samlet, nationalt dækkende og institutionsuafhængigt vejledningstilbud i regi af eVejledning, hvor voksne og virksomheder via telefon, chat og mail kan få individuel vejledning om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Studievalg Danmarks tilbud om vejledning om uddannelse inden for videreuddannelsessystemet supplerer dette, da Studievalg Danmark f.eks. også vil have mulighed for at tilbyde vejledning gennem åbne arrangementer og individuel vejledning til personer, der har et særligt behov for dette.

Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det at bemyndige uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om Studievalg Danmarks tilrettelæggelse af samarbejde efter stk. 1.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om forhold, der i dag reguleres i studievalgsbekendtgørelsens § 10, herunder om tilrettelæggelse af vejledningen i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner, således at uddannelsesinstitutionens arbejde med karrierelæring og Studievalg Danmarks vejledning for den enkelte elev udgør en sammenhængende indsats, at vejledningen så vidt muligt gives på elevens uddannelsesinstitution på et tidspunkt, der er relevant i forhold til valg af fag eller retning i ungdomsuddannelsen, ansøgning til videregående uddannelse m.v. Karrierelæring er forløb og aktiviteter i ungdomsuddannelserne, som skal styrke elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Studievalg Danmark kan her med brug af relevante vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer bidrage med indgående viden og kendskab til hele det videregående uddannelsesområde. Reglerne skal ses i sammenhæng med regler om vejledningen efter den foreslåede § 3, stk. 3, jf. nærmere herom under afsnit 2.1.2.

Derudover forventes at blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelse af vejledningen i samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer, herunder for samarbejde og i relevant omfang henvisning til vejledningsorganisationer, med henblik på at understøtte en sammenhængende vejledningsindsats med inddragelse af relevant viden om blandt andet de videregående uddannelsesinstitutioner.

2.3. Organisering m.v.

2.3.1. Gældende ret

Der er i dag syv regionale vejledningscentre, som er placeret i henholdsvis København, Næstved, Odense, Kolding, Herning, Aalborg og Aarhus. Inden for hvert sit område varetager det enkelte vejledningscenter vejledningen af elever i ungdomsuddannelser og af personer, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse. Det enkelte vejledningscenters dækningsområde er beskrevet i de syv kontrakter, der er indgået mellem kontraktholderne for hvert enkelt vejledningscenter og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse) under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg København varetages af Professionshøjskolen Metropol. Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg Sjælland varetages af et konsortium af uddannelsesinstitutioner - Professionshøjskolen Absalon, Erhvervsakademi Sjælland og Roskilde Universitet. Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg Fyn varetages af Syddansk Universitet. Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg Sydjylland varetages af University College Sydjylland. Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg Midt- og Vestjylland varetages af VIA University College. Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg Nordjylland varetages af et konsortium af uddannelsesinstitutioner - Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Universitet. Den nuværende kontrakt vedrørende Studievalg Østjylland varetages af Aarhus Universitet.

I disse kontrakter fremgår det, hvilke kommuner der indgår i det område, som det enkelte vejledningscenter skal dække. I det udbudsmateriale, der ligger til grund for kontrakterne, er det endvidere angivet, at vejledningen skal være let tilgængelig for de vejledningssøgende, og de nødvendige vejledningsfaciliteter skal derfor placeres under hensyn til koncentrationen af vejledningssøgende, de trafikale forhold (herunder offentlig transport) og en effektiv udnyttelse af vejledningsressourcerne. Det har været op til kontraktholderen at fastlægge placeringen af vejledningscentret inden for kontraktens område.

Hvert vejledningscenter ledes af en centerleder, som er ansat af og ansvarlig over for kontraktholderen. Kontraktholderen er ansvarlig over for Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Derudover er der på hvert vejledningscenter ansat en række studie- og karrierevejledere samt eventuelt administrativt personale.

Efter kontrakterne udarbejder hvert vejledningscenter en årsrapport om udførelse af vejledningsopgaverne.

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at Studievalg Danmark organiseres med et antal afdelinger og et sekretariat. Det foreslås i § 5, stk. 2, at hver afdeling skal dække behovet for vejledning i det område, som afdelingen hører til. De enkelte afdelinger skal dermed yde vejledning til elever i ungdomsuddannelser og til personer, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse, inden for hvert sit område. Endelig foreslås det i lovforslagets § 5, stk. 3, at det er uddannelses- og forskningsministeren, der træffer beslutning om antallet af afdelinger, opdeling mellem afdelingernes områder samt afdelingernes og sekretariatets placering.

Afdelingernes placering forventes som hidtil at blive besluttet ud fra hensynet til, at vejledningen skal være let tilgængelig for de vejledningssøgende. Som hidtil forventes afdelingerne derfor placeret under hensyn til koncentrationen af vejledningssøgende, de trafikale forhold (herunder muligheden for offentlig transport for både vejledningssøgende og vejledere) og sådan, at vejlederne har nem og hurtig adgang til så mange elever som muligt. Det er forventningen, at der fortsat skal være syv afdelinger, men antallet af afdelinger, opdelingen mellem afdelingerne og placering vil kunne justeres af uddannelses- og forskningsministeren efter behov i forhold til de nævnte hensyn. Ved opdelingen mellem afdelinger tænkes på den overordnede opdeling, f.eks. i forhold til hvilke kommuner der hører til de enkelte afdelinger. Hvis der viser sig behov for ændringer i antal afdelinger, opdeling mellem afdelingerne eller placering, vil sådanne ændringer ske med inddragelse af Studievalg Danmarks direktør. De enkelte afdelinger vil uanset den overordnede opdeling kunne dække ind for hinanden, så en afdeling kan varetage vejledningsaktiviteter inden for en af de øvrige afdelingers område.

Som nævnt ovenfor foreslås det endvidere som led i etableringen af Studievalg Danmark, at der oprettes et fælles sekretariat. Det fælles sekretariat skal bistå direktøren med at understøtte den tværgående og vejledningsfaglige koordinering og det løbende samarbejde mellem Studievalg Danmarks enkelte afdelinger. Sekretariatet koordinerer derudover i relevant omfang samarbejde med og inddragelse af ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner, vejledningsorganisationer og andre offentlige og private interessenter. Sekretariatet skal endvidere sammen med afdelingerne løbende udvikle vejledningsopgaven. Endelig forventes sekretariatet at håndtere en række administrative funktioner i forhold til f.eks. HR og økonomi, budget, årsregnskab, den årlige redegørelse til uddannelses- og forskningsministeren m.v. Visse administrative funktioner, f.eks. i relation til HR og økonomi, kan dog efter aftale herom varetages af f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en institution under ministeriet mod betaling. Uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om sekretariatets placering. Med regeringens Bedre balance II fra januar 2018 er der lagt op til, at sekretariatet ved etableringen placeres i Odense.

Med lovforslagets § 6 foreslås det, at Studievalg Danmark skal ledes af en direktør, der ansættes og afskediges af uddannelses- og forskningsministeren. Direktøren er ansvarlig for Studievalg Danmarks virksomhed, herunder vejledningsopgaven, HR, økonomi, budget og den nærmere organisering af institutionen.

Med lovforslagets § 7 foreslås det, at Studievalg Danmark skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til uddannelses- og forskningsministeren. Der skal blandt andet redegøres for de gennemførte aktiviteter i årets løb, samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne m.v. Redegørelsen offentliggøres, eksempelvis på Uddannelses- og Forskningsministeriets eller Studievalg Danmarks hjemmeside.

Med lovforslagets § 8 foreslås det, at Studievalg Danmark kan drive indtægtsdækket virksomhed. Det forudsættes, at opgaver, der løses som indtægtsdækket virksomhed, følger reglerne herfor som fastsat i den til enhver tid gældende budgetvejledning for statsadministrationen, og at opgaveløsningen ikke påvirker kvaliteten og omfanget af de primære vejledningsaktiviteter efter dette lovforslag og ikke påvirker uafhængigheden af sektor- og institutionsinteresser.

2.4. Kompetencekrav til vejledere

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 2, i vejledningsloven, at vejledningsaktiviteter skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Undervisningsministeren kan efter vejledningslovens § 2, stk. 3, fastsætte regler om disse forhold.

Det fremgår af studievalgsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, at vejledningen skal varetages af personer, der har enten en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretningen uddannelses- og erhvervsvejledning, diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning. Efter studievalgsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, kan vejledningen endvidere varetages af personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder, og som har gennemført en af de i § 11, stk. 2, anførte vejlederuddannelser.

