L 116 Forslag til lov om ferie.

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-12-2017

Skriftlig fremsættelse (6. december 2017)

20171_l116_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. december 2017)

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ferie

(Lovforslag nr. L 116)

Lovforslaget er et led i udmøntningen af den politiske aftale om, at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie, som er indgået den 31. oktober 2017. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Lovens formål er at sikre, at lønmodtagere, herunder også nye på arbejdsmarkedet, har ret til fem ugers årlig betalt ferie i det løbende år.

Det foreslås, at der fra september 2020 indføres et nyt feriesystem med samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Det betyder, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1568/2017 om ny ferielov og overgang til samtidighedsferie. Betænkningen er afgivet af Ferielovsudvalget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.