Fremsat den 16. november 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love

(Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand, samt ændringer af forskerskatteordningen)

§ 1

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Marcipan- og nougatmasser samt varer heraf.«

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Andre masser helt eller delvist fremstillet af råstofafgiftspligtige varer.«

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

3. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »1-8« til: »1-9«.

4. § 1, stk. 1, affattes således:

»Af følgende varer svares afgift til statskassen:

1) Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.

2) Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign.

3) Marcipan- og nougatmasser samt varer heraf.

4) Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

5) Tyggegummi.

6) Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter.

7) Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign.

8) Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner, medmindre vaflerne afsættes i blandinger med afgiftsfri vafler, biskuit og lign. i et sådant forhold, at antallet af vafler ikke overstiger 25 pct. af det samlede antal stykker i blandingen, og vaflerne ikke efter punkt 10 betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af chokoladevarer.

9) Kager, kiks og lign. delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang.

10) Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-8.«

5. § 1, stk. 2, nr. 6, affattes således:

»6) Masser m.v., som indeholder kakao, men ikke råstofafgiftspligtige varer.«

6. § 1, stk. 2, nr. 6, affattes således:

»6) Masser m.v., som indeholder kakao.«

7. I § 2, stk. 1, nr. 1, ændres »27 kr. og 39 øre« til: »25 kr. og 97 øre«.

8. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »23 kr. og 30 øre« til: »22 kr. og 8 øre«.

9. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4

11 kr. og 4 øre pr. kg«.

10. § 2, stk. 1, affattes således:

»Afgiften svares efter følgende satser på grundlag af den afgiftspligtige vægt:

11. I § 10 a, stk. 5, ændres »kapitel 1, 2 eller 3« til: »kapitel 1 eller 3«.

12. I § 19, stk. 1, nr. 1, ændres »30 kr. og 74 øre« til: »14 kr. og 57 øre«.

13. I § 19, stk. 1, nr. 2, ændres »36 kr. og 79 øre« til: »17 kr. og 44 øre«.

14. I § 19, stk. 1, nr. 3, ændres »20 kr. og 47 øre« til: »9 kr. og 71 øre«.

15. I § 19, stk. 1, nr. 4, ændres »24 kr. og 57 øre« til: »11 kr. og 65 øre«.

16. I § 19, stk. 1, nr. 5, ændres »15 kr. og 46 øre« til: »7 kr. og 33 øre«.

17. I § 19, stk. 1, nr. 6, ændres »10 kr. og 27 øre« til: »4 kr. og 87 øre«.

18. I § 19, stk. 1, nr. 7, ændres »12 kr. og 23 øre« til: »5 kr. og 80 øre«.

19. I § 19, stk. 1, nr. 8, ændres »6 kr. og 11 øre« til: »2 kr. og 90 øre«.

20. Kapitel 2 ophæves.

21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »kapitel 1 eller 2« til: »kapitel 1«.

22. § 22, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgiften svares efter følgende satser på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele:

23. § 22, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgiften svares efter følgende satser på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele:

24. § 22, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberigtigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«

25. I § 22, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 4, nr. 4« til: »stk. 4, nr. 5«, og i 2. pkt. ændres »stk. 4, nr. 3« til: »stk. 4, nr. 4«.

26. § 22, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Virksomheder, som ønsker at betale afgift efter stk. 4, nr. 2, skal fremlægge nødvendig dokumentation for, at varen opfylder betingelserne herfor. Er virksomheden ikke i stand til at fremlægge denne dokumentation, betales afgift efter stk. 4, nr. 1.«

27. I § 22 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.«

28. I § 26, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 19 b,«.

§ 2

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 30. november 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »2 kr. og 75 øre« til: »2 kr. og 60 øre«.

2. I § 3, stk. 2, ændres »3 kr. og 40 øre« til: »3 kr. og 22 øre«.

3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »9 kr. og 28 øre« til: »8 kr. og 79 øre«.

4. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »62 øre« til: »59 øre«.

5. I § 11, stk. 1, ændres »6 kr. og 74 øre« til: »6 kr. og 39 øre«.

6. I § 11, stk. 2, ændres »8 kr. og 9 øre« til: »7 kr. og 67 øre«.

7. I § 11, stk. 3, ændres »17 kr. og 52 øre« til: »16 kr. og 61 øre«.

8. I § 11 a ændres »79 øre« til: »75 øre«.

9. Afsnit VII a ophæves.

10. I § 12, stk. 1, ændres »6 øre« til: »5 øre«.

11. I § 13, stk. 1, ændres »77 kr. og 91 øre« til: »73 kr. og 85 øre«.

12. I § 13, stk. 2, ændres »283 kr. og 20 øre« til: »268 kr. og 44 øre«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1745 af 27. december 2016 og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 F, stk. 1, 1. pkt., ændres »26 pct.« til: »27 pct.«.

2. I § 48 F, stk. 2, 1. pkt., ændres »60 måneders« til: »84 måneders«.

§ 4

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 5. oktober 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, ændres »7 kr. og 36 øre« til: »6 kr. og 98 øre«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, ændres »5 kr. og 88 øre« til: »5 kr. og 58 øre«.

§ 5

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20. december 1999 og § 2 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

§ 6

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »5,63« til: »5,34«.

2. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »12,25« til: »11,61«.

3. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »16,40« til: »15,55«.

4. I § 3 A ændres »3,53 kr.« til: »3,35 kr.«.

5. Kapitel 2 B og C ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 6, 10, 11, 20, 21, 23, 24, 26-28, træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2018.

Stk. 4. Personer, der inden den 1. januar 2018 har været beskattet efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, i sammenlagt 60 måneder, kan ikke vælge beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.

Stk. 5. § 1, nr. 1-3, 5, 7-9, 12-19, 22 og 25 og §§ 2, 4-6 finder anvendelse på varer, som fra og med den 1. januar 2018 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs § 3.

Stk. 7. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 6 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.

§ 8

Stk. 1. Virksomheder, der den 1. januar 2018 har et lager af varer, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, kapitel 2 og § 22, stk. 4, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, 12-19 og 22, kan på grundlag af en specificeret lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede poser eller beholdere.

Stk. 2. Virksomheder, der den 1. januar 2020 har et lager af afgiftsberigtigede varer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, kapitel 2 samt § 22, stk. 4, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, 12-19 og 22, kan på grundlag af en specificeret lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede poser eller beholdere.

Stk. 3. Virksomheder, der den 1. januar 2018 har et lager af afgiftsbelagt te eller teekstrakt, der er afgiftsberigtiget efter forbrugsafgiftslovens § 19 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 30. november 2015, eller et lager af alkoholsodavand, der er afgiftsberigtiget efter øl- og vinafgiftslovens §§ 3 A og 3 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, eller spiritusafgiftslovens § 2, stk. 2, jf lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016, kan på grundlag af en specificeret lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede poser eller beholdere.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 1-3 ydes kun for varer, der er bestemt til afsætning, og kun såfremt godtgørelsen af afgift af varerne overstiger 500 kr.

Stk. 5. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter stk. 1-3, at virksomheden overholder regnskabsbestemmelserne i chokoladeafgiftslovens §§ 12 og 13, forbrugsafgiftslovens § 15, øl- og vinafgiftslovens § 14 samt spiritusafgiftslovens § 20.

Stk. 6. For godtgørelse efter stk. 1 og 2 skal virksomheder udarbejde en opgørelse, der skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt. Anmodning om godtgørelse med de anførte oplysninger skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 14. januar 2018 for godtgørelse efter stk. 1 og senest den 14. januar 2020 for godtgørelse efter stk. 2.