2.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 9, stk. 1, foreslås det, at vejledningen skal varetages af personer, som enten har en vejlederuddannelse, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Som hidtil skal vejledningen således varetages af personer med et højt vejledningsfagligt kompetenceniveau, hvilket skal understøtte, at de vejledningssøgende får en professionel vejledning. Det foreslås endvidere med § 9, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om krav til uddannelse og kompetencer efter stk. 1. Hermed vil uddannelses- og forskningsministeren kunne fastsætte regler om de uddannelser og kompetencer, som er påkrævede for at kunne varetage vejledningsopgaven.

2.5. Ændringer i anden lovgivning

2.5.1. Gældende ret

Det følger af vejledningslovens § 12 b, at videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal opfordre studerende til at søge vejledning hos de regionale vejledningscentre eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.

Det følger af vejledningslovens § 14, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren for de videregående uddannelser skal sikre, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og digital signering, fastsættes efter forhandling med kulturministeren.

Vejledningen efter vejledningsloven skal tilbydes såvel elever i ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse. For studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier tilbyder uddannelsesinstitutionen de studerende vejledning om blandt andet gennemførelse af uddannelsen. Det er endvidere de enkelte universiteter og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner, der skal vejlede bachelorstuderende og færdiguddannede bachelorer i forbindelse med optagelse på en kandidatuddannelse.

I relation til universiteternes vejledningsforpligtelse fremgår det af § 9, stk. 1, i universitetsloven, at universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Universitetet har endvidere pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse, jf. universitetslovens § 9, stk. 2.

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, at erhvervsakademier og professionshøjskoler i samarbejde med vejledningscentrene skal yde bistand til de studerende, der har behov herfor, med henblik på at fastholde de studerende i uddannelse.

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015 med senere ændringer, samt lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015 med senere ændringer, findes der ikke regler om institutionernes vejledningsforpligtelser og fastholdelsesarbejde over for studerende.

2.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 11, at der indsættes et nyt stykke i § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017 (herefter adgangsreguleringsloven). Med det nye stk. 1 vil uddannelses- og forskningsministeren for de videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet som hidtil skulle sikre, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Hermed videreføres den hidtidige bestemmelse i vejledningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Det foreslås ikke at videreføre vejledningslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., der ikke længere er relevant, jf. nærmere herom i de specielle bemærkninger til § 16, nr. 7.

Med lovforslagets § 12 foreslås det, at der som nyt stk. 3 i universitetslovens § 9 fastsættes, at universitetet har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Forslaget omfatter studerende, der ikke er i stand til at gennemføre den påbegyndte universitetsuddannelse på grund af faglige, personlige eller andre årsager, og studerende, der er blevet usikre på eller har fortrudt deres uddannelsesvalg og ønsker at skifte til en anden videregående uddannelse. I sådanne tilfælde skal universitetet opfordre den studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller hos den relevante uddannelsesinstitution, det vil sige den uddannelsesinstitution, som den studerende overvejer at begynde på. Dette skal understøtte, at den studerende får relevant og objektiv vejledning i forhold til det videre uddannelsesvalg, og for at modvirke at den studerende ikke falder ud af uddannelsessystemet. Hvis den studerende ønsker at foretage uddannelsesskift internt på universitetet, tilbyder universitetet selv vejledning om dette.

Med forslaget til § 13, nr. 1, ændres § 24, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, således at der ikke henvises til Studievalg, i forbindelse med fastholdelsesvejledning. Dermed tydeliggøres, at det primært er uddannelsesinstitutionernes forpligtelse at yde bistand til studerende i de videregående uddannelser med henblik på fastholdelse i den igangværende videregående uddannelse. I sammenhæng med forslaget til § 13, nr. 1, foreslås det med § 13, nr. 2, at der indsættes et nyt stk. 3 i samme lovs § 24, så det fremgår, at institutionen har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Med den relevante uddannelsesinstitution menes den uddannelsesinstitution, som er relevant for den uddannelse, som den studerende ønsker at begynde på.

Med forslagets § 14 foreslås en ny § 9 c i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, så også videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet får en lovfæstet forpligtelse til at yde bistand til de studerende, der har behov herfor, med henblik på at fastholde de studerende i uddannelsen. Institutionerne får med den foreslåede bestemmelse ansvaret for at understøtte de studerende i at gennemføre deres uddannelse. Det er op til institutionerne selv at tilrettelægge vejledningsindsatsen på den måde og med de ressourcer, som institutionen finder relevante. De enkelte institutioner forpligtes til at fastlægge retningslinjer for fastholdelsesarbejdet. Hvor det ikke længere er realistisk at fastholde den studerende i den valgte uddannelse, forpligtes institutionerne til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante institution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde en anden uddannelse. Med den relevante institution menes den uddannelsesinstitution, hvis uddannelse den studerende overvejer at begynde på. De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners vejledningsforpligtelse vil dermed svare til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes vejledningsforpligtelse.

Med forslagets § 15 foreslås en ny § 14 a i lov om maritime uddannelser, så også maritime uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet får en lovfæstet forpligtelse til at yde vejledning og bistand til de elever og studerende, der har behov herfor, med henblik på at fastholde de pågældende i uddannelsen. Institutionerne får med den foreslåede bestemmelse ansvaret for at understøtte elever eller studerende i at gennemføre deres uddannelse. Det er op til institutionerne selv at tilrettelægge vejledningsindsatsen på den måde og med de ressourcer, som institutionen finder relevante. De enkelte institutioner forpligtes til at fastlægge retningslinjer for fastholdelsesarbejdet. Hvor det ikke længere er realistisk at fastholde eleven eller den studerende i den valgte uddannelse, forpligtes institutionerne til at opfordre den pågældende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante institution, hvis eleven eller den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde en anden uddannelse. Med den relevante institution menes den uddannelsesinstitution, hvis uddannelse den pågældende overvejer at begynde på. De maritime uddannelsesinstitutioners vejledningsforpligtelse vil dermed svare til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes vejledningsforpligtelse.

Som konsekvens af forslaget til lov om Studievalg Danmark foreslås det med forslagets § 16 blandt andet at ophæve vejledningslovens kapitel 3 om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv samt ophævelse af og ændringer i visse andre bestemmelser i vejledningsloven, herunder om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgerne samt forskellige konsekvensændringer. De regler, som foreslås ophævet, har siden ressortændringen i 2011 hørt under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Visse af reglerne foreslås i stedet videreført i forslaget til lov om Studievalg Danmark eller videreført ved ændring i anden lovgivning. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 16.

Som konsekvens af forslaget til lov om Studievalg Danmark foreslås det med forslagets § 17 at ændre § 59, stk. 1, i lov nr. 1716 af 27. december 2016 om gymnasiale uddannelser, så der henvises til Studievalg Danmark i stedet for Studievalg.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet set forventes lovforslaget ikke at medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

I dag er der opført bevilling på § 19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. til vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, herunder om valg af fortsat uddannelse indenfor videreuddannelsessystemet for voksne, til drift af vejledningscentre (Studievalg).

Den 31. juli 2018 udløber kontrakterne med de nuværende kontraktholdere. De kontraktlige forpligtigelser frem til 31. juli 2018 udgør 25,8 mio. kr. ud af finanslovsbevillingen på § 19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. for 2018 på i alt 43,1 mio. kr. Den resterende del af bevillingen udgør i 2018 17,3 mio. kr.

På lov om tillægsbevilling for 2018 oprettes en ny hovedkonto, § 19.35.26. Studievalg Danmark (driftsbevilling), hvortil de restende 17,3 mio. kr. i 2018 på § 19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. overføres. Bevillingen fra 2019 og frem på § 19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. overføres til den nye hovedkonto § 19.35.26. Studievalg Danmark på finansloven for 2019.

Studievalg Danmark tilføres 1 mio. kr. i låneramme, som overføres fra § 19.11.06. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Det er lagt til grund, at videreførelsesbeløbet på § 19.35.15. Vejledningsaktiviteter mv. overføres til den nye hovedkonto som overført overskud i virksomheden.

Såfremt der er meromkostninger forbundet med etableringen af Studievalg Danmark, kan der til dækning heraf i 2018 og 2019 overføres i alt op til 5 mio. kr. fra § 19.23.05.50. Omstillingsreserve til den nyoprettede institution. Der kan i den forbindelse ske en midlertidig forhøjelse af Studievalg Danmarks lønsumsramme. I det omfang det aftales, at Uddannelses- og Forskningsministeriet varetager administrative funktioner for Studievalg Danmark, f.eks. i relation til HR og økonomi, vil betaling for disse ydelser ske som en intern statslig overførsel.

