Fremsat den 17. januar 2018 af kirkeministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd

(Orienteringsmøde, valgforsamling og mulighed for afstemningsvalg m.v.)

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Indledende bestemmelser om valgforsamling, valgret og valgbarhed«.

2. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Medlemmerne vælges på en valgforsamling den 3. tirsdag i september, jf. dog § 6 e, stk. 1. I flersognspastorater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge.«

3. § 5 a affattes således:

»§ 5 a. Menighedsrådet afholder et offentligt orienteringsmøde den 2. tirsdag i maj i valgåret. Orienteringsmødet afholdes sammen med menighedsmødet, der afholdes i medfør af lov om menighedsråd § 41.

Stk. 2. Menighedsrådet skal senest 3 uger inden orienteringsmødet bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Er menighedsrådet fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne. I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag i samme uge.

Stk. 3. På orienteringsmødet skal menighedsrådet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, om kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen, muligheden for at udløse et afstemningsvalg og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om orienteringsmødet.«

4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valget« til: »Valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg«.

5. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Valgforsamling

§ 6 a. Valgforsamlingen er offentlig. Valgbestyrelsen skal senest 4 uger inden valgforsamlingen bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Stk. 2. Har flere sogne fælles menighedsråd, kan valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse sogne. Opstilling af kandidater, stedfortrædere og afstemning om disse skal på valgforsamlingen ske særskilt for det enkelte sogn.

Stk. 3. Der vælges en dirigent uden for valgbestyrelsen til at lede valgforsamlingen.

Stk. 4. En person, der ønsker at opstille som kandidat, meddeler dette på valgforsamlingen. Opstilling kan ske ved fuldmagt.

Stk. 5. Inden afstemningen skal der være mulighed for debat og præsentation af kandidaterne.

Stk. 6. De stemmeberettigede gennemfører en skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede kandidater. Valgbestyrelsen er sammen med dirigenten ansvarlig for afviklingen af afstemningen.

Stk. 7. Valgret udøves ved personligt fremmøde. Det er dog undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kirkeministeren muligt at stemme ved fuldmagt. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Stk. 8. Når menighedsrådet er valgt, stemmes der om stedfortrædere. Der kan både stemmes om kandidater, der ikke blev valgt til menighedsrådet, og om kandidater, der kun ønsker at være stedfortrædere.

§ 6 b. Valgbestyrelsen offentliggør resultatet af valgforsamlingen hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen. Offentliggørelsen skal ske ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Samtidig med offentliggørelsen skal det oplyses, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e.

Stk. 2. En kort beretning om valget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen.

§ 6 c. Vælges der på valgforsamlingen ikke tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller opstilles der ikke tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes der til en ekstraordinær valgforsamling, der er offentlig. Indkaldelsen skal ske senest en uge efter den ordinære valgforsamling og bekendtgøres ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokal­aviser.

Stk. 2. En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen. I flersognspastorater, hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge.

Stk. 3. Den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme regler som valgforsamlingen, idet der dog kun stemmes om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelle yderligere stedfortrædere.

§ 6 d. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af valgforsamlingen, indberetning af de opstillede kandidater, afstemningen og opgørelse af resultatet af valgforsamlingen.

Kapitel 2 b

Mulighed for afstemningsvalg

§ 6 e. Indgives en kandidatliste senest 4 uger efter valgforsamlingen, udløses afstemningsvalg. Afstemningsvalg afholdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen.

Stk. 2. Samtidig med offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen skal valgbestyrelsen bekendtgøre, at der er mulighed for at indgive en kandidatliste og dermed udløse afstemningsvalg, fristen herfor og datoen for et eventuelt afstemningsvalg. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som nævnt i § 6 b, stk. 1.

§ 6 f. Kandidater, der blev valgt på valgforsamlingen, behøver ikke stillere og bliver kandidater på samme liste til afstemningsvalget, medmindre de ønsker at opstille på en anden liste. Dette gælder også for valgte stedfortrædere. Kandidater og stedfortrædere skal inden en frist, der er fastsat af kirkeministeren, give valgbestyrelsen besked, hvis de ikke ønsker at stå på kandidatlisten.

Stk. 2. Kandidater, der forbliver på listen over valgte på valgforsamlingen, anføres på stemmesedlen i den rækkefølge, de fik stemmer på valgforsamlingen. Stedfortrædere opføres til sidst på listen.«

6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert valg« til: »hver valgforsamling og afstemningsvalg«.

7. § 7, stk. 2, ophæves.

8. § 8, stk. 2-4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.

9. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kirkeministeren fastsætter endvidere nærmere regler om frister for optagelse på valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret.«

10. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »valglisterne«: »til afstemningsvalget«.

11. I § 10, 1. pkt., ændres »valget« til: »afstemningsvalget«, og efter »valgbestyrelsen« indsættes: »på sognets hjemmeside og«.

12. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

13. § 12, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere, som skal være stemmeberettigede ved det pågældende afstemningsvalg, jf. dog § 6 f, stk. 1. Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.«

14. I § 13, 1. pkt., ændres »5 uger« til: »4 uger«.

15. I § 13, 2. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.

16. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Kandidaterne opstilles sideordnet.«

17. I § 14, 2. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.

18. I § 15 ændres »3 uger før valgdagen« til: »2 uger før valgdagen på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser«.

19. I § 16, 1. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.

20. I § 16, 1. pkt., udgår », og der gives stillerne adgang til senest 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der ønskes som stedfortrædere«, og 2. pkt. ophæves.

21. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Afstemning og opgørelse af afstemningsvalget«.

22. I § 20, stk. 1, ændres »Valget« til: »Afstemningsvalget«.

23. § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes af antallet af personlige stemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.«

24. I § 21, 1. og 2. pkt., og § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »valget« til: »afstemningsvalget«.

25. I § 22, stk. 2, og § 24 ændres »valgets« til: »afstemningsvalgets«.

26. I § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »folkeregistret« til: »kommunen«.

27. § 23 ophæves.

28. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Nyvalg og udfyldningsvalg

§ 24 a. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden.

Stk. 2. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om

1) menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller

2) der skal udskrives udfyldningsvalg.

Stk. 3. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om

1) menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller

2) menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden.

Stk. 4. Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode.

Stk. 5. Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.«

29. I § 26, stk. 1, ændres »på et hvilket som helst folkeregister« til: »i enhver kommune«.

30. I § 26, stk. 3, ændres »det stedlige folkeregister« til: »den stedlige kommune«.

31. I § 28 ændres »3 uger« til: »2 uger«.

32. I § 29 ændres »folkeregistrene« til: »kommunerne«.

33. § 32 ophæves.

34. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Biskoppen kan efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år. Ved valg til menighedsråd med nedsat funktionsperiode, følges reglerne i denne lov.

Stk. 2. Ønsker et menighedsråd at fortsætte med nedsat funktionsperiode, forudsætter dette en fornyet ansøgning og godkendelse efter stk. 1 i forbindelse med det ordinære valg hvert 4. år.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. Loven finder første gang anvendelse ved de ordinære valg til menighedsråd i 2020.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler for valg til menighedsråd i fremtiden således, at menighedsrådenes legitimitet sikres. Ved lovforslaget foreslås mere smidige valghandlinger, der ikke opfattes som unødigt bureaukratiske, idet det af hensyn til legitimitet og transparens fortsat vil være væsentligt at sikre overholdelse af nøje beskrevne regler.

Udgangspunktet vil med lovforslaget være, at processen i forbindelse med valg til menighedsråd opdeles i tre trin. Det første trin er optakten og orienteringen, der skal foregå om foråret i valgåret. Det andet trin er valg på en valgforsamling, hvor alt ordnes på et møde, der finder sted om efteråret. Det tredje trin i valgprocessen er offentliggørelse af resultatet fra valgforsamlingen, hvorefter der gives mulighed for, at et minimumsantal stemmeberettigede stillere kan udløse et afstemningsvalg mellem de kandidater/stedfortrædere, der er valgt på valgforsamlingen, og en eller flere alternative kandidatlister.

2. Baggrund

På baggrund af regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden« fra juni 2015 blev Udvalget om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform (Valgudvalget) nedsat i august 2015. Valgudvalget fik til opgave at komme med forslag til, hvordan valg til menighedsråd fremover bør gennemføres.

Valgudvalget afleverede sin betænkning »Menighedsrådsvalg i fremtiden« (betk. 1567) til kirkeministeren i maj 2017. Valgudvalgets betænkning, som danner baggrund for lovforslaget, blev offentliggjort i maj 2017 og sendt i høring i perioden 11. maj til 1. oktober 2017.

I betænkningen anbefaler valgudvalget bl.a., at valgforsamling til menighedsråd gøres til den formelle hovedregel i lovgivningen modsat den nuværende valgform, hvor den formelle hovedregel er afstemningsvalg. Udgangspunktet for valgforsamling til menighedsråd er, at alt ordnes på et møde.

Valgudvalget foreslår, at valgforsamlingen kombineres med et optaktsforløb og en mulighed for at udløse et efterfølgende afstemningsvalg, som det kendes i dag, og valgprocessen opdeles derfor i tre trin: 1) optakt med annoncering af det forestående valg, 2) valg på en valgforsamling, og 3) offentliggørelse af resultatet med mulighed for at udløse et afstemningsvalg.

I betænkningen anbefaler valgudvalget, at menighedsrådet i foråret afholder et orienteringsmøde, som optakt til valgforsamlingen. Orienteringsmødet kombineres med det årlige menighedsmøde, som menighedsrådet skal afholde i foråret, og hvor rådet redegør for sin virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år. På orienteringsmødet kan det også undersøges, om der er personer, der ønsker at blive medlemmer af menighedsrådet. Samtidig bruges orienteringsmødet til generel information om f.eks. datoen for valgforsamlingen, antallet af kandidater, der skal vælges til rådet m.v.

I betænkningen anbefaler valgudvalget endvidere, at selve valget gennemføres på valgforsamlingen, der afholdes om efteråret. Afstemningen på valgforsamlingen sker som hemmelige og skriftlige personvalg, hvor hver stemmeberettigede kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Valgforsamlingen afvikles efter en fast dagsorden.

Valgudvalget anbefaler, at orienteringsmøde og valgforsamling afholdes på en nationalt fastsat tirsdag i hhv. første halvdel af maj og midt i september, men med lokal mulighed for at vælge en anden dag i samme uge, således at man i flersognspastorater kan tilrettelægge processen, så præsten kan deltage i alle sognenes orienteringsmøder og valgforsamlinger.

Valgudvalget anbefaler ligeledes, at resultatet af valgforsamlingen offentliggøres umiddelbart efter valgforsamlingen, og at der gives mulighed for at udløse et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste med stillere senest 4 uger efter valgforsamlingen. De personer, der blev valgt på valgforsamlingen, behøver ikke stillere og bliver automatisk kandidater på samme liste, medmindre de ønsker at opstille på en anden liste. Det samme gælder valgte stedfortrædere, hvis de ønsker det. Afstemningsvalg afvikles som hemmelige, skriftlige listevalg med sideordnet opstilling.

I betænkningen anbefaler valgudvalget desuden, at valgforsamlingen afholdes hvert fjerde år i samme år, som der afholdes valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Såfremt der efter valgforsamlingen bliver udløst afstemningsvalg, afholdes afstemningen samme dag som kommunalvalget, dvs. den 3. tirsdag i november.

Ønsker menighedsrådet at afvige fra hovedreglen om 4-årig funktionsperiode og nedsætte funktionsperioden til 2 år, skal rådet fremsende en begrundet ansøgning til biskoppen, som får beføjelse til godkendelse heraf. Valgforsamlingen gennemføres i givet fald ved udløbet af funktionsperioden efter samme regler.

Valgudvalget har i forbindelse med dets overvejelser set på, hvordan menighedsrådenes demokratiske legitimitet kan sikres i forbindelse med en fremtidig valgform. Udvalget finder bl.a., at politisk konkurrence i form af afstemningsvalg mellem forskellige kandidatlister ikke er den eneste kilde til legitimitet. Også dialog og bredere folkelig deltagelse i aktiviteter og i løbende demokratisk debat kan udgøre et væsentligt legitimitetsgrundlag, i god overensstemmelse med den demokratitradition, som i Danmark især forbindes med Hal Kochs tanker om, at demokrati ikke er bestemt ved selve beslutningen, men ved løbende samtale, forhandling, gensidig respekt og forståelse. En valgform og en praksis, som har fokus på åben og gensidig debat mellem de opstillede kandidater og menigheden vil således kunne styrke den deliberative demokratiske legitimitet.

Valgudvalget har vurderet, at det må lægges til grund, at folkekirkemedlemmer har stor loyalitet over for folkekirken, og som udgangspunkt har stor tillid til menighedsrådsmedlemmernes varetagelse af deres tillidshverv på medlemmernes vegne. Legitimiteten i fremtidige menighedsrådsvalg bør således efter udvalgets opfattelse ikke - og i hvert fald ikke alene - ses som knyttet til afstemningsvalg mellem forskellige kandidatlister og valgdeltagelse heri. Under de vilkår, der eksisterer i dag, er det formentlig af større betydning, at valgformen sikrer synlighed og transparens samt debat og dialog forud for demokratiske valg til de besluttende organer.

Valgudvalget er dog af den opfattelse, at det fortsat er væsentligt, at muligheden for at afprøve tillid ved et afstemningsvalg bevares, idet dette giver legitimitet, både når der afholdes afstemningsvalg, og når der ikke afholdes afstemningsvalg.

Kirkeministeriet kan generelt tilslutte sig valgudvalgets anbefalinger til en fremtidig valgform ved valg til menighedsråd bortset fra anbefalingen om, at et afstemningsvalg afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og anbefalingen om, at hver stemmeberettiget kan medbringe en fuldmagt ved valgforsamlingen. Ministeriet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på de indkomne høringssvar over udvalgets betænkning. Høringssvarene viser en generel opbakning til valgudvalgets anbefalinger, men ikke til anbefalingen om, at et afstemningsvalg skal afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, ligesom der er bemærkninger til muligheden for at stemme ved valgforsamlingen ved brug af fuldmagt. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Orienteringsmøde i foråret

3.1.1. Gældende ret

I dag forberedes og ledes valget i hvert sogn (menighedsrådskreds) af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt valgbestyrelsens medlemmer. Reglerne om valg af valgbestyrelsen findes i § 6 i lov om valg til menighedsråd.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at reglerne om opstilling og indgivelse af kandidatlister bekendtgøres ved de regelmæssige gudstjenester i sognet den 1. og 2. søndag i september samt i stedlige dagblade eller lokalaviser i første halvdel af september, jf. § 32 i lov om valg til menighedsråd.

Menighedsrådet skal senest 8 uger før valgdagen holde et offentligt orienteringsmøde, hvor der redegøres for menighedsrådets arbejde i den forløbne periode og for kommende opgaver. Samtidig gennemgås reglerne for opstilling af kandidater. Reglerne om orienteringsmødet findes i § 5 a i lov om valg til menighedsråd.

Menighedsrådet har ansvaret for orienteringsmødets tilrettelæggelse og afholdelse. Menighedsrådet kan overlade det praktiske arbejde med orienteringsmødet til valgbestyrelsen.

