L 79 Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse.

(Afskaffelse af halvårsregnskab).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-11-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 23-11-2017
Betænkning afgivet 25-01-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-02-2018
3. behandlet, vedtaget 08-02-2018
Ministerområde:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Formålet med lovændringen er at afskaffe kommunernes pligt til at udarbejde et halvårsregnskab. Kravet om halvårsregnskab blev indført i 2011, men har vist sig at være overflødigt, idet kommunerne samlet set hvert år siden 2011 har overholdt det aftalte niveau for serviceudgifterne. Afskaffelse af halvårsregnskabet indgår som et element i det flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram med KL om frigørelse af ressourcer på 1 mia. kr. årligt i kommunerne ved bl.a. regelforenkling og afbureaukratisering og er også en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2018.

Loven træder i kraft den 1. maj 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 101 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.