Fremsat den 20. december 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven
(Fraværsret til fædre og
medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør
eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen samt
fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden
32 uger efter modtagelsen af barnet)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
288 af 29. marts 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »moderen« til: »hver af
forældrene«.
2. I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »fraværsretten« til: »hendes
fraværsret«.
3. § 13,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
4. I
§ 13, stk. 2, ændres
»en« til: »hver«.
5. I
§ 15 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6. En lønmodtager, der
udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er
dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden
ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende
gælder for en lønmodtager, der udnytter sin ret til
fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32.
uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2.
Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk.
1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden
ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og
2. pkt.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8.
6. I
§ 30, stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»Påbegyndes en fraværsperiode på et senere
tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til
arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1.
fraværsdag i denne periode.«
7. I
§ 30, stk. 8, ændres
»fra fristen i stk. 2 og 3« til: »fra fristen i
stk. 2 - 4 og 6«.
8. I
§ 30, stk. 8, udgår »,
hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne
frist«.
9. I
§ 31, stk. 2, udgår »,
hvis de fastsatte regler kan føre til en overskridelse af
denne frist«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2018.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse for fædre og medmødre til et barn, som den
1. februar 2018 eller senere er dødfødt, dør
eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen.
Stk. 3. Loven finder
anvendelse for adoptionssøgende forældre til et
adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller senere dør
inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Fraværsret for forældre i
forbindelse med et barns død eller bortadoption. | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Lønmodtageres pligt til at
underrette arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til fravær
(varsling) | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Lediges anmeldelse af fravær til
arbejdsløshedskassen | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser | | | 2.3.3. | Den foreslåede ordning | | 2.4. | Dispensationsmulighed ved alle anmodnings-
og ansøgningsfrister | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser | | | 2.4.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre ret til
fravær på 14 uger til fædre og medmødre,
hvis barnet er dødfødt, dør eller
bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen således,
at de ligestilles med mødre i forhold til
fraværsrettigheder efter barselsloven. Adoptanter får
med lovforslaget tillige samme rettigheder til fravær,
så hver adoptionssøgende forælder har ret til 14
ugers fravær i forbindelse med, at det barn, der er
adopteret, dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet.
Efter de gældende regler har mødre mulighed for
fravær i 14 uger, hvis et barn er dødfødt,
dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen, og det samme gælder for den ene af de
adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret barn
dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder
moderen eller den adoptionssøgende forælder
betingelserne for ret til barselsdagpenge, vil der ske udbetaling
af barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til personen selv,
eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager løn
under fraværet.
I modsætning til mødre har fædre og
medmødre ikke en særskilt ret til fravær i
forbindelse med dødfødsel, et barns død eller
bortadoption, men fædre og medmødre bevarer retten til
to ugers fædre- og medmødreorlov, som de kan holde
inden for de første 14 uger efter fødslen. Hvis de to
uger allerede er afholdt ved barnets død eller bortadoption,
tildeles faderen eller medmoderen ikke yderligere
fraværsret.
Forslaget om at indføre fraværsret for fædre
og medmødre ved dødfødsel, et barns død
eller bortadoption inden den 32 uge efter fødslen, samt til
begge adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret
barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, er en del af
finanslovsaftalen for 2018, der er indgået mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti den 8. december 2017.
Lovforslaget udspringer af beslutningsforslag B 108 fra 30.
marts 2017, som var en genfremsættelse af beslutningsforslag
B 51, folketingsåret 2014 - 2015. B 51 blev behandlet i
Folketinget i foråret 2015 og blev afsluttet med en beretning
i Folketingets Ligestillingsudvalg i april 2015.
Ved behandlingen af beslutningsforslag B 108 i maj 2017
tilkendegav regeringen, at den var enig i intentionen bag
beslutningsforslaget, da barselsloven i dag ikke giver begge
forældre samme ret til fravær i forbindelse med
dødfødsel, et barns død eller bortadoption
inden den 32. uge efter fødslen. Det var regeringens
opfattelse, at der skulle findes en varig finansiering af
forslaget, og at forslaget derfor burde søges finansieret i
forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2018.
Beslutningsforslaget blev på denne baggrund ikke vedtaget,
men blev afsluttet med en beretning fra Folketingets
Ligestillingsudvalg fra 7. juni 2017. Der var i udvalget enighed
om, at partierne i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 skal
prioritere problemet med den manglende ret til fravær for
fædre og medmødre med henblik på
fremsættelse af lovforslag herom i folketingsåret 2017-
2018.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fraværsret for forældre i forbindelse
med et barns død eller bortadoption
2.1.1. Gældende ret
Retten til fravær i forbindelse med et barns død
eller bortadoption er reguleret i barselslovens § 13.
Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen
ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller
bortadoption. Det følger af barselslovens § 13, stk. 1,
1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en
graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten,
dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf.
barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Er barnet
dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter
fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten til 2 ugers
fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, jf. § 13,
stk. 1, 3. pkt. Faren eller medmoren skal efter barselslovens
§ 7, stk. 3, holde de 2 ugers fravær inden den 14. uge
efter barnets fødsel. Hvis faderen eller medmoderen på
tidspunktet for barnets død eller bortadoption allerede har
afholdt fædre- eller medmødreorlov efter barselslovens
§ 7, stk. 3, har faderen eller medmoderen ikke ret til
yderligere fravær.
Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er
en lægelig vurdering. Normalt vil der efter den 22.
svangerskabsuge være tale om en fødsel, uanset om
barnet er levende født. Der er dog kun tale om et vejledende
kriterium, idet der altid vil være tale om en medicinsk
vurdering. Er der efter den lægelige vurdering tale om
dødfødsel følger fraværs- og
barselsdagpengeretten af bestemmelserne i barselslovens
§§ 13 og 20.
En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter barselslovens
§ 7, stk. 1, vil i forbindelse med barnets død
tidsmæssigt kunne falde sammen med retten til fravær
efter barselslovens § 13, stk. 1. Moderens ret til orlov efter
barselslovens § 7, stk. 1, bortfalder, når der i stedet
er ret til fravær efter barselslovens § 13, stk. 1.
Tilsvarende gælder for en adoptant, som har ret til
fravær i 14 uger efter barselslovens § 8, stk. 6, og som
på et tidspunkt inden for 14 ugers perioden i stedet
får ret til fravær efter barselslovens § 13, stk.
2.
Er der født mere end ét barn ved fødslen,
f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af
børnene dør ved fødslen, vil moderen efter de
gældende regler fortsætte med at holde fravær
efter barselslovens § 7, stk. 1, med det ene barn, og der vil
i den situation ikke være fravær efter barselslovens
§ 13, stk. 1. Dør det andet barn på et senere
tidspunkt i 14 ugers perioden efter fødslen, vil moderens
fravær herefter være fravær efter barselslovens
§ 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov efter § 7,
stk. 1, bortfalder.
Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter
modtagelsen af barnet, har en af de adoptionssøgende
forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets
død, jf. barselslovens § 13, stk. 2.
Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra
kalenderdagen efter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter
bortadoptionsdagen.
Det fremgår af barselslovens § 19, at til personer,
som opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder
beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27
eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28,
udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i
kapitel 5 under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption. Det fremgår af barselslovens
§ 20, at ved fravær efter bl.a. barselslovens § 13,
udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter
barselslovens kapitel 9.
Det fremgår af barselslovens § 22, stk. 1, 1. pkt.,
at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan
genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret
til barselsdagpenge efter lovens § 20. Dette gælder dog
ikke for en moder i de første 2 uger efter fødslen,
jf. barselslovens § 22, stk. 1, 2. pkt.
En moder, der har ret til 14 ugers orlov efter barselslovens
§ 13 i forbindelse med et barns død eller bortadoption
inden den 32. uge efter fødslen, kan således genoptage
arbejdet helt eller delvis - dog ikke i de 2 første uger
efter fødslen, som er en obligatorisk orlovsperiode for
moderen. Dette gælder også, hvis barnet er
dødfødt.
Den af de adoptionssøgende forældre, der har ret
til 14 ugers orlov, hvis det adopterede barn dør inden 32
uger efter modtagelsen, har en tilsvarende ret til at genoptage
arbejdet helt eller delvis i 14 ugers perioden.
Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger
efter fødslen, udbetales nedsatte barselsdagpenge efter
reglerne i barselsbekendtgørelsen, jf. barselslovens §
22, stk. 3.
Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger, hvor
arbejdet er genoptaget på fuld tid i 14 ugers-perioden, jf.
barselslovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge for
disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere brug.
Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og der vil kunne
udbetales barselsdagpenge for den resterende orlovsperiode, hvis
beskæftigelseskravet på ny er opfyldt.
Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen,
har moderen efter de gældende regler ret til fravær i
14 uger med ret til barselsdagpenge, hvis
beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 (for
lønmodtagere) eller § 28 (for selvstændigt
erhvervsdrivende) er opfyldt. Hvis moderen efter 4 ugers orlov
genoptager arbejdet på fuld tid i en. uge, vil hun kunne
genoptage orloven i de resterende 9 uger, hvor der er ret til
barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.
Barselsdagpenge for den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget
på fuld tid, bortfalder.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
Forældre, der mister et spædbarn, rammes lige
hårdt af sorgen, men dette er ikke afspejlet i barselslovens
regler om fraværsret ved dødfødsel, eller hvis
barnet dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter
fødslen. Lovgivningen anerkender således ikke, at
fædre og medmødre også sørger, og at
familien som helhed ofte vil have behov for sammen at komme igennem
en meget tung og svær periode.
Ligeledes har den ene adoptionssøgende forælder ret
til fravær, hvis et adopteret barn dør inden den 32.
uge efter modtagelsen, hvilket heller ikke afspejler, at begge
adoptivforældre i denne situation oplever det samme tab.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at forældres ret til fravær i
forbindelse med dødsfødsel, eller et barns død
eller bortadoption ligestilles således, at begge
forældre får ret til fravær i 14 uger, hvis
barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres
inden 32 uger efter fødslen.
Forslaget betyder, at faderen eller medmoderen får samme
ret som moderen til 14 ugers fravær efter barselslovens
§ 13, stk. 1, 1. pkt.
I forbindelse med en tvillingefødsel, hvor f.eks.