Orienteringsmødet er offentligt. Menighedsrådet beslutter selv, hvordan tid og sted for mødet skal bekendtgøres.

Menighedsrådet beslutter mange steder at afholde et opstillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet. Ved menighedsrådsvalget i 2016 udsendte Kirkeministeriet en vejledning om, hvordan opstillingsmødet kunne afvikles. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

3.1.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag

Under udvalgsarbejdet blev det overvejet, hvilken effekt valg af tidspunkt for valgprocessen, herunder en fælles nationalt fastsat dato for valget men også for orienteringsmødet kan have for synlighed og rekruttering til menighedsrådsvalg. En fælles national dato muliggør en styrket national indsats for at skabe opmærksomhed om betydningen og eksistensen af de mange lokale valg. Faste datoer for afholdelse af møder som led i valgprocessen udgør omvendt en udfordring med hensyn til deltagelse af præster, som er ansat i flersognspastorater.

Videre er der blevet set på, om orienteringsmødet bør afholdes om foråret i stedet for om efteråret. Ved at flytte tidspunktet for orienteringsmødet til om foråret bliver menighedsrådet tidligere end i dag opmærksomt på, om der er nok kandidater til et fuldtalligt menighedsråd med stedfortrædere, og om der således skal tages rettidige initiativer til at rekruttere yderligere kandidater.

Det er ligeledes overvejet om valgprocessen, herunder orienteringsmødet, kan koordineres med det lovpligtige offentlige menighedsmøde, som menighedsrådet allerede i dag skal afholde hvert år om foråret, jf. lov om menighedsråd § 41, stk. 2. Her skal menighedsrådet redegøre for rådets virksomhed i det forløbne år og orientere om den planlagte virksomhed i det kommende år. Rådet skal desuden redegøre for sidste års regnskab, og der skal være dialog med menigheden om det kommende års aktiviteter og budget, jf. punkt 4 i Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. Menighedsmødets emner har således en naturlig sammenhæng med den debat, som bør være en del af et menighedsrådsvalg, hvorfor menighedsmødets struktur vil være et godt afsæt for valget.

For at give et retvisende og balanceret indtryk af menighedsrådets arbejde vil det være nødvendigt, at menighedsmødet i valgåret har ekstra fokus på den del af mødet, som vedrører orientering om rådets virksomhed i det forgangne år og på den fremadrettede visionsdebat. Ved at kombinere orienteringsmødet med menighedsmødet kan effekten være, at fremmødet bliver større, idet interesserede og engagerede kun behøver at deltage i et samlet møde frem for to.

Menighedsmødet skal iflg. gældende regler afholdes i perioden 15. april til 15. juni. Intervallet indebærer lokal fleksibilitet og muliggør, at præster, der er ansat i flersognspastorater uden fælles menighedsråd, kan deltage i alle menighedsmøder i pastoratet. Hvis menighedsmødet i valgåret skal afholdes på en bestemt dag, kan denne fleksibilitet i flersognspastorater sikres ved, at der for disse sogne gives mulighed for at vælge en anden dato i samme uge. Hermed muliggøres fortsat nationale opmærksomhedsskabende tiltag samtidig med, at en vis fleksibilitet muliggør berørte præsters deltagelse i alle orienteringsmøder i pastoratet.

På baggrund af disse overvejelser anbefaler valgudvalget, at menighedsrådet i foråret afholder et orienteringsmøde som optakt til valgforsamlingen. Orienteringsmødet kombineres med det årlige menighedsmøde, hvor rådet redegør for sin virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år. På orienteringsmødet kan det også undersøges, om der er personer, der ønsker at blive medlemmer af menighedsrådet. Samtidig bruges orienteringsmødet til generel information om f.eks. datoen for valgforsamlingen, antallet af kandidater, der skal vælges til rådet m.v.

Valgudvalget anbefaler, at orienteringsmøde afholdes på en nationalt fastsat tirsdag i hhv. første halvdel af maj, men med lokal mulighed for at vælge en anden dag i samme uge, således at man i flersognspastorater kan tilrettelægge processen, så præsten kan deltage i alle sognenes orienteringsmøder og valgforsamlinger.

3.1.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag

Kirkeministeriet kan tilslutte sig valgudvalgets overvejelser og forslag, og høringen over betænkningen og lovudkastet har ikke ført til ændringer i denne vurdering.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, (og forslaget til den nye affattelse af § 5 a i lov om valg til menighedsråd) foreslås det, at menighedsrådet forpligtes til at afholde et offentligt orienteringsmøde i foråret inden valgforsamlingen om efteråret.

Orienteringsmødet foreslås kombineret med det lovpligtige menighedsmøde, der afholdes som led i budgetprocessen. På orienteringsmødet skal der orienteres om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og for kommende opgaver. Det er således vigtigt, at menighedsrådet i valgåret sørger for, at visionsdelen får en central placering i mødet, og at der sættes god tid af til debatten om menighedsrådets og menighedens ideer og ønsker.

På mødet skal der også orienteres om den kommende valgforsamling og om muligheden for at udløse et afstemningsvalg. Det oplyses også, hvor mange kandidater der skal vælges til rådet.

Orienteringsmødets primære formål er således at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet gennem en drøftelse af ideer og ønsker til det kirkelige liv og menighedsrådets prioriteringer. Samtidig skal orienteringsmødet bruges til generel information om f.eks. datoen for valgforsamlingen, antallet af kandidater, der skal vælges til rådet m.v.

Orienteringsmødet tjener også til at give menighedsrådet et overblik over, om der er personer, der er interesseret i at blive kandidater til menighedsrådet. Dermed bliver menighedsrådet tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd med stedfortrædere, og man kan således tage rettidige initiativer til at rekruttere yderligere kandidater.

Endvidere foreslås det, at orienteringsmødet afholdes 2. tirsdag i maj. I betænkning 1567 er det anbefalet, at menighedsmødet/orienteringsmødet afholdes én fast tirsdag i 1. halvdel af maj, men med lokal mulighed for at vælge en anden dag i samme uge, så man i flersognspastorater kan tilrettelægge møderne, således at præster, der er medlem af flere menighedsråd, har mulighed for at deltage i møderne. Lovforslaget er i forlængelse af disse overvejelser udformet således, at hvis menighedsrådet er fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne. I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan orienteringsmødet i et eller flere af sognene holdes en anden dag i samme uge.

Det lovpligtige menighedsmøde skal iflg. gældende regler afholdes i perioden 15. april til 15. juni, hvilket hænger sammen med den lokale budgetproces. Det er imidlertid vurderingen, at perioden - i hvert fald i valgåret - kan indsnævres yderligere, uden at påvirke dette hensyn væsentligt. En fast national dag den 2. tirsdag i maj er således indenfor perioden for afviklingen af menighedsmødet, ligesom man undgår et sammenfald mellem orienteringsmødet og eventuelle 1. maj-møder.

3.2. Valgforsamling

3.2.1. Gældende ret

Valgforsamlingen er et af de nye hovedelementer i lovforslaget og er derfor ikke reguleret i gældende lov om valg til menighedsråd.

Ifølge § 16 i den gældende lov om valg til menighedsråd aflyser valgbestyrelsen afstemningen, hvis der fire uger før valgdagen kun foreligger 1 gyldig kandidatliste. Det har udviklet sig til at være praksis i langt de fleste tilfælde i dag.

Menighedsrådet beslutter mange steder at afholde et opstillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. Rammerne for et sådant opstillingsmøde er ikke reguleret i lov om valg til menighedsråd.

Ved menighedsrådsvalget i 2016 opfordrede kirkeministeren sammen med formanden for Landsforeningen af Menighedsråd til, at der afholdes offentlige opstillingsmøder i alle sogne på samme dag - tirsdag den 13. september 2016. Samtidig udsender Kirkeministeriet en Vejledning om struktur og offentligt opstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalget 2016. Formålet er at skabe mere transparente rammer for opstillingsmøderne, herunder sammensætningen af den eller de gyldige kandidatlister, som bliver opstillet på møderne.

Af Vejledning om struktur og offentligt opstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalget 2016 fremgår det, at et opstillingsmøde kan afholdes i forlængelse af det lovpligtige orienteringsmøde, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1., samt hvordan det kan afvikles. Der laves ligeledes en dagsorden, som mødet kan afvikles efter.

Opstillingsmødet bør ifølge vejledningen være offentligt, således at også personer, der ikke har valgret, kan overvære mødet. Alene personer, der opfylder betingelserne for valgret til menighedsrådet, bør ifølge vejledningen deltage i afstemningen.

Til opstillingsmødet kan deltagerne ifølge vejledningen undersøge, om de kan danne en fælles kandidatliste. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i opstillingsmødet, eller om man vil sammensætte sin egen kandidatliste. På mødet er det ifølge vejledningen hensigtsmæssigt, hvis der er mulighed for en præsentation af de opstillede kandidater efterfulgt af en debat om deres ønsker til og prioriteter for menighedsrådsarbejdet. Herved vil de personer, der ønsker at opstille, få mulighed for at uddybe deres ønske om at blive en del af menighedsrådet.

Udgangspunktet er således, at kandidaterne er til stede ved opstillingsmødet. Det fremgår dog af vejledningen, at en person, der ikke er til stede, kan opstilles, hvis vedkommende samtykker i opstillingen.

Efter præsentation af kandidaterne og efterfølgende debat bør de fremmødte iflg. vejledningen gennemføre en skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede personer.

Vejledningen indeholder desuden en beskrivelse af, hvordan afstemningen kan tilrettelægges og et forslag til, hvordan den enkelte stemmeberettigede kan tildeles et antal stemmer.

Ifølge vejledningen bør der ikke kunne deltages i afstemningen ved fuldmagt, ligesom der ikke kan afgives brevstemme. Deltagelse i afstemningen skal således ske ved personligt fremmøde. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der bliver anført på kandidatlisten.

Opstillingsmødet kan desuden benyttes til at identificere de lovbestemte minimum 5 stillere til kandidatlisten, jf. § 12, stk. 4, i lov om valg til menighedsråd. Såfremt der ikke findes minimum 5 stillere på opstillingsmødet, må kandidaterne efter opstillingsmødet finde stillere til kandidatlisten.

Hvis der ikke findes nogen eller nok kandidater til kandidatlisten på opstillingsmødet, bør kandidaterne og stillerne ifølge vejledningen aftale, hvordan der eventuelt kan ske en supplering af kandidatlisten efter opstillingsmødet.

Mødet kan ifølge vejledningen afsluttes med, at dirigenten oplyser, at såfremt deltagere i mødet ikke er tilfredse med afviklingen eller resultatet af mødet, kan man fortsat indlevere sin egen kandidatliste, ligesom også valgberettigede, som ikke deltager i opstillingsmødet, har mulighed herfor.

Hvis der 4 uger før valgdagen foreligger to eller flere gyldige kandidatlister, bliver der gennemført et afstemningsvalg mellem disse lister efter de gældende regler i lov om valg til menighedsråd, jf. § 16 i lov om valg til menighedsråd modsætningsvis.

Det er ikke muligt at klage over afviklingen eller resultatet af selve opstillingsmødet.

3.2.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag

Valgudvalget finder, at legitimiteten i fremtidige menighedsrådsvalg ikke - og i hvert fald ikke alene - kan ses som knyttet til et obligatorisk afstemningsvalg mellem forskellige kandidatlister og valgdeltagelsen heri, samt at det under de vilkår, der eksisterer i dag, formentlig er af større betydning, at valgformen sikrer synlighed og transparens samt debat og dialog forud for valg til menighedsrådet. Udvalget finder endvidere, at det er muligt at justere og tilpasse den nuværende hovedregel for valg af menighedsråd, uden at der derved ændres på menighedsrådenes og menighedsrådsmedlemmernes opgaver og fortsatte ansvar som lokal forvaltningsmyndighed ud fra en almen interesse og i henhold til lovgivningen. Valgudvalget anbefaler på den baggrund, at valg ved valgforsamling bliver ny hovedregel for valg til menighedsråd, og at valgforsamlingen afholdes en nationalt fastsat tirsdag i september, men med lokal mulighed for at vælge en anden dag i samme uge.

Et generelt ønske om afbureaukratisering af valgprocessen har medført overvejelser, om selve afstemningsformen burde justeres, f.eks. til stemmeafgivning ved håndsoprækning, som det oftest ses ved generalforsamlinger i civilsamfundet. Af hensyn til menighedsrådets karakter af forvaltningsorgan og valghandlingens almene legitimitet, vurderes det dog, at menighedsrådsvalg fortsat bør afvikles som et hemmeligt og skriftligt valg med stemmesedler som ved almindelige frie valg. Herved sikres det, at ingen føler sig tvunget til at stemme på kandidater, man ikke kan stå inde for.

I den gældende lov om valg til menighedsråd, hvor afstemningsvalg er lovgivningens hovedregel, er udgangspunktet listevalg, hvor alle stemmer på listen vejer til fordel for den samlede liste, også selv om de måtte samle sig om en eller få særligt populære kandidater på listen. Valg ved valgforsamling er imidlertid en mødevalgform, som tilsiger valg gennem personvalg, efter at den enkelte kandidat har haft mulighed for at gøre rede for sit kandidatur. Valg ved et eventuelt efterfølgende afstemningsvalg sker omvendt fortsat ved listevalg, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.3.

Valgudvalget anbefaler nogle konkrete retningslinjer for afviklingen af afstemningen, herunder forslag om, at hver stemmeberettiget person kan stemme på et antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes resultatet op. Det foreslås også, at der ikke kan afgives mere end 1 stemme pr. kandidat, men at der kan afgives blanke stemmer.

Samtidig anbefales det, at såfremt der ikke falder stemmer på tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, er de kandidater, der blev valgt ved første afstemningsrunde, valgt til menighedsrådet, og der gennemføres endnu en eller flere afstemningsrunder efter samme model mellem de øvrige kandidater.

Hvis der fortsat ikke vælges tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller hvis der ikke er opstillet tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes til en ekstraordinær valgforsamling. Den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme retningslinjer som den ordinære valgforsamling, idet der alene foretages udfyldningsvalg.

Reglerne for valg af stedfortrædere har været overvejet i lyset af, at valg ved valgforsamling foreslås som ny hovedregel i lovgivningen. I den nuværende valgform bliver de kandidater, der ikke erklæres for valgte ved afstemningsvalget, automatisk stedfortrædere for de valgte på samme liste. Da der imidlertid erfaringsmæssigt på en valgforsamling kan være personer, som kun ønsker at opstille som stedfortrædere, anbefales det, at der på valgforsamlingen først stemmes om medlemmerne og derefter stemmes om stedfortrædere.

Det har endvidere været overvejet, om der bør skabes mulighed for, at kandidater kan opstilles ved brug af fuldmagt, og om der bør kunne afgives stemmer ved fuldmagt. Ved valg på møder som f.eks. en valgforsamling udgør opstilling og stemmeafgivning ved fuldmagt et dilemma. En væsentlig legitimitet ved valg på møder er netop dialog og debat, der muliggøres på et åbent møde med adgang for alle medlemmer og den brede offentlighed. Denne debat begrænses, hvis der tillades opstilling og stemmeafgivning ved fuldmagt og dermed valg uden, at kandidaten eller vælgeren er til stede. På den anden side betyder regler imod opstilling og stemmeafgivelse ved fuldmagt, at kandidatur og deltagelse i den demokratiske proces afskæres for personer, der er forhindret i at møde frem den pågældende dag, f.eks. fordi man er indlagt på sygehus.

