Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk. (Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll).

(Fremsættelse 11.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

I denne tid er der valgkamp – valgkamp til vores regioner og valgkamp til vores kommuner – og det her forslag handler om, hvordan vi bliver bedre herinde på Christiansborg til at sætte kommunerne mere fri, give dem bedre mulighed for innovation, finde smartere løsninger, der bryder med de traditionelle ideer og regler, og som kan inspirere til opgaveløsning. Det sker under navnet frikommunenetværkene, og det var den tidligere socialdemokratisk ledede regering, som fremsatte det første lovforslag om frikommuneforsøgene i den her omgang. Det gjorde vi, fordi vi dengang som nu bakker op om, at det ikke kun er os herinde i denne sal, der får de gode ideer, da der ikke er monopol på gode ideer i dansk politik herinde; meget af det kan man få tættere på borgerne i de enkelte kommuner. Nu er det så frikommunenetværk, hvor kommunerne har foretaget et kæmpe arbejde med at gå sammen og finde ideer sammen, og det er så dem, der er blevet til det her lovforslag med forskellige konkrete frikommuneforslag, og langt det meste af det bakker vi op om, ligesom vi bakker helhjertet op om intentionerne bag og hele princippet i frikommunenetværket.

I udvalgsarbejdet vil vi se nærmere på et par ting, og jeg vil nævne en enkelt her fra talerstolen, som ligger vores hjerte nært, nemlig det arbejde, der primært foretages i de større byer for at sikre billige boliger. Det er helt nødvendigt, så det bakker vi op om, men det forsøg, som man vil sætte i værk her, er det forsøg, som i hvert fald Danske Seniorer og Danske Handicaporganisationer er bekymrede for i høringssvarene, og den bekymring synes jeg vi skylder dem at tage seriøst. Derfor vil vi i udvalgsarbejdet spørge og prøve at nå nærmere ind til, hvordan vi sikrer, at der er handicaptilgængelighed, også når det drejer sig om den almene boligsektor, for det er det, det handler om.

Så hvordan sikrer vi, at det her forslag ikke bliver en glidebane det forkerte sted hen? Det er en bekymring, vi har, men det ændrer ikke på, at vi vil arbejde for at kunne stemme for hele lovforslaget, fordi hele princippet bag frikommuner er et princip, som vi støtter, og som bygger på, at gode ideer får man i hvert fald også i vores kommuner.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi skal nu behandle endnu en runde af frikommuneforsøg. I Dansk Folkeparti går vi også ind for frikommuneforsøg, og jeg vil endda tillade mig, måske lidt med et smil på læben, at sige, at det faktisk er min partiformand, Kristian Thulesen Dahl, der har opfundet begrebet frikommuneforsøg. Det har altid været med den hensigt og med de briller på, at kommuner skulle have lov til at lave nogle forsøg, der gør, at man kan benytte nogle metoder og samarbejde om nogle ting, hvor man altid stiller borgeren i fokus, og hvor man altid sørger for at gøre tingene bedre for borgerne og giver dem mere velfærd. Det kan enten være, ved at serviceniveauet bliver hævet, eller ved at arbejdsgangene bliver mindre bureaukratiske, sådan at vi frigør ressourcer fra tunge arbejdsgange inde bag kommunens tykke mure og laver det om til borgernær velfærd og varme hænder derude, hvor det gør gavn.

Men nogle gange kan vi godt få den opfattelse, at ansøgningerne fra kommunerne er, at man kun ser på økonomien, og derfor løfter vi også altid øjenbrynene, når der kommer nogle ansøgninger. Derfor har Dansk Folkeparti også i udvalgsarbejdet nogle spørgsmål om de her forsøg, og jeg vil lige nævne et par eksempler her. At lave deleboliger for enlige mødre, som måske har været en tur på krisecenter, ville jo umiddelbart være en rigtig god idé, både økonomisk og socialt og alt muligt andet, men jeg tænker bare, at der også kan komme en masse juridiske spørgsmål: Hvad nu, hvis den ene finder en kæreste, hvor kæresten opholdt sig i lejligheden? Hvad hvis man bliver uvenner, hvem skal så flytte? Hvis der er blevet lavet hærværk på lejligheden, hæfter man så solidarisk? Og der er mange, mange andre ting.