ét af børnene er dødfødt, vil
faderen/medmoderen fremover have ret til fravær i 14 uger,
jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
I tilfælde af, at det andet barn ved en
tvillingefødsel dør på et senere tidspunkt i 14
ugers perioden efter fødslen, vil faderen eller medmoderen
på ny få ret til 14 ugers fravær efter § 13,
stk. 1, og eventuel restfravær fra den første
fraværsperiode efter barselslovens § 13, stk. 1,
bortfalder. Opfylder faderen eller medmoderen betingelserne for ret
til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for
lønmodtagere i § 27 eller for selvstændigt
erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark
barselsdagpenge under fraværet, jf. barselslovens §
20.
Det foreslås samtidig at ophæve bestemmelsen i
barselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt., om, at fædre og
medmødre bevarer deres ret til 2 ugers fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3, idet fædre og medmødre
med lovforslaget i stedet bliver omfattet af retten til
fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption
inden den 32. uge efter fødslen.
Endelig foreslås det, at begge adoptionssøgende
forældre får ret til fravær i op til 14 uger,
hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter
modtagelsen. Opfylder adoptanterne betingelserne for ret til
barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for
lønmodtagere i barselslovens § 27 eller for
selvstændigt erhvervsdrivende i barselslovens § 28,
udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge under
fraværet.
Forslaget betyder, at fædre, medmødre og
adoptanter, der efter forslaget får ret til 14 ugers orlov
efter barselslovens § 13, i orlovsperioden kan genoptage
arbejdet helt eller delvis, jf. barselslovens 22, på samme
måde som mødre og den ene af de
adoptionssøgende forældre kan efter de gældende
regler i dag. Der henvises til afsnit 2.1.1 om gældende
ret.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører nogen
ændringer for moderens ret til fravær efter § 13,
stk. 1.
2.2. Lønmodtagers pligt til at underrette
arbejdsgivere om udnyttelse af retten til fravær
(varsling)
2.2.1. Gældende ret
En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i
forbindelse med fravær efter barselslovens kapitel 4 er
reguleret i barselslovens § 15. Bestemmelsen indeholder ikke i
dag en pligt til at varsle fravær efter barselslovens §
13 i forbindelse med dødfødsel, barnets død
eller bortadoption inden den 32. uge efter fødslen eller et
adopteret barns død inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet.
Efter barselslovens § 17 har lønmodtageren ret til
at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis et nyt
varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter
barselslovens § 15, stk. 1-5, og § 16.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af
fraværsretten, hvis der indtræffer
omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde
fraværsretten som varslet.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren
rimelig mulighed for at planlægge og tilrettelægge
arbejdet under lønmodtagerens fravær i forbindelse med
graviditet, fødsel, orlov og adoption. Således
fastsætter barselslovens § 15 bestemmelser om,
hvornår lønmodtageren senest skal varsle, samt
hvornår og hvordan man ønsker at udnytte sin
fraværsret.
Der er f.eks. i den forbindelse fastsat regler om, at en
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46
uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf.
barselslovens § 14, uden ugrundet ophold skal underrette sin
arbejdsgiver om indlæggelsen.
At der ikke i dag er en varslingspligt for moderen ved
fravær på grund af, at barnet er dødfødt,
dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen, skyldes formentlig, at arbejdsgiveren i langt de
fleste tilfælde, som er omfattet af barselslovens § 13,
allerede vil være varslet om afholdelsen af barselsorlov i 14
uger efter fødslen og derfor allerede vil have taget
højde for moderens fravær fra arbejdet.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i barselslovens § 15
indføres en varslingspligt, der svarer til den, der allerede
gælder i forbindelse med et barns indlæggelse på
sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen
eller modtagelsen i hjemmet. Varslingspligten indebærer, at
en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, eller et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet, jf. barselslovens § 13, uden ugrundet ophold skal
underrette sin arbejdsgiver herom.
På denne måde har arbejdsgiveren mulighed for at
planlægge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens
fravær i opgaveplanlægningen.
Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til
fravær gælder alle lønmodtagere, dvs. både
moderen, faderen, medmoderen og adoptanter. Såfremt moderen
eller en af de adoptionssøgende forældre allerede har
varslet arbejdsgiveren om barselsfravær i forbindelse med den
forventede fødsel eller modtagelse af barnet, skal
arbejdsgiveren kun varsles på ny, hvis fraværet
forlænges udover det allerede varslede. Der er ligesom i de
eksisterende varslingsregler i barselslovens § 15 ikke knyttet
en sanktion i barselsloven til manglende overholdelse af
varslingspligten.
2.3. Lediges anmeldelse af fravær til
arbejdsløshedskassen
2.3.1. Gældende ret
Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der
ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter
barselslovens §§ 20 og 21, skal senest 8 uger efter
fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til
arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens § 30, stk. 4.
Barselslovens § 20 omfatter bl.a. fravær efter
barselslovens § 13.
Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse skal
arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion
til Udbetaling Danmark, der herefter sender et underretningsbrev
til det ledige medlem med de modtagne oplysninger, jf.
barselslovens § 30, stk. 5. Den ledige skal herefter senest 8
uger efter at have modtaget underretningsbrevet anmode Udbetaling
Danmark om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk.
6.
Efter barselslovens § 30, stk. 2, skal lønmodtagere
og selvstændige erhvervsdrivende anmode Udbetaling Danmark om
udbetaling af barselsdagpenge senest 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse. Hvis en fraværsperiode
påbegyndes på et senere tidspunkt, skal anmodning om
barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1.
fraværsdag.