Samlet set vurderes det, at det ved en valgforsamling ikke bør være en forudsætning for opstilling, at den pågældende er til stede ved mødet, uanset om vedkommende dermed ikke får mulighed for at præsentere sig, og at de tilstedeværende ikke har mulighed for at spørge til kandidatens synspunkter. Opstilling uden fremmøde bør i givet fald forudsætte en skriftlig fuldmagt fra den pågældende.

Valgudvalget finder endvidere, at hensynet til de personer, der er forhindret i at deltage ved valgforsamlingen, må veje tungt i forbindelse med valg til et forvaltningsorgan som et menighedsråd. Det taler for, at det ligeledes bør være muligt at afgive stemme ved fuldmagt, særligt henset til, at det ikke er muligt at brevstemme ved en valgforsamling. Da dialog og debat udgør et helt centralt element i valg ved valgforsamling vurderer valgudvalget dog, at afstemning ved fuldmagt skal begrænses til, at hver fremmødt person kun kan medbringe én fuldmagt. Herved begrænses muligheden for, at fuldmagter reelt kan afgøre afstemningen, og det sikres, at det stadig er de fremmødte på valgforsamlingen, der udgør mindst halvdelen af stemmerne.

3.2.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag

Kirkeministeriet kan - bortset fra forslaget om afgivelse af stemme ved fuldmagt - tilslutte sig valgudvalgets overvejelser og forslag, og høringen over betænkningen og lovudkastet har ikke ført til ændringer i denne vurdering.

Bekymringen for, at et valg reelt kan afgøres af et mindretal, hvis tilstrækkeligt mange fremmødte medbringer en fuldmagt, er kommet til udtryk i enkelte høringssvar. Kirkeministeriet vurderer på baggrund heraf, at der med lovforslaget kun rent undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kirkeministeren bør gives mulighed for at stemme ved fuldmagt, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.3 og de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5.

Bortset fra denne ændring er lovforslagets bestemmelser om valgforsamlingen udformet i overensstemmelse med valgudvalgets overvejelser og forslag.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at medlemmerne vælges på en valgforsamling, der afholdes den 3. tirsdag i september. Hermed indføres en regel om, at valgforsamlingen er hovedreglen ved valg af menighedsråd.

Kravet om, at valgforsamlingen afholdes samme dag i alle sogne, sikrer, at der gennem generelle kampagner kan sættes fokus på valget.

Som en undtagelse vil det i flersognspastorater være muligt at afholde valgforsamlingen i nogle af sognene en anden dag i samme uge. Herved sikres det, at pastoratets præster kan deltage i alle menighedsrådenes valgforsamlinger. Det er valgbestyrelsen, der har kompetencen til at beslutte, om valgforsamlingen skal afholdes en anden dag.

Forslaget om, at valgforsamlingen skal afholdes den 3. tirsdag i september, skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at provstiudvalgene senest den 15. september skal have fastsat endelige driftsrammer og anlægsbevillinger for kirkekasserne i provstiet og meddelt disse til menighedsrådene. Valgforsamlingen placeres således umiddelbart efter afslutningen af den lokale budgetproces. Samtidig muliggør dette tidspunkt for valgforsamlingen, at der kan afholdes både ekstraordinær valgforsamling og et eventuelt afstemningsvalg, inden menighedsrådene træder i funktion ved kirkeårets start den 1. søndag i advent.

Har flere sogne fælles menighedsråd, kan valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse sogne, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, med forslaget til en ny § 6 a, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd. I givet fald skal valgforsamlingen afholdes den 3. tirsdag i september.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat et nyt kapitel 2 a i lov om valg til menighedsråd. Dette kapitel omhandler afviklingen af valgforsamlingen og medfører, at der indsættes nye §§ 6 a-6 d i loven.

Efter forslaget til den nye § 6 a i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, skal valgbestyrelsen senest 4 uger inden valgforsamlingen bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen. Bekendtgørelsen skal ske ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen skal sikre kendskab til, hvor og hvornår valgforsamlingen afholdes - og dermed sikre interesserede vælgeres mulighed for at deltage i valgforsamlingen.

Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen senest ugedagen efter valget, jf. den gældende lovs § 30. En klage over, at valgforsamlingen ikke er blevet bekendtgjort, vil i givet fald kunne få betydning for valgets gyldighed. Afgørelse af klagen vil bero på en konkret afvejning i det enkelte tilfælde af forskellig modstående hensyn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Valgforsamlingen er offentlig, men kun stemmeberettigede medlemmer af sognemenigheden har taleret og adgang til at afgive stemme.

Det foreslås også, at der vælges en dirigent uden for valgbestyrelsen til at lede valgforsamlingen, og at valgbestyrelsen sammen med dirigenten er ansvarlig for afviklingen af afstemningen.

Det foreslås ligeledes, at personer, der ønsker at stille op til menighedsrådet, på valgforsamlingen får ordet og præsenterer sig selv og redegør for, hvorfor de ønsker at blive medlem af menighedsrådet. Dette gælder, uanset om der er tale om personer, der genopstiller, eller om kandidater der opstiller for første gang. Herved sikres åbenhed om, hvem kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket også bidrager til legitimiteten ved et eventuelt valg uden modkandidater.

Efter præsentationen skal der tilsvarende være mulighed for dialog og debat mellem og med kandidaterne og menigheden med det formål at øge de fremmødtes kendskab til kandidaternes ønsker og prioriteter for menighedsrådsarbejdet. Efter debat og præsentation afvikles valget ved skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede personer.

Med lovforslaget gives der mulighed for, at kandidater kan opstille ved fuldmagt, såfremt de er forhindret i at deltage i valgforsamlingen.

På valgforsamlingen afvikles valget som et valg mellem valgbare personer. Med lovforslaget stilles der ikke som i dag krav om, at de opstillede kandidater skal have opbakning fra et vist antal stillere.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. anbefaler valgudvalget nogle konkrete retningslinjer for afviklingen af afstemningen, herunder forslag om, at hver stemmeberettiget person kan stemme på et antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes resultatet op. Det foreslås også, at der ikke kan afgives mere end 1 stemme pr. kandidat, men at der kan afgives blanke stemmer.

Med forslaget til den nye § 6 d i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler for afholdelse af valgforsamlingen, indberetning af de opstillede kandidater, afstemningen og opgørelse af resultatet af valgforsamlingen. De nærmere regler om afviklingen af valgforsamlingen vil derfor - ligesom i dag - blive fastsat i et cirkulære, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.3.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte regler om antal stemmer til hver stemmeberettiget som foreslået af valgudvalget. Dette skyldes, at denne afstemningsmetode dels vil indebære en spredning af de afgivne stemmer og dermed en vis proportionalitet i den endelige personsammensætning, dels giver metoden større sikkerhed for, at der sammensættes et fuldtalligt menighedsråd i situationer, hvor der er krav om et mindste antal medlemmer.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. anbefaler valgudvalget, at såfremt der ikke falder stemmer på tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, er de kandidater, der blev valgt ved første afstemningsrunde, valgt til menighedsrådet, og der gennemføres endnu en eller flere afstemningsrunder efter samme model mellem de øvrige kandidater.

Er der ikke blevet valgt tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller er der ikke opstillet tilstrækkeligt mange kandidater, foreslås det med lovforslaget, at der indkaldes til en ekstraordinær valgforsamling, jf. nedenfor om forslaget til en ny § 6 c i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Efter valg af menighedsrådet, stemmes der om stedfortrædere. Der kan både stemmes om de personer, der ikke blev valgt til menighedsrådet, og personer, der blot ønsker at være stedfortrædere.

Det er en forudsætning for at blive valgt, at den pågældende får mindst en stemme.

Da kandidaterne først opstilles på selve mødet, vil der ikke som i den gældende ordning være mulighed for at brevstemme. Af samme grund er det ministeriets vurdering, at der ikke er behov for at indarbejde en mulighed for at brevstemme elektronisk til valg ved valgforsamling.

Med lovforslaget er det som nævnt ikke en forudsætning for at opstille, at man er til stede ved mødet. Det forudsætter i givet fald en fuldmagt fra den pågældende kandidat.

For at sikre, at valget afgøres af de fremmødte stemmeberettigede, der overværer og deltager i dialogen på valgforsamlingen, foreslås det, at der kun rent undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kirkeministeren er mulighed for at stemme ved fuldmagt. Kriterierne skal sikre, at afstemning ved fuldmagt kun benyttes rent undtagelsesvist, f.eks. når det kan dokumenteres, at vælgeren er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, fordi vedkommende er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på en af de i lov om valg til menighedsråd § 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap, almene ældreboliger). Det vil være valgbestyrelsen, der skal vurdere, om betingelserne for at stemme ved fuldmagt er opfyldt.

De valgte på valgforsamlingen er efter mødet som udgangspunkt valgt til menighedsrådet, og sammensætningen af menighedsrådet skal offentliggøres umiddelbart efter valgforsamlingen, jf. forslaget til ny § 6 b i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Offentliggørelsen skal ske ved førstkommende gudstjeneste i sognet, på sognets hjemmeside samt i stedlige dagblade eller lokalaviser.

Samtidig med offentliggørelsen af valgets resultat skal det oplyses, at der senest fire uger efter valgforsamlingen kan indleveres en kandidatliste med stillere, hvorved der udløses afstemningsvalg.

Med forslaget til en ny § 6 c i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at såfremt menighedsrådet ikke bliver fuldtalligt ved valgforsamlingen, afholdes der ekstraordinær valgforsamling tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen, men med mulighed for lokalt at vælge en anden dag i samme uge. Muligheden for at afholde den ekstraordinære valgforsamling en anden dag er begrænset til de situationer, hvor der skal afholdes ekstraordinær valgsamling i flere sogne i samme pastorat.

Den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme retningslinjer som den ordinære valgforsamling, idet der dog alene foretages udfyldningsvalg. På den ekstraordinære valgforsamling stemmes der således kun om ledige pladser i menighedsrådet samt (eventuelt yderligere) stedfortrædere.

Hvis der efter valget stadig ikke er et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen som i dag, om rådet skal fungere med det mindre antal medlemmer, eller om rådets funktioner henlægges til et andet menighedsråd i valgperioden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28.

3.3. Mulighed for afstemningsvalg

3.3.1. Gældende ret

I dag er afstemningsvalg hovedreglen ved valg til menighedsråd og reguleret i lov om valg til menighedsråd. Det fremgår af § 32 i den gældende lov om valg til menighedsråd, at valgbestyrelsen skal sørge for, at reglerne om opstilling og indgivelse af kandidatlister bekendtgøres ved de regelmæssige gudstjenester i sognet den 1. og 2. søndag i september samt i stedlige dagblade eller lokalaviser i første halvdel af september.

Menighedsrådet skal senest 8 uger før valgdagen holde et offentligt orienteringsmøde, hvor der redegøres for menighedsrådets arbejde i den forløbne periode og for kommende opgaver. Samtidig gennemgås reglerne for opstilling af kandidater. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1 og 3.2.1.

Kandidatlister kan udarbejdes uafhængigt af orienteringsmødet, men kan også udarbejdes i forbindelse med dette. Det er ikke en betingelse for at kunne indlevere en kandidatliste, at kandidaterne eller stillerne har deltaget i orienteringsmødet.

Kandidatlisterne kan afleveres til valgbestyrelsens repræsentant i perioden kl. 19 tirsdagen 7 uger før valgdagen til kl. 19 tirsdagen 6 uger før valgdagen.

En kandidatliste kan indeholde færre kandidater end det antal medlemmer, der skal vælges - f.eks. er en enkelt kandidat tilstrækkelig. Kandidatlisten kan højst indeholde dobbelt så mange navne som det antal medlemmer, der skal vælges. Det er en betingelse, at kandidatlisten er underskrevet af mindst 5 og højst 15 af valgkredsens vælgere som stillere. Stillerne skal således opfylde betingelserne for valgret.

Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidaterne og stillernes navn, bopæl og cpr-nr. og være underskrevet af dem. Kravet om underskrift også af kandidaten hænger sammen med, at hvervet som medlem af menighedsrådet ikke er borgerligt ombud. Man kan derfor kun blive opstillet, hvis man samtykker i opstillingen.

Af kandidatlisten skal det også fremgå, om listen er sideordnet eller prioriteret, og hvilke kandidater der skal være henholdsvis medlemmer og stedfortrædere, hvis afstemningen aflyses, fordi der kun indleveres en liste.

Kirkeministeriet har udarbejdet en blanket til anmeldelse af kandidatlister. Denne blanket skal bruges.

Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. En stiller for en liste kan være kandidat på en anden liste. Ingen kan opstilles som kandidat på mere end én liste.

Reglerne om kandidatlisten findes i § 12 i lov om valg til menighedsråd.

Valgbestyrelsen skal straks efter, at fristen for anmeldelse af kandidatlister er udløbet undersøge, om kandidaterne opfylder kravet om valgbarhed, og om stillerne opfylder kravet om valgret, samt om kandidatanmeldelsen i øvrigt er korrekt udfyldt.

Senest tirsdagen 5 uger før valgdagen giver valgbestyrelsen stillernes kontaktperson besked om eventuelle mangler ved kandidatlisten. Samtidig orienteres kontaktpersonen om, at mangler kan afhjælpes indtil kl. 19 tirsdagen 4 uger før valgdagen. Reglerne om afhjælpning af mangler findes i § 13 i lov om valg til menighedsråd.

Er der ved udløbet af fristen for afhjælpning af mangler - dvs. kl. 19 tirsdagen 4 uger før valgdagen - kun indleveret én gyldig liste, bekendtgør valgbestyrelsen, at afstemningen aflyses.

Ved aftalevalg, dvs. hvor der kun er indleveret én gyldig liste inden for fristen, har stillerne adgang til senest tirsdagen 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der ønskes som stedfortrædere. I dette tilfælde kan stedfortræderne anføres som personlige. Reglerne om aflysning af afstemningen og om den særlige stedfortræderliste findes i § 16 i lov om valg til menighedsråd.

Hvis der er indkommet to eller flere gyldige kandidatlister, gennemføres en afstemning mellem disse lister. I dette tilfælde kan der anmeldes listeforbund. Listeforbundet skal være anmeldt senest kl. 19 tirsdagen 4 uger før valgdagen. Samtlige kandidater og stillere på de pågældende kandidatlister skal samtykke i listeforbundet. Stillere og kandidater kan give skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere til at anmelde listeforbund. Fuldmagten skal vedlægges anmeldelsen.

Kandidatlisterne og de anmeldte listeforbund bekendtgøres af valgbestyrelsen senest 3 uger før valgdagen. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om kandidaterne og stillernes navne og adresser, samt om listen er sideordnet eller prioriteret opstillet. Reglerne om listeforbund og valgets bekendtgørelse findes i §§ 14-15 i lov om valg til menighedsråd.

Valget afvikles ved brug af en valgliste over vælgerne i sognet. Har flere sogne fælles menighedsråd, udarbejder valgbestyrelsen en særskilt valgliste for hvert af de pågældende sogne. Valglisten bestilles i praksis hos KMD, der også udarbejder valgkort til den enkelte vælger. Regler om valglisten findes i §§ 7-9 i lov om valg til menighedsråd.