Så er der det frikommuneforsøg om funktionskrav og tilgængelighed. Dette frikommuneforsøg så vi helst sat på pause, indtil de nye retningslinjer for bygningsreglementet var på plads, ligesom der også er andre lovforslag inden for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område, der er på vej, og som også omhandler disse ting. Så vi har nogle spørgsmål i udvalgsarbejdet, og vi har altid løftede øjenbryn, for det skal altid komme borgerne til gavn, når kommunerne prøver at ændre nogle ting. Men Dansk Folkeparti er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Tak for ordet, formand. Venstre kan også støtte L 61, lov om øget brug af frikommuneforsøg. Man kan altid diskutere, hvem der opfandt begrebet. Erfaringerne med det har været gode, lige siden den daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg fra Venstre lancerede det første gang i 1980'erne. Tilgangen til det har altid været, at lovgivningsmæssigt har man ikke altid nødvendigvis kunnet fremme bedre måder at organisere tingene på, altså at lovgivning skaber begrænsninger, mens nye måder at organisere sig på blandt dem, der arbejder med sagerne, skaber nytænkning. Det kan lyde som en kritik af lovgivningen, men det er i hvert fald en ros til dem, der arbejder med tingene, og derfor er formålet, som det også blev understreget af hr. Magnus Heunicke, at fremme nytænkning i opgaveløsningen. Det er vi i gang med, og det her er anden runde af den runde, der blev skabt af den forrige regering, hvor man både tager udgangspunkt i ønsker, der har været behandlet ved første runde, men også tager ønsker ind, der har været efter anden ansøgningsrunde.

Det, der i den sammenhæng er vigtigt for Venstre, er, at vi får understreget det, der også bliver nævnt som et element af loven, nemlig at der skal ske den her opsamling. Vi laver forsøg for at se, om der er nye måder at arbejde på, der er til gavn, og disse forsøg samler vi op og evaluerer med henblik på også at vurdere, om det skal spredes ud lovgivningsmæssigt som en mulighed for hele landet.

En anden ting, der også er vigtig for Venstre at understrege, er, at formålet er at skabe nye former for opgaveløsninger – tankestreg – men ikke ændringer af borgernes rettigheder. Det er løsningen i forhold til borgernes rettigheder, der er det væsentligste, ikke ændringerne eller sænkelsen af de rettigheder til servicestandard, borgerne har i dag i forhold til serviceloven. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak for ordet. Der er i hvert fald ét rigtig godt forslag i den her nye serie af frikommuneforsøg, som der lægges op til her. Det er forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at tilbyde psykologbehandling til sygedagpengemodtagere med bestemte diagnoser, hvis den pågældende har vanskeligt ved at få dækket sit behandlingsbehov igennem de eksisterende behandlingstilbud. Det er et rigtig godt forslag, og de rammer, der er lagt ned over det forsøg, er helt efter bogen. Så for vores skyld kan man godt ophøje det til lov med det samme. Vi behøver sådan set ikke at lave forsøg med det, for det er jo en klokkeklar ekstra mulighed, kommunerne får for at give en god hjælp til borgerne. Man kunne ønske, at alle de andre forsøg var udarbejdet efter det samme koncept, nemlig at kommuneforsøg skal være noget, der forbedrer servicen i forhold til borgerne, noget, der giver dem nogle bedre muligheder for at komme videre i livet med de problemer, som de nu har bedt kommunen om hjælp til at løse.

Men sådan opfatter jeg desværre ikke kommuneforsøg, når vi kigger generelt på det, og jeg har jo dog fået lov til at være med til at diskutere det her i to valgperioder. Jeg synes, det meget ofte bærer præg af, at det er systemets ønsker, fordi systemet, altså kommunen, forvaltningen, ofte oplever forskellige rettigheder til borgerne som noget, der begrænser deres muligheder, og det synes jeg er en noget bagvendt måde at gribe det her an på. Det er jo ikke nedefra, disse spørgsmål kommer, og de forsøg, der bliver lagt op til her, kommer jo ikke fra borgerne. Det er jo embedsværket, der har siddet og kigget på: Kunne vi nu ikke få lov til at lave tingene på en lidt anden måde? Det synes jeg også det bærer præg af.

