Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 23. november 2017
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 31
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober
2017 og var til 1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 8. september 2017 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 255 (Folketingsåret
2016-17). Den 4. oktober 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Forsikring
& Pension.
Erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Teknisk gennemgang
Udvalget fik den 7. november 2017 en
teknisk gennemgang af lovforslaget ved embedsmænd i
Erhvervsministeriet.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af fodnoten til lovens titel udgår »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet
mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og
bevare supplerende pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128,
side 1,«.
[Lovteknisk rettelse]
2) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af fodnoten til lovens titel udgår efter
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, (DGSD),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149,«: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet
mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og
bevare supplerende pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128,
side 1,«.
[Lovteknisk rettelse]
3) I
det under nr. 7 foreslåede § 5, stk. 1, nr. 56, ændres i
litra a »I forbindelse med«
til: »Ved«, og i litra b og
c ændres »i forbindelse
med« til: »ved«.
[Sproglig rettelse]
4) I
det under nr. 7 foreslåede § 5, stk. 1, nr. 58, udgår i litra c efter
»tredjelandsforsikringsvirksomhed«:
»,«.
[Grammatisk rettelse]
5) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 5, stk. 1,
ændres i nr. 24
»§§ 38 eller 39« til: »§§ 38,
38 a eller 39«.
[Manglende henvisning]
6) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 5, stk. 1,
ændres i nr. 28
»værdipapirer« til: »omsættelige
værdipapirer«.
[Konsekvensrettelse]
7) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 5, stk. 1,
udgår i nr. 64, litra c, efter
»tredjelandsforsikringsvirksomhed«:
»,«.
[Grammatisk rettelse]
8) I
den under nr. 21 foreslåede § 60 c ændres i stk. 2 »forsikringsselskab« til:
»livsforsikringsselskab«.
[Lovteknisk rettelse]
9)
Efter nr. 50 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
313, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-9«.«
[Konsekvensrettelse]
10)
Efter nr. 59 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
350 b, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.
5« til: »stk. 6«.«
[Konsekvensrettelse]
11) Nr.
69 affattes således:
»69. § 361 affattes således:
»§ 361. Følgende
fysiske og juridiske personer omfattet af lov om finansiel
virksomhed betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet:
1)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler 27.000 kr.
2)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) betaler 4.922.000
kr.
3)
CO2-kvotebydere betaler 18.400 kr.
4) En
fælles datacentral betaler 119.000 kr. Har en fælles
datacentral i et regnskabsår gennemsnitligt færre end
25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral dog 2.200
kr.
5) Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber betaler 111.000 kr.
6)
Genforsikringsmæglerselskaber betaler 33.500 kr.
7) Hver
finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomhed betaler
11.000 kr.
8) Hver udsteder
af collateralized mortgage obligations og ISPV-obligationer og
lignende virksomheder betaler 22.500 kr. pr. serie.
9)
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I betaler samlet 3.350.000 kr. Afgiften
fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de
omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der
pålægges altid en minimumsafgift på 4.400 kr.
Stk. 2.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om
kapitalmarkeder betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet:
1) En
operatør af et reguleret marked betaler 216.000 kr. samt
1.300 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget til handel ved
udgangen af året. Afgiften kan dog højst udgøre
5.415.000 kr.
2) Et selskab,
der driver en multilateral handelsfacilitet, betaler 162.000 kr.
samt 1.300 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget til handel
ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst
udgøre 1.462.000 kr.
3) Et selskab,
der driver en organiseret handelsfacilitet, betaler 108.000 kr.
samt 1.300 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget til handel
ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst
udgøre 758.000 kr.
4) En
operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at
drive en CO2-auktioneringsplatform, betaler ud over afgiften efter
nr. 1 54.000 kr.
5) En
systematisk internalisator betaler 54.000 kr. samt 1.300 kr. pr.
finansielt instrument, som den systematiske internalisator forestod
handel med ved udgangen af året. Afgiften kan dog
højst udgøre 325.000 kr.
6)
Værdipapircentraler (CSD'er) med tilladelse i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af
23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den
Europæiske Union og om værdipapircentraler, jf. §
211, stk. 2, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, betaler 4.110.000
kr.
