Betænkning afgivet af Miljø-
og Fødevareudvalget den 10. januar 2018
1. Ændringsforslag
Miljø- og fødevareministeren
har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november
2017 og var til 1. behandling den 30. november 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
miljø- og fødevareministeren sendte den 29. september
2017 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 666
(folketingsåret 2016-17). Den 15. november 2017 sendte
miljø- og fødevareministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8
spørgsmål til miljø- og
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (S, EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (RV og SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af miljø- og
fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, LA, RV, SF og KF):
1) I
stk. 1 ændres »til«
til: »med henblik på drift af«.
[Præcisering af arealernes
anvendelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er alene tale om en lovteknisk
ændring. Med ændringsforslaget tydeliggøres, at
det er arealer, der er bortforpagtet eller udlejet til drift af
campingpladser, der kan udstykkes og sælges. Ændringen
indebærer ikke ændringer i lovforslagets indhold.
Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René
Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen
(V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Marianne Bredal (V) Torsten Schack
Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Carsten
Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla
Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S)
Christian Rabjerg Madsen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kirsten
Brosbøl (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen
(EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Courage
Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp
(SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 103
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra miljø- og fødevareministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag, fra miljø-
og fødevareministeren | 5 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 103
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om opretholdelse af borgernes udvidede
muligheder for at færdes i de nuværende statslige
arealer benyttet til campingpladser, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvad indtægterne fra salget
af ni campingpladser i perioden 1989 til 2006 er gået til,
til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om investeringer i pladserne,
når de er omfattet af flere former for beskyttelse, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om, i hvilket omfang offentlighedens
nuværende udvidede muligheder for at færdes i de
statslige arealer konkret bliver begrænset i forhold til i
dag, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens
svar herpå | 5 | Spm., om en eventuel køber ville
kunne anvende arealet til andet end campingdrift, til miljø-
og fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om sikring af naturpleje på
området omkring flyvesandet på Nordfyn efter salg af
campingpladsen, til miljø- og fødevareministeren, og
ministerens svar herpå | 7 | Spm., om ejer af campingpladserne har
mulighed for at stille krav til arealets vedligeholdelse og
naturpleje, til miljø- og fødevareministeren, og
ministerens svar herpå | 8 | Spm. om mulighed for at skrive genopretning
af den oprindelige natur (flyvesandet) ind i forpagtningsaftalen,
til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå |
|