En del af de forsøg, der lægges op til, bærer præg af, at det ikke er borgernes behov, der driver værket, men nogle andre ting, som egentlig burde løses på en helt anden måde. Det betyder så ikke, at alle de andre forsøg, der lægges op til her, er ubrugelige set fra Enhedslistens side, eller at vi vil vende os imod dem alle sammen. Der er en stor klump, der handler om bedre muligheder for at sikre nogle billige boliger til borgere, som har det, der kaldes et akut boligsocialt behov, og vi synes, det er fornuftigt, at der kan ydes boligstøtte i den forbindelse, og at man lemper lidt på reglerne for visitering til den slags boliger.

Så det er helt sikkert, at der er en række initiativer, der peger i den rigtige retning, hvad det angår. Men lad os nu bare være ærlige: Når forslagene kommer netop nu, skyldes det jo, at regeringen og Dansk Folkeparti har indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel med det resultat, at mennesker med meget små indkomster i dag har endnu sværere ved at finde nogle boliger, de kan betale. Så set helt overordnet er det jo faktisk en dårlig løsning på det problem, i hvert fald hvis det går hen og bliver permanente ordninger, og det er jo det, man kan frygte, når man hører noget af snakken om det her, altså at det, hvis det går godt, skal ophøjes til lov og skal gælde alle. Men det vil jo altså bare betyde, og det er også den konkrete virkning af nogle de her forslag, at mennesker med meget små penge og en akut og alvorlig boligsituation bliver presset ind i såkaldte bofællesskaber, som de jo ikke selv har valgt – og det er vel ellers det, der burde kendetegne et bofællesskab – og at nogle familier får nogle boligvilkår, som måske slet ikke er den bedste ramme for, at de kan trives og få nogle bedre chancer for at klare sig på arbejdsmarkedet og i samfundet. Så det er jo strengt taget nogle lappeløsninger på et problem, som er skabt ad politisk vej.

Vi deler også de betænkeligheder, som Danske Handicaporganisationer og LOS udtrykker i forhold til nogle af de nævnte forsøg på det boligsociale område, og derfor skal de forsøg følges meget opmærksomt. Vores støtte til disse dele af lovforslaget skal ikke tages som udtryk for, at vi så eventuelt også vil støtte permanente ændringer af lovgivningen på baggrund af de modeller, der lægges frem her. For det er jo, hvad man kan frygte at det fører til, sådan at det er permanente og halvdårlige lappeløsninger på det problem, at fattigdommen øges i Danmark, og at der er alt for få boliger, som folk med små indkomster kan betale, hvilket jo alt sammen er et produkt af politiske beslutninger af et flertal her i Folketinget.

Men derudover er der altså nogle ting, der skal pilles ud af det her lovforslag eller ændres ganske radikalt, før vi kan støtte det. Det gælder forslaget om, at kommunen kan give byggetilladelser til byggerier, der fraviger bygningsreglementets krav om tilgængelighed. Vi deler fuldt og helt Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheders skarpe kritik af det forslag. Det gælder også forslagene om at fravige folkeskolelovens bestemmelser om klassedannelse og holddannelse og muligheden for at fravige loftet på 28 elever i en klasse. Det er et brud med et bærende princip om den udelte skole og en ren spareøvelse.

Så vi er enige med Danmarks Lærerforening og Danske Skoleelevers kritik af de forslag, og vi kan heller ikke tilslutte os, at der skal lempes på kravene til uddannede lærere i de kreative fag. Dermed også sagt, at vi ikke kan tilslutte os forslaget, som det ligger, så vi vil stille ændringsforslag i håb om, at det kan forbedre forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Holst.

Tak til ordføreren for talen. Når jeg har bedt om ordet, er det lidt i relation til bemærkningen om, at det her jo kun er systemfrikommuneforsøg. Og jeg anerkender, at der måske er meget systemisk i anden runde. Men hvis vi ser på nogle af de tiltag, der har været, ikke mindst på beskæftigelsesområdet, hvor man har åbnet op, så mener jeg faktisk, at det er tiltag, der har haft udgangspunkt i at lytte til borgerens oplevelse af, at systemet er meget uigennemskueligt for en borger, der er i kontakt med et jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. På den måde deler jeg ikke ordførerens kritik af det punkt.

Jeg vil også gerne anfægte ordførerens bemærkninger om, at fordi man giver en kommune mulighed for noget, så skal det tolkes, som om man hermed presser nogen til noget. Det er jo ikke det samme. Jeg tænker på bemærkningen om bofællesskaber.

