Skriftlig fremsættelse (30. november 2017)

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ioniserende stråling og stråle­be­skyttelse (Strålebeskyttelsesloven)

(Lovforslag nr. L 114)

Regeringen vil med dette lovforslag indføre tidssvarende rammer for strålebeskyttelsen, som sikrer overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser samt styrings- og tilsynsredskaber, som tager højde for den teknologiske udvikling ved brug af stråleudstyr - herunder som led i diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet.

Den foreslåede lov vil udgøre grundlaget for beskyttelse af mennesker og miljø mod skadelige virkninger af ioniserende stråling ved brug af menneskeskabte eller naturlige strålekilder eller ved udsættelse for stråling, uanset om der er tale om planlagte eller eksisterende bestrålingssituationer eller bestråling, der skyldes en nødsituation. Der er i hovedtræk tale om en videreførelse af de eksisterende rammer for strålebeskyttelse i Danmark.

Formålet med lovforslaget er todelt: For det første implementerer forslaget Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (herefter betegnet som strålebeskyttelsesdirektivet).

For det andet samler lovforslaget de eksisterende lovbestemmelser om strålebeskyttelse i Danmark i én samlet og tidssvarende lov. De eksisterende regler på området har været stort set uændrede i en længere årrække, og tager således udgangspunkt i lov om brugen af røntgenstråler m.v. fra 1930 og lov om brug m.v. af radioaktive stoffer fra 1953.

Der er således et behov for at opdatere rammerne for strålebeskyttelsen for at tage højde for den teknologiske udvikling, herunder ny viden om ioniserende strålings virkning på mennesker, dyr og miljø. Et centralt omdrejningspunkt er her de internationalt anerkendte strålebeskyttelsesprincipper berettigelse, optimering og dosisbegrænsning, som skal danne grundlag for brugen af stråleudstyr og Sundhedsstyrelsens tilsyn på området.

Med lovforslaget vil der samtidig ske en opjustering af Sundhedsstyrelsens gebyrsatser i forbindelse med strålebeskyttelse, så de svarer til de nuværende omkostninger ved Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesarbejde tillagt de opgaver, der følger af EU-direktivet. Det indebærer en samlet gebyrstigning på 6,4 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Den foreslåede lov bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at fastsætte mere detaljerede regler på bekendtgørelsesniveau. Dette skal ses i lyset af den særlige tekniske og videnskabelige fagkundskab, som kræves for at kunne administrere området på forsvarlig vis. Der er her tale om en videreførelse af den rolle, som Sundhedsstyrelsen varetager i dag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.