Fremsat den 13. december 2017 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse af integrationsydelse og
omlægning af dansktillæg)
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som
ændret ved § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august
2015 og § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 1
1. I
§ 22, stk. 2,
nr. 1, ændres »11.888 kr. (2015-niveau)«
til: »11.845 kr. (2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »8.319 kr.
(2015-niveau)« til: »8.290 kr. (2017-niveau)«, i
nr. 3 ændres »5.945 kr.
(2015-niveau)« til: »5.923 kr. (2017-niveau)« og
i nr. 4 ændres »2.562 kr.
(2015-niveau)« til: »2.552 kr.
(2017-niveau)«.
2. I
§ 22, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »et tillæg« til: »en
danskbonus«.
3. I
§ 22, stk. 4, indsættes som
2.-4. pkt.:
»Danskbonus består af et
månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541
kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan
opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang.
Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg
efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens §
22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.«.
4. I
§ 22, stk. 5, ændres
»Tillægget« til: »Danskbonus«.
5. I
§ 22, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »tillæg« til:
»danskbonus«.
6. I
§ 22, stk. 8, ændres
»dansktillæg« til: »danskbonus«, og
»tillæg« ændres til:
»danskbonus«.
7. I
§ 25 b, stk. 1 og 2, ændres
»jf. stk. 5« til: »jf. stk. 6«.
8. I
§ 25 b, stk. 3, ændres
»§§ 22-24, jf. dog stk. 10« til:
»§§ 23 og 24«, og »jf. stk. 5«
ændres til: »jf. stk. 6«.
9. I
§ 25 b indsættes efter stk.
3 som nyt stykke:
» For personer, der modtager
hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får
beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er
omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf.
stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb
på
1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et
barn,
2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn,
3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er forsørgere,
4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og
6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige
personer, som ikke er forsørgere.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
10. I
§ 25 b, stk. 4, som bliver til
stk. 5, ændres »jf. dog stk. 10« til: »jf.
dog stk. 11«, og »jf. stk. 5« ændres til:
»jf. stk. 6«, i nr. 1
ændres »9.087 kr. (2016-niveau)« til:
»8.976 kr. (2017-niveau)«, i nr.
2 ændres »9.154 kr. (2016-niveau)« til:
»9.044 kr. (2017-niveau)«, i nr.
3 ændres »6.118 kr. (2016-niveau)« til:
»6.033 kr. (2017-niveau)«, i nr.
4 ændres »6.865 kr. (2016-niveau)« til:
»7.231 kr. (2017-niveau)«, i nr.
5 ændres »6.932 kr. (2016-niveau)« til:
»7.299 kr. (2017-niveau)«, og i nr. 6 ændres »5.077 kr.
(2016-niveau)« til: »5.341 kr.
(2017-niveau)«.
11. I
§ 25 b, stk. 6, 1. pkt., og stk.
7, som bliver stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«.
12. I
§ 25 b, stk. 8, som bliver stk. 9,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
13. I
§ 25 b, stk. 9, 1. pkt., som
bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 8« til:
»stk. 9«, og i 1.-3. pkt. ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1-4«.
14. I
§ 25 c, stk. 1, ændres
»§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk.
6«, og »§ 25 b, stk. 1-4« ændres til:
»§ 25 b, stk. 1-5«.
15. I
§ 25 c, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§
25 b, stk. 6«.
16. I
§ 25 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§
25 b, stk. 1-5«, og i 2. pkt.
ændres »§ 25 b, stk. 8« til: »§
25 b, stk. 9«, og »§ 25 b, stk. 9«
ændres til: »§ 25 b, stk. 10«.
17. I
§ 25 d, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§
25 b, stk. 1-5«.
18. I
§ 25 d, stk. 3, ændres
»§ 25 b, stk. 5-7« til: »§ 25 b, stk.
6-8«.
19. I
§ 26, stk. 2, ændres
»dansktillæg« til: »danskbonus«, og
»tillægget« ændres til:
»danskbonus«.
20. To
steder i § 26, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »eventuelt tillæg« til:
»eventuel danskbonus«.
21. I
§ 33, stk. 1, indsættes som
nr. 10:
»10) En danskbonus efter
integrationsloven udbetalt til ansøgerens
ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år
efter udbetalingstidspunktet.«
22. I
§ 34, stk. 7, indsættes
efter »modtage«: »integrationsydelse
eller«.
23. I
§ 42, stk. 1, § 43, stk. 1, og
§ 82 a, stk. 3, ændres »tillæg«
til: »danskbonus«.
24. I
§ 98, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 25 b, stk. 5 og 6« til:
»§ 25 b, stk. 6 og 7«.
25. I
§ 109, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk.
1-5«.
I integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 2
1.
Efter § 21 indsættes før overskriften før
§ 23:
Ȥ 22.
En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke
modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv
socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk,
kan efter ansøgning modtage en danskbonus, som udbetales som
et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
(2017-niveau).
Stk. 2. Der kan
kun udbetales danskbonus efter stk. 1 én gang. En
udlænding, der tidligere har opnået ret til
dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus efter stk. 1.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler for, hvilke prøver i dansk, der er
på tilsvarende niveau som, eller højere niveau end
dem, der er nævnt i stk. 1.«
2. I
§ 41 indsættes efter
»af kapitel«: »4 og«.
3. I
§ 45 indsættes efter stk. 8
som nyt stk.:
»Stk. 9.
Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
danskbonus jf. § 22.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
4. I
§ 48, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Det beløb, der er
anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-niveau og
reguleres fra den 1. januar 2018 en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342
af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 173
af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring:
§ 3
1. I
§ 75 c, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9« til:
»§ 23, stk. 2, nr. 8«.
I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1554 af 13. december
2016, § 1 i lov nr. 475 af 17. maj 2017, § 1 i lov nr.
685 af 8. juni 2017 og senest ved § 12 i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, foretages følgende ændring:
§ 4
1. I
§ 7, nr. 9, indsættes efter
»lovens § 34,«: »danskbonus efter
integrationslovens § 22,«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Personer, der
den 1. juli 2018, har opnået ret til dansktillæg efter
de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, og
som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6
sammenhængende måneder forud for lovens
ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbonus
efter lov om aktiv socialpolitik i en periode efter lovens
ikrafttræden, således at de sammenlagt får
udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.
Stk. 3. § 2, nr. 1,
finder anvendelse for udlændinge, der har bestået en
danskprøve efter den 1. januar 2018.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Nedsættelse af integrationsydelse
med 3 procent | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Justering af kontanthjælpsloftet for
modtagere af integrationsydelse | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Dansktillæg og danskbonus efter lov
om aktiv socialpolitik | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.4. | Danskbonus efter integrationsloven | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Den 20. juni 2017 indgik regeringen og Dansk Folkeparti "Aftale
om flere år på arbejdsmarkedet". Aftalen indeholder 14
konkrete initiativer, som dels har til formål at sikre, at
det bedre kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet, dels
har til formål at sikre et mere robust pensionssystem.
Dette lovforslag udmønter det af initiativerne i
ovennævnte aftale, der omhandler nedsættelse af
integrationsydelsen og omlægning af dansktillæg til
integrationsydelsesmodtagere til en tidsbegrænset danskbonus
samt indførelse af en danskbonus i form at et
engangsbeløb til selvforsørgende udlændinge
omfattet af et integrationsprogram.
Ifølge aftalen reduceres integrationsydelsen med 3 pct.
for yderligere at tilskynde modtagere af ydelsen til at tage et
arbejde. Der foretages konsekvensændringer af de
gældende kontanthjælpslofter som følge af det
nye niveau for integrationsydelsen.
Det fremgår desuden af aftalen, at det nuværende
dansktillæg omlægges til en tidsbegrænset
danskbonus, der udbetales i 6 rater á ca. 1.500 kr. pr.
måned efter samme kriterier og til samme målgruppe som
i dag, herunder danske statsborgere på integrationsydelse.
Det fremgår ligeledes af aftalen, at der indføres en
skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til
udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men
ikke modtager integrationsydelse. Danskbonus efter
integrationsloven udbetales efter samme kriterier som den
tidsbegrænsede danskbonus, dvs. efter bestået
Prøve i Dansk 2, eller en tilsvarende eller højere
prøve. Målgruppen for danskbonus vil dermed inkludere
integrationsydelsesmodtagere, herunder udlændinge og danske
statsborgere, samt selvforsørgende udlændinge under
integrationsprogrammet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedsættelse af integrationsydelse med 3
procent.
2.1.1. Gældende ret
Det nugældende niveau for integrationsydelse blev
indført ved lov nr. 1000 af 30. august 2015, jf. § 22,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Niveauet for
integrationsydelsen svarer til de dagældende grundsatser for
uddannelseshjælp til henholdsvis enlige forsørgere,
gifte eller samlevende forsørgere, udeboende og
hjemmeboende, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, 2, 6 og 7, i lov om
aktiv socialpolitik.
Ifølge § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik
modtager personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
integrationsydelse, såfremt de har været ude for en
social begivenhed, der har bevirket, at de ikke kan forsørge
sig selv og deres familie og ikke modtager andre ydelser, der kan
dække forsørgelsesbehovet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Formålet med at indføre integrationsydelsen var
dels at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i
Danmark, dels at give nyankomne flygtninge og andre
udlændinge et større incitament til at arbejde og
blive integreret i det danske samfund.
Baggrunden herfor var, at ikke-vestlige indvandrere, som
udgør størstedelen af målgruppen for
integrationsydelse, har en væsentlig lavere
beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse og
er overrepræsenterede blandt modtagere af kontanthjælp
og førtidspension.
Ydelsesniveauet har efter regeringens opfattelse stor betydning
for tilskyndelsen til at tage et arbejde. Samtidig er manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgangen til de
fællesskaber, der er knyttet hertil, en væsentlig
barriere for integrationsprocessen.
På den baggrund foreslås det, at satserne for
integrationsydelse i § 22, stk. 2, 1.-4. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik reduceres med 3 procent for yderligere at tilskynde
modtagere af ydelsen til at tage et arbejde, blive
selvforsørgende og dermed blive integreret i det danske
samfund.
Der foretages desuden konsekvensændringer af det
gældende kontanthjælpsloft som følge af det nye
niveau for integrationsydelsen.
2.2. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere
af integrationsydelse
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler afhænger
loftsstørrelsen for den enkelte modtager af
integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af den familietype,
personen tilhører (gift, samlevende, enlig og
forsørger eller ikke-forsørger, samt antallet af
børn). Lofterne er fastsat ens for personer, der
tilhører samme familietype, uanset den enkelte persons
individuelle forhold.
Som følge af forskellen i ydelsessats mellem
kontanthjælp på voksensats og integrationsydelse er der
særskilt fastsatte lofter for modtagere af
integrationsydelse, som også finder anvendelse for
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og
derfor får nedsat deres hjælp efter beregningsreglen i
lovens § 26, stk. 2. De særskilt fastsatte
loftstørrelser skal kompensere for, at loftet ikke tager
højde for, om de ydelser, der ligger over eller under
loftet, er skattepligtige eller ej. Således ville de samme
loftsniveauer for alle medføre, at personer med en lavere
skattepligtig ydelse - fx integrationsydelse - kunne have et
højere rådighedsbeløb end modtagere af
kontanthjælp på voksensats, idet der bliver plads under
loftet til mere boligstøtte, som er en skattefri ydelse.
Der er endvidere særskilt fastsatte loftstørrelser
for gifte integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor
ægteparret har fået nedsat hjælpen som
følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
måneder. Baggrunden for disse loftstørrelser er, at
disse personer ellers ville kunne have et højere
rådighedsbeløb end ægtepar på
kontanthjælp, der berøres af 225-timersreglen, idet
ægtepar på integrationsydelse ellers ville have plads
til mere boligstøtte under loftet end det tilsvarende
ægtepar på kontanthjælp.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere
følger efter de gældende regler
loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at
integrationsydelsesmodtagere ville få plads under de
gældende loftsstørrelser til yderligere
boligstøtte eller særlig støtte, hvilket ville
kunne give integrationsydelsesmodtagere et højere
rådighedsbeløb end modtagere af uddannelses- eller
kontanthjælp.
Der foreslås derfor 6 særskilt fastsatte
loftsstørrelser for denne gruppe af ydelsesmodtagere, som
følge af det nye niveau for integrationsydelsen.
Loftsstørrelserne for ægtefæller i
integrationsydelsesægtepar, som ikke opfylder 225-timers
reglen, vil ligeledes skulle ændres for at sikre, at
reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af
øget boligstøtte og særlig støtte.
2.3. Dansktillæg og danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik
2.3.1. Gældende ret
Dansktillægget blev indført ved lov nr. 1000 af 30.
august 2015, jf. § 22, stk. 4-8, i lov om aktiv socialpolitik
med det formål at give nyankomne udlændinge en positiv
tilskyndelse til at integrere sig i det danske samfund bl.a. ved at
lære dansk så hurtigt som muligt for dermed at forbedre
mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Således kan personer, der modtager integrationsydelse
efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik eller supplerende
hjælp til brøkpension efter § 27 a, 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, efter ansøgning modtage et
tillæg for bestået danskprøve mindst på
niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller
højere prøve, jf. § 22, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik.
Tillægget udløses ved bestået Prøve i
Dansk 2 eller FVU læsning trin 2 eller tilsvarende eller
højere niveau.
Ved bekendtgørelse nr. 1095 af 14. september 2015 om
dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere er fastsat
nærmere regler om, hvilke prøver der anses for at
være på tilsvarende eller højere niveau. Ud over
bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2
bliver følgende prøver m.v. således anset for
fornøden dokumentation for en ansøgers
danskkundskaber til at opnå tillægget:
- Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit
på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter
7-trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst
karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i
hver af de fire discipliner.
- Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse
bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter
13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne
bortset fra orden.
- Bevis for studentereksamen (stx), højere
forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller
højere teknisk eksamen (htx) samt for
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux).
- Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
- Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller
dansk som andetsprog med et karaktergennemsnit på mindst 6
(efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af
niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx,
htx, eux, eud eller avu.
- Bestået FVU-læsning trin 3 eller 4.
- Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på
A- eller B-niveau.
- Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i
København.
- Bevis for videregående uddannelser på
universiteter, professionsskoler, handelshøjskoler,
sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et
fremmedsproget uddannelsesforløb.
Der henvises til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om
dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere.
Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om
dansktillægget og fremlægge dokumentation for, at
prøven er bestået.
Dansktillægget udgør et månedligt
beløb på 1.541 kr. (2017-niveau) dog højst et
beløb, således at personens samlede hjælp ikke
overstiger, hvad personen ville være berettiget til i
uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i
lov om aktiv socialpolitik, jf. § 22, stk. 1 og 5, i lov om
aktiv socialpolitik. Det indebærer fx, at
dansktillægget til uddannelsesparate eller jobparate
integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har fået
et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven,
bliver beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats
svarende til uddannelseshjælpssatsen for
uddannelsesparate.
Efter § 22, stk. 6 og 7, er der mulighed for dispensation
fra bestået prøve i dansk for opnåelse af
tillæg, således at personer, der er lægeligt
diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller
intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf
ikke er i stand til - eller ikke har rimelig udsigt til - at kunne
bestå en prøve i dansk, vil kunne få
tillæg, såfremt ansøgeren har deltaget i
danskundervisning og forsøgt at bestå den afsluttende
prøve, eller kan fremlægge dokumentation for, at en
langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den
manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende
forsøg på at tage den afsluttende prøve.
Dispensationen kræver en lægeerklæring
vedrørende funktionsnedsættelsens betydning for
deltagelse og afsluttende prøver i danskundervisning samt
oplysninger fra ansøger på tro og love om, at man har
forsøgt at deltage i danskundervisningen og afsluttende
prøver.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af "Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet" (juni 2017), at det nuværende
dansktillæg skal omlægges til en tidsbegrænset
danskbonus, der udbetales i 6 rater á ca. 1.500 kr. pr.
måned efter samme kriterier og til samme målgruppe som
i dag, herunder danske statsborgere på integrationsydelse.
Det fremgår ligeledes af aftalen, at der skal indføres
en skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til
udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men
ikke modtager integrationsydelse. Danskbonus efter
integrationsloven skal udbetales efter samme kriterier som den
tidsbegrænsede danskbonus, dvs. efter bestået
Prøve i Dansk 2, eller tilsvarende eller højere
prøve.
På den baggrund foreslås det, at det nuværende
skattepligtige dansktillæg efter § 22, stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik på 1.541 kr. pr. måned (2017
niveau) omlægges til en tidsbegrænset bonus
(danskbonus), der udbetales i 6 rater á 1.541 kr. om
måneden efter samme kriterier og til samme målgruppe
som i dag, herunder danske statsborgere på
integrationsydelse.
Det forhold, at danskbonus ydes efter de samme kriterier og til
den samme målgruppe, som i dag gælder for
dansktillægget, indebærer, at det fortsat vil
være ansøgeren, der skal dokumentere at opfylde
danskprøvekravet.
Det indebærer videre, at danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik, ligesom i dag er en del af integrationsydelsen og
dermed skattepligtig indkomst.
Det indebærer desuden, at begrænsningen af
ydelsesniveauet i forhold til, hvad personen ville være
berettiget til i uddannelseshjælp og kontanthjælp
(§§ 23-25), såfremt opholdskravet i § 11, stk.
3, var opfyldt, jf. § 22, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, videreføres.
Endelig indebærer det, at den nugældende
dispensationsadgang for personer med funktionsnedsættelse,
jf. § 22, stk. 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik,
videreføres. Dermed vil personer, der meddeles dispensation,
i en periode på 6 måneder kunne modtage danskbonus.
Konkret foreslås det, at danskbonus består af et
månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541
kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at integrationsydelsesmodtagere i
stedet for ret til dansktillæg i hele den periode, der
modtages integrationsydelse, fremover kun vil have ret til op til 6
måneders danskbonus.
Forslaget betyder, at en integrationsydelsesmodtager efter
ansøgning kan få ret til en danskbonus i op til 6
sammenhængende måneder. Den første udbetaling af
dansktillæg eller danskbonus åbner den 6 måneders
periode, hvor ansøgeren er berettiget til at modtage
dansktillæg eller danskbonus. Retten til dansktillæg
eller danskbonus udløber således 6 måneder efter
den første udbetaling.
Den foreslåede danskbonus er en del af
integrationsydelsen, hvorfor det fortsat er en betingelse for at
modtage bonus, at ansøgeren har ret til hjælp til
forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik i form af
integrationsydelse. Det betyder for det første, at perioden,
hvori der er ret til danskbonus, løber, selvom
dansktillægget eller danskbonussen er beregnet til f.eks. 0
kr. pr. måned efter beregningsreglen i lov om aktiv
socialpolitik § 22, stk. 5. Det afgørende er, hvorvidt
der er ansøgt og truffet afgørelse om, at
ansøgeren har ret til dansktillæg eller danskbonus.
Det betyder for det andet, at en person, der får udbetalt
danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for 6
måneders perioden og dermed ikke længere modtager
integrationsydelse, ikke kan få udbetalt yderligere
danskbonus.
Det foreslås, at en person kun kan modtage danskbonus
én gang, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22,
stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. En person anses for
at have modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om
aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren har opnået ret til
dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med
hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er
udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt
dansktillæg eller danskbonus for. Se dog nedenfor om
overgangsordning.
Det foreslås, at personer, der tidligere har opnået
ret til dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller
danskbonus efter integrationslovens § 22, ikke har yderligere
ret til danskbonus, jf. den foreslåede bestemmelse i §
22, stk. 4, 4. pkt.
Den forslåede omlægning af dansktillægget
efter § 22, stk. 4, 2.-4. pkt., indebærer, at kommunen
skal gennemgå alle sager, hvor der udbetales
dansktillæg forud for lovens ikrafttræden den 1. juli
2018 med henblik på at vurdere, om personen i en periode
på 6 måneder forud for den 1. juli 2018 har haft ret
til dansktillæg. I de tilfælde, hvor en person har haft
ret til dansktillæg i mere end 6 måneder, skal retten
til dansktillæg stoppes pr. 1. juli 2018.
Kommunen skal orientere de berørte borgere direkte om, at
deres ret til dansktillæg ophører pr. 1. juli 2018.
Kommunen vil selv ligge inde med oplysninger om, hvilke
ydelsesmodtagere, der er berettiget til at modtage
dansktillæg, og dermed hvem kommunen skal orientere om
omlægningen af dansktillægget.
Der foreslås en overgangsordning for personer, der har
haft ret til dansktillæg i mindre end 6 på hinanden
følgende måneder forud for den 1. juli 2018 med
henblik på at sikre, at personer, der har opnået ret
til dansktillæg i halvåret op til lovens
ikrafttræden, ikke stilles ringere end personer, der
opnår ret til danskbonus efter lovens ikrafttræden.
Sådanne personer vil i en 6 måneders periode efter den
1. juli 2018 kunne få udbetalt yderligere danskbonus,
svarende til sammenlagt 6 måneders dansktillæg eller
danskbonus.
2.4. Danskbonus efter integrationsloven
2.4.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 16 skal kommunalbestyrelsen
tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte et
integrationsprogram. Det gælder både udlændinge,
som modtager integrationsydelse og udlændinge, der er
selvforsørgende. Integrationsprogrammet består bl.a.
af tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Tilbud om danskuddannelse skal
bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt
efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig
færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og
opnår kendskab til det danske arbejdsmarked, så de
herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og
bliver i stand til at forsørge sig selv.
Integrationsloven indeholder ikke i dag en bonusordning for at
have bestået en prøve i dansk.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Der er behov for, at alle flygtninge og
familiesammenførte lærer det danske sprog, også
selvom de pågældende er selvforsørgende enten
via beskæftigelse eller
ægtefælleforsørgelse.
Det foreslås at indføre en danskbonus i
integrationsloven til udlændinge, der er omfattet af
integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse.
Herved skabes et direkte økonomisk incitament til at
lære dansk for selvforsørgende flygtninge og
familiesammenførte, der ikke har ret til danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås således, at en udlænding omfattet
af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke modtager hjælp efter
§§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har
bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller
højere prøve i dansk, efter ansøgning kan
modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit
engangsbeløb på 6.000 kr. (2017-niveau), jf. den
foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 22, stk.
1.
Det foreslås, at målgruppen for danskbonus efter
integrationsloven skal være udlændinge, der er omfattet
af reglerne om et integrationsprogram, jf. integrationslovens
§ 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager hjælp til
løbende forsørgelse efter §§ 22-25, i lov
om aktiv socialpolitik. Dvs. målgruppen er flygtninge og
familiesammenførte, der har fået tilbudt et
integrationsprogram efter integrationslovens § 16 indeholdende
tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud,
men som ikke modtager ydelser efter §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik.
Danskbonus efter integrationsloven skal kunne udbetales efter
samme kriterier som den tidsbegrænsede danskbonus i lov om
aktiv socialpolitik, dvs. efter bestået Prøve i Dansk
2, eller tilsvarende eller højere prøve. Herved
stilles der det samme danskprøvekrav for ret til danskbonus
efter integrationsloven, som der gælder for ret til den
foreslåede danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik.
Bonussen udløses således ved bestået
Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende
eller højere niveau. Der henvises i øvrigt til
oversigten over prøver i afsnit 2.3.1.
Det er udlændingens eget ansvar at ansøge om
danskbonus efter integrationsloven. Det er et krav for at få
udbetalt danskbonus, at ansøgeren kan dokumentere, at
Prøve i dansk 2 eller tilsvarende eller højere
prøve er bestået.
Kommunalbestyrelsen skal vejlede udlændingen om muligheden
for at ansøge om danskbonus. Det kan fx ske i forbindelse
med opfølgning på integrationskontrakten efter
integrationslovens § 20.
Der er ikke krav om, at der skal ansøges om danskbonus
indenfor en bestemt periode, efter prøven er bestået.
Det er dermed op til ansøgeren selv at vurdere,
hvornår der skal ansøges om danskbonus. Det
bemærkes dog, at det kun er danskprøver bestået
efter den 1. januar 2018, der giver ret til danskbonus efter
integrationslovens § 22. Der henvises i den forbindelse til
den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5,
stk. 3.
Det foreslås, at der kun kan udbetales danskbonus efter
integrationslovens § 22, stk. 1, én gang, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, 1. pkt.
En udlænding, der tidligere har opnået ret til
dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik, har ikke ret til danskbonus efter integrationsloven,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, 2.
pkt.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren
har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus
én gang, uanset med hvilket beløb
dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset,
hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller
danskbonus for.
Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven er
ansøgeren forpligtet til at oplyse, hvis den
pågældende tidligere har modtaget dansktillæg
efter den hidtidige lovgivning, danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik eller danskbonus efter integrationsloven.
Det foreslås, at udbetalingen af danskbonus efter
integrationsloven ikke skal medføre formue- eller
indtægtsaftrapning i sociale ydelser, heller ikke i forhold
til en evt. ægtefælleberegning, idet det ellers ville
udhule det økonomiske incitament til at lære dansk.
Danskbonus efter integrationsloven foreslås således
undtaget efter § 33 i lov om aktiv socialpolitik. Det
bemærkes dog, at den skattefri danskbonus medregnes ved
vurderingen af det økonomiske behov ved eventuel
ansøgning om hjælp i særlige tilfælde
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 6 i
integrationsloven.
Det foreslås endvidere, at kommunen får mulighed for
at kræve uberettiget udbetalt danskbonus tilbagebetalt efter
reglerne i § 41 i integrationsloven, som henviser til kapitel
12 i lov om aktiv socialpolitik.
Endelig foreslås det, at danskbonus efter
integrationsloven satsreguleres én gang årligt, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, 4. pkt.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Nedsættelsen af integrationsydelsen medfører udover
mindreudgifter til integrationsydelse også afledte
merudgifter til boligsikring og økonomisk friplads samt
økonomiske konsekvenser i form af ændret skat og
tilbageløb fra ydelserne.
Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a.
baseret på prognosen for den fremadrettede tilgang af nye
flygtninge og familiesammenførte til Danmark og er derfor
forbundet med betydelig usikkerhed.
Skattefritagelsen af danskbonussen medfører ikke et
egentligt mindreprovenu, da beløbet er udmålt under
forudsætning om, at det fritages for indkomstbeskatning.
Skattefritagelsen vil dog have karakter af en skatteudgift
svarende til det umiddelbare mindreprovenu ved skattefritagelsen.
Skatteudgiften skønnes dog at være
begrænset.
Forslaget skønnes samlet at medføre direkte
mindreudgifter for det offentlige på i alt 38,5 mio. kr. i
2018, 60,2 mio. kr. i 2019, 55,3 mio. kr. i 2020, 52,2 mio. kr. i
2021, 49,9 mio. kr. i 2022, 32,6 mio. kr. i 2023, 28,0 mio. kr. i
2024 og 25,8 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
mindreudgifter til integrationsydelse på 46,4 mio. kr. i
2018, 73,1 mio. kr. i 2019, 67,8 mio. kr. i 2020, 64,4 mio. kr. i
2021, 62,0 mio. kr. i 2022, 43,3 mio. kr. i 2023, 38,2 mio. kr. i
2024 og 35,9 mio. kr. i 2025.
Mindreudgifterne vedrører dels reduktionen af
integrationsydelsen med 3. pct. og dels omlægningen af
dansktillægget til integrationsydelsen.
Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af
kommunernes udgifter til ydelse de første 4 uger af hvert
ydelsesforløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26,
30 pct. af kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af
kommunernes udgifter herefter. Der budgetteres med en gennemsnitlig
refusionsprocent på 25,3 pct.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter til boligsikring på 2,7 mio. kr. i 2018, 3,2 mio.
kr. i 2019, 3,0 mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i 2021, 2,8 mio. kr.
i 2022, 2,0 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024 og 1,6 mio. kr. i
2025. Kommunerne finansierer 50 pct. af udgifterne til
boligsikring. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser
indarbejdes på finanslovens § 17.62.02.
Boligsikring.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter til daginstitutionsbetaling på 1,5 mio. kr. i
2018, 2,4 mio. kr. i 2019, 2,2 mio. kr. i 2020, 2,1 mio. kr. i
2021, 2,0 mio. kr. i 2022 , 1,4 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i
2024 og 1,2 mio. kr. i 2025. Merudgifterne beror på et
øget fripladstilskud som følge af reduktionen af
integrationsydelse. Kommunerne finansierer 100 pct. af udgifterne
til fripladstilskud.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter til den nye danskbonusordning på 3,7 mio. kr. i
2018 og 7,3 mio. kr. hvert år fra 2019 i årene frem til
2025. Staten finansierer 100 pct. af udgifterne.
Reduktionen af integrationsydelsen og indførelse af en
danskbonus vurderes ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
Tabel
1. Direkte økonomiske
konsekvenser | Mio. kr. 2017-priser | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Stat | -6,6 | -9,5 | -8,3 | -7,6 | -6,9 | -2,7 | -1,5 | -1,0 | Integrationsydelse* | -11,7 | -18,4 | -17,1 | -16,3 | -15,6 | -11,0 | -9,6 | -9,1 | Boligsikring** | 1,4 | 1,6 | 1,5 | 1,4 | 1,4 | 1,0 | 0,8 | 0,8 | Nyt dansktillæg** | 3,7 | 7,3 | 7,3 | 7,3 | 7,3 | 7,3 | 7,3 | 7,3 | Kommuner | -31,8 | -50,7 | -47,0 | -44,6 | -42,9 | -30,0 | -26,5 | -24,8 | Integrationsydelse* | -34,7 | -54,7 | -50,7 | -48,1 | -46,3 | -32,4 | -28,6 | -26,8 | Boligsikring** | 1,4 | 1,6 | 1,5 | 1,4 | 1,4 | 1,0 | 0,8 | 0,8 | Økonomisk friplads** | 1,5 | 2,4 | 2,2 | 2,1 | 2,0 | 1,4 | 1,3 | 1,2 | Samlede direkte konsekvenser | -38,5 | -60,2 | -55,3 | -52,2 | -49,9 | -32,6 | -28,0 | -25,8 | I alt efter skat og
tilbageløb | -16,0 | -24,9 | -22,7 | -21,5 | -20,2 | -12,4 | -10,4 | -9,4 | Anm. Der kan være mindre afvigelser
mellem summerne og de enkelte beløb grundet afrunding. | Note 1: Det antages i de økonomiske
konsekvenser, at de nye regler for danskbonus, nedjustering af
integrationsydelse med 3 pct. og de tilhørende
kontanthjælpslofter træder i kraft samtidig pr. 1/7
2018. | Note 2: *) beløbet udsættes
for skat og tilbageløb | Note 3: **) beløbet udsættes
for tilbageløb. |
|
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles
efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt
på bloktilskudsaktstykket for 2017.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. oktober 2017
til den 13. november 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet,
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og
Kulturchefforeningen, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk
Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danske
Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre
(DDS), Det Centrale Handicapråd, Dignity - Dansk Institut mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk
Vejlederforening, Datatilsynet, FOA - Foreningen af Offentlige
Ansatte, FOF's Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening
i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen Nydansker, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Frivilligrådet,
Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Liberalt
Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening,
Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske
Minoriteter, Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet, Udbetaling
Danmark og UNHCR.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget medfører isoleret set
mindreudgifter for staten på 11,7 mio. kr. i 2018, 18,4 mio.
kr. i 2019, 17,1 mio. kr. i 2020 og 16,3 mio. kr. i 2021. Lovforslaget medfører isoleret set
mindreudgifter for kommunerne på 34,7 mio. kr. i 2018, 54,7
mio. kr. i 2019, 50,7 mio. kr. i 2020 og 48,1 mio. kr. i
2021. Mindreudgifterne vedrører statens
og kommunernes udgifter til integrations-ydelse, herunder
omlægning af dansktillæg til danskbonus. | Lovforslaget medfører isoleret set
merudgifter for staten på 5,1 mio. kr. i 2018, 8,9 mio. kr. i
2019, 8,8 mio. kr. i 2020 og 8,7 mio. kr. i 2021. Lovforslaget medfører isoleret set
merudgifter for kommunerne på 2,9 mio. kr. i 2018, 4,0 mio.
kr. i 2019, 3,7 mio. kr. i 2020 og 3,5 mio. kr. i 2021. Merudgifterne vedrører statens og
kommunernes merudgifter til boligsikring, økonomisk friplads
og til ny danskbonus til selvforsørgende. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vurderes ikke at
medføre administrative mindreudgifter for kommunerne eller
for staten. | Lovforslaget vurderes ikke at
medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for kommuner, regioner og staten. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x) | JA | NEJ | | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Den gældende § 22, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik indeholder de gældende fire satser for
integrationsydelse for henholdsvis ikke-forsørgere, gifte og
samlevende forsørgere, ikke-forsørgere fyldt 30
år, personer under 30 år, som ikke bor hos en eller
begge forældre, og for personer under 30 år, som bor
hos en eller begge forældre.
Efter § 22, stk. 2, nr. 1, udgør integrationsydelse
for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, 11.888 kr. i 2015-niveau om måneden. Det
svarer i 2017-niveau til 12.211 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil
integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre
11.845 kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 1. Det svarer til en
reduktion af ydelsen på 366 kr. om måneden før
skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 2, udgør integrationsydelse
for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, 8.319 kr. i 2015-niveau om måneden. Det
svarer i 2017-niveau til 8.546 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil
integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 8.290
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 2. Det svarer til en
reduktion af ydelsen på 256 kr. om måneden før
skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 3, udgør integrationsydelse
for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30
år, der ikke bor hos en eller begge forældre, 5.945 kr.
i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 6.106
kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil
integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 5.923
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 3. Det svarer til en
reduktion af ydelsen på 183 kr. om måneden før
skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 4, udgør integrationsydelse
for personer under 30 år, der bor hos en eller begge
forældre 2.562 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer
i 2017-niveau til 2.631 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil
integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 2.552
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 4. Det svarer til en
reduktion af ydelsen på 79 kr. om måneden før
skat.
De foreslåede satser er angivet i 2017-niveau og reguleres
en gang årligt den 1. januar efter bestemmerne i § 109,
stk. 1, nr. 1, samt stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det
indebærer, at de angivne satser første gang reguleres
den 1. januar 2018.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen efter
ansøgning et tillæg til en person, der modtager
integrationsydelse og som har bestået Prøve i Dansk 2,
jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller tilsvarende eller højere
prøve i dansk.
Det foreslås i § 22, stk. 4, 1.
pkt., at ændre begrebet "tillæg" til
"danskbonus".
Forslaget indebærer, at den tidsbegrænsede
danskbonus er en del af integrationsydelsen, hvorfor det fortsat er
en betingelse for at modtage bonus, at ansøgeren har ret til
hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik
i form af integrationsydelse. Det betyder for det første, at
perioden, hvori der er ret til danskbonus, løber, selvom
dansktillægget eller danskbonussen er beregnet til f.eks. 0
kr. pr. måned efter beregningsreglen i lov om aktiv
socialpolitik § 22, stk. 5. Det afgørende er, hvorvidt
der er ansøgt og truffet afgørelse om, at
ansøgeren har ret til dansktillæg eller danskbonus.
Det betyder for det andet, at en person, der får udbetalt
danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for 6
måneders perioden og dermed ikke længere modtager
integrationsydelse, ikke kan få udbetalt yderligere
danskbonus.
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg
foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.3.2.
Til nr. 3
Dansktillæg udbetales efter gældende regler som et
løbende månedligt tillæg til integrationsydelsen
på 1.500 kr. (2015-niveau) til personer, der opfylder kravet
om bestået danskprøve efter § 22, stk. 4, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at omlægge dansktillægget til en
tidsbegrænset danskbonus.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 2. pkt., består
danskbonus således af et månedligt tillæg til
integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en
6-måneders periode.
Forslaget indebærer, at en periode med
selvforsørgelse efter første udbetaling, men inden
der er gået 6 måneder, også tæller med ved
opgørelsen af 6 måneders perioden. Det betyder
også, at når man først har åbnet retten
til danskbonus, så løber retten i 6
sammenhængende måneder derefter, hvorefter den
ophører.
Udbetaling af danskbonus forudsætter, at ansøgeren
opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, hvilket indebærer, at også
danskbonus vil bortfalde i tilfælde af, at ansøgeren
overgår til selvforsørgelse, selv om personen ikke har
modtaget danskbonus i 6 kalendermåneder. Udbetaling af
danskbonus i en periode på mindre end 6 måneder er
dermed som udgangspunkt alene aktuel for personer, der ikke
længere har ret til integrationsydelse.
Eksempel: En person består Danskprøve 2 den 4.
februar og ansøger umiddelbart herefter kommunen om
udbetaling af danskbonus. Den første danskbonusrate kommer
derved til udbetaling den 31. marts dækkende perioden 1.-31.
marts (en kalendermåned). Personen påbegynder et
fuldtidsarbejde den 1. juli, hvorfor udbetaling af såvel
integrationsydelsen som danskbonus stopper pr. 30. juni. Der er
dermed alene udbetalt danskbonus i 4 måneder. Får
ansøgeren atter ret til integrationsydelse den 1. august kan
der yderligere udbetales danskbonus for en måned. Den 31.
august bortfalder ansøgerens ret til danskbonus, uanset om
personen på det tidspunkt har ret til integrationsydelse.
Det foreslås, at en person kun kan modtage danskbonus
én gang, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren
har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus
én gang, uanset med hvilket beløb
dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset,
hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller
danskbonus for.
Det foreslås, at personer, der tidligere har opnået
ret til dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller
danskbonus efter integrationslovens § 22, ikke har yderligere
ret til danskbonus, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 4. pkt.
Med forslaget sikres det, at der ikke gives danskbonus til
personer, som allerede har modtaget enten dansktillæg efter
lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter
integrationsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
2.3.2.
Til nr. 4
Efter § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik
udgør dansktillæg et månedligt beløb
på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede
hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være
berettiget til efter §§ 23-25, såfremt
opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.
Det foreslås i § 22, stk.
5, at ændre begrebet "tillæg" til
"danskbonus".
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg
foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.3.2.
Til nr. 5
Efter § 22, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
kan kommunen, hvor ganske særlige forhold taler herfor, efter
ansøgning yde tillæg til en person, der er
lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som
følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til
at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde
betingelserne i stk. 4.
Det foreslås i § 22, stk. 6, 1.
pkt., at ændre begrebet "tillæg" til
"danskbonus".
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg
foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.3.2.
Til nr. 6
Efter § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik
fastsætter udlændinge- og integrationsministeren
nærmere regler om beregning og udbetaling af
dansktillæg efter stk. 4 og regler for, hvilke prøver
i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på
tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4
nævnte, der giver ret til tillæg.
Det foreslås i § 22, stk.
8, at ændre begrebet "tillæg" til
"danskbonus".
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg
foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.3.2.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, jf.
§ 1, nr. 9, der indebærer, at loftsstørrelserne
for integrationsydelsesmodtagere udskilles fra
loftstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Med indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b, rykkes
det gældende stk. 5 og bliver til stk. 6.
Tilsvarende rykkes det gældende § 25 b, stk. 10, med
indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b og bliver til
§ 25 b, stk. 11, og da henvisningen til dette stk. udskilles
sammen med loftsstørrelserne for
integrationsydelsesmodtagere, konsekvensændres § 25 b,
stk. 3, samtidigt.
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, under de øvre grænser for den
samlede hjælp; det vil sige de loftsstørrelser, der er
anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens
samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt
personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen
har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald
også antallet af børn, der er afgørende for
loftsindplaceringen.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager
hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet
hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse
tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf.
§ 25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6,
omfatter således integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og
derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26,
stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i
lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelserne i
lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren
er forsørger, hvor mange børn personen har, og af om
personen er enlig eller gift eller samlevende.
Det fremgår af den gældende § 25 b, stk. 3, jf.
stk. 10, at personer, der modtager integrationsydelse under
revalidering efter § 22, jf. § 47, stk. 4, ikke er
omfattet af de øvre grænser for den samlede
hjælp. Det samme gælder personer, der har nået
efterlønsalderen som fastsat i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social
pension på grund af betingelserne om optjening, og som
modtager integrationsydelse efter § 22.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere
følger efter de gældende regler således
loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Det fremgår af den gældende § 25 b, stk. 5,
hvilke ydelser der indgår i beregningen af den samlede
hjælp.
Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at
integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de
gældende satser for kontanthjælpsloftet til yderligere
boligstøtte eller særlig støtte. For at sikre,
at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af
øget boligstøtte og særlig støtte, er
der behov for ændrede lofter for
integrationsydelsesmodtagere. Med forslaget til et nyt stk. 4 i
§ 25 b, indsættes der derfor seks nye
loftsstørrelser. Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 9.
Til nr. 9
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, under de øvre grænser for den
samlede hjælp; det vil sige de loftsstørrelser, der er
anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens
samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt
personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen
har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald
også antallet af børn, der er afgørende for
loftsindplaceringen.
Uddannelseshjælpsmodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp, der
inklusiv eventuelt aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg
bringer dem op på et samlet ydelsesbeløb svarende til
kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år,
jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de
loftsstørrelser, der fremgår af lovens § 25 b,
stk. 1. Loftstørrelserne i § 25 b, stk. 1, nr. 1-5,
afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor
mange børn personen har, og om personen er enlig eller gift
eller samlevende.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke via
diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf.
§ 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de
loftsstørrelser, der fremgår af § 25 b, stk. 2, i
loven. Loftsstørrelserne i § 25 b, stk. 2, nr. 1-6,
afhænger ligeledes af, om personen er forsørger,
antallet af børn og om personen er enlig eller
gift/samlevende.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager
hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet
hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse
tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf.
§ 25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6,
omfatter således uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke
via aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg opnår et
ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer
fyldt 30 år, integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og
derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26,
stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i
lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelsen i
lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren
er forsørger, hvor mange børn personen har, og om
personen er enlig eller gift eller samlevende.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor
ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens
§ 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse
af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er omfattet af
loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6,
hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er den
ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter
225-timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over
for et eller flere børn.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere
følger efter de gældende regler således
loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Der foreslås seks yderligere loftsstørrelser for
integrationsydelsesmodtagere med forslaget til et nyt stk. 4 i
§ 25 b.
De seks nye loftsstørrelser er fastsat på baggrund
de nye niveauer for integrationsydelse.
De nye niveauer for integrationsydelse, hvor integrationsydelsen
er reduceret med 3 pct., betyder, at integrationsydelsesmodtagere
ville få plads under de gældende satser for
kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte eller
særlig støtte. For at sikre at reduktionen af
integrationsydelsen således ikke neutraliseres af øget
boligstøtte og særlig støtte, er der derfor
behov for ændrede lofter for
integrationsydelsesmodtagere.
Med de foreslåede loftsstørrelser vil
integrationsydelsesmodtagere ikke kunne få et højere
rådighedsbeløb end modtagere af uddannelses- eller
kontanthjælp.
Til nr. 10
Efter de gældende regler gælder der særlige
loftsstørrelser for ægtefæller på
integrationsydelse, der er berørt af 225-timersreglen.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor
ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens
§ 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse
af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er således
omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4,
nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er
den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter
225-timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over
for et eller flere børn.
Som følge af de nye niveauer for integrationsydelse, hvor
integrationsydelsen er reduceret med 3 pct., foreslås det at
ændre loftstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4,
som rykkes til stk. 5, jf. § 1, nr. 9, for
ægtefæller i integrationsydelsesægtepar, som ikke
opfylder 225-timersreglen. Ændringen foreslås for at
sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af
øget boligstøtte og særlig støtte.
Der foreslås samtidig at konsekvensændre
henvisningerne til numrene på stykkerne i § 25 b som
følge af forslaget til § 1, nr. 9 om at indsætte
et nyt stk. 4 i § 25 b, hvorefter § 25 b, stk. 4-10
rykkes til stk. 5-11.
Til nr. 11-18
Der er tale om forslag til konsekvensændringer i
§§ 25 b-25 d som følge af forslaget om at
indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b. Der er tale om
konsekvensændringer af henvisninger til stykker i § 25
b, idet indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b,
indebærer, at de gældende stk. 4 -10 bliver til stk. 5
-11.
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, under de øvre grænser for den
samlede hjælp; det vil sige de loftsstørrelser, der er
anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens
samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt
personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen
har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald
også antallet af børn, der er afgørende for
loftsindplaceringen.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager
hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet
hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse
tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf.
§ 25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6,
omfatter integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og
derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26,
stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i
lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelsen i
lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren
er forsørger, hvor mange børn personen har, og af om
personen er enlig eller gift eller samlevende.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere
følger efter de gældende regler således
loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at
integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de
gældende satser for kontanthjælpsloftet til yderligere
boligstøtte eller særlig støtte. For at sikre,
at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af
øget boligstøtte og særlig støtte, er
der behov for ændrede lofter for
integrationsydelsesmodtagere. Med forslaget til et nyt stk. 4 i
§ 25 b, indsættes der derfor seks nye
loftsstørrelser. Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 9.
Til nr. 19
Efter de gældende regler nedsættes hjælpen til
en person, der modtager uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person,
der modtager integrationsydelse, således at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til
uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog
således at begge mindst modtager det beløb, de hver
ville have modtaget i integrationsydelse og evt.
dansktillæg.
Som følge af forslaget om ændring af
dansktillæg til en danskbonus foreslås det, at
beregningsreglen konsekvensændres således, at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til
uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog
således at begge mindst modtager det beløb, de hver
ville have modtaget i integrationsydelse og evt. danskbonus.
Der er tale om konsekvensændringer af § 26, stk. 2 og
8, som følge af at det nugældende dansktillæg
foreslås omlagt til danskbonus.
Til nr. 20
Efter de gældende regler nedsættes hjælpen til
et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller
modtager integrationsydelse, og hvor en eller begge
ægtefæller ikke opfylder betingelsen om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, til sammenlagt 14.808 kr. pr. måned
(2017-niveau) eller 11.143 kr. pr. måned (2017-niveau)
afhængigt af, om personerne har forsørgelsespligt
overfor børn. Er der opnået ret til dansktillæg,
udbetales det oveni de nævnte beløb.
Som følge af forslaget om ændring af
dansktillæg til en danskbonus foreslås det, at
beregningsreglen konsekvensændres således, at en evt.
danskbonus udbetales oveni den nedsatte hjælp.
Til nr. 21
Efter den gældende § 30 i lov om aktiv socialpolitik
fratrækkes en persons og en eventuel ægtefælles
indtægter i hjælpen efter § 11 -
integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
§ 33 i loven opregner en række indtægter m.v., som
kommunen ikke skal foretage fradrag for, når
integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
skal udmåles.
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at
indsætte et nyt nummer i § 33. Efter forslagets indhold
vil udbetaling af danskbonus efter integrationsloven ikke
medføre fradrag i integrationsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp i to år efter udbetalingen. Der skal
heller ikke foretages fradrag i hjælpen til en eventuel
ægtefælle i to år efter udbetalingen.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende § 34, stk. 1, at
personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har
høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde,
særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp
efter §§ 22-25 kan få særlig støtte
efter § 34 i loven. Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om beregningen af
støtten, herunder regler om begrænsning af
støtten og fradrag for indtægter.
Efter den gældende regel i § 34, stk. 7, kan
personer, der modtager ressourceforløbsydelse, alene
få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne
for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Baggrunden for dette er, at ressourceforløbsydelsen
udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter
og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af
ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil
have behov for særlig støtte. Der er dog modtagere af
ressourceforløbsydelse, typisk enlige, der er i en
situation, hvor høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde ville udløse særlig
støtte, hvis de i stedet var modtagere af
uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Der findes imidlertid også modtagere af
ressourceforløbsydelse, der - hvis de i stedet var modtagere
af integrationsydelse - ville kunne få særlig
støtte efter § 34 i loven. Denne persongruppe skulle
rettelig også have været omfattet af reglen.
Det foreslås på den baggrund, at modtagere af
ressourceforløbsydelse, der ville have været
berettiget til integrationsydelse, også kan modtage
særlig støtte, svarende til det, der gælder for
modtagere af ressourceforløbsydelse, der ville have
været berettiget til uddannelseshjælp og
kontanthjælp.
Til nr. 23
Efter den gældende regel i § 42 i loven gives der en
sanktion i form af nedsættelse af hjælpen ved
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet. Efter den gældende regel i § 43 gives
der en sanktion i form af tilbagebetaling ved uberettiget
modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet.
Om en person er omfattet af § 42 eller § 43
afhænger af størrelsen af personens ydelse -
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Ved opgørelse af ydelsens
størrelse indgår evt. dansktillæg.
Efter den gældende § 82 a i loven ydes der et
rettighedsbaseret tilskud til betaling for tandpleje til blandt
andet personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik svarende til integrationsydelsesniveau. Efter
bestemmelsens stk. 3 ydes der tilskud til blandt andet personer
mellem 25 og 29 år, som modtager integrationsydelse efter
§ 22, og som ikke modtager dansktillæg (efter § 22,
stk. 4-8 i loven), til dækning af 100 pct. af modtagerens
egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en
egenbetaling på 600 kr.
Der er alene tale om konsekvensændringer af § 42,
stk. 1, § 43, stk. 1 og § 82 a stk. 3, i loven som
følge af, at det nugældende dansktillæg
foreslås omlagt til danskbonus.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 3.
Til nr. 24
Efter de gældende regler kan Udbetaling Danmarks
afgørelser efter lovens § 25 b, stk. 5 og 6,
(kontanthjælpsloftet), om udbetaling af særlig
støtte efter lovens § 34 og boligstøtte efter
lov om individuel boligstøtte, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Som følge af forslaget om indsættelse af et nyt
stk. 4 i § 25 b, rykkes § 25 b, stk. 5 og 6, til stk. 6
og 7, jf. forslaget til § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Bestemmelsen om ankeadgang for de afgørelser, der er
omfattet af bestemmelserne, foreslås konsekvensrettet i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 25
Efter de gældende regler reguleres
loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 1-4, en gang
årligt med satsreguleringsprocenten.
Som følge af forslaget om indsættelse af en
række yderligere lofter i § 25 b, stk. 4, jf. forslaget
til § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil, foreslås
reguleringsbestemmelsen konsekvensrettet i overensstemmelse hermed,
således at de nye lofter også reguleres en gang
årligt med satsreguleringsprocenten.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås i § 22, stk.
1, at en udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller
3, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk
2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, efter
ansøgning kan modtage en danskbonus, som udbetales som et
skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
(2017-niveau).
Det betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse
som flygtning eller familiesammenført og dermed er omfattet
af integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke
modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp,
efter ansøgning har ret til at få udbetalt en
skattefri engangsbonus på 6000 kr. for bestået
prøve i dansk mindst på niveau med Prøve i
Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne.
Med forslaget stilles der det samme danskprøvekrav for
ret til danskbonus efter integrationsloven, som der gælder
for ret til den foreslåede danskbonus efter lov om aktiv
social politik.
Udlændingen skal selv ansøge kommunen om danskbonus
og fremlægge dokumentation for, at danskprøven er
bestået.
Det foreslås i § 22, stk. 2, 1.
pkt., at en udlænding alene kan modtage danskbonus
én gang.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren
har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus
én gang, uanset med hvilket beløb
dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset,
hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller
danskbonus for.
Det betyder, at udlændinge, der har modtaget danskbonus
efter denne lov, er udelukket fra at modtage danskbonus efter lov
om aktiv socialpolitik. Det betyder også, at en
integrationsydelsesmodtager, der er blevet berettiget til
danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for kort
tid, kan undlade at søge danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik og afvente, at personen overgår til
beskæftigelse og derefter søge om engangsbonussen
efter integrationsloven.
Det foreslås i § 22, stk. 2, 2.
pkt., at en udlænding, der tidligere har opnået
ret til dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik, ikke kan modtage danskbonus efter stk. 1.
Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven er
ansøgeren forpligtet til at oplyse, hvis den
pågældende tidligere har modtaget dansktillæg
efter den hidtidige lovgivning, danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik eller danskbonus efter integrationsloven.
Det foreslås i § 22, stk.
3, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler for, hvilke
prøver i dansk ud over de i stk. 1 nævnte, der er
på tilsvarende niveau som eller højere niveau, og
dermed skal give ret til danskbonus.
Der findes i dag en række prøver, som giver
mulighed for at dokumentere, at man har opnået et
dansksprogligt niveau, der svarer til eller er højere end
Prøve i Dansk 2. Samtidig sker der på
uddannelsesområdet løbende en udvikling i forhold til
prøvemuligheder. Med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse sikres det, at der er mulighed for i
forhold hertil at tilpasse, hvilke prøver der kan
dokumentere ret til danskbonus.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at de
regler herom, som udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter i medfør af § 22, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse. Hermed vil det
være de samme danskprøver, der giver ret til
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 41 finder reglerne om
tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik
tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af
integrationslovens kapitel 6.
Det foreslås i § 41, at
bestemmelsen også kommer til at omfatte ydelser udbetalt
efter integrationslovens kapitel 4, herunder danskbonus efter
integrationslovens § 22, således at hvis kommunen
efterfølgende opdager, at der uberettiget er udbetalt
danskbonus efter integrationsloven, finder de almindelige
tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik ligeledes
anvendelse.
Hvis kommunen finder anledning til at undersøge, om
ansøgeren tidligere har fået udbetalt enten
dansktillæg eller danskbonus enten efter lov om aktiv
socialpolitik eller efter integrationsloven, finder de almindelige
regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger i kap. 10 i
integrationsloven anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.2.
Til nr. 3
Det foreslås, at staten refunderer 100 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til den foreslåede danskbonus
efter integrationslovens § 22.
Forslaget indebærer således, at kommunerne fuldt ud
får dækket deres udgifter til den foreslåede
danskbonus.
Til nr. 4
Den foreslåede danskbonus efter § 22, stk. 4, i lov
om aktiv socialpolitik vil blive omfattet af lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at danskbonus efter integrationslovens
§ 22 tilsvarende omfattes af lov om en satsreguleringsprocent,
idet de to bonusordninger i forhold hertil bør behandles
ens.
Det foreslås således, at det i § 22, stk. 2,
anførte beløb på 6.000 kr., der er fastsat i
2017-niveau, fra den 1. januar 2018 reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent, jf. den foreslåede bestemmelse i
integrationslovens § 48, stk. 1, 4.
pkt.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om rettelse af en tidligere lovteknisk fejl.
Efter de gældende regler i § 75 c, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats kan særligt udsatte unge
under 18 år få virksomhedspraktik med en
godtgørelse, som højst kan udgøre det
beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 9, i lov
om aktiv socialpolitik. Af bemærkningerne til bestemmelsen
(ændringslov nr. 721 af 25. juni 2014) fremgår, at der
med henvisningen sigtedes til satsen for udeboende unge under 25
år, der modtager uddannelseshjælp.
I forbindelse med en ændring af § 23, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik (ændringslov nr. 1522 af 27. december
2014) blev satsen for udeboende unge under 25 år, der
modtager uddannelseshjælp, rykket til nr. 8.
Det foreslås, at konsekvensændre § 75 c, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at
bestemmelsen igen henviser til satsen for udeboende unge under 25
år, der modtager uddannelseshjælp.
Til § 4
Til nr. 1
Danskbonussen, der foreslås indført med
lovforslagets § 2, vil som udgangspunkt være
skattepligtig indkomst.
Det foreslås derfor, at der skabes en særlig hjemmel
til skattefritagelse af danskbonussen, da det fremgår af
pensionsaftalen "Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet", som blev indgået mellem regeringen Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti den 20. juni 2017, at danskbonussen skal være
skattefri.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4 skabes denne
hjemmel til skattefritagelse ved at tilføje danskbonus, der
udbetales efter § 22 i integrationsloven, til den række
af andre offentlige ydelser, der er fritaget fra beskatning i
ligningslovens § 7, nr. 9.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i stk. 2, at
personer, der den 1. juli 2018, har opnået ret til
dansktillæg efter de hidtil gældende regler i §
22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået
udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende
måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at
få udbetalt danskbonus i en periode efter lovens
ikrafttræden, således at de sammenlagt får
udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.
Forslaget indebærer, at der vil være en
overgangsordning, hvor personer, der i perioden fra 1. februar 2018
til 1. juli 2018, har opnået ret til dansktillæg, men
som på grund af omlægningen af dansktillægget
ikke har fået udbetalt 6 måneders dansktillæg,
har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik i en periode, således at de sammenlagt
får udbetalt 6 måneders dansktillæg og
danskbonus.
Det foreslås i stk. 3, at
lovens § 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der
har bestået en danskprøve efter den 1. januar
2018.
Selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte
udlændinge, som ikke allerede har bestået en
danskprøve, har fremover mulighed for at ansøge om
danskbonus efter integrationsloven, hvorved incitamentet til at
tilmelde sig og bestå en danskprøve styrkes for denne
målgruppe. Det foreslås dog, at også personer der
har bestået den relevante danskprøve inden lovens
ikrafttræden, men efter den 1. januar 2018 skal kunne
søge om danskbonus efter integrationsloven. Formålet
hermed er at undgå, at danskkursister, der er klar til at
gå til prøve ved prøveterminen i juni 2018
afholder sig fra at tilmelde sig og gå op til prøve,
til efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | §1 | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som
ændret ved § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august
2015 og § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | §
22 Stk. 2.
Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt
beløb på 1) 11.888 kr. (2015-niveau) for
personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk.
3, 2) 8.319 kr. (2015-niveau) for personer,
der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 5.945 kr. (2015-niveau) for personer,
der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke
bor hos en eller begge forældre, og 4) 2.562 kr. (2015-niveau) for personer
under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3
… | | 1. I § 22, stk. 2, nr. 1, ændres
»11.888 kr. (2015-niveau)« til: »11.845 kr.
(2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »8.319 kr.
(2015-niveau)« til: »8.290 kr. (2017-niveau)«, i
nr. 3 ændres »5.945 kr. (2015-niveau)« til:
»5.923 kr. (2017-niveau)« og i nr. 4 ændres
»2.562 kr. (2015-niveau)« til: »2.552 kr.
(2017-niveau)«. | Stk. 4.
Kommunen yder efter ansøgning et tillæg til en person,
der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt.,
og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller
tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk.
6. | | 2. I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres
»et tillæg« til: »en
danskbonus«. | | | 3. I § 22, stk. 4, indsættes som 2.-4.
pkt.: »Danskbonus består af et
månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541
kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan
opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang.
Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg
efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens §
22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.«. | Stk. 5.
Tillægget udgør et månedligt beløb
på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede
hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være
berettiget til efter §§ 23-25, såfremt
opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt. | | 4. I § 22, stk. 5, ændres
»Tillægget« til: »Danskbonus«. | Stk. 6. Hvor
ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter
ansøgning yde tillæg til en person, der er
lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som
følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til
at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde
betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal afgive oplysning
på tro og love om deltagelse i danskundervisning og
forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis
ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning og ikke har
forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren
fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er
årsagen til såvel den manglende deltagelse i
danskundervisning som det manglende forsøg på at tage
prøve i dansk. | | 5. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres
»tillæg« til: »danskbonus«. | Stk.
7… | | | Stk. 8.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af
dansktillæg efter stk. 4 og regler for, hvilke prøver
i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på
tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4
nævnte, der giver ret til tillæg. | | 6. I § 22, stk. 8, ændres
»dansktillæg« til: »danskbonus«, og
»tillæg« ændres til:
»danskbonus | § 25
b. For personer, som modtager hjælp
efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne
i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf.
stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb
på 1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for
børn, 2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er forsørgere, 3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og 5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som ikke er forsørgere. Stk. 2. For
personer under 30 år, som modtager hjælp efter §
25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede
hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et
månedligt beløb på 1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et
barn, 2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn, 3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og 6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som ikke er forsørgere. | | 7. I § 25 b, stk. 1 og 2, ændres
»jf. stk. 5« til: »jf. stk. 6«. | Stk. 3. For
personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, jf.
dog stk. 10, eller som får beregnet hjælp efter §
26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede
hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et
månedligt beløb på 1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et
barn, 2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn, 3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og 6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige
personer, som ikke er forsørgere. | | 8. I § 25 b, stk. 3, ændres
»§§ 22-24, jf. dog stk. 10« til:
»§§ 23 og 24«, og »jf. stk. 5«
ændres til: »jf. stk. 6«. | | | 9. I § 25 b indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: »Stk. 4. For personer, der
modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som
får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke
er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf.
stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb
på 1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et
barn, 2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og
samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn, 3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og 6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige
personer, som ikke er forsørgere.« Stk. 4-10 bliver herefter stk.
5-11. | Stk. 4. For
ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf.
dog stk. 10, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5,
højst udgøre et månedligt beløb
på 1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den
ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og
som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den
ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og
som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, 3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den
ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og
som ikke er forsørger, 4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den
ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som
har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den
ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som
har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, 6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den
ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som
ikke er forsørger. Stk. 5. I beregningen af den samlede
hjælp indgår 1) integrationsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter
§§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22,
stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle
eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der
ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde
været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om
fradrag i, nedsættelse og ophør af
hjælpen, 2) særlig støtte efter
§ 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har
visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på
grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der
er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr.
1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i
husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3.
eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel
boligstøtte, og 3) boligstøtte efter kapitel 1-9
i lov om individuel boligstøtte bortset fra
boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i
husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller
psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en
boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om
individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes
til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte. | | 10. I § 25 b, stk. 4, som bliver til stk. 5,
ændres »jf. dog stk. 10« til: »jf. dog stk.
11«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf.
stk. 6«, i nr. 1 ændres
»9.087 kr. (2016-niveau)« til: »8.976 kr.
(2017-niveau)«, i nr. 2
ændres »9.154 kr. (2016-niveau)« til:
»9.044 kr. (2017-niveau)«, i nr.
3 ændres »6.118 kr. (2016-niveau)« til:
»6.033 kr. (2017-niveau)«, i nr.
4 ændres »6.865 kr. (2016-niveau)« til:
»7.231 kr. (2017-niveau)«, i nr.
5 ændres »6.932 kr. (2016-niveau)« til:
»7.299 kr. (2017-niveau)«, og i nr. 6 ændres »5.077 kr.
(2016-niveau)« til: »5.341 kr.
(2017-niveau)«. | Stk. 6.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte
indgår i den samlede hjælp efter stk. 5 med en
forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder
tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer,
der er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer under 18 år, der
modtager hjælp efter §§ 22-24, og
husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager
boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte,
betragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18
år. Stk. 7. Den
samlede hjælp efter stk. 5 nedsættes med de
beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110
ses bort fra ved beregningen af integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp. | | 11. I § 25 b, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, som
bliver stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, ændres »stk.
5« til: »stk. 6«. | Stk. 8.
Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre
grænser for den samlede hjælp i stk. 1-3
afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de
øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for
samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. | | 12. I § 25 b, stk. 8, som bliver stk. 9,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«. | Stk. 9.
Uanset stk. 8 anses personer, der modtager ordinært
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under
de øvre grænser i stk. 1-3. Personer, der modtager
hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr.
2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet
hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved
indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3. En
ægtefælle, der samlever på fælles
bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering
under de øvre grænser i stk. 1-3 indplaceres som
gift. | | 13. I § 25 b, stk. 9, 1. pkt., som bliver stk.
10, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk.
9«, og i 1.-3. pkt. ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«. | § 25 c.
Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 5, de
beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-4,
nedsættes den samlede hjælp med det overskydende
beløb. | | 14. I § 25 c, stk. 1, ændres
»§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk.
6«, og »§ 25 b, stk. 1-4« ændres til:
»§ 25 b, stk. 1-5«. | Stk. 2.
Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud
i den særlige støtte efter § 34 og herefter i
boligstøtten, således som den indgår i
beregningen efter § 25 b, stk. 5, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og
stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages
også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den
person, der modtager hjælp efter §§ 22-25. | | 15. I § 25 c, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk.
6«. | § 25 d.
Kommunen indplacerer personer under de øvre grænser
for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4. Kommunen
træffer afgørelse efter § 25 b, stk. 8, og
vurderer, om personen er omfattet af § 25 b, stk. 9, 1. eller
2. pkt. | | 16. I § 25 d, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk.
1-5«, og i 2. pkt. ændres »§ 25 b, stk.
8« til: »§ 25 b, stk. 9«, og »§
25 b, stk. 9« ændres til: »§ 25 b, stk.
10«. | Stk. 2.
Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp efter
§§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp
efter §§ 22-25 og oplysninger, der har betydning for
beregningen og for eventuel tildeling af særlig støtte
efter § 34 og personens konkrete indplacering under de
øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, videregives til
Udbetaling Danmark med henblik på beregning og
nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c.
Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken betydning de
øvre grænser for den samlede hjælp i § 25
b, stk. 1-4, har for udbetalingen af den særlige
støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om
individuel boligstøtte. | | 17. I § 25 d, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§
25 b, stk. 1-5«. | Stk. 3.
Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af
den samlede hjælp og træffer afgørelser efter
§ 25 b, stk. 5-7, og § 25 c, hvorefter de
nødvendige oplysninger videregives til kommunerne. | | 18. I § 25 d, stk. 3, ændres
»§ 25 b, stk. 5-7« til: »§ 25 b, stk.
6-8«. | §
26… Stk. 2. Er
en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende
med en person, der modtager uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller
kontanthjælpen, således at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til
uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog
således at begge mindst modtager det beløb, de hver
ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg,
såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til
tillægget, jf. § 22, stk. 2 og 4. Stk.
3-7… | | 19. I § 26, stk. 2, ændres
»dansktillæg« til: »danskbonus«, og
»tillægget« ændres til:
»danskbonus«. | Stk. 8.
Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til et
ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager
integrationsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret
eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, og
tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2,
der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller
10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om
personerne har forsørgelsespligt over for børn eller
ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen
om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen
til ægtefællerne således, at de tilsammen
får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr.
pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned
(2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter § 22,
stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle,
jf. stk. 2, afhængigt af om personerne har
forsørgelsespligt over for børn eller ikke.
Nedsættelsen sker i hjælpen til den
ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne
kravet, nedsættes hjælpen hos den
ægtefælle, der har mindst tilknytning til
arbejdsmarkedet. | | 20. To steder
i § 26, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »eventuelt tillæg« til:
»eventuel danskbonus«. | § 33. Der
foretages ikke fradrag i hjælpen for: 1) Invaliditetsydelse,
invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. 2) Godtgørelse efter §§
82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
hjælp efter integrationslovens § 23 f. 3) Vederlag som tilforordnet ved
valg. 4) Legater, der er fritaget for
beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for
beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr.
22. 5) Børns indtægter og
indtægter, der vedrører børn, bortset fra
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i
dagtilbudsloven. 6) Værdien af kost m.v. under
indlæggelse på sygehus eller lignende
behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end
3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den
besparelse, der er en følge af indlæggelsen. 7) Transportgodtgørelse for
dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved
udførelse af lønnet arbejde og ulønnet,
frivilligt arbejde. 8) Efterbetaling af offentlige
forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale
ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det
beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den
ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige
ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år
efter udbetalingstidspunktet. 9) (Ophævet) 10) Lejeindtægter fra højst
én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i
overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af
hjælp samtidig selv er bosiddende i. | | 21. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 10: »10) En danskbonus efter
integrationsloven udbetalt til ansøgerens
ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år
efter udbetalingstidspunktet.« | §
34. Stk.
1-6… Stk. 7.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene
få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne
for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. | | 22. I § 34, stk. 7, indsættes efter
»modtage«: »integrationsydelse
eller«. | § 42. En
person, som modtager hjælp i form af integrationsydelse,
integrationsydelse og tillæg, uddannelseshjælp,
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg,
uddannelseshjælp og barselstillæg, kontanthjælp,
kontanthjælp og aktivitetstillæg eller
kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500
kr. pr. måned efter §§ 22-25, skal have
hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den
pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at
oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område eller efter
§ 49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet. | | 23. I § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 82
a, stk. 3, ændres »tillæg« til:
»danskbonus«. | § 43. En
person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2,
nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og tillæg efter §
22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9,
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23,
stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk.
2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp
efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a,
skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den
pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at
oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område eller 2) uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet. | | | § 82
a Stk.
1-2… Stk. 3. For
personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som
modtager integrationsydelse efter § 22, og som ikke modtager
tillæg efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager
uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager
aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24,
ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af
modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 600 kr. | | | § 98.
Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra
afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og
tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser
om hjælp efter § 25 b, stk. 5 og 6, § 25 c, §
25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt. | | 24. I § 98, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 25 b, stk. 5 og 6« til: »§ 25 b,
stk. 6 og 7«. | § 109. En
gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og
efter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i: 1) § 12, stk. 3, og §§
22-26 om hjælp til forsørgelse. 2) § 13 f, stk. 15, om
omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden
fastsat arbejdstid. 3) § 13 g, stk. 1, om
nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke
opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 4) § 25 b, stk. 1-4, om de
øvre grænser for den samlede hjælp. 5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om
beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder. 6) § 27, stk. 2, om et
støttebeløb til familier med børn under 18
år. 7) § 30 om indtægtsfradrag
for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3. 8) § 31 om fradrag for
arbejdsindtægter m.v. 9) § 42 om sanktioner ved
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet. 10) § 52 om revalideringsydelse og
§ 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om
ressourceforløbsydelse. 11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j,
stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i
ressourceforløbsydelse. 12) § 69 d, stk. 2, om
nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o,
stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69
j. 13) § 79, stk. 3, om
mindstebeløb for ATP-beregning. 14) (Ophævet) 15) (Ophævet) 16) (Ophævet) 17) § 85 a om
efterlevelseshjælp. 18) § 96 a om fradrag for
beløb til dækning af forskudsvis udbetalt
børnebidrag. | | 25. I § 109, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk.
1-5«. | | | § 2 | | | I integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, foretages
følgende ændringer: | § 22.
(Ophævet) | | 1. Efter
§ 21 indsættes før overskriften før §
23: Ȥ
22. En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3,
der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk
2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk,
kan efter ansøgning modtage en danskbonus, som udbetales som
et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
(2017-niveau). Stk. 2. Der
kan kun udbetales danskbonus efter stk. 1 én gang. En
udlænding, der tidligere har opnået ret til
dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus efter stk. 1. Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler for, hvilke prøver i dansk der er
på tilsvarende niveau som eller højere niveau end dem,
der er nævnt i stk. 1.« | § 41.
Reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser
udbetalt i medfør af kapitel 6. | | 2. I § 41 indsættes efter »af
kapitel«: »4 og«. | §
45. Stk.
1-8… Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal
tilvejebringe og meddele udlændinge- og
integrationsministeren de oplysninger, herunder statistiske
oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens
indsats. | | 3. I § 45 indsættes efter stk. 8 som
nyt stk.: »Stk.
9. Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter til danskbonus jf. § 22.« Stk. 9 bliver herefter stk. 10. | § 48. Det
beløb, der er anført i § 45, stk. 7, er fastsat
i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. De beløb, der er anført i
§ 45, stk. 4 og 5, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra
2015 en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. De
beløb, der er anført i § 45, stk. 3 og 8, er
fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. | | 4. I § 48, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Det beløb, der er
anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-niveau og
reguleres fra den 1. januar 2018 en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.« | | | § 3 | | | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342
af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 173
af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring: | § 75 c.
Kommunen kan efter en konkret vurdering give særligt udsatte
unge, der er omfattet af § 2, nr. 9, tilbud efter kapitel 11
med en godtgørelse, jf. stk. 2, og tillægsydelser
efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 3, hvis tilbud efter lov om
social service ikke er tilstrækkelige. § 44 finder ikke
anvendelse ved tilbud efter 1. pkt. Stk. 2.
Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes i samarbejde med
de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle
ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog
højst udgøre det beløb, der er nævnt i
§ 23, stk. 2, nr. 9, i lov om aktiv socialpolitik. | | 1. I § 75 c, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 23, stk. 2, nr. 9« til: »§ 23, stk.
2, nr. 8«. | | | § 4 | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1554 af 13. december
2016, § 1 i lov nr. 475 af 17. maj 2017, § 1 i lov nr.
685 af 8. juni 2017 og senest ved § 12 i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, foretages følgende ændring: | § 7. Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1-8) --- 9) Ydelser efter lov om social service,
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af
nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter
§ 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i lov om social
service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik,
andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse
ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens
§ 34, ydelser efter lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser, ydelser efter
§§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser fastsat i medfør
af § 10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu),
ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter lov om
repatriering. 10-31) --- | | 1. I § 7, nr. 9, indsættes efter
»lovens § 34,«: »danskbonus efter
integrationslovens § 22,«. | | | § 5 | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2.
Personer, der den 1. juli 2018, har opnået ret til
dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om
aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt
dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder
forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få
udbetalt danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode
efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt
får udbetalt 6 måneders dansktillæg og
danskbonus. Stk. 3.
§ 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der har
bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018. |
|