Den foreslåede lovfæstelse af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners og maritime uddannelsesinstitutioners vejledningsforpligtelse forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske og administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, da uddannelsesinstitutionerne også i dag forventes efter behov at yde vejledning til studerende tilknyttet den enkelte institution.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober 2017 til den 7. november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F Fagligt Fælles Forbund, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Censorformandskaberne for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser og akademiuddannelser, Center for ungdomsforskning, CO Søfart, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danish Institute for Study Abroad, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere og Designere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fiskeriskolen, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Foreningen af Danske Lægestuderende, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), FærgeRederierne, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK, Ingeniørforeningen, IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet, KL, Konservative Studerende, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Maskinmestrenes Forening, Navigationslærerne, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Private gymnasier og studenterkurser, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skolelederforeningen, Skoleskibet Georg Stage, Studenterrådgivningen, Studievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland, Studievalg Østjylland, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, 3F Sømændene, Søværnet, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VEU-rådet, VIA University College, VUC Bestyrelsesforening, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter vejledningslovens § 11, stk. 1, sørger uddannelses- og forskningsministeren i dag for, at der gives vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, herunder om valg af fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Vejledningen skal tilbydes såvel elever i ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse.

Med hjemmel i vejledningslovens § 15, stk. 3, har vejledningsopgaven for hvert enkelt vejledningscenter været sendt i udbud i 2004, 2008 og 2012. Kontrakterne har været i udbud som 4-årige kontrakter med mulighed for forlængelse i op til 1 år. Kontrakterne har primært været indgået med uddannelsesinstitutioner, herunder konsortier af uddannelsesinstitutioner. Se nærmere om vejledningslovens § 15 i de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.1.

Med lovforslagets § 1 foreslås, at Studievalg Danmark er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som yder vejledning om valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, samt om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Ved at etablere Studievalg Danmark og dermed samle ansvaret for vejledningen i én institution sigtes mod at skabe bedre rammer for en sammenhængende og ensartet vejledning på tværs af landet på et højt fagligt niveau. Formålet er endvidere at give større fleksibilitet til at kunne tilpasse vejledningen til den løbende udvikling på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Med den nye organisering er det ikke hensigten, at alle vejledningstilbud skal være fuldstændig ensrettede på tværs af afdelingerne. Der vil fortsat være rum til fleksibilitet i planlægningen og indholdet af vejledningstilbuddene de enkelte afdelinger imellem, således at tilbuddene også fremadrettet kan tilpasses de forskelligartede behov, der kan være i de enkelte dele af landet. En samlet organisering giver derimod bedre mulighed for, at de enkelte afdelinger kan dele erfaringer og bedste praksis med hinanden, ligesom de enkelte vejledere i større grad får mulighed for at trække på viden og kompetencer på tværs af afdelingerne, f.eks. i den kontinuerlige udvikling af vejledningstilbuddene. Samtidig gives bedre rammer for at sikre uafhængigheden af sektor- og institutionsinteresser, som anses for helt central for vejledningsindsatsen.

Som statsinstitution vil Studievalg Danmark indgå i det administrative hierarki under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Studievalg Danmark vil endvidere i hele sin virksomhed være underlagt de love og andre regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene og Finansministeriets budgetvejledning. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler.

Med den foreslåede formulering om afgrænsningen af Studievalg Danmarks opgaver er det hensigten, at Studievalg Danmark skal vejlede om de samme videregående uddannelser, som de regionale vejledningscentre vejleder om i dag i henhold til vejledningsloven. Dermed skal Studievalg Danmark yde vejledning om valg af videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet, det vil blandt andet sige erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser, samt om øvrige videregående uddannelser under andre ministerier, særligt Kulturministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Studievalg Danmark skal endvidere yde vejledning om valg af uddannelse inden for videreuddannelsessystemet, det vil sige akademi-, diplom- og masteruddannelser, som udbydes efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Studievalg Danmark kan også yde vejledning om øvrige videreuddannelsestilbud udbudt på deltid (efter universitetsloven eller efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.), ligesom Studievalg Danmark i relevant omfang yder vejledning om uddannelsesmuligheder, herunder studieophold, i udlandet. Endelig skal Studievalg Danmark yde vejledning om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. Heri ligger blandt andet, at vejledningen skal gives på baggrund af nyeste viden om, hvilken beskæftigelse eller selvstændig erhvervsudøvelse den enkelte uddannelse kan føre frem til. Vejledningen skal endvidere inddrage arbejdsmarkedets forventede krav til kvalifikationer samt de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Til § 2

Efter vejledningslovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 11, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 2, 1. pkt., skal vejledningen bidrage til, at valg af videregående uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. Vejledningen skal være landsdækkende og skal tilrettelægges, så unge får kendskab til alle typer af videregående uddannelser og de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til. Vejledningen skal tilbydes til såvel elever i ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse, ligesom vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Den foreslåede § 2 svarer i det væsentligste til de nuværende bestemmelser i vejledningslovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 11, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 2, 1. pkt.

Med stk. 1 foreslås, at vejledningen skal bidrage til, at valg af videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. Hermed menes, at vejledningen skal gavne den enkelte, som får nemmere ved på et oplyst grundlag at vælge den videregående uddannelse, som er rigtig for dem. Vejledningen skal også gavne samfundet, særligt ved at flere vælger en uddannelse, der passer til dem, i første omgang, samt vælger uddannelse der forener den enkeltes kompetencer og interesser med de forventede beskæftigelsesbehov i samfundet.

Det foreslås i stk. 2, at vejledningen skal være landsdækkende og dække hele det videregående uddannelsessystem, herunder videreuddannelsessystemet, samt de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til. Studievalg Danmark skal dermed yde vejledning om alle videregående uddannelser i Danmark, herunder også videregående uddannelser, der hører under andre ministeriers ressort, f.eks. Kulturministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Vejledningen omfatter endvidere i relevant omfang uddannelsesmuligheder i udlandet.

Det foreslås i stk. 3, at vejledningen skal tilbydes til elever i ungdomsuddannelser og andre, som har eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse. Med elever i ungdomsuddannelser tænkes f.eks. på elever på gymnasier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Vejledningen af elever i ungdomsuddannelser tilbydes i vidt omfang på ungdomsuddannelsesinstitutionerne og tilrettelægges i samarbejde med institutionerne. Nærmere om samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne fremgår af den foreslåede § 4 og bemærkningerne hertil.

Målgruppen er endvidere personer, som ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse, eller personer, som f.eks. gennem HF-enkeltfag søger at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for en videregående uddannelse. Disse vil have mulighed for at søge vejledning ved en af Studievalg Danmarks afdelinger. Denne målgruppe består dels af unge, som har holdt et eller flere sabbatår, og som står over for at skulle påbegynde en videregående uddannelse, dels af andre personer, som gennem længere tid har været uden for en ungdomsuddannelse, herunder voksne i arbejde, og som har behov for at søge vejledning om valg om videregående uddannelser, herunder inden for videreuddannelsessystemet. Det er hensigten, at Studievalg Danmark skal tilbyde denne gruppe personer kollektiv vejledning i form af åbne arrangementer om aktuelle emner samt individuel vejledning til de personer, der henvender sig med behov for dette.

Det foreslås i stk. 4, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Uafhængigheden af sektor- og institutionsinteresser er en helt grundlæggende præmis for en objektiv og professionel vejledning. Vejledningen må således ikke være båret af særlige hensyn til et uddannelsesområde, herunder en særlig promovering af et uddannelsesområdes institutioner, faggrupper, foreninger m.v. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende vejledningslovs § 2, stk. 1.

Til § 3

Efter vejledningslovens § 1, stk. 3 og 5, og § 12, stk. 2 og 3, skal vejledningen blandt andet inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Endvidere skal vejledningen bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse. Derudover skal vejledningen inddrage arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder i Danmark og i udlandet, og uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.

Det følger af studievalgsbekendtgørelsens § 4, at vejledningen omfatter det samlede udbud af videregående uddannelser i hele landet, uddannelser inden for videreuddannelsessystemet samt de erhverv, som uddannelserne sigter mod, og at vejledningen skal ydes individuelt, gruppevis og kollektivt.

Det følger videre af studievalgsbekendtgørelsens § 5, at vejledningen gives på baggrund af aktuel og generel information om uddannelsernes indhold og opbygning samt de muligheder for beskæftigelse og selvstændig erhvervsudøvelse, den enkelte uddannelse fører frem til i Danmark. Endelig skal vejledningen omfatte regler om adgang til og optagelse på videregående uddannelser, herunder overgangene mellem videregående uddannelser, videregående voksenuddannelse, diplom- og master-uddannelser, generelle studiemæssige forudsætninger, Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og specialpædagogisk støtte (SPS).

Af studievalgsbekendtgørelsens § 9 fremgår, at vejledningscentrene ved tilrettelæggelse af vejledningen skal anvende og henvise til den nationale virtuelle vejledningsportal, uddannelsesguiden.dk og den nationale vejledningsenhed, som tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer, eVejledningen.

