Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Afskaffelse af halvårsregnskab).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 08.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Med det her lovforslag bliver vi i den kommunale verden, og det handler om, hvorvidt vi herindefra skal pålægge kommunerne at have et halvårsregnskab. Det har de gjort siden 2011, hvor det blev vedtaget som en del af et lovforslag. Dengang i 2011 stemte vi i Socialdemokratiet imod, og argumenterne var dengang, og nu læser jeg op:

»At have styr på økonomien er selvsagt en god ting, og kan et sådant halvårsregnskab hjælpe til det, kan vi egentlig godt være positive over for det. Men mon ikke kommunerne allerede gør deres bedste, og mon ikke man kunne komme lidt længere med tillid til og respekt for det kommunale selvstyre? Og skal vi nu ikke passe på, at vi ikke finder på alt for mange nye bureaukratiskabende foranstaltninger her på Slotsholmen, som vi trækker ned over hovedet på landets kommuner?«

Vi er langt mere optaget af at sikre en realistisk ramme end af at skabe endnu mere bureaukrati her på Slotsholmen. Og med hensyn til styringsredskaberne må man sige, at halvårsregnskaberne er tvivlsomme. Det var det, vi sagde i 2011.

Men det blev vedtaget, og for nogen tid siden kom der så en rapport fra forskningscenteret VIVE, der viste, hvad effekten er af de her halvårsregnskaber, og den er ikkeeksisterende. Det viser sig, at langt hovedparten af kommunerne i meget ringe grad bruger regnskaberne i deres økonomistyring. Samtidig kan vi jo se, at overholdelsen af budgetterne i kommunerne er løst uden brug af det her redskab.

Derfor synes jeg, det er meget, meget godt, at vi nu har et forslag fra regeringen om at droppe det igen. Man skulle måske i første omgang aldrig have indført det. Det har formentlig betydet, at vi samlet set har brugt en stor mængde medarbejdertimer og økonomi på at gennemføre de her halvårsregnskaber. Jeg synes, det er fornuftigt, at pengene kommer ud at arbejde og virke dér, hvor de gør gavn i vores kommunale velfærd. Så vi støtter varmt det her forslag. Jeg synes, der både er politiske og forskningsbaserede argumenter for, at den her form for bureaukrati er der ikke brug for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carl Holst, Venstre – undskyld, det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag afskaffer man kommunernes pligt til at aflægge halvårsregnskaber. Det var netop en lovgivning, der blev indført i 2011, hvor kommunerne fik pligt til at aflægge et halvårsregnskab. Formålet var, at kommunerne samlet set skulle blive bedre i stand til at overholde budgetterne, for vi så en række overskridelser i perioden 2001-2009.

Når vi så ser tilbage på kommunernes regnskaber fra 2011 og til nu, har kommunerne nu 6 år i træk overholdt det aftalte niveau for service og udgifter, der hvert år bliver aftalt mellem regeringen og KL. Vi har derfor nu en anden situation, og begrundelsen for at opretholde pligten til at udarbejde et halvårsregnskab er ikke længere til stede. Derudover viser netop en analyse fra det tidligere KORA og det nuværende VIVE, at det ikke kan påvises, at kravet om et kommunalt halvårsregnskab har været det, der ligger til grund for, at kommunerne kunne overholde økonomiaftalen. Rapporten viser, at ca. 65 pct. af kommunerne slet ikke bruger halvårsregnskabet i deres økonomistyring.

Det her lovforslag er også et af elementerne omkring regelforenklinger, og afskaffelsen af halvårsregnskaber for kommunerne kan frigøre et beløb på 1 mia. kr. Det er penge, som vi i Dansk Folkeparti synes kan gøre bedre gavn ude i den borgernære velfærd, herunder til ældre og mennesker med handicap og til alle dem, der har brug for lidt ekstra. Derfor kan Dansk Folkeparti støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre kan også støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at det kan de også – så huskede jeg det da.

Det her er ikke et forslag, som har noget som helst udgangspunkt i, at man har lavet en fejl, da man vedtog det i sin tid, som man kunne få indtryk af, da man hørte på hr. Magnus Heunickes begrundelse for, hvorfor han støtter det. Som han sagde, havde Socialdemokratiet i forhold til indførelsen af halvårsregnskaber givet udtryk for, at det at have styr på økonomien selvsagt er en god ting. Og det forventede man så at de havde ude i kommunerne.

Nej, det der er årsagen til, at det her forslag er overflødigt, er, at man efterfølgende med et regeringsskifte og en socialdemokratisk ledet regering adopterede budgetloven og tog den til sig. Det er det, der er årsagen til, at halvårsregnskaberne er irrelevante. Og så er det, som det blev sagt af fru Karina Adsbøl, et udtryk for, at vi med dette forslag – som med det foregående forslag – skaber rammerne for at leve op til økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen i forhold til at skaffe 1 mia. kr. til modernisering og effektivisering og afbureaukratisering. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Mange tak for ordet. Den lovregel, vi nu afskaffer her, har hele tiden været latterlig, så det kan kun gå for langsomt med at få afskaffet den. Så det er vi rigtig glade for i Enhedslisten, og vi vil med stor begejstring – selvfølgelig i forhold til effekten af ændringen – stemme for det her.

Men jeg er desværre enig med den foregående ordfører, hr. Carl Holst, i hans analyse af, hvorfor det er blevet overflødigt, også set med den regerings øjne, som indførte det i sin tid. Den forklaring, hr. Carl Holst kommer med, er fuldstændig rigtig. Det er jo, fordi SRSF-regeringen, i øvrigt med hr. Bjarne Corydon i spidsen, med stor nidkærhed adopterede og gennemførte den budgetlov, som den tidligere regering indførte. Og der kan jeg altså ikke lide, at ordfører efter ordfører går op her og siger: Det har vist sig, at kommunerne overholder budgetterne, og derfor behøver vi ikke have dem mere. Nej, det er jo ikke rigtigt. Kommunerne overholder jo ikke budgetterne. Kommunerne er hundeangste for at blive ramt af de sanktioner, der ligger i budgetloven, hvor man laver kollektive afstraffelser ligesom i militæret. Hvis en enkelt kommune eller to eller tre overskrider den ramme, man er blevet påtvunget af Finansministeriet, de årlige økonomiforhandlinger, så bliver alle straffet, og det er jo det, der er årsagen til, at der i kommunerne i dag er sparet over 40 mia. kr. op.

Nu må man ikke bruge sådan nogle stærke ord om, hvad der sker, når ting bare får lov at ligge og så begynder at lugte rigtig grimt. Sådan nogle grimme ord må man slet ikke bruge her i Folketinget. Men det er jo det, der sker med de penge. Samtidig med at kommunerne skærer ned på velfærden, at der bliver brugt stadig færre penge pr. ældre i det her land, ligger der altså milliarder af kroner, som kommunerne ikke må bruge nu, for hvis de bruger dem, kommer de i konflikt med den selvsamme budgetlov og med de lofter, der er lavet for, hvad kommunerne må bruge af penge på anlægs- og serviceudgifter.

Så det ville være dejligt, hvis ordførerne lod være med at stå og sige, at nu overholder kommunerne budgetterne. Det gør de desværre ikke. Hvis man endelig skulle have den der stramme styring af kommunernes økonomi – det går Enhedslisten ikke ind for – så skulle vi jo have en omvendt budgetlov, der pålagde kommunerne at bruge de penge til velfærd, som de rent faktisk får tilmålt. Det er ikke Enhedslistens forslag, det er bare lige for at sætte tingene lidt i relief. Men det ændrer jo ikke på, at vi støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er glad for, at vi er enige om det faktuelle; så kan vi være lidt uenige i, hvilken politisk betydning det har. Jeg vil godt spørge ordføreren om noget: Anerkender ordføreren ikke, at der er mærkbar forskel, fra før man indførte budgetloven og til efter, i forhold til om der er budgetoverskridelser i kommunerne, hvorfor man netop kan sige, at budgetoverholdelsesdelen i kommunerne er forbedret med budgetloven og skaber den tryghed, der skal til for at kunne drive den offentlige sektor på en måde, så man undgår stop and go, altså store besparelser og store overskud, og får mere sikker drift nu med budgetloven? Så er det rigtigt, at den har kollektiv afstraffelse som et element. Jeg tror, at ordføreren refererede til Tvind, eller hvor sådan noget kollektiv afstraffelse finder sted.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Nej, det var nu militæret, jeg henviste til, som jeg trods alt har nogle personlige erfaringer med. Man skal jo helst udtale sig om noget, man ved noget om. Så anerkender jeg ikke ordførerens syn på det pragtfulde i budgetloven. Det er fuldstændig rigtigt, at der var overskridelser, men i dag er vi jo havnet i den helt anden grøft med det resultat, at velfærden lider i en lang række kommuner, og jeg tror, at alle ved, at sådan er det. Vi kan bare forholde os til det faktum, at siden man indførte de stramme reguleringer fra VK-regeringens side, er antallet af kommunalt ansatte faldet med 37.000. Det er 37.000 fuldtidsstillinger, der er forsvundet ude i kommunerne, og langt, langt hovedparten af dem er stillinger i velfærdssektoren. Det er de pædagoger, det er de skolelærere, det er de social- og sundhedsmedarbejdere, som skulle have passet på vores børn og vores unge og vores gamle. Det er jo konsekvensen af budgetloven, men selvfølgelig også sammenholdt med den styring, der ligger i økonomiaftalerne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Selvfølgelig skal vi afskaffe absurde krav. Jeg tror, det er mange år siden, at kommunernes halvårsregnskaber har haft nogen som helst effekt i forhold til evnen til at styre kommunens økonomi. Det har vi helt andre midler til i dagens Danmark, og det har flere ordførere også været inde på. Så derfor kan det ikke gå hurtigt nok at få det her lovforslag vedtaget.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved, Radikale Venstre. Nej ... Det er ikke fru Marianne Jelved. Det er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Der er jo en pligt til at udarbejde et halvårsregnskab, som vi tror er fuldstændig unødvendigt. Kommunerne kan godt finde ud af at gøre det her selv. Så jeg vil egentlig helt kort sige, at vi gerne vil være med til at droppe et halvårsregnskab, som mange af kommunerne alligevel ikke bruger.

Tak for det. Så er det fru Marianne Jelved, Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre kan støtte det her lovforslag, som afskaffer kravet om halvårsregnskaber. Det kan vi, fordi det sparer bureaukrati, og dermed sparer det også penge og arbejdskraft i kommunerne. Så vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal også prøve at gøre det kort. I SF støtter vi selvsagt forslaget, for det første fordi tiden er løbet fuldstændig fra loven om obligatoriske halvårsregnskaber. I dag er der i modsætning til før 2009 rigtig godt styr på budgetlægningen i landets kommuner, ja, så meget, at der er mange kommuner, der slet ikke udfylder deres serviceramme fuldt ud. For det andet bakker SF altid op om fornuftige regelforenklinger i både stat, regioner og kommuner.

Men i SF synes vi egentlig også, at den nuværende budgetsituation i kommunerne burde give anledning til, at man evaluerede hele det nuværende kommunale sanktionsregime, ikke således at kommunerne bare kan bruge løs, men kommunerne burde have bedre mulighed for mindre overskridelser af budgetrammen, bedre overførsel af uforbrugte midler til næste år, mulighed for flerårsaftaler og den slags. Et faktum er jo, at vi har været vidne til et underforbrug i en række kommuner i de senere år som følge af de eksisterende sanktionsregimer, og i SF mener vi faktisk, at underforbrug kan være lige så problematisk som et overforbrug og til stor skade for både vækst og ikke mindst til skade for velfærden.

Men foreløbig må vi jo nok erkende, at det er der ikke flertal for i det her Folketing, i hvert fald ikke endnu. Derfor skal jeg bare gentage, at SF støtter det foreliggende forslag.

Tak for det. Så er det økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Formålet med lovforslaget er at afskaffe kommunernes pligt til at udarbejde et halvårsregnskab. Den pligt blev indført i 2011, fordi man ville sikre sig, at kommunerne overholdt budgetterne, hvilket havde været vanskeligt i perioden 2001-2009. Imidlertid har kommunerne samlet set siden 2011 overholdt det aftalte niveau for serviceudgifterne. Lovforslaget er en del af aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi.

Jeg skal takke Folketingets partier for en væg til væg-opbakning.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.