Stk. 7. For godtgørelse efter stk. 3, skal virksomheder udarbejde en opgørelse, der skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt. Anmodning om godtgørelse med de anførte oplysninger skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 14. januar 2018.

Stk. 8. Ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-3 finder reglerne i chokoladeafgiftslovens §§ 23-27, forbrugsafgiftslovens §§ 17 og 22, spiritusafgiftslovens §§ 25-32, øl- og vinafgiftslovens §§ 20-26, samt opkrævningslovens §§ 17-19, tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Med dette lovforslag udmøntes følgende elementer fra aftalen:

De øvrige dele af aftalen vil blive udmøntet i efterfølgende lovforslag.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Forslaget har til formål at udmønte en del af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Det drejer sig dels om en række initiativer vedrørende grænsehandel og afgiftssanering, dels om forslaget om at udvide forskerskatteordningen, der er en del af indsatsen for at give danske virksomheder gode konkurrencevilkår.

Aftaleparterne ønsker, at det skal være billigere for borgere og virksomheder. Det skal være billigere for danskerne at købe varer i Danmark frem for i udlandet, og de administrative byrder for virksomhederne skal reduceres gennem sanering af en række afgifter.

Regeringen nedsatte i 2016 et saneringsudvalg, der blandt andet fik til opgave at belyse virksomhedernes administrative omkostninger forbundet med opkrævningen af en lang række afgifter på baggrund af input fra erhvervsorganisationerne. I oktober måned offentliggjorde saneringsudvalget sin afrapportering.

Med udgangspunkt i saneringsudvalgets rapport er aftaleparterne enige om at gennemføre en sanering af afgifter, hvor en række afgifter afskaffes helt. Aftaleparterne er endvidere enige om at gennemføre en grænsehandelspakke, der trækker en del af grænsehandlen hjem til Danmark. Med forslaget gennemføres således en markant lempelse af afgiftstrykket, så det bliver billigere at være dansker, virksomhedernes byrder lettes, og grænsehandlen mindskes.

Annullering af planlagt indeksering

Efter gældende regler indekseres en række afgifter frem til 2020 ved trinvise forhøjelser. Afgifterne på flere grænsehandelsfølsomme varer er imidlertid i dag allerede højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt (fx afgifterne på chokolade og vin).

Det foreslås derfor at annullere den planlagte 2018-indeksering af afgifterne på en række grænsehandelsfølsomme varer, således at de gældende 2015-satser fastholdes.

Forslaget skal være med til at begrænse grænsehandlen samt den illegale handel med punktafgiftspligtige varer.

Afskaffelse af afgiften på te

Teafgiften er en del af forbrugsafgiftsloven og indeholder to forskellige satser. Danmark er det eneste land i EU, der har en afgift på te, og der er ikke en sundhedsmæssig begrundelse for afgiften. Endvidere indbringer teafgiften et meget beskedent provenu, mens den medfører administrative byrder for de omfattede virksomheder. Den foreslås derfor afskaffet.

Det foreslås, at afskaffelsen sker med virkning fra den 1. januar 2018.

Nedsættelse af råstofafgiften i 2018 og efterfølgende afskaffelse heraf i 2020

Nøddeafgiften (råstofafgiften) er en del af chokoladeafgiftsloven og indeholder otte forskellige afgiftssatser, der ikke har sundhedsmæssig begrundelse og giver administrative udfordringer for danske virksomheder.

Med henblik på en afskaffelse af afgiften, foreslås det at halvere nøddeafgiften den 1. januar 2018 og endeligt afskaffe afgiften den 1. januar 2020.

Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand

Tillægsafgiften på alkoholsodavand indeholder fem forskellige satser og medfører blandt andet betydelig grænsehandel og illegal handel med disse varer. Dertil kommer de administrative byrder for erhvervslivet ved afgiften. Samtidig er de sundhedsmæssige effekter ved afgiften begrænsede. Derfor foreslås tillægsafgiften på alkoholsodavand afskaffet.

Det foreslås, at tillægsafgiften på alkoholsodavand afskaffes fra den 1. januar 2018.

Udvidelse af forskerskatteordningen og forhøjelse af bruttoskatteprocenten

Det foreslås, at forskerskatteordningen udvides fra 5 til 7 år, samtidig med at bruttoskatteprocenten forhøjes fra 26 pct. til 27 pct. En udvidelse af ordningen vil styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners muligheder for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet. Det er afgørende, hvis danske virksomheder og forskningsinstitutioner fortsat skal være på forkant med den teknologiske udvikling, bl.a. inden for produktudvikling og produktionsteknikker.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Chokoladeafgiftsloven - Annullering af planlagt indeksering samt nedsættelse og afskaffelse af råstof­afgiften

2.1.1. Gældende ret

Chokoladeafgiftsloven består af tre elementer, henholdsvis en afgift på chokolade- og sukkervarer, en råstofafgift på nødder, kerner og lignende og en dækningsafgift.

Chokolade- og sukkervareafgiften er reguleret i lovens kapitel 1 og pålægges som en afgift pr. kilo, dvs. en afgift, der afhænger af varens vægt. Afgiften differentieres efter varens indhold af tilsat sukker.

Råstofafgiften pålægges nødder, mandler, kerner m.v. og er reguleret i chokoladeafgiftslovens kapitel 2. Kendetegnet for råstofafgiften er, at den omfatter varer, som kan anvendes til at fremstille varer, der er omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften, jf. lovens kapitel 1, men hvor varen i uforarbejdet form ikke er omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften i lovens kapitel 1.

Råstofafgiftssatsen afhænger af varens indplacering i toldtariffen, nøddetype og af forarbejdningsgraden.

Dækningsafgiften pålægges varer, som importeres fra udlandet, og som ikke i sig selv er afgiftspligtige efter afgiften på chokolade- og sukkervarer eller råstofafgiften, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele.

Fra 1. januar 2015 blev afgiftssatserne forhøjet med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2014-2017. Fra 1. januar 2018 forhøjes satserne med yderligere 5,50 pct., som omfatter årene 2018-2020.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1.

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Annullering af planlagt indeksering

Det foreslås at annullere indekseringen af afgifterne i chokoladeafgiftsloven pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

2.1.2.2. Nedsættelse og afskaffelse af råstofafgiften

Det foreslås derudover at halvere råstofafgiften på nødder m.v. med virkning fra og med den 1. januar 2018 og at afskaffe råstofafgiften på nødder m.v. helt med virkning fra og med den 1. januar 2020.

Nedsættelsen af råstofafgiften får i to situationer afledte konsekvenser i forhold til chokolade- og sukkervareafgiften samt dækningsafgiften.

Nødder, der er yderligere forarbejdet, f.eks. i marcipan og nougat, er i dag omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften. Dette skyldes, at disse varers indhold af enten chokolade eller sukker medfører, at de anses for en afgiftspligtig chokolade- eller sukkervare.

Efter gældende ret er nødder, der er yderligere forarbejdet i form af masser, men som ikke har et indhold af chokolade eller sukker, også omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften. Dette skyldes sammenhængen med råstofafgiften.

Som følge af den foreslåede nedsættelse af råstofafgiften foreslås det, at chokoladeafgiftslovens bestemmelse vedrørende masser med forarbejdede nødder ændres, således at der sondres mellem rene chokolade- og sukkervarer med et indhold af nødder, f.eks. marcipan eller nougatvarer, og masser af nødder uden indhold af enten chokolade eller sukker.