Endelig følger det af studievalgsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at vejledningscentrene skal have et system til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den vejledning, der udbydes, og at kvalitetssikringssystemet som minimum skal omfatte opgørelser af omfanget, resultater og effekter af vejledningen, videreudvikling af kvaliteten i vejledningen på baggrund af de indhøstede erfaringer, og inddragelse af brugerne, så der skabes et grundlag for en brugerorienteret videreudvikling.

Det foreslås i stk. 1, at vejledningen skal inddrage den enkeltes faglige interesser og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov for kompetencer. Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af vejledningslovens § 1, stk. 3, og § 12, stk. 2, idet den foreslåede bestemmelse er justeret sprogligt i forhold til de gældende bestemmelser. Med bestemmelsen er det hensigten, at vejledningen skal være helhedsorienteret. Vejledningen skal inddrage den enkeltes faglige interesser og forudsætninger, herunder personlige forudsætninger, med henblik på, at den enkelte får nemmere ved at vælge en uddannelse, som passer til den enkeltes ønsker, interesser og forudsætninger. Samtidig skal også arbejdsmarkedets behov for såvel faglige som personlige kompetencer samt mulighederne for at finde arbejde efter endt uddannelse inddrages i vejledningen. Inddragelse af arbejdsmarkedets behov for kompetencer skal understøtte de vejledningssøgendes og vejledernes efterspørgsel efter relevant og opdateret viden om beskæftigelsesmuligheder, herunder forventede beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås i stk. 2, at vejledningen skal basere sig på et metodisk velfunderet grundlag, evidens og nyeste viden om vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer. Hermed menes, at vejlederne forventes at holde sig opdateret om nyeste viden og forskning på vejledningsområdet med henblik på at kunne yde den bedst mulige vejledning. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med kompetencekrav til vejlederne, jf. den foreslåede § 9. Vejledningen skal inddrage uvildige it-baserede vejledningsværktøjer som UddannelsesGuiden og Uddannelseszoom, hvor der kan søges informationer om valg af videregående uddannelse og erhverv. Derved sættes den enkelte i stand til selv også at søge relevante informationer om uddannelse og beskæftigelsesmuligheder. På UddannelsesGuiden findes der informationer om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, herunder ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser. Der findes endvidere information, der relaterer sig til forhold om det at være studerende på en videregående uddannelse og inspiration til relevante jobs og karriereveje. Uddannelseszoom er et digitalt værktøj, hvor man kan sammenligne uddannelser på en række parametre om uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets jobmuligheder.

Med stk. 3 foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen, herunder om mål med vejledningen, vejledningens indhold og om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af vejledningen. Bemyndigelsen forventes anvendt til at videreføre regler om forhold, der i dag reguleres i studievalgsbekendtgørelsens §§ 3-5, herunder om de mål, som vejledningen skal søge at opfylde, f.eks. i forhold til at bringe den enkelte i stand til at foretage uddannelses- og erhvervsvalg, at der skal gives vejledning om det samlede udbud af videregående uddannelser i hele landet, også videregående uddannelser der hører under øvrige ministeriers ressortområde, at der skal gives vejledning om uddannelsesmuligheder, herunder studieophold, i udlandet, og at der skal gives vejledning om fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne, samt om de erhverv, som uddannelserne sigter mod. Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at vejledningen skal omfatte information om de regler, der gælder for adgang til og optagelse på ordinære videregående heltidsuddannelser efter afsluttet ungdomsuddannelse, samt deltidsuddannelse (akademi, diplom- og masteruddannelser), samt information om de generelle studiemæssige forudsætninger, Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og specialpædagogisk støtte (SPS).

Uddannelses- og forskningsministeren forventes derudover at fastsætte regler om, at vejledning ydes som individuel, gruppevis og kollektiv vejledning ved personligt fremmøde, men der kan også fastsættes regler om rammer for at tilbyde vejledning digitalt. Digital vejledning kan f.eks. være relevant i forbindelse med, at vejledningsopgaven samles i én institution, hvor studievalgsafdelinger i langt højere grad end tidligere får mulighed for at trække på hinandens viden om særlige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder på tværs af afdelinger og landsdele, og hvor den vejledningssøgende og vejlederen kun vanskeligt har mulighed for et personligt møde, men der kan også være tale om andre digitale vejledningsværktøjer, i det omfang det med tiden viser sig relevant.

Uddannelses- og forskningsministeren forventes endvidere at fastsætte nærmere regler om forhold, der i dag reguleres i studievalgsbekendtgørelsens § 13, således at Studievalg Danmark skal have et system til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den tilbudte vejledning, herunder at Studievalg Danmark løbende skal udvikle den tilbudte vejledning med henblik på forbedring af vejledningens kvalitet og indhold, at Studievalg Danmark skal inddrage brugerne med henblik på at få den rette kvalitet i den tilbudte vejledning, og at Studievalg Danmark skal opgøre omfanget, resultater og effekter af vejledningen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at vejledningen til elever i ungdomsuddannelser så vidt muligt skal tilbydes inden for almindelig skoletid på ungdomsuddannelsesinstitutionerne med henblik på, at vejledningen når ud til så mange elever i ungdomsuddannelserne som muligt. Det vil inden for disse rammer være Studievalg Danmark, der har ansvaret for indholdet og den nærmere tilrettelæggelse af vejledningen på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tilrettelæggelse vil i givet fald ske i et samarbejde med ledelsen på den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution, sådan at vejledningen kan foregå inden for den almindelige skoletid og i institutionens lokaler. Dette skal ses i sammenhæng med samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne i øvrigt, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 4.

Til § 4

Efter vejledningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skal vejledningen tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesregionerne.

Det fremgår af § 1 i studievalgsbekendtgørelsen, at vejledningscentrene samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om vejledning af elever, kursister og studerende tilmeldt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Det følger af studievalgsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at vejledningen skal tilrettelægges i samarbejde med institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, således at institutionens arbejde med karrierelæring og vejledningscentrenes vejledning for den enkelte elev udgør en sammenhængende indsats. Samarbejdet skal gennemføres efter en årligt revideret plan. Planen skal sikre, at kollektiv vejledning om videreuddannelsesmuligheder, herunder adgangsbetingelser, til elever i ungdomsuddannelser så vidt muligt kan gives på elevens uddannelsesinstitution på et tidspunkt, der er relevant i forhold til valg af fag i ungdomsuddannelsen, tilmelding til videregående uddannelser m.v. Planen skal beskrive en procedure, som sikrer, at såvel uddannelsesinstitutionen som vejledningscentrene tilskynder eleverne til at modtage den tilbudte kollektive vejledning og får hensigtsmæssige tilbud om individuel og gruppevis vejledning efter bekendtgørelsen på deres uddannelsesinstitution. Når vejledningscentrene finder det hensigtsmæssigt, kan vejledning gives uden for uddannelsesinstitutionen.

Det følger videre af studievalgsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, at vejledningscentrene samarbejder med uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, institutioner, der udbyder folkeoplysende aktiviteter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunernes jobcentre og den nationale vejledningsenhed med henblik på at gøre vejledningen synlig, gennemskuelig og let tilgængelig. Desuden skal samarbejdet sikre sammenhæng mellem uddannelses- og erhvervsvejledning, valgmuligheder i en igangværende uddannelse og institutionernes fastholdelsesarbejde.

Endelig følger det af studievalgsbekendtgørelsens § 10, stk. 3, at vejledningscentrene samarbejder med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende vejledningsindsats.

I praksis foregår en del af samarbejdet mellem de enkelte vejledningscentre og uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet gennem rådgivende fora, som er oprettet af de enkelte kontraktholdere. Disse fora har typisk repræsentanter fra både erhvervslivet, de videregående uddannelsesinstitutioner og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, og de giver input til vejledningscentrene om vejledningens indhold og fokus samt om nye uddannelses- og erhvervspolitiske tiltag af relevans for vejledningen.

Det foreslås med stk. 1, at Studievalg Danmark samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer og inddrager andre offentlige og private interessenter i forbindelse med vejledningen. Studievalg Danmark skal dermed samarbejde med og inddrage relevante parter og har i den forbindelse mulighed for at videreføre de nuværende vejledningscentres samarbejdsflader. Det findes således med den nye organisering af vejledningsopgaven afgørende for en vellykket vejledningsindsats, at der er et tæt og løbende samarbejde mellem Studievalg Danmark og ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer som Ungdommens Uddannelsesvejledning og eVejledning under Undervisningsministeriet, ligesom der er et stort behov for at inddrage offentlige og private interessenter, f.eks. kommunernes jobcentre samt erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.

Formålet med det brede samarbejde er at styrke kvaliteten af vejledningen og understøtte en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats til gavn for den enkelte og for samfundet. Formålet er desuden at få indspil til vejledningens indhold og fokus samt opdateret information om nye uddannelser og tiltag af relevans for vejledningen.