Ordføreren.

Jeg gav udtryk for min generelle oplevelse af de lovforslag om frikommuneforsøg, som vi har behandlet i de, nu er det jo så snart to valgperioder, jeg har siddet i Folketinget. Og det er min generelle opfattelse. Dermed er det jo ikke sagt, at der ikke undervejs – det har jeg også givet udtryk for fra den her talerstol – i den store bunke af mange, mange forsøg, som vi har givet mulighed for, også gemmer sig nogle gode forslag. Det har jeg gjort nøje rede for i forbindelse med hvert enkelt lovforslag, ligesom jeg også har gjort det i dag.

Så er jeg bange for, at jeg lige skal have gentaget det sidste spørgsmål, jeg er ked af det.

Spørgeren.

Tak for det. Det var ordførerens bemærkning, i forhold til at man med lovforslaget nu tvang folk ind i et bofællesskab, hvilket jo var i modstrid med et bofællesskab. Er ordføreren helt sikker? For det, der lægges op til, er netop, at man nu giver mulighed for det, altså at man giver friheden til det, som det ikke er muligt i dag, for dem, der gerne vil. Jeg tror, at ordføreren skal passe på med at generalisere ud fra, at det, at man har en mulighed, ikke er det samme, som at man påtvinger nogen noget. Tak.

Ordføreren.

Tak. Jo, men man giver kommunerne mulighed for det. Men hvad er det, man giver kommunen mulighed for? Det er at visitere folk – det er jo det ord, der bliver brugt – til et sådant kollektivt bofællesskab. Og deri ligger jo muligheden. Og så synes jeg, at ordet bofællesskab bliver lidt misvisende, for det bliver jo så et af de her tilbud fra kommunen, som det er rigtig svært at afslå. Så får ordet bofællesskab måske en lidt forkert definition. Det var det, jeg mente med det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Jeg vil helt indledningsvis konstatere, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter det konkrete lovforslag. Så vil jeg også sige, at Liberal Alliance selvfølgelig er villige til at give hvem som helst æren for at have opfundet begrebet frikommuner, så længe vi bare får mere af det. Så kan vi lade de store slås om, hvem der har fundet på hvad og hvornår, for det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at Liberal Alliance selvfølgelig er meget begejstrede for frikommuneordningen. Den giver kommunerne langt større frihed til at finde de bedste løsninger på de problemer, de står med i hverdagen. Og det er jo i virkeligheden sådan lidt at tænke ud af boksen i den danske forvaltning, når vi som nu i den her grad arbejder med nye løsninger og udveksler erfaringer på tværs af kommunerne.

Med det her lovforslag giver vi frikommunerne hjemmel til at gennemføre yderligere forsøg på en lang række områder lige fra kollektive bofællesskaber i ungdomsboliger til fleksible læringsmiljøer i folkeskolen, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget. Det gør vi, bl.a. fordi det som sagt giver kommunerne mere frihed, og fordi vi mener, at det er ude lokalt, at man finder de bedste løsninger på lokale udfordringer. Og vi er i Liberal Alliance fuldstændig enige med hr. Magnus Heunicke, når han siger fra talerstolen, at vi her i Folketinget jo ikke har monopol på de gode ideer.

Så vil jeg også anerkende de ordførere, der har nævnt bygningsreglementet som noget, vi selvfølgelig i den her sammenhæng skal være lidt opmærksomme på, både det eksisterende bygningsreglement og kommende bygningsreglementer. Specielt har jeg lagt mærke til den del af forslaget, der beskriver ideer om vederlagsfrit udlån af kommunale grunde til etablering af skæve boliger som et opmærksomhedspunkt i forhold til bygningsreglementet. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Vi kan melde os i koret af dem, som i hvert fald ikke har fundet på det her. Men det ville vi egentlig gerne have været med til at gøre, for vi er ret vilde med forsøg og forsøgsvirksomhed – og kommunal forsøgsvirksomhed. Vi har sådan et slogan, der hedder: mere samfund, mindre stat. Og det er f.eks., at kommuner får lov til selv at undersøge nye velfærdsløsninger sammen med lokale organisationer og borgere. Nogle gange synes jeg, det er sådan, at ideer, der kan hvirvle støvet helt vildt op herinde på Christiansborg og få folk til at rynke panden rigtig meget, viser sig at fungere rigtig fint, når de så bliver prøvet af i kommunerne.

Vi vil selvfølgelig gerne i udvalgsarbejdet være med til at se på nogle af de småknaster, der bliver nævnt af nogle af de andre ordførere. Jeg vil også godt sige, at selv om vores begejstring for forsøgsvirksomhed er stor, vil vi følge det her nøje, og de her forsøg kan jo stoppes, hvis de skulle vise sig at gå i den forkerte retning. Og hvis de ikke går i den rigtige retning, har vi da bestemt heller ikke tænkt os at stemme for, at de bliver gjort permanente. Med de ord vil jeg sige, at vi støtter den her pakke.

Tak til ordføreren, og vi går videre i rækken til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Den her debat viser jo meget godt, at succeser har mange mødre eller fædre, mens fiaskoer som regel er forældreløse. Og uanset hvem der har fundet på frikommuner, kan man kun glæde sig over, at der er så bred opbakning til det i Folketinget. Jeg synes egentlig, det er en af de ting ved det danske demokrati, som er rigtig, rigtig godt, at vi tør prøve nogle ting af, at vi tør lære noget af det, give nogle friheder. For det er, som nogle ved, svært, når man bare vil fjerne regler, for der er også tit et formål med regler, så det at gøre det under trygge vilkår, hvor man eksperimenterer og ser, om man kan fjerne noget, uden at borgerne taber alle deres rettigheder, er en rigtig god måde at gøre det på.

Man kan henvise til Donald Trump. Der var ikke grænser for de regler, der skulle fjernes under Donald Trump, men når de begynder at pille ved dem, bliver det aldrig til så forfærdelig meget. Så vidt jeg har hørt, er man nu nået til ikke at lave så forfærdelig mange flere regler i Det Hvide Hus og egentlig ikke tage den her kæmpe afbureaukratiseringsøvelse.

Men frikommuneforsøgene er jo en rigtig god måde at gøre det på, nemlig at gøre det i et eksperimentarie, at gøre det i et lukket rum og finde ud af, hvad der virker, og om borgerne stadig væk er sikret de samme standarder og rettigheder, selv om man fjerner nogle regler.

Vi taler jo meget om papirnusseri og bureaukrati og regler og om, at tiden går fra kerneopgaverne, og hvad gør man så ved det? Ja, det er f.eks. at give kommunerne nogle muligheder for at administrere uden en masse regler. Og på den måde kan vi jo se, om velfærden virkelig bliver dårligere, for det kunne også være, den blev bedre, ved at man fjernede nogle regler. Så det gør vi i dag med lovforslag L 61, og det støtter Radikale Venstre.

Tak for det. Og vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. SF's ordfører kunne desværre ikke være her, så jeg vil læse hendes tale op:

SF har allerede tidligere bakket op om frikommuneforsøg, og i nærværende lovforslag er der også denne gang interessante forsøg, som eventuelt kan være med til at forbedre den kommunale indsats for borgere. Men i lighed med det seneste lovforslag har vi også i forhold til dette lovforslag flere bemærkninger og spørgsmål, som vi gerne vil have lejlighed til at drøfte i en kommende udvalgsbehandling af forslaget.

Vedrørende forslaget om deleboliger til unge og enlige kvinder med børn bør det være en forudsætning, at såvel unge som enlige kvinder med børn fortsat har ret til at blive visiteret til egen bolig, mens visitation til kollektive boformer forudsætter, at den unge og/eller den enlige kvinde med børn selv ønsker sådan en boform. Det mener vi bør præciseres.

Vedrørende udlejning af ungdoms- og ældreboliger som udslusningsboliger og udvidet anvendelse af kommunal anvisning af private udlejningsboliger skal vi bemærke, at SF er bekymrede over, at formålet med forsøget primært handler om økonomisk styring, hvilket bedst forstås som besparelser på området. I SF mener vi ikke, at frikommuneforsøg ensidigt må forringe borgerens rettigheder, og vi foreslår derfor, at forslaget tages ud af lovforslaget med henblik på en fornyet bearbejdning, som tager udgangspunkt i et fagligt begrundet forslag.

Vedrørende dispensation for tilgængelighed ved byggeri er det et tilbageskridt for ligestillingen af borgere med handicap. Det bør ikke være et mål med frikommuneforsøg, at man ønsker at slække på rettigheder, og i særdeleshed ikke tilgængelighedskrav i forhold til personer med handicap.

SF er positive over for samarbejde, som sikrer en bedre akutfunktion i kommunerne, men bemærker i øvrigt, at det er vigtigt, at forslaget tager højde for, at der kan ske en tværfaglig personalesammensætning i de akutte sygeplejefaglige teams, sådan som FOA også påpeger. SF bakker desuden op om Danske Seniorers bemærkninger vedrørende kontinuitet, idet det har betydning for kvaliteten og for borgerens tryghed ved ordningen, at man i videst muligt omfang sikrer, at det er de samme få personer, som tilser borgeren.

SF er stærkt betænkelige ved fleksibilitet, som forudsætter, at loftet over klassestørrelserne fjernes, og SF bakker i den forbindelse op om Lærerforeningens opfordring til, at forslaget tages ud af lovforslaget. Det er ikke et mål at forringe elevernes læringsmiljø, men derimod et mål via forsøgsordninger at fremme det. SF foreslår, at forslaget tages ud af forslaget med henblik på at fremme de fleksible læringsmiljøer uden at forringe eksisterende lovgivning på området.

SF anbefaler, at de nævnte spørgsmål drøftes og behandles i udvalget med henblik på en fælles forståelse og en tydelig præcisering af, at frikommuneforsøg fortsat har som mål at forbedre den kommunale indsats. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget har til formål at give frikommunenetværk flere forsøgsmuligheder for at etablere ny viden og få praktiske erfaringer, som kan bane vejen for en bedre opgaveløsning, som så igen kan føre til effektivisering og regelforenkling og en bedre styring. Det Konservative Folkeparti hilser naturligvis disse forsøg velkommen.

I forhold til det konkrete lovforslag vil jeg fremhæve et par af elementerne. Lovforslaget åbner op for muligheden for at etablere billigere boliger i flere former. Eksempelvis lempes reglerne i forhold til deleboliger og kollektiver, således at der kan etableres ungdomsboliger, ligesom der også åbnes op for, at der i de store byer kan etableres deleboliger til f.eks. enlige mødre, således at de hurtigere kan komme fra et krisecenter. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis lovgivningen er så firkantet, at den i nogle tilfælde kan være en bremse for, at kvinder på krisecentre kan komme ud i egen bolig, så vi er glade for, at det er med i frikommuneforsøget her.

Så indeholder lovforslaget også en række andre forsøg om forskellige typer af billige boliger, og der vil jeg så fremhæve muligheden for at etablere midlertidige boliger, altså et forsøg, som går ud på, at socialt udsatte unge får et botilbud, hvor der kan skabes nogle rammer for en relevant tværfaglig og rehabiliterende støtte i deres egen bolig. At der åbnes op for, at der skabes bedre muligheder for at arbejde med de socialt udsatte unge, er noget, som vi fra konservativ side er meget positive over for.

Jeg vil ikke liste alle forsøgene op, men meddele, at Det Konservative Folkeparti selvfølgelig finder det positivt, at der arbejdes kreativt i den kommunale opgaveløsning, så opgaven løses bedre eller billigere, mere smidigt og mere fleksibelt. Det er en tænkning, som vi er store tilhængere af, og jeg håber, at man på den måde med de her forsøg selvfølgelig kan blive ved med at blive klogere på, hvordan vi kan løse opgaverne i den offentlige sektor, i kommunerne osv., på en bedre måde. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne takke Folketinget for de bemærkninger, der har været, og som der ligger grundige overvejelser bag, kan man heldigvis høre. Der har været lavet et grundigt arbejde rundtomkring i forhold til at forholde sig til spørgsmålet om frikommunenetværk. Overordnet set er jeg jo glad for, at der er en stor og bred opbakning i Folketinget til ideen om, at kommunerne på den måde kan eksperimentere med at gøre tingene på en anden måde til glæde for borgerne, enten når det er dem, der skal have en bestemt service fra det offentlige, eller, kan man sige, når de er skatteborgere, forstået på den måde, at pengene bliver brugt på den mest fornuftige måde og ikke til eventuelt unødigt bureaukrati.

Der har været nogle bemærkninger til nogle af de konkrete forslag, og dem vil jeg gerne lige komme med et par kommentarer til. Jeg kan forstå, at en række partier har kommentarer til forslag nr. 8, nemlig funktionsbaserede tilgængelighedskrav til nybyggeri og ombygning af eksisterende boliger. Jeg skal indledningsvis bemærke, at forsøget ikke afskaffer tilgængelighedskravet, men det er bygningsreglementets detailkrav, der forsøgsvis erstattes af et funktionsbaseret krav. Jeg anerkender fuldt ud, at der kan være brug for at uddybe det og have mulighed for at stille nogle spørgsmål om det, og det synes jeg bare vi skal tage en dialog om. Så kan jeg jo håbe på, at det kan lykkes at forsikre partierne om, at vi også kan gennemføre dette element i lovforslaget. Og i modsat fald må vi jo forholde os til det. Det var både Socialdemokratiets ordfører, Dansk Folkepartis ordfører, Enhedslistens ordfører og SF's ordfører, der nævnte dette forslag.

Så er der et par af ordførerne, nemlig fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti og hr. Carl Valentin fra SF, der nævner noget om forslag nr. 2 – det, der handler om deleboliger i forhold til enlige mødre. Hr. Carl Valentin nævnte i al retfærdighed også forslaget i forhold til unge. Vores udgangspunkt er jo, at man i det her tilfælde kan sørge for at få kvinderne hurtigere ud af krisecentrene, og det er sådan set det, som jeg synes er et meget ædelt formål man har i de kommuner. Om der skal laves mere ligestilling på området, må vi jo drøfte i behandlingen. Det er jeg meget åben over for at se på, vil jeg sige til fru Susanne Eilersen. Jeg er nok mere skeptisk over for SF's ønske om at droppe ideen, sådan som jeg hørte bemærkningerne fra hr. Carl Valentin.

Derudover havde både SF og Enhedslisten en række bemærkninger til de to folkeskoleforslag, og der vil jeg bare appellere til, at SF og Enhedslisten vælger samme tilgang, som jeg havde til det seneste lovforslag om frikommuneforsøg. Der gav vi nemlig tilladelse til, at der er nogle kommuner, der nu kan eksperimentere med såkaldte tilkøbsydelser. Det synes jeg er en rædselsfuld idé – en rædselsfuld idé. Det er mit politiske synspunkt. Men jeg synes stadig, vi skal give mulighed for at få det afprøvet og se, om min fordom er korrekt, eller om den kunne blive afkræftet.

Det er så her, jeg synes, at det for SF og Enhedslisten, når det kommer til de her skoleforslag, forslag 12 og 13 – måske var det i virkeligheden kun det ene af forslagene for SF's vedkommende, og så undskylder jeg – jo kunne være, at deres fordomme blev afkræftet. Jeg vil sige, at der er intet så befriende som at få afkræftet en fordom. Det synes jeg man skulle prøve at overveje med sig selv, altså om man i lighed med mig en gang imellem siger: Okay, vi sætter gang i et forsøg, som jeg umiddelbart ikke er tilhænger af. Så kan det enten være, at man får den befriende oplevelse, eller at det modsatte sker: at man får bekræftet sin fordom – og så kan det jo være, at man kan få overbevist et flertal i Folketinget om, at det søreme ikke er noget, vi skal gå videre med.

Det er bare for at sige: De her frikommuneforsøg er jo sådan nogle samlelovforslag, og det vil altid være sådan, at der vil være noget, man synes er fantastisk, og noget, man synes er mindre fantastisk, hvis vi ellers skal sige, at det er ude lokalt, forsøgene skal komme fra, og ikke noget, vi skal sidde herinde og blive enige om.

Når jeg hører de bemærkninger, der er faldet fra partiernes ordførere, så hører jeg det sådan, at med enkelte tilrettelser er alle partier på nær Enhedslisten og SF klar til at bakke op om forslaget i en eller anden redigeret version. Det kan jo være, at jeg også kan få et eller to flere partier med. Ved det seneste forslag lykkedes det jo faktisk at få otte af Folketingets ni partier til at bakke op. Jeg er parat til at tage en individuel dialog med samtlige af partiernes ordførere, så vi kan få afklaret eventuelle misforståelser eller uenigheder, få slebet det til, så vi kan få så bredt et flertal som muligt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ministeren for, at han ligesom forholder sig til de forskellige kommentarer. Det har jeg bemærket at ministeren som regel gør, og det synes jeg er en rigtig behagelig ting. Og selv om vi tit ikke er helt enige, når vi når ned til bundlinjen, synes jeg, det er en rar måde at diskutere på.

Jeg er så bare ked af, at ministeren betegner Enhedslistens syn på de her to – eller tre i virkeligheden – folkeskoleforslag som fordomme. Altså, i vores øjne er det jo nogle meget klare principper, der er skrevet ind i folkeskoleloven, som vi bare ikke ønsker at bryde med. Og for det enes vedkommende har der jo i øvrigt kørt nogle forsøg, så vi har – ligesom Danmarks Lærerforening også siger – svært ved at se, hvad formålet med yderligere forsøg på det her område skulle være. Og så skal det måske lige nævnes, at skoleeleverne da også kan se nogle store problemer i det her. Så det var bare lige for at sige, at en god dialog jo også forudsætter, at man ikke sådan bare stempler de politiske modstanderes konkrete indvendinger som fordomme. Det var bare det. Tak.

Ministeren.

Nu var det såmænd ikke for at stemple nogen – og i givet fald stemplede jeg jo mig selv præcis samme måde, som jeg stemplede hr. Finn Sørensen. Og hvis jeg kan udsætte mig selv for det, skulle man jo tro, at det ikke var mere ubehageligt, end at det også var muligt for hr. Finn Sørensen at blive udsat for det samme.

Jeg vil sige, at det i øvrigt også gjorde sig gældende med det eksempel, som jeg gav, fra det forrige frikommuneforsøgs lovgivning, at det forsøg, jeg selv var imod, havde man også tidligere lavet som et mindre forsøg, der mindede om det. Det var sådan set ikke for at tage stilling til, om det var velargumenteret eller ikke velargumenteret – det, som Enhedslisten mener på de pågældende områder. Det var kun for at sige, at jeg synes, det er vigtigt, hvis vi skal komme igennem med nogle frikommuneforsøg, at vi alle sammen har et åbent sind, så vi også tillader forsøg, som ikke umiddelbart er en del af vores eget partiprogram og umiddelbart ikke er noget, der ligger inden for vores egen ideologiske skive. For kun på den måde kan vi jo med bred opbakning få igennem Folketinget, at der bliver lavet en række forskellige forsøg.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Men det er jo der, hvor den her debat tit kører af sporet, ikke? For hvis ministeren lyttede til min ordførertale, kunne han høre, at jeg faktisk nævnte en håndfuld foreslåede forsøg, hvorom jeg sagde: Jamen det er jo egentlig ikke lige Enhedslistens kop te, men det skal ikke nødvendigvis afholde os fra at prøve det.

Vi sætter grænsen, når man, som hr. Carl Holst så udmærket sagde – og min tvivl går så på, om Venstre altid har levet op til det: Vi skal ikke lave forsøg med forringelser af borgernes rettigheder, og så skal vi heller ikke lave forsøg, som selvfølgelig principielt strider imod Enhedslistens politik . Så kan vi ikke bare få den nuance med i debatten, at vi har forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi skal vurdere sådan nogle lovforslag?

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg synes altid, det kan være fint at citere Venstres ordfører, men jeg går ud fra, at der var et punktum i den sætning, som hr. Finn Sørensen sagde, så man ikke citerer hr. Carl Holst for at sige, at det er vigtigt, at man sikrer principperne i Enhedslistens politik. Det er jeg godt klar over at man ikke mente, men det var sådan citatet kom til at fremstå i sin helhed.

Der er jo ting her, der strider imod alle partiers principper. Der er også ting her, som er i overensstemmelse med alle partiers principper. Og det er jo fair nok, at Enhedslisten har det synspunkt, at det her vil være en forringelse. Det synes jeg er helt fair. Jeg har ikke det synspunkt, at det enten er en forbedring eller en forringelse. Jeg har det synspunkt, at det, at man kan lave undervisningen på en anden måde, kunne man jo godt finde ud af at der var noget positivt ved, som vi ikke umiddelbart ser det, som det er i dag. Det er så bare det, vi gerne vil have afprøvet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.