Hvis anmeldelsen af fraværet eller anmodningen om
barselsdagpenge ikke er indgivet inden for fristen, bortfalder
retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før
anmeldelsen eller anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk.
7.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
Efter de gældende regler er der ikke fastsat en frist,
inden for hvilken ledige skal anmelde fravær til
arbejdsløshedskassen for fraværsperioder, der
påbegyndes senere end 8 uger efter fødslen eller
barnets modtagelse.
Det betyder, at ledige, der mister et barn eller bortadopterer
et barn på et senere tidspunkt end 8 uger efter
fødslen eller barnets modtagelse, skal anmelde
fraværet til arbejdsløshedskassen samtidig med
fraværsperiodens påbegyndelse, dvs. dagen efter barnets
død eller bortadoption for ikke at miste barselsdagpenge jf.
barselslovens § 30, stk. 7.
Det er uhensigtsmæssigt, at der i barselsloven ikke er
fastsat en frist for lediges anmeldelse af fravær for
fraværsperioder, der påbegynder senere end 8 uger efter
barnets fødsel eller barnets modtagelse, således at
ledige får en periode til at anmelde fraværet
rettidigt, ligesom lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende har en periode efter 1. fraværsdag til at
anmode om udbetaling af barselsdagpenge.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der for ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der påbegynder en
fraværsperiode senere end 8 uger efter fødslen eller
barnets modtagelse, indføres en frist på 8 uger efter
1. fraværsdag for anmeldelse af fraværet til
arbejdsløshedskassen. Ledige får herved samme frist -
som lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har
for at anmode om barselsdagpenge - for at anmelde fravær for
fraværsperioder, der påbegyndes senere end 8 uger efter
fødslen eller barnets modtagelse.
Forslaget betyder bl.a., at hvis en ledig mister et barn eller
bortadopterer et barn inden den 32. uge efter fødslen,
f.eks. 20 uger efter fødslen, har den ledige fra
kalenderdagen efter barnets død eller bortadoption en frist
på 8 uger til at anmelde fraværet til
arbejdsløshedskassen. Den ledige, der søger om
barselsdagpenge, vil således ikke miste barselsdagpenge, hvis
anmeldelsen ikke sker dagen efter, barnet dør eller
bortadopteres. Den ledige vil kun miste barselsdagpenge, hvis
anmeldelsen af fraværet sker senere end 8 uger efter barnets
død eller bortadoption.
Forslaget ændrer ikke ved fristen for den lediges
anmodning om udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark,
som er senest 8 uger efter modtagelsen af underretningsbrevet fra
Udbetaling Danmark. Forslaget ændrer heller ikke ved, at en
overskridelse af denne frist betyder, at barselsdagpenge for
perioden før anmodningen vil bortfalde, jf. barselslovens
§ 30, stk. 7.
2.4. Dispensationsmulighed ved alle anmodnings- og
ansøgningsfrister
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 30, stk. 2, i barselsloven, at
anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 for alle
andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal
indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode
på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge
indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode,
jf. dog stk. 8.
Det fremgår af § 30, stk. 3, i barselsloven, at har
arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal
lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter
ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling
Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra
arbejdsgiveren er ophørt.
Det fremgår af § 30, stk. 6, i barselsloven, at den
ledige senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet
efter stk. 5 skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
Det fremgår af § 30, stk. 8, i barselsloven, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal
indgive ny ansøgning efter stk. 2, når
fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde
anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation
fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre
til overskridelse af denne frist.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. blevet brugt til at
fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni
2017 om ret til barselsdagpenge om, på hvilken måde
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige
skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge. Bemyndigelsen
til at fastsætte regler om dispensation er i
bekendtgørelsen bl.a. blevet brugt til at fastsætte
regler om, at Udbetaling Danmark kan udbetale barselsdagpenge for
tiden før anmodningen er modtaget, hvis borgeren - uanset om
denne er lønmodtager, selvstændig eller ledig -
på grund af bl.a. hospitalsophold har været forhindret
i at anmode til tiden, eller når andre særligt
undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket
rettidigt.
Det fremgår af § 31, stk. 1, i barselsloven, at
anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger
efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter
denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode,
der ligger før anmodningen.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk.
1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de
fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne
frist, jf. barselslovens § 31, stk. 2.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. blevet brugt til at
fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni
2017 om ret til barselsdagpenge om, på hvilken måde
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige
skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge ved pasning af
alvorligt syge børn. Bemyndigelsen til at fastsætte
regler om dispensation er i bekendtgørelsen bl.a. blevet
brugt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark kan
udbetale barselsdagpenge for tiden, før anmodningen er
modtaget, hvis borgeren - uanset om denne er lønmodtager,
selvstændig eller ledig - på grund af bl.a.
hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden,
eller når andre særligt undskyldende forhold har
bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
Bemyndigelsen i barselslovens § 30, stk. 8, til at
fastsætte regler om dispensation fra fristerne for anmodning
om barselsdagpenge er med bestemmelsens nuværende formulering
uklar, da det ikke tydeligt fremgår, hvilke tilfælde
dispensationsbestemmelsen omfatter.
Det bør præciseres i § 30, stk. 8, at
muligheden for at give dispensation ikke alene omhandler de
situationer, hvor de fastsatte regler kan føre til en
overskridelse af fristen, og denne del af bestemmelsen bør
derfor ophæves.