Af hensyn til sammenhængen med råstofafgiften foreslås det derfor, at afgiftssatsen for nøddemasser og lign. uden indhold af sukker eller chokolade ligeledes halveres.

Nødder, der er yderligere forarbejdet, og hvor varen også har et indhold af enten sukker eller chokolade, f.eks. i marcipan og nougat, vil også fremadrettet være omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften. Afgiftssatsen for disse varetyper ændres ikke som følge af nedsættelsen af råstofafgiften.

Det bemærkes, at en halvering af råstofafgiften i øvrigt ikke har betydning for det afgiftspligtige vareområde i chokolade- og sukkervareafgiften, selv om varer omfattet af chokolade- og sukkervareafgift kan have indhold af f.eks. nødder.

Med forslaget om afskaffelse af afgiften på nødder m.v. bortfalder råstofafgiften og de administrative byrder, der er forbundet med afgiften, pr. 1. januar 2020. Afskaffelsen af råstofafgiften medfører, at nødder, som ikke eller kun i mindre grad er forarbejdede, bliver afgiftsfrie. Det omfatter f.eks. nødder i skal, nødder uden skal og saltede nødder. Dette betyder samtidig, at den foreslåede nedsatte afgiftssats for nøddemasser og lign. uden indhold af sukker eller chokolade ligeledes ophæves pr. 1. januar 2020. Fra den dato vil disse varetyper ikke være omfattet af chokoladeafgiftsloven. Ligeledes vil dækningsafgiften på nødder i importerede varer blive afskaffet med virkning pr. 1. januar 2020.

Det foreslås endvidere, at virksomheder får adgang til afgiftsgodtgørelse for det lager af råstof- og dækningsafgiftspligtige nødder m.v., der er afgiftsberigtiget med højere afgift end efter denne lov, og som virksomheden har liggende på lager den 1. januar 2018, samt det lager af afgiftsberigtigede nødder, som virksomheden har liggende den 1. januar 2020.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1.

2.2. Forbrugsafgiftsloven - Annullering af planlagt indeksering og afskaffelse af afgiften på te og teekstrakter

2.2.1. Gældende ret

Lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven) fastsætter nærmere regler for afgifter på en række forbrugsvarer.

Efter forbrugsafgiftsloven skal der betales afgift af glødelamper m.v. samt elektriske sikringer. Endvidere pålægges kaffe og te, ekstrakter heraf samt kaffeerstatninger m.v. afgift. Derudover indeholder loven afgift på cigaretpapir samt skrå og snus (røgfri tobak).

Fra 1. januar 2015 blev afgiftssatserne forhøjet med 7,40 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2014-2017. Fra 1. januar 2018 forhøjes satserne med yderligere 5,50 pct., som omfatter årene 2018-2020.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at annullere indekseringen af afgifterne i forbrugsafgiftsloven pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes. Annulleringen omfatter bl.a. afgiften på glødelamper, kaffe, cigaretpapir m.v.

Derudover foreslås det også at afskaffe afgiften på te og teekstrakter, da afgiften alene tjener et fiskalt formål. Afgiften indbringer endvidere et beskedent provenu, men medfører administrative byrder for de berørte virksomheder.

2.3. Konsumisafgiftsloven - Annullering af planlagt indeksering

2.3.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af konsum-is (herefter konsumisafgiftsloven) skal der betales afgift af erhvervsmæssigt fremstillet konsum-is og konsum-is-miks beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner m.v. Afgiftssatsen afhænger af varens indhold af tilsat sukker.

Fra 1. januar 2015 blev afgiftssatserne forhøjet med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2015-2017. Fra 1. januar 2018 forhøjes satserne med yderligere 5,50 pct., som omfatter årene 2018-2020.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 4.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at annullere indekseringen i konsumisafgiftsloven pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Afgifterne på flere grænsefølsomme varer er i dag allerede højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt, og derfor foreslås det at annullere en række planlagte indekseringer af afgifter frem til 2020.

2.4. Spiritusafgiftsloven - Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand

2.4.1. Gældende ret

Efter spiritusafgiftsloven skal der betales afgift af spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et ethanolindhold over 22 pct. vol.

Endvidere skal der betales en tillægsafgift af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, hvis blandingens alkoholindhold er under 15 pct. vol. (spiritusbaseret alkoholsodavand). Tillægsafgiften udgør 4,21 kr. pr. liter (2015-satser).

Fra 1. januar 2015 blev satsen i tillægsafgiften forhøjet med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2015-2017. Fra 1. januar 2018 forhøjes satsen med yderligere 5,50 pct., som omfatter årene 2018-2020, svarende til en sats på 4,90 kr. pr. liter (2018-sats).

For at sikre, at alkoholsodavand pålægges samme afgift, uanset om de er spiritus-, malt- eller vinbaserede blev det vedtaget, at tillægsafgiften på spiritusbaseret alkoholsodavand skulle forhøjes med 12,10 pct. og 10,32 pct. pr. 1. januar 2015 og 2018, da der ikke blev indført en indeksering af selve spiritusafgiften.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at afskaffe tillægsafgiften på spiritusbaserede alkoholsodavand, da afgiften blandt andet medfører betydelig grænsehandel og illegal handel med alkoholsodavand. Samtidig er de sundhedsmæssige effekter begrænsede. Dertil kommer de administrative byrder for erhvervslivet ved afgiften.

2.5. Øl- og vinafgiftsloven - Annullering af planlagt indeksering og afskaffelse af tillægsafgiften på alkohol­sodavand

2.5.1. Gældende ret

Øl, vin og frugtvin m.m. pålægges afgift efter øl- og vinafgiftsloven. For øl beregnes afgiften på grundlag af indholdet af ren alkohol, og for vin og frugtvin m.v. er afgiften opdelt i tre afgiftssatser afhængig af indholdet af alkohol.

Endvidere skal der betales tillægsafgift af mousserende vin, maltbaseret alkoholsodavand samt vinbaseret alkoholsodavand. Tillægsafgiftssatsen på malt- og vinbaseret alkoholsodavand afhænger af blandingens alkoholindhold.

Fra 1. januar 2015 blev afgiftssatserne forhøjet med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2015-2017. Fra 1. januar 2018 forhøjes satserne med yderligere 5,50 pct., som omfatter årene 2018-2020.

Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 bortfaldt indekseringerne af afgiftssatsen for øl, der skulle have været foretaget pr. 1. januar 2015 og 1. januar 2018. Ved samme lejlighed blev satsen nedsat med 15 pct. pr. 1. juli 2013.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at annullere indekseringen af vinafgifterne pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Afgifterne på flere grænsefølsomme varer er i dag allerede højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt, og derfor foreslås det at annullere en række planlagte indekseringer af afgifter frem til 2020.

Det foreslås at afskaffe tillægsafgiften på malt- og vinbaserede alkoholsodavand, da afgiften blandt andet medfører betydelig grænsehandel og illegal handel med alkoholsodavand. Samtidig er de sundhedsmæssige effekter begrænsede. Dertil kommer, at afgiften indebærer administrative byrder for erhvervslivet.

2.6. Kildeskatteloven - Udvidelse af forskerskatteordningen og forhøjelse af bruttoskattesatsen

2.6.1. Gældende ret

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - forskerskatteordningen - kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder at nøglemedarbejderen aflønnes med mindst 65.100 kr. pr. måned (2018-niveau), og at medarbejderen ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark.

Opfylder forskeren eller nøglemedarbejderen disse betingelser, kan den pågældende vælge at blive bruttobeskattet med 26 pct. (svarende til 31,92 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i en eller flere perioder af indtil 5 års samlet varighed. Betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen fremgår af kildeskattelovens § 48 E, mens beskatningen under ordningen er reguleret i kildeskattelovens § 48 F.