Studievalg Danmarks samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer samt inddragelse af offentlige og private interessenter kan blandt andet ske ved, at Studievalg Danmark, som der har været praksis for hidtil, nedsætter et eller flere rådgivende fora med deltagelse på frivillig basis af relevante parter.

Erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter kan herudover f.eks. deltage i eller arrangere åbent hus-arrangementer for at være med til at øge kendskabet til arbejdsmarkedet og stille deres viden til rådighed for Studievalg Danmark og de vejledningssøgende.

Samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutioner vedrører tilrettelæggelse af vejledningsaktiviteter på ungdomsuddannelsesinstitutioner inden for de enkelte afdelingers område. Der kan være tale om aktiviteter på de enkelte institutioner, men også f.eks. arrangementer for elever fra flere institutioner. Særligt for så vidt angår samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne er det vigtigt, at vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige placering afpasses efter elevernes og uddannelsernes behov og ungdomsuddannelsesinstitutionernes egne vejledningstilbud med henblik på at understøtte en sammenhængende vejledningsindsats over for den unge. Vejledning, der omfatter regler om adgangskrav til videregående uddannelser, bør eksempelvis tænkes ind i vejledningsaktiviteter målrettet elever på første årgang med henblik på at give eleverne tilstrækkelig viden i forhold til at vælge de fag i ungdomsuddannelsen, der eventuelt er nødvendige for, at eleven kan opfylde adgangskravene til en bestemt videregående uddannelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 16, nr. 5.

Samarbejdet med videregående uddannelsesinstitutioner kan eksempelvis omhandle udveksling af viden om åbent hus-arrangementer, studiepraktik, adgangskrav (f.eks. specifikke krav om gymnasiale fag på A-, B- eller C-niveau) og optagelsesregler (opdeling af studiepladser i kvote 1 og 2).

For så vidt angår samarbejdet med andre vejledningsorganisationer som Ungdommens Uddannelsesvejledning og eVejledning er det vigtigt med et tæt og løbende samarbejde for at understøtte en sammenhængende og relevant vejledningsindsats, og hvor de enkelte vejledningstilbud er forpligtede til at henvise til hinanden afhængig af det individuelle vejledningsbehov med henblik på at give den vejledningssøgende den efterspurgte information og rådgivning. Studievalg Danmark kan f.eks. i sine vejledningsydelser på ungdomsuddannelserne blive mødt med spørgsmål om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse efter en anden afsluttet ungdomsuddannelse. Det er her relevant, at Studievalg Danmark oplyser om muligheden for at søge vejledning om valg af erhvervsuddannelser og fremtidigt erhverv hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, eVejledning og de enkelte erhvervsskoler, som vejleder herom.

Det foreslås med stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Studievalg Danmarks tilrettelæggelse af samarbejdet efter stk. 1. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om forhold, der i dag reguleres i studievalgsbekendtgørelsens § 10, herunder om tilrettelæggelse af vejledningen i samarbejde med institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, således at uddannelsesinstitutionens arbejde med karrierelæring og Studievalg Danmarks vejledning for den enkelte elev udgør en sammenhængende indsats, at vejledningen så vidt muligt gives på elevens uddannelsesinstitution på et tidspunkt, der er relevant i forhold til valg af fag eller retning i ungdomsuddannelsen, ansøgning til videregående uddannelse m.v. Karrierelæring er forløb og aktiviteter i ungdomsuddannelserne, som skal styrke elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Studievalg Danmark kan her med brug af relevante vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer bidrage med indgående viden og kendskab til hele det videregående uddannelsesområde. Reglerne skal ses i sammenhæng med regler om vejledningen efter den foreslåede § 3, stk. 3, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Derudover forventes at blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelse af vejledningen i samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer, herunder for samarbejde og i relevant omfang henvisning til vejledningsorganisationer, med henblik på at understøtte en sammenhængende vejledningsindsats med inddragelse af relevant viden om blandt andet de videregående uddannelsesinstitutioner.

Til § 5

Der er i dag syv regionale vejledningscentre, som er placeret i henholdsvis København, Næstved, Odense, Kolding, Herning, Aalborg og Aarhus.

Hvert vejledningscenter varetager inden for sit område vejledningen af elever i ungdomsuddannelser og unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse. Det enkelte vejledningscenters dækningsområde er beskrevet i de syv kontrakter, der er indgået mellem kontraktholderne for hvert enkelt vejledningscenter og Styrelsen for Videregående Uddannelse (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse). I disse kontrakter fremgår det, hvilke kommuner der indgår i det konkrete område, som det enkelte vejledningscenter skal dække. I det udbudsmateriale, der ligger til grund for kontrakterne, er det endvidere angivet, at vejledningen skal være let tilgængelig for de vejledningssøgende. De nødvendige vejledningsfaciliteter skal derfor placeres under hensyn til koncentrationen af vejledningssøgende, de trafikale forhold (herunder offentlig transport) og en effektiv udnyttelse af vejledningsressourcerne. Det har været op til kontraktholderen at fastlægge placeringen af vejledningscentret inden for kontraktens område.

Med stk. 1 foreslås det, at Studievalg Danmark består af et antal afdelinger og et sekretariat. Det fælles sekretariat skal bistå direktøren med at understøtte den tværgående og vejledningsfaglige koordinering og samarbejde mellem Studievalg Danmarks enkelte afdelinger. Sekretariatet koordinerer derudover i relevant omfang samarbejde med og inddragelse af ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner, vejledningsorganisationer og andre offentlige og private interessenter. Sekretariatet skal endvidere sammen med afdelingerne løbende udvikle vejledningsopgaven. Endelig forventes sekretariatet at håndtere en række administrative funktioner i forhold til f.eks. HR og økonomi, budget, årsregnskab, den årlige redegørelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet m.v. Visse administrative funktioner, f.eks. i relation til HR og økonomi, kan dog efter aftale herom varetages af f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en institution under ministeriet mod betaling. Uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om sekretariatets placering. Med regeringens Bedre balance II fra januar 2018 er der lagt op til, at sekretariatet ved etableringen placeres i Odense.

Med stk. 2 foreslås det, at hver afdeling skal dække behovet for vejledning i det område, som afdelingen hører til. Afdelingen skal således både dække behovet for vejledning blandt elever på ungdomsuddannelser i afdelingens område og personer i afdelingens område, som ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse.

Med stk. 3 foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om antallet af afdelinger, opdeling mellem afdelingernes områder samt afdelingernes og sekretariatets placering.

Afdelingernes placering forventes som hidtil at blive besluttet ud fra hensynet til, at vejledningen skal være let tilgængelig for de vejledningssøgende. Som hidtil forventes afdelingerne derfor placeret under hensyn til koncentrationen af vejledningssøgende, de trafikale forhold (herunder offentlig transport for både vejledningssøgende og vejledere) og sådan, at vejlederne har nem og hurtig adgang til så mange elever som muligt. Det er forventningen, at der fortsat skal være syv afdelinger, men antallet af afdelinger, opdeling mellem afdelingerne og placering vil kunne justeres af uddannelses- og forskningsministeren efter behov i forhold til de nævnte hensyn. Herved menes, at det er op til uddannelses- og forskningsministeren at beslutte den overordnede opdeling på de enkelte afdelinger, f.eks. i forhold til hvilke kommuner der hører til de enkelte afdelinger. Hvis der viser sig behov for ændringer i antal afdelinger, opdeling mellem afdelingerne eller placering vil sådanne ændringer ske med inddragelse af Studievalg Danmarks direktør. De enkelte afdelinger vil uanset den overordnede opdeling kunne dække ind for en anden afdeling, så en afdeling kan varetage vejledningsaktiviteter inden for en af de øvrige afdelingers område.

Til § 6

De nuværende regionale vejledningscentre ledes af en centerleder, som er ansat af kontraktholderen. Derudover er der på hvert vejledningscenter ansat et antal studie- og karrierevejledere samt eventuelt administrativt personale.

Det foreslås med § 6, at Studievalg Danmark ledes af en direktør, der ansættes og afskediges af uddannelses- og forskningsministeren. Direktøren er ansvarlig for Studievalg Danmarks virksomhed, herunder vejledningsopgaven, HR, økonomi, budget og den nærmere organisering af institutionen.

Til § 7

Det foreslås med 1. pkt., at Studievalg Danmark afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til uddannelses- og forskningsministeren. Målet med redegørelsen er at dokumentere omfanget og kvaliteten af de udførte opgaver og i øvrigt redegøre for institutionens virksomhed det pågældende år. Der skal blandt andet redegøres for de gennemførte aktiviteter i årets løb, samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne m.v.