Der er derudover behov for, at der kan dispenseres fra alle de i
loven fastsatte frister for anmeldelse og anmodning om
barselsdagpenge for ledige, lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende, således at
dispensationsadgangen bliver den samme for de forskellige grupper
ved fristoverskridelse i ens situationer.
Det bør således fremgå af bestemmelsen, at
bemyndigelsen omfatter adgangen til dispensation fra fristen for
lediges anmeldelse af fravær efter barselslovens § 30,
stk. 4, samt fristen for lediges anmodning om udbetaling af
barselsdagpenge efter barselslovens § 30, stk. 6.
Tilsvarende bør det præciseres i barselslovens
§ 31, stk. 2, at dispensation fra fristen i stk. 1 ikke alene
omhandler den situation, hvor de fastsatte regler kan føre
til en overskridelse af fristen, og denne del af bestemmelsen
bør derfor ophæves.
2.4.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at det i barselslovens § 30, stk. 8,
præciseres, at der kan fastsættes nærmere regler
om dispensation fra de i § 30 fastsatte frister i forbindelse
med både lønmodtagere, selvstændige
erhvervsdrivendes og lediges anmeldelse og anmodning om
barselsdagpenge.
Ændringen vil betyde, at de regler, der i dag er fastsat
om dispensation i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge
om dispensation vil blive opretholdt med eventuelle
nødvendige justeringer som følge af forslaget.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser
for regionerne.
Det skønnes, at forslaget vil medføre statslige
merudgifter på 20,2 mio. kr. i 2018 og 22,0 mio. kr.
årligt fra 2019 og frem som følge af øgede
udgifter til barselsdagpenge og tab af skatteindtægter.
På baggrund af data fra Udbetaling Danmark over, hvor mange
mødre der i dag gør brug af retten til fravær,
hvis et barn er dødfødt, dør eller
bortadopteres inden for de første 32 uger efter
fødslen, vurderes det, at der årligt dør ca.
459 børn i alderen 0-32 uger, inkl. dødfødte.
De årlige merudgifter er beregnet med en antagelse om 70 pct.
udnyttelse af fraværsretten blandt fædre og
medmødre og indeholder derfor en vis usikkerhed.
I nedenstående tabel fremgår de samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på
stat, regioner og kommuner.
Tabel
1. Samlede økonomiske
konsekvenser (efter skat og tilbagebeløb) | Mio. kr. 2018 pl | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | Stat | 0,0 | 20,2 | 22,0 | 22,0 | Barselsdagpenge | 0,0 | 20,2 | 22,0 | 22,0 | Regioner | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommune | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Barselsdagpenge | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf budgetgaranti | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf DUT (IT og administrative
konsekvenser af forslag nr. 1) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt | 0,0 | 20,2 | 22,0 | 22,0 |
|
Der kan forekomme ubetydelige engangsudgifter vedrørende
administrativ tilpasning som følge af lovforslaget.
Udbetaling Danmark vurderer med en vis usikkerhed, at disse vil
beløbe sig til 0,2 mio. kr. i 2018. De økonomiske
konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de
kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,
da det alene vil berøre ca. 450 personer om året, som
får mulighed for at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et
barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter
fødslen eller et adopteret barns død inden den 32.
uge efter modtagelsen af barnet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have ubetydelige administrative
konsekvenser for borgerne som følge af den foreslåede
varslingspligt.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Lovforslaget er sendt i høring den 11. december 2017 med
frist den 15. december 2017 hos følgende organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets
TillægsPension (ATP), Business Danmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser,
Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner,
Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),
Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO,
Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark (tidl.
Håndværksrådet) og Sundhedskartellet.
| 9. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang) | Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten: Ingen. | Staten: 2017: 0,0 mio. kr. 2018: 20,2 mio. kr. 2019: 22,0 mio. kr. 2020: 22,0 mio. kr. | | Kommunerne: Ingen Regionerne: Ingen. | Kommunerne: Ingen Regionerne: Ingen. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ubetydelige administrative byrder for
kommuner og Udbetaling Danmark. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Det vurderes, at lovforslaget vil have
ubetydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da
det alene vil berøre ca. 450 personer om året, som
får mulighed for at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et
barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter
fødslen eller et adopteret barns død inden den 32.
uge efter modtagelsen af barnet. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Det vurderes, at lovforslaget vil have
ubetydelige administrative konsekvenser for erhvervslivet, da det
alene vil berøre ca. 450 personer om året, som
får mulighed for at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et
barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter
fødslen eller et adopteret barns død inden den 32.
uge efter modtagelsen af barnet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Lovforslaget vurderes at have ubetydelige
administrative konsekvenser for borgerne som følge af den
foreslåede varslingspligt. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtigelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er
dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær
i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, jf.
barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Fravær efter
barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter
dødsdagen.
Faderen eller medmoderen har efter gældende regler ikke en
tilsvarende ret til fravær i 14 uger. Hvis barnet er
dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten
til 2 ugers fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, jf.
§ 13, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at barselslovens §
13, stk. 1, 1. pkt. ændres, således, at
"moderen" ændres til "hver af forældrene".
Forslaget betyder, at forældres ret til fravær, hvis
et barn er dødfødt, dør eller bortadopteres
inden den 32. uge efter fødslen, ligestilles således,
at begge forældre får ret til fravær i 14 uger.
Ændringen har til formål at sikre ens
fraværsrettigheder for begge forældre.
Forslaget indebærer, at fædre og medmødre
får samme ret som mødre til 14 ugers fravær,
hvis barnet er dødfødt, dør eller
bortadopteres inden for den 32. uge efter fødslen. Det
gælder uafhængigt af, om der på tidspunktet for
barnets død allerede er afholdt henholdsvis fædre-
eller medmødreorlov efter barselslovens § 7, stk.
3.
Barselslovens § 20 vil finde anvendelse ved udbetaling af
barselsdagpenge til fædre og medmødre, der efter
forslaget hver får ret til barselsdagpenge i 14 uger, hvis
barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen.
Opfylder faderen eller medmoderen betingelserne for ret til
barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for
lønmodtagere i barselslovens § 27 eller for
selvstændigt erhvervsdrivende i barselslovens § 28,
udbetaler Udbetaling Danmark således barselsdagpenge under
fraværet.
Til nr. 2
Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er
dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær
i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, jf.
barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor
moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås at præcisere barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., således, at
det tydeligt kommer til at fremgå, at det er moderens
fraværsret, der forlænges i tilfælde af
graviditetsbetinget sygdom.
Præciseringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at
retten til fravær efter barselslovens § 13, stk. 1, 1.
pkt., med lovforslagets § 1, nr. 1, udvides til tillige at
omfatte fædre og medmødre.
Til nr. 3
Det fremgår af gældende regler, at hvis barnet er
dødfødt, eller dør inden den 32. uge efter
fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten til 2 ugers
fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, jf.
barselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at bestemmelsen i barselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Forslaget betyder, at fædre og medmødre ikke bevarer
deres ret til 2 ugers fravær efter barselslovens § 7,
stk. 3, ved barnets død eller bortadoption.
Forslaget om at ophæve bestemmelsen i barselslovens §
13, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af, at fædre og
medmødre med lovforslagets § 1, nr. 1, i stedet bliver
omfattet af retten til fravær i 14 uger, hvis barnet er
dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende regler, at hvis et adopteret
barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har
en af de adoptionssøgende forældre ret til
fravær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens
§ 13, stk. 2. Fravær efter barselslovens § 13
regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen.
Det foreslås, at barselslovens §
13, stk. 2, ændres, så det fremgår, at
hver af de adoptionssøgende forældre får ret til
fravær i 14 uger efter barnets død.
Forslaget betyder, at begge adoptionssøgende
forældre får ret til fravær i 14 uger, hvis et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen.
På denne måde sidestilles adoptivforældres ret
til fravær i forbindelse med et adopteret barns død
med moderens ret til fravær efter de gældende regler,
og, faderens og medmoderens ret til fravær, hvis et barn er
dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen, som foreslået ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1.
Barselslovens § 20 vil også finde anvendelse ved
udbetaling af barselsdagpenge til adoptionssøgende
forældre, der efter forslaget hver får ret til
barselsdagpenge i 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden
den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
Opfylder adoptanterne betingelserne for ret til barselsdagpenge,
herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
barselslovens § 27 eller for selvstændigt
erhvervsdrivende i barselslovens § 28, udbetaler Udbetaling
Danmark således barselsdagpenge under fraværet.
Til nr. 5
En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren er
reguleret i barselslovens § 15. Der er ikke i barselslovens
§ 15 en pligt for lønmodtagere, der ønsker at
udnytte deres ret til fravær, hvis barnet er
dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32.
uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. efter
barselslovens § 13, til at underrette arbejdsgiveren
herom.
Det fremgår af gældende regler, at en
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46
uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf.
barselslovens § 14, uden ugrundet ophold skal underrette sin
arbejdsgiver om indlæggelsen, jf. barselslovens § 15,
stk. 6, 1. pkt.
Det foreslås, at der i barselslovens § 15
indsættes et nyt stk. 6 med en
varslingspligt for en lønmodtager, der ønsker at
udnytte sin ret til fravær efter barselslovens § 13, der
svarer til den, der gælder i forbindelse med et barns
indlæggelse på sygehus inden for de første 46
uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf. den
gældende § 15, stk. 6 i barselsloven.
Det foreslås således, at der i stk. 6, 1. pkt., indsættes en pligt for
en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf.
barselslovens § 13, til uden ugrundet ophold at underrette sin
arbejdsgiver herom.
Tilsvarende foreslås det, at der i stk. 6, 2. pkt., indsættes en pligt for
en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen
af barnet, til uden ugrundet ophold at underrette sin arbejdsgiver
herom.
Endelig foreslås det i stk. 6, 3.
pkt., at såfremt lønmodtageren har afgivet
varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og
arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i
situationer omfattet af 1. og 2. pkt.
Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold
indebærer, at lønmodtageren efter
omstændighederne hurtigst muligt skal kontakte arbejdsgiveren
om det forventede fravær, hvilket er en konkret og individuel
vurdering. På denne måde har arbejdsgiveren mulighed
for at planlægge arbejdet og tage hensyn til
lønmodtagerens fravær i opgaveplanlægningen.
Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til
fravær gælder alle lønmodtagere, dvs. både
moderen, faderen, medmoderen og adoptanter. Såfremt moderen
allerede har varslet arbejdsgiveren om barselsfravær i
forbindelse med den forventede fødsel, skal arbejdsgiveren
kun varsles på ny, hvis fraværet forlænges udover
det allerede varslede.
Den manglende varslingspligt i dag skal ses i lyset af
barselslovens § 17 om omstændigheder, der gør det
urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet, hvilket
efter gældende praksis f.eks. omfatter situationer, hvor et
barn er dødfødt. Det er vurderingen, at
lønmodtagere allerede i dag orienterer deres arbejdsgivere,
hvis de er i den situation, at de har mistet et barn, hvorfor
lovændringen vurderes at være en kodificering af
praksis for så vidt angår moderens underretning af
arbejdsgiveren.
Der er ligesom i de øvrige varslingsregler i
barselslovens § 15 ikke knyttet en sanktion i barselsloven til
manglende overholdelse af varslingspligten.
Til nr. 6
Det fremgår af gældende regler, at et ledigt medlem
af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at
ansøge om barselsdagpenge, skal anmelde fraværet til
arbejdsløshedskassen senest 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse, jf. barselslovens § 30, stk. 4.
Hvis anmeldelsen af fraværet ikke er indgivet inden for
fristen, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der
ligger før anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk.
7.
Der er i de gældende regler ikke fastsat en
anmeldelsesfrist for ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der påbegynder orlov på et
senere tidspunkt end 8 uger efter fødslen eller barnets
modtagelse. Dette kan betyde, at ledige, der påbegynder en
fraværsperiode - f.eks. i forbindelse med et barns død
eller bortadoption inden 32. uge efter fødslen - senere end
8 uger efter fødslen/mod-tagelsen af barnet, kan miste
barselsdagpenge, hvis anmeldelsen af fraværet ikke sker
senest dagen efter barnets død eller bortadoption.
For at undgå at presse forældre, der er i en
sårbar situation - som f.eks. i forbindelse et barns
død eller bortadoption - foreslås det, at der i § 30, stk. 4, som 2. pkt. indsættes, at der for ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der påbegynder en
fraværsperiode senere end 8 uger efter fødslen eller
barnets modtagelse, indføres en frist på 8 uger efter
1. fraværsdag til at anmelde fraværet til
arbejdsløshedskassen.
Ledige får herved samme frist, som lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende har til at anmode om
barselsdagpenge, til at anmelde fravær rettidigt til
arbejdsløshedskassen for fraværsperioder, der
påbegyndes senere end 8 uger efter fødslen eller
barnets modtagelse.
Forslaget har den konsekvens, at barselsdagpenge kan udbetales
fra 1. fraværsdag, hvis den ledige anmelder fraværet
til arbejdsløshedskassen senest 8 uger efter fraværets
start, og derefter anmoder om barselsdagpenge inden for fristen,
der er fastsat i barselslovens § 30, stk. 6.
Til nr. 7
Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal
indgive ny ansøgning efter stk. 2, når
fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde
anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation
fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre
til overskridelse af denne frist.
Det fremgår af gældende regler, at hvis
forælderen anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpenge
efter udløbet af den fastsatte frist, har forælderen
kun ret til barselsdagpenge for den orlovsperiode, der ligger efter
anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.
Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 2, at
anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 for andre end
et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal indgives til
Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets
modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et
senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest
8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk.
8.
Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet,
skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter
ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling
Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra
arbejdsgiveren er ophørt, jf. barselslovens § 30, stk.
3.
Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der
ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter
§§ 20 eller 21, skal senest 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse anmelde fraværet til
arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens § 30, stk. 4.
Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4 skal
arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion
til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev
til det ledige medlem med de modtagne oplysninger, jf.
barselslovens § 30, stk. 5.
Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget
underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om
barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk. 6.
Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6,
eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten
til barselsdagpenge for den periode, der ligger før
anmodningen eller anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk.
7.
Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal
indgive ny ansøgning efter stk. 2, når
fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde
anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation
fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre
til overskridelse af denne frist.
Bemyndigelsen i barselslovens § 30, stk. 8, er
udmøntet i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.
Udbetaling Danmark kan dog udbetale barselsdagpenge for tiden
før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren
eller det ledige medlem eller den selvstændigt
erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været
forhindret i at anmode til tiden, eller når andre
særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen
ikke er sket rettidigt, jf. § 21, stk. 7, § 22, stk. 7,
og § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til
barselsdagpenge.
Det fremgår af skrivelse af 2. december 2014 om digital
selvbetjening på barseldagpengeområdet fra 1. december
2014, at der vil kunne være tale om andre særlige
undskyldende forhold i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark
vurderer, at der har været driftsforstyrrelser i de
it-systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital
selvbetjening i sager efter barselsloven, f.eks. hos borger.dk
eller hos NemID, i et omfang og en varighed, der har afskåret
lønmodtageren eller det ledige medlem fra at anmode om
barselsdagpenge inden for fristen.
Endvidere fremgår det af skrivelsen, at Udbetaling Danmark
vil kunne dispensere for en lønmodtager eller et ledigt
medlems overskridelse af fristen for anmodning om barselsdagpenge
på grund af andre særligt undskyldende forhold i den
situation, hvor overskridelse af fristen skyldes, at
pågældende har søgt om fritagelse fra kravet om
digital selvbetjening i kommunen, jf. § 2 i
bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale
ydelser m.v., og kommunen ikke har truffet afgørelsen inden
fristens udløb.
Udbetaling Danmark kan ligeledes udbetale barselsdagpenge for
tiden før anmodningen, hvis fristen overskrides med
højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at
lønmodtageren eller den ledige har afventet modtagelse af
underretning om, at der kan ansøges via den digitale
selvbetjening.
Endelig kan Udbetaling Danmark udbetale barselsdagpenge for
perioden før anmodningen, hvor lønmodtageren som
følge af arbejdsgiverens manglende indberetning om
lønophør ikke har modtaget et underretningsbrev, og
lønmodtageren derfor ikke har anmodet rettidigt om
barselsdagpenge. I denne situation skal anmodningen afgives senest
6 måneder efter lønophøret, jf. § 21, stk.
7, nr. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.
Det foreslås at ændre §
30, stk. 8, således, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om dispensation fra
fristen i stk. 2 - 4 og 6.
Med forslaget ændres bemyndigelsesbestemmelsen i
barselslovens § 30, stk. 8,
så det er alle de i § 30 fastsatte frister for
lønmodtageres, selvstændige erhvervsdrivendes og
lediges anmodning om barselsdagpenge og anmeldelse af fravær,
der kan dispenseres fra.
Det er med forslaget ikke hensigten at udvide adgangen til at
dispensere fra fristerne yderligere i forhold til de bestemmelser,
der allerede i dag er fastsat i bekendtgørelse om ret til
barselsdagpenge.
Til nr. 8 og 9
Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal
indgive ny ansøgning efter stk. 2, når
fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde
anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation
fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre
til overskridelse af denne frist.
Det fremgår af barselslovens § 31, stk. 1, at
anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger
efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter
denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode,
der ligger før anmodningen.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk.
1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de
fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne
frist, jf. barselslovens § 31, stk. 2.
Bemyndigelsesbestemmelserne er brugt til at fastsætte
regler om dispensation i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni
2017 om ret til barselsdagpenge. Der er bl.a. fastsat regler om, at
Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge/barselsdagpenge for tiden,
før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren,
det ledige medlem eller den selvstændig erhvervsdrivende
på grund af hospitalsophold har været forhindret i at
anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende
forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf.
§ 21, stk. 7, § 22, stk. 7, og § 23, stk. 3, §
26, stk. 6, § 27, stk. 6, og § 28, stk. 3, i
bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.
Det foreslås at ophæve eftersætningen "hvis de
fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist"
i barselslovens § 30, stk. 8, og eftersætningen "hvis de
fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne
frist" i § 31, stk. 2, da sætningerne skaber
unødig uklarhed om reglernes fortolkning. Formålet er
således at få gjort det klart, at
dispensationsbestemmelserne skal anvendes i overensstemmelse med
den måde, som bestemmelserne i dag er brugt til at
fastsætte regler om dispensation i bekendtgørelse om
ret til barselsdagpenge.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. februar 2018.
Det foreslås i stk. 2, at
loven finder anvendelse for fædre og medmødre til et
barn, som den 1. februar 2018 eller senere er
dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen.
Det foreslås i stk. 3, at
loven finder anvendelse for adoptionssøgende forældre
til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller senere
dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
Det er således tidspunktet for barnets død, der er
afgørende for, om reglerne finder anvendelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, idet det fremgår af barselslovens § 60,
at denne ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 | | | I barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | § 13.
Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen
ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller
bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en
graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten,
dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Er barnet
dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter
fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten til
fravær efter § 7, stk. 3. Stk. 2. Hvis
et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet, har en af de adoptionssøgende forældre ret til
fravær i 14 uger efter barnets død. | | 1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres
»moderen« til: »hver af
forældrene«. 2. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres
»fraværsretten« til: »hendes
fraværsret«. 3. § 13, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. 4. I § 13, stk. 2, ændres
»en« til: »hver«. | | | | §
15. . . . Stk.
2-7. … | | 5. I § 15 indsættes efter stk. 5 som
nyt stykke: »Stk.
6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til
fravær, fordi barnet er dødfødt, dør
eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,
jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen
af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt
lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder
de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold
varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2.
pkt.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8. | | | | §
30. . . . Stk. 2-3
… | | | Stk. 4. Et
ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker
at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21,
skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse
anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Stk. 5-7
… | | 6. I § 30, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Påbegyndes en
fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse
af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger
efter 1. fraværsdag i denne periode.« | Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal
indgive ny ansøgning efter stk. 2, når
fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde
anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation
fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre
til overskridelse af denne frist. | | 7. I § 30, stk. 8, ændres »fra
fristen i stk. 2 og 3« til: »fra fristen i stk. 2-4 og
6«. 8. I § 30, stk. 8, udgår », hvis
de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne
frist«. | | | | § 31. . .
. | | | Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk.
1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de
fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne
frist. | | 9. I § 31, stk. 2, udgår », hvis
de fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne
frist«. | | | | | | | | | § 2 | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2018. Stk. 2.
Loven finder anvendelse for fædre og medmødre til et
barn, som den 1. februar 2018 eller senere er
dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen. Stk. 3.
Loven finder anvendelse for adoptionssøgende forældre
til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller senere
dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. |
|