L 127 Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2017.

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-01-2018

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2018)

20171_l127_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2018)

Finansministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2017

(Lovforslag nr. L 127)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i den ressortfordeling, der følger af kongelig resolution af 28. november 2016.

Bevillingsændringer på FTB for 2017

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2017 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2017 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 3.709,4 mio. kr. i forhold til finansloven for 2017. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB17
TB-kategorier
Mio. kr.
Ny lovgivning
-766,9
Aktstykker
-52,3
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Dispositionsbegrænsninger
0,0
Direkte efterbevilling
-1.477,1
Andre bevillingsforslag
-1.413,1
I alt
-3.709,4


Ændringer der ikke optages på FTB for 2017

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i 2017 i de tre publikationer om udgiftslofter og statens finanser, som Finansministeriet har offentliggjort. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-saldoen) på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår DAU-saldoen i FTB og statsregnskabet samt det seneste skøn i december i perioden fra 2007 til 2017.

 
 
 
 
Tabel 2. DAU-saldoen i 2007-2017 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
FTB
75,1
71,3
-11,2
-81,8
-35,1
-89,5
-16,1
-11,1
-3,2
-35,5
-16,9
Skøn, december
95,51)
59,1
-52,5
-95,3
-49,3
-67,7
-11,9
-2,1
8,2
-14,8
18,9
Statsregnskab
106,2
72,3
-29,8
-88,7
-33,1
-75,7
5,8
6,7
28,4
-8,5
-2)
1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008.
2) Statsregnskabet for 2017 planlægges offentliggjort medio marts 2018.


Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2017

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2017 udviser nettomindrebevillinger på 4513,2 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomerbevillinger på 1040,3 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler, nettomindrebevillinger på 128 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomerindtægter på 108,5 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over nettoudgifter fordelt på udgiftslofter, FTB 2017
Mio. kr., 2017-pl
     
 
Delloftet for driftsudgifter
Delloftet for indkomstoverførsler
Udgifter uden for loft
Indtægtsbudget
§ 1. Dronningen
       
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m. fl.
       
§ 3. Folketinget
-3,3
 
55,4
 
§ 5. Statsministeriet
0,1
     
§ 6. Udenrigsministeriet
2.126,8
     
§ 7. Finansministeriet
-2.687,6
 
2.075,7
121,8
§ 8. Erhvervsministeriet
48,4
   
250,0
§ 9. Skatteministeriet
62,9
     
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
1.024,5
 
204.345
 
§ 11. Justitsministeriet
353,5
     
§ 12. Forsvarsministeriet
100,5
 
-213,0
 
§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet
-931,9
-245,3
-1.603,9
 
§ 15. Børne- og Socialministeriet
-753,9
 
-200.806,6
 
§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet
-94,5
 
-3.408,7
 
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
13,7
605,0
4,1
4,2
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
-394,5
     
§ 20. Undervisningsministeriet
-1.482,9
680,6
   
§ 21. Kulturministeriet
500,2
   
-209,0
§ 22. Kirkeministeriet
0,9
     
§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet
103,4
     
§ 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
482,9
 
1552,2
-171,3
§ 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
120,3
   
-72,4
§ 35. Generelle reserver
-3.102,7
 
-2.153,2
 
§ 36. Pensionsvæsenet
       
§ 37. Renter
   
25,0
-59,8
§ 38. Skatter og afgifter
     
245,0
I alt
-4.513,2
1040,3
-128
108,5


De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

 


1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 2.126,8 mio. kr. kan primært henføres til opjusteringen af den del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer, jf. akt. 39 af 7. december 2017. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet.

Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 2.687,6 kan primært henføres til et lavere EU-betalingsniveau end oprindeligt vedtaget, tilbageførsel af bevilling til en række ministerområder som følge af omlægningen af Barselfonden, samt mindreudgifter til det danske toldbidrag som følge af et nedjusteret skøn for de danske toldindtægter.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervsministeriet på 48,4 mio. kr. kan primært henføres til en række tiltrådte aktstykker vedrørende udvikling og etablering af plandata.dk samt tilskud til Creative Business Cup på 48,0 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 62,9 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af afsatte reserver på § 35. Generelle reserver til et nyt inddrivelsessystem, jf. fortroligt akt. K af 23. marts 2017 og fortroligt akt. F af 26. oktober 2017. Dertil kommer tilbageførsel af 13,8 mio. kr. i forbindelse med omlægning af Barselsfonden fra en bevillingsfinansieret ordning til en bidragsfinansieret ordning.

Nettomerbevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 1.024,5 mio. kr. kan primært henføres til ressortomlægning, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 353,5 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter til grænseindsatsen mv. på 160,0 mio. kr., jf. akt. 129 af 29. juni 2017 og akt. 48 af 14. december 2017, merudgifter til Bandepakke III på 58,9 mio. kr., jf. akt. 117 af 22. juni 2017 og merudgifter til retshåndhævelsesdirektivet på 39,0 mio. kr., jf. Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Nettomerbevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 100,5 mio. kr. kan primært henføres til tilførsel af midler til dækning af Hjemmeværnets merudgifter til grænseindsatsen på 60 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet på 931,9 mio. kr. kan primært henføres til tilførsel af midler til den del af udviklingsstanden, som Udenrigsministeriet administrerer, jf. akt. 39 af 27. november 2017. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet.

Nettomindrebevillingen på § 15. Børne- og Socialministeriet på 753,9 mio. kr. kan primært henføres til overførsler til andre ministerområder på 617,5 mio. kr. jf. kongelig resolution af 28. november 2016 og nedjusteringer af dagtilbudsreserven med 150 mio. kr. som følge af Aftale om Stærke Dagtilbud, jf. akt. 120 af 22. juni 2017.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 94,5 mio. kr. kan primært henføres til overførsler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 116 af 22. juni 2017, samt overførsler til håndtering af Statens Serum Instituts akkumulerede underskud ultimo 2017¸jf. fortroligt akt. 40 af 14. december 2017.

Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet på 394,5 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 477,3 mio. kr. til de videregående uddannelsesinstitutioner vedrørende regulering af taxametertilskud som følge af aktivitetsændringer.

Nettomindrebevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 1.482,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 895,7 mio. kr. vedrørende ændringer på de aktivitetsstyrede undervisningsområder samt 756,4 mio. kr. som følge af ressortændringer, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomerbevillingen på § 21. Kulturministeriet på 500,2 mio. kr. kan primært henføres til en overførsel fra § 20. Undervisningsministeriet på i alt 496,2 mio. kr., herunder en enkelt overførsel på 477,2 mio. kr., som følge af overførslen af ressortansvaret for mindretal i danske grænseområder, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomerbevillingen på § 24. Miljø- og Fødevareministeriet på 103,4 mio. kr. kan henføres til merudgifter på 93,0 mio. kr. til betaling af ejendomsskatter i Naturstyrelsen grundet ændret kommunal praksis, jf. akt. 46 af 14. december 2017¸samt en række mindre ændringer, herunder som følge af DUT.

Nettomerbevillingen på § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 482,9 mio. kr. kan primært henføres til køb af ejendommen Osvald Helmuths Vej 4, jf. akt. 11 (tidligere fortroligt aktstykke AA af 29. juni 2017), og overførsel af bevilling fra § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet samt § 08. Erhvervsministeriet i forbindelse med ressortændringer, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomerbevillingen på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 120,3 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 62,0 mio. kr. vedr. bredbåndspulje, jf. akt. 24 af 7. december 2017, og underskudsdækning til TDC forbundet med dansk nødradio i 2010 til 1. kvartal 2012 på 56,5 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 3.102,7 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række ministerområder samt nulstilling af reserver mv.

 


2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet på 245,3 mio. kr. kan primært henføres til tilførsel af midler til den del af udviklingsstanden, som Udenrigsministeriet administrerer, jf. akt. 39 af 27. november 2017. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet.