Det foreslås med 2. pkt., at redegørelsen offentliggøres. Det forventes, at redegørelsen vil blive offentliggjort eksempelvis på Uddannelses- og Forskningsministeriets eller Studievalg Danmarks hjemmeside.

Til § 8

Det foreslås med § 8, at Studievalg Danmark kan drive indtægtsdækket virksomhed. Det forudsættes, at opgaver, der løses som indtægtsdækket virksomhed, følger reglerne herfor som fastsat i den til enhver tid gældende budgetvejledning for statsadministrationen. Der kan eksempelvis være tale om vejledningsopgaver, hvor Studievalg Danmark efter særlig aftale giver vejledning i en anden sammenhæng eller andre steder, end hvad der er en del af institutionens opgaver efter lovforslaget, f.eks. ved særlige vejledningsaktiviteter der udføres på højskoler eller andre lignende aktiviteter, som er naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed. Opgaveløsningen efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed må ikke påvirke kvaliteten og omfanget af de primære vejledningsaktiviteter efter dette lovforslag og må ikke påvirke Studievalg Danmarks uafhængighed af sektor- og institutionsinteresser.

Til § 9

Efter § 2, stk. 2, i vejledningsloven skal vejledningsaktiviteterne varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Undervisningsministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om forhold omfattet af vejledningslovens § 2, stk. 2, jf. vejledningslovens § 2, stk. 3.

Det fremgår af studievalgsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, at vejledningen skal varetages af personer, der har enten en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretningen uddannelses- og erhvervsvejledning, diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning. Vejledningen kan endvidere varetages af personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder, og som har gennemført en af de i § 11, stk. 2, anførte vejlederuddannelser.

Det foreslås med stk. 1, at vejledningen skal varetages af personer, der har en vejlederuddannelse eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Bestemmelsen skal sikre, at vejlederne også fremover vil have et højt vejledningsfagligt kompetenceniveau. Dette skal understøtte, at de vejledningssøgende får en professionel vejledning og skal endvidere ses i sammenhæng med, at vejledningen skal basere sig på et metodisk velfunderet grundlag, evidens og nyeste viden om vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer, jf. den foreslåede § 3, stk. 2. Det følger heraf, at vejlederne også forventes at holde sig opdateret om nyeste viden og forskning på vejledningsområdet. Der kan henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til uddannelse og kompetencer efter stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren vil dermed kunne fastsætte regler om de uddannelser og kompetencer, som er påkrævede for at kunne varetage vejledningsopgaven. Bemyndigelsen forventes anvendt til i det væsentligste at videreføre kompetencekrav svarende til i dag, jf. § 11 i den gældende studievalgsbekendtgørelse, men der kan også blive tale om anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. I dag er relevante vejlederuddannelser efter studievalgsbekendtgørelsen f.eks. en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretningen uddannelses- og erhvervsvejledning, en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning eller en masteruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning, men de nødvendige kompetencer kan i dag også opnås på anden vis og kan dokumenteres gennem en realkompetencevurdering.

Til § 10

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen indebærer sammenholdt med stk. 2, at lovforslagets § 1, som blandt andet fastslår, at Studievalg Danmark er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, § 6 om Studievalg Danmarks direktør og territorialbestemmelsen i § 18 træder i kraft den 1. maj 2018. Først pr. 1. august 2018 overtager Studievalg Danmark vejledningsopgaven, men der kan i perioden fra 1. maj til 1. august 2018 ske en administrativ forberedelse, herunder f.eks. ansættelse af direktør for institutionen, indgåelse af aftaler om lokaleleje og it- og telefoni-understøttelse.

Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. august 2018. De nuværende regionale vejledningscentre varetager vejledningsopgaven efter de hidtil gældende regler indtil udløbet af deres kontrakter den 31. juli 2018. Studievalg Danmark vil dermed overtage vejledningsopgaven pr. 1. august 2018. Det følger af kontrakterne med de syv kontraktholdere, at Styrelsen for Videregående Uddannelse (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse) har ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til materiale, vejledningskoncepter m.v., som vejledningscentrene har udarbejdet i løbet af kontraktperioden.

Det bemærkes, at det er hensigten, at medarbejdere på de regionale vejledningscentre, der varetager opgaver, som overgår til Studievalg Danmark, som udgangspunkt også fremadrettet skal varetage opgaverne i Studievalg Danmark. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelser nr. 710 af 20. august 2002 (herefter virksomhedsoverdragelsesloven), finder anvendelse på offentlige og private virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de virker med gevinst for øje, dog ikke hvor der er tale om omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller om overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. lovens § 1, stk. 2. Det forudsættes med lovforslaget, at reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse for medarbejdere hos de nuværende kontraktholdere, der overvejende varetager opgaver, som pr. 1. august 2018 overgår til Studievalg Danmark. Dette indebærer blandt andet, at Studievalg Danmark indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser i forhold til de pågældende ansatte ved de nuværende kontraktholdere, der består på overtagelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed og individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1. Dette svarer til i dag, hvor det fremgår af kontrakterne med kontraktholderne, at medarbejderne fra en hidtidig kontraktholder virksomhedsoverdrages til den nye kontraktholder efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven.

Det foreslås med stk. 3, at sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Studievalg Danmark efter lovforslaget, og som ikke er afgjort eller afsluttet inden den 1. august 2018, behandles færdige i Studievalg Danmark. Forslaget indebærer, at igangværende sager, herunder vejledningssager, der ikke er afsluttet inden for de nuværende kontrakter om de regionale vejledningscentre, overdrages til Studievalg Danmark pr. 1. august 2018.

Det foreslås med stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 1, stk. 1-4, i adgangsreguleringsloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at udstede regler i henhold til adgangsreguleringslovens § 1, stk. 1-4, er udmøntet i bekendtgørelse om digital kommunikation ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse nr. 1083 af 21. november 2012, bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jf. bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2017, bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jf. bekendtgørelse nr. 1497 af 12. december 2017, bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1495 af 11. december 2017.

De regler, der er fastsat i de nævnte bekendtgørelser med hjemmel i adgangsreguleringslovens § 1, stk. 1-4, forbliver således i kraft, indtil de ophæves eller afløses af andre forskrifter udstedt med hjemmel i adgangsreguleringsloven. Der er tale om en ordensmæssig bestemmelse.

Det foreslås med stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 9, stk. 3, i universitetsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at udstede regler i henhold til universitetslovens § 9, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016.

De regler, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen med hjemmel i universitetslovens § 9, stk. 3, forbliver således i kraft, indtil de ophæves eller afløses af andre forskrifter udstedt med hjemmel i universitetsloven. Der er tale om en ordensmæssig bestemmelse.

Til § 11

Til nr. 1

Efter § 14, stk. 2, 1. pkt., i vejledningsloven, sikrer uddannelses- og forskningsministeren for de videregående uddannelser, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Koordineringen sker via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Det følger videre af § 14, stk. 2, 2. pkt., at reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og digital signering, fastsættes efter forhandling med kulturministeren.

Med dette lovforslags § 16, nr. 7, foreslås det at ophæve § 14, stk. 2, i den nuværende vejledningslov. Dette som en konsekvens af, at også øvrige bestemmelser vedrørende uddannelses- og forskningsministerens opgaver i relation til vejledning om valg af videregående uddannelse og beskæftigelsesmuligheder udgår af den gældende vejledningslov for i stedet at blive videreført i dette lovforslag.

Det foreslås derfor med nr. 1 at indsætte et nyt stykke i § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser.

Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren for de videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelser. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i vejledningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt., der foreslås ophævet med § 16, nr. 7. Koordineringen angår de uddannelser, som ansøgere kan søge optagelse på direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse og bacheloruddannelse. Optagelsen til de professionsbacheloruddannelser, hvortil en erhvervsakademiuddannelse er et adgangskrav (top-up-uddannelser), og kandidatuddannelser er ikke en del af koordineringen.

Det foreslås ikke at videreføre den nuværende bestemmelse i vejledningslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., om, at regler skal koordineres med kulturministeren. Denne del af bestemmelsen er ikke længere relevant, efter at Aarhus Arkitektskole, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering blev ressortoverført fra Kulturministeriet til Uddannelses- og Forskningsministeriet i forbindelse med ressortændringerne i 2011. Herefter er det alene for videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere. Det bemærkes, at nærmere regler om adgangsregulering, herunder koordinering, og om digital kommunikation m.v. kan fastsættes i medfør af adgangsreguleringslovens § 1, stk. 1 og 2, der bliver til stk. 2 og 3.

Til nr. 2

Efter de gældende regler, jf. § 1, stk. 2, i adgangsreguleringsloven, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om, at ansøgning og øvrig kommunikation om optagelse på en videregående uddannelse skal ske helt eller delvis digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation.