2.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at maksimumperioden for anvendelse af forskerskatteordningen udvides, så ordningen kan anvendes i 7 år i stedet for de nuværende 5 år. Til finansiering af udvidelsen foreslås det desuden, at bruttoskatteprocenten hæves fra 26 pct. til 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag).

Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den højt kvalificerede arbejdskraft medvirker til, at danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Danmark. En udvidelse af forskerskatteordningen vil forbedre virksomhedernes muligheder for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet samt øge fleksibiliteten i ordningen. Dermed forbedres danske virksomheders konkurrenceposition.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Annullering af planlagt indeksering

Forslaget om at annullere indekseringen af en række punktafgifter i 2018 skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 285 mio. kr. i 2018 og 270 mio. kr. varigt, jf. tabel 3.1.1. Opgjort efter tilbageløb og adfærd udgør mindreprovenuet 200 mio. kr. i 2018 og 190 mio. kr. varigt.

Finansårseffekten i 2018 skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr.

Annulleringen af indekseringen af afgifterne forventes at medføre et øget forbrug. Endvidere må det forventes, at danskernes grænsehandel med f.eks. vin, alkoholsodavand, chokolade og slik falder, samtidig med at udlændinges grænsehandel i Danmark stiger. Disse adfærdseffekter forventes at reducere mindreprovenuet.

Annulleringen af indekseringen forventes dermed at medføre en meromsætning i Danmark på ca. 45 mio. kr. i form af hjemvendt grænsehandel m.v.

3.1.2. Nedsættelse og afskaffelse af råstofafgiften

Forslaget om en halvering af råstofafgiften på nødder i 2018 og senere afskaffelse af afgiften i 2020 skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 100 mio. kr. i 2018 stigende til 195 mio. kr. i 2020 og varigt, jf. tabel 3.1.2. Opgjort efter tilbageløb og adfærd udgør mindreprovenuet 90 mio. kr. i 2018 og 170 mio. kr. varigt.

Finansårseffekten i 2018 skønnes at udgøre ca. 85 mio. kr.

3.1.3. Afskaffelse af afgiften på te

Forslaget om at afskaffe afgiften på te og teekstrakter skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på knap 10 mio. kr. i 2018 og varigt, jf. tabel 3.1.3. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre godt 5 mio. kr. i 2018 og varigt.

Finansårseffekten i 2018 skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr.

3.1.4. Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand

Forslaget om at afskaffe tillægsafgifterne på alkoholsodavand skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 35 mio. kr. i 2018 og varigt, jf. tabel 3.1.4. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 10 mio. kr. i 2018 og varigt.

Finansårseffekten i 2018 skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr.

Selvfinansieringsgraden ved en afskaffelse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand skønnes at være relativt høj. Det skyldes, at mindreprovenuet fra tillægsafgiften på alkoholsodavand ved en afskaffelse af afgiften i vidt omfang bliver opvejet af et merprovenu som følge af hjemvendt grænsehandel og et øget forbrug. Merprovenuet opstår som følge af et øget indenlandsk salg og deraf afledte indtægter fra vin- og spiritusafgiften samt emballageafgiften. Hertil kommer øgede momsindtægter som følge af mindsket grænsehandel.

Afskaffelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand forventes at medføre en meromsætning i Danmark på ca. 20 mio. kr. i form af hjemvendt grænsehandel m.v.

3.1.5. Udvidelse af forskerskatteordningen og forhøjelse af bruttoskattesatsen

Samlet set skønnes udvidelsen af forskerskatteordningen og forhøjelsen af bruttoskattesatsen at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mio. kr. i 2018. I 2019 og 2020 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. Fra 2020 og frem og i varig virkning skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser opgjort efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen i finansåret 2018 skønnes at udgøre et merprovenu på ca. 20 mio. kr. jf. tabel 3.1.5.

I provenuskønnet for den umiddelbare virkning af en udvidelse af maksimumperioden fra 5 til 7 år er forudsat, at personer, der ellers ville være overgået til almindelige skatteregler, fortsætter på forskerskatteordningen. Derfor slår virkningen først fuldt igennem efter to år. Det skønnes, at dette vil øge anvendelsen af forskerskatteordningen med ca. 400 personer i 2018 og yderligere ca. 350 personer i 2019.

Adfærdsvirkningen af udvidelsen af forskerskatteordningen opstår ved, at personer, der ellers ville have forladt Danmark efter fem år, forbliver i Danmark på ordningen. Provenuvirkningen heraf vil i et vist omfang modsvares af, at anden højtkvalificeret arbejdskraft fortrænges fra det danske arbejdsmarked. Det skønnes med stor usikkerhed, at adfærdseffekten af udvidelsen af forskerskatteordningen på sigt vil resultere i en nettoforøgelse af anvendelsen af ordningen med ca. 100 personer.

Forhøjelsen af bruttoskattesatsen med 1 procentpoint vurderes at have modsvarende struktureffekter i forhold til udvidelsen af ordningen. På den baggrund er der anvendt nogenlunde samme selvfinansieringsgrad ved forhøjelsen af bruttoskattesatsen som ved udvidelsen af maksimumperioden. Samlet set skønnes ændringerne i forskerskatteordningen derfor at øge anvendelsen af ordningen med ca. 750 personer fra 2019 og frem.

At flere fremover vil anvende forskerskatteordningen medfører to modsatrettede provenueffekter. På den ene side medfører forslaget faldende indkomstskatter og på den anden side øgede indtægter fra forskerskatten. Lovforslaget skønnes at medføre et samlet umiddelbart mindreprovenu for kommunerne på ca. 30 mio. kr. i 2018 og ca. 75 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Kommunernes andel af den umiddelbare provenuvirkning skønnes således at overstige den samlede provenuvirkning, idet den kommunale andel af de indkomstskatter, som bortfalder ved forslaget (ca. 1/2 af provenuet), er større end kommunernes andel af forskerskatten (ca. 1/3 af provenuet).

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2018, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021. Den kommunale andel af forskerskatten for indkomståret 2018 afregnes som hidtil i november 2019.

Personer på forskerskatteordningen er omfattet af særlige gunstige skatteregler. Derfor betragtes skattereglerne knyttet til ordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skatteudgift på området at blive forøget svarende til ca. 10 mio. kr. fra 2019 og frem.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

De administrative besparelser ved de foreslåede ændringer vedrørende annullering af de planlagte indekseringer, nedsættelse og afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand vurderes ikke at være af nævneværdig størrelse. Forslagene medfører samtidig begrænsede administrative engangsomkostninger i forbindelse med tilretning af it og vejledning m.v.

De foreslåede ændringer vedrørende en udvidelse af forskerskatteordningen og forhøjelse af bruttoskattesatsen medfører administrative omkostninger for SKAT på samlet 1,5 mio. kr. i 2018, hvilket kan henføres til systemtilretninger og manuel håndtering af sager frem til, at systemtilretningerne er blevet gennemført.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede ændringer vedrørende annullering af de planlagte indekseringer, nedsættelse og afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand vil give en umiddelbar afgiftslettelse for erhvervslivet svarende til det umiddelbare provenu ved nedsættelsen, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser. Samtidig forventes annulleringen at medføre en øget efterspørgsel efter de afgiftsbelagte varer dels som følge af et øget forbrug og et øget indenlandsk salg og dels som følge af mindre grænsehandel.

Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den højt kvalificerede arbejdskraft medvirker til, at danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Danmark. Ændringerne i forskerskatteordningen øger fleksibiliteten i ordningen og giver virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark mulighed for at fastholde højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet i længere tid.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i præhøring.

TER vurderer samlet set, at lovforslaget vil medføre administrative lettelser over 4 millioner kroner årligt for erhvervslivet.

De administrative lettelser består for det første i, at råstofafgiften på nødder nedsættes og senere helt afskaffes. Som led heri afskaffes ligeledes dækningsafgiften for så vidt angår nødder. Der er ca. 300 virksomheder registreret forråstofafgift og ca. 300 for dækningsafgift. Når afgiften afskaffes, vil virksomhederne ikke længere skulle beregne og indberette afgiften, hvilket vil indebære en varig administrativ lettelse. Der er igangsat en måling af de administrative lettelser ved at afskaffe afgiften på nødder. Denne måling er ikke afsluttet, da der bl.a. udestår en vurdering af, hvor stor en del af det administrative arbejde, der forsat vil skulle udføres som følge af fx mærkningskrav i fødevarelovgivningen. Når analysen er tilendebragt, vil den blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg,

For det andet afskaffes afgiften på te. Ca. 300 virksomheder er i dag omfattet af afgiften og vil fremover ikke længere skulle udarbejde månedlige beregninger og indberetninger i henhold til afgiften. Det vurderes, at selve indberetningen tager ca. 10-20 minutter, og at de bagvedliggende beregninger er minimum ligeså tidskrævende. Den administrative lettelse forbundet hermed vurderes at være beskeden.

For det tredje vil virksomhederne ikke længere skulle opgøre og indberette tillægsafgift af de omfattede produkter, hvilket vil indebære en administrativ lettelse. Der vil dog stadig skulle betales enten øl-, vin- eller spiritusafgift af produktet. I lyset af det relativt begrænsede antal virksomheder omfattet af afgiften, vurderes de administrative lettelser at være beskedne.

Desuden annulleres en række indekseringer af afgifter, hvilket vil betyde, at de omfattede virksomheder vil undgå at skulle ændre afgiftssatserne i deres interne processer og indberetninger, men dette vil ikke i sig selv medføre en varig lettelse for de omfattede virksomheder.

TER vurderer samlet set, at lovforslaget vil medføre administrative lettelser over 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.

Udvidelse af forskerskatteordningen og forhøjelse af bruttoskattesatsen har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Råstofafgiften er ét af tre elementer i chokoladeafgiftsloven.

Det har tidligere været Skatteministeriets vurdering, at en afskaffelse af enkelte dele af chokoladeafgiftsloven kunne blive anset for at udgøre ændringer i en bestående statsstøtte - og at en afskaffelse af råstofafgiften dermed er en statsstøtte, der skal notificeres.

Statsstøttespørgsmålet vedrørende afskaffelse af råstofafgiften har for nylig været drøftet i regeringens rådgivende Statsstøtteudvalg.

I Statsstøtteudvalgets vurdering indgår, at chokoladeafgiftsloven, herunder råstofafgiften, er punktafgifter uden for det EU-harmoniserede afgiftsområde, og at afgifterne blev indført udelukkende ud fra fiskale hensyn. Hverken EU-Domstolen eller EU-Kommissionen ses at have taget principiel stilling til, hvorvidt punktafgifter uden for det harmoniserede område kan anses for statsstøtte, når de ikke har et særligt formål ud over det rent fiskale. Det er dog utvivlsomt det generelle udgangspunkt, at medlemsstaterne uden for det harmoniserede område frit kan pålægge punktafgifter, dvs. afgifter på bestemte varekategorier.

På den baggrund konkluderede Statsstøtteudvalget, at der er mest, der taler for, at chokoladeafgiftsloven ikke udgør statsstøtte, og at en eventuel afskaffelse af nøddeafgiften derfor heller ikke er statsstøtte.

Regeringen har på den baggrund besluttet, at afskaffelsen af råstofafgiften ikke skal statsstøttenotificeres over for EU-Kommissionen.

De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da det er en del af aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer indgået den 12. november 2017, som ønskes behandlet hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2018. Lovforslaget er samtidig sendt i høring med frist den 23. november 2017 hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Bryggeriforeningen, CEPOS, Cevea, Coop, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Speditører, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, DI, Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FinansDanmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, HORESTA, Håndværksrådet, Justitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen, Nærbutikkernes Landsforening, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3, omfatter det afgiftspligtige vareområde masser helt eller delvist fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art og varer af sådanne masser, f.eks. marcipan og nougatmasse. I praksis betyder det, at en masse er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i lovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis massen har et helt eller delvist indhold af mandler, råstofafgiftspligtige nødder eller andre råstofafgiftspligtige kerner af enhver art. Bestemmelsen omhandler både masser med eller uden et indhold af enten chokolade eller sukker.

Det foreslås, at ordlyden i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3, ændres til »marcipan- og nougatmasser samt varer heraf«.

Nyaffattelsen af lovens § 1, stk. 1, nr. 3, og den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, er en konsekvens af nedsættelsen og den efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften.

Som følge af den foreslåede nedsættelse af råstofafgiften foreslås det, at chokoladeafgiftslovens bestemmelse vedrørende masser med forarbejdede nødder ændres, således at der sondres mellem rene chokolade- og sukkervarer med et indhold af nødder f.eks. marcipan eller nougatvarer, og masser af nødder uden indhold af enten chokolade eller sukker.

Af hensyn til sammenhængen med råstofafgiften foreslås det, at afgiftssatsen for nøddemasser og lign. uden indhold af sukker eller chokolade ligeledes halveres i forhold til den gældende sats (2015-satsen) til 11 kr. og 4 øre pr. kg, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Nødder, der er yderligere forarbejdet, og hvor varen også har et indhold af enten sukker eller chokolade, f.eks. i marcipan og nougat, vil også fremadrettet være omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften. Afgiftssatsen for disse varetyper ændres ikke som følge af nedsættelsen af råstofafgiften.

Dette skyldes, at disse nødder m.v. er forarbejdet i en sådan grad, at de anses for en chokolade- og sukkervare, som ikke skal fritages for afgift. Med nyaffattelsen fastslås det derfor, at det med afskaffelsen af råstofafgiften ikke tilsigtes at afgiftsfritage nougat og marcipan, hvis indholdet består af nødder, som er forarbejdet i en sådan grad, at de anses for en afgiftspligtig chokolade- eller sukkervare. Nougat og marcipan vil derfor også fremadrettet være afgiftspligtige.

Ved nougat forstås en masse lavet af bl.a. sukker eller honning og nødder. Konsistensen af nougat kan være blød til hård.

Ved marcipan forstås en masse lavet af bl.a. sukker og mandler eller abrikoskerner. Ved vurderingen af, om et produkt vil være at anse for marcipan, er det afgørende, om massen, uanset indholdet af mandler eller abrikoskerner, efter sin beskaffenhed, anvendelse og sit ernæringsindhold, må betragtes som en chokolade- og sukkervare.

Med forslaget om afskaffelse af afgiften på nødder m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, bortfalder råstofafgiften pr. 1. januar 2020.

Dette betyder samtidig, at den foreslåede nedsatte afgiftssats for nøddemasser og lignende uden indhold af sukker eller chokolade ligeledes ophæves pr. 1. januar 2020. Fra den dato vil disse varetyper ikke være omfattet af chokoladeafgiftsloven.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås, at ændringen skal gælde fra den 1. januar 2018.

Til nr. 4

Efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales afgift af chokolade- og sukkervarer. Afgiften omfatter en lang række varer, f.eks. chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, -pulver, -smør og præparater af enhver art, lakridssaft og lakridsvarer, marcipan og nougat, konfekt, bolsjer, skumvarer, tyggegummi, kandiseret frugt, sukkade m.v.

Det foreslås, at lovens § 1, stk. 1, nyaffattes med virkning fra den 1. januar 2020. Nyaffattelsen skyldes, at lovens § 1, stk. 1 nr. 4, der indsættes pr. 1. januar 2018 som en konsekvens af nedsættelsen af råstofafgiften, bortfalder, i forbindelse med at råstofafgiften afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 20.

Til nr. 5

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 6, bestemmer, at der er afgiftsfritagelse for masser med indhold af kakao på mindre end 5 pct., når massen afsættes i pakninger på mindst 5 kg. Bestemmelsen har i praksis været fortolket analogt i forhold til dækningsafgiftspligtige varer, hvor det ikke er muligt at konstatere pakningsstørrelse. Vægtkriteriet gælder ikke i forhold til dækningsafgiftspligtige varer. Det vurderes derfor heller ikke relevant at opretholde vægtkriteriet i forhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 6.

Det foreslås, at ændringen skal gælde fra den 1. januar 2018.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af råstofafgiften pr. 1. januar 2020.

Det foreslås således, at ændringen skal gælde fra den 1. januar 2020, når råstofafgiften afskaffes som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 7 og 8

Efter chokoladeafgiftsloven pålægges chokolade- og sukkervarer en vægtafgift, jf. lovens kapitel 1.

Chokolade- og sukkervareafgiften i lovens kapitel 1 blev indekseret frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser med 5,5 pct. pr. 1. januar 2015 og med yderligere 5,5 pct. pr. 1. januar 2018 som en del af Aftale om skattereform i 2012.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af nedenstående tabel:

Det foreslås at annullere indekseringen af chokolade- og sukkervareafgiften pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Til nr. 9

Ifølge lovens § 1, stk. 1, nr. 4, er rene masser med indhold af nødder, der ikke indeholder chokolade eller sukker, afgiftspligtige.

Grundet nedsættelsen af råstofafgiften foreslås det, at rene masser med indhold af nødder, men uden indhold af chokolade eller tilsat sukker, i perioden indtil afskaffelse af råstofafgiften, bliver pålagt en lavere afgiftssats svarende til nedsættelsen af råstofafgiften. Afgiftssatsen foreslås ændret til 11 kr. og 4 øre.

Det foreslås, at ændringen skal gælde fra 1. januar 2018.

Til nr. 10

Afgiftssatserne for chokolade- og sukkervarer fremgår af chokoladeafgiftslovens § 2, stk. 1. Afgiftssatsen differentieres afhængig af varens sukkerindhold.

Det foreslås, at lovens § 2, stk. 1, nyaffattes med virkning fra den 1. januar 2020. Nyaffattelsen skyldes, at lovens § 2, stk. 1, nr. 3, der indsættes pr. 1. januar 2018 som en konsekvens af nedsættelsen af råstofafgiften, bortfalder, i forbindelse med at råstofafgiften afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 20.

Det foreslås, at ændringen skal gælde fra den 1. januar 2020.

Til nr. 11

Erhvervsdrivende varemodtagere skal som udgangspunkt registrere sig hos SKAT i forbindelse med import af varer fra udlandet. Chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 5, opstiller en række krav til virksomheder, institutioner og personer, der ikke er registrerede som varemodtagere, når disse modtager afgiftspligtige varer efter lovens kapitel 1, 2 eller 3 fra udlandet.

Det foreslås, at henvisningen til afgiftspligtige varer efter kapitel 2 udgår af § 10 a, stk. 5 som følge af, at kapitel 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Denne del af lovforslaget relaterer sig til afskaffelse af råstofafgiften, som træder i kraft pr. 1. januar 2020.

Til nr. 12-19

Efter chokoladeafgiftsloven kapitel 2 pålægges nødder, mandler, kerner og lign. en råstofafgift.

Råstofafgiften blev indekseret frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser med 5,5 pct. pr. 1. januar 2015 og med yderligere 5,5 pct. pr. 1. januar 2018 som en del af Aftale om skattereform i 2012.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af nedenstående tabel:

Det foreslås at halvere de gældende afgiftssatser (2015-satser) på råstofafgiften pr. 1. januar 2018.

Forslaget vil medføre følgende satser pr. 1. januar 2018:

Til nr. 20

Chokoladeafgiftslovens kapitel 2 indeholder regler om råstofafgift på nødder. Kapitel 2 foreslås ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2020.

Det afgiftspligtige vareområde i lovens kapitel 2 er opdelt i 8 afgiftsgrupper med hver sin afgiftssats. Hver afgiftsgruppe omfatter en eller flere nøddetyper m.v. og kan indeholde både uforarbejdede og forarbejdede nødder. Det afgiftspligtige vareområde er defineret ved betegnelsen på den pågældende nød m.v., forarbejdning og dens toldposition.

Afgiften på nødder, mandler og kerner m.m. beregnes ud fra varens nettovægt. Afgiftssatserne er differentierede efter nøddetype og forarbejdningsgrad. Der skelnes mellem nødder i skal samt behandlede og ubehandlede nødder.

Denne del af lovforslaget relaterer sig til afskaffelse af råstofafgiften, som træder i kraft pr. 1. januar 2020. Der henvises til § 8 for overgangsbestemmelser.

Til nr. 21

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. bestemmer, at der skal betales dækningsafgift af afgiftspligtige bestanddele i varer, der ellers ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1 eller 2. Dette sikrer ligestilling mellem dansk producerede varer, til hvis fremstilling der er anvendt varer, som er afgiftsberigtiget efter kapitel 1 eller 2, og tilsvarende importerede varer. Idet råstofafgiften foreslås ophævet, vil råstofafgiftspligtige importerede varer ligeledes blive fritaget for dækningsafgiften.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 2 udgår som følge af, at kapitel 2 foreslås ophævet pr. 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Denne del af lovforslaget relaterer sig til afskaffelse af råstofafgiften, som træder i kraft 1. januar 2020. Der henvises til § 8 for overgangsbestemmelser.

Til nr. 22

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, bestemmer dækningsafgiftssatsen for kokos, behandlede jordnødder samt andre afgiftspligtige bestanddele med et tilsat sukkerindhold på højst hhv. mindst 0,5 g pr. 100 g.

Dækningsafgiften pålægges varer, som importeres fra udlandet, og som ikke i sig selv er afgiftspligtige efter chokolade- og sukkervareafgiften eller råstofafgiften, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele. Formålet med afgiften er at ligestille indenlandsk og udenlandsk producerede varer.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af nedenstående tabel:

Det foreslås at halvere de gældende afgiftssatser (2015-satser) på dækningsafgiften for kokos og behandlede jordnødder pr. 1. januar 2018.

Det foreslås desuden at annullere indekseringen af dækningsafgiften for andre afgiftspligtige bestanddele pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Endvidere foreslås det i mellemperioden fra nedsættelsen af råstofafgiften frem til afskaffelsen af råstofafgiften at indføre en selvstændig sats i dækningsafgiften for andre nødder og kerner end nævnt i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, nr. 1 og 2. Det foreslås, at ændringen skal have virkning fra 1. januar 2018.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at ligestille afgiftsbelastningen i dækningsafgiftspligtige varer med indhold af nødder.

Således foreslås dækningsafgiften pr. 1. januar 2018 at se ud som følgende:

Til nr. 23

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, bestemmer dækningsafgiftssatsen for kokos, behandlede jordnødder samt andre afgiftspligtige bestanddele med et sukkerindhold på højst hhv. mindst 0,5 g pr. 100 g.

Dækningsafgiften pålægges varer, som importeres fra udlandet, og som ikke i sig selv er afgiftspligtige efter chokolade- og sukkervareafgiften eller råstofafgiften, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele. Formålet med afgiften er at ligestille indenlandsk og udenlandsk producerede varer.

Da råstofafgiften foreslås afskaffet pr. 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det som følge heraf at afskaffe dækningsafgiften for råstofafgiftspligtige varer pr. 1. januar 2020. Det vil sige en afskaffelse af dækningsafgiften for kokos, behandlede jordnødder samt andre nødder og kerner.

Således foreslås dækningsafgiften pr. 1. januar 2020 at se ud som følgende:

Der henvises til § 8 for overgangsbestemmelser.

Til nr. 24

Chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 4, omhandler varemodtageres adgang til godtgørelse af råstofafgift, når afgiftsberigtigede varer eksporteres. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på godtgørelse af dækningsafgiften. I chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, fremgår, at lovens § 20, stk. 4, som er en del af kapitel 2, finder tilsvarende anvendelse på afgiften fastsat i lovens § 22, stk. 1, der omhandler dækningsafgiften.

Da råstofafgiften (chokoladeafgiftslovens kapitel 2) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, vil chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 4, udgå som følge heraf.

Det foreslås derfor at affatte chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, således, at varemodtagere af SKAT kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 22.

Det foreslås, at ændringen skal gælde fra den 1. januar 2018 til 1. januar 2020. Det vil sige, at ændringen skal gælde, indtil at råstofafgiften afskaffes som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 26

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23.

Det foreslås, at ændringen skal gælde fra den 1. januar 2020, når råstofafgiften afskaffes som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 27

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, bestemmer, at lovens § 21, som er en del af kapitel 2, finder tilsvarende anvendelse på afgiften fastsat i lovens § 22, stk. 1.

Lovens § 21 bestemmer, at der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, og som opfylder en række nærmere bestemte betingelser.

Da råstofafgiften (chokoladeafgiftslovens kapitel 2) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, vil chokoladeafgiftslovens § 21 udgå som følge heraf.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i chokoladeafgiftslovens § 22, der skal sikre, at der under nærmere bestemte betingelser er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet.

Til nr. 28

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, skal den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovens § 19 b, straffes med bøde. Henvisningen til § 19 b udgår som følge af, at bestemmelsen er en del af kapitel 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til § 2

Til nr. 1-12

Forbrugsafgiftsloven indeholder regler om afgifter på en række forbrugsvarer, herunder afgift på glødelamper m.v. samt elektriske sikringer, kaffe og te samt ekstrakter heraf, kaffeerstatninger m.v., cigaretpapir samt skrå og snus.

Afgifterne blev indekseret frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser med 7,40 pct. pr. 1. januar 2015 og med yderligere 5,5 pct. pr. 1. januar 2018 som en del af Aftale om skattereform i 2012.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af nedenstående tabel:

Det foreslås at annullere indekseringen i forbrugsafgiftsloven pr. 1. januar 2018, således at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Derudover foreslås det, at afgiften på te afskaffes.

Til § 3

Til nr. 1

Den såkaldte forskerskatteordning i kildeskattelovens §§ 48 E og F kan anvendes af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. For at anvende ordningen skal en række betingelser være opfyldt, jf. kildeskattelovens § 48 E. Blandt andet skal nøglemedarbejdere aflønnes med mindst 65.100 kr. pr. måned (2018-niveau), jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, og medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år have været skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

En person, som opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter kildeskattelovens § 48 F. Der beregnes i så fald A-skat med 26 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 1. Skattepligtige personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes i grundlaget for beskatning, i det omfang personalegoderne er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2. Dette gælder bl.a. værdien af fri bil, fri telefon samt arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Valg af beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F, medfører, at den opgjorte indkomst som udgangspunkt ikke kan nedsættes med nogen form for fradrag, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 4. pkt. Der kan dog foretages fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 3.

En person, som beskattes efter kildeskattelovens § 48 F, fritages ikke for at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 6. pkt. Det betyder, at den skattepligtige samlet set beskattes med 31,92 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag af den indkomst, som er omfattet af forskerskatteordningen,

Det foreslås, at bruttoskatteprocenten i kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 1. pkt., forhøjes fra de nuværende 26 pct. til 27 pct. Forhøjelsen af bruttoskatteprocenten foreslås som finansiering af forlængelsen af perioden for anvendelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Forskerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 E og F, kan anvendes i en periode på i alt 5 år (60 måneder), jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 1. pkt. Hvis en person ikke anvender den fulde periode for beskatning under forskerskatteordningen, kan vedkommende anvende en resterende periode på et senere tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 3. pkt. Hvis personen i mellemtiden bliver skattepligtig til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, indtræder en karensperiode på 10 år, hvor personen ikke kan benytte forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Når en person har været beskattet under forskerskatteordningen i sammenlagt 5 år, bliver vedkommende beskattet efter de almindelige regler.

Det foreslås, at maksimumperioden for anvendelse af forskerskatteordningen udvides, så ordningen kan anvendes i 7 år (84 måneder) i stedet for de nuværende 5 år.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Efter konsumisafgiftsloven skal der betales afgift af erhvervsmæssigt fremstillet konsum-is og konsum-is-miks beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner m.v.

Afgifterne blev indekseret frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser med 5,5 pct. pr. 1. januar 2015 og med yderligere 5,5 pct. pr. 1. januar 2018 som en del af Aftale om skattereform i 2012.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af nedenstående tabel:

Det foreslås at annullere indekseringen i konsumisafgiftsloven pr. 1. januar 2018 således, at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Til § 5

Til nr. 1

Efter spiritusafgiftsloven skal der betales tillægsafgift af spiritusbaserede alkoholsodavand.

Efter spiritusafgiftsloven § 2, stk. 2, skal der betales en tillægsafgift for blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, hvis blandingens alkoholindhold er under 15 pct. vol (spiritusbaseret alkoholsodavand). Den gældende afgiftssats er 4,21 kr. pr. liter. (2016-niveau). Satsen pr. 1. januar 2018 udgør 4,90 kr. pr. liter.

Tillægsafgiften lægges oven i spiritusafgiften, og da denne stiger med alkoholindholdet, gør den samlede afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand det således også.

Lovens § 2, stk. 2, foreslås ophævet med virkning pr. 1. januar 2018.

Til § 6

Til nr. 1-4

Efter øl- og vinafgiftsloven skal der betales afgift af vin og frugtvin m.v. Afgiften er opdelt i tre afgiftssatser afhængig af indholdet af alkohol.

Endvidere skal der betales tillægsafgift af mousserende vin, maltbaseret alkoholsodavand samt vinbaseret alkoholsodavand. Tillægsafgiftssatsen på malt- og vinbaseret alkoholsodavand afhænger af blandingens alkoholindhold.

Afgifterne blev indekseret frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser med 5,5 pct. pr. 1. januar 2015 og med yderligere 5,5 pct. pr. 1. januar 2018 som en del af Aftale om skattereform i 2012.

De gældende afgiftssatser samt satserne pr. 1. januar 2018 fremgår af nedenstående tabel:

Det foreslås at annullere indekseringen af vinafgifterne pr. 1. januar 2018 således, at de gældende satser (2015-satser) fastholdes.

Til nr. 5

Efter øl- og vinafgiftsloven skal der betales en tillægsafgift på alkoholsodavand.

Tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens kapitel 2 B og C består af 4 forskellige satser. To for maltbaseret alkoholsodavand og to for vinbaseret alkoholsodavand (herunder cider). Tillægsafgiften lægges oven i henholdsvis enten øl- eller vinafgiften, og da førstnævnte stiger med alkoholindholdet, gør den samlede afgift på denne type alkoholsodavand det således også. Afgifterne er balanceret således, at afgiften er den samme for de forskellige former for alkohol ved et alkoholindhold på 5,5 pct. svarende til gennemsnittet af afgiftsintervallet fra 1,2 til 10 pct. alkohol.

Tillægsafgiften i kapitel 2 B og C, som omfatter §§ 3 B og 3 C, foreslås ophævet med virkning pr. 1. januar 2018.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at ændringerne vedrørende en annullering af 2018-indekseringen af en række punktafgifter, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand, nedsættelse af råstofafgiften samt ændringerne vedrørende forskerskatteordningen, træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at ændringerne vedrørende en efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften træder i kraft den 1. januar 2020. Dette omfatter ændringerne i lovforslagets § 1 nr. 4, 6, 10, 11, 20, 21, 23, 24, 26-28.

Det foreslås i stk. 3, at udvidelse af forskerskatteordningen skal have virkning fra og med indkomståret 2018.

De foreslåede ændringer af forskerskatteordningen betyder, at personer, der den 1. januar 2018 bliver beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F, får mulighed for beskatning under forskerskatteordningen i sammenlagt 7 år i stedet for de nuværende 5 år. De foreslåede ændringer betyder samtidig, at personer på forskerskatteordningen fra og med indkomståret 2018 bliver beskattet med en bruttoskat på 27 pct. i stedet for de nuværende 26. pct. Den forslåede forhøjelse af bruttoskattesatsen til 27 pct. gælder uanset, om de pågældende personer ønsker at udnytte muligheden for beskatning under forskerskatteordningen i yderligere 2 år (sammenlagt 7 år) eller ej.

Forskerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 E og F kan anvendes i en periode på i alt 5 år (60 måneder), jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 1. pkt. Hvis en person ikke anvender den fulde periode for beskatning under forskerskatteordningen, kan vedkommende anvende en resterende periode på et senere tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 3. pkt. Hvis personen i mellemtiden bliver skattepligtig til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, indtræder en karensperiode på 10 år, hvor personen ikke kan benytte forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Når en person har været beskattet under forskerskatteordningen i sammenlagt 5 år, bliver vedkommende beskattet efter de almindelige regler.

Det foreslås i stk. 4, at personer, der den 1. januar 2018 har været beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, i sammenlagt 5 år, ikke på ny kan vælge beskatning efter reglerne i kildeskattelovens § 48 E og F. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede forlængelse af forskerskatteordningen til 7 år, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Forslaget medfører, at personer, som før har været på forskerskatteordningen og opbrugt den nuværende maksimumperiode på 5 år, ikke kan arbejde i Danmark på forskerskatteordningen i yderligere 2 år.

Det foreslås i stk. 5, at ændringerne til forbrugsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, dele af chokoladeafgiftsloven samt konsumisafgiftsloven skal have virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2018 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Det foreslås i stk. 6, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2018 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 7, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk. 6, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Til § 8

Da afgiftsnedsættelserne for råstofafgiften foreslås at træde i kraft allerede den 1. januar 2018, har virksomhederne meget kort tid til at indrette sig på lovændringerne ved f.eks., inden loven træder i kraft, at nedbringe lageret af varer belagt med de hidtil gældende afgifter for nedsatte råstofafgiftspligtige varer samt de forestående ændringer i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 9, 12-19 og 22. Det foreslås derfor i stk. 1, at der gives mulighed for en afgiftsgodtgørelse svarende til ordningen vedrørende ophævelse af lov om mineralvand m.v., jf. § 9 i lov nr. 789 af 28. juni 2013.

Dette betyder, at virksomheder, der den 1. januar 2018, hvor afgiftsnedsættelserne i råstofafgiften træder i kraft, har et lager af nødder, kerner og lignende, der er afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, på grundlag af en specificeret lageropgørelse kan få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede poser eller beholdere.

Som følge af, at råstofafgiften foreslås afskaffet helt pr. 1. januar 2020, foreslås det i stk. 2, at de virksomheder, der den 1. januar 2020 har et lager af råstofafgiftsberigtigede nødder, kerner og lignende på grundlag af en specificeret lageropgørelse kan få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede poser eller beholdere. Godtgørelsesordningen svarer til den, der er foreslået, når råstofafgiften nedsættes den 1. januar 2018.

Som følge af, at afgiften på te og teekstrakter samt tillægsafgiften på alkoholsodavand foreslås afskaffet helt pr. 1. januar 2018, foreslås det i stk. 3, at virksomheder på grundlag af en specificeret lageropgørelse kan få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede beholdere. Principperne svarer til den foreslåede godtgørelsesordning i stk. 2.

Ved specificeret lageropgørelse i stk. 1-3 menes en opgørelse over virksomhedens lager af de varer, som den ønsker afgiften godtgjort af. Opgørelsen skal være specificeret på de konkrete varer, således at den afgiftspligtige mængde kan opgøres, og således at SKAT efterfølgende har mulighed for at kontrollere denne.

I stk. 4 foreslås det, at der kun ydes afgiftsgodtgørelse for varer, som er bestemt for afsætning, og kun såfremt godtgørelsen overstiger 500 kr. Beløbsgrænsen er en bagatelgrænse, således at overstiger godtgørelsen 500 kr., udbetales godtgørelse for hele afgiftsdifferencen.

I stk. 5 foreslås det, at det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse, at virksomheden overholder de almindelige regnskabsbestemmelser i chokoladeafgiftslovens i §§ 12 og 13, forbrugsafgiftslovens § 15, øl- og vinafgiftslovens § 14 samt spiritusafgiftslovens § 20.

I stk. 6 foreslås, at virksomhederne skal udarbejde en opgørelse af lagerbeholdningen pr. 1. januar 2018 og pr. 1. januar 2020 for de varer, som der ønskes godtgørelse for. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr- eller SE-nummer. SKAT kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt. Anmodning om dokumentation anvendes ud fra en risikovurdering for i tvivlstilfælde at kunne sikre, at der ikke gives godtgørelse for varer, der ikke er betalt afgifter af, f.eks. ulovligt indførte varer. Anmodning om godtgørelse med de anførte oplysninger skal være SKAT i hænde senest den 14. januar 2018 for godtgørelse efter stk. 1 og senest den 14. januar 2020 for godtgørelse efter stk. 2.

I stk. 7 foreslås, at virksomhederne skal udarbejde en opgørelse af lagerbeholdningen pr. 1. januar 2018 for de varer, som der ønskes godtgørelse for. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr-nummer. Told- og skatteforvaltningen kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt. Anmodning om dokumentation anvendes ud fra en risikovurdering for i tvivlstilfælde at kunne sikre, at der ikke gives godtgørelse for varer, der ikke er betalt afgifter af, f.eks. ulovligt indførte varer. Anmodning om godtgørelse med de anførte oplysninger skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 14. januar 2018 for godtgørelse efter stk. 3.

Det foreslås i stk. 8, at ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse efter stk. 1 og 2 finder reglerne i chokoladeafgiftslovens §§ 23-27, forbrugsafgiftslovens §§ 17 og 22, spiritusafgiftslovens §§ 25-32, øl- og vinafgiftslovens §§ 20-26 samt opkrævningslovens §§ 17-19, tilsvarende anvendelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov