Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. januar
2018 og var til 1. behandling den 23. januar 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 6. oktober 2017 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 9. Den 10. januar 2018 sendte
erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21
spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag
2 til betænkningen.
2. Indstilling og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Enhedslisten har noteret sig
fagbevægelsens kritiske høringssvar og kommentarer i
dagspressen i forbindelse med lovarbejdet. Enhedslisten er som
fagbevægelsen meget skeptisk over for den stigende brug af
ansættelsesklausuler og konventionalbøder.
Enhedslisten havde ønsket, at der i
forbindelse med loven blev gjort op med den urimelige praksis, hvor
arbejdsgiver kan pålægge medarbejdere meget store og
udokumenterede konventionalbøder med henvisning til brud
på forretningshemmeligheder, men ser det som et fremskridt,
at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med
deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skal se på
udbredelsen og udviklingen inden for konventionalbøder.
På den baggrund stemmer Enhedslisten for lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per
Nørhave (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten
Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V)
Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik
Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Kasper Roug (S) Thomas Jensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL)
René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 125
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Endelig tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
|
4 | Udkast til betænkning | 5 | Meddelelse om udskydelse af
betænkningsafgivelse | 6 | Meddelelse om udskydelse af
betænkningsafgivelse |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 125
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
der med lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser
ikke ændres på forholdet mellem, hvilke informationer
og kompetencer en medarbejder henholdsvis lovligt og ulovligt kan
erhverve, bruge og videregive, hvis medarbejderen skifter
ansættelse fra en virksomhed til en anden virksomhed, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser ikke
forringer offentlige myndigheders muligheder for at bede om
oplysninger fra virksomheder og videregive disse til
offentligheden, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser hverken
forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes muligheder for
at indgå ansættelsesklausuler, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 4 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser ikke vil
få konsekvenser for mediernes mulighed for at sikre
kildebeskyttelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser ikke
ændrer på kravene til de oplysninger,
børsnoterede virksomheder skal levere til offentligheden,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
loven og tilhørende bekendtgørelser ikke ændrer
på domstolenes muligheder for at kræve lukkede
retsmøder eller nægte aktindsigt i retssagers
dokumenter, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm. om, hvilke retsmidler der efter
lovforslaget bliver stillet til rådighed for de
erhvervsdrivende, så de erhvervsdrivende med domstolenes
hjælp kan få fremskaffet beviser for, at deres
forretningshemmeligheder er blevet misbrugt, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm., om det gør nogen forskel for
adgangen til at skaffe beviser via domstolene, om
forretningshemmelighederne tillige er beskyttet efter andre regler,
f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om, hvilke andre typer af bevissikring
ministeren forestiller sig, at den erhvervsdrivende kan gøre
brug af for effektivt at kunne bevise misbrug af sine
forretningshemmeligheder, hvis disse ikke er beskyttet efter andre
regler, som f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren og
ministerens svar herpå | 10 | Spm., om lovforslaget vil forbedre den
erhvervsdrivendes muligheder for at bevise misbrug af sine
forretningshemmeligheder, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 11 | Spm., om Justitsministeriets bidrag til
høringsnotatet som svar på kritik fra LO og FTF, til
erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm., om ministeren vil uddybe
forståelsen af »Det fremgår af direktivets
artikel 1, stk. 2, at direktivet ikke berører
udøvelse af retten til ytrings- og
informationsfrihed«, som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 13 | Spm., om ministeren vil kommentere
artiklen: »Stop dummebøderne - de skader
samfundsøkonomien« i Berlingske, Business.dk den 16.