Valgret udøves ved personligt møde på valgstedet, og stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Det er således ikke muligt at stemme ved brug af fuldmagt, men der er dog mulighed for at brevstemme på folkeregistre, på visse institutioner og i eget hjem forud for afstemningsdagen, jf. §§ 25-28 i lov om valg til menighedsråd.

Der kan afgives stemme enten på en liste som sådan eller på en af de personer, der er opført på listen. Valget opgøres som et forholdstalsvalg ved hjælp af den D'Hondtske metode, som kendes fra kommunal- og folketingsvalg.

De kandidater, der ikke erklæres for valgte, betragtes som stedfortrædere for de valgte på samme liste. Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer og ved prioriteret opstilling ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning og ved prioriteret opstilling ved placeringen på listen.

Har flere sogne fælles menighedsråd, foretages valget selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sognene under ledelse af den fælles valgbestyrelse. Opgørelsen af valget foretages i hvert sogn for sig. Reglerne om afstemningen og valgets opgørelse findes i §§ 19-21 i lov om valg til menighedsråd.

3.3.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag

Muligheden for at kunne udløse et efterfølgende afstemningsvalg har særligt været overvejet ud fra legitimitetshensynet. Valgudvalget vurderer samlet set, at det må lægges til grund, at folkekirkemedlemmer har stor loyalitet over for folkekirken, og som udgangspunkt har stor tillid til menighedsrådsmedlemmernes varetagelse af deres tillidshverv på medlemmernes vegne. Samtidig vurderes det dog, at det fortsat er væsentligt, at muligheden for at afprøve tilliden ved et afstemningsvalg bevares. Det giver legitimitet, både når der afholdes afstemningsvalg, og når der ikke afholdes afstemningsvalg.

Valgudvalget anbefaler derfor, at resultatet af valgforsamlingen offentliggøres umiddelbart efter valgforsamlingen, og at der gives mulighed for at udløse et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste med stillere senest 4 uger efter valgforsamlingen. De personer, der blev valgt på valgforsamlingen, behøver ikke stillere og bliver automatisk kandidater på samme liste, medmindre de ønsker at opstille på en anden liste. Det samme gælder valgte stedfortrædere, hvis de ønsker det. Afstemningsvalg foreslået afviklet som hemmelige, skriftlige listevalg med sideordnet opstilling.

3.3.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag

Kirkeministeriet kan tilslutte sig valgudvalgets overvejelser og forslag, og høringen over betænkningen og lovudkastet har ikke ført til ændringer i denne vurdering.

Derfor foreslås det med lovforslaget, at der opretholdes en mulighed for at afprøve resultatet fra valgforsamlingen. Med betingelserne herfor understreges dog, at valg ved valgforsamling er hovedreglen, mens afstemningsvalg kun udløses, såfremt et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede ønsker resultatet afprøvet og kan opstille valgberettigede modkandidater ved et afstemningsvalg.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat et nyt kapitel 2 b i lov om valg til menighedsråd med nye §§ 6 e-f, som regulerer muligheden for afstemningsvalg. Med forslaget gives der mulighed for at udløse et afstemningsvalg, såfremt der ikke er lokal opbakning til resultatet af valgforsamlingen.

Offentliggørelsen af navnene på medlemmerne af det nye menighedsråd, der blev valgt på valgforsamlingen, skal som nævnt i afsnit 3.2.3. ske ved førstkommende gudstjeneste efter valgforsamlingen, på sognets hjemmeside samt i stedlige dagblade eller lokalaviser. Dette skal ske hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen. Samtidig med offentliggørelsen af valgforsamlingens resultat skal det oplyses, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg.

Ved valgforsamlingen er det tilstrækkeligt, at kandidaten selv ønsker at opstille. Der er således ikke noget krav om, at kandidaturet skal støttes af et antal stillere. Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at såfremt man efterfølgende vil stille op, skal det ske ved indleveringen af en kandidatliste underskrevet af et antal stemmeberettigede som stillere, uanset om man stiller op som enkeltperson eller sammen med flere. Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet. Antallet af stillere kan således variere mellem 5 og 15, idet de mindste sogne skal have 5 valgte medlemmer i menighedsrådet, mens de største sogne skal have 15 valgte medlemmer. Hermed skærpes kravet om stillere i forhold til i dag, hvor det er tilstrækkeligt, at listen er underskrevet af 5 stillere uanset menighedsrådets størrelse.

Med det ekstra krav om stillere for hver kandidatliste, der indleveres efter valgforsamlingen, understreges vigtigheden i at deltage i selve valgforsamlingen, hvor der ikke kræves stillere, jf. forslaget til en ny § 6 f i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Har man ikke deltaget i valgforsamlingen, kræves der dermed en ekstra indsats for at stille op til menighedsrådet, hvilket samtidig vil udgøre en tærskel mod, at enkeltpersoner udløser afstemningsvalg og således annullerer et allerede valgt menighedsråd, hvor deltagerne med engagement har deltaget i valgforsamlingen.

Modsat valgforsamlingen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3., foreslås et eventuelt afstemningsvalg afviklet som listevalg i lighed med den nugældende lovgivning. Det er i den forbindelse blevet overvejet, om der som i dag skal tillades både sideordnet og prioriteret opstilling af kandidatlisterne. Kirkeministeriet vurderer i overensstemmelse med valgudvalgets anbefaling, at demokratiet styrkes ved, at der kun tillades sideordnet opstilling ved listevalg, idet det vil tilskynde en mere aktiv valgkamp, ligesom vælgerne sikres størst mulig direkte indflydelse på valgresultatet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, med forslaget til en ny § 13 a.

Med forslaget til den nye § 6 e, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 foreslås det, at afstemningen afholdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3.

Alle folkekirkemedlemmer med valgret i sognet kan udløse afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste, også personer, der deltog i valgforsamlingen.

Efter lovforslaget er det valgbestyrelsen, der - i lighed med den nuværende valgordning - vil have ansvaret for at kontrollere gyldigheden af efterfølgende indleverede kandidatlister med stillere. Såfremt der er mangler ved kandidatlisten, skal disse afhjælpes senest 3 uger før valgdagen. Valgbestyrelsen skal således senest 4 uger før valgdagen give meddelelse om eventuelle mangler ved listen til listens kontaktperson. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Indlevering af en kandidatliste udløser listevalg mellem de personer, der blev valgt på valgforsamlingen, og de personer, der fremgår af den/de indleverede kandidatlister.

Med forslaget til den nye § 6 f i lov om valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 foreslås det således, at personer, der blev valgt på valgforsamlingen, bliver kandidater på samme liste, medmindre de ønsker at opstille på en/den anden liste. Det samme gælder stedfortrædere, der blev valgt på valgforsamlingen. Personer, der forbliver på listen over valgte på valgforsamlingen, anføres på stemmesedlen i den rækkefølge, de fik stemmer på valgforsamlingen, idet stedfortrædere, der ønsker at opstille, opføres til sidst på listen.

Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som nævnt, at kandidaterne opstilles sideordnet, således at det personlige stemmetal på den enkelte kandidat er afgørende for fordelingen af mandater mellem kandidaterne på listen. De kandidater, der ikke opnår valg, er stedfortrædere for mandaterne fra samme liste, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Ved afstemningsvalget vil der med lovforslaget kunne brevstemmes efter samme regler som i dag.

Ligesom i den nugældende lov er det med lovforslaget ikke muligt at klage over selve afstemningsresultatet, men der kan indbringes klager over eventuelle procedurefejl ved valget.

3.4. Afstemningsvalg samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd

3.4.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, at ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november måned. Valgåret for valg til menighedsråd er i dag ikke det samme som valgåret til kommunalbestyrelser og regionsråd, idet menighedsrådsvalget afholdes året inden.

3.4.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag

Valgudvalget anbefaler, at eventuelle afstemningsvalg afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Udvalget anbefaler samtidig, at det første valg efter den nye valgform gennemføres i 2021, og at de nuværende menighedsråds funktionsperiode som overgangsbestemmelse forlænges med et år fra 2020 til 2021.

Valgudvalget peger på, at den praktiske tilrettelæggelse af samtidige valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og menighedsråd må overvejes nærmere. I Norge afholdes valg til menighedsråd samtidig med og i lokaler i umiddelbar nærhed af valg til Stortinget eller kommunale valg. I et dansk perspektiv må man som minimum sikre kontrol med separate stemmesedler samt selvstændig optælling af stemmer. Udvalget anbefaler, at man eventuelt lader sig inspirere af tidligere danske erfaringer med sammenfald af valg.

3.4.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag

I forlængelse af valgudvalgets anbefaling om at afvikle et eventuelt afstemningsvalg samtidig med valg til kommunalbestyrelser og regionsråd har ministeriet været i dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet for at afklare, om og hvorledes den kommunale valglov tillader andre valg samtidig med valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

Det er fra Økonomi- og Indenrigsministeriet bl.a. oplyst, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at menighedsrådsvalg afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, dog med respekt for dette valg.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har vurderet, at valg til menighedsråd i valgmæssig henseende mest har karakter af en lokal afstemning, hvorfor retningslinjerne for samtidig afholdelse af et landsdækkende valg og en lokal afstemning må lægges til grund ved vurderingen af de nærmere muligheder og begrænsninger for et samtidigt valg som anbefalet af valgudvalget i betænkning 1567.

Økonomi- og Indenrigsministeriet nævner blandt andet, at det er en forudsætning, at den lokale afstemning tilrettelægges på en sådan måde, at den foregår tydeligt og klart adskilt fra kommunal- og regionalvalget, herunder med særlige valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidt muligt adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Den lokale afstemning skal herudover tilrettelægges på en sådan måde, så den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at stemme ved kommunal- og regionalvalget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt, og sådan, at kommunal- og regionalvalget har første prioritet i forhold til den lokale afstemning.

Økonomi- og Indenrigsministeriet påpeger desuden, at ikke alle sognegrænser følger kommunegrænserne, ligesom sognegrænserne må antages ikke at være sammenfaldende med afstemningsområderne for kommunal- og regionalvalg, hvorfor det antages, at der vil være to eller flere sogne, der ligger i to eller flere afstemningsområder. Disse forhold bevirker, at der vil kunne være vælgere, der skal tage til et andet afstemningssted, eller sågar en anden kommune for at stemme til menighedsrådsvalget.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ligeledes peget på, at kredsen af stemmeberettigede ved menighedsrådsvalg er forskellig fra kredsen af stemmeberettigede ved kommunal- og regionalvalg, hvorfor der skal udarbejdes separate valglister. Det samme gælder valgkort, der skal være separate. Der er dog ikke noget til hinder for, at disse udsendes i samme kuvert.

I forhold til den praktiske afvikling af et eventuelt samtidigt valg gør Økonomi- og Indenrigsministeriet endvidere opmærksom på, at der kan være forskellige åbningstider for valgstederne ved de to valg. Der er ikke noget til hinder for, at optællingen sker af de samme tilforordnede. Det er dog Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at dette er uhensigtsmæssigt, idet optælling til kommunal- og regionalvalg er en meget tidskrævende opgave.

En stor andel af høringssvarene over betænkning 1567, herunder fra en række menighedsråd og Landsforeningen af Menighedsråd, har herudover udtrykt bekymring for, at den offentlige opmærksomhed på valgtidspunktet vil rette sig mod kommunal- og regionalvalget frem for på menighedsrådsvalget, ligesom mange høringssvar i lighed med Økonomi- og Indenrigsministeriet peger på, at et sammenfaldende valg vil indebære en række praktiske udfordringer, herunder at det ikke kan sikres, at afstemningsstederne til menighedsrådsvalg er de samme som til kommunal- og regionalvalgene. Der vil samtidig være meget begrænsede stordriftsfordele forbundet med en samtidig afvikling af valgene.

Kirkeministeriet vurderer derfor, at lovforslaget ikke bør indeholde et forslag om, at et eventuelt afstemningsvalg skal afholdes samtidig med valg til kommunalbestyrelser- og regionsråd.

Ministeriet finder dog fortsat, at de i betænkning 1567 foreslåede tidsmæssige terminer for valgmodellens enkeltelementer og frister bør følges, blot ikke i samme år som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, men i de år, hvor der også med den nuværende valglov afholdes menighedsrådsvalg.

Menighedsrådsvalget, herunder et eventuelt afstemningsvalg, afholdes på den baggrund fortsat året inden valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. For at understrege valgforsamlingen som den nye hovedregel for valg til menighedsråd foreslås terminen for et eventuelt afstemningsvalg fastsat med udgangspunkt i terminen for afholdelsen af valgforsamlingen, nærmere bestemt tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, med forslaget til den nye § 6 e, stk. 1, 2. pkt.

Herved sikres det, at der efter valgforsamlingen den 3. tirsdag i september både er tid til at afholde en ekstraordinær valgforsamling og gennemføre et eventuelt afstemningsvalg, inden de nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begynder den 1. søndag i advent.

Ændringen foreslås at få virkning fra menighedsrådsvalget i 2020, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

3.5. Bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om orienteringsmødet, afholdelse af valgforsamlingen, fristerne for optagelse på valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret

3.5.1. Gældende ret

I dag er der flere områder i forbindelse med valg til menighedsråd, der ikke er reguleret i loven, men derimod mere detaljeret beskrevet i tilhørende cirkulærer og vejledninger.

Nærmere regler om afviklingen af menighedsrådsvalg er således fastsat i cirkulære om valg til menighedsråd, jf. cirkulære nr. 9359 af 19. april 2016 om valg til menighedsråd den 8. november 2016. Dette cirkulære har hjemmel i § 5, stk. 3, 4 og 8, § 8, stk. 6, § 9, stk. 2, § 12, stk. 2, § 18, § 24, § 26, stk. 3, 4 og 7, samt § 27 i lov om valg til menighedsråd. Cirkulæret indeholder regler om valgret og valgbarhed, om valgets forberedelse, om kandidatlister, om afstemningens aflysning, om valglister og valgkort, stemmesedler og lokaler, om afstemningens afvikling herunder om brevstemmer og om afstemningens afvikling og valgets opgørelse.

Bestemmelser om valglister fremgår af §§ 7-11 i lov om valg til menighedsråd. Kirkeministeren er efter § 8, stk. 6, i lov om valg til menighedsråd bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af valglisterne samt disses indretning, herunder om udfærdigelse af elektronisk berigtigede valglister og elektronisk afkrydsning af valglisten. Denne bemyndigelse er brugt til at fastsætte nærmere regler om valglisten i det nævnte valgcirkulære.

3.5.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag

Valgudvalget peger på, at en lovændring bør sikre mere smidige valghandlinger, der ikke opfattes som unødigt bureaukratiske, idet det dog af hensyn til legitimitet og transparens fortsat vil være væsentligt at sikre overholdelse af nøje beskrevne regler.

Valgudvalget anbefaler, at menighedsrådet allerede i foråret skal afholder et orienteringsmøde, hvis primære formål er at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet gennem en drøftelse af ideer og ønsker til det kirkelige liv og menighedsrådets prioriteringer. Valgudvalget anbefaler, at orienteringsmødet kombineres med det menighedsmøde, som menighedsrådet skal afholde i foråret.

Valgudvalget anbefaler nogle konkrete retningslinjer for afviklingen af valgforsamlingen, herunder om afstemningsproceduren på valgforsamlingen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Endvidere har valgudvalget redegjort for, at det er en forudsætning for udøvelse af valgretten, at de fremmødte på valgforsamlingen skal legitimere sig ved fremvisning af sygesikringskort eller pas. Valgbestyrelsen kontrollerer medlemmernes valgret og valgbarhed.

3.5.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag

Ministeriet har i forlængelse heraf overvejet, hvor detaljeret lov om valg til menighedsråd bør være. Valgudvalget har som nævnt redegjort for mange specifikke detaljer i forbindelse med både afholdelse af orienteringsmødet, dagsordenen og afstemningsformen på valgforsamlingen. Ministeriet kan overordnet tilslutte sig valgudvalgets forslag vedrørende disse forhold, men vurderer, at de mere detaljerede bestemmelser bør fastsættes i et cirkulære i tilknytning til lov om valg til menighedsråd.

Ligeledes foreslår ministeriet at udvide den nugældende bemyndigelse i § 8, stk. 6, i lov om valg til menighedsråd, sådan at bestemmelsen fremover også giver mulighed for at fastsætte yderligere regler om fristerne for optagelse på valglisten og kontrol af medlemmernes valgret. Der henvises til omtalen af lovforslagets § 1, nr. 9, nedenfor.

Med lovforslaget § 1, nr. 3, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler for afholdelse af orienteringsmødet. Bemyndigelsen fremgår af forslaget til det nye stk. 4 i § 5 a i lov om valg til menighedsråd. Med lovforslagets bemyndigelse til kirkeministeren bliver der mulighed for at indarbejde valgudvalgets forslag i et detaljeret regelsæt til brug for valgbestyrelsen i forbindelse med afholdelse af orienteringsmødet.

Det er således hensigten at udarbejde et cirkulære, der bl.a. indeholder regler om en fast dagsorden, som orienteringsmødet skal afvikles efter, herunder hvordan dette skal ske i forbindelse med og med respekt for det lovpligtige årlige menighedsmøde, som orienteringsmødet skal lægges sammen med. Dagsordenen skal blandt andet sikre fokus på menighedsrådets kommende opgaver og visioner, samt at der sættes god tid af til dialog og debat om menighedsrådets og menighedens ideer og ønsker på mødet.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler for afholdelse og afstemningen på valgforsamlingen. Bemyndigelsen fremgår af forslaget til den nye § 6 d i lov om valg til menighedsråd.

Samtidig bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte kriterier for, hvornår valgretten kan udøves på valgforsamlingen, selv om vedkommende er forhindret i at deltage i valgforsamlingen. Bemyndigelsen fremgår af forslaget til den nye § 6 a, stk. 7, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd.

Med lovforslagets bemyndigelse til kirkeministeren bliver der mulighed for at indarbejde valgudvalgets forslag i et detaljeret regelsæt, der fastsætter bl.a. dagsorden, mulighed for dialog og afstemningsformen. Valgudvalget har anbefalet, at afstemningen på valgforsamlingen sker ved, at hver stemmeberettiget person kan stemme på et antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes resultatet op, og der kan ikke afgives mere end 1 stemme per kandidat. Der kan afgives blanke stemmer.

Afstemningsmetoden indebærer dels en spredning af de afgivne stemmer og dermed en vis proportionalitet i den endelige personsammensætning, dels giver metoden større sikkerhed for, at der sammensættes et fuldtalligt menighedsråd i situationer, hvor der er krav om et mindste antal medlemmer.

Det er således hensigten at bruge bemyndigelsen til at udarbejde et cirkulære, der udmønter disse forslag om afvikling af valgforsamlingen, herunder om afstemningen på valgforsamlingen.

Ligeledes kan der i cirkulæret fastsættes nærmere kriterier for, i hvilke situationer en person rent undtagelsesvist har mulighed for at stemme ved fuldmagt, f.eks. når det kan dokumenteres, at vælgeren er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, fordi vedkommende er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på en af de i lov om valg til menighedsråd § 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap, almene ældreboliger). Det vil være valgbestyrelsen, der på valgforsamlingen tager stilling til, om betingelserne for at stemme ved fuldmagt er opfyldt.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, udvides kirkeministerens nuværende bemyndigelse vedrørende udarbejdelse af valglister til også at omfatte fastsættelse af frister for optagelse på valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret. Bemyndigelsen kommer til at fremgå af § 8, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd.

Bemyndigelsen skal som hidtil bruges til at udarbejde et cirkulære til brug for valgbestyrelsen, hvor fremgangsmåden ved udarbejdelse af valglisten samt kontrollen af medlemmernes valgret og valgbarhed er beskrevet såvel under valg ved valgforsamling som ved et eventuelt afstemningsvalg. Under valg ved valgforsamling bliver der ved udtræk fra CPR (kombineret med SBL-protokollens oplysning om sognebåndsløsere med parlamentariske rettigheder i sognet) udarbejdet en valgliste, der udgør et hjælpemiddel til validering af de fremmødtes valgret.

Tilsvarende vil der til brug for et eventuelt afstemningsvalg skulle udarbejdes en valgliste og valgkort, der bruges til kontrol af vælgernes valgret på valgdagen.

Den udvidede bemyndigelse skal endvidere bruges til, at fristen for optagelse på valglisten kan fastsættes i samme cirkulære. Herved bliver der mulighed for en mere fleksibel fastsættelse af fristerne for optagelse på valglisten end i dag, hvor fristerne er fastsat direkte i § 8, stk. 2-4, i lov om valg til menighedsråd.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for folkekirken, idet der som noget nyt skal udarbejdes en valgliste til brug for afviklingen af valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Udgiften vurderes dog at være af begrænset størrelse for det enkelte sogn.

Der vurderes kun at være begrænsede udgifter knyttet til afholdelse af orienteringsmøde og valgforsamling, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 5. Dette skyldes, at orienteringsmødet afholdes sammen med det lovpligtige årlige menighedsmøde, ligesom sognene allerede i dag skal afholde et møde i september, hvor der orienteres om menighedsrådsvalget. Der er således ikke tale om ekstra møder.

Både det nuværende årlige menighedsmøde og det nuværende orienteringsmøde forud for menighedsrådsvalget skal bekendtgøres. Merudgifterne som følge af kravet om, at bekendtgørelserne af orienteringsmødet og valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 5, fremover skal ske ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser, vurderes derfor at være af begrænset størrelse for det enkelte sogn.

Forslaget om, at der skal anvendes valglister ved valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vurderes at have begrænsede administrative konsekvenser for kommunerne. I dag bestilles valglisterne af valgbestyrelsen via kommunens folkeregister hos KMD, og valgbestyrelsen kan afhente bestilt valgmateriale hos kommunens folkeregister. Menighedsrådet betaler for udarbejdelse af valglisten.

Lovforslaget har administrative konsekvenser for menighedsrådene, idet de med lovforslagets § 1, nr. 5, bliver forpligtet til at gennemføre et orienteringsmøde og en valgforsamling. Denne forpligtelse er dog alene relevant hvert 4. år (valgår), ligesom forpligtelsen vurderes at indebære en minimal merbelastning, da orienteringsmødet kombineres med det årlige lovpligtige menighedsmøde, og da mange menighedsråd allerede i dag afholder et opstillingsmøde i forlængelse af det nuværende orienteringsmøde.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 1. november 2017 til 28. november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Alle biskopper, alle stiftsøvrigheder, alle stiftsråd, alle provstiudvalg, alle menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kirkekultur.nu, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Præliminære Organister, Foreningen af Provstisekretærer, 3 F, Dansk Diakoniråd, Selskab for Kirkeret og KL.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 1 har i dag overskriften »Valg, valgret og valgbarhed«. Overskriften refererer dermed til afstemningsvalg, der i dag er hovedreglen ved valg til menighedsråd.

Med lovforslaget bliver valg på valgforsamling hovedreglen. På den baggrund foreslås det, at overskriften ændres, så den fremover bliver »Indledende bestemmelser om valgforsamling, valgret og valgbarhed«.

Den foreslåede ændring indebærer en tydeliggørelse af indholdet af kapitlets bestemmelser, herunder en tydeliggørelse af, at valgforsamlingen fremover vil være hovedreglen ved valg til menighedsråd. Ændringen er en følge af den ændring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i lov om valg til menighedsråd § 1, stk. 2, fastslår, at det ordinære afstemningsvalg til menighedsråd foregår den 2. tirsdag i november.

Med forslaget til affattelse af lov om valg til menighedsråd § 1, stk. 2, 1. pkt., fastslås det, at medlemmerne vælges på en valgforsamling, der afholdes den 3. tirsdag i september, jf. dog § 6 e, stk. 1. Hermed understreges, at valgforsamlingen er hovedregel ved valg af menighedsråd.

Kravet om, at valgforsamlingen afholdes samme dag i alle sogne sikrer, at der gennem generelle kampagner kan sættes fokus på valget.

Som en undtagelse vil det i flersognspastorater være muligt at afholde valgforsamlingen i nogle af sognene en anden dag i samme uge (søndag indbefattet), jf. forslaget til affattelse af lov om valg til menighedsråd § 1, stk. 2, 2. pkt. Pastoratet er sognepræstens ansættelsesområde og kan omfatte et eller flere sogne. Sognepræsten er født medlem af pastoratets menighedsråd. Opstilling af kandidater m.v. på valgforsamlingen sker særskilt for det enkelte sogn. Med forslaget sikres det, at pastoratets præster kan deltage i alle menighedsrådenes valgforsamlinger. Valgbestyrelsen har kompetencen til at beslutte, om valgforsamlingen skal afholdes en anden dag.

Forslaget om, at valgforsamlingen skal afholdes den 3. tirsdag i september, skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at provstiudvalgene senest den 15. september skal have fastsat endelige driftsrammer og anlægsbevillinger for kirkekasserne i provstiet og meddelt disse til menighedsrådene. Valgforsamlingen placeres således umiddelbart efter afslutningen af den lokale budgetproces. Samtidig muliggør dette tidspunkt for valgforsamlingen, at der kan afholdes både ekstraordinær valgforsamling og et eventuelt afstemningsvalg, inden menighedsrådene træder i funktion ved kirkeårets start den 1. søndag i advent.

Til nr. 3

Det følger af § 5 a i den gældende lov om valg til menighedsråd, at menighedsrådet er forpligtet til at afholde et offentligt møde senest 8 uger før valgdagen. På mødet redegøres for menighedsrådets arbejde i den forløbne periode og for kommende opgaver. Endvidere gennemgås reglerne for opstilling af kandidater.

Med den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., skal menighedsrådet afholde et offentligt orienteringsmøde den 2. tirsdag i maj i valgåret. Dermed bliver menighedsrådet tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok kandidater til et fuldtalligt menighedsråd med stedfortrædere, og man kan således tage rettidige initiativer til at rekruttere yderligere kandidater.

Orienteringsmødet afholdes sammen med menighedsmødet, der afholdes i medfør af lov om menighedsråd § 41, jf. forslaget til affattelse af § 5 a, stk. 1, 2. pkt. Dette menighedsmøde skal i dag afholdes i foråret som et led i menighedsrådets arbejde med det kommende års budget og aflæggelse af regnskabet for det foregående år, jf. cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. samt Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.

Af den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at menighedsrådet senest 3 uger inden orienteringsmødet skal bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Offentlighedens adgang til mødet har kun en reel betydning, hvis tid og sted for mødet er bekendtgjort på forhånd. I dag har menighedsrådet kompetence til at beslutte, hvordan tidspunktet for det årlige menighedsmøde skal offentliggøres, og kan her overveje bekendtgørelse i den lokale presse, kirkebladet eller ved opslag på kirkedøren eller i våbenhuset, samt på sognet hjemmeside. Det er ikke tilstrækkeligt, at mødet alene bekendtgøres fra prædikestolen.

Med forslaget forpligtes menighedsrådet til at bekendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i pressen. Herved skærpes kravet til bekendtgørelse i forhold til gældende regler. Det vurderes dog, at kravene til bekendtgørelsen vil medvirke til at synliggøre mødet over for potentielle mødedeltagere og medvirke til at skabe opmærksomhed omkring menighedsrådsvalget.

Af forslaget til affattelse af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at hvis menighedsrådet er fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne.

Når et menighedsråd er fælles for flere sogne, skal der kun vælges et menighedsråd, hvorfor der kun er behov for at afholde et orienteringsmøde. Dette orienteringsmøde afholdes den 2. tirsdag i maj i valgåret.

Med den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at orienteringsmødet i flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan afholdes en anden dag i samme uge. Herved sikres det, at præster, der er medlem af flere menighedsråd, har mulighed for at deltage i alle menighedsrådenes orienteringsmøder. Det er den lokale valgbestyrelse, der i så fald beslutter, hvilken dag i samme uge orienteringsmødet skal afholdes.

På orienteringsmødet skal menighedsrådet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og for kommende opgaver, om datoer og regler for valgforsamlingen, muligheden for at udløse et afstemningsvalg og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedrådet, jf. forslaget til § 5 a, stk. 3.

Det er således vigtigt, at menighedsrådet i valgåret sørger for, at visionsdelen får en central placering i mødet, og at der sættes god tid af til debatten om menighedsrådets og menighedens ideer og ønsker.

Orienteringsmødets primære formål er således at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet gennem en drøftelse af ideer og ønsker til det kirkelige liv og menighedsrådets prioriteringer. Samtidig skal orienteringsmødet bruges til generel information om f.eks. datoen for valgforsamlingen m.v.

Orienteringsmødet tjener også til at give menighedsrådet et overblik over, om der er personer, der er interesseret i at blive kandidater til menighedsrådet. Dermed bliver menighedsrådet tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd med stedfortrædere, og man kan således tage rettidige initiativer til at rekruttere yderligere kandidater.

Med forslaget til § 5 a, stk. 4, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om orienteringsmødet. Bemyndigelsen giver mulighed for, at afholdelsen af orienteringsmødet kan reguleres nærmere, således at der bl.a. kan gives retningslinjer for mødet herunder bl.a. dagsorden og debat.

Det er således hensigten at udarbejde et cirkulære, der bl.a. indeholder regler om en fast dagsorden, som orienteringsmødet skal afvikles efter, herunder hvordan dette skal ske i forbindelse med og med respekt for det årlige menighedsmøde, som orienteringsmødet skal lægges sammen med. Dagsordenen skal blandt andet sikre fokus på menighedsrådets kommende opgaver og visioner, samt at der sættes god tid af til dialog og debat om menighedsrådets og menighedens ideer og ønsker på mødet. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.3.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, at valget forberedes og ledes af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. Valgbestyrelsen vælges på menighedsrådets konstituerende møde.

Det foreslås, at »Valget« ændres til »Valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg«.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af selve valgformen, hvor valgforsamlingen, der ikke hidtil er reguleret i lov om valg til menighedsråd, med lovforslaget gøres til hovedregel i lovgivningen. Valgforsamlingen indebærer, at medlemmerne af menighedsrådet som hovedregel vælges på et møde.

