Fremsat den 16. november 2017 af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA)

Forslag

til

Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget

§ 1. Folketingets formand kan etablere en it-baseret ordning, hvorved personer, der har valgret til Folketinget, kan indgive forslag med henblik på senere behandling som beslutningsforslag i Folketinget, og hvorved andre personer, der opfylder den samme betingelse, kan tilkendegive deres støtte til sådanne forslag.

§ 2. Folketingets formand fastsætter efter forhandling med næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen nærmere regler om den i § 1 nævnte ordning, herunder om

1) fremgangsmåden for indlevering af forslag og tilkendegivelse af støtte til et forslag,

2) krav om støttetilkendegivelse fra et antal forud angivne personer, før et forslag gøres tilgængeligt for støttetilkendegivelser fra offentligheden, og den nærmere procedure herfor,

3) formkrav for forslag,

4) kriterier og procedure for afvisning af forslag, som falder uden for ordningens intentioner, eller som efter deres indhold er uegnede til offentliggørelse gennem ordningen, således at de ikke gøres tilgængelige for støttetilkendegivelser fra offentligheden,

5) tidsfrister i forbindelse med anvendelse af ordningen,

6) alternative fremgangsmåder for personer, der ikke kan eller har mulighed for at benytte den it-baserede løsning, der stilles til rådighed, og

7) indhentning, anvendelse og opbevaring af oplysninger om personer, herunder oplysninger fra Det Centrale Personregister, til brug for administrationen af den i § 1 nævnte ordning.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 4. Der fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2019-20.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe et retsgrundlag for en ordning, hvorefter borgere, der har valgret til Folketinget, kan indgive forslag med henblik på senere behandling som beslutningsforslag i Folketinget, og hvorved andre personer, der opfylder den samme betingelse, kan tilkendegive deres støtte til sådanne forslag (herefter betegnet borgerforslag).

Lovforslaget er en del af udmøntningen af folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, jf. beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16.

Med lovforslaget bemyndiges Folketingets formand til efter forhandling med næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen at fastsætte nærmere regler om ordningen for borgerforslag.

Der foreslås i lovforslaget medtaget en revisionsbestemmelse, hvorefter der fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2019-20.

2. Baggrund

Den 2. juni 2016 vedtog Folketinget folketingsbeslutning om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, jf. beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16.

Det følger af folketingsbeslutningen, at Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere kan få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås ifølge folketingsbeslutningen konkrete beslutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik, at forslagsstillerne for at øge den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse ville give borgere ret til at få fremsat og behandlet et beslutningsforslag i Folketinget, hvis 50.000 borgere, som har stemmeret til Folketinget, støtter forslaget. Det er dog ifølge bemærkningerne et krav, at borgerdrevne forslag, der fremsættes i Folketinget, ikke er i strid med grundloven.

Om den tilsigtede ordnings nærmere udformning fremgår det af bemærkningerne til beslutningsforslaget bl.a., at det er hensigten, at en borger, som har udarbejdet et beslutningsforslag og ønsker at få forslaget fremsat i Folketinget som et borgerdrevet forslag, skal indsamle 50.000 underskrifter fra borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget. Underskrifterne skal være verificeret via NemID.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til beslutningsforslaget bl.a., at det forudsættes, at ordningen med hensyn til selve fremsættelsen af beslutningsforslag for Folketinget indrettes på en sådan måde, at grundlovens bestemmelser om adgang til at fremsætte forslag for Folketinget respekteres. Folketingets medlemmer er ifølge bemærkningerne frit stillet til at vælge at stå som forslagsstillere, men udgangspunktet bør være, at Folketingets formand er forslagsstiller.