januar 2018, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om begrundelsen for, at lovforslaget
ikke medtager en direktivnær implementering af
lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser (bl.a. om
arbejdstageres ytringsfrihed, whistleblowerordninger etc.) i
lovteksten, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | Spm. om, med hvilken begrundelse ministeren
mener, at det er tilstrækkeligt, at lønmodtagernes
rolle, rettigheder og interesser alene omtales i
bemærkningerne til lovforslaget, mens forretningsindehaverens
interesser derimod skal implementeres i lovteksten, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm., om ministeren vil være
indstillet på at stille ændringsforslag, som
fastlægger lønmodtagernes rolle, rettigheder og
interesser i selve lovteksten, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 17 | Spm. om, på hvilke områder
lovforslaget medfører ændringer i
lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser m.v. og i
balancen mellem rettighedsindehaver og lønmodtager i forhold
til gældende regler, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 18 | Spm., om ministeren vil kommentere
artiklen: »Bent afviste »dummebøde«
på 150.000 kr. - og blev fyret« i Berlingske Business
den 30. januar 2018, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 19 | Spm., om det er fagbevægelsens
oplevelse, at arbejdsgivere i stigende omfang indsætter
bestemmelser i ansættelseskontrakterne, der
pålægger arbejdstager at betale en konventionalbod,
hvis arbejdstageren overtræder lovgivningens regler om
beskyttelse af forretningshemmeligheder, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 20 | Spm., om teknisk bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå |
|
21 | Spm. om, hvordan regeringen forholder sig
til de spørgsmål, der er rejst vedr.
konventionalbøder, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets
spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål og svar er optrykt
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 21:
Hvordan forholder regeringen sig til de
spørgsmål, der er rejst vedrørende
konventionalbøder?
Svar:
Der er rejst spørgsmål om,
hvordan regeringen forholder sig til udbredelsen af
konventionalbod, bodens størrelse og forholdet mellem
arbejdsgivers tab og konventionalbodens størrelse.
Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Dansk
El-forbund og FTF har peget på en række problemer
forbundet med brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter
ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
Fagforeningerne finder bl.a. at faggrupper og positioner på
urimelig vis pålægges konventionalbod i en
ansættelseskontrakt, og har peget på at det
medfører manglende mobilitet for arbejdstager og at der ikke
er proportionalitet mellem konventionalbodens størrelse og
arbejdsgivers tab. Fagbevægelsen finder yderligere, at der er
sket en øget udbredelse af brugen af denne form for
konventionalbod.
Det er derfor vurderingen, at der er behov for
at belyse anvendelsen af konventionalbod i
ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af
forretningshemmeligheder. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets
parter indgår i arbejdet med at se på, om
konventionalbod i ansættelseskontrakter skal reguleres.
Jeg har derfor aftalt med
beskæftigelsesministeren, at der nedsættes en
tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre
Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet (formand) og
arbejdsmarkedets parter, som skal se på udbredelsen og
udviklingen indenfor konventionalbod i ansættelseskontrakter
ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
Arbejdsgruppen skal desuden se på mulige løsninger
forbundet med eventuel uhensigtsmæssig brug af
konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og
videregivelse af forretningshemmeligheder.
Det bemærkes desuden, at lovforslaget
gennemfører direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om
beskyttelse af forretningshemmeligheder. Der er
implementeringsfrist for direktivet d. 9. juni 2018. Lovforslagets
formål er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder
og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU.
Konventionalbod, som der spørges til, er ikke reguleret i
lovforslaget, men reguleres i dag ved den almindelige aftaleret
under Justitsministeriet.
Justitsministeriet oplyser følgende om
de gældende regler og lovforslagets forhold til
aftaleretten:
»For så vidt angår
sanktionering med fastsættelse af konventionalbod kan
Justitsministeriet oplyse, at lovforslagets § 15, som
gennemfører direktivets artikel 14, ikke tilsigter at
begrænse adgangen til at indgå aftaler
vedrørende forretningshemmeligheder, herunder sanktioner for
f.eks. ulovlig videregivelse eller brug af en
forretningshemmelighed.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at
aftaler om konventionalbod er omfattet af aftalelovens § 36,
hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt
eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med
redelig handlemåde at gøre den gældende.
Der kan i øvrigt henvises til
direktivets præambelbetragtning nr. 39, der bl.a. beskriver,
at direktivet ikke bør berøre anvendelsen af anden
relevant lovgivning på andre områder, herunder
intellektuelle ejendomsrettigheder og aftaleret.«
En regulering af konventionalbod ville
være en undtagelse fra den almindelige aftaleret, og vil
være en regulering af ansættelsesretlige forhold. Det
forventes derfor ikke at være i lov om
forretningshemmeligheder, at en sådan regulering har bedst
hjemmel. En del af arbejdsgruppens arbejde skal således
også være at se på, hvor det bedst vil kunne
reguleres.
ERU og øvrige relevante udvalg vil
blive orienteret om arbejdsgruppens konklusioner.