Herved understreges det, at det er valgbestyrelsen, der forbereder og leder valgforsamlingen, ligesom det er valgbestyrelsen, der forbereder og leder et eventuelt afstemningsvalg, hvis der ved indgivelse af en kandidatliste bliver udløst et afstemningsvalg.

Til nr. 5

Den foreslåede indsættelse af de nye kapitler 2 a og 2 b understreger, at valgprocessen er opdelt i tre trin, hvor valgforsamling til menighedsråd er det andet trin efter orienteringsmødet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, mens et eventuelt afstemningsvalg er det tredje trin.

Det foreslås, at kapitel 2 a får overskriften »Valgforsamling«. Valgforsamlingen er et nyt element, der ikke hidtil er reguleret i lov om valg til menighedsråd, men som med lovforslaget gøres til hovedregel i lovgivningen. Valgforsamlingen indebærer, at medlemmerne af menighedsrådet som hovedregel vælges på et møde.

Den foreslåede affattelse af § 6 a tydeliggør proceduren for afholdelse af valgforsamlingen.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at valgforsamlingen er offentlig. Det vil sige, at valgforsamlingen er åben for alle interesserede, men forslaget skal ses i sammenhæng med, forslaget til affattelse af § 6 a, stk. 6, 1. pkt., der indebærer, at det kun er stemmeberettigede medlemmer af sognemenigheden, som har adgang til at afgive stemme.

Offentlighedens adgang til valgforsamlingen har kun en reel betydning, hvis tid og sted for mødet er bekendtgjort på forhånd. Med forslaget til § 6 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at valgbestyrelsen senest 4 uger inden valgforsamlingen skal bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bestemmelsen svarer til menighedsrådets skærpede bekendtgørelsespligt i forhold til orienteringsmødet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen senest ugedagen efter valget, jf. den gældende lovs § 30. En klage over, at valgforsamlingen ikke er blevet bekendtgjort, vil i givet fald kunne få betydning for valgets gyldighed. Afgørelse af klagen vil bero på en konkret afvejning i det enkelte tilfælde af forskellig modstående hensyn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 2, foreslås det, at hvis flere sogne har fælles menighedsråd, kan valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse sogne. Opstilling af kandidater, stedfortrædere og afstemning om disse skal på valgforsamlingen ske særskilt for det enkelte sogn.

Forslaget skal sikre, at der lokalt kan ske en fleksibel tilrettelæggelse af valgforsamlingen de steder, hvor man har fælles menighedsråd. Nogle steder vil det således give god mening at afholde valgforsamlingen fælles for sognene sådan, at den indledende orientering om menighedsrådsarbejdet er fælles, mens opstilling af kandidater og afstemning sker separat for de enkelte sogne. Herved kan man i disse sogne undgå at skulle afholde flere valgforsamlinger i samme uge.

Det er valgbestyrelsen, der beslutter, om valgforsamlingen skal afholdes fælles for sognene.

Efter forslaget til § 6 a, stk. 3, skal der vælges en dirigent uden for valgbestyrelsen til at lede valgforsamlingen. Det er også dirigenten, der sammen med valgbestyrelsen er ansvarlig for afviklingen af afstemningen, jf. forslaget til § 6 a, stk. 6, 2. pkt.

Kravet om valg af en dirigent sikrer, at valgforsamlingen ledes af en anden person end menighedsrådets valgbestyrelse. Hvis det er muligt, vil det være hensigtsmæssigt, at dirigenten findes uden for kredsen af menighedsrådsmedlemmer, men dette er dog ikke et krav.

Med forslag til affattelse af § 6 a, stk. 4, 1. pkt. foreslås det, at en person, der ønsker at opstille som kandidat, meddeler dette på valgforsamlingen. Modsat gældende regler i lov om valg til menighedsråd, sker opstillingen på valgforsamlingen ikke på en kandidatliste. Opstillingen sker ved, at vedkommende tilkendegiver sit ønsker om at være kandidat under mødet, ligesom opstillingen sker uafhængigt af andre opstillede kandidater og uden krav om stillere.

Med forslaget understreges hovedreglen om, at kandidaterne bør deltage i valgforsamlingen, hvor dialog og debat er omdrejningspunktet. Deltagelse i valgforsamling giver den optimale mulighed for præsentation af kandidaten og mulighed for, at kandidaten kan redegøre for sine visioner for menighedsrådsarbejdet.

Af forslaget til affattelsen af § 6 a, stk. 4, 2. pkt., fremgår det, at opstilling kan ske ved fuldmagt. Fuldmagten skal være afgivet skriftligt. Dette skal ses ud fra det hensyn, at man ikke ønsker at afskære personer, der er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, fra at kandidere til medlem af menighedsrådet.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 5, lovfæstes det, at der inden afstemningen skal være mulighed for debat og præsentation af kandidaterne. Præsentation af kandidaterne og den efterfølgende dialog er et centralt element ved valgforsamlingen. Dermed tilgodeses ønsket om at sikre menighedsrådenes legitimitet og transparens, som er gennemgående i hele lovforslaget, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 1 og 2.

De personer, der ønsker at stille op til menighedsrådet, skal således på valgforsamlingen have mulighed for at præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlem af menighedsrådet. Dette gælder uanset, om der er tale om personer, der genopstiller, eller om kandidater, der opstiller for første gang. Efter præsentationen skal der tilsvarende være mulighed for dialog og debat mellem og med kandidaterne og menigheden med det formål at øge de fremmødtes kendskab til kandidaternes ønsker og prioriteter for menighedsrådsarbejdet. Herved sikres åbenhed om, hvem kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket også bidrager til legitimiteten ved eventuelt valg uden modkandidater på valgforsamlingen.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 6, 1. pkt., bestemmes det, at de stemmeberettigede gennemfører en skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede kandidater. Ved fastholdelse af skriftlige og hemmelige valg under valg ved valgforsamling - på samme måde som ved et afstemningsvalg i dag, jf. den gældende lovs § 19, stk. 1 - er der særligt taget hensyn til menighedsrådets uændrede karakter af forvaltningsorgan samt til at sikre valghandlingens almene legitimitet, således at ingen føler sig tvunget til at stemme på kandidater, man ikke kan stå inde for.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at valgbestyrelsen sammen med dirigenten er ansvarlig for afviklingen af afstemningen.

Valgforsamlingen er offentlig, men det er ikke alle fremmødte, der har stemmeret. Kredsen af stemmeberettigede på valgforsamling er således afgrænset til de medlemmer af folkekirken, der har valgret ved valget i den pågældende menighedsrådskreds. Reglerne om valgret fremgår af § 2, jf. §§ 4 og 5, i lov om valg til menighedsråd.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 1. pkt., udøves valgretten ved personligt fremmøde.

Af den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 2. pkt., fremgår det, at det dog undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kirkeministeren er muligt at stemme ved fuldmagt. Kriterierne skal sikre, at afstemning ved fuldmagt kun benyttes rent undtagelsesvist, f.eks. når det kan dokumenteres, at vælgeren er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, fordi vedkommende er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på en af de i lov om valg til menighedsråd § 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap, almene ældreboliger). Det vil være valgbestyrelsen, der skal vurdere, om betingelserne for at stemme ved fuldmagt er opfyldt. Kriterierne kan fastsættes nærmere i et cirkulære, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3. og 3.5.3.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 3. pkt., fastslås det, at resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Hermed understreges, at de valgte på valgforsamlingen er valgt til menighedsrådet, medmindre der gennem indlevering af en kandidatliste udløses et afstemningsvalg, jf. nedenfor om § 6 e. Bestemmelsen medvirker således til at tydeliggøre, at valgforsamling til menighedsråd med lovforslaget gøres til hovedreglen i lovgivningen.

Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 8, foreslås det, at når menighedsrådet er valgt, stemmes der om stedfortrædere. Der kan både stemmes om kandidater, der ikke blev valgt til menighedsrådet og om de kandidater, der blot ønsker at være stedfortrædere. Kandidater, der ikke blev valgt til menighedsrådet, skal aktivt tilkendegive, at de ønsker at opstille som stedfortrædere. I den nuværende valgform bliver de kandidater, der ikke erklæres for valgte ved afstemningsvalget, automatisk stedfortrædere for de valgte på samme liste. Da der imidlertid erfaringsmæssigt på en valgforsamling kan være personer, som kun ønsker at opstille som stedfortrædere, foreslås det med lovforslaget, at der på valgforsamlingen først stemmes om medlemmerne og derefter stemmes om stedfortrædere.

Dermed lovfæstes det, som ved mange menighedsrådsvalg allerede er gældende praksis. I mange sogne opleves det således allerede i dag, at der ved aftalevalg (hvor der kun opstilles og indkommer én gyldig kandidatliste) er kandidater, der kun ønsker at opstille som stedfortrædere. Dette er ikke reguleret i det nugældende cirkulære (Cirkulære om valg til menighedsråd den 8. november 2016), men har typisk været håndteret lokalt af den enkelte valgbestyrelse eller ved en efterfølgende indlevering af en særlig stedfortræderliste, jf. lov om valg til menighedsråd § 16.

Den foreslåede affattelse af § 6 b præciserer proceduren efter afholdelse af valgforsamlingen.

Efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., skal valgbestyrelsen offentliggøre resultatet af valgforsamlingen hurtigst muligt og senest en uge efter afholdelse af valgforsamlingen. Ved at fastsætte fristen for offentliggørelse til senest en uge efter valgforsamlingen tages der hensyn til, at der fra offentliggørelsestidspunktet skal være tid til indlevering af en eventuel kandidatliste til udløsning af afstemningsvalg.

Forslaget til bestemmelsen stk. 1, 2. pkt., indebærer, at offentliggørelsen skal ske ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Efter de nugældende regler i § 12, stk. 1 og 2, i lov om menighedsråd skal præsten fra prædikestolen offentliggøre, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand. Samtidig skal den nyvalgte formand sørge for, at det inden funktionsperiodens begyndelse offentliggøres, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand. Denne offentliggørelse sker bl.a. på sogneportalen, jf. pkt. 3.12 i cirkulære om valg til menighedsråd den 8. november 2016. Valgbestyrelsen er herudover forpligtet til at sørge for, at den enkelte kandidat bliver orienteret om valget, ligesom valgbestyrelsen skal sørge for, at offentligheden bliver bekendt med, at afstemningen er aflyst, hvis der kun er indleveret en kandidatliste. Valgbestyrelsen beslutter, hvordan aflysningen skal bekendtgøres, jf. pkt. 4 i cirkulære om valg til menighedsråd den 8. november 2016.

Med forslaget udvides kravet til bekendtgørelse af valgforsamlingens resultat. Forslaget skal - sammenholdt med forslaget til § 6 b, stk. 1, 3. pkt. - sikre, at så mange som muligt bliver bekendt med det nye menighedsråd og med muligheden for at udløse et afstemningsvalg ved indlevering af en kandidatliste med stillere, idet kendskabet hertil styrker legitimiteten i valgforsamlingsmodellen, også hvor der ikke udløses afstemningsvalg.

Den foreslåede affattelse af § 6 b, stk. 1, 3. pkt., fastsætter således, at det samtidig med offentliggørelsen skal oplyses, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e. Fristen på 4 uger efter valgforsamlingen er fastsat ud fra et ønske om at give længst mulig frist for indlevering af kandidatlister med henblik på at styrke den samlede legitimitet af menighedsrådsvalget. Fristen sikrer tid til opstilling af en alternativ kandidatliste, samtidig med at et eventuelt afstemningsvalg vil kunne gennemføres i løbet af november, således at det nyvalgte menighedsråd kan træde i funktion ved kirkeårets begyndelse den 1. søndag i advent. Ønsker man at gøre indsigelse mod det valgte menighedsråd, gøres dette ved at indlevere en kandidatliste med stillere senest 4 uger efter valgforsamlingen og derved udløse et afstemningsvalg.

Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen senest ugedagen efter valget, jf. den gældende lovs § 30. En klage over, at valgforsamlingens resultat m.v. ikke er blevet bekendtgjort, vil i givet fald kunne få betydning for valgets gyldighed. Afgørelse af klagen vil bero på en konkret afvejning i det enkelte tilfælde af forskellig modstående hensyn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Med forslaget til § 6 b, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at en kort beretning om valget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten.

Valgbestyrelsen er sammen med dirigenten ansvarlig for afviklingen af afstemningen, og skal derfor underskrive beslutningsprotokollen.

Forslaget til § 6 b, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at en udskrift af beslutningsprotokollen snarest skal sendes af valgbestyrelsens formand til biskoppen.

Forslaget til § 6 b, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den nugældende lovs § 22, stk. 1, hvorefter valgbestyrelsen har en forpligtelse til indføre en kort beretning om valget i menighedsrådets beslutningsprotokol og sende en udskrift til biskoppen.

Med forslaget til § 6 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at hvis der på valgforsamlingen ikke vælges tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller hvis der ikke opstilles tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes der til en ekstraordinær valgforsamling, der er offentlig.

Valgbestyrelsen har ansvaret for indkaldelsen til den ekstraordinære valgforsamling.

Herved indføres mulighed for en ekstraordinær valgforsamling inden tidspunktet for indlevering af en alternativ kandidatliste.

Efter forslaget til § 6 c, stk. 1, 2. pkt., skal indkaldelsen ske senest en uge efter den ordinære valgforsamling og bekendtgøres ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i det stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen skal således ske på samme måde som indkaldelse til den ordinære valgforsamling.

Fristen skal ses i sammenhæng med den foreslåede affattelse af § 6 c, stk. 2, 1. pkt., der indebærer, at den ekstraordinære valgforsamling skal afholdes tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen. Hermed sikres det, at den ekstraordinære valgforsamling kan afvikles inden tidspunktet for indlevering af en alternativ kandidatliste.

Med den foreslåede affattelse af § 6 c, stk. 2, 2. pkt., gives der mulighed for, at der i flersognspastorater, hvor der skal afholdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan afholdes ekstraordinær valgforsamling en anden dag i samme uge. Herved sikres det, at præster, der er medlem af flere menighedsråd, har mulighed for at deltage i alle menighedsrådenes ekstraordinære valgforsamlinger. Det er den lokale valgbestyrelse, der i så fald beslutter tidspunktet for den ekstraordinære valgforsamling.

Af den foreslåede affattelse af § 6 c, stk. 3, fremgår det, at den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme regler som valgforsamlingen, idet der dog kun stemmes om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelle yderligere stedfortrædere.

Forslaget indebærer, at der i de tilfælde, hvor menighedsrådet ikke bliver fuldtalligt ved valgforsamlingen, afvikles et udfyldningsvalg i form af en ekstraordinær valgforsamling, inden det nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begynder. Forslaget skal således medvirke til, at flere menighedsråd er fuldtallige ved funktionsperiodens begyndelse.

Med den foreslåede affattelse af § 6 d fastsætter kirkeministeren nærmere regler om afholdelse af valgforsamlingen, indberetning af de opstillede kandidater, afstemningen og opgørelse af resultatet af valgforsamlingen. De nærmere regler om afviklingen af valgforsamlingen vil derfor - ligesom i dag - blive fastsat i et cirkulære.