Det følger videre efter de gældende regler, jf. § 1, stk. 3, i adgangsreguleringsloven, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde ansøgning uanset bestemmelsen i stk. 2 kan indgives i papirform, og hvilke afgørelser og meddelelser der uanset bestemmelsen i stk. 2 kan afgives i papirform. Forslaget i nr. 2, hvormed "stk. 2" ændres til "stk. 3", er en konsekvens af lovforslagets § 11, nr. 1, hvorefter de nugældende stk. 1-4 bliver til stk. 2-5.

Til § 12

Til nr. 1

Efter § 9, stk. 1, i universitetsloven tilbyder universitetet studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Universitetet har endvidere pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse, jf. universitetslovens § 9, stk. 2.

Det foreslås med nr. 1, at det indsættes i universitetsloven, at universitetet har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.

Forslaget omfatter studerende, der ikke er i stand til at gennemføre den påbegyndte universitetsuddannelse på grund af faglige, personlige eller andre årsager, og studerende, der er blevet usikre på eller har fortrudt deres uddannelsesvalg, og som ønsker at skifte til en anden videregående uddannelse. I sådanne tilfælde skal universitetet opfordre den studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller hos den relevante videregående uddannelsesinstitution, det vil sige den uddannelsesinstitution, som den studerende overvejer at begynde på. Dette skal understøtte, at den studerende får relevant og objektiv vejledning i forhold til det videre uddannelsesvalg, og for at modvirke at den studerende falder ud af uddannelsessystemet. Hvis den studerende ønsker at foretage uddannelsesskift internt på universitetet, tilbyder det pågældende universitet vejledning om dette.

Til § 13

Til nr. 1

Efter § 12 b i vejledningsloven skal videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område opfordre studerende til at søge vejledning hos de regionale vejledningscentre eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse, jf. vejledningslovens § 12 b. Efter ressortændringerne i 2011 blev de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ressortoverført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bestemmelsen er ikke blevet konsekvensændret i overensstemmelse hermed.

Efter § 24, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal institutioner omfattet af loven i samarbejde med vejledningscentrene yde bistand til de studerende, der har behov herfor, med henblik på at fastholde de studerende i uddannelsen.

Det foreslås med nr. 1 at ændre § 24, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, således at der ikke henvises til Studievalg i forbindelse med fastholdelsesvejledning. Dermed tydeliggøres det, at det primært er uddannelsesinstitutionernes forpligtelse at yde vejledning til studerende i de videregående uddannelser med henblik på fastholdelse i den igangværende videregående uddannelse.

Til nr. 2

I sammenhæng med forslaget i § 13, nr. 1, foreslås det med nr. 2 at indsætte en bestemmelse i § 24 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om, at uddannelsesinstitutioner omfattet af loven har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentligste til § 12 b i vejledningsloven, der foreslås ophævet med § 16, nr. 6.

Forslaget omfatter studerende, der ikke er i stand til at gennemføre den påbegyndte videregående uddannelse på grund af faglige, personlige eller andre årsager, og studerende, der er blevet usikre på eller har fortrudt deres uddannelsesvalg, og ønsker at skifte til en anden videregående uddannelse. I sådanne tilfælde skal uddannelsesinstitutionen opfordre den studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller hos den relevante videregående uddannelsesinstitution, det vil sige den uddannelsesinstitution, hvis uddannelse den studerende overvejer at begynde på. Dette skal understøtte, at den studerende får relevant og objektiv vejledning i forhold til det videre uddannelsesvalg, og for at modvirke at den studerende falder ud af uddannelsessystemet. Hvis den studerende ønsker at foretage uddannelsesskift internt på institutionen, tilbyder institutionen selv vejledning om dette.

Til § 14

Til nr. 1

Studievalg Danmarks vejledning vil være rettet mod unge og voksne, som endnu ikke har tilknytning til en videregående uddannelse. Det er den enkelte videregående uddannelsesinstitution, der har til opgave at tilbyde vejledning til studerende under igangværende uddannelsesforløb, som har brug for vejledning i relation til gennemførelsen af den videregående uddannelse samt i relation til efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indgår ikke regler for institutionernes vejledningsforpligtelse over for studerende i institutionernes videregående uddannelser.

Med nr. 1 foreslås en ny § 9 c i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Med den foreslåede § 9 c, stk. 1, foreslås det, at videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal yde bistand til de studerende, der har behov herfor, med henblik på deres fastholdelse i uddannelsen. Det er op til institutionerne selv at tilrettelægge vejledningsindsatsen på den måde og med de ressourcer, som institutionen finder relevante. Med forslaget lovfæstes dermed uddannelsesinstitutionernes vejledningsforpligtelse over for studerende, som på grund af risiko for frafald har behov for vejledning med henblik på fastholdelse i uddannelsen. Dette med henblik på, at studerende, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Det foreslås videre med § 9 c, stk. 2, at institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Det foreslås endvidere med § 9 c, stk. 3, at institutionen har pligt til at opfordre studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante institution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Forslaget omfatter studerende, der ikke er i stand til at gennemføre den påbegyndte videregående uddannelse på grund af faglige, personlige eller andre årsager, og studerende, der er blevet usikre på eller har fortrudt deres uddannelsesvalg og ønsker at skifte til en anden videregående uddannelse. I sådanne tilfælde skal uddannelsesinstitutionen opfordre den studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller hos den relevante videregående uddannelsesinstitution, det vil sige den uddannelsesinstitution, hvis uddannelse den studerende overvejer at begynde på. Dette skal understøtte, at den studerende får relevant og objektiv vejledning i forhold til det videre uddannelsesvalg, og for at modvirke at den studerende falder ud af uddannelsessystemet. Hvis den studerende ønsker at foretage uddannelsesskift internt på institutionen, tilbyder institutionen selv vejledning om dette.

Endelig foreslås det med § 9 c, stk. 4, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte, at det er institutionens ansvar at sikre, at der følges op over for studerende, der er forsinkede på uddannelsen, f.eks. ved et tilbud om en samtale eller andre individuelle eller kollektive tiltag, der tager sigte på at afhjælpe og finde løsninger på den studerendes studiemæssige problemer. Vejledningstilbuddenes form kan variere og dække over vejledningssamtale, trykt informationsmateriale/skriftlige materialer, information og vejledning på internettet, møder og arrangementer. Endvidere kan der fastsættes regler om årlige målinger af studerendes trivsel på de enkelte institutioner.

Til § 15

Til nr. 1

Studievalg Danmarks vejledning vil være rettet mod unge og voksne, som endnu ikke har tilknytning til en videregående uddannelse. Det er den enkelte videregående uddannelsesinstitution, der har til opgave at tilbyde vejledning til elever og studerende under igangværende uddannelsesforløb, som har brug for vejledning i relation til gennemførelsen af institutionens uddannelse samt i relation til efterfølgende beskæftigelsesmuligheder og videre uddannelsesmuligheder.

I lov om maritime uddannelser indgår ikke regler for uddannelsesinstitutionernes vejledningsforpligtelse over for elever og studerende i institutionernes uddannelser.

Med nr. 1 foreslås en ny § 14 a i lov om maritime uddannelser.

Med den foreslåede § 14 a, stk. 1, foreslås det, at maritime uddannelsesinstitutioner skal yde bistand til de elever og studerende, der har behov herfor, med henblik på at fastholde de pågældende i uddannelsen. Det er op til institutionerne selv at tilrettelægge vejledningsindsatsen på den måde og med de ressourcer, som institutionen finder relevante. Med forslaget lovfæstes uddannelsesinstitutionernes vejledningsforpligtelse over for elever og studerende, som på grund af risiko for frafald har behov for vejledning med henblik på fastholdelse i uddannelsesforløbet. Dette med henblik på, at elever og studerende, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Det foreslås videre med § 14 a, stk. 2, at institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Det foreslås endvidere med § 14 a, stk. 3, at institutionen har pligt til at opfordre elever og studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis en elev eller en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Forslaget omfatter elever og studerende, der ikke er i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse på grund af faglige, personlige eller andre årsager, samt elever og studerende, der er blevet usikre på eller har fortrudt deres uddannelsesvalg, og som ønsker at skifte til en anden uddannelse. I sådanne tilfælde skal uddannelsesinstitutionen opfordre eleven eller den studerende til at søge vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg Danmark eller hos den relevante uddannelsesinstitution, det vil sige den uddannelsesinstitution, hvis uddannelse eleven eller den studerende overvejer at begynde på. Dette skal understøtte, at eleven eller den studerende får relevant og objektiv vejledning i forhold til det videre uddannelsesvalg, og for at modvirke at den pågældende falder ud af uddannelsessystemet. Hvis eleven eller den studerende ønsker at foretage uddannelsesskift internt på institutionen, tilbyder institutionen selv vejledning om dette.