7) Udbydere af
dataindberetningstjenester med tilladelse efter kapitel 26 i lov om
kapitalmarkeder betaler 725.000 kr. pr. type af
dataindberetningstjeneste, der udbydes.
8) Centrale
modparter (CCP'er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, jf.
§ 211, stk. 2, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder, betaler
725.000 kr.
9) Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder, hvis omsættelige
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og hvis markedsværdi af de handlede omsættelige
værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved
udgangen af året, betaler 89.000 kr. Er markedsværdien
af de handlede omsættelige værdipapirer på 250
mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved udgangen af
året, betales 44.500 kr. Er markedsværdien af de
handlede omsættelige værdipapirer på under 250
mio. kr. ved udgangen af året, betales 22.250 kr. Afdelinger
af danske UCITS, som har udstedt andele, der er optaget til handel
på et reguleret marked, betaler 11.125 kr.
10) Fysiske
eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets
godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 3 i lov om
kapitalmarkeder, betaler 55.800 kr. i afgift pr. anmodning.
11) Udstedere,
der efter egen anmodning har fået tilladelse til, at deres
finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret
marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret
handelsfacilitet i Danmark, betaler 15.200 kr.
12) Udstedere,
som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier,
aktiecertifikater eller obligationer, betaler 27.500 kr. i afgift
pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler herefter
3.700 kr. årligt, så længe det finansielle
instrument er officielt noteret.
13)
Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette
transaktioner med finansielle instrumenter til Finanstilsynet efter
artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter, betaler følgende:
a) 3.700 kr. for
op til 10.000 transaktioner.
b) 18.400 kr.
for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner.
c) 120.000 kr.
for mellem 100.000 og 1 million transaktioner.
d) 508.000 kr.
for over 1 million transaktioner.
Stk. 3.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om
betalingstjenester og elektroniske penge betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)
Betalingsinstitutter betaler 91.400 kr.
2)
E-pengeinstitutter betaler 134.000 kr.
3) Virksomheder
med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester
betaler 9.200 kr.
4) Virksomheder
med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge
betaler 13.000 kr.
Stk. 4.
Ejendomskreditselskaber omfattet af lov om ejendomskreditselskaber
betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet
på 30.300 kr.
Stk. 5.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet:
1)
Boligkreditformidlere betaler 16.700 kr.
2) Virksomheder,
der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere,
betaler 26.800 kr.
3)
Investeringsrådgivere betaler 18.400 kr.
Stk. 6.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af
hvidvaskloven betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet:
1) Virksomheder
og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven
betaler 4.400 kr.
2)
Valutavekslingsvirksomheder betaler 28.100 kr.
Stk. 7.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. betaler
årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:
1) Udenlandske
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel 17
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som er
meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk
alternativ investeringsfond i Danmark, betaler 4.400 kr. pr.
alternativ investeringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden.
2) Udenlandske
forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et
tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt
tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde,
betaler 44.500 kr.
Stk. 8.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om
investeringsforeninger m.v. betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1) For hver
meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om
grænseoverskridende markedsføring af andele i
investeringsinstitutter, jf. § 27 i lov om
investeringsforeninger m.v., betaler udenlandske
investeringsinstitutter 5.500 kr.
2) Udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om
investeringsforeninger m.v. betaler 17.500 kr.
Stk. 9.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet på 314.000 kr.
Stk. 10.
Grundbeløb, jf. stk. 1-9, er angivet i 2016-niveau og
reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets
bevilling på finansloven.««
[Sproglig og lovteknisk
rettelse]
12) I
den under nr. 70 foreslåede
ændring af § 373, stk. 2, 1.
pkt., ændres »§ 16 f, stk. 1-3,« til:
»§ 23, stk. 4 og 5,«.
[Lovteknisk rettelse]
13) Nr.
71 affattes således:
»71. I §
373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»§§ 312-312 b,«: »§ 336 a, stk. 2
og 3,«, »§ 343 t, stk. 1,« udgår, og
efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber« indsættes:
»og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3,
artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og
artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central
information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer
(PRIIP'er)«.«
[Lovteknisk rettelse]
14) I
det under nr. 72 foreslåede § 373, stk. 3, 3. pkt., ændres
»artikel 17« til: »artikel 16 eller
17«.
[Udvidelse af henvisning til
PRIIP-forordningen]
15)
Efter nr. 72 indsættes som nyt nummer:
»03. § 373, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Med bøde straffes en finansiel virksomhed, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af §
126 c, stk. 4, § 126 f, § 152 k, stk. 4, § 243 a,
stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3,
§ 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller
§ 350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i
selskabsloven. Med bøde straffes endvidere den, som ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 6, 3. pkt. Med bøde straffes
herudover den, som overtræder et forbud eller en
begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel
16 eller 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1286/2014 af 15. maj 2014 om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP'er) eller artikel 40-42 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om
markeder for finansielle instrumenter.««
[Lovteknisk rettelse og udvidelse
af henvisning til MiFIR]
Til § 2
16) I
den under nr. 10 foreslåede
ændring af § 226, nr. 2,
ændres »benchmarks og stillere« til:
»benchmarks, stillere«.
[Lovteknisk rettelse]
Til § 4
17) I
det under nr. 1 foreslåede kapitel 8 a indsættes i § 64 b, stk. 1, efter »jf.«:
»dog«.
[Lovteknisk rettelse]
Til § 6
18) I
nr. 2 ændres »§ 12,
stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 12, stk. 2, 2.
pkt.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 8
19) I
nr. 1 indsættes efter »mod
hvidvask«: »af udbytte«.
[Korrektion af henvisning]
20)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
6, stk. 3, indsættes efter »111,«:
»112,«.«
[Korrektion af manglende
henvisning]
21) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 23, stk. 1, nr.
5, udgår »i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme« og
»i hvidvaskloven«.
[Lovteknisk rettelse]
22) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 81, stk. 1,
udgår »i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme« og
»i hvidvaskloven«.
[Lovteknisk rettelse]
23)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02. § 158 ophæves.«
[Lovteknisk rettelse]
Til § 9
24)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I bilag
1, nr. 4, ændres »lov om betalingstjenester og
elektroniske penge« til: »lov om
betalinger«.«
[Lovteknisk rettelse]
Til § 13
25)
Paragraffen udgår.
[Lovteknisk rettelse]
Til § 14
26) I
nr. 1 ændres »84-88 og
101« til: »84-88, 101 og 106«.
[Lovteknisk rettelse]
Til § 16
27) I
stk. 2 indsættes efter
»59«: », 02«.
[Lovteknisk rettelse]
28) I
stk. 3 indsættes efter
»69«: », 03«.
[Lovteknisk rettelse]
Til § 17
29) I
stk. 2 ændres »46-53«
til: »46-50, 01, 51-53«, og »og 71-73«
ændres til: », 71, 72, 03 og 73«.
[Konsekvensrettelse]
30) I
stk. 2 udgår »,
13,«.
[Konsekvensrettelse]
31) I
stk. 3 udgår »,
13«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Portabilitetsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af
arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og bevare supplerende
pensionsrettigheder) implementeres i dansk ret per 21. maj 2018,
jf. § 16, stk. 4, i det fremsatte lovforslag. Der skal derfor
ikke henvises til dette direktiv i den nyaffattelse af fodnoten til
lov om finansiel virksomhed, som træder i kraft den 3. januar
2018. Med dette ændringsforslag rettes der op på
dette.
Til nr. 2
Ved
nyaffattelsen af fodnoten er der ved en fejl indsat en henvisning
til portabilitetsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af
arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og bevare supplerende
pensionsrettigheder) to steder. Med ændringsforslaget rettes
der op på dette.
Til nr. 3
Der
foreslås en sproglig ændring til indledningen af den
foreslåede definition af hjemland for gruppe
1-forsikringsselskaber i § 5, stk. 1, nr. 56, litra a-c, i lov
om finansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 7, i det fremsatte
lovforslag, således at denne svarer fuldstændig til
samme definition, som denne foreslås indført i §
5, stk. 1, nr. 62, litra a-c, i lov om finansiel virksomhed, jf.
§ 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag.
Til nr. 4
Det
foreslås at slette et komma fra definitionen af koncerntilsyn
efter Solvens II-direktivet i § 5, stk. 1, nr. 58, litra c,
jf. § 1, nr. 7, i det fremsatte lovforslag. Hermed bliver det
klart, at koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet bl.a. er det
tilsyn, som udøves med gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis
modervirksomhed har sit hovedsæde i et land uden for Den
Europæiske Union, og hvor modervirksomheden er en
tredjelandsvirksomhed, et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab.
Til nr. 5
Med § 1,
nr. 12, i det fremsatte lovforslag foreslås der
indført et nyt § 38 a i lov om finansiel virksomhed om
gruppe 1-forsikringsselskaber. Definitionen af et gruppe
1-forsikringsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om
finansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 8, i det fremsatte
lovforslag, bør ud over at henvise til §§ 38 og 39
også rettelig henvise til § 38 a. Med dette
ændringsforslag rettes der op på dette.
Til nr. 6
Med § 1,
nr. 11, i lov nr. 665 af 8. juni 2017 ændres
»værdipapirer« til »omsættelige
værdipapirer« i definitionen af et formålsbestemt
selskab i § 5, stk. 1, nr. 28, i lov om finansiel virksomhed.
Af lovtekniske årsager ophæves § 1, nr. 11, i lov
nr. 665 af 8. juni 2017, og ændringen gennemføres
på ny med det fremsatte lovforslag. Ved en fejl er
ændringen ikke gennemført i forslaget til § 5,
stk. 1, nr. 28, og med dette ændringsforslag rettes der op
på dette.
Til nr. 7
Det
foreslås at slette et komma fra definitionen af koncerntilsyn
efter Solvens II-direktivet i § 5, stk. 1, nr. 64, litra c,
jf. § 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag. Hermed bliver det
klart, at koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet bl.a. er det
tilsyn, som udøves med gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis
modervirksomhed har sit hovedsæde i et land uden for Den
Europæiske Union, og hvor modervirksomheden er en
tredjelandsvirksomhed, et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab.
Til nr. 8
Det foreslås at præcisere, at
det foreslåede § 60 c, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag, skal
gælde for livsforsikringsselskaber. Dette følger
allerede af det foreslåede § 2 a i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 3, i det fremsatte lovforslag, og af
det foreslåede § 60 c, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag, og
der er derfor alene tale om en lovteknisk ændring af
præciserende karakter.
Til nr. 9
Med § 1, nr. 53, i det fremsatte
lovforslag foreslås der indført et nyt stk. 5 i §
313 i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf bliver de
eksisterende stk. 5-8 til stk. 5-9. Med ændringsforslaget
foretages de fornødne konsekvensændringer som
følge heraf i § 313, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Til nr. 10
Med § 1, nr. 59, i det fremsatte
lovforslag foreslås der indsat et nyt stk. 4 i § 350 b i
lov om finansiel virksomhed, og som følge heraf bliver det
eksisterende stk. 4-6 til stk. 5-7. Med ændringsforslaget
foretages den fornødne konsekvensændring af § 350
b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, der henviser til §
350 b, stk. 5.
Til nr. 11
Med § 1, nr. 69, i det fremsatte
lovforslag foreslås det at nyaffatte § 361 i lov om
finansiel virksomhed. Med ændringsforslaget foreslås
nr. 69 i det fremsatte lovforslag nyaffattet på grund af
sproglige og lovtekniske tilretninger i relation til bl.a.
indledningen til de enkelte stykker.
Til nr. 12
Den foreslåede § 38 a i lov om
finansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 12, i det fremsatte
lovforslag, foreslås strafbelagt, jf. § 1, nr. 70, i det
fremsatte lovforslag og dermed indsat i straffebestemmelsen i
§ 373 i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen til §
38 a i § 373, stk. 2, 1. pkt., skulle rettelig indsættes
efter henvisningen til § 23, stk. 4 og 5, og ikke efter
henvisningen til § 16 f, stk. 1-3. Med ændringsforslaget
rettes der op på dette. Der er alene tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 13
Med § 1, nr. 129, i lov nr. 1549 af
13. december 2016 blev der ændret i § 373, stk. 2, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, men ændringen tog ikke
højde for den ændring af samme bestemmelse, som
allerede var gennemført ved § 7, nr. 7, i lov nr. 262
af 16. marts 2016, der først blev sat i kraft på et
senere tidspunkt. Da lov nr. 262 af 16. marts 2016 blev sat i
kraft, kunne en af lovens tre ændringer til § 373, stk.
2, 1. pkt., som følge heraf ikke gennemføres. Det
rettes der op på med § 1, nr. 71, i det fremsatte
lovforslag, hvor alle tre ændringer foreslås
gennemført på ny.
Med ændringsforslaget sikres det, at
det alene er den ene ændring, som ikke kunne
gennemføres, som foreslås gennemført på
ny med det fremsatte lovforslag. Ændringen er således
alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 14
Med § 1, nr. 72, i det fremsatte
lovforslag foreslås det at indsætte et 3. pkt. i §
373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det straffes
med bøde at overtræde et forbud eller en
begrænsning eller en restriktion meddelt i medfør af
artikel 17 i PRIIP-forordningen.
Efter artikel 17 i PRIIP-forordningen kan
den kompetente myndighed, i denne henseende Finanstilsynet, meddele
et forbud eller en begrænsning eller en restriktion i
markedsføring, distribution eller salg af sammensatte
investeringsprodukter og investeringsbaserede
livsforsikringsprodukter eller en form for finansiel aktivitet
eller praksis fra et forsikrings- eller genforsikringsselskabs
side.
Med ændringsforslaget foreslås
§ 1, nr. 72, i det fremsatte lovforslag ændret, så
der tillige indsættes en henvisning til artikel 16 i
PRIIP-forordningen i § 373, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed.
Det følger af artikel 16 i
PRIIP-forordningen, at EIOPA kan meddele et midlertidigt forbud
eller en midlertidig begrænsning i markedsføring,
distribution eller salg af sammensatte investeringsprodukter og
investeringsbaserede livsforsikringsprodukter eller en form for
finansiel aktivitet eller praksis fra et forsikrings- eller
genforsikringsselskabs side.
Ansvarssubjektet er - ligesom for
overtrædelse af forbud m.v. meddelt i medfør af
artikel 17 - den fysiske eller juridiske person, der enten
producerer, rådgiver om eller sælger et sammensat
forsikringsbaseret investeringsprodukt eller investeringsbaseret
livsforsikringsprodukt. Det er desuden et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der har en finansiel aktivitet eller
praksis.
Med ændringsforslaget sikres det, at
overtrædelse af et forbud eller en begrænsning meddelt
af EIOPA i medfør af artikel 16 i PRIIP-forordningen
også straffes med bøde.
Til nr. 15
§ 373, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed angiver, i hvilke tilfælde manglende efterlevelse
af påbud straffes med bøde.
Ved § 1, nr. 72, i det fremsatte
lovforslag indsættes et nyt 3. pkt. i § 373, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter det straffes med bøde
at overtræde et forbud eller en begrænsning eller en
restriktion meddelt af Finanstilsynet i medfør af artikel 17
i PRIIP-forordningen. Den nye bestemmelse træder i kraft den
1. januar 2018.
Imidlertid er der ved anden lov også
indsat et nyt 3. pkt. i § 373, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, og indsættelsen af dette nye punktum træder
først i kraft den 3. januar 2018. Ifølge dette
straffes med bøde den, som overtræder et forbud eller
en begrænsning eller restriktion meddelt i medfør af
artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).
Indsættelsen af dette nye punktum pr. 3. januar 2018 er sket
ved lov nr. 665 af 8. juni 2017 om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere og forskellige andre love
(gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af
forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR)
m.v.).
Efter artikel 42 i MiFIR kan den kompetente
myndighed, i denne henseende Finanstilsynet, meddele et forbud
eller en begrænsning eller en restriktion i
markedsføring, distribution eller salg af bestemte
finansielle instrumenter eller strukturerede indlån eller en
type finansiel aktivitet eller praksis.
På grund af forskellen i
ikrafttrædelsestidspunkt er det af lovtekniske årsager
nødvendigt først at indsætte det § 373,
stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der skal
træde i kraft den 1. januar 2018. Dette sker med det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 72. Derudover er det
nødvendigt at nyaffatte hele § 373, stk. 3, som skal
træde i kraft den 3. januar 2018. Dette sker med dette
ændringsforslag.
Nyaffattelsen indebærer en
fuldstændig videreførelse af den gældende §
373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som i dag indeholder et
1. pkt. og et 2. pkt. Af denne årsag behandles disse to
punktummer ikke nærmere her.
Med nyaffattelsen af § 373, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed tilføjes et 3. pkt., som
indeholder både det § 373, stk. 3, 3. pkt., som blev
vedtaget med lov nr. 665 af 8. juni 2017, og det § 373, stk.
3, 3. pkt., som foreslås med § 1, nr. 72, i det
fremsatte lovforslag. Begge bestemmelser samles og
videreføres således med den foreslåede
nyaffattelse uden indholdsmæssige ændringer.
Med nyaffattelsen indsættes desuden
en henvisning til artikel 40 og 41 i MiFIR i § 373, stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Efter artikel 40 og 41 i MiFIR kan ESMA og
EBA midlertidigt og under ganske særlige omstændigheder
forbyde eller indføre andre restriktioner i
markedsføringen, distributionen eller salget af henholdsvis
finansielle instrumenter og strukturerede indlån eller
udøvelsen af en type finansiel aktivitet eller praksis.
Ansvarssubjektet er den juridiske person,
der enten producerer, rådgiver om eller sælger
finansielle instrumenter og strukturerede indlån eller
udøver en type finansiel aktivitet eller praksis.
Med ændringsforslaget sikres det, at
det også kan straffes med bøde at overtræde et
forbud eller en begrænsning eller en restriktion meddelt i
henhold til artikel 40 eller 41 i MiFIR. En eventuel bøde
forventes fastsat under hensyntagen til virksomhedens
omsætning i det pågældende produkt og karakteren
af den restriktion, som virksomheden nægter at efterleve.
Ændringsforslaget gennemfører
artikel 70, stk. 3, litra b, nr. xxviii, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter.
Til nr. 16
Med § 2, nr. 10, foreslås det at
indsætte administratorer af benchmarks og stillere af data
til brug for fastsættelse af benchmarks i § 226 i lov om
kapitalmarkeder om videregivelse af fortrolige oplysninger. Af
lovtekniske årsager foreslås det at ændre
»og« til »,«, således at der ikke kan
opstå tvivl om, at opremsningen i bestemmelsen ikke er
kumulativ.
Til nr. 17
Med ændringsforslaget tilføjes
ordet »dog« i det foreslåede § 64 b, stk. 1,
i lov om firmapensionskasser, jf. § 4, nr. 1, i det fremsatte
lovforslag, i forbindelse med at der henvises til det
foreslåede § 64 b, stk. 2, i lov om firmapensionskasser,
eftersom stk. 2 udgør en undtagelse til stk. 1. Der er tale
om en lovteknisk rettelse.
Til nr. 18
Med § 6, nr. 2, i det fremsatte
lovforslag konsekvensrettes henvisningen i § 12, stk. 2, i lov
om ejendomskreditselskaber til § 8 a, stk. 4, i samme lov, som
følge af at § 8 a, stk. 4, bliver til § 8 a, stk.
5. Det fremsatte lovforslag angiver fejlagtigt, at henvisningen er
i bestemmelsens 1. pkt., men det er rettelig i bestemmelsens 2.
pkt. Ændringsforslaget retter denne henvisningsfejl.
Til nr. 19
Lov om betalinger er vedtaget den 8. juni
2017, samme dag som hvidvaskloven. Der henvises til hvidvaskloven
en række steder i lov om betalinger, og med dette
ændringsforslag sikres det, at henvisningerne er opdaterede,
således at der henvises til den nye hvidvasklov (lov nr. 651
af 8. juni 2017).
Til nr. 20
Med ændringsforslaget foreslås
en korrektion af en manglende henvisning i § 6, stk. 3, i lov
om betalinger til § 112 i lov om betalinger, som ved en fejl
ikke indgår i det vedtagne forslag til lov om betalinger.
Lov om
betalinger blev vedtaget den 8. juni 2017 og træder i kraft
den 1. januar 2018. Loven afløser lov om betalingstjenester
og elektroniske penge. Det følger af § 6, stk. 3, i lov
om betalinger, at en udbyder af betalingstjenester kan aftale med
en bruger, der ikke er en forbruger, at en række
nærmere anførte bestemmelser ikke skal finde
anvendelse. § 6, stk. 3, i lov om betalinger
gennemfører artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i
det indre marked (2. betalingstjenestedirektiv).
§ 112 i
lov om betalinger fastsætter regler om såkaldt
chargeback, hvilket indebærer, at betaler i forbindelse med
køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg,
eksempelvis via internettet, ved brug af et betalingsinstrument
såsom et betalingskort under visse omstændigheder har
ret til tilbagebetaling af beløbet fra sin udbyder. §
112 er en national særregel, som har et forbrugerbeskyttende
sigte ved at sikre, at en forbruger, som foretager en
betalingstransaktion i forbindelse med fjernsalg, ikke bliver
stillet ringere end en kontantbetalende forbruger. Det
følger af de specielle bemærkninger til § 112 i
lov om betalinger (Folketingstidende 2016-17, A, L 157 som fremsat,
side 249 ff), at § 112 viderefører § 74 i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge uden ændringer.
§ 74 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge kan
fraviges ved aftale mellem en udbyder af betalingstjenester og en
bruger, der ikke er en forbruger, jf. § 5, stk. 2, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge.
§ 112 i
lov om betalinger er ved en fejl ikke medtaget i opremsningen af
bestemmelser i § 6, stk. 3, i lov om betalinger, der kan
fraviges, når brugeren ikke er en forbruger. Da det ikke med
lov om betalinger har været tilsigtet at ændre
retstilstanden for charge back-reglerne mellem erhvervsdrivende,
foreslås det med dette ændringsforslag at
indsætte den manglende henvisning til § 112 i lov om
betalinger i § 6, stk. 3, i lov om betalinger. Herved sikres
det, at § 74 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
som tilsigtet videreføres uændret i den nye lov om
betalinger. Med ændringsforslaget vil erhvervsdrivende
også efter den 1. januar 2018 kunne aftale, at § 112 i
lov om betalinger om chargeback ikke skal finde anvendelse.
Til nr. 21
Med § 8, nr. 1, i det fremsatte
lovforslag opdateres henvisningerne i lov om betalinger til den nye
hvidvasklov. Det er således ikke nødvendigt at
foretage denne opdatering, i forbindelse med at henvisninger til
specifikke paragraffer i hvidvaskloven opdateres. Ændringen
er alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 22
Med § 8, nr. 1, i det fremsatte
lovforslag opdateres henvisningerne i lov om betalinger til den nye
hvidvasklov. Det er således ikke nødvendigt at
foretage denne opdatering, i forbindelse med at henvisninger til
specifikke paragraffer i hvidvaskloven opdateres. Ændringen
er alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 23
Med lov om betalinger ophæves lov om
betalingstjenester og elektroniske penge.
I § 158 i lov om betalinger foretages
der en ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013, som
ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 5
i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 3 i lov nr. 739 af 1.
juni 2015, hvormed en henvisning til lov om betalingstjenester og
elektroniske penge ændres til en henvisning til lov om
betalinger.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013, blev
imidlertid erstattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som
trådte i kraft den 26. juni 2017.
Både lov om betalinger og
hvidvaskloven blev begge vedtaget den 8. juni 2017.
Idet lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme nu er
erstattet af hvidvaskloven, er der ikke længere grundlag for
den foreslåede ændring i § 158 i lov om
betalinger, hvorfor denne foreslås ophævet.
Til nr. 24
I bilag 1, nr. 4, til hvidvaskloven, er der
en henvisning til lov om betalingstjenester og elektroniske
penge.
Den 8. juni 2017 blev lov om betalinger
vedtaget. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Med lov om
betalinger ophæves lov om betalingstjenester og elektroniske
penge.
Det foreslås derfor at opdatere
henvisningen i bilaget til hvidvaskloven, så den rettelig
henviser til lov om betalinger.
Til nr. 25
Med § 13 i det fremsatte lovforslag
foreslås § 7, nr. 1 og 7, i lov nr. 262 af 16. marts
2016 ophævet af lovtekniske årsager, i forbindelse med
at de ændringer, som følger af de nævnte
bestemmelser, i stedet gennemføres med det fremsatte
lovforslag. Det skyldes, at der inden ikrafttrædelsen af lov
nr. 262 af 16. marts 2016 er foretaget andre lovændringer i
samme bestemmelser, der ikke tager højde for de
ændringer, som følger af § 7, nr. 1 og 7, i lov
nr. 262 af 16. marts 2016. Da lov nr. 262 af 16. marts 2016
allerede er trådt i kraft, kan hverken den eller dele deraf
ophæves, hvorfor § 13 i det fremsatte lovforslag
udgår med dette ændringsforslag. Det fremsatte
lovforslag og dette ændringsforslag sikrer dog fortsat, at de
ændringer, som følger af § 7, nr. 1 og 7, i lov
nr. 262 af 16. marts 2016, gennemføres.
Til nr. 26
Ved § 1,
nr. 106, i lov nr. 665 af 8. juni 2017 indsættes et nyt 3.
pkt. i § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Lov nr.
665 af 8. juni 2017 træder i kraft den 3. januar 2018.
Med § 1,
nr. 72, i det fremsatte lovforslag foreslås det at
indsætte et nyt 3. pkt. i § 373, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed pr. 1. januar 2018.
På grund
af forskellen i ikrafttrædelsestidspunkt er det af
lovtekniske årsager nødvendigt at nyaffatte hele
§ 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed pr. 3. januar
2018. Det foreslås derfor med dette
ændringsforslag.
Som konsekvens
heraf foreslås det at ophæve § 1, nr. 106, i lov
nr. 665 af 8. juni 2017. Indholdet af § 1, nr. 106, i lov nr.
665 af 8. juni 2017 videreføres med nyaffattelsen af §
373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, og ændringen er
således i denne henseende alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 27
Ikrafttrædelsesbestemmelsen
opdateres, som følge af at der med dette
ændringsforslag indsættes en ny ændring, som skal
træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til nr. 28
Ikrafttrædelsesbestemmelsen
opdateres, som følge af at der med dette
ændringsforslag indsættes en ny ændring, som skal
træde i kraft den 3. januar 2018.
Til nr. 29
Med
ændringsforslaget opdateres territorialbestemmelsen som
følge af, at der indsættes nye numre i § 1 i det
fremsatte lovforslag.
Til nr. 30
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 13 i det
fremsatte lovforslag udgår.
Til nr. 31
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 13 i det
fremsatte lovforslag udgår.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea
Larsen (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack
Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob
Jensen (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen
(LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd.
Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten
Bødskov (S) fmd. Rasmus
Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle
Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida
Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 10
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra erhvervsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | Teknisk gennemgang af lovforslaget i
Erhvervsministeriet tirsdag den 7. november | 5 | Henvendelse af 2/11-17 fra Forsikring
& Pension | 6 | Udsættelse af tidspunkt for politisk
drøftelse | 7 | Ændringsforslag fra
erhvervsministeren | 8 | 1. udkast til betænkning | 9 | Ændringsforslag fra
erhvervsministeren | 10 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 10
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvorvidt implementering af portabilitetsdirektivet har
indflydelse på optjeningsprincipper og sociale ydelser i
almindelighed i forhold til dansk sociallovgivning, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvorvidt der med forslaget
forudsættes enighed blandt de involverede partnere, hvis de
forhandlede retningslinjer om god skik på
forbrugerområdet skal have effekt som retningslinjer, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvorvidt der med de
foreslåede ændringer af SIFI-reglerne vil være
finansielle institutter, der fremover vil falde uden for
SIFI-reglerne, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om en redegørelse for det
nærmere indhold af de foreslåede ændringer i
forhold til realkreditten, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 5 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
2/11-17 fra Forsikring & Pension, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
|