Med lovforslagets bemyndigelse til kirkeministeren bliver der mulighed for at udarbejde et detaljeret regelsæt, der fastsætter bl.a. dagsorden, mulighed for dialog og afstemningsformen. Det foreslås, at afstemningen på valgforsamlingen sker ved, at hver stemmeberettiget person kan stemme på et antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes resultatet op, og der kan ikke afgives mere end 1 stemme per kandidat. Der kan afgives blanke stemmer.

Afstemningsmetoden indebærer dels en spredning af de afgivne stemmer og dermed en vis proportionalitet i den endelige personsammensætning, dels giver metoden større sikkerhed for, at der sammensættes et fuldtalligt menighedsråd i situationer, hvor der er krav om et mindste antal medlemmer.

Det er således hensigten at bruge bemyndigelsen til at udarbejde et cirkulære, der udmønter disse forslag om afvikling af valgforsamlingen, herunder om afstemningen på valgforsamlingen.

Ligeledes kan der i cirkulæret fastsættes nærmere kriterier, jf. den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 2. pkt., for, i hvilke situationer en person rent undtagelsesvist har mulighed for at stemme ved fuldmagt, f.eks. når det kan dokumenteres, at vælgeren er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, fordi vedkommende er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på en af de i lov om valg til menighedsråd § 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap, almene ældreboliger). Det vil være valgbestyrelsen, der på valgforsamlingen tager stilling til, om betingelserne for at stemme ved fuldmagt er opfyldt.

Den foreslåede ændring med indsættelse af et nyt kapitel 2 b understreger, at valgprocessen er opdelt i tre trin, hvor mulighed for afstemningsvalg er det tredje trin efter valgforsamling.

Det foreslås, at kapitel 2 b får overskriften »Mulighed for afstemningsvalg«. Hermed understreges, at afstemningsvalg alene er en mulighed og dermed ikke den centrale del af valgformen, som er valg på valgforsamling. Dermed fremhæves det på den ene side, at ønsket med lovforslagets hovedregel om valg ved valgforsamling er at sikre legitimitet, transparens og synlighed med dialog og debat på et offentligt møde som det centrale element frem for gennem afstemningsvalg mellem forskellige kandidatlister og valgdeltagelsen heri. På den anden side fastholdes det, at muligheden for at afprøve valgforsamlingens resultat ved et eventuelt afstemningsvalg bevares.

Med den foreslåede affattelse af § 6 e, stk. 1, 1. pkt., fastholdes muligheden for at udløse et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste senest 4 uger efter valgforsamlingen. Det giver legitimitet, både hvis der afholdes afstemningsvalg, og hvis der ikke afholdes afstemningsvalg. Bestemmelsen giver således mulighed for, at f.eks. personer, der enten ikke deltog i valgforsamlingen, eller personer der ikke blev valgt på valgforsamlingen, kan udløse et afstemningsvalg og få prøvet valgresultatet fra valgforsamlingen.

Med forslaget til § 6 e, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at afstemningen afholdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen.

Herved opnår man, at der efter valgforsamlingen den 3. tirsdag i september både er tid til at afholde en ekstraordinær valgforsamling og gennemføre et eventuelt afstemningsvalg, inden det nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begynder den 1. søndag i advent.

Efter den foreslåede affattelse af § 6 e, stk. 2, skal valgbestyrelsen samtidig med offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen bekendtgøre, at der er mulighed for at indgive en kandidatliste og dermed udløse afstemningsvalg, fristen herfor og datoen for et eventuelt afstemningsvalg. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som nævnt i § 6 b, stk. 1, dvs. ved førstkommende gudstjeneste i menighedskredsen, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokal­aviser. Kravet er en skærpelse, der svarer til kravet til bekendtgørelse af valgforsamlingen, jf. ovenfor om forslaget til § 6 b, og til det skærpede krav til bekendtgørelse af orienteringsmødet, der med forslaget til § 5 a, stk. 2 skal bekendtgøres ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Med forslaget til § 6 f, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at kandidater, der blev valgt på valgforsamlingen, ikke behøver stillere og bliver kandidater på samme liste til afstemningsvalget, medmindre de ønsker at opstille på en anden liste.

Med forslaget til § 6 f, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at det samme gælder for stedfortrædere, der blev valgt på valgforsamlingen. Af forslaget til bestemmelsens stk. 1, 3. pkt., følger, at kandidater og stedfortrædere inden en frist, der er fastsat af kirkeministeren skal give valgbestyrelsen besked, hvis de ikke ønsker at stå på kandidatlisten.

Forslaget til § 6 f, stk. 1, tager udgangspunkt i, at kandidater, der blev valgt på valgforsamlingen, har accepteret at udgøre det nye menighedsråd, og således også forventes at stå på samme kandidatliste, hvis der bliver udløst afstemningsvalg. Der kræves således en aktiv tilkendegivelse til valgbestyrelsen, såfremt man ikke ønsker at stå på listen fra valgforsamlingen. I betænkning 1567 foreslog valgudvalget, at personer, der blev valgt som stedfortrædere på valgforsamlingen, aktivt skulle give udtryk for at ville stille op på samme kandidatliste som de øvrige valgte på valgforsamlingen. Der er imidlertid såvel principielle som praktiske grunde til at lade valgforsamlingens resultat være forpligtende for såvel valgte kandidater som valgte stedfortrædere og dermed forvente en aktiv tilkendegivelse fra begge kategorier, såfremt man ikke ønsker at stå på listen fra valgforsamlingen.

Ved valgforsamlingen er det tilstrækkeligt at være til stede og valgbar for at kunne stille op til menighedsrådet. Der er således ikke noget krav om, at kandidaterne på valgforsamlingen støttes af stillere. Ønsker andre at stille op til et eventuelt efterfølgende afstemningsvalg, skal dette ske ved indlevering af en kandidatliste, der er underskrevet af et antal stemmeberettigede som stillere, uanset om man stiller op som enkeltperson eller sammen med flere, jf. forslaget til affattelse af § 12, stk. 4, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 13.

Har man ikke deltaget i valgforsamlingen, kræves der således en ekstra indsats for at stille op til menighedsrådet, hvilket samtidig vil udgøre en tærskel mod, at enkeltpersoner udløser afstemningsvalg og således annullerer et allerede valgt menighedsråd, hvor deltagerne med engagement har deltaget i valgforsamlingen.

Med forslaget til § 6 f, stk. 2, fremgår det, at kandidater, der forbliver på listen over valgte på valgforsamlingen, anføres på stemmesedlen i den rækkefølge, de fik stemmer på valgforsamlingen. Stedfortrædere opføres til sidst på listen. Herved angives, hvordan kandidater, der blev valgt på valgforsamlingen skal anføres på stemmesedlen.

Til nr. 6

Den gældende § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd fastsætter, at valgbestyrelsen forud for hvert valg udarbejder en valgliste over vælgerne i menighedsrådskredsen. Af den gældende § 7, stk. 2, fremgår, at valglisten dog ikke udarbejdes, hvis afstemningen bortfalder, fordi der fire uger før valgdagen kun er indleveret en gyldig kandidatliste.

Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt., hvor »hvert valg« ændres til » hver valgforsamling og afstemningsvalg« tydeliggøres det, at bestemmelsen om, at valgbestyrelsen udarbejder valglister over vælgere i menighedskredsen gælder valgbestyrelsens pligter både forud for valgforsamlingen og forud for et eventuelt afstemningsvalg.

Der vil være tale om to forskellige valglister, idet kredsen af stemmeberettigede til valgforsamlingen forudsætter, at man har stemmeret den dag valgforsamlingen afholdes, mens kredsen af stemmeberettigede ved afstemningsvalget forudsætter, at man har stemmeret på valgdagen.

Til nr. 7

Den gældende § 7, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd indebærer, at valgliste ikke udarbejdes, såfremt afstemning bortfalder efter § 16. Afstemningen bortfalder, hvis der fire uger før valgdagen, kun er indleveret en gyldig kandidatliste.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, ophæves. Dette skal ses i sammenhæng med den ændrede valgform, som indebærer, at valget afvikles på en valgforsamling, hvor stemmeretten kontrolleres ved brug af en valgliste. Der vil således fremover skulle udarbejdes en valgliste ved alle valg - nemlig forud for valgforsamlingen.

Hvis der udløses et afstemningsvalg, skal der udarbejdes en særlig valgliste til brug for denne afstemning.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, at vælgere, der senest 11. -dagen før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har anmeldt dette til kommunens folkeregister, optages på valglisten.

Af den gældende bestemmelses stk. 3, fremgår det, at vælgere, der senest 11. -dagen før valget er flyttet fra én bopæl til en anden inden for samme menighedsrådskreds, og som senest denne dag har anmeldt dette til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

Af den gældende bestemmelses stk. 4 følger det, at vælgere, der senere end 11. -dagen før valgdagen er flyttet fra en bopæl til en anden inden for samme menighedsrådskreds, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 2-4, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter bemyndigelsen til kirkeministeren foreslås udvidet, således at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler for frister for optagelse på valglisten. Herved bliver der mulighed for en mere fleksibel fastsættelse af frister for optagelse på valglisten end i dag, hvor fristen fremgår direkte af lovteksten.

Der vil blive tale om fastsættelse af frister både i forhold til udarbejdelse af valgliste til brug for valgforsamlingen og i forhold til udarbejdelsen af valgliste forud for et eventuelt afstemningsvalg. Fristerne for optagelse på valglisten tænkes fastsat så tæt på hhv. valgforsamlingen og afstemningsvalget, som det er teknisk muligt og forsvarligt.

Til nr. 9

Den gældende § 8, stk. 6, i lov om valg til menighedsråd, indeholder en bemyndigelse til kirkeministeren om at fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af valglisterne samt disses indretning, herunder om udfærdigelse af elektronisk berigtigede valglister og elektronisk afkrydsning af valglisten.

Med forslaget indsættes et nyt 2. pkt., som indebærer, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fristen for optagelse på valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret.

Hermed gives der mulighed for en mere fleksibel fastsættelse af fristen end i dag, hvor fristen fremgår direkte af lovteksten.

Der vil blive tale om fastsættelse af frister både i forhold til udarbejdelse af valgliste til brug for valgforsamlingen og i forhold til udarbejdelsen af valgliste forud for et eventuelt afstemningsvalg. Fristerne for optagelse på valglisten tænkes fastsat så tæt på hhv. valgforsamlingen og afstemningsvalget, som det er teknisk muligt og forsvarligt.

Ligeledes gives der mulighed for, at der i et cirkulære kan fastsættes bestemmelser om valgbestyrelsens kontrol af medlemmernes valgret på valgforsamlingen og på afstemningsdagen. Kontrollen på valgforsamlingen vil adskille sig fra kontrollen på afstemningsdagen, idet der på afstemningsdagen bruges valgkort, mens dette ikke er tilfældet på valgforsamlingen.

Til nr. 10

Den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd fastsætter, at når valglisterne er udarbejdet, udsendes der på valgbestyrelsens foranstaltning valgkort til de vælgere, der er opført på valglisterne.

Med forslaget indsættes efter »valglisterne«: »til afstemningsvalget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at valgkort alene udsendes til brug ved eventuelle afstemningsvalg.

Til nr. 11

Den gældende § 10, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, fastsætter, at senest 10 dage før valget, bekendtgør valgbestyrelsen i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne.

Med forslaget ændres »valget « til: »afstemningsvalget«, og efter »valgbestyrelsen« indsættes »på sognets hjemmeside og«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at det alene er ved eventuelle afstemningsvalg, at valgbestyrelsen skal sørge for at bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort.

Samtidig præciseres det, at bekendtgørelsen skal ske på sognets hjemmeside. Hermed skærpes bekendtgørelseskravet, idet der udover bekendtgørelse i de stedlige dagblade eller lokalaviser også skal ske bekendtgørelse på sognets hjemmeside. Kravet svarer til kravet til bekendtgørelse af valgforsamlingen, til de skærpede krav til bekendtgørelse af orienteringsmødet, samt til bekendtgørelse af datoen for afstemningsvalg og reglerne for indgivelse af kandidatliste.

Til nr. 12

Det følger af § 12, stk. 2, 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at indlevering af kandidatlister tidligst kan ske kl. 19, syv uger før valgdagen og senest seks uger før valgdagen.

§ 12, stk. 2, 3. pkt., foreslås ophævet.

Som en del af den nye valgproces er fristen for indgivelse af kandidatlisten ændret til fire uger efter valgforsamlingen. Fristen fremgår fremover af den nye § 6 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Den ændrede frist skyldes, at der skal være tid nok til, at et eventuelt afstemningsvalg kan afholdes i november, således at de nyvalgte menighedsråd kan træde i funktion ved kirkeårets begyndelse den 1. søndag i advent.

Til nr. 13

Det følger af § 12, stk. 4, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at kandidatlisterne skal være underskrevet af mindst 5 og højst 15 vælgere som stillere. Dette krav gælder i dag for alle kandidatlister.

Bestemmelsen foreslås ophævet og i stedet indsættes et krav om, at kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere, som skal være stemmeberettigede ved det pågældende afstemningsvalg, jf. dog § 6 f, stk. 1. Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.

Hermed fastholdes kravet om stillere ved opstilling til menighedsrådet, hvis man ønsker at afprøve resultatet af valgforsamlingen ved et afstemningsvalg. Kravet om stillere ved den efterfølgende indlevering af en kandidatliste understreger vigtigheden af deltagelse i selve valgforsamlingen, hvor der ikke kræves stillere. Har man ikke deltaget i valgforsamlingen, kræves der dermed en ekstra indsats for at stille op til menighedsrådet, hvilket samtidig vil udgøre en tærskel mod, at enkeltpersoner udløser afstemningsvalg og således annullerer et allerede valgt menighedsråd, hvor deltagerne med engagement har deltaget i valgforsamlingen.

Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet. Det vil sige, at antallet af stillere kan variere mellem 5 og 15, idet de mindste sogne skal have 5 valgte medlemmer i menighedsrådet, og de største sogne skal have 15 medlemmer i menighedsrådet.

Hermed skærpes kravet om stillere i forhold til i dag, hvor det er tilstrækkeligt, at listen er underskrevet af 5 stillere uanset menighedsrådets størrelse.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 13, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at valgbestyrelsen senest 5 uger før valgdagen giver meddelelse om eventuelle mangler ved listen.

Den foreslåede ændring af fristen i § 13, 1. pkt., fra »5 uger« til »4 uger« før valgdagen for valgbestyrelsen til senest at give meddelelse om eventuelle mangler ved listen er en konsekvens af den ændrede valgform. Ændringen betyder, at det er muligt at afvikle et eventuelt afstemningsvalg midt i november - nemlig tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen - sådan at de nyvalgte menighedsråd kan træde i funktion ved kirkeårets begyndelse den 1. søndag i advent.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 13, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at disse mangler kan herefter afhjælpes indtil kl. 19 fire uger før valgdagen.

Den foreslåede ændring af fristen i § 13, 2. pkt., fra »fire uger« til »3 uger« før valgdagen til afhjælpning af mangler er en konsekvens af den ændrede valgform og skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 13, 1. pkt., hvor det foreslås, at valgbestyrelsen senest 4 uger før valgdagen skal give meddelelse om eventuelle mangler ved listen, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 16

I § 20, stk. 2, i den gældende lov om valg til menighedsråd beskrives stemmeopgørelsen i forbindelse med afgørelse af rækkefølgen for valgte stedfortrædere ved afstemningsvalg. Af bestemmelsen fremgår det, at kandidatlister ved afstemningsvalg kan være både prioriterede og sideordnede.