Endelig foreslås det med § 14 a, stk. 4, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at det er institutionens ansvar at sikre, at der følges op over for elever eller studerende, der er forsinkede på uddannelsen, f.eks. ved et tilbud om en samtale eller andre individuelle eller kollektive tiltag, der tager sigte på at afhjælpe og finde løsninger på den studerendes studiemæssige problemer. Vejledningstilbuddenes form kan variere og dække over vejledningssamtale, trykt informationssamtale/skriftlige materialer, information og vejledning på internettet, møder og arrangementer. Endvidere kan der fastsættes regler om jævnlige målinger af elevernes og de studerendes trivsel på de enkelte institutioner.

Til § 16

Til nr. 1

Det følger af vejledningslovens § 1, stk. 4, at vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

Som følge af, at vejledning om valg af videregående uddannelser foreslås reguleret med dette lovforslag om Studievalg Danmark, foreslås med nr. 1, at »eller studerende« udgår af § 1, stk. 4, idet vejledningsloven herefter ikke længere vil omfatte vejledning af studerende på videregående uddannelser.

Til nr. 2

Som konsekvens af, at vejledning om valg af videregående uddannelse foreslås reguleret med dette lovforslag om Studievalg Danmark, foreslås med nr. 2, at vejledningslovens kapitel 3 vedrørende vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, som dermed regulerer de samme forhold, ophæves i sin helhed.

Til nr. 3

I vejledningsloven har lovens kapitel 3 a overskriften Samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg og uddannelsesinstitutionerne.

Som konsekvens af forslaget om at etablere Studievalg Danmark, jf. forslagets § 1, foreslås det med nr. 3 at ændre overskriften til vejledningslovens kapitel 3 a til Samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg Danmark og uddannelsesinstitutionerne.

Til nr. 4

§ 12 a i vejledningsloven har som overskrift Samarbejde om fastholdelse af elever og studerende i uddannelse.

Som konsekvens af lovforslaget, hvorefter fastholdelsesarbejdet for de studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner ikke længere skal reguleres af vejledningsloven, foreslås det med nr. 4 at ændre overskriften, så studerende ikke længere fremgår.

Til nr. 5

Efter vejledningslovens § 12 a skal uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse, almen voksenuddannelse eller videregående uddannelse, tilrettelægge indsatsen for at fastholde elever, kursister under 25 år og studerende i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og de regionale vejledningscentre.

Bestemmelsen blev indsat i vejledningsloven ved lov nr. 641 af 14. juni 2010. Ifølge bemærkningerne til § 12 a, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 194 som fremsat, side 26, skal samarbejdet sikre, at der ydes eleven og den studerende den indsats, der anses som nødvendig for at styrke eleven og den studerende i at gennemføre sin uddannelse. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg i institutionens fastholdelsesarbejde vil være med til at give en sammenhængende vejledningsindsats til gavn for eleven og den studerende. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at der indgås konkrete aftaler med relevante UU- og Studievalgscentre.

Det foreslås med nr. 5 at nyaffatte vejledningslovens § 12 a, så uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 9, og eventuelt Studievalg Danmark.

Med den foreslåede nyaffattelse af vejledningslovens § 12 a udgår videregående uddannelse og en generel forpligtelse til samarbejde med Studievalg derved af bestemmelsen vedrørende samarbejdet om fastholdelse af elever og studerende i uddannelse på uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Med forslaget indsættes »eventuelt Studievalg Danmark«, så det fremover må bero på de konkrete forhold, hvorvidt Studievalg Danmark inddrages i vejledning om fastholdelse på uddannelsesinstitutionerne.

Det er således hensigten med den nyaffattede bestemmelse at videreføre forpligtelsen for uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets område til at tilrettelægge indsatsen for at fastholde elever, kursister under 25 år og studerende i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Særligt over for unge, der ser ud til at have vanskeligheder ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller slet ikke har et videreuddannelsesperspektiv med uddannelsen, må uddannelsesinstitutionen have en særlig opmærksomhed og overveje at inddrage Ungdommens Uddannelsesvejledning i en forstærket vejledning med henblik på at støtte den unge i at fortsætte og have perspektiv for dette, herunder eventuelt med inddragelse af Studievalg Danmark, eller alternativt vælge en anden ungdomsuddannelse. Studievalg Danmarks opgave vil i den forbindelse være - inden for rammerne af dette lovforslag - at bidrage med vejledning om valg af videregående uddannelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4 om Studievalg Danmarks samarbejde med blandt andet ungdomsuddannelsesinstitutioner samt lovforslagets § 17 om ændring af § 59, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Til nr. 6

Vejledningslovens § 12 b vedrører samarbejde om fastholdelse af elever og studerende i uddannelse på videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, herunder at uddannelsesinstitutionerne skal opfordre studerende til at søge vejledning hos de nuværende regionale vejledningscentre eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.

I forbindelse med ressortomlægningerne i 2011 blev blandt andet videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ressortoverført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet). Som en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i § 12-15 foreslås det med nr. 6 at ophæve bestemmelsen i vejledningslovens § 12 b. Indholdsmæssigt foreslås vejledningslovens § 12 b således i det væsentlige videreført med forslaget til § 12 vedrørende universitetsloven, forslaget til § 13 vedrørende lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, forslaget til § 14 vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt forslaget til § 15 vedrørende lov om maritime uddannelser. Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 12-15.

Til nr. 7

Det følger af vejledningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren for de videregående uddannelser sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Det følger videre af § 14, stk. 2, 2. pkt., at reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og digital signering, fastsættes efter forhandling med kulturministeren.

Med nr. 7 foreslås det at ophæve § 14, stk. 2, i vejledningsloven. Dette som en konsekvens af, at også øvrige bestemmelser vedrørende opgaver for Uddannelses- og Forskningsministeriet og videregående uddannelser forslås at udgå af vejledningsloven.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren fortsat vil sikre, at der for de videregående uddannelser sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgere optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i væsentligt omfang videreføres med forslagets § 11, nr. 1, der vedrører ændring af adgangsreguleringsloven. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 11.

Til nr. 8

I medfør af vejledningslovens § 15, stk. 1, varetager Undervisningsministeriet som Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning opgaver efter lovens kapitel 3 og 4, jf. dog lovens § 13, stk. 3.

Som en konsekvens af, at vejledningslovens kapitel 3 ophæves, jf. lovforslagets § 16, nr. 2, foreslås det med nr. 8, at henvisningen til kapitel 3 udgår af vejledningslovens § 15, stk. 1.

Til nr. 9

I medfør af vejledningslovens § 15 a er der under Undervisningsministeriet etableret et nationalt dialogforum for, at relevante myndigheder, organisationer, foreninger m.v. kan fremsætte og drøfte synspunkter og vurderinger om alle forhold, der har betydning for uddannelses- og erhvervsvejledning. Det nationale dialogforum har et formandskab, der i medfør af vejledningslovens § 15 a, stk. 5, har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om forhold vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning og om elevernes og de studerendes udbytte af vejledningen.

I forbindelse med ressortomlægningerne i 2011 blev blandt andet videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og vejledning om valg af videregående uddannelser og erhverv ved de regionale vejledningscentre ressortoverført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet).

Som en konsekvens af ressortoverførslen i 2011 foreslås det med nr. 9 at ændre vejledningslovens § 15 a, stk. 5, så formandskabet ikke længere skal rådgive undervisningsministeren om studerendes udbytte af vejledningen.

Til nr. 10

Efter vejledningslovens § 15 f kan undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndige en styrelse under Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til vejledningsloven. I sådanne tilfælde kan ministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåde ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Som en konsekvens af forslaget til lov om Studievalg Danmark, hvorefter der lægges op til at vejledning om valg af videregående uddannelse reguleres af dette lovforslag, foreslås det med nr. 10, at uddannelses- og forskningsministeren og Uddannelses- og Forskningsministeriet udgår af lovens § 15 f. Vejledningslovens § 15 f ændres således ikke for så vidt angår undervisningsministerens bemyndigelse til at afskære adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse fra undervisningsministeren efter vejledningsloven.

Til § 17

Til nr. 1

I medfør af § 59, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser skal de gymnasiale uddannelsesinstitutioner for at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og eventuelt Studievalg yde bistand til elever, der har behov herfor.

Som konsekvens af forslaget om at etablere Studievalg Danmark foreslås med nr. 1 at ændre betegnelsen Studievalg i § 59, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser til Studievalg Danmark. Som de regionale vejledningscentre i dag kan Studievalg Danmark - inden for rammerne af dette lovforslag - bidrage med vejledning om valg af videregående uddannelse.

Til § 18

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at Færøerne og Grønland selv varetager uddannelsesområdet, herunder også spørgsmål om vejledning om blandt andet videregående uddannelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov