Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 13. marts 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Mulighed for forbud mod enheder, der
muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter
samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede
afdelinger)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 137
e, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Der kan træffes afgørelse om
indgreb efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1,
§ 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1, over for personer
med nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse er
anbragt i en boform, jf. § 108.
Stk. 2. For
personer, der er omfattet af stk. 1, og som er anbragt i en boform,
jf. § 108, med sikrede afdelinger, kan der endvidere
træffes afgørelse om indgreb efter § 137 h, stk.
3-5, og § 137 j, stk. 2.
Stk. 3. Der kan
træffes afgørelse om indgreb efter § 137 h, stk.
7, over for besøgende til personer, der er omfattet af stk.
1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2. I
§ 137 f, stk. 1 og 2, ændres »§ 137 g-§
137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h,
stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og
2«.
3. I
§ 137 f, stk. 4, indsættes
efter »Indgreb«: »efter § 137 g, stk. 1 og
2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og §
137 j, stk. 1 og 2,«, og i stk. 5
indsættes efter »indgreb«: »efter §
137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i,
stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
4. I
§ 137 g indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Driftsherren af en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger
kan beslutte, at der i hele boformen nedlægges et generelt
forbud mod besiddelse eller anvendelse af computere,
mobiltelefoner, tablets og andre enheder, såfremt disse
muliggør internetadgang. Nedlægges der forbud efter 1.
pkt., skal driftsherren sørge for, at de anbragte i boformen
på anden vis har adgang til internettet.«
5. Overskriften før § 137 h affattes
således:
»Undersøgelser«.
6. I
§ 137 h indsættes som stk. 2-8:
»Stk. 2. I
boformer, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan der anvendes
scannere for at forhindre, at de anbragte eller besøgende
til de anbragte besidder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny
kriminalitet.
Stk. 3. Over for
anbragte i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan
der, når der foreligger begrundet mistanke om, at den
anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny
kriminalitet, og risikoen herved er forsøgt
imødegået ved anvendelse af scanner efter stk. 2,
træffes afgørelse om undersøgelse af, hvilke
effekter den anbragte har på sin person. Der skal altid
deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen. En
undersøgelse, der indebærer afklædning, må
kun foretages og overværes af to ansatte personer af samme
køn som den anbragte.
Stk. 4. Over for
anbragte i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan
der, når der foreligger mistanke om, at posten indeholder
effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller
bruges til at begå ny kriminalitet, uden retskendelse
træffes afgørelse om åbning og kontrol af post
til den anbragte. Indgrebet skal ske i den anbragtes påsyn.
Indgrebet kan dog gennemføres uden den anbragtes
påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte skal i så fald
orienteres, straks efter at indgrebet er gennemført.
Stk. 5. Post,
der af grunde nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres, skal
tilbagesendes, men kan dog tilbageholdes, så længe det
af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.
Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen.
Stk. 6. En
anbragt person har ret til ukontrolleret brevveksling med
offentlige myndigheder, advokater, værger og
bistandsværger.
Stk. 7. Over for
besøgende til en anbragt person kan der, når der
foreligger mistanke om, at den besøgende medbringer
effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller
bruges til at begå ny kriminalitet, og risikoen herved er
forsøgt imødegået ved anvendelse af scanner
efter stk. 2, træffes afgørelse om undersøgelse
af effekter, herunder tasker og pakker, der bringes ind i en
boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger.
Undersøgelsen kan endvidere omfatte den besøgendes
yderbeklædning. Afgørelsen træffes over for
såvel den besøgende som den anbragte person. Det er en
forudsætning for undersøgelse af effekter, som den
besøgende bærer på sin krop, at der foreligger
begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage
indsmugling.
Stk. 8.
Effekter, der af grunde nævnt i stk. 7 ikke bør
bringes ind i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger,
kan tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab
under besøget og udleveres til den besøgende,
når den pågældende forlader boformen. Det samme
gælder effekter, der er fundet ved anvendelse af scanner
efter stk. 2.«
7. Overskriften før § 137 j affattes
således:
»Aflåsning af den anbragtes bolig for
natten og anbringelse i
afskærmningslokale«.
8. I
§ 137 j indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Der kan træffes afgørelse om, at anbragte i en boform
efter § 108 med sikrede afdelinger skal anbringes i et
afskærmningslokale, når der er overhængende fare
for, at den anbragte skader sig selv eller andre. Anbringelsen skal
være så kortvarig som muligt og må ikke
udstrækkes ud over 2 timer.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
9. I
§ 137 j, stk. 2, der bliver stk.
3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«,
i nr. 3 indsættes efter
»boligen«: »eller
afskærmningslokalet«, og i nr.
4 indsættes efter »sin bolig«:
»eller afskærmningslokalet«.
10. I
§ 137 l, stk. 1, ændres
»§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g,
stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1,
og § 137 j, stk. 1 og 2«.
11. I
§ 137 m, stk. 1, ændres
»§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g,
stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1,
og § 137 j, stk. 1 og 2«.
12. I
§ 137 m indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Registreringen efter stk. 1 skal for indgreb efter § 137 h,
stk. 7, endvidere indeholde oplysninger om den besøgendes
navn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2018.