Det fremgår ydermere af bemærkningerne, at et beslutningsforslag efter ordningen, når det er fremsat, skal behandles på samme måde som almindelige beslutningsforslag efter Folketingets forretningsorden, dvs. med 1. behandling i Folketingssalen, udvalgsbehandling og 2. behandling i Folketingssalen. Det fremgår, at det forudsættes, at borgerdrevne forslag kommer til endelig afstemning.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at Folketinget løbende skal følge erfaringerne med, hvordan ordningen fungerer i praksis, og eventuelt justere ordningen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Beslutningsforslaget er ifølge bemærkningerne omfattet af en solnedgangsklausul på 2 år fra det tidspunkt, hvor ordningen træder i kraft.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget i Udvalget for Forretningsordenen skete der en drøftelse af den foreslåede ordnings forhold til grundloven, navnlig med hensyn til grundlovens §§ 21 og 41 om henholdsvis ministres og folketingsmedlemmers adgang til at fremsætte forslag for Folketinget.

I udvalgets betænkning af 25. maj 2016 over beslutningsforslaget blev det konstateret, at grundloven ikke tillader, at der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat et beslutningsforslag for Folketinget, således forstået, at denne ret skulle indebære en pligt for Folketingets medlemmer til at fremsætte forslag, som opnår tilslutning fra det pågældende antal borgere. Endvidere erindredes, at grundloven ikke giver mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer og ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folketinget.

Som en understregning af, at ordningen for borgerdrevne beslutningsforslag naturligvis skal holde sig inden for grundlovens rammer, blev det på den baggrund foreslået at ændre ordet ret i beslutningsforslagets titel og tekst til andre formuleringer. Der henvises nærmere herom til ændringsforslag nr. 1 og 2 i Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 25. maj 2016 over B 169.

Det fremgik videre af betænkningen, at det var forventningen, at forslag, der opnår den tilslutning i offentligheden, som er forudsat i beslutningsforslaget, i almindelighed vil blive fremsat for Folketinget af et eller flere af dets medlemmer, eventuelt Folketingets formand, og at de partier, som støtter ordningen, vil medvirke hertil. Det bemærkedes i den forbindelse, at ændringsforslagene alene var udtryk for en anerkendelse af, af folketingsmedlemmer ikke kan pålægges en retlig pligt til at fremsætte nogen forslag, samtidig med at grundloven ikke tillader en ordning, hvor forslag kan fremsættes for Folketinget på anden måde end af medlemmer eller ministre.

Beslutningsforslaget blev med de foreslåede ændringer vedtaget med opbakning fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, mens Socialdemokratiet og Venstre stemte imod.

Udvalget for Forretningsordenen har ved flere lejligheder efter vedtagelsen af folketingsbeslutningen af 2. juni 2016 drøftet, hvordan ordningen for borgerforslag nærmere skal indrettes, og i hvilken form bestemmelserne herfor skal fastsættes.

Nedenfor skitseres, hvordan det på grundlag af de hidtidige drøftelser er forventningen at ordningen vil skulle fungere. Det forudsættes, at de nærmere regler herfor vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt på grundlag af de foreslåede bemyndigelser i dette lovforslag.

3. Den påtænkte ordning

3.1. Generelt

Der påtænkes indført en ordning, hvor oprettelse af forslag og borgeres registrering af deres støtte til forslag foregår på en hjemmeside, som drives til dette formål i Folketingets regi.

Det forudsættes, at hjemmesiden skal overholde de anerkendte internationale retningslinjer for tilgængelighed for personer med handicap (WCAG).

En borger, der ønsker at iværksætte et nyt borgerforslag (»hovedstilleren«), vil på hjemmesiden kunne vælge denne mulighed. Der vil gælde nogle nærmere fastsatte formkrav, herunder maksima for forslags omfang, som vil være fastlagt i en skabelon på hjemmesiden. Skabelonen vil så vidt muligt følge det sædvanlige format for beslutningsforslag, der stilles af medlemmer af Folketinget.

Der vil være en nærmere vejledning på hjemmesiden om, hvordan man gør, og hvad man bør overveje, når man skriver et beslutningsforslag.

Inden hovedstilleren, som skal være en fysisk person, kan indtaste sit forslag, skal vedkommende logge ind med NemID og angive sit cpr-nummer. I den forbindelse kontrolleres automatisk ved opslag i CPR, at den pågældende har valgret til folketingsvalg.

Hovedstilleren skal acceptere at fremgå offentligt som hovedstiller af forslaget med angivelse af kontaktoplysninger.

Hovedstilleren vil ikke kunne gå tilbage og slette eller ændre i sit forslag, når det er indleveret gennem systemet.

Hovedstilleren skal herudover angive et nærmere bestemt antal personer (»medstillere«) i forbindelse med oprettelsen af forslaget i systemet. De pågældende medstillere vil herefter selv skulle logge ind i systemet - hvorved det også for dem kontrolleres, at de har valgret til Folketinget - og bekræfte, at de støtter forslaget, og acceptere at fremgå med navns nævnelse og kontaktoplysninger som medstillere af borgerforslaget.

Formålet med et krav om medstillere er at sikre, at de forslag, der gøres synlige i systemet, har opbakning fra i det mindste en mindre kreds, som er indstillet på at tage det ansvar, der ligger i at fremstå som medstillere.

Når forslaget har opnået det krævede antal medstillere inden for den nærmere angivne frist, vil det blive gennemset af Folketingets Administration, inden det gøres tilgængeligt for offentligheden på hjemmesiden.

Ved gennemsynet påses ud fra nogle nærmere fastsatte kriterier, at forslaget ligger inden for rammerne af ordningen og ikke har et indhold, som det kan være retsstridigt eller stridende mod Folketingets værdighed at publicere på en hjemmeside, som drives for Folketinget.

Det er derimod ikke hensigten, at gennemsynet skal tage sigte på nogen egentlig indholdsmæssig vurdering eller kvalificering af forslaget, nogen nøje stillingtagen til, om forslagets angivelser af faktuelle forhold er rigtige, eller nogen analyse af, hvad det vil kræve at gennemføre det, som er forslagets sigte, eller hvad der vil være konsekvenserne heraf. Det vil dog blive påset, at forslagets endelige sigte ikke er at ændre grundloven eller klart vil stride mod grundloven, jf. nærmere herom nedenfor, punkt 3.4.

Hovedstilleren og medstillerne modtager en kort begrundelse, hvis forslaget afvises.

Når forslaget er accepteret af Folketingets Administration, bliver forslaget publiceret på en fortegnelse på hjemmesiden over aktive støtteindsamlinger. Støtteindsamlingen vil herefter være aktiv i en nærmere bestemt periode.

En borger, som ønsker at støtte et forslag (en »støtter«), kan vælge forslaget på fortegnelsen på hjemmesiden og kan herefter vælge at støtte forslaget. I den forbindelse skal støtteren logge ind med NemID og angive sit cpr-nummer, hvorved det samtidig kontrolleres ved opslag i CPR, at vedkommende har valgret til Folketinget. Det kontrolleres samtidig, at den samme person kun støtter det samme forslag én gang.

Støttere kommer ikke til at optræde med navns nævnelse. Støttere skal acceptere, at deres støtte ikke kan trækkes tilbage igen.

Opnår et forslag ikke det påkrævede antal støtteerklæringer inden for den gældende frist, lukkes forslaget for nye støttere.

Opnår et forslag det påkrævede antal støtteerklæringer, underrettes Folketingets Administration herom.

3.2. Folketingets behandling af forslag, der opnår det nødvendige antal støtteerklæringer

Som også nævnt ovenfor under punkt 2 vil fremsættelsen og den videre behandling af et borgerforslag, som har opnået det krævede antal støtteerklæringer inden for den fastsatte frist, som beslutningsforslag i Folketinget forudsætte, at et eller flere af Folketingets medlemmer påtager sig at fremsætte forslaget for Folketinget.

Det erindres herved, at grundloven ikke giver mulighed for, at der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat et beslutningsforslag for Folketinget, således forstået, at denne ret skulle indebære en pligt for Folketingets medlemmer til at fremsætte det pågældende forslag. Endvidere erindres, at grundloven ikke giver mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer og ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folketinget.

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen forventes senest under behandlingen af dette lovforslag at fastlægge fremgangsmåden for fremsættelse af forslag, som har opnået det krævede antal støtteerklæringer.

Det forudsættes, at et beslutningsforslag, som er opstået som et borgerforslag og herefter har opnået det krævede antal støttetilkendegivelser, i almindelighed gennemgår en 1. behandling efter samme fremgangsmåde som andre beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg, dog med de tilpasninger, som følger af, at der ikke medvirker en ordfører for forslagsstillerne i samme forstand som ved beslutningsforslag i øvrigt.

Det forudsættes endvidere, at forslaget henvises til et af Folketingets stående udvalg og gennemgår en udvalgsbehandling efter de almindelige regler og principper herfor, og at vedkommende udvalg afgiver betænkning over forslaget, således at dette kan komme til 2. behandling, herunder til afstemning om forslagets endelige vedtagelse. Forslagets 2. behandling forudsættes at forløbe efter de almindelige regler herfor, blot med de samme tilpasninger som ved 1. behandling, jf. ovenfor.

Om behandlingen af forslag, som måtte rejse spørgsmål i forhold til grundloven, henvises til punkt 3.4. nedenfor.

3.3. Særligt om »ikkedigitale« borgere

En del borgere er undtaget fra offentlig digital post og obligatoriske selvbetjeningsløsninger i det offentlige. Det drejer sig f.eks. om personer, der ikke har adgang til eller ikke kan benytte en computer m.v., eller personer med visse former for funktionsnedsættelse.

For at disse borgere også skal kunne benytte ordningen for borgerforslag - såvel som hovedstiller, medstiller og støtter - foreslås, at der skal kunne fastsættes regler om alternative fremgangsmåder for de pågældende.

Af hensyn til enkelhed i administrationen forudsættes, at den alternative fremgangsmåde vil være tilgængelig for personer, der ikke kan eller har mulighed for at benytte den it-baserede løsning, der stilles til rådighed. Der vil således ikke være tale om, at de pågældende skal ansøge om mulighed for at benytte den alternative fremgangsmåde og i den forbindelse godtgøre, at de ikke kan eller har mulighed for at benytte den it-baserede løsning.

Det forventes, at den alternative fremgangsmåde vil være baseret på en formular i papirformat, som enten kan udskrives fra den samme hjemmeside, som den it-baserede løsning benytter - eventuelt med hjælp fra en anden person - eller rekvireres fra Folketingets Administration.

3.4. Særlig om borgerforslag, der kan rejse spørgsmål i forhold til grundloven

I betænkningen over beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16 - jf. nærmere herom ovenfor - tilkendegav partierne, der støttede den foreslåede ordning, at de ikke ville påtage sig at fremsætte forslag for Folketinget, som måtte have et grundlovsstridigt sigte, selv om et sådant forslag måtte opnå tilslutning fra det nærmere forudsatte antal borgere. Ligeledes fremgår det af bemærkningerne til forslaget som fremsat, at det er krav, at borgerdrevne forslag, der fremsættes i Folketinget, ikke er i strid med grundloven.

Det erindres i den forbindelse, at det - i det mindste for så vidt angår beslutningsforslag uden særlig hjemmel - i almindelighed ikke antages i sig selv at stride mod grundloven eller Folketingets forretningsorden, at der fremsættes og behandles et beslutningsforslag i Folketinget, selv om beslutningsforslaget sigter mod, at der i sidste ende skal indføres en retstilstand, som vil stride mod grundloven. På dette punkt adskiller beslutningsforslag sig fra lovforslag, idet lovforslag, der strider mod grundloven, skal afvises af Folketingets formand efter forhandling med Udvalget for Forretningsordenen, jf. forretningsordenens § 16, stk. 3.

Under drøftelserne i Udvalget for Forretningsordenen efter vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 169 har der imidlertid været bred opbakning til, at ordningen bør indrettes således, at den som princip ikke bør kunne anvendes til indsamling af støtteerklæringer for forslag, som vil have et grundlovsstridigt sigte, dvs. forslag, som ikke vil kunne gennemføres efter deres indhold inden for den gældende grundlovs rammer, f.eks. fordi de strider mod grundlovens frihedsrettigheder. Ordningen vil heller ikke kunne anvendes til indsamling af støtteerklæringer for forslag om at ændre grundloven.

Det forventes på den baggrund, at der på grundlag af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 2, nr. 4, vil blive fastsat regler om, at sådanne forslag forhåndsafvises ved Folketingets Administrations gennemgang, således at de ikke gøres tilgængelige for støtteerklæringer.

Der vil herunder kunne fastsættes nærmere regler om, at forhåndsafvisning kun skal ske, hvis det med en vis klarhed og entydighed kan fastslås i forbindelse med en overordnet gennemgang af forslaget, at det ikke lader sig gennemføre efter sit indhold inden for grundlovens rammer.

Det forhold, at et forslag ikke er blevet forhåndsafvist, vil således ikke kunne tages som udtryk for, at forslaget ikke giver anledning til nogen statsretlige betænkeligheder, eller som nogen tilsikring om, at en nærmere vurdering ikke vil kunne føre til den konklusion, at det ikke er muligt at gennemføre forslaget efter sit indhold inden for grundlovens rammer.

Det vil således kunne forekomme, at en nærmere vurdering - som først iværksættes, efter at et forslag har opnået det krævede antal støtteerklæringer - vil føre til den konklusion, at der består en modstrid med grundlovens bestemmelser. I det tilfælde må det på baggrund af tilkendegivelserne fra partierne bag den foreslåede ordning påregnes, at forslaget alligevel ikke fremsættes for Folketinget.

3.5. Revision af loven

Det er forudsat i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. 169, folketingsåret 2015-16, at ordningen skal finde anvendelse i 2 år og herefter bortfalde af sig selv, medmindre Folketinget beslutter at opretholde den.

Med henblik på at sikre en nøje vurdering af erfaringerne med ordningen foreslås, at der fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2019-20 efter forudgående evaluering af ordningen. Revisionen kan, hvis der ikke kan opnås flertal for at opretholde loven - eventuelt i revideret form - gå ud på at ophæve loven.

På det foreliggende grundlag er det forventningen, at ordningen kan tages i anvendelse i løbet af folketingsåret 2017-18.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, men medfører administrative konsekvenser for Folketinget i form af udgifter fra 2018, og så længe ordningen løber, til årsværk til drift af løsningen på ca. 1 mio. kr. Dertil kommer engangsudgifter på ca. 1 mio. kr. til etablering af en hjemmeside for ordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede ordning vil give borgerne en ny mulighed for at deltage i den politiske proces ved at indgive forslag og indsamle støtte hertil med henblik på at få forslagene behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag og udkast til bekendtgørelse har i perioden fra den 3. oktober 2017 til den 31. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser

Til § 1

Folketingets formand foreslås bemyndiget til at etablere en it-baseret ordning, hvorved personer, der har valgret til Folketinget, kan indgive forslag (borgerforslag) med henblik på, at det enkelte forslag senere behandles som beslutningsforslag i Folketinget, og hvorved andre personer, der opfylder den samme betingelse, kan tilkendegive deres støtte til sådanne forslag.

Om den generelle hensigt hermed og forventningerne til ordningens nærmere indretning henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1. og 3.2.

Det forudsættes, at hjemmesiden, hvorigennem den it-baserede ordning stilles til rådighed, overholder de anerkendte internationale retningslinjer for tilgængelighed for personer med handicap (WCAG).

Med hensyn til betingelserne om, at såvel hovedstiller som medstillere og støttepersoner - jf. bemærkningerne nedenfor ad § 2, nr. 2 - skal have valgret til Folketinget, forudsættes, at Folketingets Administration normalt ikke vil foretage nogen selvstændig prøvelse heraf i forbindelse med anvendelse af ordningen, men at prøvelsen alene vil bero på de oplysninger, der fremgår af Det Centrale Personregister.

Hvis der består en retlig tvivl om, hvorvidt en person, der ønsker at benytte ordningen, opfylder kravet om valgret til Folketinget, vil den pågældende derfor blive henvist til at rette henvendelse til de myndigheder, der i almindelighed har ansvaret for disse forhold, med henblik på en afklaring og eventuel ændret registrering i Det Centrale Personregister.

Til § 2

Folketingets formand forslås bemyndiget til efter forhandling med næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen at fastsætte nærmere regler om ordningen om borgerforslag.

Der vil herunder bl.a. kunne fastsættes regler om fremgangsmåden for indlevering af forslag og tilkendegivelse af støtte, krav om støttetilkendegivelse fra et antal forud angivne personer (medstillere), før et forslag gøres tilgængeligt for støttetilkendegivelser fra offentligheden, og den nærmere procedure herfor, formkrav for forslag, kriterier og procedure for forhåndsafvisning af forslag, som falder uden for ordningens intentioner, eller som efter deres indhold er uegnede til offentliggørelse gennem ordningen, tidsfrister i forbindelse med anvendelse af ordningen og alternative fremgangsmåder for personer, der ikke kan eller har mulighed for at benytte den it-baserede løsning (»ikkedigitale borgere«).

Om den generelle hensigt hermed og forventningerne til ordningens nærmere indretning henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1. og 3.2.

Med hensyn til det under nr. 4 foreslåede om fastsættelse af kriterier og procedure for forhåndsafvisning af visse forslag er det navnlig hensigten, at der vil blive fastsat regler om forhåndsafvisning af forslag, som ligger uden for det tiltænkte formål med ordningen, eller som helt eller delvis har et indhold, som det kan være retsstridigt eller stridende mod Folketingets værdighed at publicere på en hjemmeside, som drives for Folketinget. Med hensyn til forslag, der kan rejse spørgsmål i forhold til grundloven, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.4.

Det forudsættes, at hovedstillere og medstillere, hvis forslag forhåndsafvises, modtager en kort begrundelse herfor. Det er ikke hensigten, at Folketingets Administration skal indgå i nogen egentlig forhandling med stillere eller medstillere i en sådan situation eller yde konkret vejledning til udformning af forslag ud over generel orientering om bestemmelserne om ordningen. Alt efter de nærmere omstændigheder vil hovedstilleren dog naturligvis kunne begynde processen forfra med et nyt forslag, hvor der søges taget højde for de forhold, som har ført til det tidligere forslags afvisning.

Med hensyn til det under nr. 6 foreslåede om fastsættelse af regler om alternative fremgangsmåder for personer, der ikke kan eller har mulighed for at benytte den it-baserede løsning (»ikkedigitale borgere«), henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Det vil være en betingelse for at benytte ordningen for borgerforslag som hovedstiller, medstiller eller støtter af forslag, at man har valgret til Folketinget.

Med henblik på, at det kan påses, at brugerne af ordningen opfylder denne betingelse, foreslås Folketingets formand, jf. det foreslåede nr. 7, bemyndiget til at fastsætte regler om indhentning, anvendelse og opbevaring af oplysninger om personer, herunder fra Det Centrale Personregister, til brug for administrationen af ordningen.

Det forventes, at der vil skulle fastsættes regler dels om automatisk elektronisk indhentning m.v. af de pågældende oplysninger for brugere af den it-baserede løsning - under forudsætning af at de pågældende giver samtykke til dette i forbindelse med indlogning - dels om manuel indhentning af oplysningerne for brugere, der ikke kan, har mulighed for eller ønsker at benytte den it-baserede løsning og derfor benytter den nærmere fastlagte alternative fremgangsmåde (»ikkedigitale borgere«).

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om opbevaring af oplysninger om brugerne af ordningen.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Til § 4

Det foreslås bestemt, at der fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2019-20. Dette forudsættes at ske efter forudgående evaluering af ordningen.

Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.5.