Nettomerbevillingen på § 17 Beskæftigelsesministeriet på 605,0 mio. kr. kan primært henføres til, at der er optaget merudgifter på 376,3 mio. kr. til en korrektion af statens refusion til kommunerne for ydelsesbetalinger fra de foregående år. Merbevillingen kan endvidere henføres til indførelsen af en jobpræmie til langtidsledige samt genindførelse af en hjemmel i barselsloven, så det kan få konsekvens for arbejdsgivers refusionsret, hvis arbejdsgiver anmelder graviditetsbetinget sygefravær for sent.

Nettomerbevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 680,6 mio. kr. kan primært henføres til tilbagebetaling af VEU-bidrag til virksomheder på 680,0 mio. kr., jf. akt. 25 af 30. november 2017.

 


3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 7 Finansministeriet på 2.075,7 mio. kr. kan primært henføres til, at der er indskudt samlet set 29 ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S (Freja) med tilhørende udgifter for 882,8 mio. kr. og indtægter for 354,5 mio. kr. Herudover er der foretaget køb af aktier i SAS AB for i alt 140,9 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 204.345,0 mio. kr. kan primært henføres til overførsler fra øvrige ministerområder på 202.126,0 mio. kr., som for størstedelen vedrører overførsel af tilskud til kommuner og regioner fra § 15. Børne- og Socialministeriet, jf. kongelig resolution af 28. november 2016. Hertil kommer merudgifter som følge af regulering af de generelle tilskud til kommuner og regioner, jf. akt. 116 af 22. juni 2017, samt mindreudgifter som følge af midtvejsregulering af årets beskæftigelsestilskud til kommuner og efterregulering af foregående års beskæftigelsestilskud, jf. akt. 116 af 22. juni 2017.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 213,0 mio. kr. kan primært henføres til merindtægter på 221,1 mio. kr. som følge af afhændelse af ejendomme.

Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet på 1.603,9 mio. kr. kan primært henføres til overførsel af boligområdet til § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomindrebevillingen på § 15. Børne- og Socialministeriet på 200.806,6 mio. kr. kan henføres til overførsler til andre ministerområder på 200.806,6 mio. kr., som primært dækker overførsel af tilskud til kommuner og regioner til § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. Kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 3.408,7 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne, som kan henføres til merproduktivitet i regionerne, samt overførsler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 116 af 22. juni 2017.

Nettomerbevillingen på § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 1.552,2 mio. kr. kan primært henføres overførsel af bevilling fra § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 2.153,2 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv. samt udmøntning af § 35.11.39 Reserve til JobReform fase 2.

 


4. Oversigt over væsentlige bevægelser under indtægtsbudgettet

Nettomerindtægten på § 7 Finansministeriet på 121,8 mio. kr. kan primært henføres til indtægter på 121,7 mio. kr. som følge af salg af statens aktiepost i Vestjysk Bank.

Nettomerindtægten på § 8. Erhvervsministeriet på 250,0 mio. kr. kan henføres til udbetaling af udbytter på 125,0 mio. kr. fra såvel Vækstfonden som fra EKF - Danmarks Eksportkredit som led i finansieringen af Aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017.

Nettomerudgiften på § 21. Kulturministeriet på 209,0 mio. kr. kan primært henføres til nedskrivning af et tilgodehavende på i alt 209,5 mio. kr. for perioden 2005-2010 som følge af Sky Radios konkurs.

Nettomindreindtægten på § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 171,3 mio. kr. kan primært henføres til justering af udbyttebetalingen fra DSB.

Nettomerbevillingen på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 72,4 mio. kr. kan henføres til tilbagebetaling af overskudsdeling med A. P. Møller-Mærsk A/S.

Nettomindreindtægten på § 37. Renter på 59,8 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af renteindtægter fra et førtidsindfriet lån til Furesø Kommune fra september 2016, der ved en fejl ikke blev indbudgetteret på finansloven for 2017.

Nettomerindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 245,0 mio. kr. kan henføres til en merindtægt på 245,0 mio. kr. som følge af muligheden for at anvende forhøjede afskrivninger for kulbrintefradrag på investeringer.