Med forslaget til en ny § 13 a foreslås det, at kandidatlister ved afstemningsvalg opstilles sideordnet. Sammenholdt med ophævelsen af den eksisterende § 20 i lov om valg til menighedsråd bliver sideordnet opstilling dermed eneste opstillingsform ved et eventuelt afstemningsvalg. Sideordnet opstilling indebærer, at det personlige stemmetal på den enkelte kandidat er afgørende for fordelingen af mandater mellem kandidaterne på listen.

Hensigten med kun at tillade sideordnet opstilling af kandidatlisterne ved et eventuelt afstemningsvalg er at styrke demokratiet, herunder ved at tilskynde en mere aktiv valgkamp og ved at sikre vælgerne størst mulig direkte indflydelse på valgresultatet.

Til nr. 17

Den gældende § 14 i lov om valg til menighedsråd indeholder bestemmelser om anmeldelse af listeforbund. Det følger af § 14, 2. pkt., at anmeldelse herom skal ske skriftligt senest kl. 19 fire uger før valgdagen og være tiltrådt ved underskrift af samtlige kandidater, som er opført på de kandidatlister, imellem hvilke listeforbund indgås.

Den foreslåede ændring af tidspunktet for anmeldelse af listeforbund fra »fire uger« til »3 uger« skal ses i sammenhæng med de ændrede frister for indlevering af en kandidatliste efter valgforsamlingen. Med forslaget til § 6 e, stk. 1, skal en kandidatliste skal være indgivet senest 4 uger efter valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 15 i lov om valg til menighedsråd, at kandidatlisterne samt oplysning om anmeldte listeforbund bekendtgøres af valgbestyrelsen senest 3 uger før valgdagen. Hidtil har valgbestyrelsen haft mulighed for selv at vælge bekendtgørelsesform, f.eks. ved alene at bekendtgøre kandidatlisterne ved opslag eller i kirkebladet.

Det foreslås, at § 15 ændres, således at kandidatlisterne og oplysninger om anmeldte og listeforbund bekendtgøres af valgbestyrelsen senest 2 uger før valgdagen på sognets hjemmeside og i stedlige dagblade eller lokalaviser.

Den ændrede tidsfrist skal ses i sammenhæng med de ændrede frister for indlevering af en kandidatliste efter valgforsamlingen. Med forslaget til § 6 e, stk. 1, skal en kandidatliste være indgivet senest 4 uger efter valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Med forslaget skærpes kravet til bekendtgørelsesformen, idet det nu fremgår af selve lovteksten, at bekendtgørelsen skal ske på sognets hjemmeside og i stedlige dagblade eller lokalaviser. Kravet svarer til kravet til bekendtgørelse af valgforsamlingen, til de skærpede krav til bekendtgørelse af orienteringsmødet, samt til bekendtgørelse af datoen for afstemningsvalg og reglerne for indgivelse af kandidatliste, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Til nr. 19

Det følger af den gældende § 16, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at foreligger der kl. 19 fire uger før valgdagen kun 1 gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen afstemningen, og der gives stillere adgang til senest 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der ønskes som stedfortrædere.

Den foreslåede ændring af tidspunktet for aflysning af afstemningen fra »fire uger« til »3 uger« før valgdagen skal ses i sammenhæng med de ændrede frister for indlevering af en kandidatliste efter valgforsamlingen. Med forslaget til § 6 e, stk. 1, skal en kandidatliste være indgivet senest 4 uger efter valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 16, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at foreligger der kl. 19 fire uger før valgdagen kun 1 gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen afstemningen, og der gives stillere adgang til senest 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der ønskes som stedfortrædere. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår, at i dette tilfælde kan stedfortrædere anføres som personlige.

Bestemmelsen foreslås ændret således, at »og der gives stillerne adgang til senest 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der ønskes som stedfortrædere« udgår, og 2. pkt. ophæves.

Herved understreges det, at såfremt der kun foreligger en gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen afstemningen.

Muligheden for, at stillere kan indlevere en særlig stedfortræderliste foreslås ophævet, idet udgangspunktet med lovforslaget er valg på en valgforsamling. Stillere er et ekstra krav, der stilles, såfremt der udløses et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet. Det vil sige, at antallet af stillere kan variere mellem 5 og 15, idet de mindste sogne skal have 5 valgte medlemmer i menighedsrådet, og de største sogne skal have 15 medlemmer i menighedsrådet.

Er der imidlertid kun en gyldig liste, bør stillere ikke kunne ændre ved denne liste, ved at pege på stedfortrædere. Det er således de stedfortrædere, der fra starten har været tilknyttet den gyldige liste, der forbliver stedfortrædere.

Til nr. 21

Overskriften i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd er »Afstemning og opgørelse af valget«.

Med lovforslaget foreslås titlen på kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd ændret fra »Afstemning og opgørelse af valget« til: »Afstemning og opgørelse af afstemningsvalget«. Hermed tydeliggøres, at kapitel 5 vedrører et eventuelt afstemningsvalg.

Til nr. 22

Det følger af den gældende § 20, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, at valget opgøres som et forholdstalsvalg.

Den foreslåede ændring af »Valget« til »Afstemningsvalget« er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd alene vedrører afstemningsvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Med den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, understreges det, at bestemmelsen, der vedrører opgørelse af valget, kun gælder for et eventuelt afstemningsvalg.

Til nr. 23

Det følger af den gældende § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer og ved prioriteret opstilling ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning og ved prioriteret opstilling ved placeringen på listen.

Bestemmelsen foreslås nyaffattet således, at »Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes af antallet af personlige stemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.«

Det er valgbestyrelsen der forestår en eventuel lodtrækning.

Forslaget til nyaffattelse af § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter kandidaterne ved afstemningsvalget er sideordnet opstillet.

Med forslaget fjernes de hidtidige bestemmelser om rækkefølgen blandt stedfortrædere ved en liste, der er prioriteret opstillet.

Til nr. 24

Det følger af den gældende § 21 i lov om valg til menighedsråd, at har flere sogne fælles menighedsråd, foretages valget selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sognene under ledelse af den fælles valgbestyrelse. Opgørelsen af valget foretages i hvert sogn for sig.

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 1, lov om valg til menighedsråd, at en kort beretning om valget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen.

Endvidere følger det af § 22, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd, at alt valgmateriale, herunder ugyldige, ombyttede og ikke udleverede stemmesedler, afleveres af valgbestyrelsen til menighedsrådet i en indpakning, der er forseglet og forsynet med påskrift om indholdet. Straks efter klagefristens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, afleverer menighedsrådet valglister og valgkort til folkeregistret og tilintetgør den øvrige del af materialet.

Det foreslås, at »valget« ændres til »afstemningsvalget« i § 21, 1. og 2. pkt. og § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd alene vedrører afstemningsvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. De foreslåede ændringer af § 21, 1 og 2. pkt., og § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., tydeliggør, at bestemmelserne kun gælder for et eventuelt afstemningsvalg.

Til nr. 25

Det følger af den gældende § 22, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, at valgbestyrelsen underretter kandidaterne om valgets udfald og giver de valgte oplysning om det medlemsnummer, som vedkommende er valgt med.

Det følger af den gældende § 24 i lov om valg til menighedsråd, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for valgets foretagelse og opgørelse, herunder om indberetning om de opstillede kandidater og om valgets resultat.

Det foreslås, at »valgets« ændres til »afstemningsvalgets« i § 22, stk. 2 og § 24.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd alene vedrører afstemningsvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, og § 24 tydeliggør, at bestemmelserne kun gælder for et eventuelt afstemningsvalg.

Til nr. 26

Det følger af den gældende § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at straks efter klagefristens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, afleverer menighedsrådet valglister og valgkort til folkeregistret og tilintetgør den øvrige del af materialet.

Den foreslåede ændring af »folkeregistret« til »kommunen« er en sproglig modernisering.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af ændringen af lov om kommunale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012), hvor der blev foretaget en sproglig modernisering, der blev gennemført således, at betegnelserne »folkeregister« og »folkeregisteret«, så vidt dette var muligt, er udgået af valglovgivningen og erstattet af passende betegnelser for enten den myndighed, der udøver en given beføjelse efter loven, eller for den form for bopælsregistrering i CPR, som dækkede i forhold til en bestemt personkreds.

Da reglerne for valg til menighedsråd traditionelt lægger sig tæt op af reglerne for kommunale valg, foreslås en række bestemmelser i lov om valg til menighedsråd ajourført på samme måde som ved ændringen af lov om kommunale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012).

Til nr. 27

Den gældende § 23 i lov om valg til menighedsråd indeholder bestemmelser om udskrivning af nyvalg og udfyldningsvalg, hvis der ikke vælges et menighedsråd eller ikke vælges et fuldtalligt menighedsråd ved de ordinære valg. Bestemmelsen fastsætter også regler om, hvad der sker med menighedsrådskredsen, hvis to på hinanden følgende ordinære valg ikke fører til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd.

Med forslaget foreslås det, at § 23 i lov om valg til menighedsråd ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt kapitel 5 a, der beskriver mulighederne for nyvalg og udfyldningsvalg, såfremt ordinære valg ikke fører til dannelse af et nyt menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 28

Den gældende § 23 i lov om valg til menighedsråd indeholder bestemmelser om udskrivning af nyvalg og udfyldningsvalg, hvis der ikke vælges et menighedsråd eller ikke vælges et fuldtalligt menighedsråd ved de ordinære valg. Bestemmelsen fastsætter også regler om, hvad der sker med menighedsrådskredsen, hvis to på hinanden følgende ordinære valg ikke fører til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd.

Med forslaget til et nyt kapitel 5 a »Nyvalg og udfyldningsvalg« beskrives mulighederne, såfremt ordinære valg ikke fører til dannelse af et menighedsråd. Forslaget til den nye § 24 a er identisk med den hidtidige bestemmelse i § 23 i lov om valg til menighedsråd, der af systematiske grunde nu placeres i det nye kapitel 5 a.

Det ordinære valg til menighedsråd afholdes hvert fjerde år som en valgforsamling med mulighed for at udløse et efterfølgende afstemningsvalg.

Til nr. 29

Det følger af den gældende § 26, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, at vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.

Det foreslås, at »på et hvilket som helst folkeregister« ændres til »i enhver kommune«.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, er en sproglig modernisering og skal ses i lyset af ændringen af lov om kommunale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012), hvor der blev foretaget en sproglig modernisering.

Til nr. 30

Det følger af den gældende § 26, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd, at brevafstemme efter stk. 2 foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Det foreslås, at »det stedlige folkeregister« ændres til »den stedlige kommune«.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, er en sproglig modernisering og skal ses i lyset af ændringen af lov om kommunale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012), hvor der blev foretaget en sproglig modernisering.

Til nr. 31

Det følger af den gældende § 28 i lov om valg til menighedsråd, at vælgere, der afgiver brevstemme efter § 26 eller § 27, kan stemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen.

Det foreslås, at »3 uger« ændres til »2 uger«.

Med forslaget ændres perioden for brevstemmeafgivning ved afstemningsvalg til de sidste 2 uger før valgdagen - dog 3. sidste hverdag før valgdagen. Forslaget skal ses i sammenhæng med de ændrede frister for indlevering af en kandidatliste efter valgforsamlingen, som er fastsat ud fra et ønske om at give længst mulig frist herfor med henblik på at styrke den samlede legitimitet af menighedsrådsvalget. Som konsekvens heraf reduceres tidsrummet, hvori der kan afgives brevstemme. En kandidatliste skal være indgivet senest 4 uger efter valgforsamlingen.

Selve afstemningsvalget afholdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen. Herved opnår man, at der efter valgforsamlingen den 3. tirsdag i september både er tid til at afholde en ekstraordinær valgforsamling og til at gennemføre et eventuelt afstemningsvalg, inden de nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begynder den 1. søndag i advent. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3. og 3.3.3.

Til nr. 32

Det følger af den gældende § 29 i lov om valg til menighedsråd, at materiale til afgivelse af brevstemme tilvejebringes af kirkeministeren for statens regning og udleveres af folkeregistrene.

Det foreslås at ændre »folkeregistrene« til »kommunerne«.

Den foreslåede ændring af § 29 er en sproglig modernisering og skal ses i lyset af ændringen af lov om kommunale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012), hvor der blev foretaget en sproglig modernisering.

Til nr. 33

Det fremgår af den gældende § 32 i lov om valg til menighedsråd, at valgbestyrelsen skal foranledige, at reglerne for opstilling og indgivelse af kandidatliste bekendtgøres ved alle regelmæssige gudstjenester i menighedsrådskredsen de første to søndage i september samt i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ophævet som følge af den ændrede valgform. Der fastsættes fremover særskilte regler om bekendtgørelse af orienteringsmødet, valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 5.

Til nr. 34

Kirkeministeren kan i dag godkende, at menighedsrådets funktionsperiode nedsættes til 2 år. Godkendelse gives med hjemmel i § 43 i lov om menighedsråd, hvorefter ministeriet har mulighed for at dispensere fra bl.a. lov om valg til menighedsråd.

Med forslaget indsættes en ny § 34 a i lov om valg til menighedsråd. Forslaget til bestemmelsens stk. 1 indebærer, at biskoppen efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet kan nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år. Ved valg til menighedsråd med nedsat funktionsperiode følges reglerne i denne lov.

Evalueringen af forsøget i 2012 med 2-årige funktionsperioder viser, at de deltagende menighedsråd var tilfredse med muligheden for at nedsætte funktionsperioden, også selv om den kortere periode ikke løste menighedsrådenes rekrutteringsproblem, som var baggrunden for gennemførelsen af forsøget. I 2016 blev næsten 10 pct. af menighedsrådene valgt for en 2-årig funktionsperiode.

Med forslaget følges valgudvalgets anbefaling i betænkning 1567 om, at kompetencen til at afvige fra hovedreglen om en 4-årig funktionsperiode bør fremgå direkte af loven og kun ske på baggrund af en begrundet ansøgning, samt at godkendelse heraf bør gives af biskoppen i lighed med biskoppens beføjelser i situationer med rekrutteringsproblemer, hvor der ikke er valgt et fuldtalligt menighedsråd, jf. lov om valg til menighedsråd § 23, som med dette lovforslags § 1, nr. 27, sammenholdt med nr. 29 foreslås flyttet til § 24 a i lov om valg til menighedsråd.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 2 præciseres det, at ønsker et menighedsråd at fortsætte med en nedsat funktionsperiode, forudsætter dette en fornyet ansøgning og godkendelse efter stk. 1 i forbindelse med det ordinære menighedsrådsvalg hvert 4. år. Dette svarer til den hidtil gældende praksis.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at loven først får virkning ved de ordinære valg i 2020. Dette betyder, at valg til menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode i 2018 samt eventuelle ekstraordinære valg til de siddende menighedsråd sker efter de hidtil gældende regler.

Til § 3

Bestemmelsen afgrænser lovens territoriale gyldighed. Loven gælder således ikke for Færøerne og Grønland.

Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrørende sagsområdet »Folkekirken« og har dermed også overtaget kompetencen til at fastsætte regler om valg til menighedsråd.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov